DIREKTIONEN. udvidet direktionsmøde. Tirsdag den 16. November 2010 kl rådhuset, lokale 77

Transkript

1 DIREKTIONEN udvidet direktionsmøde Tirsdag den 16. November 2010 kl rådhuset, lokale Evt. tilslutning til FLIS fortsat behandling 2. Mainstreaming af handicapområdet 3. Oplæg ang. eventuel deltagelse på karrieredagene 8. marts 2011 i Gigantium, Aalborg 4. Overvejelser vedr. vagtberedskab i IT-afdelingen og flytning af månedlige servicevindue 5. Oplæg UTH.COCX 6. Klima og Miljøredegørelse for institutionerne 7. CO 2 regnskab for Drøftelse af proces for planstrategi Rapportering fra tværgående/tværkommunale grupper 10. orientering om sager på vej til politisk behandling 11. Emner til kommende møder 12. Eventuelt Deltagere: Mogens Gade, Henrik Hartmann Jensen, Jane Hvas, Jes Lunde, Knud Nørgaard, Arne Kristensen, Noel Mignon. Fraværende: Mogens Fransen (punkterne 1-6), Carl Stefan Bauditz

2 1. FLIS fælleskommunalt ledelsesinformationssystem Oplæg til beslutning om Jammerbugt Kommunes tilslutning Beslutningstema Der skal træffes beslutning om i hvilket omfang Jammerbugt Kommune skal tilslutte sig det fælleskommunale ledelsesinformationssystem FLIS. Hertil skal der træffes beslutning om budgetmæssig prioritering af tilslutningspris og årlig drift. Sagsbeskrivelse FLIS samler kommunale data og nøgletal i et system, der skal gøre det lettere for kommunerne at sammenligne sig med hinanden. Løsningen vil gøre det muligt at benchmarke og prioritere de interne udviklingsprocesser. Det skal gøres nemt og enkelt at få et samlet overblik over kommunens data og sammenligne disse data internt i kommunen, i forhold til andre kommuner, til landsgennemsnit m.m. Nøgletal udvælges af kommunale brugergrupper i samarbejde med KL og KOMBIT. Data bearbejdes efter fælleskommunale definitioner, og de leveres via de facto standardiserede snitflader. KL og KOMBIT har den 11. oktober 2010 fremsendt materiale til kommunerne til brug for bindende tilslutning til Fælleskommunalt Ledelsesinformationssystem (FLIS). Den enkelte kommune skal beslutte sig til, om kommunen ønsker at understøtte det videre fælleskommunale udviklingsarbejde og købe FLIS. For at tilslutte sig FLIS skal kommunen udfylde og underskrive tilslutningsaftalen. Tilslutning kan ske på følgende niveauer: Fuld tilslutning til FLIS (database + præsentationslag) Tilslutning af FLIS databasen til eget LIS-system. Ønsker ikke tilslutning Kommunen skal endvidere beslutte, om man ønsker at tilslutte sig afhængigt af hvor mange andre kommuner, der tilslutter sig FLIS (70, 80, 90 eller 100 %). Endelig skal det besluttes om kommunen vil tillade, at kommunens data bearbejdes i FLIS, uanset om kommunen vælger at købe FLIS. Kommunen skal i givet fald kun underskrive databehandlingsaftalen og fremsende aftalen til KOMBIT. FLIS er opdelt i en database og et præsentationslag af hensyn til de kommuner, der som Jammerbugt Kommune allerede har implementeret et lokalt ledelsesinformationssystem. Disse kommuner kan foretrækker at integrere FLIS i de eksisterende systemer frem for at anvende FLIS som en særskilt løsning. Kommunerne anmodes om at fremsende sin beslutning vedrørende tilslutning til FLIS og bearbejdning af kommunens data i FLIS senest den 5. januar 2011 FLIS forventes implementeret i 1. kvartal 2012.

3 Økonomi og finansiering Prisen for FLIS databasen baserer sig på et engangsindskud på kr. pr. kommune og en pris pr. fagområde pr. indbygger pr. år. Fagområderne implementeres løbende over årene startende med 5 og indtil nu planlagt udbygget til 9 på længere sigt. Kommunen forpligter sig til at aftage alle de fagområder, der er i systemet. Prisen pr. fagområde er afhængig af kommunernes samlede tilslutning beregnet i procent af befolkningsgrundlaget i Danmark. Jo større tilslutning, jo lavere pris. De nedenfor nævnte scenarier viser priserne ved 4 forskellige tilslutningsgrader. En kommune med indbyggere skal betale ca kr. i år 1 i licensudgifter for FLIS databasen ved tilslutning fra alle landets kommuner. Prisen stiger jf. nedenstående jo færre der tilsluttes. De anførte priser er faste priser ex moms. År 2012 År 2013 År 2014 År 2015 Dataområder Prisscenarier kroner pr. år Tilslutning i procent af befolkningsgrundlaget i Danmark Enhedspris pr. fagområde År 2012 År 2013 År 2014 År 2015 Scenarie % 1, Scenarie 2 90 % 1, Scenarie 3 80 % 1, Scenarie 4 70 % 1, Den enkelte kommune skal overfor KOMBIT tage stilling til, hvilke af ovenstående scenarier i "FLIS databasen" kommunen ønsker at tilslutte sig. Værdien af FLIS stiger naturligvis i forhold til, hvor mange kommuner, der tilmelder sig. Hertil kommer en årlig licenspris FLIS præsentationslaget hvis dette vælges. Prisen ligger fra kr. til kr. afhængig af hvor mange kommuner der tilkøber dette. For Jammerbugt Kommune svarer dette til kr. Priserne for Jammerbugt Kommune i de indledningsvist skitserede niveauer i år 1, er ved eksemplet 80 % tilslutning således: Fuld tilslutning til FLIS, kr kr = kr. Tilslutning af FLIS databasen til eget LIS-system, kr. = kr. Ønsker ikke tilslutning, men tillader at data anvendes i FLIS-systemet = 0 kr. Systemet sættes i drift i 2012, og det er først herfra, der skal betales. Der kan ikke anvises finansiering til udgiften inden for IT-budgettet. Direktionen har besluttet, at kommunen skal tilsluttes DUBU (sagsbehandlersystem til B&U området), og denne udgift på afholdes inden for nuværende budget. Dette er ikke muligt med FLIS.

4 Da der er tale om et fælleskommunalt projekt, og der ikke kan anvises finansiering, indstilles det, at Økonomiudvalget træffer beslutning om, hvorvidt kommunen skal tilsluttes FLIS. Indstilling Økonomichefen indstiller, at Jammerbugt Kommune kun tilslutter sig FLIS databasen og under den forudsætning at minimum 80 % andre kommuner også tilslutter sig projektet. at FLIS bør integreres i vores lokale LIS-løsning, som leveres af Fujitsu, og sættes i drift med udgangen af november måned at Jammerbugt kommune stiller vore data til rådighed for projektet udanset egen tilslutning. at beslutningen om hvorvidt kommunen skal tilsluttes FLIS træffes i økonomiudvalget. at investeringen i tilslutningen til FLIS på kr. forlods prioriteres ved budgetlægningen for 2012, da udgiften ikke kan findes inden for den nuværende ramme, og at udgiften til driften af systemet lægges ind i overslagsårene Bilag: FLIS-notat bilaget bør ikke printes, det er forholdsvist stort. Genoptages efter informationsmøde den 9. november. Der er generelt i kommunerne skepsis over for projektets nytteværdi i forhold til investeringen (både i tid og penge). Henrik følger op i forhold til de regionale kommunaldirektører.

5 2. Mainstreaming af handicapområdet. Handicaprådet har sammen med Servicestyrelsen/ Center for ligebehandling af handicappede planlagt afholdelse af en workshop om mainstreaming af handicapområdet. I forbindelse hermed ønskes drøftet hvem deltagerkredsen skal være udover Handicaprådets medlemmer. Handicaprådet ønsker også indbudt politikere og kommunalt ansatte fra alle forvaltninger, idet mainstreaming går ud på at indarbejde handicapaspektet i alle type sager inden for kommunal administration og i sager, der skal til politisk behandling. Handicaprådet vurderer, at workshoppen ikke vil få den forventede effekt,såfremt målgruppen kun skal være Handicaprådet. Workshoppen forventes at vare ca. 1.5 timer og afholdes på Brovst Rådhus en tirsdag eftermiddag cirka omkring arbejdstids ophør. Der er ingen deltagerbetaling. Handicaprådet afgør om der skal holdes en workshop. Målgruppen for et evt. arrangement er Handicaprådet selv.

6 3. Oplæg ang. eventuel deltagelse på karrieredagene 8. marts 2011 i Gigantium, Aalborg Baggrund Karrieredagene er den eneste landsdækkende jobmesse, der henvender sig direkte til studerende og dimittender fra alle de videregående uddannelser(aau). Messen holdes i de fire universitetsbyer Aalborg, Aarhus, Odense og København. Karrieredagene kaldes i Aalborg populært karrieredagene og drives i tæt samarbejde med Aalborg Universitet. Messen var i 2010 besøg af ca studerende(besøgene/målgruppen) og er dermed en af Danmarks mest besøgte job- og karrieremesser for højtuddannede. Karrieredagene havde i 2010, 110 deltagere/ virksomheder/organisationer(udstillere). De deltagende virksomheder spænder lige fra store og små virksomheder til private og offentlige myndigheder. Jammerbugt Kommune har tidligere deltaget på karrieredagene i regi af Aalborg Samarbejdet. Formål Formålet med deltagelse i karrieremessen kunne for Jammerbugt Kommune overordnet være: Generel profilering og branding af Jammerbugt Kommune som attraktiv arbejdsplads(kommunale jobs m.v.). Vise de studerende hvor vi kan samarbejde omkring samarbejds-/studieprojekter Profilering af Jammerbugt Kommune som attraktiv bosætningskommune. Kan ses i sammenhæng med de tiltag, der i øvrigt gøres på området Profilering af jobmuligheder/samarbejdsmuligheder med det lokale erhvervsliv, og evt. deltagelse af 2-4 lokale virksomheder(brugerbetaling, forholdsmæssigt). Det er vurderingen at de besøgene hovedsageligt er fokuseret på konkrete jobmuligheder og/eller samarbejdsmuligheder med udstillerne(kommunalt og private erhvervsvirksomheder).samarbejdsmulighederne kan være mangeartede f.eks: Konkrete jobmuligheder eller projektansættelser Studenterprojekter Specialsamarbejder og projekter Praktiksamarbejder m.v. Fokus bør derfor være på arbejdspladser og samarbejdsmuligheder i en eller anden form. Det er dog vurderingen at branding og bosætning vil have en høj signalværdi/effekt - specielt hvis den mere job/samarbejdsmæssige vinkel er tydelig.

7 Økonomi Et overslag for de direkte udgifter for deltagelse er: Stor stand(3x6m) kr. Evt. messekatalog (ikke forudsætning) kr. Evt. standmateriale:? Evt. udarbejdelse af PR materiale m.v.? Brugerbetaling f.eks. 3 x (virksomhedsbetaling) kr. Indstilling Udviklingschefen indstiller, at der tages en drøftelse af, om det er noget, der skal arbejdes videre med. Det blev godkendt, at der laves en stand på uddannelsesmessen. Økonomiudvalget orienteres.

8 4. Overvejelser vedr. vagtberedskab i IT-afdelingen og flytning af det månedlige servicevindue På ældreområdet er udførelsen af opgaver afhængig af, at man ved hjælp af de indførte IT-redskaber løser en lang række opgaver: Udskrive kørelister Arbejdsplaner Journaler;; hvad er der sket med borgeren det sidste døgn Generelt medicinskemaer, ændringer osv. Ved indlæggelse på sygehus og udskrivelse Advis vedr. ændringer Kommunikationsrapport I forbindelse med nedbrud af systemerne er det derfor afgørende, at nedetiden bliver kortest mulig. Det er f.eks. i strid med reglerne, at der i forbindelse med nedbrud laves alternative løsninger og blyantsrettelser i medicinkort med efterfølgende alvorlige bemærkninger fra embedslægen til følge. Samtidig er IT- kommunikationen med sygehuse og læger helt uundværlig for at undgå fejl og forsinkelser i f.eks. behandling. Noël aftaler en form for vagtdækning med IT-afdelingen, der omfatter afhjælpning af nedbrud (ikke helpdesk mv.). Det er alene lederniveauet der har adgang til at kontakte vagtordningen. Servicevindue afpasses den politiske mødekalender, idet der for øjeblikket er servicevindue under Beskæftigelsesudvalgsmødet.

9 5. Utilsigtede Hændelser. Oktober 2010 Lovgrundlag: Den 1. september trådte loven om udvidet patientsikkerhed i kraft. ( lov nr. 288 af15. april 2009). Loven indebærer at rapporteringspligten for utilsigtede hændelser udvides til udover sygehusene også at gælde for den kommunale sundhedssektor, praksissektoren, apotekssektoren, de sociale institutioner og den præhospitale indsats. Kommunerne er ligesom regionerne ansvarlige for at modtage, registrere og analysere rapporter om utilsigtede hændelser som forekommer på det kommunale sundhedsområde. I 2011 udvides rapporteringsadgangen til også at omhandle patienter og pårørende. Indrapporteringen registreres i Dansk Patients Sikkerheds Database ( DPSD) Databasen stilles vederlagsfrit til rådighed for kommunerne. Formål: Rapporteringssystemet for utilsigtede hændelser har til formål at understøtte patientsikkerheden ved at indsamle, analysere og formidle viden om utilsigtede hændelser og dermed skabe en systematisk læring, dels af utilsigtede hændelser der sker indenfor sundhedsvæsenets sektorer, dels utilsigtede hændelser der sker i overgangen mellem sektorerne. Systemet skal understøtte den kvalitetsudvikling som finder sted i sundhedsvæsenet. Definition på utilsigtede hændelser ( UTH): Ved utilsigtede hændelser forstås på forhånd kendte og ukendte hændelser og fejl, som ikke skyldes patientens sygdom, og som enten er skadevoldende eller kunne have været skadevoldende, men forinden blev afværget eller i øvrigt ikke indtraf på grund af andre omstændigheder. En utilsigtet hændelse omfatter en begivenhed der forekommer i forbindelse med sundhedsfaglig virksomhed herunder præhospital indsats eller i forbindelse med forsyning af og information om lægemidler. Følgende 4 områder er obligatoriske for kommunerne i forhold til indberetning 1. Sektorovergange 2. Medicinering 3. Infektioner 4. Patientuheld Rapporteringspligtige områder Forebyggelse og sundhedsfremme Forebyggende sundhedsydelser til børn og unge Kommunal tandpleje Hjemmesygepleje Genoptræning Misbrugsbehandling. Socialpsykiatrien

10 Rapporteringspligt har alle sundhedspersoner, og personer der handler på disses ansvar Rapporteringspligten gælder uanset hvor hændelsen forekomme, og det er uden betydning for rapporteringspligten, om en utilsigtet hændelse forekommer på et kommunalt plejecenter, et socialt botilbud, på et misbrugscenter eller borgerens eget hjem. Gælder også private institutioner som kommunen har indgået aftale med. Organisering Det er op til den enkelte kommune hvordan den vil organisere arbejdet med UTH. Der er bevilget DUT- midler til implementering. Til orientering. Der laves opfølgning på organiseringen i ældreområdet, og derefter indkaldes alle relevante afdelinger til drøftelse af indsatsen.

11 6. Klima og Miljøredegørelse for institutionerne Godkendelse af Klima- og Miljøredegørelsen for institutionerne (her defineret som folkeskoler og daginstitutioner). Sagsbeskrivelse I juli 2009 startede Jammerbugt Kommune op på "klima og agenda 21"- arbejdet. Den overordnede handlingsplan lå inden for Helhedsplanens visioner og målsætninger med hovedvægt på kommunens egne aktiviteter 4 år frem (planperioden). Som aftalt i handlingsplanen for internt klima og agenda 21, er 1. runde af projektet omkring praktisk miljøledelse på institutionerne nu ved at være gennemført. Ultimo 2009 iværksatte kommunen projekt praktisk miljøledelse på institutionerne (folkeskoler og daginstitutioner), for at sætte systematisk fokus på ressourceforbruget. Projektet indebar, at der blev afholdt møder med samtlige kommunale institutioner i Jammerbugt Kommune. Møderne blev afholdt i foråret Til møderne blev der oprettet et stamblad til hver institution, med plads til at notere status og fremtidige planer og mål i 4 temabokse (forbrug og klima, affald, grønne indkøb og sund mad) svarende til dagsordenen for møderne. I en 5. boks er der gjort plads til at skrive punkter til en miljøplan for den pågældende institution. Desuden indeholder stambladet resultatet af den energimærkning som næsten alle kommunale bygninger over 60 m2 har fået foretaget. De energibesparende forslag, der har en tilbagebetalingstid på indtil 5 år, som kommunerne har en lovmæssig forpligtelse til at få gennemført, er ligeledes oplistet. Stambladet indeholder derudover institutionens el- og varmeforbrug, samt den afstedkomne CO 2 udledning i Der er efterfølgende udarbejdet ét samlet CO 2 barometer for daginstitutionerne og ét for skolerne. På samme måde er der lavet ét for deres elforbrug pr. m 2 og ét for deres varmeforbrug pr. m 2. Stambladene og barometrene ligger nu på kommunens hjemmeside. Konklusionerne og de fremtidige handlinger i projektet om praktisk miljøledelse er samlet i Klima- og Miljøredegørelsen for institutionerne. Indstilling Plan og Miljøafdelingen indstiller, at Kommunalbestyrelsen godkender, at Klima- og Miljøredegørelsen for institutionerne godkendes. Bilag udsendt direkte. Der er tale om et læringsprojekt, og det er derfor ikke muligt direkte at måle effekten af indsatsen. Men der er med projektet sat fokus på klima og miljø, hvilket har en positiv virkning. (se endvidere ref. næste punkt). Der peges også på muligheden for en fælles løsning af servicelederopgaver, hvilket kan overvejes i forbindelse med fremtidig fælles ejendomsfunktion. Indstilles til politisk godkendelse.

12 7. CO2 regnskab for 2009 Beslutningstema Godkendelse af CO 2 regnskab for Jammerbugt Kommune 2009 samt orientering om ændret CO 2 regnskab for 2008 (1. regnskab) Sagsbeskrivelse Jammerbugt Kommune underskrev i oktober 2009 en klimakommune-aftale med Danmarks Naturfredningsforening. Aftalen indebærer, at kommunens CO 2 udslip skal nedbringes med 2 % om året indtil Derfor blev der i efteråret 2009 udarbejdet et CO 2 regnskab for 2008, det sidste hele år inden aftalen blev underskrevet. Regnskabet danner den baseline, som de efterfølgende regnskaber skal sammenlignes med. Der er nu blevet udarbejdet et regnskab for På grund af forbedrede beregningsmetoder er CO 2 regnskabet for 2008 tilrettet, og er derfor vedlagt til orientering og sammenligning med regnskabet for Sammenlignet med 2008 er kommunens elforbrug steget med 7,3 % i 2009, og varmeforbruget er steget med 5,7 % i Det betyder, at Jammerbugt Kommunes samlede CO 2 emission er steget med 6,2 % fra 2008 til Ultimo 2009 iværksatte kommunen projekt praktisk miljøledelse på institutionerne (folkeskoler og daginstitutioner), for at sætte systematisk fokus på ressourceforbruget. Projektet indebar, at der blev afholdt møder med samtlige kommunale institutioner i Jammerbugt Kommune. Møderne blev afholdt i foråret Grundet tidspunktet for møderne, vil ændret forbrugsadfærd ikke være slået igennem endnu i pågældende regnskab. Effekten af projektet vil derimod indgå i næste års regnskab. Det er vigtigt at bemærke, at Danmark var udsat for en ualmindelig kold vinter i 2009/2010, og at vinteren 2008/2009 var varmere end gennemsnittet. Middeltemperaturen for vinteren 2009/2010 var -1,5 grader. Middeltemperaturen for vinteren 2008/2009 var 1,5 grad. Dette vil selvklart spille ind på varmeforbruget. Således er det ikke ualmindeligt, at flere bygningers varmeforbrug i Jammerbugt Kommune er steget med ca. 20 %, sammenlignet med Det vil derfor også spille ind på CO 2 udledningen. Hvad angår elforbruget kan en del af stigningen forklares med følgende: Steder med elopvarmet gulvvarme, bygninger med indlagte elvarmekabler i tagrenderne (især brugt ved flade tage)og pavilloner / barakker med elvarme. De steder, hvor varmefladerne i ventilationssystemet kører på el, vil grundet den kolde vinter også få øget forbruget. Grundet den kolde vinter vil flere daginstitutionerne og folkeskoler højst sandsynligt have brugt deres tørreskabe mere end ellers. Indstilling Plan- og Miljøafdelingen indstiller, at Kommunalbestyrelsen godkender CO 2 regnskabet for 2009.

13 Bilag udsendt direkte Oplægget revideres mht. gadelys før det fremsendes til politisk behandling. Direktionen konstaterer, at de miljømæssige mål ikke er opfyldt og tilkendegiver at der i alle institutioner og afdelinger skal sættes ekstra fokus på energiforbruget. Til gengæld viser projekterne, at kommunens bygninger sammenlignet med tilsvarende bygninger i andre kommuner, er ganske energieffektive. Økonomiudvalget har godkendt, at der snarest iværksættes et energibesparelsesprojekt.

14 8. Drøftelse af proces for planstrategi / Ida Rytter Jensen Beslutningstema Drøftelse af køreplan for planstrategi 2011, som kommunalbestyrelsen skal vedtage inden udgangen af 2011 efter planloven. Sagsbeskrivelse I 2007 vedtog kommunalbestyrelsen Jammerbugt Kommunes første planstrategi efter en proces med inddragelse af bl.a. Udviklingsforum. Planstrategien med tre tydelige temaer har dannet ramme om helhedsplan og en lang række andre indsatser. I 2011 skal igangsættes en ny planstrategiproces, og der er nu behov for at tage stilling til en køreplan, ønske om graden af politisk engagement og deltagelse, involvering af eksterne partnere og ressourcer til brug for processen. Køreplanen bag planstrategi 2007 er på denne baggrund revideret som et oplæg til en stillingtagen til planstrategiprocessen for Retsgrundlag Planlovens 23a og 33a. Økonomi og finansiering Ingen pt. Høring/borger- og brugerinvolvering En planstrategi skal offentliggøres i 8 uger. Indstilling Udviklingschefen indstiller, at direktionen godkender, at det vedhæftede bilag med køreplan for en planproces for 2011 behandles i økonomiudvalget Bilag: Planstrategiplan Godkendt til behandling i Økonomiudvalget. Dagsordenteksten skærpes mht. anbefalet proces, herunder revurdering af kommunens vision.

15 9. Rapportering fra tværgående/tværkommunale grupper Det tværkommunale projekt vedr. ungeindsatsen (deltagelse fra Beskæftigelsesforvaltningen og skoleafdelingen) synes ikke at have det rigtige fokus i forhold til kommunens forventninger Jane følger op og koordineres med Jes. Ny rammeaftalemodel vedr. samarbejdet mellem kommunerne og Regionen er under udarbejdelse. Der samarbejdes mellem kommunerne og Regionen om at lave nye lægebehandlerhuse i flere nordjyske kommuner herunder i Pandrup-området. Det tværkommunale arbejde omkring en mere retfærdig social udligning har haft møde med Bertel Haarder. Der er positive signaler herfra. Men finanslovens nye regler om ændret finansiering på beskæftigelsesområdet kan inddrages i dette arbejde og evt. medføre forsinkelse. I KKR-regi er det besluttet, at der laves fase 1 undersøgelser om organisering af affaldsområdet.

16 10. Orientering om sager på vej til politisk behandling Skolestruktur skal til behandling i december i KMB. Budgetopfølgning 3 er på vej til behandling i fagudvalgene og derefter i ØKU og KMB.

17 11. Emner til kommende møder. Arkiverings- og journaliseringsfunktionen i edoc (CSB) Styring af anlægsprojekter kommunale og projekter med kommunalt tilskud (projektgruppe/ak) Evaluering af aftalestyringskoncept fortsat behandling Kanalstrategi for borgerservice

18 12. Eventuelt Status skolestruktur: Der arbejdes med beregninger på den foreslåede struktur herunder forudsætninger. Der er møde i styregruppen den Der er skærpet tilsyn på et privat opholdssted der er opfølgende dialog herom. Der sker en opfølgning på det psykiske arbejdsmiljø på Ungdomsskolen i forlængelse af lederens fratrædelse. Den pulje der henstår i Teknik og Miljø til mindre arbejder på institutioner (opretning af fliser, rensning af tagrender mv.) bliver ikke anvendt. Den besluttede procedure er sandsynligvis for stram/besværlig. Knud følger ift. Vej og Park. Tilbagemelding fra ØKU vedr. o Budget 2011 udmøntning af Økonomiudvalgets område o Organisation der var en drøftelse af placeringen af Erhverv og Turisme samt muligheden for at lave en fælles ejendomsadministration o Overvejelser om fælles rådhus der laves en opfølgning vedr. evt. anvendelse af Flextronic-bygningen o Udbudsstrategi herunder at få kikket på udbudspolitikken o Borgerservice forslaget godkendt men med betjening hver torsdag eftermiddag i de tre administrationsbygninger o TV/Net-optagelse fra kommunalbestyrelsesmøderne Kommunen har fået 5 Netkroner (højeste karakter) i en ekstern bedømmelse af vores hjemmesiden. Næste møde den 23. aflyst grundet seminar for direktion, stabs- og fagchefer. I stedet holdes møde mandag den 22. november vedr. budgetopfølgning 2010.