LUPPEN PÅ GRUPPEN FAGKONGRES 2019 ODEON DEN 08. MAJ CAMILLA RAYMOND cand.psych.aut. organisationskonsulent partner i Organisation ApS

Transkript

1 LUPPEN PÅ GRUPPEN FAGKONGRES 2019 ODEON DEN 08. MAJ 2019 z CAMILLA RAYMOND cand.psych.aut. organisationskonsulent partner i Organisation ApS cr@organisation.cc T

2 LEDELSE AF GRUPPER Kræver MODIGE ledere, for grupper er (eller kan blive) USTYRLIGE

3 Vi kan kun udvikle en gruppe på baggrund af det som vi kan dele med hinanden - og vi kan kun dele, det vi oplever er muligt at kommunikere

4 WILL SCHUTZ ( ) Amerikansk psykolog og ph.d. Schutz udviklede teorien om grupper i 50 erne på baggrund af studier af menneskelig adfærd i ubåde Under udviklingen gennemgik Schutz samtidig en stor mængde psykologisk litteratur og fandt nogle basale ligheder mht. hvordan vi indgår i sociale relationer Schutz teori er i sit grundlag adfærdsteoretisk orienteret I begyndelsen supplerede Schutz denne teori med dybdepsykologiske betragtninger, men vendte sig i stigende grad mod den humanistiske psykologi, bl.a. ved at understrege det enkelte menneskes valg af egne handlinger

5 INDE-UDE Tema: Hvem skal med? Og hvad skal med? Formelt: Hvem er deltagere/medlemmer? Hvad er gruppens officielle opgaver, formål, program, kommissorium? Uformelt: Hvordan skal man opføre sig hvad skal man være for at blive lukket ind her? Hvordan er de helt grundlæggende normer (= uskrevne regler)? Hvilke dele af mig selv må jeg hellere hænge i garderoben? Tendens: Etablering af en mental (evt. også fysisk) grænse (engelsk boundary ), der adskiller gruppen fra omverdenen. Finde eller tydeliggøre fælles berøringspunkter, fælles formål, enighed. Homogenisering: Nedtoning af forskelle mellem gruppens medlemmer, betoning af ligheder. Indbyrdes forskelle benævnes måske, men brydes ikke. Evt. fælles fjendebillede (= outgroup ). Udvikling af flad struktur.

6 OPPE-NEDE Tema: Hvem skal bestemme over/styre hvad? Hvor skal vi hen? Og hvordan kommer vi dertil? Tendens: Afdækning af forskelle af enhver art mellem gruppens medlemmer indbyrdes, men især af forskelle i dygtighed og kvalifikationer. Skærpet opmærksomhed på og benævnelse/undersøgelse af uformelle roller i gruppen og gradvis accept af disse. Udvikling af lodret struktur.

7 NÆR-FJERN Tema: Hvor intime ting ønsker vi at vide om og meddele hinanden? Tendens: Hengivenhed, gensidig omsorg. Kendskab til livshistorie, baggrund, personlige glæder og sorger. Gruppen underopdeles i makkerskaber. Mulig gevinst: Forståelse for den dybere baggrund for de forskelle i meninger og temperament samt de evt. stridigheder, medlemmerne tidligere har gennemlevet. Udvikling af gensidig omsorg. Undertiden tendens til mirakelforventninger.

8 5 TRIN I GRUPPELUPPEN 1. Problemafklaring 5. Afslutning på Gruppeluppen 2. Planlæg iagttagelser - dimensionsskema 4. Giv iagttagelser tilbage til gruppen 3. Iagttag og registrér

9 1. TRIN I GRUPPELUPPEN 1. Formulér succeskriterierne sammen med gruppen 5. Afslutning på Gruppeluppen 2. Planlæg iagttagelser - dimensionsskema 4. Giv iagttagelser tilbage til gruppen 3. Iagttag og registrér

10

11

12 2. & 3. TRIN I LUP PROCES 1. Problemafklaring 5. Afslutning på Gruppeluppen 2. Planlæg dine iagttagelser 4. Giv iagttagelser tilbage til gruppen 3. Iagttag og registrér

13 EKSEMPLER PÅ IAGTTAGELSESPUNKTER Taletiden Hvordan fordeler den sig blandt medlemmerne i gruppen Hvem tager ofte ordet først, i faglige spørgsmål, i sociale samtaler og under beslutningsprocesser? Hvem er ofte/altid enige, hvem er ofte i opposition til hinanden? Hvem er ofte enige i eller i opposition til nye idéer, tiltag? Grupperingerne indenfor gruppen Hvem kommer til møderne sammen? Hvem sætter sig ved siden af hinanden? Hvem taler med hinanden udenfor møderne? Hvem ses udenfor arbejdet?

14 EKSEMPLER PÅ IAGTTAGELSESPUNKTER Dynamikken til møder Hvor mange spørgsmål bliver der stillet under møderne? Hvordan er deltagernes evne til at lytte og respondere på de spørgsmål der bliver stillet? Hvornår stiller de selv konstruktive spørgsmål? Ledelsen af møderne Hvordan styrer gruppen deres samtaler, hvordan styrer mødeleder, hvordan styrer du? Hvordan bliver der styret efter de formulerede mål? Hvordan bliver der styret efter det udbytte, som gruppen forventer at mødet bringer?

15 IAGTTAGELSESSKEMA SKEMA TIL REGISTRERING AF DET, DU SER Dato Situation Hvem var til stede? Hvad blev der talt om? Hvad skete der: Hvem sagde hvad, hvordan reagerede de tilstedeværende? Skriv alt det ned, der har relevans for dimensionerne.

16 4. TRIN I GRUPPELUPPEN 1. Problemafklaring 5. Afslutning på Gruppeluppen 2. Planlæg iagttagelser - dimensionsskema 4. Giv dine iagttagelser tilbage til gruppen 3. Iagttag og registrér

17 I SAMTALEN MED GRUPPEN Tage udgangspunkt i dine iagttagelser Jeg har registreret, at Hold iagttagelse adskilt fra fortolkning, ved at undersøge baggrunden Hvad tænker I om? Formidl feedbacken gennem spørgsmål Hvordan tror I at I som gruppe kan udvikle jer, hvis nu? Hold iagttagelserne op imod succeskriterierne Hvad skal du/i til at gøre fremadrettet, for at vi får udviklet den gruppe vi drømmer blive

18 5. TRIN I GRUPPELUPPEN 1. Problemafklaring 5. Afslutning på Gruppeluppen 2. Planlæg iagttagelser - dimensionsskema 4. Giv iagttagelser tilbage til gruppen 3. Iagttag og registrér

19 LEDELSE AF GRUPPER Kræver ledere, der FØLGER op på den proces man har sat i gang og først afslutter når gruppen er i MÅL

20 LUPPEN PÅ GRUPPEN FAGKONGRES 2019 ODEON DEN 08. MAJ 2019 z CAMILLA RAYMOND cand.psych.aut. organisationskonsulent partner i Organisation ApS cr@organisation.cc T

21 LEDELSE AF GRUPPER Kræver TYDELIGE ledere, som har styr på ledelsesrollerne

22 START MED AT FÅ STYR PÅ DIN LEDELSESROLLE

23 SYSTEMATISK FORVENTNINGS AFSTEMNING

24

25 AFSTEM FORVENTNINGER Retningsfingeren Regelfingeren Rollefingeren Rammefingeren Relationsfingeren Hvilken gruppe vil vi gerne være og hvilken retning skal vi så gå? Hvordan sikrer vi, at vi alle går samme vej? Hvilke (spille-) regler skal gælde hos os, hvordan gør vi dem brugbare? Hvordan er rollerne fordelt mellem os, er alle roller besat og hvordan sikrer vi at vi lever op til de forventninger, som vi har til hinanden? Er der klarhed omkring de rammer (ressourcemæssige, fysiske, sociale etc.) vi arbejder indenfor? Hvordan vil vi gerne have at vores sociale & arbejdsmæssige relationer skal være når vi er på arbejdet?

26 LEDELSE AF GRUPPER Kræver LEDERE, som kan lede gruppen og INDIVIDET ind i gruppen

27

28 LED IND I GRUPPEN Spørg til TROR DU på at vi kan komme i mål? ER DU VILLIG til at kigge på egen adfærd HAR DU MOD til at handle på nye måder når gruppen er sammen

29 HVORDAN ER DIN MEDARBEJDERS INDSTILLING? Gensidig tillid skabes med små skridt, hvis alle er villige til at gøre noget, dvs. ændre på egen adfærd. Troen på at det kan lade sig gøre, spirer i takt med at vi får nye erfaringer med hinanden og som vi er villige til at tolke i et positivt lys.

30 IAGTTAG PÅ MEDARBEJDER ADFÆRD Indstilling & følgeskab Rollen og forvaltningen af rollen indenfor gruppen Adfærden når gruppen er samlet og du som gruppens leder også er der Adfærden når du ikke er tilstede

31 I CAMILLA RAYMOND cand.psych.aut. organisationskonsulent partner i Organisation ApS z cr@organisation.cc T