Velkommen til session 3
|
|
- Merete Laursen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Velkommen til session 3 Organisering af sammenhængende social-, sundheds- og beskæftigelsesindsatser Chefkonsulent Pernille Brems, Rambøll Mangement Consulting Konsulent Pia Damgaard Andersen, Rambøll Mangement Consulting Chefkonsulent Steen Rank Petersen, KL Ordstyrer: Konsulent Inger Suppli, KL
2 Samarbejde om rehabilitering af borgere udenfor arbejdsmarkedet Steen Rank Petersen, Chefkonsulent, KL Pernille Brems, Chefkonsulent, Rambøll
3 Kommunernes første fælles sundhedspolitik Med udspillet melder kommunernes sig for alvor ind i sundhedsvæsenet. Den brede rehabilitering er kommunernes adelsmærke. Den brede rehabilitering fordrer mere tværgående samarbejde mellem velfærdsområderne.
4 Kommunernes sundhedsopgaver Samarbejde på tværs om rehabilitering Palliation Borgerrettet forebyggelse Langsigtede forebyggelse Patientrettet forebyggelse rehabilitering Tidlig indsats kronisk sygdom I N D L Æ G G E L S E Opfølgning efter udskrivelse Genoptræning og rehabilitering
5 For mange er langvarigt psykisk syge og bliver førtidspensioner Stigning i antallet af førtidspensioner pga psykisk sygdom Ofte er der tale om lettere psykisk sygdom Jobcentrene oplever, at udredning eller behandling tager meget lang tid - og at disse borgerne ofte ikke får tilstrækkelig hjælp fra almen praksis og behandlingspsykiatrien Udviklingen i andelene i tilkendelser til førtidspension på grund af psykisk sygdom fordelt på aldersgrupper ( ) Kilde: Ankestyrelsens tilkendelsesstatistik Særligt problem med udredning af borgere med samtidigt alkoholeller stofmisbrug
6 Hvordan kan vi styrke samarbejdet om rehabilitering? Hvilke borgere uden for arbejdsmarkedet giver mening at samarbejde om? Hvad er de kritiske samarbejdsrelationer? Hvad er potentialet i forhold til at øge borgeres funktionsniveau og hvad kan det give af økonomisk råderum for kommunen. Hvilke erfaring har kommunerne allerede og hvordan kan disse erfaringer omstættes til bedre modeller for samarbejde på tværs af beskæftigelse og øvrige velfærdsområder?
7 Projekt om bedre modeller Registeranalyser af kroniske syge borgeres forsørgelsesgrundlag 15 år tilbage i tiden samt risiko for at ende på varig forsørgelse Analyse af lokale data Analyse af borgerforløb hvilke borgere er særligt interessante at samarbejde om og hvad er barriererne. Analyse af best practice som inspiration til modellerne
8 Hvilke borgere uden for arbejdsmarkedet er relevante at samarbejde om? 1. Borgere med kroniske sygdomme 2. Borgere med fysiske lidelser (muskelskeletsygdomme) 3. Borgere med psykiske lidelser 4. Unge med psykiske lidelser 5. Borgere med en kombination af fysiske og psykiske lidelser 6. Borgere med diffuse lidelser med tendens til livsstilsudfordringer 7. Unge med psykiske lidelser med en kombination af misbrug
9 Borgertype 1: Hvem er borgerne med kroniske sygdomme? Diabetes: Mænd, større andel med ikke-vestlig oprindelse, faglært, bopæl i Region Sjælland. Hjertekarsygdomme: Ældre mænd, ufaglært, bopæl i Region Nordjylland. Kroniske lungesygdomme: Kvinder, faglært, bopæl i Region Hovedstaden. Knogleskørhed og leddegigt: Kvinder, videregående uddannelse, bopæl i Region Midtjylland. Kræft Kvinder, videregående uddannelse, bopæl i Region Syd
10 Datagrundlag Udvælgelsestidspunkt: 1. januar 2007 Sygdomsgrupper: - Kroniske sygdomme: Diabetes Hjertekarsygdomme Kroniske lungesygdomme Knogleskørhed og leddegigt - Kræft - Psykiske lidelser: Tilknytning til arbejdsmarkedet
11 Kronisk syges forsørgelsesgrundlag Formål: Analyse af historisk forsørgelsesgrundlag. Forståelse af arbejdsmarkedstilknytning. Opdeling i arketyper. Figur 1: Fordeling af arketyper Den selvforsørgende Pendleren Kontanthjælpsmodtageren Den unge Kilde: Egne beregninger pba. Danmarks Statistik Forskerservice
12 Hvad karakteriserer de 4 grupper af borgere med kroniske sygdomme? Den selvforsørgende: Ældre mænd, ufaglært, hjertekarsygdomme. Pendleren: Kvinder, videregående uddannelse, bopæl i Region Midtjylland, kroniske lungesygdomme og hjertekarsygdomme. Kontanthjælpsmodtageren: Kvinder, større andel med ikke-vestlig oprindelse, faglært, bopæl i Region Hovedstaden, største andel med diabetes. Den unge: Yngre kvinder, faglærte, bopæl i Region Midtjylland, kroniske lungesygdomme.
13 Hvad er sandsynligheden for at ende på førtidspension? Resultater: Borgere på kontanthjælp over størstedelen af perioden har næsten 8 gange større chance for at ende på førtidspension end gruppen af selvforsørgende. Etnicitet er ret afgørende. Ikke-vestlige indvandre har 2,2 større sandsynlighed for at ende på førtidspension end en med dansk oprindelse. En borgere med to kroniske sygdomme har 2,5 gange større chance for førtidspension end en borger, som kun har diabetes. For borgere med tre eller flere kroniske sygdomme er der næsten 3 gange større chance for førtidspension.
14 Diagnosers betydning for førtidspensionering Borgere med hjertekar sygdomme har 1,38 gang større risiko. Borgere med diabetes og hjertekar sygdomme har 1,64 gange større risiko. Borgere med KOL og hjertekar sygedomme har 2,49 gange større risiko.
15 Konklusion på dataanalyse ift. borgere med kroniske sygdomme Data bekræfter, at lange perioder på kontanthjælp udgør en fødekæde til førtidspensionering. Data supplerer med, at kronisk sygdom og antallet af sygdomme bidrager væsentligt til førtidspensionering Hvordan bidrager kronisk sygdom til længde på sygedagpengeperioden? Forebyggelse og rehabiliering som integreret element kan nedbringe afhængighed af offentlig forsørgelse
16 Borgertype 2: Hvem er borgerne med fysiske lidelser (muskel-skeletsygdomme)? Sygedagpengemodtagere Mænd (over 40 år) Kortere uddannelse Har høj grad af arbejdsmarkedstilknytning Evt. med kombinationslidelser eller risiko herfor Inden for brancher med hårdt fysisk arbejde: transportsektoren, industrien, bygge og anlæg samt rengøringsbranchen
17 Borgertype 3: Hvem er borgerne med psykiske lidelser? Sygedagpengemodtagere Kvinder (over 40 år) Diagnosticerede og ikke-diagnosticerede Lettere og tungere psykiske lidelser Mellemlang uddannelse Har arbejdsmarkedstilknytning Brancher: undervisning, sociale institutioner og finansiering (ofte socialrådgivere, folkeskolelærere, pædagoger, sygeplejersker og plejepersonale)
18 Borgertype 4: Hvem er de unge med psykiske lidelser? Kontanthjælpsmodtagere Mænd og kvinder (under 40 år) Diagnosticerede og ikke-diagnosticerede psykiske lidelser Ingen uddannelse Svag eller ingen arbejdsmarkedstilknytning
19 Borgertype 5: Hvem er borgerne med en kombination af fysiske og psykiske lidelser? Kontanthjælpsmodtagere Mænd og kvinder (over 40 år) Ingen uddannelse Svag eller ingen arbejdsmarkedstilknytning
20 Borgertype 6: Hvem er borgerne med diffuse lidelser? Sygedagpengemodtagere Ikke-diagnosticerede lidelser Fokus på det fysiske helbred, mens udfordringen reelt er i det mentale helbred Har en vis grad af arbejdsmarkedstilknytning Tendens til livsstilsudfordringer Overvægt Ryger Drikker Rod i økonomien
21 Borgertype 7: Hvem er de unge med psykiske lidelser med en kombination af misbrug? Kontanthjælpsmodtagere Mænd og kvinder (under 30 år) Diagnosticerede og ikke-diagnosticerede lidelser Ingen uddannelse Svag eller ingen arbejdsmarkedstilknytning Livsstilsudfordringer: Selvmedicinering, alkohol, hash, stærkere stoffer, ryger, rod i økonomien mv.
22 Kritiske relationer i forhold til rehabilitering centrale aktører
23 Kritiske relationer for de enkelte borgertyper Borgere med kroniske sygdommen: Sundhedscenter, jobcenter, socialforvaltning, praktiserende læge Borgere med fysiske lidelser: Sundhedscenter, jobcenter, praktiserende læge, arbejdsplads Borgere med psykiske lidelser: Jobcenter, socialforvaltning, praktiserende læge, psykiatri, evt. arbejdsplads (ofte kommunen) Unge med psykiske lidelser: Sundhedscenter, jobcenter, socialforvaltning, UU, Børne- og ungeforvaltning, egen læge, psykiatri, andre kommuner Borgere med en kombination af fysiske og psykiske lidelser: Sundhedscenter, jobcenter, socialforvaltning, praktiserende læge Borgere med diffuse lidelser: Sundhedscenter, jobcenter, praktiserende læge, speciallæge, evt. arbejdsplads Unge med psykiske lidelser evt. i kombination med misbrug: Sundhedscenter, jobcenter, socialforvaltning, UU, Børne- og ungeforvaltning, egen læge, psykiatri, andre kommuner
24 Konkrete eksempler på borgerforløb 50-årig mand med fysiske lidelser Juli 2010 September 2010 Oktober 2010 November 2010 Januar 2011 // April 2012 Maj 2012 Juni 2012 August 2012 Oktober 2012 December 2012 Jobcenter Borger sygemeld es pga. smerter i foden Borger har første samtale på jobcenter. Borger kategorisere s som 3 Henviser borger til ortopæd kirurg Telefonsam tale med borger. Borger kategoriser es fortsat om 3 Borger er til samtale på jobcenter Borger raskmeldes og overgår til dagpenge Borger sygemeldes igen pga. smerter i hofte Jobcenter anmoder om lægeerklær ing Samtale med borger. Borger kategoriseres 3, og henvises til undersøgelse hos egen læge Borger er til samtale på jobcenter. Borger kategoriser es som 2 Virksomhedskonsul ent inddrages, med henblik på at vurdere, om borger kan komme i virksomhedspraktik Borger henvises til virksomheds praktik 2 Sundhedsområde Borger går til sideløbende genoptræning i sundhedscenter pga. hoftelidelse 1 Socialområde Region Egen læge sender helbredsoplysninger til jobcenter Borger er hos ortopædkirurg Borger opereres Egen læge sender erklæring Egen læge henviser borger til speciallæge Speciallæge sender erklæring til jobcenter
25 Konkrete eksempler på borgerforløb 19-årig kvinde med psykiske lidelser kombineret med misbrug 2009/2010 Januar 2012 Juni 2012 Oktober 2012 Socialområdet Jobcenter Borger får sagsbehandler i jobcenteret 1 Borger overdrages gradvist fra børneområdet til voksenområdet Samtale med borger. Borger kategoriseres som matchgruppe 3 Bevilliger borger beskæftigelsestilbud for udsatte unge. Beder socialforvaltning om at lade borger følge af hjemmevejleder 8 Socialområdet kan ikke bevillige hjemmevejleder til at følge til indsats. 2 Løbende kommunikation mellem socialforvaltning, støttekontakperson og jobcenter 3 Borger for bevilliget støttekontaktperson jf. SL 99 Borger fritages for samtaler på jobcenter jf. LAB 18, stk. 3 Vurderer i samarbejde med borger, at borger ikke er klar til praktik alligevel Støttekontaktperson anmoder jobcenter om virksomhedspraktik til borger Anmoder om statusattest fra egen læge med henblik på at henvise borger til forløb i distriktpsykiatrien Bestiller neuropsykologisk undersøgelse Borger vurderes som ikke klar til beskæftigelsestilbud Sundhedsområdet 4 Region Egen læge henviser borger til Center for alkohol- og stofmisbrug Egen læge henviser borger til forløb hos psykiater Løbende kontakt til jobcenter og socialforvaltning om borger, som ofte ikke møder op til aftaler med læger, psykologer m.fl. Egen læge henviser til forløb i distriktpsykiatrien Neuropsykologisk undersøgelse Andre 5 6 7
26 På vej mod et forbedret samarbejde - Gode erfaringer fra kommuner
27 Kommunale erfaringer (fortsat) Hvad vil vi gerne opnå? Aktuel udfordring Kommunale erfaringer med virkningsfulde redskaber En koordineret indsats Manglende kendskab til sag i anden forvaltning Manglende kendskab til lovgivninger og muligheder i andre forvaltninger Manglende it-understøttelse Forløbskoordinator Mentorstøtte til udsatte borgere Faste procedurer og strukturer der understøtter samarbejdet Faste procedurer for tildeling af kontaktperson Rundbordssamtaler Overblik over relevant lovgivning Kommunale ressourcepersoner Inddragelse af kompetencer og tilbud i anden forvaltning Snævert fokus på muligheder og ydelser inden for egen forvaltning og lovgivning Brug af tilbud i kommunens sundhedscenter med fokus på KRAM-faktorer til borgere med livsstilsudfordringer Forløbskoordinator i sundhedscentret med fokus på at inddrage borgernes beskæftigelsesmæssige situation
28 Kommunale erfaringer (fortsat) Hvad vil vi gerne opnå? Aktuel udfordring Kommunale erfaringer med virkningsfulde redskaber Ledelsesmæssig opbakning Manglede fælles målsætning og prioritering Vanskeligt at fastholde fokus Udarbejdelse af fælles målsætninger, der giver rum for sektormålsætninger Aftale om fordeling af udgifter og mulig økonomisk gevinst Organisatorisk understøttelse Forskellig fysisk placering og travlhed Afsættes faste tidspunkter og rammer for hvem, der skal indgå i samarbejdet, hyppighed og konkrete tidspunkter for samarbejdet Dokumentation af effekter Manglende opstilling af effektmål Manglende it-understøttelse Udarbejdelse af resultatmål, der måles på og konkretisering af relevante målgrupper.
29 Det fremadrettede arbejde mod modeller Dimensioner Modelindhold Målgruppe Organisering Stratificering Fælles screeningskriterier Succeskriterier Overordnede rammebetingelser Løst koblet system, fast koblet system eller tæt koblet system Indsats Rammerne for indholdet i indsatserne brug af kommunernes eksisterende indsatser Effekter Opstilling af indikatorer for resultater og rammerne for dokumentation Ledelse Ledelsesmæssigt ansvar og fokus Procedurer It-understøttelse Finansiering Omkostninger ved indsatsen, forslag til hvordan eventuelle gevinster kan realiseres i de enkelte forvaltninger Lovgivningsmæssige rammer Tydelighed omkring de lovgivningsmæssige rammer, som modellerne fungerer indenfor. Herunder de aktuelle reformer på beskæftigelsesområdet.
Samarbejde om rehabilitering af borgere udenfor arbejdsmarkedet
Samarbejde om rehabilitering af borgere udenfor arbejdsmarkedet Steen Rank Petersen, Chefkonsulent KL Daniel Schwartz Bojsen, Afdelingschef, Rambøll Management Dominerende indkomstgrundlag i 2006 fordelt
Læs mereDataanalyse. Af Joanna Phermchai-Nielsen. Workshop d. 18. marts 2013
Dataanalyse Af Joanna Phermchai-Nielsen Workshop d. 18. marts 2013 Kroniske og psykiske syge borgere (1) Sygdomsgrupper: - Kroniske sygdomme: Diabetes Hjertekarsygdomme Kroniske lungesygdomme Knogleskørhed
Læs mereFORELØBIGE RESULTATER INTEGREREDE INDSATSER I KOMMUNERNE - BESKÆFTIGELSE, SOCIAL OG SUNDHED INTEGREREDE INDSATSER BESKÆFTIGELSE, SOCIAL OG SUNDHED
FORELØBIGE RESULTATER I KOMMUNERNE - DISPOSITION 1. Projektets baggrund og formål 2. Projektets indhold og metode 3. Præsentation af borgertyper 4. Præsentation af 3 borgertyper snitfladeproblematikker
Læs mereWORKSHOP DEN 18. MARTS 2013 INTEGREREDE INDSATSER - SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE
WORKSHOP DEN - SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE FORMÅL MED DAGEN Inddrage jer i drøftelser af foreløbige resultater: Dataanalyser Identificerede borgertyper Elementer, der ligger til grund for de endelige
Læs mereFlere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det?
25. oktober 2016 Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det? Manglende tilknytning til uddannelse og arbejdsmarked er forbundet
Læs mereDet Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne. Chefkonsulent Steen Rank Petersen
Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne Chefkonsulent Steen Rank Petersen 15-11-2012 Kommunernes første fælles sundhedspolitiske udspil Med udspillet melder
Læs mereP S Y K ISK SYGE BORGERES
A N A LYSE AF KRONISK OG P S Y K ISK SYGE BORGERES T I LKNYTNING TIL A R B EJDSMARKEDET Den 29. april 2013 Ref THP/JPN Indhold Indhold... 1 1. Baggrund... 2 2. Resumé... 4 3. Formål, afgrænsning og læsevejledning...
Læs mereKommunale rehabiliteringstilbud til kronisk syge borgere - en status
Kommunale rehabiliteringstilbud til kronisk syge borgere - en status KLs sundhedskonference 2012, Hotel Nyborg Strand Centret er støttet af TrygFonden og Kræftens Bekæmpelse Den 17. januar 2012 Astrid
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. KVT. 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus
Læs mereBorgere med komplekse problemstillinger Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og borgere i ressourceforløb. Arbejdsmarked
Borgere med komplekse problemstillinger Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og borgere i ressourceforløb Arbejdsmarked Introduktion til borgere med komplekse problemstillinger Kort om lovgivningen
Læs mereSocial ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor
Social ulighed i sundhed Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor Danskernes sundhed De fleste har et godt fysisk og mentalt helbred men der er store sociale forskelle i sundhed Levealderen stiger,
Læs mereForvaltning/område: Sygedagengeområdet
Forvaltning/område: Sygedagengeområdet Motivationsfiguren 3.1.3. - der er ca. lige stor motivation for livsforandringer blandt langvarigt syge og ikke langvarigt syge. Sygefravær ift. Sundhedsadfærd og
Læs mereI regeringens handleplan omkring sygemeldte fra juni 2008 er et af indsatsområderne tidlig indsats.
Projekt: Hurtigere afklaring af sygemeldte med bevægeapparatslidelser og et tilbud om behandling I regeringens handleplan omkring sygemeldte fra juni 28 er et af indsatsområderne tidlig indsats. Citat
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG/FANØ KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG/FANØ KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning September 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune 1 Denne
Læs mereSundhedspolitik Omsorgs- og Forebyggelsesudvalg
Sundhedspolitik 2020 Omsorgs- og Forebyggelsesudvalg 25.3.19 Involvering i - og kvalificering afsundhedspolitikken Langsigtet rammepolitik med principper og pejlemærker 2 årige strategier Handleplaner
Læs mereModeller for styrket samarbejde mellem sundheds-, social- og beskæftigelsesområdet
N OTAT Modeller for styrket samarbejde mellem sundheds-, social- og beskæftigelsesområdet Indhold 1. Baggrund for projektet 2. Resumé 3. Dataanalyse af registerdata 4. Kvalitative casestudier i udvalgte
Læs mereBI25 - Sundhed, social mobilitet og beskæftigelse for borgere i ressourceforløb
KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, Børne- og Ungdomsforvaltningen, Socialforvaltningen og Sundheds- og Omsorgsforvaltningen BUDGETNOTAT BI25 - Sundhed, social mobilitet og
Læs mereIndsatsen for borgere med komplekse problemstillinger aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år. Arbejdsmarked
Indsatsen for borgere med komplekse problemstillinger aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år Arbejdsmarked Hvem er de aktivitetsparate borgere Borgere der ikke vurderes parate til at komme
Læs mereHandleplan. 2. At definere målgrupperne til forløbet Livsstilscafe i Ballerup kommune
Handleplan Aktionslæringsgruppen Handleplan Enhed, kontaktperson i ALG Bjørn Hother Pedersen Beskriv formålet med ALGs handleplan og udfordring Ballerup Kommunes udfordring er følgende: Hvordan får vi
Læs mereErhverv, Beskæftigelse og Turismeudvalget. Evaluering af Udviklingsmål 2018
Erhverv, Beskæftigelse og Turismeudvalget Evaluering af Udviklingsmål 2018 januar 2019 Indhold Arbejdsmarkedsudvalget...3 AMU 1 Jobcentret har en tættere kontakt og en styrket dialog med virksomhederne...3
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvartal 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Esbjerg Kommune 1 I denne rapport sættes
Læs mereEt indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere.
Michael Petterson Arbejdsmarkedschef/Vejle kommune Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere. Kommer omkring. Ø Hvordan er billedet
Læs mereDebatmøde 5: Styrket samarbejde på sundhedsområdet. Kend din kommune - og styr den
Debatmøde 5: Styrket samarbejde på sundhedsområdet Kend din kommune - og styr den Tre vigtigste i KL s udspil Det Nære Sundhedsvæsen Flere opgaver skal løses i det nære sundhedsvæsen forebyggelse fremfor
Læs mereEn sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016
En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende
Læs mereOrientering om status på tilbud til borgere med muskel- og skeletbesvær
Punkt 8. Orientering om status på tilbud til borgere med muskel- og skeletbesvær 2014-2017 2017-021495 Sundheds- og Kulturforvaltningen fremsender til s orientering status på tilbud til borgere med muskel-
Læs mereI projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.
NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats
Læs mereTemamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter)
Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter) Sundhed og omsorgsudvalgsmøde 19. august 2013 v/ stabsleder Hanne Linnemann Eksisterende forløbsprogrammer På nuværende
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til EBU og LBR OPFØLGNING 3. kvartal 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal fokus på to væsentlige
Læs mere2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden
2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er
Læs mereDet politiske partnerskab om beskæftigelse. Beskæftigelsesudvalget Aarhus Kommune
Det politiske partnerskab om beskæftigelse Beskæftigelsesudvalget Aarhus Kommune Lone Englund Stjer, KL Arbejdsmarked og Erhverv Den 27. februar 2014 1 Partnerskabets formål At kommunerne skal være stærke
Læs mereNye reformer - nye løsninger
Nye reformer - nye løsninger Førtidspension og fleksjobreform i korte træk Den grundlæggende intention bag den nye førtidspensions og fleksjobreform er at komme væk fra et system, hvor borgeren får tilkendt
Læs mereEn sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse
En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende
Læs mereProjekt Kronikerkoordinator.
Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i perioden 2010 2012. Dato 18.9.2009 Projekt Kronikerkoordinator.
Læs mereSlutevaluering af 'Ungeprojektet' i Rudersdal Kommune 30. januar 2012
Det Lokale Beskæftigelsesråd Beskæftigelse Projekt og Udvikling Stationsvej 36 3460 Birkerød beskaeftigelse@rudersdal.dk www.rudersdal.dk Slutevaluering af 'Ungeprojektet' i Rudersdal Kommune 30. januar
Læs merev. Gerda Jakobsen, Forvaltningen for Sundhed og Bæredygtig Udvikling
Punkt 5. Status på tilbud til borgere med smerter i ryggen finansieret gennem de statslige kronikermidler - en udmøntning af sygdomsspecifik sundhedsaftale vedr. muskel skelet sygdomme. 2010-28362. Orientering:
Læs mereNye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme
Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme FORS 2013 Workshop Dorte Caswell Tanja Dall Jensen Mikkel Bo Madsen Plan Rehabiliteringstiltag i de
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert
Læs mereAMK-Syd. Status på reformer og indsats RAR Fyn
AMK-Syd Status på reformer og indsats RAR Fyn September Resume Det regionale samarbejde er afgørende for en virkningsfuld beskæftigelsesindsats til gavn for både borgere og virksomheder. Dette notat kan
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Aabenraa Kommune I denne kvartalsrapport beskrives
Læs mereInvestering i en forstærket indsats til udsatte ledige tjener sig mange gange hjem
Notat Dato 24. marts 2017 MLJ Side 1 af 5 Investering i en forstærket indsats til udsatte ledige tjener sig mange gange hjem Beskæftigelsesområdet, har gennem en årrække været præget af store reformer.
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING. KVT. 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal
Læs mere1.7 Arbejdsmarkedsudvalget
1.7 1.7.1 49. Beskrivelse af sindsatsen omfatter budgetområdet vedr. indkomstoverførsler som f.eks., arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, førtidspension, sygedagpenge samt arbejdsmarkedsforanstaltninger
Læs mereBrug for alle indsats til udsatte kontanthjælpsmodtagere
P R O J E K T B E S K R I V E L S E Brug for alle indsats til udsatte kontanthjælpsmodtagere 6. juni 2012 J.nr. 2012-0000313 2. kt. Problemstilling Målgruppen for initiativet Brug for alle er kontanthjælpsmodtagere
Læs mereReform af førtidspension og fleksjob pr. 1. januar Flere personer får tilknytning til arbejdsmarkedet
Ressourceforløb Reform af førtidspension og fleksjob pr. 1. januar 2013 Mål: Færre personer på førtidspension Flere personer får tilknytning til arbejdsmarkedet Målgruppen Borgere med større begrænsninger
Læs mereRammepapir om Arbejdsmarkedstilknytning
Rammepapir om Arbejdsmarkedstilknytning Udvalget for det nære sundhedsvæsen, 1. april 2019 Psykiatri- og socialudvalget, 23. april 2019 Sundhedsudvalget, 23. april 2019 Baggrund Aftaleparterne har i budgetforliget
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne
Læs mereEN FÆLLES STRATEGI FOR UDSATTE OG SYGE BORGERE I BIF, SUF OG SOF
EN FÆLLES STRATEGI FOR UDSATTE OG SYGE BORGERE I BIF, SUF OG SOF En fælles strategi for udsatte og syge borgere i BIF, SUF og SOF Mange københavnere er syge eller har andre sundhedsmæssige problemer. Nogle
Læs mereStatus på implementering af reform af førtidspension og fleksjob i Lyngby- Taarbæk Kommune
Status på implementering af reform af førtidspension og fleksjob i Lyngby- Taarbæk Kommune Oplæg ved Afdelingschef Dorte Jarratt fra Jobcenter Lyngby-Taarbæk Handicaprådsmøde den 8. februar 2017 Baggrund
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne
Læs mereSygedagpenge Tema analyse 2014. Hvad kendetegner de 30 50 årige med over 26 ugers varighed
Sygedagpenge Tema analyse 2014 Hvad kendetegner de 30 50 årige med over 26 ugers varighed Baggrund DUR statistik over 26 uger sygemeldte 2 Datagrundlag Dataudtræk fra Opera den 26. oktober. 6 sygemeldt
Læs mereAMK-Syd. Status på reformer og indsats RAR Sydjylland
AMK-Syd Status på reformer og indsats RAR Sydjylland September Resume Det regionale samarbejde er afgørende for en virkningsfuld beskæftigelsesindsats til gavn for både borgere og virksomheder. Dette notat
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning Marts 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport
Læs mere3.1 Region Hovedstaden
3.1 Region Hovedstaden I dette afsnit beskrives en række sociodemografiske faktorer for borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst 2 af disse kroniske sygdomme i Region Hovedstaden. På tværs
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvartal 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus
Læs mereFÆLLES WORKSHOP INTEGREREDE INDSATSER, SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE
INTEGREREDE INDSATSER, SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE PROGRAM FOR WORKSHOP 12. NOVEMBER 10.00 Præsentation af program og formål med dagen v. KL Introduktion til projektet v. KL og Rambøll 10.20 Introduktion
Læs mereBeskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med
Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Pixie-version, januar 2016 Introduktion Pilen peger opad for det syddanske arbejdsmarked og for beskæftigelsesudviklingen i Esbjerg og Fanø Kommuner.
Læs mereDet politiske partnerskab om beskæftigelse
Det politiske partnerskab om beskæftigelse Vejen workshop: Den Dynamiske Beskæftigelsesplan Søren Sønderby, KLK og Lone Englund Stjer, Arbejdsmarked og Erhverv Den 4. maj 2015 06-05-2015 1 Ramme for de
Læs mereOrientering 10-03-2015. Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr. 2015-0066089. Dokumentnr. 2015-0066089-1
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren Orientering Region Hovedstadens Sundhedsprofil 2013 Kronisk sygdom lanceres d. 18 marts
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. KVT. 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal
Læs mereStatus på reformer og indsats RAR Nordjylland
Status på reformer og indsats Nordjylland Februar 2017 Forord Det regionale samarbejde er gørende for en virkningsfuld beskæftigelsesindsats til gavn for både borgere og virksomheder. Dette notat skal
Læs mereREFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE
REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE Forord Store forandringer. Store udfordringer. Men også nye og store muligheder for at hjælpe vores mest udsatte
Læs mereSAMMEN om det sunde liv. Strategi for Arbejdsrettet Rehabilitering
SAMMEN om det sunde liv Strategi for Arbejdsrettet Rehabilitering 1 Sundhed og beskæftigelse en fælles indsats Vi har en udfordring. Vi ved at borgere uden for arbejdsmarkedet, eller med kort, eller ingen
Læs mereKL budskaber til reform af kontanthjælpen
KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL er helt enig i behovet for en kontanthjælpsreform. Ambitionen med en reform må først og fremmest være at sikre bedre rammer for en indsats, der gør en større
Læs mereNøgletal for reform af førtidspension og fleksjob
Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob Reformen af førtidspension og fleksjob trådte i kraft fra den 1. januar 2013. Reformen har som overordnet mål, at flest muligt skal i arbejde og forsørge
Læs mereRAR Fyn Det Regionale Arbejdsmarkedsråd Fyn
RAR Fyn Det Regionale Arbejdsmarkedsråd Fyn Mødet den 22. november 2016 Pkt. 4.2: Status på reformer og indsats THN/hfp/uch Anledning Til hvert møde i Rådet udarbejdes en status på reformer og indsats
Læs mereBrug for alle - en særlig indsats for kontanthjælpsmodtagere i match 3. Informationsmøde den 14. juni 2012
Brug for alle - en særlig indsats for kontanthjælpsmodtagere i match 3 Informationsmøde den 14. juni 2012 Program Brug for alle et nyt initiativ Ved Beskæftigelsesregionen Formål med initiativet, elementerne
Læs mereStatus på reformer og indsats RAR Østjylland
Status på reformer og indsats Østjylland Februar 2016 Forord Det regionale samarbejde er gørende for en virkningsfuld beskæftigelsesindsats til gavn for både borgere og virksomheder. Dette notat skal sammen
Læs mereressourceforløb, fleks
Rehabiliteringsteam, ressourceforløb, fleks og førtidspension Et tilbud om samlet vurdering, vejledning og hjælp til at få overblik. Den nye førtidspensionsreform, der trådte i kraft d. 1. januar 2013,
Læs mereKommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet
Dato: 19-02-2016 Ref.: J.nr.: ninag 29.30.00-A00-2-16 Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet 1. Baggrund Kommunerne i Kommuneklynge Midt mener, at et
Læs mereStatus på reformer og indsats RAR Nordjylland
Status på reformer og indsats RAR Nordjylland Oktober 2016 Forord Det regionale samarbejde er afgørende for en virkningsfuld beskæftigelsesindsats til gavn for både borgere og virksomheder. Dette notat
Læs mereAktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet
Norddjurs kommune 7. juni 2008 Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet 1. Sygedagpenge Jobcenter Norddjurs har udarbejdet en række aktuelle nøgletal, der belyser forholdene på sygedagpengeområdet i
Læs mere9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune
9.5.14 Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 1. Indledning Med førtidspensionsreformen og de efterfølgende reformer på beskæftigelsesområdet kontanthjælpsreformen og sygedagpengereformen
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Tønder Kommune I denne kvartalsrapport beskrives
Læs mereStatus på reformer og indsats RAR Vestjylland
Status på reformer og indsats Vestjylland Marts 2017 Forord Det regionale samarbejde er gørende for en virkningsfuld beskæftigelsesindsats til gavn for både borgere og virksomheder. Dette notat skal sammen
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Udvalget for Arbejdsmarked og Erhverv og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Udvalget for Arbejdsmarked og Erhverv og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning september 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen
Læs mereANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE
ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE OM ANALYSEN Fokus på de unge mellem 15-17 år, som ikke er i gang med en uddannelse baseret på kvantitativ data Hvad er sandsynligheden for at de ender i jobcentret
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal
Læs mereOplæg om ressourceforløb og koordinerende sagsbehandlere
Oplæg om ressourceforløb og koordinerende sagsbehandlere D. 10. juni 2013 for Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland Susanne Wiederquist www.wiederquist.dk LOVBOG www.wiederquist.dk - Fagligt materiale
Læs mereIndsatser på tværs af beskæftigelse og sundhed
Indsatser på tværs af beskæftigelse og sundhed Job- og borgerservicechef Michael Maaløe Silkeborg Kommune 1 Krav til alle niveauer Niveau Politisk Organisation Ledelse Faglig Drift vilje og investering
Læs mereBeskæftigelsesplan 2016
BESKÆFTIGELSE OG BORGERSERVICE Dato: Oktober 2015 Kontakt: C-BB Sagsnr.: 15.20.00-P15-1-15 Beskæftigelsesplan 2016 I denne beskæftigelsesplan sammenfattes fokus og prioriteringer for Ballerup Kommunes
Læs mereBeskæftigelsesplan 2019
Beskæftigelsesplan 2019 Beskæftigelsesplan 2019 Beskæftigelsesplan 2019 er Frederikshavn Kommunes beskæftigelsespolitik og plan for den beskæftigelsesrettede indsats i 2019. Beskæftigelsesplanen tager
Læs mereBest Practice Case: Sygedagpengeindsatsen i Jobcenter Sorø
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 30. maj 2008 J.nr.: 07-320- Best Practice Case: Sygedagpengeindsatsen i Jobcenter Sorø 1. Emne Sygedagpengeindsatsen i Jobcenter Sorø. 2. Resultatbeskrivelse
Læs mereHvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?
Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet
Læs mereEnhedslisten har stillet følgende spørgsmål til besvarelse efter reglerne om 10 dages forespørgsel:
Notat Side 1 af 6 Til Til Kopi til Byrådets medlemmer Orientering Besvarelse af 10-dages forespørgsel fra Enhedslisten om førtidspensions- og fleksjobreform Enhedslisten har stillet følgende spørgsmål
Læs mereForløbskoordinator Psykiatrisk afdeling Vejle
1 Forløbskoordinator Psykiatrisk afdeling Vejle 2 Baggrund hvem er jeg Joan Damgaard, Sygeplejerske i psykiatrien i 25 år på sengeafsnit i Vejle 18 år som afdelingssygeplejerske Specialuddannelse i psykiatrisk
Læs mereSundhedsprofil for Nordjylland 2017
Sundhedsprofil for Nordjylland 2017 Forord Denne pjece er et sammendrag af udvalgte resultater fra undersøgelsen Hvordan har du det? 2017. Pjecen har til formål at give et kort indblik i nogle af de udfordringer
Læs mereInitiativer på beskæftigelsesområdet Fyraftensmøde med praktiserende læger i HTK 25. maj 2009
Initiativer på beskæftigelsesområdet Fyraftensmøde med praktiserende læger i HTK 25. maj 2009 Borgere i HTK på offentlig forsørgelse Offentlig forsørgelse i alt ca. 5000 Førtidspension 2000 Sygedagpenge
Læs mereFastholdelse - via tidlig virksomhedsrettet indsats
Fastholdelse - via tidlig virksomhedsrettet indsats Ålborg den 18. september 1 opstartsseminar om sygedagpengereformen Den tidlige virksomhedsrettede indsats primære udfordringer Opfange de, som sygemelder
Læs mereAMK-Syd Status på reformer og indsats RAR Fyn
AMK-Syd 21-01-2016 Status på reformer og indsats RAR Fyn Januar 2016 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der er en
Læs mereSUNDHEDSPROFILEN OG DEN BORGERRETTEDE FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGER
SUNDHEDSPROFILEN OG DEN BORGERRETTEDE FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGER Tine Curtis, Leder af Center for Forebyggelse i praksis, KL Forskningschef Aalborg Kommune Adj. professor Aalborg
Læs mereStatus på reformer og indsats RAR Sjælland
Status på reformer og indsats RAR Sjælland August 2015 Status på beskæftigelsesreformen Den 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Reformen sætter fokus på, at ledige hurtigere
Læs mereFormålet med modellerne er at få borgere hurtigere tilbage til eller tættere på arbejdsmarkedet.
N OTAT Invitation Implementering af modeller for bedre sammenhæng KL inviterer kommuner til at indgå i afprøvning af modeller for bedre sammenhæng mellem beskæftigelses-, sundheds- og social området. Modellerne
Læs mereBehandlingscenter. Et tilbud til stofmisbrugere. Social- og sundhedsservice - Specialområdet
Køge Rådgivnings- og Behandlingscenter Et tilbud til stofmisbrugere Social- og sundhedsservice - Specialområdet Hvem er vi og hvad kan vi tilbyde KRB: Rådgivning og ambulant behandling på Egøjevej 34 2
Læs mereKort status rehabiliteringsteam og reform Jobcenterchef Anne Haarløv. Roskilde Kommune 30.1.2014 1
Kort status rehabiliteringsteam og reform Jobcenterchef Anne Haarløv Roskilde Kommune 30.1.2014 1 Baggrund for reformen fleksjob og førtidspension Den grundlæggende intention bag dette lovforslag er at
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport
Læs mereNye sygedagpengeregler fra 1. juli 2014. - Nye regler når du er sygemeldt og modtager løn eller sygedagpenge
Nye sygedagpengeregler fra 1. juli 2014 - Nye regler når du er sygemeldt og modtager løn eller sygedagpenge Hvis du bliver sygemeldt I Jobcentret står vi klar til at arbejde sammen med dig om at håndtere
Læs mereBESKÆFTIGELSESPLAN
1 Beskæftigelses- og Socialudvalget har sat en tydelig retning for at sætte ind over for Odenses for høje ledighed i beskæftigelsespolitikken Odense i Job. s kerneopgave er at hjælpe flere borgere i job
Læs mereDet nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet
Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af
Læs mereB e s k æ f t i g e l s e s p o l i t i k
B e s k æ f t i g e l s e s p o l i t i k LY N G B Y - T A A R B Æ K K O M M U N E F o r o r d a f B o r g m e s t e r R o l f A a g a a r d - S v e n d s e n Lyngby-Taarbæk Kommunes beskæftigelsespolitik
Læs mere