VERDENS BEDSTE JOB. LANDSMØDE: Medlemmerne skal være stolte Side 21

Transkript

1 Finansforbundets magasin nr. 9, 2014 LANDSMØDE: Medlemmerne skal være stolte Side 21 VERDENS BEDSTE JOB Jesper Vestergaard Hansen fra Sydbank er ikke i tvivl om, at rådgiverjobbet er det bedste job i verden, selvom der kommer flere og flere krav, og hverdagen kan være presset. Side 10

2 Vækstfondens lån og kautioner gør bankens gode kunder endnu bedre Som erhvervsrådgivere har I mange kunder med sunde vækstplaner. Planer, som af og til kræver mere finansiering, end banken er i parat til at komme med. Ved at lade Vækstfonden stå for den yderste del af finansieringen kan I reducere bankens risiko, udvide jeres forretning og hjælpe kunderne videre. Jørgen Lund har fx brugt et Vækstlån og bankfinansiering til at købe Jydsk Planteservice. Brug Vækstkaution, når der er brug for finansiering på op til 2 mio. kr., og din kunde ikke kan stille sikkerheder nok. Brug et Vækstlån fra Vækstfonden til at styrke bankens egen finansiering, hvis behovet overstiger 2 mio. kr. Brug Ansvarlige lån til at styrke din kundes egenkapital og dermed også bankens engagement. Brug Vækstgaranti, når din kunde skal stille garantier over for egne kunder, leverandører eller fx et leasingselskab. Vi har desuden særlige løsninger målrettet til landbrug, iværksættere og nystartede virksomheder med behov mikrofinansiering. Ring til en af vores erhvervskunderådgivere for at høre, hvordan Vækstfonden kan hjælpe dine kunder. Det er helt uforpligtende. Ring på for at høre nærmere, eller læs mere på vf.dk

3 Leder 3 Vi tager ansvar for fremtiden At være fagforening for finansansatte anno 2014 efter seks krisefyldte år kræver mere end det gængse fokus på medlemmernes rammer og lønvilkår. Som fagforening bliver vi nødt til at kigge udad og bruge den indflydelse, vi har skabt de steder og hos de interessenter, som er med til at danne den sektor og det samfund, som vi skal have i fremtiden. Det var en af konklusionerne efter fire dages vellykket landsmøde i Bella Center i København fra den 30. september til den 3. oktober (som du kan læse meget mere om inde i bladet), hvor 223 aktive delegerede fra Finansforbundets ni kredse var med til at udstikke de retningslinjer, som vi skal arbejde med de næste tre år. Og hvorfor nu dette udsyn, kan man med rette spørge sig selv. Er det ikke nok at varetage medlemmernes interesser ved at skabe gode ramme- og lønvilkår på arbejdspladsen som den fagforening, vi nu engang er? Det nære fokus må vi aldrig miste, men det er ikke nok, hvis vi skal bringe medlemmerne stærkt ind i den fremtid, der venter os. Vi bliver nødt til at løsrive os fra de sidste seks års krisestemning og være medskabere af en sektor og et samfund, der også er bæredygtigt i fremtiden. Til gavn for medlemmerne, ja, i høj grad. Alt, hvad vi gør som fagforening, skal kunne føres tilbage til medlemmerne. For at kunne gøre det skal vi tage et medansvar og yde den indflydelse, som vi kan, de steder, hvor det er nødvendigt, og ikke kun de steder, som vi kender og normalt betræder. Vi har som fagforening for den finansielle sektor en unik mulighed for via de samarbejder og de alliancer, som vi har skabt igennem de seneste år både på europæisk plan og på nationalt plan, at være en aktiv spiller i skabelsen af den fremtidige finansielle sektor og det fremtidige samfund. Vi skal turde tænke vækst, udvikling og indflydelse. Vi skal turde skabe og indgå alliancer med dem, der ikke nødvendigvis ligner os selv. Og vi skal turde bruge vores stemme til at påvirke såvel nationale som internationale rammer. Det er en ambitiøs plan, nuvel, og det bliver en balanceakt at holde fokus på det nære, på medlemmet og på arbejdspladsen samtidig. Men vi er også sikre på, at det er en plan, der nok skal lykkes, fordi vi har et stærkt udgangspunkt nemlig fællesskabet. Et fællesskab, der med landsmødet 2014 har vist, at det er klar til at tage ansvar for fremtiden til gavn for medlemmerne, sektoren og samfundet. Formand Kent Petersen, næstformand Solveig Ørteby og næstformand Michael Budolfsen Magasinet Finans udgives af Finansforbundet, der er et kompetent, udviklings- og internationalt orienteret fagforbund for ca medlemmer, der er ansat i eller med tilknytning til den finansielle sektor. Bladets kolofon med kontaktinfo til redaktionen finder du på side 50

4 Fru Brøndum læser i Biblen, Af Michael Ancher. Tilhører Skagens Museum (beskåret/manipuleret). Vi serverer kun vores egne yndlingsretter Vi har vores helt egen smag, når det gælder investeringer. Og vi deler med glæde ud af den. Det er derfor, vi udelukkende tilbyder håndplukkede produkter, som vi også selv investerer i. Uanset om du er erfaren eller investerer for første gang, kan du være sikker på, at vi deler dine mål. Hør, hvordan vi kan give dig værdi for pengene, på telefon , eller læs hele menuen på Kunsten at anvende sund fornuft Historiske afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast, som vil afhænge af bl.a. markedsudviklingen, forvalterens dygtighed og fondens risiko. Afkast kan blive negativt som følge af kurstab. Informationer om bl.a. omkostninger og risikomærkning, finder du i fondenes prospekter og Central Investorinformation, som er tilgængelig på

5 Indhold 5 Faste sider LEDER 3 NYHEDER 6 JOB OG KARRIERE 34 TEST 41 MÅNEDENS BOG 45 DET JURIDISKE HJØRNE 46 ARRANGEMENTER FOR SENIORER 47 POLITISK KLUMME 50 MEDLEMMERNE SKAL VÆRE STOLTE Efter mange timers god debat vedtog Finansforbundets landsmøde de nye indsatsområder, som forbundet skal arbejde med i de kommende tre år. Et af punkterne er at højne sektorens image. SIDE 21 Foto: Martin Dam Kristensen TEMA: RÅDGIVNING Rådgiverne har en høj faglig stolthed, og en helt afgørende betydning for at genopbygge befolkningens tillid til pengeinstitutterne. Side 10 ER DET KRIMINELT AT KØRE EN BANK I SÆNK? Flere danske banker er krakket som følge af finanskrisen, men indtil videre er hverken direktører eller bestyrelser blevet stillet til regnskab. Side 18 DET BLIVER I FAMILIEN Charlotte Schjermer Klitte valgte at følge i forældrenes fodspor, og tage et job indenfor bankverden. Side 28 BANKERNE TRÆKKER INNOVATIONEN TIL SIG Bankerne er begyndt at etablere deres egne rugekasser for unge fintech-virksomheder med det formål, at de nye ideer siden kan implementeres i banken. Side 30 SUCCESER EFTERLYSES Finanskrisen gav stoltheden en over nakken hos mange finansansatte. Nu skal den faglige stolthed genvindes Side 38 RASMUS MÅ BARE AFSTED EN GANG IMELLEM Rasmus Enevoldsen fra Ringkjøbing Landbobank kørte sammen med to venner fra London til Mongoliet, i et rallyløb på over kilometer. Side 42

6 6 NYHEDER Kunderådgiverrelationen skal i tænkeboks Finansforbundet forbereder en række af faciliterede møder, som dybere end en enkeltstående konference skal debattere og udvikle løsninger til at sikre rådgivning af høj kvalitet i fremtiden. Det er gennem ansvarlig rådgivning, at de finansielle virksomheder udvikler og skaber værdi for kunderne. Derfor vil vi med en række andre interessenters hjælp belyse, hvordan vi i fremtiden kan arbejde med bæredygtige relationer og rådgivning af høj kvalitet, siger Finansforbundets næstformand, Michael Budolfsen. Straksclearing lige om hjørnet Allerede i november 2014 indfører Nationalbanken og de danske pengeinstitutter den såkaldte straksclearing, der får en overførsel via mobil eller netbank til øjeblikkeligt at gå ind på modtagerens konto, så snart den er sendt. Det er en forbedring for borgere og virksomheder, der kan modtage betalinger væsentligt hurtigere end i dag, og det understøtter udviklingen af nye beta-lingsløsninger som for eksempel mobilbetalinger, skriver Nationalbanken i sin kvartalsoversigt. Følg Finansforbundet på facebook GOD RÅDGIVNING ER SAT UNDER PRES Salgspres og tidspres er en barriere for at yde god rådgivning, lyder det fra et flertal af de rådgivere, der har deltaget i Finansforbundets rådgiverundersøgelse 55 procent svarer, at tidspres er en barriere for god rådgivning, og 52 procent mener, at salgspres er en barriere for god rådgivning, i en undersøgelse, som Finansforbundet har gennemført blandt rådgivere, der overvejende sidder med generel privatkunde- rådgivning. Men det er stadigvæk et dejligt job at være privatkunderådgiver, mener Mette Nørgaard, Jyske Bank, Silkeborg. Det er skønt med kundekontakten og det at hjælpe kunderne med at finde løsninger. Men mit perfekte drømmejob forsvandt, da rådgiverne igen fik en masse administrative opgaver tilbage på bordet, fordi ledelsen skønnede, at det ville give et bedre flow, siger hun. Også på andre fronter er rådgiverne i Jyske Bank pressede. De bliver færre og færre, og kundeporteføljerne er segmen- Mette Nørgaard, rådgiver i Jyske Bank, ærgrer sig over, at have fået en masse administrative opgaver tilbage på bordet. terede, så de inaktive kunder er sorteret fra. Nu er en portefølje altså udelukkende sammensat af aktive kunder, samtidig med at mange administrative opgaver er kommet tilbage til rådgiverne. Lige nu er der et kæmpe pres på rådgiverne og vurderingsfolkene, fordi vores egne boliglån skal skydes i gang, og der er nogle, der arbejder rigtig meget over, siger Mette Nørgaard. Mette prioriterer selv højt at være sammen med sin familie og i det hele taget at have et liv ved siden af banken. Det føler hun ikke, at der bliver set skævt til, men for hende har det sidste halve år været hårdt. Finansrådets vicedirektør, Louise Caroline Mogensen, medgiver, at presset på rådgiverne er vokset: Finanskrisen har givet store tab. Det har været en hård tid, der har øget behovet for at fokusere helt skarpt på effektiviseringer og bundlinje. Derfor er der lukket filialer, og antallet af medarbejdere er reduceret. Det giver klart nok et øget pres på den enkelte rådgiver. Men kundens behov skal fortsat være omdrejningspunktet. Undersøgelsens resultater har vakt en del politisk interesse, og Finansforbundet vil i den kommende tid drøfte rådgivning med flere partiers erhvervsordførere. Vi vil også bruge undersøgelsen til at gå i dialog med arbejdsgiverne i forhold til det stigende arbejdspres og tendensen til en overdreven salgsmålskultur, som vi desværre ser vinde frem for tiden, siger Finansforbundets næstformand, Michael Budolfsen. /ET Læs tema om rådgivning side 10 Det er nok den vigtigste beslutning, siden vi skulle beslutte, om vi ville deltage i euroen. Derfor mener jeg, at vi bør vente med at afgøre, om vi deltager i den europæiske bankunion gerne så længe, at vi med en vis sandsynlighed kan sige, at de andre banker i bankunionen er tilstrækkeligt velkapita-liserede Jesper Rangvid, professor ved CBS, til Jyllands-Posten Massefyring i Bankernes Kontantservice 50 af Bankernes Kontantservices (BKS) 368 medarbejdere blev onsdag den 24. september præsenteret for en fyreseddel. De fleste afskedigelser faldt i Brabrand og Viby, hvis hidtidige håndtering af sedler og valuta nu flyttes til BKS hovedsæde i Taastrup. Blandt medarbejderne i Brabrand og Viby havde man i nogen tid godt vidst, hvor det bar hen, fordi ledelsen havde meldt ud, at al håndtering af sedler og valuta fremover skal ske fra Taastrup, mens nyheden om fyring af 13 ansatte i Østdanmark var mere uventet, siger Benny Fejerskov, fællestillidsmand på BKS, til Nyhedsbrevet Finans. Foto: Anders Brohus

7 Digital finans til debat Fremtidens digitalisering af finanssektoren - udvikling eller afvikling. Sådan lyder overskriften på en finans-it konference i Finansforbundets torsdag den 25. november kl i Københavns lokaler, som DANSK IT arrangerer. Blandt talerne er Sydbanks it-direktør Mocens Kristensen og Fidor Banks CEO Frank Schwab. Sparekasse vil børsnoteres Sparekassen Sjælland undersøger lige nu muligheden for en børsnotering. Intentionen er at skabe et alternativt aktieselskab et aktiefællesskab, hvor samfundsansvar og kundernes tryghed kommer før størrelsen af bundlinjen, udtaler ordførende direktør Lars Petersson i en pressemeddelelse. 14 %af SEKTOREN SKAL DROPPE SÆRINTERESSER Fremover skal sektoren tage mere udgangspunkt i samfundets interesser, siger Danske Banks administrerende direktør, Thomas Borgen NYHEDER de finansansatte i 2013 har en lang videregående uddannelse 7 Foto: Martin Dam Kristensen Thomas Borgen sagde ikke et ord om omkostningsbesparelser, men talte meget om at få finanssektoren tilbage på sporet, da han fik taletid på Finansforbundets landsmøde onsdag den 1. oktober. Ja, ledelserne i sektoren har begået fejl, så skyd gerne på ledelsen, men i fællesskab må vi sørge for, at det ikke sker igen, sagde Thomas Borgen og beklagede, at man i finanssektoren har haft en tendens til at tænke i særinteresser ud fra en tankegang om, at hvad der er godt for sektoren, er også godt for samfundet. Vi har aldrig været i en mere spændende tid, og vi har fantastiske muligheder. Men i seks år er vi blevet skældt ud. Hele den finansielle sektor fik tæsk under krisen, og vores image og troværdighed fik et knæk. Fremover skal sektoren tage mere udgangspunkt i samfundets interesser. Det, der er godt for samfundet, er godt for sektoren, og for Danske Bank er de fire vigtigste interesser kunderne, de ansatte, ejerne og samfundet. Og her er kunderne den vigtigste forudsætning for vækst, sagde Danske Banks administrerende direktør. Thomas Borgen bebudede, at Danske Bank vil fortsætte med at lancere nye produkter, der hjælper kunderne i deres dagligdag, og at kontakte dem for at tilbyde dem rådgivning. Der har været en del debat i medierne om modsætningen mellem det at være rådgiver og det at være sælger. Jeg forstår ikke den debat, for det er ganske klart, at vi rådgiver vores kunder om deres behov, og som konsekvens af det sælger vi et produkt, sagde han og knyttede en enkelt kommentar til de nye digitale konkurrenter på markedet: Vi taler rigtig meget om den konkurrence, og den kommer helt sikkert, men jeg nægter at tro på, at kunden går i Starbucks for at købe en caffe latte og samtidig beder om at investere kroner i en investeringsfond. Efter globaliseringen og liberaliseringerne i sektoren har vi på det seneste set en del protektionisme, men globaliseringen vil helt sikkert fortsætte, og derfor vil vi i sektoren søge kompetencerne, hvor de er bedst og billigst, sagde Thomas Borgen, og han uddybede: De manuelle opgaver vil blive ved at forsvinde, og teknologien vil fortsætte med at erstatte arbejdsfunktionerne, men kunderne har aldrig været så parate til ny teknologi, som de er for tiden. Men ni ud af ti vil fortsat sige, at de stadig har behov for at tale med et menneske især i vigtige sager, og derfor er det vigtigt at blive ved at udvikle medarbejdernes kompetencer. Derfor er employability helt central, og der har både vi og Finansforbundet et ansvar, sagde Thomas Borgen: Vi søger konstant kompetencer til banken, og derfor er uddannelse og employability helt afgørende. Vi har brug for nye kompetencer, og vi må omstille de medarbejdere, som må omstilles, så de har de nødvendige kvalifikationer. Også af en anden grund er det vigtigt at udvikle medarbejdernes kompetencer. Hver gang jeg ansætter en af jer, skal jeg betale 15 procent i skat af jeres løn. Det er helt hul i hovedet, og det må vi arbejde på at få gjort noget ved. Men også derfor er det vigtigt at sikre så høje kompetencer som muligt for at overvinde de omkostningsulemper, vi har her i Norden og Danmark, sagde Thomas Borgen med henvisning til lønsumsafgiften og modtog klapsalver fra salen. /CR Jeg nægter at tro på, at kunden går i Starbucks for at købe en caffe latte og samtidig beder om at investere kroner i en investeringsfond, sagde Thomas Borgen på Finansforbundets landsmøde. Læs mere om landsmødet side 21-27

8 8 NYHEDER Over rådgivere består certificeringstest bankrådgivere er ifølge tal fra Finanstilsynet i dag certificeret til at rådgive om de såkaldte røde produkter, hvor kunden enten kan tabe mere end hovedstolen, eller hvor kompleksiteten er høj. Det vidner om, at kompetenceniveauet blandt rådgivere er meget højt, siger Finansforbundets næstformand, Michael Budolfsen, og opfordrer til fortsat kompetenceudvikling af rådgivere, da god rådgivning kan gøre en stor forskel både for kunderne og for pengeinstituttets bundlinje. Analytiker: Betalingsapps holder Google stangen Danske MobilePay og Swipp har indtil videre haft held med at holde store konkurrenter som Google, Apple og Amazon fra at vinde indpas på det danske marked. Mere end alt andet, så hjælper de nye betalingsteknologier danske banker med at holde den udenlandske konkurrence stangen, siger analytiker i Nordea Christian Hede til Bloomberg. Vild med nyheder? Tilmeld dig nyhedsbrevet Finans finansforbundet.dk under aktuelt Finansforbundet vil fremme it-innovation 703 FYRINGER SIDEN 1. JANUAR København skal være europæisk centrum for globale investeringer i unge virksomheder, der udvikler moderne finansiel teknologi, som i daglig tale går under betegnelsen fintech. Det er et af målene med oprettelsen af en ny forening CFIR (Copenhagen Fintech Innovation and Research) og innovationsnetværk IFFI (Innovationsnetværk for Finans IT), som bliver lanceret fra 1. januar Vi håber, at det nye CFIR-projekt vil blive en rugekasse for iværksætteri på fintechområdet, så vi vil se nye fintechvirksomheder skyde op og give arbejdspladser til vores medlemmer, siger formanden for Finansforbundet, Kent Petersen. TIP OS Har du en god historie til Magasinet Finans? Skriv til cjo@finansforbundet.dk eller ring på tlf Selv om krisen er ved at klinge af, og især de større pengeinstitutter har fremlagt pæne regnskaber for 2013 og for første halvår 2014, skæres der fortsat hårdt ned i medarbejderstaben rundt omkring. I løbet af årets første ni måneder er 703 medarbejdere blevet afskediget svarende til 78 om måneden hvilket er en svag stigning i forhold til samme periode i 2013, hvor 684 finansansatte modtog en fyreseddel. Men trods alt lidt mindre end i 2012 s tre første kvartaler, hvor 809 blev afskediget. Tallene, der stammer fra de indberetninger over afskedigelser, som tillidsmændene giver til Finansforbundet, viser, at de største pengeinstitutter skærer fleste stillinger væk. Indtil videre fører Nykredit den kedelige statistik for 2014 med 220 afskedigelser. Dernæst følger Jyske Bank med 97 og Nordea med 94. Først på en fjerdeplads dukker Danske Bank op med 69 afskedigelser i årets første ni måneder, mens Sydbank har sagt farvel til 49. Finansforbundets formand ærgrer sig over de mange afskedigelser, og mener, at sektoren er for ensidigt fokuseret på kortsigtede omkostningstilpasninger. Der er desværre stadig nogle på direktionsgangene og i bestyrelseslokalerne, der tror, fyringer det er løsningen på alt, men det er det ikke. Man skal huske på, at det jo er medarbejderne i virksomhederne, der genererer omsætning og indtjening, siger Kent Petersen til Nyhedsbrevet Finans. /CJO Jeg er med på, at Danmark ikke kommer med i Bankunionen i Men når vi når ind i 2015, så er vi meget klogere på, hvordan unionen fungerer, og hvilke banker der er omfattet. Jeg vil blive meget overrasket, hvis Nationalbanken ikke til den tid har samme holdning som nu, nemlig at det tjener den almindelige dansker bedst, at vi deltager i bankunionen Lars Rohde, Nationalbankdirektør til Jyllands-Posten Ledighed i den finansielle sektor 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 2008M M M M M M M M M M01 Note: I august 2014 var der ifølge FTF-A ledighedsberørte fra den finansielle sektor svarende til fuldtidsledige. Dermed lå ledighedsprocenten på 2,7 pct. Siden foråret 2013 har ledigheden ligget relativt stabilt omkring et niveau på 2,8 pct. ledige. Men i starten af 2013 faldt ledigheden markant. På overfladen ser ledighedsudviklingen dog mere positiv ud end den fortjener. Det skyldes dagpengereformen, som har betydet, at ca. 800 personer er faldet ud af dagpengesystemet siden starten af For at få et indtryk af betydningen herfor, kan det nævnes, at såfremt alle 800 fortsat havde indgået i ledighedsstatistikken, ville ledighedsprocenten ligge på godt 4,5 pct. Kilde: FTF-A 2011M M M M M M M M M M05

9 Hvad har jeg egentlig brug for? Har vi talt om det hele? Letpension gør det nemt at finde ud af, hvilke pensions- og forsikringsprodukter, der er brug for. Hverken for mange eller for få. Når I har talt om det hele, står det lysende klart, hvad der skal til for at dække behovet. Alle har spørgsmål til pension og forsikring, men det er ikke alle, der får talt om det hele når de kommer ned i banken. Med Letpension bliver spørgsmål om pension og forsikring en naturlig del af alle samtaler om privatøkonomi, og vejen fra råd til handling, har aldrig været kortere. Scan koden og få mere at vide

10 10 Et XXXX ryddet skrivebord findes ikke mere

11 TEMA: RÅDGIVNING Jesper Vestergaard Hansen fra Sydbank kalder det verdens bedste job at være rådgiver, selvom det efterhånden kræver betydelig råstyrke, og kravene til en god rådgiver er tårnhøje. Det er min vurdering, at vi tager meget mere med hjem end for fem år siden, og at mange er så stressede, at de sover dårligt. Vi er ved at være derude, hvor ledelsen skal passe på. Der skal ikke meget til at vælte korthuset, vurderer Jesper Vestergaard Hansen AF ELISABETH TEISEN / FOTO: PETRA KLEIS 11 Jeg kan jo ikke vride armen om på en kunde og tvinge ham til at skifte sin bil ud her og nu, selvom det måske ville være fornuftigt. Det skal passe i familiens rytme. Og måske skifter fire af mine familier pludselig bil to måneder senere, siger Jesper Vestergaard Hansen, der mener, at bankens opfølgning på målene til rådgiverne nogle gange er for stramme. Det er simpelthen verdens bedste job at være kunderådgiver, siger Jesper Vestergaard Hansen, Sydbank. Det at følge familier gennem lang tid, følge med i deres glæder, sorger, bekymringer og begejstring, være tæt på et så ømtåleligt og privat område som økonomien og være med til at skabe varige og fleksible løsninger gør Jesper Vestergaard Hansen både ydmyg og lykkelig. Det giver ham en enorm tilfredsstillelse at følge den unge, der ikke har et begreb om økonomi, gennem stiftelse af familie, huskøb, bilkøb og alt, hvad der hører med, og at hjælpe kvinden, der netop har mistet ægtemanden, der tog sig af økonomien, til at få orden på kaos og tro på, at økonomien er noget, der kan mestres. Vi kan spille en enormt stor rolle, hvis vi virkelig giver os selv og ikke bare betragter vores beskæftigelse som et job, siger Jesper Vestergaard Hansen. Det er kunderne, der giver Jesper Vestergaard Hansen det dejlige job og kollegerne. Arbejdsgiverne, siger han, de giver rammen. Og den har ændret sig gevaldigt. Presset øges Da Jesper startede for næsten 25 år siden, var det lidt som Korsbæk Bank. Man sendte et brev med posten, og kunden svarede med et nyt brev, der måske var der en uge efter. Man var helt nede i et tempo, hvor det eneste, der måske kunne stresse, var, at man havde for lidt at lave. Nu er kunderne helt oppe på mærkerne. De ved, hvad der sker, næsten før medarbejderen i banken er opdateret. De ringer og mailer, og de forventer svar stort set med det samme. Hvis du har en kundeportefølje med veluddannede og informationssøgende kunder, skal du virkelig være skarp. Linen er ikke lang. Det stiller enormt store krav til, hvordan vi kommunikerer, og det kræver tid. Nyhedsstrømmen til og fra kunderådgiveren er accelereret voldsomt bare inden for de seneste ti år, og vi skal være tilgængelige på en helt anden måde, siger Jesper Vestergaard Hansen. Den type kunder, som du ikke rigtigt kan skemalægge, hænger ifølge Jesper Vestergaard Hansen ikke sammen med meget rigide krav om et bestemt antal møder per dag og per uge. Kravene tager ikke højde for alt det, der kommer indimellem. Det synes jeg slet ikke, ledelserne har forståelse for. I Sydbank har kunderne rådgiverens telefonnummer og mailadresse og kan komme direkte igennem. Ingen slusesystemer her. Og vi er endda ikke de værste. Jeg har talt med kolleger i andre banker, der bliver udstyret med mobiltelefoner og hjemmeopkoblinger, som de forventes at reagere på, hvis kunderne vil i kontakt efter almindelig arbejdstid, siger Jesper Vestergaard Hansen. Men ikke bare kunderne stiller flere og andre krav. Der er også lovgivningen og reguleringen efter finanskrisen, der stiller større krav blandt andet til opfølgning på svage engagementer. Det kan være den i bund og grund gedigne familie, som pludselig kommer i vanskeligheder, fordi de har købt hus på det forkerte tidspunkt, rammes af sygdom eller arbejdsløshed. Det er jo helt fornuftigt at følge dem tæt. Det er det rigtige at gøre. Men det tager tid, som ikke kan bruges to gange. Presset øges fra mange sider, siger Jesper Vestergaard Hansen.

12 12 TEMA: RÅDGIVNING Langt hen ad vejen er det udfordringer, som Jesper Vestergaard Hansen har forståelse for og accepterer. Der, hvor kæden hopper af, er opfølgningen fra ledelsens side, som har fået en helt anden karakter. At der er mål, og at der er opfølgning, det er han med på. Det har vi været vant til, og det har de fleste af os det fint med. Jeg kender ingen, der ikke er interesserede i at gøre forretninger. Men målene skal også sættes med respekt for, at der er vanvittigt mange andre opgaver, og ledelsens måde at følge op på stresser enormt. Mange af målene giver ifølge Jesper Vestergaard Hansen god mening. Det er en god idé at få lagt investeringsordninger over i pasningsordninger eller rådgive kunderne om muligheder for at spare penge ved at omlægge lån. Men der er strammet meget op på opfølgningen. Vi kan ikke lave det hele på den halve tid, siger Jesper Vestergaard Hansen, der foretrækker det lange seje træk og muligheden for at planlægge sin arbejdsuge med udgangspunkt i nogle langsigtede mål. Jeg kan jo ikke vride armen om på en kunde og tvinge ham til at skifte sin bil ud her og nu, selvom det måske ville være fornuftigt. Det skal passe i familiens rytme. Og måske skifter fire af mine familier pludselig bil to måneder senere. Specielt er det en kilde til frustration, hvis der skal bruges tid på manuelt at føre forretninger, vi arbejder på, ind i Excelark bare for at retfærdiggøre over for ledelsen, at det er okay, at vi er ansatte og hæver vores løn. På den anden side har Jesper Vestergaard Hansen aldrig oplevet at få en påtale for ikke at have nået målene. Målene er aldrig blevet brugt til at afvikle mig. Kræver råstyrke Jesper Vestergaard Hansen mener, at det efterhånden kræver en betydelig råstyrke at være rådgiver. Man skal ikke have en profil som klassens artige pige, der altid har lavet sine ting. Et ryddet skrivebord eksisterer ikke i vores job. Det kan simpelthen ikke lade sig gøre. Det kræver også en god opbakning hjemmefra, for vi arbejder rigtig meget og er ikke altid lige nærværende derhjemme. Det er min vurdering, at vi tager meget mere med hjem end for fem år siden, og at mange er så stressede, at de sover dårligt. Vi er ved at være derude, hvor ledelsen skal passe på. Der skal ikke meget til at vælte korthuset. Når rådgiverne så ydermere i finanskrisens kølvand bliver hængt ud i pressen, bliver Jesper Vestergaard Hansen arrig. Jeg bliver virkelig såret på professionens vegne. Det er ikke mit indtryk, at nogen sælger noget, der ikke er i overensstemmelse med kundernes behov. Så ser vi dem jo ikke mere. Hvis man vil de langvarige kunderelationer, skal man kunne se sig selv i spejlet. Der skal jo være fornuft i skidtet. Og jeg er ydmyg over for alle de informationer, jeg får, og den store rolle, jeg får lov til at spille i en families liv. Sådan ser den typiske bankrådgiver ud 62 % er kvinder 60 % er over 40 år 72 % af privatkunderådgiverne har været ansat over fem år i deres nuværende stilling Hun har 590 kunder i porteføljen Hun rådgiver i snit 19 kunder om ugen Der er knap blandt Finansforbundets medlemmer. Sådan opfatter bankrådgiverne deres job 93 % af rådgiverne vurderer, at de har de rette kompetencer til at yde ansvarlig rådgivning 94 % svarer, at deres egen rådgivning har en høj eller meget høj kvalitet 97 % er enige eller helt enige i, at de som rådgivere har en høj faglig stolthed 51 % oplever sig selv som både sælger og rådgiver 3 % oplever sig selv overvejende som sælger 56 % mener, at sektorens image er en barriere for god rådgivning 55 % svarer, at tidspres er en barriere for god rådgivning 52 % mener, at salgspres er en barriere for god rådgivning. Kilde: Finansforbundets rådgiverundersøgelse, Undersøgelsen er baseret på besvarelser. Kundens opfattelse af bankrådgiveren 47 % mener, at den personlige relation til bankrådgiveren er vigtig (i høj eller meget høj grad) 56 % mener, at bankrådgiveren får provision 54 % har tillid (i høj eller meget høj grad) til deres bankrådgiver 64 % foretrækker face to face-kontakt 65 % forstår den skriftlige information (i høj eller meget høj grad) 81 % forstår den mundtlige information (i høj eller meget høj grad). Kilde: Penge- og Pensionspanelet. Kundens opfattelse af bankrådgivningen, Undersøgelsen er baseret på besvarelser. De to undersøgelser kan ses på

13 Rådgivere gør det godt TEMA: RÅDGIVNING 13 Rådgiverne har en høj faglig stolthed, gode kompetencer og yder rådgivning af høj kvalitet med udgangspunkt i kunderne. Samtidig har de en helt afgørende betydning for at genopbygge befolkningens tillid til pengeinstitutterne Meget tyder på, at privatkunderådgiverne er glade for deres job. En ny undersøgelse fra Finansforbundet viser, at deres faglige stolthed er høj. De synes, de giver kunden råd af høj kvalitet. Deres personlige integritet er så høj, at så godt som alle tager udgangspunkt i kundens behov, selv hvis de ikke skulle stemme overens med virksomhedens salgsmål. Desuden vurderer rådgiverne, at deres kompetencer er på højde med de krav, rådgivningen stiller. De mener også, at kunderne har tillid til dem. Men privatkunderådgiverne er pressede. Både på tid og på salgsmål rådgivere, der overvejende sidder med generel privatkunderådgivning, deltog i undersøgelsen, der blev foretaget i begyndelsen af En undersøgelse, der også aflivede en sejlivet og udbredt myte om, at rådgiverne er provisionslønnede. Det er de ikke! Samtidig med at Finansforbundets undersøgelse blev offentliggjort, lagde Pengeog Pensionspanelet en undersøgelse frem, der med udgangspunkt i kunderne undersøgte nogle af de samme spørgsmål. Erfarne og troværdige Den typiske privatkunderådgiver er en kvinde over 40 år med mere end 20 års anciennitet i sektoren og mere end fem års anciennitet i den nuværende stilling. Det er altså solide medarbejdere med masser af erfaring, der betjener kunderne. 94 procent af kunderne har i rådgivernes optik i høj grad eller i meget høj grad tillid til deres rådgiver. Værre står det til med tilliden til den finansielle virksomhed, de er ansat i. Her falder tilliden til 61 procent, mens det står helt skralt til med sektoren som helhed, der kun kan score 31 procent på tillid i høj eller meget høj grad. Jo tættere

14 14 TEMA: RÅDGIVNING man altså er på personen, jo større tillid i rådgivernes optik. Kontakten med kunderne foregår stadig især via telefon, og ansigt til ansigt. Det er hverken via de sociale medier eller videokonferencer, rådgiveren møder sin kunde. Noget er altså ved det gamle: Erfarne medarbejdere, der møder deres kunder på traditionel vis. Barriere for at yde det bedste Over halvdelen af medarbejderne angiver, at øget tidspres og salgspres kan være en barriere for den gode rådgivning. Fire ud af fem har personlige mål for, hvor stort et salg de skal præstere, og 25 procent har inden for de seneste 12 måneder oplevet en interessekonflikt mellem at skulle sælge virksomhedens produkter og give deres kunder god rådgivning. 35 procent har i nogen eller høj grad inden for de seneste to år oplevet, at de fra virksomhedens side udsættes for et pres i retning af, at deres rådgivning skal være mere til fordel for virksomheden end for kunden. Men af de medarbejdere, der oplever et misforhold mellem virksomhedens og kundens interesser, vælger fire ud af fem i praksis at rådgive ud fra kundens interesser. Der er altså tale om cirka fire procent af rådgivningssituationerne, hvor virksomhedens interesser vægtes på bekostning af kundens. Kunderne er i gode hænder Alt i alt kan man konkludere, at danskerne kan være trygge ved den rådgivning, de får, selvom rådgiverne har en realistisk vurdering af sig selv som både rådgivere og sælgere. Selv om rådgiverne stort set alle varetager kundens tarv, skal der rettes op på presset. Det dur ikke. Det dur heller ikke, at 23 procent angiver, at der er et misforhold mellem kundens behov og det, virksomheden beder medarbejderen om at sælge, så medarbejderen havner i en interessekonflikt. Det tal er for højt og medvirker til øget stress blandt rådgiverne! siger Michael Budolfsen, Finansforbundets næstformand, der er Rådgiverne afliver den sejlivede myte om, at de er arbejder på provision. Det gør de ikke.

15 TEMA: RÅDGIVNING 15 Foto: Anders Brohus Snoren er kort Jeg elsker at hjælpe kunderne med at realisere nogle ting. Finde ud af, hvad der kan lade sig gøre, og gøre en forskel. Det mindre charmerende er den administrative del, og så selvfølgelig hvis jeg bliver nødt til at skuffe nogle forventninger, kunderne kommer med, siger Michael Jensen, privatkunderådgiver i Danske Bank. Også Michael Jensen føler tidspresset, men i og for sig mest fra kunderne. De har ikke sindssygt meget tid, hvis der er noget, de gerne vil, og nogle gange er man da tættere på stress end andre. Vi lever jo i en ad hoc-verden, hvor arbejdet i høj grad er bestemt af kunden. Men selvfølgelig kommer nogle af kravene også fra organisationen. Med dem er det lidt som lektierne i skolen. Man venter til sidste øjeblik, og pludselig får man enormt travlt. Det er en del af jobbet, som man må vænne sig til at navigere i, hvis man vil overleve, tror jeg. Jeg oplever ikke noget salgspres. Vi har nogle rimeligt klare retningslinjer: Kundetilfredshed og kundefastholdelse. Men jeg tror, alle i samme type job tænder på at gøre forretninger, og jeg bliver motiveret af personlige mål. I Danske Bank er det mest håndfaste måleinstrument kundetilfredshedsundersøgelsen. Det er jo bløde værdier, der måles på, og det er noget, vi snakker om. Hvordan man kan gøre det bedre, hvordan man kan forklare nogle ting mere pædagogisk og gøre stoffet mere forståeligt. Det er sjovt, og jeg kunne sagtens se mig selv i den type job om mange år, selvom jeg også gerne vil udvikle mig og på et tidspunkt have en lederstilling, siger Michael Jensen. klar til at tage udfordringen op med sektorens arbejdsgivere. Han glæder sig alligevel over, at der lander så få klager over rådgivningen i Pengeinstitut-ankenævnet på trods af gennemsnitlig rådgivningssituationer om ugen i de danske banker. Vores undersøgelse tyder på, at kunderådgivningen foregår på et godt, stabilt og højt niveau, men privatkunderådgiverne har for meget at se til. Når det alligevel viser sig, at kundetilliden vokser, jo tættere man kommer på den personlige kontakt, siger det jo også noget om, hvor vigtig privatkunderådgiveren er, siger Michael Budolfsen. Myterne lever Af Penge- og Pensionspanelets undersøgelse fremgår det, at hele 56 procent af kunderne tror, at deres rådgiver er provisionslønnet. Hvilket Finansforbundets undersøgelse nu har afsløret som en myte uden bund i virkeligheden. Kunderne, viser det sig, har lidt mindre tillid, end rådgiverne forestiller sig, men tilliden er doseret efter samme mønster. Jo tættere på den personlige rådgivning, jo højere tillid. Det viser sig også, at den personlige samtale med rådgiveren højner kundernes forståelse for produkterne. Hele 33 procent angiver, at de kun i nogen grad eller mindre grad forstår den skriftlige information fra banken. Når det gælder den mundtlige, må kun 16 procent melde pas. Finanskrisen har helt klart kostet på tilliden til sektoren, og selvom det står meget bedre til med sektoren, der har genvundet sit gode helbred, har vi ikke genvundet tilliden, erkender vicedirektør i Finansrådet, Louise Caroline Mogensen. Professor Nina Dietz Legind, Syddansk Universitet, der har været formand for Udvalg om erstatningsansvar ved rådgivning om finansielle produkter, understreger, at sektoren bør være opmærksom på, at den personlige rådgivning er så vigtig. Men det undrer hende ikke, at tilliden tabes, jo længere væk man kommer fra det personlige møde med rådgiveren. Billedet af sektoren bygger jo på et meget broget input fra mange forskellige medier, der ofte har det tilfælles, at de fortæller om katastrofer, konkurser og snydte kunder. Det er noget helt andet, der er på spil, når man sidder over for sin bankrådgiver. Og hun gør opmærksom på, at det er sektoren selv, der i midten af 1980 erne begyndte at bruge begrebet rådgivning. Det må ikke skjule for det faktum, at bankerne er virksomheder, der hverken er uafhængige eller uden egeninteresse. Det er også derfor, vi har loven og bekendtgørelsen om god skik, der er helt klar på det område: Rådgivningen skal være relevant, retvisende og fyldestgørende. Effektiviseringen fortsætter For Finansrådet har bankrådgiveren en helt central rolle i at genoprette den tabte tillid. Vejen til at vinde det tabte tilbage går gennem dygtige rådgivere, der tager udgangspunkt i kundernes behov og i, at vi skaber og tilbyder rigtig gode produkter, siger Louise Caroline Mogensen. Men selvom Louise Caroline Mogensen indrømmer, at mange kunder foretrækker den personlige kontakt, mener hun ikke, at der er nogen vej tilbage. Digitaliseringen vil gribe om sig. Hvis vi skal stå os i konkurrencen, skal vi være skarpe på, hvornår vi tilbyder henholdsvis digital og personlig rådgivning. Situationen, hvor rådgivere sidder og venter på, at kunderne kommer, er simpelt hen ikke realistisk. Vi er nødt til at effektivisere.

16 16 TEMA: RÅDGIVNING Rådgiverne skal vinde kampen Danske Bank har en stor opgave med at øge kundetilfredsheden Det er ikke noget, der er fikset på en dag. Det er et langt træk. Men forudsætningen for, at vi lykkes, er, at vi har 100 procent fokus på, hvordan vi skaber værdi for kunderne. Her har rådgiverne en helt afgørende rolle, siger afdelingsdirektør Mark Namensen, Rådgivning og Relationer, Danske Bank, om rådgivernes helt centrale rolle. Mark Namensen mener, at det er helt berettiget at holde fast i rådgiverbegrebet. Man kan nemlig ikke adskille rådgivning og salg. Banken ville ikke leve længe, hvis den var en hårdtpumpet salgsmaskine. Dens berettigelse og dens levedygtighed opstår i Mark Namensens optik kun, hvis den er i stand til at skabe en høj kundetilfredshed og kundeloyalitet. Og midlerne er dialogen med kunden, relationen til kunden og opmærksomheden på kunden. Vi skal være til stede i kundens liv. Vi kigger ikke på salget isoleret set. Vi tager fat i kunder, for hvem det kan betale sig at omlægge deres lån, men giver også besked til dem, det ikke kan betale sig for. Alle kunder med en kapitalpension blev ringet op sidste år. De fleste anbefalede vi at omlægge kapitalpensionen til en aldersopsparing med skatterabat. Det er ikke en god forretning for os, for det formindsker vores forretningsvolumen med godt 37 procent, fordi skatten skal lægges her og nu. Men det er god rådgivning, og derfor er det godt at gøre. Og ja, rådgiverne har travlt under sådanne aktiviteter. Der skal være en retning Tidspresset er i perioder stort, erkender Mark Namensen, men ifølge afdelingsdirektøren arbejdes der hele tiden på at lette rådgiverne for administrative opgaver, så de kan koncentrere sig om kerneydelsen: rådgivning uden at der vel at mærke skal presses flere kundemøder ind. Vi lever jo i en performancekultur, hvor der er nogle klare mål, og hvor du får feedback. Man skal have lyst til kundekontakten, man skal have en klar fornemmelse for, hvad man skal bidrage med. Man skal have lyst til at være med, at skabe resultater. Men vi fokuserer først og fremmest på kundetilfredshed og fastholdelse, og det er noget, vi måler omhyggeligt på. Hver eneste kunde, der har fået personlig rådgivning, bliver bedt om at besvare et skema. Alene i anden kvartal 2014 fik vi besvarelser. Gode resultater giver hverken provision eller bonus. Højst er karrierevejen lidt kortere, siger Mark Namensen. Det skal være her og nu At opfølgningen er ved at være heftig, kan Sara Rosentoft, Nordea i Hørsholm, skrive under på. Også hun er privilegeret med veluddannede, informerede og krævende kunder, der gerne vil hende helst her og nu, hvis de har et problem. Indtil for et par måneder siden var målet for bankrådgiverne i Nordea i hvert fald i hendes område 10 kundemøder per uge. Det er nu ændret til mål for konkrete produkter. Da målet var et antal kundemøder per uge, kaldte man jo gerne dem ind, der ringede, for at komme tættere på målet. Nu hvor det er deciderede salgsmål, der styrer, prøver jeg at klare flere i telefonen. Man må prioritere benhårdt for at nå det hele, siger Sara Rosentoft, der fornemmer, at det store salgspres er affødt af bestyrelsens høje krav til egenkapitalforrentningen. Det er utopi at tro, at vi kan slippe for mål, men jeg ville ønske, at ledelsen troede på, at jeg selv kan styre relationen til kunderne. Salget opstår jo af sig selv, hvis man er den gode rådgiver, der har føling med kundernes behov, siger Sara Rosentoft. Heller ikke hun føler sig dog presset til at sælge noget til kunderne, som de ikke har brug for. Det er jo fornuftigt nok at sikre sig, at vi kommer hele vejen rundt med kunden. Det, ledelsen ikke har blik for, er, at hverdagen er svær at planlægge. Der sker supermeget på de finansielle markeder, og vi skal jo sikre os, at nye muligheder bliver brugt, hvis de kan optimere kundens økonomi. Samtidig har kunderne for nylig fået vores direkte telefonnumre. Det er en god måde at få kunderne til at føle en personlig relation på, og jeg vil hellere end gerne være der for kunderne og snakke med dem. Men jeg bliver jo også forstyrret, for jeg er jo altid i gang med en anden kundes sag. Det er svært. Foto: Nana Reimers

17 MAS MASTER I SKAT Vil du udvikle dine kompetencer inden for skatteområdet? Master i Skat er Danmarks mest specialiserede videreuddannelse i skat. Vi udvikler dine faglige og personlige kompetencer og kvalificerer dig til at håndtere konkrete skattemæssige problemstillinger. En Master i Skat kan: Give specialisering inden for skatteret Bruges i obligatorisk efteruddannelse af advokater og revisorer Læses som enkeltfag på Copenhagen Business School. ANSØGNINGSFRIST TIL FORÅRET 2015: YDERLIGERE OPLYSNINGER: LÆS MERE PÅ ELLER KONTAKT HELLE IBÆK, PROGRAMKOORDINATOR. TEL.: HI.MASTER@CBS.DK

18 18 EFTER KRISEN Er det kriminelt at køre en bank i sænk? Flere banker er krakket under finanskrisen, men hverken politi eller anklagemyndighed har til dato testet, om den grundlæggende bankdrift har været ulovlig, eller om bestyrelser eller direktører kan bringes til ansvar for et bankkrak AF CARSTEN RASMUSSEN / ILLUSTRATION: MIKKEL HENNSSEL I Danmark mangler vi svar på, hvorfor politiet aldrig har rejst en straffesag mod en bankdirektør eller ledelse for at køre en bank i sænk. Der har ganske enkelt aldrig været en sag om, hvorvidt en eller flere af de banker, der er krakket i kølvandet på finanskrisen, blev styret på en direkte ulovlig måde. Men kan en bankdirektør overhovedet straffes og fængsles for dårlig adfærd? Hver gang et pengeinstitut er landet i Finansiel Stabilitet, er der blevet bestilt en advokatundersøgelse for at se, om der er grundlag for at rejse en erstatningssag eller en tiltale mod bestyrelse og direktion og/eller intern/ekstern revision. Da Rangvidudvalget i 2013 afleverede sin rapport om årsagerne til finanskrisen, noterede det sig, at det ifølge advokatundersøgelserne i flere tilfælde vil give mening at rejse en straffesag mod nogle af en banks ledende medarbejdere. Jesper Rangvid, der er professor i finansiering ved Copenhagen Business School (CBS) og var formand for udvalget, ser gerne en mere klar afgrænsning af bankledelsens ansvar. Det fremgår af de advokatundersøgelser, at nogle direktører var egenrådige og kørte ting uden om bestyrelsen. Mange danskere undrer sig over, at direktøren kunne have så meget magt, mens bestyrelsen ikke førte den kontrol, som de set udefra burde, siger Jesper Rangvid og uddyber: Fra samfundet side kunne man få klarlagt, hvor langt går lovgivningen på det finansielle område, altså hvor meget kan en direktør bestemme selv og dermed ikke inddrage bestyrelsen i tilstrækkeligt om- fang. Og på den anden side, hvornår er en bestyrelse ikke opmærksom nok og dermed ikke påtager sig det ansvar, de har, spørger Jesper Rangvid. Han henviser det til, at hvis sagerne blev prøvet ved en domstol, og man kom frem til, at der ikke er foregået noget ansvarspådragende i de konkrete sager, har politikerne et bedre grundlag for at vurdere, om man virkelig skal kunne køre en bank ud over kanten og over i Finansiel Stabilitet på den måde, som det er sket i nog-le tilfælde, uden at det er ansvarspålæggende på nogen måde. Det grundlæggende spørgsmål til retssikkerheden er, hvad der er lovligt og ulovligt? Politiet undlader at teste I august fik DR Nyheder aktindsigt i en rapport fra konsulentfirmaet McKinsey & Company, hvor det fremgår, at Finanstilsynet kritiserer Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet i daglig tale bagmandspolitiet for at lade ledelserne i de krakkede banker gå fri i en sag om uforsvarlig bankdrift. I rapporten er Finanstilsynets direktør, Ulrik Nødgaard, citeret for følgende udsagn om bagmandspolitiet: Banksagerne bliver ikke varetaget med tilstrækkelig kvalitet. Der bliver ikke taget nok af de svære, principielle sager. For meget fokus på interne ressourcer i stedet for at afprøve nye bestemmelser i retten. Tilsyneladende har politiet undladt at teste, om den grundlæggende bankdrift i de krakkede banker har været lovlig. Un-

19 EFTER KRISEN Når det handler om strafferet, skal du kunne bevise, at ledelsen forsætligt har taget alt for store risici eller handlet på en måde, der gør det sandsynligt, at den har påført banken tab 19 Caspar Rose, professor ved CBS der finanskrisen er tolv danske banker krakket, men bagmandspolitiet har afstået fra at rejse straffesager og prøve grænser af i lov om finansiel virksomhed. Det undrer Lars Bo Langsted, professor fra Aalborg Universitet, der har speciale i økonomisk kriminalitet. Vi har en lang lov om finansiel virksomhed, som egentlig er møntet på almindelig virksomhedsdrift, og den er fyldt med strafbetingelser, og her havde man en lejlighed til at få afprøvet, i hvilke situationer man kan bruge dem, siger Lars Bo Langsted og peger på de advokatundersøgelser, der har været af banksagerne, hvor det kunne se ud, som om i hvert fald en del af de bestemmelser kunne være overtrådt. Ikke håndhævet Det er overraskende, at politiet så ikke vælger at prøve de sager om uansvarlig bankdrift. Hele ideen bag loven om finansiel virksomhed er at regulere en af de mest samfundsbetydende virksomhedstyper i Danmark, nemlig banker og sparekasser, og derfor har vi straffebelagte regler for at få ledelserne i bankerne til at agere fornuftigt, forklarer Lars Bo Langsted: Det giver jo ingen mening at belaste bestyrelser og ledelser med en masse detailregler, som ikke bliver håndhævet. Det er det ene. Det andet er, om vi som samfund bliver beroliget af, at vi har en meget tæt regulering af dette område. Da den globale finanskrise tog fart med Lehman Brothers kollaps i september 2008, var Roskilde Bank allerede krakket en måned tidligere. En efterfølgende advokatundersøgelse slog fast, at banken blev tvunget i knæ af dårlig kreditvurdering og store udlån til boligspekulanter. Undersøgelsen rettede skarp kritik mod bankens ledelse. Når vi taler Roskilde Bank, var her tale om en adfærd, der ligger langt fra, hvad man kunne forvente, når banken er omfattet af loven om finansiel virksomhed, siger Lars Bo Langsted. Han mener, at det sender et dårligt signal til de nuværende og kommende bankledelser, hvis man ikke kan straffes for den adfærd, der blev ført op til finanskrisen. Klokkeklar jura Der er ikke grundlag for at kritisere bagmandspolitiet for ikke at tage hårdt nok fat i det juridiske oprydningsarbejde efter finanskrisen, siger professor på CBS Caspar Rose. Eftersom vi i Danmark ikke har nogen praktik inden for området, er det svært at sige, hvad der er strafbart som følge af lov om finansiel virksomhed, eftersom paragraf 373, stykke 6 ikke har været i brug. Når man er i en verdensomspændende krise, som også rammer Danmark, og ejendomsmarkedet punkterer, så er der typisk nogle lig i lasten. Men det er svært efterfølgende at afgøre, hvad der er strafbart, siger Caspar Rose.

20 20 EFTER KRISEN Hvis ikke straffebestemmelserne i lov om finansiel virksomhed kan bringes til anvendelse efter 00 ernes vilde ridt, hvornår så? Det er i samfundets interesse at få afprøvet, om de udskejelser, vi så, var lovlig bankvirksomhed Jørn Astrup Hansen, tidligere bankdirektør Når det handler om strafferet, skal du kunne bevise, at ledelsen forsætligt har taget alt for store risici eller handlet på en måde, der gør det sandsynligt, at den har påført banken tab. Ansvarsvurderinger er meget svære at løfte, når vi taler strafferet, hvor myndighederne skal pløje enorme mængder af ringbind og dokumenter igennem, inden man kan rejse en anklage. Det kan være baggrunden for, at man fra myndighedernes side ikke har ført disse sager, da bagmandspolitiet bliver nødt til at prioritere. Det er ikke for at forsvare politiet, men det er ekstremt svært at løfte bevisbyrden i sager om økonomisk kriminalitet, siger Caspar Rose, der vurderer, at straffeansvaret er umuligt at løfte i praksis. Der kan være et behov i befolkningen for at få prøvet det her, men sandsynligheden for, at nogen dømmes, er ikke stor. Så kan man altid se på den moralske side af sagen, men juraen er klokkeklar på det område, og der er ret håndfaste krav til bevisførelsen, når vi taler om strafferet. Kan loven bruges? Når en bank krakker, er der tilsyneladende ikke nogen, der har et ansvar. Tidligere bankdirektør Jørn Astrup Hansen undrer sig over, at der er kommet så lidt ud af retsopgøret indtil nu. På ugedagen for Lehman Brothers kollaps måtte EBH Bank undsættes af Det Private Beredskab og Nationalbanken. Et par måneder senere blev EBH Bank som den første bank efter Bankpakke 1 overtaget af Finansiel Stabilitet, der indsatte Jørn Astrup Hansen som ny bestyrelsesformand i banken: Jeg fornemmede tydeligt i 2008, da vi fik Bankpakke 1, at der var et stærkt politisk ønske om et retligt opgør med den løsslupne praksis, der førte til sammenbruddene i Det var en klar forventning, at der ville blive placeret et ansvar efter lov om finansiel virksomhed, siger Jørn Astrup Hansen og uddyber: Hvis ikke straffebestemmelserne i lov om finansiel virksomhed kan bringes til anvendelse efter 00 ernes vilde ridt, hvornår så? Det er i samfundets interesse at få afprøvet, om de udskejelser, vi så, var lovlig bankvirksomhed. Vi må vide, om de sanktionsmuligheder, der er i loven, har nogen nytteværdi. Viser det sig, at straffebestemmelserne ikke kan bruges til noget, må vi jo overveje, om loven er hensigtsmæssigt indrettet, siger Jørn Astrup Hansen og tilføjer: Den politiske vilje til at søge placeret et ansvar, som jeg oplevede den i 2008, synes at være fordampet. I bankernes organisation, Finansrådet, siger man, at det vil styrke retsbevidstheden, hvis befolkningen får en klarere fornemmelse af, at lovovertrædelser relateret til økonomisk aktivitet også forfølges. Overordnet set vil både de finansielle virksomheder og det omkringliggende samfund have gavn af, at man får en afklaring af retstilstanden i forbindelse med lovovertrædelse af lov om finansiel virksomhed, hvis ledelsen har handlet uansvarligt, for eksempel i forbindelse med et bankforlis, siger direktør Jørgen A. Horwitz og tilføjer: Der er de senere år strammet ganske betydeligt op på kravene til ledelse og styring af finansielle virksomheder, så manglende efterlevelse af både lov om finansiel virksomhed og bekendtgørelsen kan straffes. Men hvis der i dag skal rejses tiltale mod den tidligere ledelse i en bank, som krakkede under krisen, vil det imidlertid være efter de gamle regler i lov om finansiel virksomhed.