Referat Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget

Transkript

1 Referat Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget : Tirsdag den 13. maj 2014 Mødetidspunkt: Kl. 16:00 Sluttidspunkt: Kl. 19:00 Mødested: Gurreholmvej 6, besigtigelse Bemærkninger: Kl Besigtigelse Gurreholmvej 6 Kl Udvalgsmøde, Rådhuset, Det Hvide Værelse Medlemmer: Johannes Hecht-Nielsen (V) Anders Drachmann (C) John Calberg (C) Morten Westergaard (C) Gitte Kondrup (A) Peter Poulsen (A) Haldis Glerfoss (Ø) Fraværende: Gitte Kondrup Sagsoversigt 01. Godkendelse af indkaldte stedfortræder Godkendelse af dagsorden Nyt stuehus - Gurreholmvej Budgetforslag budgetmøde i Teknik, Miljø og Klimaudvalget Julianelund - proces for lovliggørelse Dutrupgaard, Kongevejen nedlæggelse af bolig ved etablering af kunstnermødested Navngivning af "Tredje Tangvej" i Ellekilde - orientering Havnevej 34, Hornbæk - Indsigelser til havnekontor på 1. sal og renovations- og varekørsel ad strandsti/-vej Byggesagsstatistik 1. kvartal orientering Afgørelser i Statsforvaltningen Hovedstaden, Natur- og Miljøklagenævnet, Ombudsmanden m.fl. - orientering Byggesagsgebyrer Fredericiavej 4a-b. Dispensation fra elevatorkrav samt tilladelse til fortætning ud over byggeretten ved etablering af 4 taglejligheder Reduktion af besparelser på Trafik, Vej og Grønne områder Helhedsdrøftelse af Axeltorv Udvikling af Byrum frigivelse Fartregulering på Harreshøjvej Endelig vedtagelse af forslag til lokalplan 3.39 for et boligområde på Gl. Strandvej 197 i Espergærde samt tillæg nr. 10 til Kommuneplan Endelig vedtagelse af kommuneplantillæg nr Klimatilpasningsplan Orientering fra Center for Teknik, Miljø og Klima og Center for Kultur, Idræt og Byudvikling...58

2 20. Eventuelt...59 Bilagsliste...60

3 3 01. Godkendelse af indkaldte stedfortræder Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/7751 Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Indledning/Baggrund Hvis et udvalgsmedlem har lovligt forfald, kan et andet byrådsmedlem indkaldes som stedfortræder. Udvalgsformand og udvalgssekretær underrettes om afbuddet, og årsagen til fraværet oplyses, da det skal fremgå af referatet af mødet. Hvis der ønskes en stedfortræder til mødet, skal udvalgsmedlemmet selv indkalde et andet byrådsmedlem som stedfortræder. Dette skal ske efter aftale med den pågældendes valggruppe. Sagsfremstilling Gitte Kondrup (A) har meldt afbud på grund af ferie. Indstilling Udvalgsformanden indstiller, 1. at det godkendes, at Gitte Kondrup (A) har lovligt forfald. 2. at det godkendes, at Henrik Møller (A) indkaldes som rette stedfortræder for Gitte Kondrup (A). Beslutninger Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget den Ikke til stede: Gitte Kondrup Indstillingerne godkendt.

4 4 02. Godkendelse af dagsorden Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/7634 Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Beslutninger Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget den Ikke til stede: Gitte Kondrup Henrik Møller (A) deltog i stedet for Gitte Kondrup (A). Godkendt.

5 5 03. Nyt stuehus - Gurreholmvej 6 Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 13/8536 Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Bilag. Kort Bilag. Naturklagenævnsafgørelse 2005 Bilag. Bygningsoversigt Bilag. Nabo- og ejerbemærkninger Indledning/Baggrund Ejeren af Gurreholmvej 6 (Fairyhill) søger om at opføre et nyt stuehus og henviser til, at kommunen i 2005 ved udvalgsbeslutning gav landzonetilladelse til boligen. Frederiksborg Amt dispenserede dengang også fra skovbyggelinjen. DN klagede over kommunens tilladelse. Natur- og Miljøklagenævnet stadfæstede tilladelsen, men boligen blev aldrig opført. Afgørelsen fra 2005 er vedlagt sagen. Det er det samme projekt, der nu søges om. Fokus var dengang især på stuehusets udseende og ligheden med de eksisterende bygninger og i mindre grad på de landskabelige, kulturhistoriske og visuelle sammenhænge omkring den tørlagte Nyrup Sø. Med kommuneplan 2013 er der imidlertid udarbejdet en landskabsanalyse, der skal danne administrationsgrundlag for de landskabelige bevaringsværdier ved behandlingen af ansøgninger om byggeri i det åbne land. Landzonetilladelser har en løbetid på 3 år, og ansøgningen skal derfor behandles som en ny ansøgning. Med baggrund i, at der i modsætning til i 2005 nu findes et administrationsgrundlag for vurderingen af landskabet, og fordi en tilladelse ikke umiddelbart ligger inden for praksis for boliger i det åbne land, forelægges sagen for udvalget. Retsgrundlag Planlovens 35 stk. 1: Stuehuse, der opføres uden at rive eksisterende stuehus ned kræver landzonetilladelse. Planlovens 36 stk. 1 nr. 3: Byggeri, der er nødvendigt for driften af landbrug kræver ellers ikke landzonetilladelse. Planlovens 56: Landzonetilladelser er gyldige i 3 år, hvorefter de bortfalder. Naturbeskyttelseslovens 17: Skovbygelinjen indebærer byggeforbud i en bræmme på 300 meter parallelt med skovbryn. Relation til vision og tværgående politikker Kommuneplanens retningslinjer for kulturmiljøer og værdifulde landskaber ligger til grund for vurdering af byggeri i det åbne land. Sagsfremstilling Den eksisterende bolig i trelænget, bevaringsværdigt bygningskompleks beholdes. Ejendommen er med landbrugspligt og på ca. 8,6 ha. Bygningerne optager i alt 651 m 2 med etageareal på m 2.

6 6 Boligarealet er i dag ifølge BBR 884 m 2, hvoraf den nuværende bolig udgør 161 m 2. Bilag viser bygningerne og boliger. 1. Ansøgningen Det nye stuehus ønskes i to etager og med et grundareal på 214 m 2. Placeringen er på tomten af en lade, der brændte i Ladens mure står tilbage. Bygningen udformes i overensstemmelse med ejendommens øvrige bygninger, der er gulkalkede med røde tegltage, og høj tagrejsning. Ejendommens oprindelige bygninger er fra ca Endeligt projekt udarbejdes, når tilladelse foreligger. Ejerens begrundelse for at bygge ny bolig her er, at den eksisterende bolig er utidssvarende bl.a. mangler isolering. Hertil kommer, at bygningen vil bidrage til at bevare de oprindelige bygninger og genskabe det oprindelige kulturmiljø, fordi den eksisterende bolig i en bevaringsværdig bygning ikke rives ned, og den fredede hovedbygning ikke ombygges. Ejeren har redegjort for ejendommens historie og, for bygningernes museumskarakter herunder for bygningsdetaljer. Den eksisterende bolig (vestlige længe) har høj bevaringsværdi (SAVE 2), og de øvrige boligarealer betragtes som anneks til beboelse. Ejers familie købte ejendommen i Bygninger, boliger og historik fremgår af bilag. 2. Landzonebestemmelserne Formålet med landzonebestemmelserne er blandt andet at hindre uplanlagt spredning af bymæssig bebyggelse i det åbne land. Dette indebærer bl.a. at bygninger, der er nødvendige for landbrugsdriften kan opføres uden landzonetilladelse, men at nye stuehuse kræver landzonetilladelse, når det eksisterende stuehus beholdes, som det er tilfældet her. Ved vurdering af, om der kan opnås tilladelse, skal især landskabs- og nabopåvirkningen afvejes med det ansøgte (her en bolig). Natur- og Miljøklagenævnets praksis for størrelsen på helårsboliger i landzone er på 250 m 2, med lempet praksis for boliger op til ca. 300 m Kommuneplanen Ejendommen ligger på et areal, der i kommuneplanen er udpeget som kulturmiljø og værdifuldt landskab. Byggeri her reguleres af kommuneplanens retningslinjer for byggeri det åbne land: Inden for beskyttelsesområderne må der som hovedregel ikke planlægges eller gennemføres byggeri og anlæg ud over det, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for driften af landbrug, skovbrug og fiskeri, eller inddrages arealer til byudvikling, råstofindvinding og placering af ren jord. Nødvendige driftsbygninger og -anlæg skal placeres og udformes under hensyntagen til bevaringsværdierne og muligheden for at styrke disse. Landskabsanalysen skal indgå i forbindelse med behandling af landzonesager, i rammerne for lokalplanlægningen, samt i anden planlægning for landområdet. Landskabsanalysen er først blevet en del af den seneste kommuneplan fra 2013 og har således ikke indgået som administrationsgrundlag i vurderingen af ansøgningen i Landskabet

7 7 Landstedet Fairyhill er fra omkring 1800 og er ligesom søsterejendommen Claythorpe bygget i engelsk stil af den engelske generalkonsul som sommerresidens. Begge ejendomme ligger på et højdedrag over den i 1900-tallet bortdrænede Nyrup sø. De engelske landsteder udgør med deres særegne byggestil et vægtigt kulturmiljø på dyrkningsfladen til Nyrup Landsby, der i middelalderen blev anlagt her netop på grund af søen. Det bakkede landskab på begge sider af Kongevejen er i kommunens landskabsanalyse betegnet som landskabskiler. Landskabet er generelt med en moderat sårbarhed over for ny bebyggelse. De engelske landsteder er områdets fornemste landskabspartier. 5. Nabohøring etc. Det skitserede projekt har været i den lovpligtige nabohøring på 7 adresser. Desuden har det været sendt til Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådet for Nordsjælland til orientering. En enkelt nabo og Danmarks Naturfredningsforening har sendt bemærkninger. Center for Teknik; Miljø og Klimas sammenstilling findes herunder. Bemærkningerne er vedlagt som bilag Nabobemærkning Landmanden der driver jorderne op til det ansøgte byggeri udtrykker betænkelighed ved, at der opføres en bolig tæt på markerne. Idet der kan opstå konflikter, fordi landbrugsmaskiner vil køre tæt på boligen. Naboen tilføjer, at man skal være varsom med at etablere nye bygninger i dette smukke og uberørte landskab Ejers bemærkning til naboen Kørsel med maskiner anses ikke for problematisk, da der er en markvej mellem haven og de dyrkede arealer. Bygningen vil ikke påvirke landskabet, da den vil ligge i haven og i tilknytning til eksisterende bygninger. Bygningen vil ikke ligge i det åbne land. Hertil er her tale om genopførelse af en tidligere bygning hvor murene stadig findes Danmarks Naturfredningsforening Danmarks Naturfredningsforening gør indsigelse mod projektet, og refererer til, at her er tale om en fritidsejendom med fredet hovedbygning og flere boliger (herunder fritidsformål). Hertil refereres til landzonebestemmelserne og praksis: - At nybyggeri kræver landzonetilladelse - At overflødiggjorte landbrugsbygninger kan indrettes til beboelse - At en stor del af ejendommen ligger inden for skovbyggelinjen 5.4. Ejers bemærkninger til DN Ejendommen er ikke en fritidsejendom, men en landbrugsejendom med stuehus til beboelse. Der er kun én helårsbolig på ejendommen. Amtet udtalte i 2004, at der kunne dispenseres fra skovbyggelinjen Høring af skoveejer Kommunen skal sædvanligvis sende projekter, som vurderes at kunne opnå dispensation fra

8 8 skovbyggelinjen i høring hos skovejeren (Naturstyrelsen Nordsjælland). Høringen er ikke gennemført, idet skoveejeren ved sidste ansøgning ikke havde bemærkninger, og fordi skovforholdet ikke er tungtvejende, da projektet ligger 295 meter fra skovbrynet. 6. Center for Teknik, Miljø og Klimas vurdering Center for Teknik, Miljø og Klima vurderer med henvisning til kommuneplanens retningslinjer for byggeri i det åbne land og på baggrund af administrationsgrundlaget (landskabsanalysen), at: En bolig vest for det trefløjede bygningskompleks vil påvirke landskabet og det åbne land væsentligt visuelt. Især set fra vejen og fra søsterejendommen Claythorpe på den modsatte side af Nyrup Sø (tørlagt). Også selv om haverne på begge ejendomme i dag i nogen grad er omkranset af høje træer. Træer anses ikke for varig indsigtshindring, og ejendommenes hovedbygninger ligger i nogenlunde samme kote. En bolig i to etager med et grundareal på 214 m 2 overstiger praksis på 250 m 2 for helårsboliger og den lempelige praksis for boliger op til ca. 300 m 2. En bolig vil med sine åbninger (vinduer, døre mv.) fremstå væsentligt anderledes end det oprindelige, trelængede bygningskompleks med en lade. Boligen vil optage areal, der i fremtiden ville kunne blive nødvendigt til stald eller anden driftsbygning til landbrug som oprindeligt (lade brændt i 1935). Ejendommen har i dag kun 104 m 2 småbygninger, og ingen bygninger til egentligt landbrug. Boligen vil ligge få meter fra skellet til landbrugsjorden, med få meter markvej imellem boligen og nabomarken. En tidssvarende bolig burde kunne indrettes i de eksisterende længer, hvor 651 m 2 er under tag og hvor der er 1248 m 2 etageareal. Et byggeri på stedet ville kunne opnå dispensation fra skovbyggelinjen Samlet set er området med sit spredt bebyggede og tolkbare landskabsstrøg og med sin sammenhængende, kulturhistoriske og særegne bygningskomplekser en sparsom ressource i hovedstadslandskaber som her. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Teknik, Miljø og Klima indstiller, at der, på baggrund af besigtigelsen, træffes afgørelse om, hvorvidt der kan gives landzonetilladelse til opførelse af et nyt stuehus på ejendommen Gurreholmvej 6. Beslutninger Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget den Ikke til stede: Gitte Kondrup Henrik Møller (A) deltog i stedet for Gitte Kondrup (A). Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget vedtog at give landzonetilladelse til opførelse af nyt stuehus på den ansøgte placering og på de betingelser, der blev givet landzonetilladelse til i 2005.

9 9

10 Budgetforslag budgetmøde i Teknik, Miljø og Klimaudvalget Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/8694 Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget BILAG samlet fordeling ring 1 og 2 BILAG samlet fordeling ring 1 og 2 BILAG beskrivelser af opgaverne ring 1 og 2 BILAG beskrivelser af opgaverne ring 1 og 2 BILAG 5 - TMK driftskorrektioner BILAG Forslag til nye serviceopgaver BILAG Forslag til nye anlægsopgaver BILAG Budgetområdebeskrivelse 2015 BILAG Budgetområdebeskrivelse 2015 BILAG Takster 2015 BILAG Takster 2015 Indledning/Baggrund I henhold til tidsplanen for budget skal fagudvalgene i maj/juni måned behandle budgetforslaget for Center for Økonomi og Styring har i samarbejde med Center for Teknik, Miljø og Klima udarbejdet udvalgets budgetforslag for I budgetforslaget er udvalgets opgaver fordelt på ring 1 og 2. Udvalget skal godkende budgetforslaget med fordelingerne i ring 1 og 2, drifts- og anlægskorrektioner samt forslag til nye serviceopgaver. Derudover skal udvalget prioritere, hvilke forslag til nye anlægsopgaver, der skal indgå i budgetforhandlingerne. Konsekvenserne af økonomiaftalen mellem regeringen og KL, de nye pris- og lønskøn samt lov- og cirkulæreprogrammet er først endeligt kendt i starten af juli, og vil herefter blive indarbejdet i budgetforslaget. Ole Christiansen (næstformand i KIB-MED), Leif Westen (næstformand i TMK-MED) samt Mikkel Elkjær (områdeleder i Center for Økonomi og Styring) deltager under punktet. Retsgrundlag Den kommunale styrelseslov samt Byrådets budgetprocedure for budget Relation til vision og tværgående politikker Sagen har relation til Helsingør Kommunes Økonomiske politik. Sagsfremstilling Teknik-, Miljø- og Klimaudvalgets budget har to budgetområder: Budgetområde 201 Miljø, Natur og Klima Budgetområde 204 Park og Vej Forslaget til budget på budgetområderne omfatter: 1. Fordeling af opgaver i ring 1 og 2 2. Beskrivelser af opgaverne i ring 1 og 2 3. Drifts- og anlægskorrektioner

11 11 4. Forslag til nye serviceopgaver 5. Forslag til nye anlægsopgaver 6. Budgetområdebeskrivelser 7. Takster 1. Fordeling og beskrivelse af opgaverne i ring 1 og 2 Center for Teknik, Miljø og Klima har sammen med Center for Økonomi og Styring udarbejdet en fordeling af budgetområdernes budgetter i ring 1 og ring 2. Ring 1 indeholder de opgaver, der kan karakteriseres som lovpligtige og nødvendige, mens ring 2 indeholder øvrige opgaver, der er ønskelige samt forslag til nye opgaver. For en udspecificering af fordelingen af opgaverne se bilag 1 og 2. Det samlede budget på Teknik-, Miljø- og Klimaudvalgets område i 2015 er på 128,1 mio. kr. fordelt med 112,8 mio. kr. i ring 1 og 15,3 mio. kr. i ring 2, jf. tabel 1. Derudover er der 23,6 mio. kr. i ring 2 som nye driftsforslag i Tabel 1: Fordelingen af ring 1 og 2 på budgetområder kr. Budget 2015 ring1 Budget 2015 ring 2 BO 2016 ring1 BO 2016 ring 2 Budgetområde 201 Miljø, Natur og Klima Budgetområde 204 Park og Vej BO 2017 ring1 BO 2017 ring 2 BO 2018 ring1 BO 2018 ring Udvalget i alt Der er udarbejdet beskrivelser på alle opgaver i ring 1 og ring 2. Beskrivelser fremgår af bilag 3 og Driftskorrektioner Center for Økonomi og Styring har i samarbejde med Center for Teknik, Miljø og Klima udarbejdet to driftskorrektioner, jf. bilag 5. Samlet set er der på Teknik-, Miljø- og Klimaudvalgets område udarbejdet driftskorrektioner på 0,5 mio. kr. i 2015, 0,5 mio. kr. i 2016, 0,5 mio. kr. i 2017 og 0,5 mio. kr. i Fordelingen på budgetområderne er vist i tabel 2. Tabel 2: Driftskorrektioner fordelt på budgetområder kr. Budget 2015 BO 2016 BO 2017 BO 2018 Budgetområde Miljø, Natur og Klima Budgetområde Park og Vej I alt I budget er der indarbejdet driftskorrektioner vedrørende: Pris- og lønregulering på 0,05 mio. kr. (budgetområde 201) Nedjustering af budget til skadedyrsbekæmpelse på -0,4 mio. kr. (budgetområde 201) Pris og løn regulering på 0,9 mio. kr. (budgetområde 204)

12 12 3. Forslag til nye serviceopgaver I tabel 4 indgår en række forslag til nye serviceopgaver i ring 2 fra Center for Teknik, Miljø og Klima. Forslagene fordeler sig på følgende måde på budgetområderne. Tabel 4: Forslag til nye serviceopgaver fordelt på budgetområder kr. Budget 2015 BO 2016 BO 2017 BO 2018 Budgetområde 204 Park og Vej Genopretning af veje Vedligehold af gangarealer, vejudstyr, striber, skilte, signalanlæg og vejbeplantning Vedligeholdelsesefterslæb på vejområdet Bekæmpelse af Japansk pileurt Vedligeholdelse af vejbrønde Skraldespande til Helsingør C Udskiftning af skraldespande på strande i Helsingør Drift af p-pladser Svingelport og Kulturværftet I alt Forslagene til nye serviceopgaver er beskrevet mere udførligt i bilag Forslag til nye anlægsopgaver Center for Teknik, Miljø og Klima har udarbejdet følgende forslag til nye anlægsopgaver på budgetområde 204 Park og Vej: : Skolepatruljeanlæg : Trafikplan for Hornbæk samt realisering af denne : Plads til børn og unge i Kulturhavnen : Espergærde Havnetorv : Havnegade : Cykelsti på Skindersøvej og etablering af højkvalitetscykelrute : Cykelsti på Ndr. Strandvej (Julebæk-Ålsgårde) : Forankring af cykeltek : Mobilitet - rammebeløb : Øget tilgængelighed sø i smørhullet : Broer langs Poppelstien

13 13 Samlet set er der forslag til nye anlægsopgaver for 29,4 mio. kr. i Forslagene til nye anlægsopgaver er beskrevet mere udførligt i bilag Budgetområdebeskrivelser Der er udarbejdet budgetområdebeskrivelser på hvert af udvalgets budgetområder. Beskrivelserne fremgår af bilag 8 og 9. I beskrivelserne er drifts- og anlægskorrektionerne medtaget, mens forslagene til nye service- og anlægsopgaver ikke indgår. 6. Takster Der er lavet en foreløbig beregning af taksterne på udvalgets område. De endelige takster vil blive udarbejdet efter vedtagelsen af budgettet. De foreløbige takster fremgår af bilag 10 og 11. Økonomi/Personaleforhold Jf. sagsfremstillingen. Kommunikation/Høring Budgetforslaget er udarbejdet i et samarbejde mellem Center for Økonomi og Styring og Center for Teknik, Miljø og Klima. Indstilling Center for Teknik, Miljø og Klima og Center for Økonomi og Styring indstiller, 1. at fordelingen på ring 1 og 2 i udvalgets budgetforslag godkendes. 2. at driftskorrektionerne i udvalgets budgetforslag godkendes. 3. at forslag til nye serviceopgaver i ring 2 i udvalgets budgetforslag godkendes. 4. at det besluttes, hvilke forslag til nye anlægsopgaver der skal indgå i den videre budgetproces. Beslutninger Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget den Ikke til stede: Gitte Kondrup Henrik Møller (A) deltog i stedet for Gitte Kondrup (A). Leif Westen, næstformand for C-MED i Center for Teknik, Miljø og Klima deltog under gennemgangen af sagen. Leif Westen, næstformand for C-MED i Center for Teknik, Miljø og Klima, udtalte: Det er positivt, at opgaverne er opdelt i Ring 1 (lovpligtige/nødvendige) og Ring 2 (ønskelige), og at det klart er beskrevet, hvilke konsekvenser der vil være ved at undlade at udføre opgaverne. Budgetforslaget bliver dog først interessant når de politiske forslag til prioritering foreligger. Der udarbejdes notat om effekten af nedskæring af antallet af nye skraldespande i Helsingør indre by kontra antallet af eksisterende skraldespande. Rapport om tilstanden af broerne langs Poppelstien sendes til Teknik-, Miljø- og Klimaudvalgets medlemmer. Ad Indstillingerne godkendt. Ad. 4 Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget vedtog, at de opstillede forslag til nye anlægsopgaver indgår i den videre budgetproces.

14 14

15 Julianelund - proces for lovliggørelse Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 08/2808 Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Svar fra Naturstyrelsen Transportkorridor - Julianelund Dagsordenspunkt fra møde den i Ejendoms- og Miljøudvalget Deklarationer Indledning/Baggrund Julianelund er en privat kolonihaveforening med 55 selvstændige ejendomme. Haveforeningen er fra 1964 (før by- og landzoneloven) og ligger på areal, der siden Fingerplan 1973 har været reserveret til transportkorridor ifølge statsligt landsplandirektiv. Arealet skal ifølge planen friholdes for bebyggelse, der ikke er til landbrug. Der er uden kommunens tilladelser bygget væsentligt til på ejendommene, ligesom mange huse bebos hele året. Ud af 55 ejendomme er der ulovlig bebyggelse på 53. Ejendoms- og Miljøudvalget besluttede i 2006 at iværksætte lovliggørelse gennem påbud med frister på 3-5 måneder. Kolonihaveforeningen søgte i 2008 om at øge bebyggelsesprocenten, så husene fremover kunne bygges større og allerede opførte tilbygninger kunne blive lovlige. Som følge heraf besluttede Helsingør kommune at foretage en opmåling af de faktiske forhold på samtlige ejendomme. Denne opmåling blev gennemført i marts Høringer af såvel borgere (ejere og lejere) som myndigheder er gennemført. Mulighederne for lovliggørende tilladelser er gennem årene undersøgt nøje. Kommunen står efter disse undersøgelser og høringer stadig for at skulle lovliggøre de mange tilbygninger. Senest besluttede Ejendom- og Miljøudvalget på møde den 25. januar 2011 at varsle et påbud om lovliggørelse, men tilkendegav, at endelige påbud skal afvente den verserende statslige revision af transportkorridoren. Denne revision forelå endelig vedtaget i august Revisionen har ikke ændret transportkorridorens beliggenhed i forhold til Julianelund, idet hele kolonihaveområdet stadig ligger indenfor transportkorridoren. Udvalget skal nu tage stilling til den fortsatte proces. Retsgrundlag Fingerplan 2013 (landsplandirektiv) Regionplan 2005 kap. 3.2 og 4.1 Kommuneplan Planlovens 3, 11 og 35 Kolonihaveloven.- lovbekendtgørelse nr. 790 af 21. juni 2007, som ændret ved 26 i lov nr af 19. december 2008, 9 i lov nr. 484 af 11. maj 2010, 21 i lov nr. 580 af 18. juni 2012, lov nr. 645 af 12. juni 2013 og lov nr. 86 af 28. januar 2014 Deklaration af og tillæg til deklaration 27. marts 1969 Tilladelse fra Hovedstadsrådet, 19. juli 1988

16 16 Relation til vision og tværgående politikker Sagen har relation til den overordnede planlægning af det åbne land (landzone). Sagsfremstilling Ifølge deklarationen fra 1964 og Hovedstadsrådets landzonetilladelse fra 1988 må der på hver ejendom bygges: 24 m 2 kolonihavehus 10 m 2 udhus 12 m 2 terrasseoverdækning 4 m 2 lege- eller drivhus Byggeri herudover er ikke lovligt, og skal gennemgå en lovliggørelsesprocedure. Ejendommene ligger i landzone, indenfor skovbyggelinje og i transportkorridoren. Byggeri vil være i strid med vejledningen til administration af transportkorridoren, samt praksis for administration af skovbyggelinje og landzonebestemmelser. Hertil er byggeri i strid med den lokalplanlignende deklaration, som blev tinglyst, da kolonien blev etableret i 1964 og siden suppleret ved Hovedstadsrådets landzonetilladelse i Kommunen skal derfor lægge en plan for fysisk lovliggørelse og varsle ejerne om, at de ulovlige bygninger og bygningsdele skal fjernes. Nedenfor er skitseret en plan for lovliggørelsen påbudsproceduren. Centrale dokumenter er vedlagt som bilag. Helsingør kommune har i sagen foretaget sig følgende i forhold til grundejerne: Ejendoms- og Miljøudvalget holder orienteringsmøde med grundejerne i Julianelund Opmåling sendt i høring Afholdelse af møde med Julianelund Grundejerforening Forespørgsel til Naturstyrelsen med kopi til grundejerne (Miljøministeriet) Varsel om påbud sendt til grundejerne Lov- og plansammenhængen er: Transportkorridoren blev fremlagt og vedtaget i Fingerplan 1973, og har siden fremgået af den statslige Fingerplan. Således også Fingerplan Fingerplan 2013 foreskriver: Den kommunale planlægning skal sikre, 1. at den langsigtede reservation af transportkorridorer til fremtidig overordnet trafikal infrastruktur og tekniske anlæg fastholdes, 2. at transportkorridorernes landzonearealer friholdes for yderligere permanent bebyggelse og anlæg, bortset fra bebyggelse og anlæg, som er nødvendige for driften af landbrugsejendomme, og 3. at udnyttelse af byzonearealer i transportkorridorerne ikke intensiveres eller sker i strid med konkrete infrastrukturformål Uddrag af vejledning om administration af transportkorridor Transportkorridorarealerne er reserveret til trafik- og forsyningsanlæg og lign. og skal friholdes for yderligere bebyggelse. Herfra er dog undtaget byggeri og anlæg, som er nødvendig for driften af landbrugs- eller skovbrugsejendomme og andre erhverv, som er

17 17 funktionelt knyttet til det åbne land, fx råstofindvinding. For at sikre at arealerne kan anvendes til evt. fremtidige infrastrukturanlæg er det nødvendigt, at der ikke udlægges nye byområder, der indskrænker transportkorridorerne og dermed mulighederne for at placere større trafikale eller tekniske anlæg. Byggeri og anlæg, der kræver landzonetilladelse Det er ikke i overensstemmelse med transportkorridorens formål, at der inden for arealreservationen meddeles landzonetilladelse til ny permanent bebyggelse og anlæg, der har en ikke-landbrugsmæssig funktion. Eksempler på administration af transportkorridoren i landzone: Hvis et nybyggeri / nyanlæg ikke kræver landzonetilladelse (fx på grund af planlovens 36 og 37), kan kommunen meddele byggetilladelse, hvis det er nødvendigt ifølge byggeloven. Spørgsmålet om erstatning ved senere gennemførelse af et infrastrukturanlæg vil i givet fald blive behandlet efter reglerne herom. Hvis et nybyggeri / nyanlæg er midlertidigt og pålagt et fjernelsesvilkår i landzonetilladelsen, kan kommunen meddele byggetilladelse, hvis det er nødvendigt ifølge byggeloven. Fjernelse skal i givet fald ske uden udgift for det offentlige. Hvis et byggeri ikke kræver byggetilladelse og/eller landzonetilladelse, anbefales det, at kommunen i alle tilfælde giver oplysning om arealreservationen til transportkorridor. Center for Teknik, Miljø og Klima har sendt en forespørgsel til Naturstyrelsen om at få præciseret, hvad/hvor meget, der kan lovliggøres indenfor transportkorridoren, herunder eventuelle tidsfrister for lovliggørelse. Af svaret fremgår, at arealreservationen til transportkorridoren indgår i landplandirektivet Fingerplan 2007, og det er kommunerne, der varetager administrationen af korridorarealerne i både landzone og byzone, jf. Vejledning om administration af transportkorridorerne i hovedstadsområdet (vejledning nr. 50 af 24. juni 2011). I forbindelse med revisionen af Fingerplan 2007 og vedtagelsen af Fingerplan 2013, er der ikke sket reduktion i transportkorridorudlægget i området, hvor Julianelund ligger. Kommunens planlægning og landzoneadministration skal ske på baggrund af sådanne overordnede planer og udmeldinger. Transportkorridoren er derfor løbende indarbejdet i kommuneplanerne. Således også i den nyeste kommuneplan. Kommunen skal virke for sin kommuneplan samt for Fingerplan 2013, og må ikke tillade projekter i strid med disse overordnede direktiver. Der kan derfor ikke udstedes de ellers nødvendige landzonetilladelser, dispensationer fra skovbyggelinjen og i sidste ende byggetilladelser til de ulovlige bebyggelser. Ejerene og brugerne i Julianelund er blevet gjort bekendt hermed de er blevet varslet påbud - og lovliggørelsen bør ske efter planen nedenfor. 1. Center for Teknik, Miljø og Klimas vurdering Center for Teknik, Miljø og Klima har tidligere vurderet og vurderer fortsat, at byggeri udover det i deklarationen tilladte er i grundlæggende strid med det overordnede direktiv - transportkorridoren. Mulighederne for at lovliggøre byggeriet retsligt er nøje undersøgt, men muligheden foreligger ikke. Udtalelsen fra Naturstyrelsen er en udmelding, som betyder, at kommunen ikke kan udstede dispensationer og tilladelser og dermed lovliggøre de ulovlige byggerier. 2. Plan for lovliggørelse Hver ejer får udkast til afgørelse i partshøring - Afslag på dispensation fra

18 18 skovbyggelinjen, sammen med afslag på landzonetilladelse og påbud om at fjerne de ulovligt opførte bygninger/tilbygninger. Begrundelsen vil være at byggeriet er i strid med den overordnede planlægning (transportkorridoren). Fristen for fjernelse (fysisk lovliggørelse) sættes til 1 år i lyset af sagens særlige omstændigheder. Fristen for at sende bemærkninger til udkastet sættes til 8 uger. Center for Teknik, Miljø og Klima samler og gennemgår indkomne bemærkninger og indarbejder dem i endelige afgørelser (påbud), som vil være med klageret. Afgørelser efter Naturbeskyttelsesloven og planlovens landzonebestemmelser kan påklages af enhver med retlig interesse i sagen. Klageperioden er 4 uger. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Teknik og Miljø indstiller, at den skitserede plan for lovliggørelse godkendes. Beslutninger Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget den Ikke til stede: Gitte Kondrup Henrik Møller (A) deltog i stedet for Gitte Kondrup (A). Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget vedtog at give landzonetilladelser til de enkelte bebyggelser i Julianelund med den betingelse, at der tinglyses fjernelsesdeklaration på de enkelte ejendomme, såfremt transportkorridoren skal anvendes. Landzonetilladelserne baseres på opmålingen i 2010 vedr. bebyggelsernes størrelse.

19 Dutrupgaard, Kongevejen nedlæggelse af bolig ved etablering af kunstnermødested. Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/1606 Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Ansøgning om kunstnermødested Landzonetilladelse Indledning/Baggrund Kommunen har modtaget en ansøgning i januar 2014 om etablering af kunstnermødested på Kongevejen 256, som er beliggende i landzone. I den forbindelse vil der blive nedlagt en bolig, da ejendom sammenlægges til et bed og breakfast med en bolig til familien. Sagen har været behandlet for landzonetilladelse, og der er den 21. februar 2014 givet landzonetilladelse til etablering af kunstnermødested med 6 værelser til overnatning. Klagefristen er udløbet den 21. marts, og tilladelsen er ikke blevet påklaget. Sagen forelægges, da administrationen ikke har delegation til at afgøre sagen. Retsgrundlag Boligreguleringsloven 46 (LBK nr. 962 af 11/08/2010): Uden kommunalbestyrelsens samtykke er det ikke tilladt at nedlægge en bolig helt eller delvis. Dette gælder, hvad enten nedlæggelsen sker ved nedrivning, ved hel eller delvis sammenlægning af 2 eller flere boliger eller ved, at boligen helt eller delvis tages i brug til andet end beboelse. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling Der er søgt om at anvende hele bygningen 740 m² til bed and breakfast, heraf 502 m² af bygningskomplekset til kunstnermødested tænketank - for kunstnere og en bolig på 238 m². Kunstnerdelen indbefatter atelier, galleri, 6 værelser til overnatning, køkken mv. Aktiviteten vil være 2-3 møder om året, hvor 6-12 kunstnere er på gården i ca. 3 dage. Der vil fortsat være bolig i bygningsdelen på Kongevejen 256A. Ejendommen er en nedlagt landbrugsejendom, hvor jorderne for længst er stykket fra. Herefter er ejendommen i 2004 delt i to boligejendomme: Kongevejen 256A med et grundareal på m 2 og boligareal på 238 m 2 (fortsat bolig). Kongevejen 256B-C med et grundareal på m 2 og boligareal på 366 m 2. Hertil erhvervsareal på 136 m 2 (hidtidige kurbad). I landzonebehandlingen har kommunen vurderet, at kunstnermødested med ekstensiv benyttelse af de mange bygninger og i forvejen 6 indrettede værelser (til kurbad mv.) ikke vil give en øget påvirkning på omgivelserne. Kunstnermødestedet er et tiltag, der udnytter overflødige landbrugsbygninger som et nyt tilbud. Benyttelsen kan sidestilles med ekstensiv bed and breakfast. Der er ved landzonevurdering lagt vægt på den ekstensive karakter, med lejlighedsvise møder. Der sker ikke nogen fysiske ændringer med hensyn til bygningsmassen og omgivelserne i forbindelsen med inddragelse af bygninger til ekstensivt kunstnersted.

20 20 Center for Teknik, Miljø og Klima vurderer, at nedlæggelse af den ene bolig ved ændret anvendelse kan godkendes efter boligreguleringsloven. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Teknik, Miljø og Klima indstiller, at der gives tilladelse efter boligreguleringsloven til nedlæggelse af bolig med henblik på anvendelse som kunstnermødested bed & breakfast. Beslutninger Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget den Ikke til stede: Gitte Kondrup Henrik Møller (A) deltog i stedet for Gitte Kondrup (A). Indstillingen godkendt.

21 Navngivning af "Tredje Tangvej" i Ellekilde - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 12/22649 Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Forslag til navngivning af "Tredje Tangvej" i Ellekilde Oversigtstegning med kloakledning på matr.nr. 3p. Ny trykledning og pumpestation ved Ellekilde Afslag på ansøgning fra 1986 om navngivning af tangvej til Collinsvej Indledning/Baggrund Den 14. april 2014 har Peter Poulsen anmodet om, at der følges op på denne sag i forhold til mail af 11. april 2014 fra Per Christensen: 11. april 2014 Tredje Tangvej / Collinsvej. Det fremgår af HD d. 11. april, at Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget (TMK) den 8. april tog en orientering til efterretning omkring Tredje Tangvej en lille stiforbindelse fra Ndr. Strandvej ned til Øresund i Ellekilde by. Den kunne ikke navngives Collinsvej p.g.a. en af de 10 medejere af strandgrund ikke mente det var relevant, idet en del af matr.nr. 3 p endnu ikke var udlagt som offentlig sti, men kun reserveret hertil. Til Udvalgets møde den 8/4-14 pkt.19 står der bl.a., at i Lokalplan 4.2 (en lokalplan der p.t. arbejdes meget med), fremgår det i Enhed nr. 11, der omfatter dele af matr. Nr. 3 p Ellekilde by, udlægges til offentligt formål med henblik på etablering af en sti. Når nu det er Lokalplanens formål i Enhed nr. 11 er, at udlægge en offentlig sti, burde det så ikke være sådan at Centret kom med en anbefaling om, at man arbejdede hen imod at lave den i lokalplanen offentlige sti, således at man senere kunne arbejde for en navngivning, som foreslået af Hellebæk - Aalsgaarde Egnshistoriske Forening. Sagen burde vel være en almindelig sag med indstilling og beslutning, og ikke kun til orientering. Men der sluttes med: Der foretages ikke yderligere, før fornyet henvendelse om navngivning af arealet og der er positiv tilkendegivelser herom fra alle ejerne. Hvad skal lokalplanens intention om en offentlig sti bruges til? Hvem gør hvad? Hvor er vi henne? For mig at se kommer der et godt forslag, og så få man at vide, at det vil man ikke kan komme videre, og at man fra Center/Udvalg ikke påtænker at gøre arbejdet færdigt omkring lokalplanens formål med en offentlig sti. Således at et godt og lokalt initiativ kan honoreres med et passende navn for denne tangvej. Jeg skal opfordre til at man stille og roligt bruger nogle kræfter på at gøre sagen færdig. Retsgrundlag Bekendtgørelse af lov om bygnings- og boligregistrering 3 a-e. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling

22 22 Center for Teknik-, Miljø og Klima indstiller, at sagen drøftes. Beslutninger Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget den Ikke til stede: Gitte Kondrup Henrik Møller (A) deltog i stedet for Gitte Kondrup (A). Drøftet. Administrationen oplyste, at hvis man vil gå videre med sagen, vil det kræve en ekspropriation.

23 Havnevej 34, Hornbæk - Indsigelser til havnekontor på 1. sal og renovations- og varekørsel ad strandsti/-vej. Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 13/8092 Byrådet Partshøring Hornbæk Havn.pdf Byrådsdagsorden pdf Indsigelser 1 Hornbæk Havn.pdf Indsigelser 2 Hornbæk Havn.pdf Positive indsigelser Hornbæk Havn.pdf Ansøgning udvidelse af fiskehuset_havnevej 34_3100 Hornbæk - Ansøgning udvidelse af fiskehuset_havnevej 34_3100 Hornbæk Tegning 2 01 stueplan fremtidige forhold fiskehuset Indledning/Baggrund Tegnestuen Hornbæk søgte den 6. februar 2013 om dispensation fra lokalplan 5.39 til bl.a. opførelse af en 1. sal med indretning af et nyt havnekontor. Den 22. april 2013 meddelte Center for Teknik og Miljø afslag på det ansøgte havnekontor, og gav ved samme lejlighed en række mindre dispensationer i forhold til det ansøgte. På baggrund af møde med centret og udvalgsformanden den 22. maj 2013 blev der fremsendt et revideret projekt den 3. juni 2013 til et nyt havnekontor i 1. sals niveau, hvor højden på byggeriet var sænket. Bygningens facadehøjde vil overstige 3,5 m. Tegnestuen Hornbæk ansøgte således på vegne af Hornbæk Havn med et revideret projekt, om tilladelse til at udføre et nyt havnekontor som tilbygning i 1. sals niveau umiddelbart øst for det eksisterende havnekontor samt at anvende eksisterende strandsti/- vej langs betonvæggen på østsiden af det eksisterende fiskehus til renovations- og varekørsel til fiskehuset. Det ansøgte er i strid med lokalplan 1.39, og der kræves således dispensation til denne. Den 20. august 2013 vedtog Ejendoms- og Miljøudvalget at dispensere fra lokalplanen til det forhøjede havnekontor og anvendelse af strandstien/-vejen til renovations- og varekørsel under forudsætning af, at der ikke fremkom væsentlige indsigelser ved en efterfølgende naboorientering. Sagen har endvidere, på baggrund af begæring fra Ib Kirkegaard, været forelagt for Byrådet den 25. november 2013, hvor det blev vedtaget at udsætte sagen. Retsgrundlag Lokalplan nr Hornbæk Bymidte og Havn, 7.9 hvor det fremgår at Byggeriet må opføres i én etage, med maksimal facadehøjde (afstand mellem terræn og tagrende/tagfod) på 3,5 m og med en lav taghældning på mellem 20 og 30. Kommuneplantillæg nr. 110 samt bygningsreglement Naturbeskyttelsesloven Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker.

24 Sagsfremstilling 1. Gennemgang af indsigelser 24 Sagen har været i naboorientering hos naboer, foreninger og andre i området med facader mod bebyggelsen eller som er skønnet kunne være berørt af dispensationen. Ved naboorienteringen der blev foretaget til den 26. november 2013, indkom der 21 indsigelser mod dispensationsansøgningen og 5 positive tilkendegivelser. Blandt de 21 indsigelser var en enkelt med 25 underskrifter. 2. Indsigelserne lyder på følgende Uskønt Ingen dispensation for en helt ny lokalplan Fiskehuset er bevaringsværdigt Ødelæggende for miljøet i Hornbæk Havn I strid med principperne i lokalplanen Dårlig tilgængelighed til 1. sals højde Forringer kommunikationen til havnekontoret og negativ havneservice Ødelægger udsynet for andre Skiller sig ud fra de omliggende bygninger og specielt fra skurbyen og havnemiljøet Passer ikke arkitektonisk i omgivelserne Indsigelser mod at strandstien bruges til kørende trafik Alle indkomne indsigelser og tilkendegivelser er bilagt dagsordenen. 3. Ansøger, Tegnestuen Hornbæk, og Fonden Hornbæk Havn har kommenteret indsigelserne: Ansøger mener, at en forringet udsigt kun vil berøre beboerne fra Havnevej 22 til og med Øresundsvej 30, og at bekymringen for negativ havneservice ved det hævede havnekontor er ubegrundet, da der er fastsat plads til et forkontor neden for trappen til havnekontoret, med betalingsautomat, brochurer og turistinformation. Med hensyn til kørevej ad strandstien/-vej så forventes der 1 renovationsbil om ugen om vinteren og 3 5 i sommermånederne. Adgangsvejen vil i øvrigt være afspærret med kæde for øvrig kørende trafik. 4. Center for Teknik og Miljøs bemærkninger Området er omfattet af lokalplan 5.39 Hornbæk Bymidte og Havn som blev vedtaget af Byrådet d. 26. november Lokalplanens formål ( 1) er bl.a. at udpege byggemuligheder under hensyntagen til det bevaringsværdige bymiljø, bebyggelsesmønstre, nærhed til kysten, Hornbæks lille skala og lokale byggetraditioner. Det vurderes ikke, at det ansøgte er i strid med formålet. Fiskehuset er beliggende i enhed 7, og anvendelsen er i overensstemmelse med det ansøgte. Stranden med strandsti/-vej er beliggende i enhed 8. Det fremgår, at strandarealet kun må anvendes til strandareal og strandaktiviteter, eks. strandsport. Bygningers placering og omfang reguleres i lokalplanens 7. Heraf fremgår, at al bebyggelse inden for enhed 7 må opføres i én etage med maksimal facadehøjde på 3,5 m og med en lav taghældning på mellem 20 og 30. Tage skal udformes som symmetriske sadeltage. Der kan ikke isættes kviste.

25 25 Det ansøgte er i strid med de hensyn, som lokalplanens 7 skal varetage i forhold til byggeriers omfang og placering. Det ansøgte vurderes dog ikke at stride mod formålsparagraffen i en grad, der gør, at der ikke vil kunne dispenseres fra lokalplanen, jfr. planlovens 19, stk. 1. Strandstien/-vejen er i henhold til Nordsjællands Beredskabs oplysninger, ikke en brandvej idet eksisterende vejareal på havnen opfylder kravene til brandvej i området. Baggrunden for centerets indstilling Det er hensigten, at ny bebyggelse skal udføres som beskrevet i lokalplanen, med respekt for bebyggelsens oprindelige arkitektur og byggetraditioner. Nybyggeri skal derfor udføres i samme højde, med facadehøjde på maks. 3,5 m og med lav taghældning og kun i én etage, ligesom hovedparten af havnens nuværende bygninger i dette område. Lokalplanen indeholder uudnyttede byggefelter. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Teknik og Miljø indstiller, 1. at der meddeles afslag på ansøgning om dispensation til opførelse af havnekontor på 1. sals niveau. 2. at der dispenseres til renovationskørsel og varekørsel ad brandvejen. Beslutninger Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget den Ad. 1 Et flertal, Anders Drachmann (C), Morten Westergaard (C), John Calberg (C) og Peter Poulsen (A) vedtog at give dispensation til opførelse af havnekontoret på 1. sals niveau. Johannes Hecht-Nielsen (V) og Haldis Glerfoss (Ø) stemte for indstillingen. Ad. 2 Indstillingen godkendt. Beslutninger Byrådet den Ikke til stede: Duygu A. Ngotho, Peter Poulsen A foreslår, at der afholdes borgermøde, hvorefter sagen forelægges for Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget før Byrådet træffer afgørelse. Forslaget vedtaget. Supplerende sagsfremstilling Der afholdtes borgemøde den 7. april 2014 på Hornbæk skole, hvor projektet blev fremlagt af ansøgerne. Borgermødet bragte dog ingen forslag som alle kunne være enige eller tilfredse med.

26 26 Som opfølgning på borgermødet, afholdtes der den 28. april 2014 et opsamlende møde mellem ansøgerne og Helsingør Kommune for evaluering af borgermødet. Det generelle indtryk af borgermødet var, at der både var tilhængere og modstandere af det ansøgte projekt. Ansøgerne har efterfølgende telefonisk oplyst, at man ønsker at fastholde den oprindelige ansøgning og såfremt en dispensation bliver påklaget, vil ansøger fremsende ansøgning om byggeri i henhold til lokalplanen således, at denne del kan udføres uafhængig af klageinstansens afgørelse. Ansøger har efter mødet den 28. april fremsendt en revideret tegning af fremtidig stueplan (Tegn af 20. februar 2014) - vedlagt sagen. Eneste ændring er, at handikaptoilet nu kun er i husets sydlige ende. Dette giver ikke anledning ændringer med hensyn til lokalplanen eller dispensationer. Indstilling Center for Teknik og Miljø indstiller, 1. at der meddeles afslag på ansøgning om dispensation til opførelse af havnekontor på 1. sals niveau. 2. at der dispenseres til renovationskørsel og varekørsel ad brandvejen. Beslutninger Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget den Ikke til stede: Gitte Kondrup Henrik Møller (A) deltog i stedet for Gitte Kondrup (A). Ad. 1 Et flertal, Anders Drachmann (C), Morten Westergaard (C), John Calberg (C), Peter Poulsen (A), Henrik Møller (A) og Haldis Glerfoss, vedtog at give dispensation til opførelse af havnekontor på 1. sals niveau. Johannes Hecht-Nielsen (V) stemte for indstillingen. Ad. 2. Indstillingen godkendt.

27 Byggesagsstatistik 1. kvartal orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/8757 Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Byggesagsstatistik 1. kvartal 2014 Byggesagsstatistik Indledning/Baggrund Center for Teknik, Miljø og Klima udarbejder kvartalsvis statistik over indgåede byggesager og de tilhørende sagsbehandlingstider. Denne dagsorden er en orientering til Teknik-, Miljøog Klimaudvalget om resultaterne af statistikken for 1. kvartal Retsgrundlag Bygningsreglement Relation til vision og tværgående politikker Politisk er der fokus på at nedsætte sagsbehandlingstiden for byggesager, og på den baggrund udarbejder Center for Teknik, Miljø og Klima kvartalvise opgørelse og byggesagerne. Sagsfremstilling Byggesagsstatistikken for 1. kvartal 2014 og for hele 2013 er vedlagt sagen. 1. Sager i alt Oversigten over indkomne sager er vist fra 2006, hvor Helsingør Kommune fik sit nuværende ESDH-system (elektronisk sags- og dokumenthåndtering). I årene ligger det samlede antal nye sager på omkring sager pr. år. I 2011 falder antallet af nye sager til 1203 sager på grund af finanskrisen, men sidste år steg antal sager til sager. I 2013 har kommunen modtaget sager, og dette er svarende til niveauet for Centeret har pt. ca verserende sager. (summen af alle de lilla søjler) Heraf afventer ca. 50 %, at kommunen får fulgt op, mens ca. 50 % afventer ansøgerne. I midten af 2013 havde centeret verserende byggesager. Centeret har i sidste halvår 2013 gjort en særlig indsats på at nedbringe antallet af uafsluttede sager, hvilket er lykkedes i et sådant omfang, at ca gamle sager er blevet afsluttet. Denne indsats vil blive fortsat, så vi kan få afsluttet flest mulige af de gamle uafsluttede sager, dog vil indsatsen blive afpasset med indkomne byggesager, så sagsbehandlingstiden på disse fortsat holdes nede. 2. Sager modtaget i 2014 Centeret modtager omkring 100 sager hver måned. Kategorien af sager viser også, at ca. 50 % af alle sager er andet. Dette dækker over forhåndsdialogsager, forespørgsler, klager m.m. sager som typisk ikke ender op i en byggetilladelse, og derfor heller ikke afkaster et byggesagsgebyr. Desuden kan det ses at antallet af modtagne sager i første kvartal 2014 nogenlunde følger niveauet for Kvitteringstid 2013

28 28 Centeret har et mål om at kvittere sagerne indenfor 24 timer. I årets første kvartal blev 77 % af sagerne kvitteret indenfor 24 timer. Der er til stadighed fokus på at kvittere hurtigt. I 2013 blev 83 % sagerne i gennemsnit kvitteret indenfor 24 timer. 4. Fyldestgørende materiale 2013 Ved kvitteringerne bestræber centeret sig på at oplyse, hvilke mangler der er, før sagen kan behandles før sagen er fyldestgørende oplyst. Samtidig beregner centeret først sagsbehandlingstiden, fra sagen er fuldt belyst fra ansøgers side. Centeret har en række tjeklister m.m. på hjemmesiden, som hjælp til ansøger. Imidlertid har Helsingør Kommune tilmeldt sig en fælleskommunal digital ansøgningsløsning kaldet Byg og miljø, som en del af den digitale bølgeplan. Den er startet op den. 1. april 2014 og være i fuld drift 1. december Byg og Miljø har primært til formål at sikre, at ansøgerne hjælpes til, at alt relevant materiale medsendes i byggesagen fra starten. Herved forkortes den samlede ventetid for ansøger på at få sin byggetilladelse. I første kvartal er 20 % af de afgjorte sager fyldestgørende oplyst ved modtagelse. I hele 2013 var 39 % fyldestgørende ved modtagelse. I gennemsnit går der 75 dage, før der foreligger et fyldestgørende projekt i det første kvartal. 5. Afgørelsestid 2013 Afgørelsestiden er et udtryk for den sagsbehandlingstid, som er hos centeret, fra en sag er fuldt belyst, til der foreligger en afgørelse. I første kvartal blev 59 % af sagerne afgjort indenfor 14 dage. I 2013 blev 50 % af sagerne afgjort indenfor 14 dage. I første kvartal var den gennemsnitlige sagsbehandlingstid på 35 dage og i 2013 var sagsbehandlingstiden 37 dage. 6. Afslutningstid 2014 (sagstid) Afslutningstiden er et udtryk for tiden, fra sagen modtages til efter tilladelsen er givet, og alle dokumentationer er fremsendt, og byggeriet er afsluttet, så sagen kan lukkes, og byggeriet kan registreres som endeligt afsluttet i BBR. Statistikken bygger primært kun på data fra 2013 og 2014, hvorfor dens værdi er begrænset endnu. Sagers afslutningstid kan sagtens trække ud i år, dels fordi ansøger ikke nødvendigvis udnytter tilladelsen straks, ikke får givet besked om at byggeriet er afsluttet, ligesom centeret ikke tidligere har haft det som højeste prioritet at afslutte sager. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring.

29 29 Indstilling Center for Teknik, Miljø og Klima indstiller, at sagen forelægges til orientering. Beslutninger Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget den Ikke til stede: Gitte Kondrup Henrik Møller (A) deltog i stedet for Gitte Kondrup (A). Orientering foretaget. Administrationen undersøger muligheden for at finde sammenlignelig offentlig statistik på tværs af kommuner.

30 Afgørelser i Statsforvaltningen Hovedstaden, Natur- og Miljøklagenævnet, Ombudsmanden m.fl. - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 13/6978 Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Afgørelse i NMK - Holmenevej 31.pdf Afgørelse NMK - Rødegårdsvej 8.pdf Afgørelse Statsforvaltningen - Ndr. Strandvej 92.pdf Afgørelse NMK - Klostermosevej 123, Helsingør.pdf Afgørelse Statsforvaltningen - Strandvejen 352, Espergærde.pdf Indledning/Baggrund Sager til orientering fremgår af sagsfremstillingen. Retsgrundlag Byggelov og Planlov Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling 1. Natur- og Miljøklagenævnet 1.1. Nabo er delvis klageberettiget på Holmenevej 31, Ålsgårde Sag 13/422 og 14/6690 Naboen til Holmenevej 31 har påklaget Center for Teknik, Miljø og Klimas afgørelse om belysning mv. efter skovbyggelinje- (naturbeskyttelseslovens 17) og landzonebestemmelser (planlovens 35 stk. 1). Natur og Miljøklagenævnet har meddelt, at naboen ikke er klageberettiget i forhold til naturbeskyttelsesloven, men at den del af afgørelsen, som er efter planlovens landzonebestemmelser, behandles Afslag til 450 m² hal på Rødegårdsvej 8, Helsingør Sag 13/6242 Natur- og Miljøklagenævnet har stadfæstet Center for Teknik, Miljø og Klimas afslag på landzonetilladelse til en hal på 450 m2 på Rødegårdsvej 8. Fundamentet til hallen (landbrugsbygning) var etableret af den tidligere ejer, men hallen var ikke opført. Efter overtagelse på tvangsauktion søgte den nye ejer om at opføre hallen til opbevaring af biler, få maskiner mv. Den ansøgte anvendelse er imidlertid ikke nødvendig i forbindelse med landbrugsdriften af ejendommens ca. 12 ha og det ansøgte fritidshestehold, da der er såvel en ridehal og en større stald på ejendommen. Halbyggeriet havde på ansøgningstidspunktet ligget stille i ca. 4 år. Idet den nuværende ejer havde overtaget ejendommen med en del ulovligt byggeri på - herunder indretning af flere boliger og en ridehal, som var større end tilladt ved byggetilladelse rummer afgørelsen ikke kun stillingtagen til hallen på 450 m2. I afgørelsen lovliggøres blandt andet to boliger til erhverv (kontorer), ligesom ridehallen tillades til fritidsbrug i det omfang, den ikke er nødvendig til egentlig landbrugsdrift Ophævelse af påbud til detailhandel på Klostermosevej 123, Helsingør Sag 11/13022

31 31 Natur- og Miljøklagenævnet ophæver Helsingør Kommunens påbud af 17. december 2012 om lovliggørelse af detailhandel med cykler på ejendommen Klostermosevej 123. Natur- og Miljøklagenævnet finder, at Center for Teknik, Miljø og Klima har udvist passivitet på en sådan måde, at Center for Teknik, Miljø og Klima nu har fortabt retten til at kræve lovliggørelse, d.v.s. kræve ophør med at drive detailsalg med cykler. 2. Statsforvaltningen Hovedstaden 2.1 Standsningsmeddelelse samt krav om byggetilladelse på Nordre Strandvej 92, Hellebæk Sag 13/8876 Ejer har klaget over Center for Teknik, Miljø og Klimas standsningsmeddelelse samt krav om byggetilladelse til genopførelse af nedrevet garage samt 1.sal og tag. Statsforvaltningen stadfæster Center for Teknik, Miljø og Klimas afgørelse, hvilket betyder, at de er enige i, at det udførte arbejde krævede byggetilladelse og at Center for Teknik, Miljø og Klima ikke har meddelt en sådan. Det er Statsforvaltningens vurdering, at det påbegyndte arbejde med nedrivning og genopbygning af garage er omfattet af byggelovens 2, stk. 1, litra a og litra d da det må betragtes som opførsel af ny bebyggelse, da der er tale om en væsentlig og indgribende ombygning Sag om fornyet behandling på Strandvejen 352C, Espergærde Sag 13/30963 Statsforvaltningen hjemviser Center for Teknik, Miljø og Klimas afgørelse af 13. oktober 2011 om tilladelse til udskiftning af tag på garagebygning samt montering af solcelleanlæg, til fornyet behandling. Statsforvaltningen vurderer, at Center for Teknik, Miljø og Klimas begrundelse, som har vægt på i sin afgørelse efter reglerne om helhedsvurdering ikke er tilstrækkelig præciseret/konkretiseret. På baggrund heraf vil centeret genoptage sagen til fornyet afgørelse. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Teknik-, Miljø- og Klima indstiller, at sagen forelægges til orientering. Beslutninger Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget den Ikke til stede: Gitte Kondrup Henrik Møller (A) deltog i stedet for Gitte Kondrup (A). Orientering foretaget.

32 Byggesagsgebyrer 2015 Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/9018 Byrådet Kopi af ændringer til bekendtgørelse om offentliggørelse af bygningsreglement.pdf Gebyrvejledning 6. januar 2014.pdf Indledning/Baggrund Pr. 1. januar 2015 træder nye bestemmelser om opkrævning af byggesagsgebyrer i kraft. Som følge heraf skal kommunen, hvis man ønsker at opkræve gebyr for byggesagsbehandling, opkræve efter tidsforbrug på den enkelte sag. Udvalget skal træffe beslutning om principperne for opkrævning af byggesagsgebyrer i Retsgrundlag Bygningsreglement 2010 med ændringer. Vedhæftet ændringsbekendtgørelse af 9. december 2013, 1, stk. 1, litra 10-20, samt 2. I øvrigt er vedhæftet Energistyrelsens udkast til gebyrvejledning til kommunerne af 6. januar Relation til vision og tværgående politikker Af visionen fremgår, at vi ønsker at være Nordsjællands mest attraktive bosætningskommune for familier. Desuden ønsker vi at skabe gode vilkår for at drive virksomhed. Sagsfremstilling 1. Professionel service og erhvervsvenlighed Erhvervslivet og borgerne ønsker en professionel, enkel og gennemskuelig gebyrpolitik, og helst ingen gebyrer. De hidtidige gebyrer har været forholdsvis enkle og forudsigelige, mens timeregistrerede gebyrer indenfor de rammer som angives i lovgivning og vejledning, vurderes at blive ugennemskuelige og uforudsigelige set fra erhvervslivets og borgernes side og samtidig bureaukratiske at administrere for kommunen. Det mest erhvervsvenlige og u-bureaukratiske vil derfor være at undlade at opkræve gebyrer. Centeret er bekendt med, at flere kommuner overvejer, om man skal undlade at opkræve gebyrer, og indtil videre er vi bekendt med, at Odense og Rebild kommuner har besluttet at afskaffe byggesagsgebyrerne. Af nabokommunerne er vi bekendte med at Fredensborg og Gribskov kommuner politisk eller administrativt overvejer at afskaffe gebyrerne, hvorimod Hillerød Kommune ifølge det oplyste forventes at fastholde gebyrer på byggesagerne. 2. Nuværende gebyrpolitik De nugældende byggesagsgebyrer bygger på et grundgebyr på kr. for de simple konstruktioner(garager, carporte, udhuse m.m.) til kr. for det komplicerede byggeri. Hertil kommer en kvadratmeterpris. Det betyder, at byggerier med mange kvadratmeter betaler en væsentlig højre pris end mindre byggerier og tilbygninger. Dette har været en gennemgående politik for de fleste kommuners byggesagsgebyrer hidtil.

33 33 Simple konstruktioner betaler som udgangspunkt kun det faste grundgebyr på kr. Dette gør, at der betales gebyr ud fra en betragtning om størrelsen af et byggeri samt i begrænset omfang kompleksiteten. Hvad der imidlertid er endnu vigtigere er, at det er fuldstændig gennemskueligt for bygherre fra starten, hvad størrelsen af hans gebyr er. Bygherre kan beregne det direkte på kommunens hjemmeside via gebyrberegneren. Desuden kan den enkelte sagsbehandler, nemt oplyse det forventede gebyr ved forespørgsel herom. Endelig er en u-bureaukratisk beregningsform uden risiko for fortolkninger. De nugældende gebyrer i Helsingør Kommune, som senest blev politisk vedtaget i 2011, har desuden en fritagelse for alt nyt energivenligt byggeri (såkaldt energiklasse 2020 byggeri). Ved fastsættelsen af gebyrerne i 2011 undersøgte centeret niveauet for byggesagsgebyrer i de øvrige kommuner i Nordsjælland, og de nuværende gebyrer afspejler dette niveau. Indtægterne fra gebyrerne har de seneste 5 år fordelt sig som følger: 2009: kr. 2010: kr. 2011: kr. 2012: kr. 2013: kr. 3. Reglerne for opkrævning af byggesagsgebyrer på timebaseis Vejledning for hvordan byggesagsgebyrerne må opkræves fra 1. januar 2015 fremgår mere detaljeret af vedhæftede bilag fra Energistyrelsen. Overordnet kan det siges, at kommunen kan beslutte, at der ikke skal opkræves gebyrer, eller der skal opkræves gebyrer for enkelte typer af byggerier eller der skal opkræves gebyrer for alle typer af byggerier (herunder også afslag og lovliggørelser/påbud). Alle gebyrer SKAL opkræves på baggrund af timebasis, bortset fra simple konstruktioner (garager, udhuse, carporte m.m.), som kan opkræves et fast gebyr som hidtil. Der kan opkræves gebyrer for alt sagsrelateret arbejde, dog ikke almindelig forvaltningsretlig vejledningspligt eller sagsbehandling efter anden lovgivning end byggeloven. Det skal her oplyses, at en lang række byggesager ofte behandles efter planloven i forhold til lokalplaner. Timeprisen skal være ens på alle sagstyper, hvor der opkræves efter timeforbrug. Gebyret kan først opkræves, når byggesagen er afsluttet. Det vil sige, når ansøger har fremsendt alle relevante dokumentationer for at byggeriet lovligt kan tages i brug. Dette kan erfaringsmæssigt tage lang tid og koste en del ressourcer at få bygherre til at indsende disse oplysninger. Alternativt kan gebyret opkræves i 2 rater. Første rate når byggetilladelsen udstedes og anden rate når byggesagen er afsluttet. Tidsforbruget i byggesagsgebyret skal udspecificeres, eks. tidsforbrug til indhentelse af yderligere materiale, partshøring, naboorientering, indsigelsesbehandling m.v. Erfaringsmæssigt viser vores byggesagsstatistik, at ca. 50 % af alle modtagne sager er sager, hvor vi i dag ikke kan opkræve byggesagsgebyrer. Klagesager, forhåndsdialoger,

34 34 forespørgsler, matrikulære sager, servitutter, ejendomsavancespørgsmål m.v. Opkrævning af byggesagsgebyrer på baggrund af timebasis vil kræve: Etablering/indkøb af system til tidsregistrering på enkeltsager, Oprettelse af interne instrukser i hvordan tidsregistrering skal foregå, Ressourcer til fakturering, herunder forespørgsler m.m. fra borgerne til faktura, Ressourcer til indkøring og løbende tidsregistrering i et nyt system for byggesagsbehandlerne. 4. Centerets vurdering Erhvervslivet og borgerne vil opleve, at de ikke kan få afklaret størrelsen af byggesagsgebyret, men at denne afhænger af sagens kompleksitet, omfanget af naboklager m.m. Erhvervslivet og borgerne vil enten modtage en faktura, når byggeriet er endeligt afsluttet, dvs. lang tid efter at byggetilladelsen er meddelt, og i nogle tilfælde måske flere år efter. Alternativt vil de modtage 2 fakturaer; En når byggetilladelsen meddeles, og én når byggeriet færdigmeldes. Kommunen vil opleve, at der skal bruges tid på tidsregistrering på den enkelte sag, udsendes flere og langt mere specificerede fakturaer, og at der i det hele taget går tid fra det som er kerneydelsen: Byggesagsbehandling. Centeret vurderer, at der skal tilføres ressourcer til området i størrelsesordenen ½-1 årsværk til ovennævnte formål, såfremt det ikke skal påvirke sagsbehandlingstiden i negativ retning. Hertil kommer eventuelle udgifter til anskaffelse og drift af et tidsregistrerings- /faktureringssystem, som ikke er opgjort. Med en forventet indtægt på gebyret på i størrelsesordenen 1-1½ million, og tilførsel af ressourcer til de nye opgaver, må nettoindtægten derfor forventes at ligge ca. ½ million med det nuværende niveau på gebyrer, og det nuværende aktivitetsniveau på byggeområdet. En omlægning til fakturering efter timer kombineret med et fast gebyr på de simple konstruktioner, vil alt andet lige medføre, at de store dyre sager bliver billigere, mens de små og ofte komplicerede sager fastholdes på et fast gebyr. Dette vil medføre en mindreindtægt på gebyrerne. Opkrævning af gebyrer på timebasis, indenfor de rammer som bekendtgørelse og vejleding på området udstikker, vil ikke blive opfattet som forbedret service af erhvervslivet og borgerne. Centeret anbefaler derfor, at det besluttes, at der ikke skal opkræves byggesagsgebyrer fra 1. januar Økonomi/Personaleforhold Der forventes i 2014 en indtægt på byggesagsgebyret på 1,5 mio. Såfremt der allokeres de nødvendige ressourcer til området, for at kunne fastholde sagsbehandlingstiden og under forudsætning af, at gebyrerne for den enkelte ikke skal stige, forventes det, at nettoindtægten på byggesagsgebyrer vil ligge omkring ½ million i Herfra skal trækkes evt. udgifter til etablering af tidsregistreringssystem og evt. drift heraf. En beslutning om ingen byggesagsgebyrer i 2015 skal indarbejdes i budgettet for 2015.

35 35 Kommunikation/Høring Det anbefales, at der udsendes en pressemeddelelse om, at Helsingør Kommune ønsker at fremstå erhvervsvenlige og imødekommende overfor kommunens borgere og tilflyttere ved at undlade at opkræve byggesagsgebyrer fra 2015 og fremover. Samtidig vil Helsingør Kommune undgå administrativt bøvl og bruge ressourcerne på at sikre en god og hurtig byggesagsbehandling. Indstilling Center for Teknik, Miljø og Klima indstiller, 1. at der ikke opkræves gebyrer for byggesagsbehandling fra 1. januar 2015 og 2. at det indarbejdes i budget Beslutninger Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget den Ikke til stede: Gitte Kondrup Henrik Møller (A) deltog i stedet for Gitte Kondrup (A). Ad. 1 Et flertal, Johannes Hecht-Nielsen (V), Anders Drachmann (C), Morten Westergaard (C), John Calberg (C), Peter Poulsen (A) og Henrik Møller (A), anbefaler, at der fra 1. juni 2014 ikke opkræves byggesagsgebyrer. Haldis Glerfoss (Ø) stemte imod. Haldis Glerfoss (Ø) bemærker, at gebyret ikke er udslagsgivende for, hvilken kommune, der vælges til byggeri. Ad. 2. Et flertal, Johannes Hecht-Nielsen (V), Anders Drachmann (C), Morten Westergaard (C), John Calberg (C), Peter Poulsen (A) og Henrik Møller (A), anbefaler indstillingen. Haldis Glerfoss (Ø) stemte imod. Haldis Glerfoss ønsker ikke, at der skal gives tillægsbevillinger.

36 Fredericiavej 4a-b. Dispensation fra elevatorkrav samt tilladelse til fortætning ud over byggeretten ved etablering af 4 taglejligheder Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 13/25442 Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Teknisk Kort Andragende Situationsplan - AR 2.01 Plantegning - AR 2.02 Snit Køkken - AR 2.03 Snit Bad - AR 2.04 Facader - AR 2.07 A Indledning/Baggrund I brev af 10. april 2014 har Krarup Hansen & Co Arkitekter M.A.A, på vegne af ejer, søgt om tilladelse til indretning af 4 lejligheder, i eksisterende uudnyttede loftrum. Retsgrundlag Bygningsreglement 2010 (BR10) Relation til vision og tværgående politikker Sagen har relation til kommuneplanens rammer for fortætning. Sagsfremstilling 1. Ejendomsdata Eksisterende forhold (ansøgers oplysninger) Grundareal 1050 m² Fredericiavej 4 A og B (8 boliger) 524 m² m² kælder Bebyggelsesprocent 50 Fremtidige forhold (ansøgers oplysninger) Grundareal 1050 m² Fredericiavej 4 A og B (12 boliger) 730 m² m² kælder Bebyggelsesprocent Ansøgers bemærkninger Baggrunden for nærværende ansøgning er bygherrens mulighed for at udleje nye mindre boliger i Helsingør, sammenholdt med kommuneplanens intention om, at byen kan fortættes i eksisterende boligområder Parkering Der indpasses 8 parkeringspladser (2 pladser pr. nye bolig) i gården, med indkørsel fra Fredericiavej via fælles eksisterende indkørsel med naboen. Ved etablering af 8 p-pladser andrager parkerings- og vejareal ca. 233 m² og friareal bliver dermed ca. 460 m². Alternativt etableres 4 p-pladser med udlæg for 4 p-pladser med mulighed for senere etablering. Dermed bliver det fælles friareal ca. 580 m² Indretning Ved indretning af tagboligerne har vi været opmærksomme på- og har arbejdet målrettet mod at opfylde regler og intentioner om at opnå gode rum- og boligdybder iht. BR10 kap.

37 stk. 5, hvor krav til rum med skråvægge skal have et minimum areal på 3,5 m² med lofthøjde på 2,3 m. Boligerne er derfor indrettet som store sammenhængende rum med loft til underside kip. Der er bevidst arbejdet med indretning af små rum, toiletter mv., således at disse rum bliver harmoniske, og at de kan opfylde deres funktioner samtidigt med, at de kan opfylde intentionen i BR10 s krav. Ansøgning om dispensation fra krav om elevator Adgang til nye tagboliger kan ske via eksisterende trappeopgange, hvor der i dag allerede er trappeadgang til tagetagen. Dispensationsansøgningen begrundes med, at bygningen allerede i dag består af mindre boliger med boligstørrelser på 65 m², samt at de 4 nye boliger med et gennemsnit på 52 m² ikke vil kunne opnå tilgængelighed, da de eksisterende små boliger ikke giver plads til elevatorskakte. Det er endvidere ikke fysisk muligt at etablere elevator på vej- eller haveside af bygningen. 3. Centerets bemærkninger Det ansøgte forudsætter helhedsvurdering jf. BR10 kap , hvor der skal tages stilling til bebyggelsens samlede omfang i forhold til bebyggelsens anvendelse, bebyggelsens samlede omfang i forhold til områdets karakter, lysforhold og indbliksgener i forhold til ejendommens øvrige bebyggelse og naboerne, friarealer i forhold til ejendommens benyttelse, herunder opholdsarealer for beboerne, parkering mv. herunder personer med handicap og slutteligt omfang i forhold til tilstødende arealer. 4. Begrundelse for centerets indstilling 4.1. Ansøgning om dispensation fra elevatorkrav Centret vurderer, at det vil være en væsentlig konstruktiv udfordring at få en skakt indbygget i den eksisterende bygningskrop. Det vil endvidere ikke være muligt at etablere en elevatorskakt, uden at dette vil medføre en væsentlig reduktion i boligareal i den enkelte lejlighed. En placering af et elevatortårn på facaden anses ikke for en mulighed, idet dette vil forringe lysforholdene for de eksisterende lejligheder væsentligt. Det vil endvidere skulle etableres 2 tårne samt blændes vinduer Bebyggelsens samlede omfang i forhold til bebyggelsens anvendelse Der sker ikke en udvidelse af den samlede bygningsmasse, idet det er den uudnyttede tagetage, som indrettes til boliger. Området er fastlagt til enfamiliehuse og den fremtidige bebyggelsesprocent bliver 70, hvilket afviger fra kommuneplanens angivelse på 30 %. De nærliggende ejendomme har bebyggelsesprocenter fra 11 til 60 % og består overvejende af etageejendomme Bebyggelsens samlede omfang i forhold til områdets karakter Ejendommen er beliggende i et område bestående primært af etageejendomme og en anvendelse af tagetagen vil ikke ændre på områdets karakter Lysforhold og indbliksgener i forhold til ejendommens øvrige bebyggelse og naboerne En anvendelse af tagetagen vil ikke medvirke til en forringelse af lysforholdende eller skabe skyggevirkning for naboejendommene. Der vil endvidere ikke skabes væsentlige yderligere indbliksgener Friarealer i forhold til ejendommens benyttelse, herunder opholdsarealer for beboerne Det fremgår af kommuneplanen, at der ved samlet bebyggelse af et ubebygget areal med mere end 8 boliger, skal sikres et fælles friareal på mindst 10 %, herunder ikke medregnet parkering. Omregnet til nærværende ejendom svarer dette til 73 m². I forbindelse med

38 38 nærværende projekt, er der sikret minimum 460 m² Parkering mv. herunder personer med handicap Ifølge parkeringsnormen, skal der ved etageboliger etableres 1 p-plads pr 50 m² dog højst 1½ p-plads pr lejlighed. Da der tilbygges 206 m² vil dette medføre krav om minimum 5 p- pladser. Der er i dag ingen p-pladser på ejendommen. Der er mulighed for tilfredsstillende adgangs- og tilkørselsforhold for ejendommens brugere, herunder handicappede samt redningsmandskab Bebyggelsens omfang i forhold til tilstødende arealer ved bebyggelse placeret i randen af tæt bebyggelse Ejendommen er beliggende i bymæssig bebyggelse, hvorfor dette kriterium ikke er relevant. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Der er ikke foretaget nabohøring, idet det ønskede vurderes at være af underordnet betydning for de omkringboende, da der ikke sker en udvidelse af bygningsmassen og at der ikke er indbliksgener, som ikke er normalt forekommende i bymæssig bebyggelse. Indstilling Center for Teknik-, Miljø- og Klima indstiller, 1. at der meddeles dispensation fra BR10 kap stk. 5 vedr. elevatorkrav 2. at der meddeles tilladelse til den ønskede fortætning 3. at der stilles krav om etablering af 6 p-pladser, jf. BR10 kap litra 5 Beslutninger Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget den Ikke til stede: Gitte Kondrup Indstillingerne godkendt.

39 Reduktion af besparelser på Trafik, Vej og Grønne områder Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/6488 Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Indledning/Baggrund Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget har på møde den 8. april 2014 vedtaget besparelser indenfor området Trafik, Vej og Grønne områder. Der udmøntes besparelser for 3,876 mio. kr. i 2014, 6,133 mio. kr. i 2015, 7,862 mio. kr. i 2016 og 8,785 mio. kr. i I dette dagsordenspunkt er der redegjort for en lempelse af besparelserne, da der er fundet for store besparelser i Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker De områder der er udtaget fra besparelser har specifikt fokus på besøgende og familier, og særligt et levende sted. Sagsfremstilling Der er vedtaget besparelse på kr mere end nødvendigt i budget Dette betyder, at vi undtager besparelserne på skøjtesøer kr , blomsterkummer kr og nedsætter besparelsen på fjernelse af tang med kr (besparelsen på tang er herefter reduceret til kr ). De udvalgte budgetområder er udpeget på baggrund af hensynet til turisme (besøgende) og af hensyn til muligheden for at dyrke sport om vinteren på de 5 skøjtesøer, der er udpeget i kommunen. Økonomi/Personaleforhold Jf. sagsfremstillingen. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Teknik, Miljø og Klima indstiller, at reduktionen af besparelserne godkendes. Beslutninger Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget den Ikke til stede: Gitte Kondrup Indstillingen godkendt.

40 Helhedsdrøftelse af Axeltorv Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/9350 Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Standardkontrakt udeservering Udbudsmateriale Indledning/Baggrund Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget besluttede den 13. marts 2014, i fortsættelse af tidligere beslutning den 12. juni 2013, at serveringspavilloner tilhørende Hold-An og Axelhus Bodega kunne flyttes ind under trærækken ud mod Bjergegade. Sagen er efterfølgende begæret i Byrådet, der den 24. marts 2014 besluttede, at sagen tages tilbage til Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget med henblik på en helhedsdrøftelse af Axeltorv og senere behandling i forbindelse med budgetforhandlingen. Retsgrundlag Lov om offentlige veje 102 og koncessionsaftaler mellem kommunen og restauratørerne. Relation til vision og tværgående politikker Den af Byrådet vedtagne Byrumsplan for Helsingør Bykerne ligger til grund for den vedtagne plan for Axeltorv. Sagsfremstilling 1. Placering I forbindelse med omlægning af Axeltorv blev kontrakterne med de 4 restauratører, der havde udeservering opsagt med udgangen af Tildeling af udeserveringsarealer skulle foregå efter et udbud med henblik på koncessionsaftale. Dele af udbudsmaterialet vedlægges. Standardkoncessionsaftale vedlægges. Kravene i udbudsmaterialet er ikke fraveget eller ændret i koncessionsaftalen. Der er primo 2013 indgået 3 aftaler med Axelhus Bodega, Hold-An og Dansk. Aftalerne er 8-årige. Serveringsområdernes placering er besluttet af Byrådet og endeligt fastlagt af Parkeringsservice. Efterfølgende er de rykket et par meter af hensyn til adgangen til Hold-An og indbyrdes afstand. 2. Flytning af 2 pavilloner ind under trærækken En flytning kræver omlægning af de installationer, som restauratørerne selv tidligere har bekostet. Hertil kommer flytning af en brandhane og cykelstativ. Restauratørerne er underrettet om, at Teknisk Udvalg den 12. juni 2013 besluttede at afholde omkostningerne til dette. Restaurant Dansks pavillon blev leveret sidst, og installationerne er på plads under trærækken der. Da der var problemer med overdragelse af installationer fra tidligere bruger, har kommunen etableret nye, og der betales en årlig tilslutningsafgift. 3. Anvendelse af område 4 udeservering Område 4, der ligger i hjørnet Kampergade/Torvegade, blev der ved udbuddet ikke budt på til sommersæsonen 2013 trods 2 udbud. Området anvendes derfor ikke i øjeblikket til udeservering. 2 måske 3 restauratører har aktuelt vist interesse for at anvende området. Parkeringsservice forventer at skulle udbyde koncessionen på den baggrund og afventer en

41 41 hurtig afklaring af drøftelserne omkring serveringspavillonerne, idet det jf. koncessionsaftalerne er muligt at opstille en pavillon men ikke et krav. Da spørgsmålet om pavillonerne verserer, må vilkårene for en eventuel ny pavillon i område 4 afklares hurtigt. 4. Fremtidig anvendelse af torvet om vinteren Serveringspavillonerne for Axelhus Bodega og Hold-An er tilladt fortsat placeret i vinterhalvåret mod fastsat afgift. I december 2013 kunne de anvende pavillonerne i forbindelse med julemarkedet. 5. Belysning på Axeltorv Belysningen er opsat efter hovedplanen og efterfølgende ændring i Økonomi/Personaleforhold Udgift til flytning til serveringspavilloner konteres under færdiggørelse af Axeltorv. Kommunikation/Høring Der er ikke foretaget kommunikation eller høring i sagen. Indstilling Center for Teknik, Miljø og Klima indstiller, at sagen drøftes. Beslutninger Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget den Ikke til stede: Gitte Kondrup Henrik Møller (A) deltog i stedet for Gitte Kondrup (A). Sagen udsættes til næste møde, men den ledige udeservering udbydes nu med krav om tilhørende pavillonbygning.

42 Udvikling af Byrum frigivelse Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/1270 Byrådet Udvikling af Byrum - tilgængelighedsplan Udvikling af Byrum - ideer Kortbilag til notat vedrørende Hornbæk Notat vedrørende Hornbæk Udvikling af byrum projektbeskrivelse.pdf Indledning/Baggrund Der er i budget afsat en anlægspulje til udvikling af byrum. Det er en videreførelse af en tilsvarende pulje i tidligere budgetår. Beløbene i budgetaftalen indgået den 7. oktober 2013 er 1,0 mio. kr. i 2014 samt 1,447 mio. kr. i hvert af de følgende år, til og med Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget besluttede på mødet den 4. februar 2014 at godkende Center for Teknik, Miljø og Klimas indstilling til hovedtemaer samt principper for projektorganisation. n da har projektet organiseret sig med en Styregruppe (administrativ) og en projektgruppe samt afholdt en workshop med et bredt udvalg af interne og eksterne interessenter med det formål at udarbejde et idekatalog og et forslag til disponering af midlerne i Retsgrundlag Lov om offentlige veje. Relation til vision og tværgående politikker 1. Byrumsplan for Helsingør Bykerne I september 2011 vedtog Byrådet en Byrumsplan for Helsingør Bykerne. Byrumsplanen lægger rammerne for udvikling af bykernen i forhold til fokuspunkterne; Ankomst, Netværk og Byrumskarakter og angiver en prioritering af de første skridt i implementeringen af planen. Desuden foreslås en række Quick Wins ( lavt hængende frugter ) tiltag, som er relativt nemme at gå til og som hurtigt og nemt kan understøtte den ønskede udvikling i forhold til de 3 fokuspunkter. 2. Tilgængelighedsplan Tilgængelighedsplan Veje, stier og byrum, som blev vedtaget i november 2009, er udarbejdet i samarbejde med en følgegruppe sammensat af repræsentanter for kommunens ældre og handicapråd, Danske Handicaporganisationer og Dansk Fodgænger Forbund. Med tilgængelighed menes i denne sammenhæng at veje, pladser og bygninger udformes, så handicappede og ældre trafikanter og f.eks. folk med barnevogne får lige så gode forhold som almindelige godt gående trafikanter. 3. Vision Helsingør Kommunes vision er at blive Nordsjællands mest attraktive bosætningskommune

43 for familier. 43 Det er i visionen konkretiseret ved en række kendetegn, som alle borgere skal kunne opleve, herunder: Gode muligheder for at være aktiv i naturen og byerne Åbne og levende bymiljøer med mange kulturelle tilbud og et varieret handelsliv 4. Kommuneplan I maj 2013 vedtog Byrådet Kommuneplan , hvor det bl.a. fremgår at: Flere af bykernens byrum og gader skal have et kvalitetsløft, så de indbyder til ophold og aktivitet. Byrådet vedtog i september 2011 Byrumsplan for Helsingør Bykerne. Med den som en del af grundlaget, vil kommunen i de kommende år arbejde for at gøre byens rum og sammenhænge mere tilgængelige og spændende. Et godt socialt netværk giver også bedre sundhed. Derfor vil kommunen skabe gode og trygge rammer for at mennesker kan mødes på offentlige steder. Flere mennesker i byen giver mere liv og mulighed for mere dynamik og en høj grad af inddragelse. Derfor skal fortætningen tage udgangspunkt i den eksisterende bystruktur og have fokus på at øge kvaliteten af den eksisterende by, dens bygninger, byrum, liv og sammenhænge. Vi skal formidle historien og kulturen nutidigt og samtidig arbejde målrettet for at gøre historien, kulturen og naturen til en god forretning, uden at gå på kompromis med indholdet. Sagsfremstilling Pulje til udvikling af Byrum i perioden disponeres indenfor følgende 4 hovedtemaer: 1. Fortsat afprøvning og implementering af Quick wins og andre pilotprojekter indenfor Byrumsplan for Helsingør Bykerne 2. Fortsat implementering af Tilgængelighedsplanen 3. Udvikling af kommunens byrum i øvrigt 4. Nye aktiviteter der understøtter ovenstående I forbindelse med tiltag til forbedring af kommunens byrum skal fokus være på handling, synlighed og smarte projekter, dvs. tiltag der opfylder mindst to overordnede mål samtidig. Projektet er forankret i Center for Teknik, Miljø og Klima og har organiseret sig med en styregruppe og en projektgruppe. Se vedhæftede projektbeskrivelse. Den 10. april 2014 blev der afholdt en workshop for en bred vifte af interne og eksterne interessenter inden for områderne: Kreative og kultur, Erhverv og Handel, Turisme, Lokale organisationer/foreninger, Idræt og fritid samt Skoler og uddannelser. Workshoppen resulterede i en lang række forskellige ideer, som er samlet i notat Udvikling af byrum ideer - vedlagt sagen. Herudover er det blevet besluttet at finansiere fjernelse af vulsten på Strandvejen gennem Hornbæk med midler fra puljen til udvikling af byrum - se bilag. Økonomi/Personaleforhold 1. Projektets samlede anlægsbudget

44 44 (1.000 kr.) År 2014 År 2015 År 2016 År 2017 I alt Udgift Indtægt Netto Rådighedsbeløbet for 2014 på kr. søges frigivet. Heraf er det besluttet at disponere kr. til fjernelse af vulst på strandvejen i Hornbæk. På baggrund af heraf samt de 4 hovedtemaer og indkomne ideer foreslår styregruppen at midlerne i 2014 disponeres på følgende måde: Aktivitet Budget kr. Hornbæk hovedgade fjernelse af vulst Kunst i byrum (del af 3-årig aftale, 2014 er sidste år) projekt som bl.a. har skabt murmalerierne i 2012 og 2013 Fokus på de bynære strande etablering af nyt strandudstyr i sommeren 2014 samt undersøgelse af behov og mulighed for faciliteter, der kan understøtte livet langs Kysten året rundt. I tæt dialog med Naturstyrelsen og vandsportsklubber. Lys i mørket støtte op om kirkernes event i vinteren og skabe fortryllende lys i den gamle bys mørke. Digitale infotavler - belyse muligheder og erfaringer med brug af digitale infotavler. Byerne blomstrer blomsterløg plantes af skolebørn og foreninger på kommunens arealer Diverse - møder med interessenter, kommunikation mv Likviditetsoversigt for de frigivne kr. i 2014 Start Maj-juni Juli-september Oktober-december (1.000 kr.) Igangværende Kommunikation/Høring I forhold til den videre disponering af midlerne i byrumspuljen foreslås følgende tidsplan: Efterår 2014: forberedelse og behandling af forslag til disponering af midlerne i 2015 Januar 2015: frigivelse af 2015-midler Ultimo 2015: ny workshop om ideer til Udvikling af byrum i 2016 og 2017 samt forberedelse og behandling af forslag til disponering af midlerne i 2016 Indstilling Center for Teknik, Miljø og Klima indstiller, 1. at rådighedsbeløbet for 2014 frigives. 2. at styregruppens forslag til disponering af midlerne i 2014 godkendes. 3. at den foreslåede tidsplan for disponering af midlerne de kommende år godkendes. Beslutninger Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget den Ikke til stede: Gitte Kondrup Henrik Møller (A) deltog i stedet for Gitte Kondrup (A) Indstillingerne anbefales.

45 45

46 Fartregulering på Harreshøjvej Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/9706 Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling Udvalgsmedlem Morten Westergaard har ønsket, at sagen om fartregulering på Harreshøjvej, tages op i udvalget, og har sendt følgende tekst: Det har længe været et ønske fra Tikøb Grundejer forening, at der bliver, gjort noget ved hastigheden på Harreshøjvej i Tikøb.. dette mellem skolen og Møllen. ( der hvor 50 km/t indtræder..) Der bliver kørt meget mere end de 50 km/t, og der er et par bump men dette gør ikke meget. Var det ikke muligt at lave en forsøgsordning, med chikaner, 2 til 3 steder på strækningen, så farten kommer ned. Enten med normale chikaner, eller evt. blomster kasser, så det ser lidt hyggeligt ud.. men under alle omstændigheder noget der gør at farten sættes ned.. dette må kunne gøres til en lille sum penge.. Kan Centeret lave et overslag på hvad det evt. vil koste.. og er det muligt Der er mange borgere der krydser vejen, både voksen og børn, da idrætsforeningen jo har et anlæg, med indkørsel fra Harreshøjvej.. både, fodbold, golf, og Tennisspillere... Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Teknik, Miljø og Klima indstiller, at sagen drøftes. Beslutninger Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget den Ikke til stede: Gitte Kondrup Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget vedtog, at der skal foretages målinger på Harreshøjvej mellem Tikøb Skole og Tikøb Mølle. Endvidere skal der udarbejdes overslag over, hvad det vil koste at nedsætte hastigheden på Harreshøjvej på den pågældende strækning. Sagen genoptages, når resultatet af målingerne foreligger, og der er udarbejdet et overslag.

47 Endelig vedtagelse af forslag til lokalplan 3.39 for et boligområde på Gl. Strandvej 197 i Espergærde samt tillæg nr. 10 til Kommuneplan Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 13/18735 Byrådet LOKALPLANFORSLAG nr Indledning/Baggrund Byrådet vedtog den 27. januar 2014 at offentliggøre forslag til lokalplan 3.39, tillæg nr. 10 til kommuneplanen samt afgørelse om, at der ikke skal udarbejdes miljøvurdering. Forslagene har været offentliggjort fra den 4. februar til den 1. april Der er ikke kommet bemærkninger til afgørelsen om miljøvurdering. 1. Lokalplanens baggrund Bygningen Gl. Strandvej 197 har tidligere været anvendt til institutionsformål som en del af Efterskolen Øresund (Gl. Strandvej 195AB). Efterskolen er flyttet og ejendommene er blevet købt af en privatperson, der ønsker at bruge Gl. Strandvej 197 til boligformål og erhverv i mindre omfang. Ejendommen har hidtil været omfattet af lokalplan 3.5, for et område mellem Øresund og Gl. Strandvej i Espergærde, heri udlægges ejendommen til offentlige formål (institutioner), og anvendelse til boligformål er ikke mulig. Lokalplanområdets nordlige del omfatter et udlæg til offentlig sti. For resten af det tidligere efterskoleområde, Gl. Strandvej 195A og B, har udvalget på mødet den 8. april 2014 besluttet, at administrationen skal i dialog med bygherre om en mere åben bebyggelse, der respekterer byggelinjen mod Øresund. 2. Politisk behandling På Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget den 15. januar 2014 blev det vedtaget at udsende lokalplanforslag, kommuneplantillæg og afgørelse om miljøvurdering i offentlig høring. Et flertal, Johannes Hecht-Nielsen (V), Peter Poulsen (A), Gitte Kondrup (A) og Haldis Glerfoss (Ø) anbefalede indstillingen om at forslagene skulle indeholde muligheden for at opføre den nye bygning i byggefeltet med sadeltag med maksimal hældning på 50 0, som beskrevet i vedlagte udkast til lokalplanforslag. Anders Drachmann (C), John Calberg (C) og Morten Westergaard (C) anbefalede indstillingen med den ændring, at taget på den nye bygning kan etableres med manzardtag. På Økonomiudvalgets møde den 20. januar 2014 blev det vedtaget at udsende lokalplanforslag, kommuneplantillæg og afgørelse om miljøvurdering i offentlig høring Et flertal, Johannes Hecht-Nielsen (V), Christian Holm Donatzky (B), Henrik Møller (A), Marlene Harpsøe (O), Bente Borg Donkin (F), Jan Ryberg (L) og Haldis Glerfoss (Ø) anbefalede indstillingen om at forslagene skulle indeholde muligheden for at opføre den nye bygning i byggefeltet med sadeltag med maksimal hældning på 50 0,

48 48 som beskrevet i vedlagte udkast til lokalplanforslag. Benedikte Kiær (C) og Anders Drachmann (C), anbefalede indstillingen med den ændring, at taget på den nye bygning kan etableres med manzardtag. Byrådsmødet den 27. januar 2014: O foreslog, at sagen sendes tilbage til fornyet behandling i udvalget. For forslaget stemte C (9), O (3). Imod stemte A (6), F (1), Ø (2), L (1), B (1), V (2). Forslaget forkastet. Byrådet vedtog at udsende lokalplanforslag, kommuneplantillæg og afgørelse om miljøvurdering i offentlig høring. Borgmesteren foreslog, at godkende indstillingen med den ændring, at taget på den nye bygning etableres med manzardtag. For forslaget stemte C (9), O (3). Imod stemte A (6), F (1), Ø (2), L (1), B (1), V (2). Forslaget forkastet. Økonomiudvalgets flertalsindstilling blev godkendt. Retsgrundlag Lov om planlægning (lovbekendtgørelse nr. 587 af 27. maj 2013). Lov om miljøvurdering af planer og programmer (lovbekendtgørelse nr. 939 af 3. juli 2013). Relation til vision og tværgående politikker Med lokalplanforslaget muliggøres en stor bygning med en attraktiv beliggenhed ud til Øresund anvendt til en bolig. Det er en del af visionen, at Helsingør Kommune skal profilere sig på attraktive familieboliger. Sagsfremstilling 1. Lokalplanens formål og indhold Lokalplanen gør det muligt at anvende ejendommen til helårsboligformål og i tilknytning hertil liberalt erhverv i mindre omfang. Det muliggjorte erhverv svarer til omfanget af et udlagt byggefelt i 1½ etage og kan kun etableres under forudsætning af, at ejendommen stadig fremstår som en beboelsesejendom. Det er også et formål at sikre adgang til strand og Øresund for offentligheden, og lokalplanen indeholder et stiudlæg udlagt til offentlige formål. Stien er en direkte videreførelse af et stiudlæg i den hidtidige lokalplan 3.5. Når der i en lokalplan udlægges en offentlig sti på en ejendom, kan ejeren forlange stien overtaget af kommunen mod erstatning ifølge Planlovens 48, stk. 2. Den eksisterende bygning på ejendommen er bevaringsværdig, og der fastsættes i lokalplanen bestemmelser til at sikre bygningens fremtræden. (Når en bygning udpeges som bevaringsværdig og det i lokalplanen fastlægges, at nedrivning kræver Byrådets tilladelse, og tilladelsen nægtes, kan ejeren efter planlovens 49 forlange, at kommunen overtager bygningen mod erstatning). Ejendommen pålægges en byggelinje i forhold til kysten svarende til den byggelinje, der er udlagt i den eksisterende lokalplan nr Kun den eksisterende havepavillon må renoveres/genopføres inden for byggelinjen. To store træer på ejendommen udpeges som bevaringsværdige. 2. Indsigelser og bemærkninger

49 49 I indsigelsesperioden har vi modtaget 1 indsigelse/bemærkning til lokalplanforslaget: a. Niels Knudsen, Gl. Strandvej 193, 3060 Espergærde Niels Knudsen foreslår, at der indføres samme bestemmelse som gælder for boligområderne i lokalplan 3.5: "Bebyggelsen må kun bestå af åben og lav boligbebyggelse (fritliggende parcelhuse). Der må således ikke opføres dobbelthuse, kædehuse eller lignende." Center for Kultur, Idræt og Byudviklings kommentar Bestemmelsen om fritliggende parcelhuse i lokalplan 3.5 skal medvirke til at sikre, at den eksisterende bebyggelsesstruktur i området fastholdes, og at området fremstår med en åbenhed i forhold til kysten. Med lokalplan 3.39 fastlægges de fremtidige byggemuligheder for ejendommen til et byggefelt med mulighed for at opføre en bygning i maks. 1½ etage, og det er centrets vurdering, at denne regulering er i tilstrækkelig. 3. Tilføjelse til lokalplanforslaget I samarbejde med Forsyning Helsingør foreslår Center for Kultur, Idræt og byudvikling, at der i lokalplanens redegørelse tilføjes et afsnit: Kabler og ledninger i jorden Ejere og bygherrer skal selv sikre sig overblik over tinglyste servitutter, der har betydning for bygge- og anlægsarbejder. Man skal være opmærksom på, at ikke alle rør, kabler eller ledninger er tinglyst, men skal respekteres som var de tinglyst. Derfor bør relevante forsyningsselskaber høres, forinden projekteringsarbejder påbegyndes. Det kan f. eks dreje sig om elkabler, telefon-, tele- og TV - kabler, vandledninger, fjernvarmeledninger, gasledninger og spildevandsledninger. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Kultur, Idræt og Byudvikling indstiller, at forslag til lokalplan 3.39 for et boligområde på Gl. Strandvej 197 i Espergærde samt tillæg nr. 10 til Kommuneplan 2013 vedtages endeligt med de under sagsfremstillingen foreslåede tilføjelser. Beslutninger Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget den Ikke til stede: Gitte Kondrup Anders Drachmann foreslog, at pkt. 7.3 i lokalplanforslaget ændres til, at taget enten kan være manzardtag eller symmetrisk tag. For forslaget stemte Anders Drachmann (C), Morten Westergaard (C) og John Calberg (C). Imod stemte Johannes Hecht-Nielsen (V), Peter Poulsen (A) og Haldis Glerfoss (Ø). Forslaget blev forkastet på grund af stemmelighed. Johannes Hecht-Nielsen (V), Peter Poulsen (A) og Haldis Glerfoss (Ø) anbefaler indstillingen. Anders Drachmann (C), Morten Westergaard (C) og John Calberg (C) anbefaler indstillingen

50 50 med den ændring, at pkt. 7.3 i lokalplanforslaget ændres til, at taget enten kan være mandzardtag eller symmetrisk tag.

51 Endelig vedtagelse af kommuneplantillæg nr Klimatilpasningsplan Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 11/25405 Byrådet Bilag 1 Bilag 2 Bilag 3 Bilag 4 Indledning/Baggrund Helsingør byråd vedtog den 27. januar 2014 at offentliggøre forslag til kommuneplantillæg nr. 11 Klimatilpasningsplan til Helsingør Kommuneplan Forslaget har været fremlagt i 8 uger fra 3. februar-31. marts I denne periode er der indkommet fem høringssvar. 1. Tidligere politiske beslutninger Indstilling Center for Kultur, Plan og Erhverv indstiller, at Forslag til Klimatilpasningsplan og kommuneplantillæg nr. 11 sendes i 8 ugers høring fra 3. februar 2014 Beslutninger Ejendoms- og Miljøudvalget den Indstillingen anbefales med følgende tilføjelse: 1. at der på side 23 i Forslag til Klimatilpasningsplanen for Helsingør under afsnittet Der er mange metoder til lokal afledning af regnvand tilføjes følgende: At Helsingør Kommune opfordrer Forsyning Helsingør A/S til at overveje at fritage genanvendt regnvand for spildevandsafgift for at mindske presset på kloakledningerne 2. at Retningslinje 4 tilføjes kommuneplanens rammedel, for så vidt angår de rammer i byzone, der omfatter arealer under kote 2,5 Beslutninger Økonomiudvalget den Økonomiudvalget anbefaler Ejendoms- og Miljøudvalgets anbefaling. Økonomiudvalget ønsker muligheden for at øge anvendelse af faskiner belyst evt. ved hjælp af tilskudsordninger. Beslutninger Byrådet den Økonomiudvalgets indstilling godkendt. Retsgrundlag Lov om planlægning, lovbekendtgørelse nr. 587 af 27. maj Relation til vision og tværgående politikker Klimatilpasningsplanen understøtter visionens mål om tidlig indsats, og skal medvirke til at klimaudfordringerne fremmer innovation i erhvervslivet. Klimatilpasningsplanen har endvidere relation til Helsingør Kommunes Klimaplan,

52 52 Kommuneplan, Spildevandsplan, Vand og Naturplaner samt Beredskabsplanen. Sagsfremstilling Kommuneplantillæg nr Klimatilpasning nyt afsnit under kommuneplanens hovedstruktur Klimatilpasningsplanen analyserer klimaforandringernes konsekvenser for Helsingør Kommune og viser, hvilke tiltag der kan iværksættes og prioriteres, så vi bedst muligt kan tilpasse os mere varme, ekstreme regnskyl, kraftigere storme og højere havvandstand. Klimatilpasningsplanen beskæftiger sig primært med de udfordringer, der er forbundet med øgede vandmængder, dvs. oversvømmelser som følge af ekstremregn og stigninger i havvandstanden. Planen er dog ikke en skybrudsplan, ved skybrud træder beredskabet i kraft. Helsingør Kommune arbejder sideløbende med en række andre klimaindsatser, der bl.a. drejer sig om reduktion af CO 2. Disse indsatser er nærmere beskrevet på kommunens hjemmeside. Klimatilpasningsplanen kortlægger udfordringerne ved øgede vandmængder og skal samtidig skabe større klarhed over ansvarsfordelingen mellem borgere, kommune, forsyningsselskab og stat. Klimatilpasningsplanen er et produkt af et tæt samarbejde mellem Helsingør Kommune og Forsyning Helsingør. I arbejdet med Klimatilpasning opstår der hurtigt mange snitflader, og det har derfor været vigtigt at etablere samarbejdet fra projektets start. Redegørelse Risikokortet er udarbejdet på baggrund af kendte problemområder, Forsyning Helsingørs data og oversvømmelseskort, værdikort, samt havstigningskort. Der er udpeget et antal fokusområder samt områder på kysten, der ligger under kote 2. Værdikortlægningen viser, at der er størst værditab ved oversvømmelse i byerne. Værdikortlægningen tager dog ikke højde for Kultur og naturværdier, der er meget svære at prissætte. Disse værdier bør prioriteres i beredskabet for skybrud. Bilag til redegørelsen: Kortlægning af den årlige skadesrisiko for oversvømmelser forårsaget af nedbør (primært regnvands- og fællessystemer) i Helsingør Kommune Retningslinjer Retningslinje 1: Ved nybyggeri, større renoveringer og befæstning af større arealer skal det sikres, at vand kan løbe hen og opsamles, der hvor det gør mindst skade. Retningslinje 2: I planlægningen af nye byområder, bygninger og anlæg skal regnvand så vidt muligt nyttiggøres eller afledes lokalt. Retningslinje 3: Ved fortætning i byområder skal det dokumenteres, at fortætningen ikke giver øget risiko for oversvømmelser. Alternativt skal der etableres foranstaltninger, som sikrer, at risikoen ikke øges. Retningslinje 4: Ved byggeri indenfor risikokortets fokusområder og byggeri under kote 2,5, skal der foretages klimasikring. Klimasikringen kan variere fra byggeri til byggeri. Retningslinjekort Kystsårbarhedskort og risikokort indarbejdes i den digitale kommuneplan. 2. Indsigelser og bemærkninger I indsigelsesperioden har vi modtaget følgende indsigelser og bemærkninger til klimatilpasningsplanen:

53 53 A. Fra Naturstyrelsen, Karin Jensen Naturstyrelsen har ingen bemærkninger til planforslaget. B. Fra Forsyning Helsingør Forsyning Helsingør har ingen bemærkninger til kommuneplantillæg nr Klimatilpasningsplan C. Fra Friluftsrådet Nordsjælland, v/fmd. Poul Erik Pedersen Friluftsrådet opfordrer kommunen til at sikre et godt samarbejde med Naturstyrelsen i forbindelse med klimatilpasningsprojekter. Friluftsrådet støtter, at der sandfodres på Nordkysten. Skriver bl.a., at klimatilpasningsplanen er borgervenlig med sine løsningsforslag til, hvordan borgerne kan håndtere regnvand (LAR-projekter). Friluftsrådet har vedlagt et idekatalog, som giver konkrete eksempler på synergi mellem klimatilpasning, friluftsliv og natur. D. Nordsjællands Landboforening, v/fmd. Herdis L Dam og næstfmd. Søren Hansen Nordsjællands Landboforening (NOLA) anerkender planen som god og velbeskrevet. S. 12 Vandløb. NOLA har et par anbefalinger til vandløbs udformning og pleje, og støtter oprettelsen af vandløbslaug. S. 19/20 Forebyggelse af oversvømmelser. NOLA anbefaler dræning og på enkelte lokationer at bruge lavtliggende arealer til kortvarig oversvømmelse (mod kompensation til lodsejeren). Advarer mod hævning af vandløbsbunden. E. Danmarks Naturfredningsforening, v/fmd. Helle Øelund DN Helsingør finder, at det er en fin og overskuelig plan for klimatilpasning. DN udtrykker bekymring for grundvandet, og påpeger at aktiviteter der kan være skadelige for grundvandet bør undgås. DN påpeger at kystsikring med sand skal ske som en helhedsløsning for hele Nordsjælland (Helsingør, Gribskov og Halsnæs kommune) LAR (s.13 og 24) DN forslår at Klimatilpasningsplanen stiller krav til grundejerne om kun at etablere belægninger der tillader regnvand at sive ned. Det påpeges endvidere at der bør gøres opmærksom på at kloarkvand ikke må blandes med regnvand når man bruger arealer til forsinkelse af regnvand. 3. Bemærkninger fra Center for Kultur, Idræt og Byudvikling: Høringssvar C: Idékataloget fra Friluftsrådet overdrages til Center for Teknik, Miljø og Klima, der har ansvaret for implementering og eksekvering af klimatilpasningsplanen. Høringssvar D: Forslag til konkrete tiltag og tilpasning af driftspraksis i forhold til vandløbene overdrages til Center for Teknik, Miljø og Klima. Et vandløbs udformning er fastlagt i et detaljeret regulativ. Høringssvar E: Bestemmelser om typer af belægninger fastlægges i lokalplaner for konkrete områder. Kommuneplanen med bestemmelserne om klimatilpasning er en del af grundlaget for lokalplanlægningen. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Kultur, Idræt og Byudvikling indstiller, at tillæg nr. 11 til Helsingør Kommuneplan, Klimatilpasningsplan, vedtages endeligt uden

54 rettelser. 54 Beslutninger Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget den Ikke til stede: Gitte Kondrup Johannes Hecht-Nielsen (V), Peter Poulsen (A) og Haldis Glerfoss (Ø) anbefaler indstillingen. C undlod at stemme.

55 Orientering fra Center for Teknik, Miljø og Klima og Center for Kultur, Idræt og Byudvikling Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/367 Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Sagsfremstilling Orientering om Espergærde byprojekt, herunder projekt Espergærde Havnetorv. Beslutninger Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget den Ikke til stede: Gitte Kondrup Espergærde byprojekt, herunder projekt Espergærde Havnetorv Orientering foretaget. Lokalplan for bykernen. Center for Kultur, Idræt og Byudvikling orienterede om processen. Udvidelse af parkeringsplads ved Hornbæk Havn Center for Teknik, Miljø og Klima orienterede om, at udvidelse af parkeringspladsen udføres i 2 niveauer på grund af forurening. Udvidelsen vil være færdig den 1. juni Skiltning til og på Kulturværftsområdet Center for Kultur, Idræt og Byudvikling orienterede om den kommende skiltning til og på Kulturværftsområdet.

56 Eventuelt Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/251 Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Beslutninger Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget den Ikke til stede: Gitte Kondrup Nye parkeringsregler Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget drøftede de nye parkeringsregler. Center for Teknik, Miljø og Klima orienterede om de henvendelser, der er kommet. Centret undersøger, hvor der er størst problemer med henblik at finde en løsning. Åbningstider i Rema 1000, Hornbæk Peter Poulsen spurgte, hvorfor Rema 100 i Hornbæk ikke har åben på helligdage. Center for Kultur, Idræt og Byudvikling orienterede for reglerne for åbningstider for detailhandelsbutikker. Affald på rasteplads på Hornbækvej (tættest på Hornbæk) Anders Drachmann (C) orienterede om de store mængder affald på rastepladsen. Center for Teknik, Miljø og Klima vil oplyse Forsyning Helsingør om problemet.

57 57 Bilagsliste 3. Nyt stuehus - Gurreholmvej 6 1. Bilag. Kort (40137/14) 2. Bilag. Naturklagenævnsafgørelse 2005 (40138/14) 3. Bilag. Bygningsoversigt (40139/14) 4. Bilag. Nabo- og ejerbemærkninger (40142/14) 4. Budgetforslag budgetmøde i Teknik, Miljø og Klimaudvalget 1. BILAG samlet fordeling ring 1 og 2 (40431/14) 2. BILAG samlet fordeling ring 1 og 2 (42344/14) 3. BILAG beskrivelser af opgaverne ring 1 og 2 (40481/14) 4. BILAG beskrivelser af opgaverne ring 1 og 2 (42349/14) 5. BILAG 5 - TMK driftskorrektioner (40444/14) 6. BILAG Forslag til nye serviceopgaver (42352/14) 7. BILAG Forslag til nye anlægsopgaver (40452/14) 8. BILAG Budgetområdebeskrivelse 2015 (42355/14) 9. BILAG Budgetområdebeskrivelse 2015 (42357/14) 10. BILAG Takster 2015 (40459/14) 11. BILAG Takster 2015 (40461/14) 5. Julianelund - proces for lovliggørelse 1. Svar fra Naturstyrelsen (111349/11) 2. Transportkorridor - Julianelund (101976/09) 3. Dagsordenspunkt fra møde den i Ejendoms- og Miljøudvalget (123244/11) 4. Deklarationer (41906/14) 6. Dutrupgaard, Kongevejen nedlæggelse af bolig ved etablering af kunstnermødested. 1. Ansøgning om kunstnermødested (7152/14) 2. Landzonetilladelse (38800/14) 7. Navngivning af "Tredje Tangvej" i Ellekilde - orientering 1. Forslag til navngivning af "Tredje Tangvej" i Ellekilde (43166/14) 2. Oversigtstegning med kloakledning på matr.nr. 3p. (43169/14) 3. Ny trykledning og pumpestation ved Ellekilde (43171/14) 4. Afslag på ansøgning fra 1986 om navngivning af tangvej til Collinsvej (43176/14) 8. Havnevej 34, Hornbæk - Indsigelser til havnekontor på 1. sal og renovations- og varekørsel ad strandsti/-vej. 1. Partshøring Hornbæk Havn.pdf (6100/14) 2. Byrådsdagsorden pdf (6104/14) 3. Indsigelser 1 Hornbæk Havn.pdf (6107/14) 4. Indsigelser 2 Hornbæk Havn.pdf (6109/14) 5. Positive indsigelser Hornbæk Havn.pdf (6111/14) 6. Ansøgning udvidelse af fiskehuset_havnevej 34_3100 Hornbæk - Ansøgning udvidelse af fiskehuset_havnevej 34_3100 Hornbæk (42709/14) 7. Tegning 2 01 stueplan fremtidige forhold fiskehuset (42708/14) 9. Byggesagsstatistik 1. kvartal orientering 1. Byggesagsstatistik 1. kvartal 2014 (38584/14)

58 58 2. Byggesagsstatistik (39551/14) 10. Afgørelser i Statsforvaltningen Hovedstaden, Natur- og Miljøklagenævnet, Ombudsmanden m.fl. - orientering 1. Afgørelse i NMK - Holmenevej 31.pdf (29901/14) 2. Afgørelse NMK - Rødegårdsvej 8.pdf (38976/14) 3. Afgørelse Statsforvaltningen - Ndr. Strandvej 92.pdf (38991/14) 4. Afgørelse NMK - Klostermosevej 123, Helsingør.pdf (38996/14) 5. Afgørelse Statsforvaltningen - Strandvejen 352, Espergærde.pdf (38998/14) 11. Byggesagsgebyrer Kopi af ændringer til bekendtgørelse om offentliggørelse af bygningsreglement.pdf (41066/14) 2. Gebyrvejledning 6. januar 2014.pdf (41065/14) 12. Fredericiavej 4a-b. Dispensation fra elevatorkrav samt tilladelse til fortætning ud over byggeretten ved etablering af 4 taglejligheder 1. Teknisk Kort (41389/14) 2. Andragende (41377/14) 3. Situationsplan - AR 2.01 (41380/14) 4. Plantegning - AR 2.02 (41379/14) 5. Snit Køkken - AR 2.03 (41382/14) 6. Snit Bad - AR 2.04 (41381/14) 7. Facader - AR 2.07 A (41378/14) 14. Helhedsdrøftelse af Axeltorv 1. Standardkontrakt udeservering (40968/14) 2. Udbudsmateriale (40994/14) 15. Udvikling af Byrum frigivelse Udvikling af Byrum - tilgængelighedsplan (39008/14) 2. Udvikling af Byrum - ideer (40725/14) 3. Kortbilag til notat vedrørende Hornbæk (40606/14) 4. Notat vedrørende Hornbæk (40604/14) 5. Udvikling af byrum projektbeskrivelse.pdf (40739/14) 17. Endelig vedtagelse af forslag til lokalplan 3.39 for et boligområde på Gl. Strandvej 197 i Espergærde samt tillæg nr. 10 til Kommuneplan LOKALPLANFORSLAG nr (38110/14) 18. Endelig vedtagelse af kommuneplantillæg nr Klimatilpasningsplan Bilag 1 (122134/13) 2. Bilag 2 (42876/14) 3. Bilag 3 (36312/14) 4. Bilag 4 (36314/14)