Viborg Ældreråd. Referat

Transkript

1 Viborg Ældreråd Viborg Ældreråd Referat Mødedato: Onsdag den 7. maj 2014 Mødetidspunkt: 9:00 Sluttidspunkt: 12:00 Mødelokale: Medlemmer: Fraværende: M.1.17/rådhuset Rådhuset Prinsens Alle Viborg Leo Larsen, Jette Norup, Anny Larsen, Bent Kavin, Erik Pind, Egon H. Nielsen, Frits E. Reenberg, Hans Stavnsbjerg, Kurt Westphal, Margaretha Melgaard, Poul Erik Heegaard Frits E. Reenberg

2 Viborg Ældreråd Viborg Ældreråd Indholdsfortegnelse Punkter til dagsorden Side 1. Opfølgning fra møde Meddelelser fra formanden Orientering fra bladudvalg Orientering om Madservice Høring - udkast til reviderede kvalitetsstandarder indenfor personlig pleje og praktisk hjælp Orientering - Budgetlægning til 2015 og overslagsårene Orientering - Budgetopfølgning pr. 31. marts Orientering fra Danske Ældreråd og arbejdsgrupper Nyt fra følgegrupperne Eventuelt Sager til pressen Underskriftsside

3 Viborg Ældreråd Viborg Ældreråd Opfølgning fra møde Sagsnr.: 14/1652 Sagsansvarlig: Jytte kidmose Andersen SAGSFREMSTILLING Der følges op på drøftelserne på seneste møde, herunder - Bloktilskud til Ældrerådet (notat udsendes inden mødet eller omdeles på mødet) - Anvendelsen af visitkort - Opfølgning på drøftelser med Ældre Sagen v/bent Kavin - Status på henvendelse til Økonomi- og Erhvervsudvalget. Udvalget drøfter Ældrerådets henvendelse på sit møde den 13. maj INDSTILLING Formandskabet indstiller, at opfølgningen tages til efterretning BESLUTNING I VIBORG ÆLDRERÅD DEN Fraværende: Frits E. Reenberg Det aftaltes, at sekretariatet formulerer en kort skrivelse om at etablere mulighed for at borgerne kan få hjælp til digital post på bibliotekerne, så det ikke er nødvendigt at møde op i borgerservice på rådhuset. Kurt Westphal efterspurgte referat fra fællesmødet mellem ÆSU og AER i april. Ledelsessekretariatet har efterfølgende oplyst, at referatet endnu ikke er færdigt. Referatet udsendes snarest muligt. Det aftaltes, at Bladudvalget kommer med et forslag til ens visitkort. Opfølgningen taget til efterretning 2

4 Viborg Ældreråd Viborg Ældreråd Meddelelser fra formanden Sagsnr.: 14/1656 Sagsansvarlig: Jytte kidmose Andersen INDSTILLING Formandskabet indstiller, at orienteringen tages til efterretning BESLUTNING I VIBORG ÆLDRERÅD DEN Fraværende: Frits E. Reenberg Leo Larsen orienterede om: - Anonym henvendelse om hjemmeplejen - Anden henvendelse vedrørende kørsel til egen læge, som borgmesteren har svaret på. Det aftaltes, at Ældrerådet udarbejder en skrivelse til Ældre- og Sundhedsudvalget vedrørende den nye kørselsordning med henblik på at modtage en status for revision af ordningen. - Opringning fra Mette Nielsen vedrørende Kurt Westphals læserbrev i Karup Ugeavis. Orienteringen taget til efterretning 3

5 Viborg Ældreråd Viborg Ældreråd Orientering fra bladudvalg Sagsnr.: 14/29115 Sagsansvarlig: Joachim Gosvig Futtrup SAGSFREMSTILLING Bladudvalget orienterer om status for udarbejdelsen af brochure om Ældrerådet. BILAG 1 Åben Fw: samtale med ad-media /14 2 Åben Fw: kort resume af vores møde hos Erik Pind /14 INDSTILLING Formandskabet indstiller, at orienteringen tages til efterretning. BESLUTNING I VIBORG ÆLDRERÅD DEN Fraværende: Frits E. Reenberg Bent Kavin orienterede om bladudvalgets arbejde. Udvalget udarbejder en tillægsliste med virksomheder som også kan kontaktes med henblik på annoncering. Udvalget forventer at bede om 5000 stk. af brochuren. Det redaktionelle arbejde indledes, når der er tegnet tilstrækkeligt med annoncer til at finansiere udgivelsen. Ældrerådet takkede udvalget for den gode indsats ind til videre. Orienteringen taget til efterretning 4

6 Viborg Ældreråd Viborg Ældreråd Orientering om Madservice Sagsnr.: 14/28284 Sagsansvarlig: Joachim Gosvig Futtrup SAGSFREMSTILLING Leder af Madservice Viborg, Ellen Lyngsø, er inviteret til at orientere om Madservice. Ellen Lyngsø er inviteret til at deltage fra kl INDSTILLING Formandskabet indstiller, at orienteringen tages til efterretning. BESLUTNING I VIBORG ÆLDRERÅD DEN Fraværende: Frits E. Reenberg Ellen Lyngsø orienterede om: Madservices arbejdsområder og organisering. Aktuelle indsatsområder: - Ernæringsvurdering - Arbejdet med nationale anbefalinger og handleplaner - Involvering af Bruger-pårørenderåd gennem spørgeskema - 2-årigt forskningsprojekt om mad til ældre Ellen Lyngsø sender invitation til Ældrerådet til prøvespisning via Leo Larsen. Ældrerådet peger på to deltagere til Madservices brugerråd. Orienteringen taget til efterretning 5

7 Viborg Ældreråd Viborg Ældreråd Høring - udkast til reviderede kvalitetsstandarder indenfor personlig pleje og praktisk hjælp Sagsnr.: 14/15856 Sagsansvarlig: Joachim Gosvig Futtrup SAGSFREMSTILLING Ældre- og Sundhedsudvalget behandlede i møde sagen sag 8 og besluttede at sende sagen til høring i Viborg Ældreråd og at sagen genoptages på et kommende møde. Tekst i dagsordenen var følgende: Sagsfremstilling På Ældre- og Sundhedsudvalgsmødet den 1. april 2014 godkendte Ældre- og Sundhedsudvalget procesplan for revidering af kvalitetsstandard indenfor personlig pleje og praktisk hjælp. Visitation Sundhed & Omsorg har nu gennemgået og tilrettet udkastet til reviderede kvalitetsstandarder indenfor personlig pleje og praktisk hjælp. På mødet i dag vil Ældre- og Sundhedsudvalget få en nærmere orientering omkring kvalitetsstandarderne. Kvalitetsstandarden beskriver serviceniveauet, for de borgere i Viborg Kommune, der har behov for hjælp. Kvalitetsstandarderne revideres årligt og det vedlagte udkast bygger således videre på de tidligere års kvalitetsstandarder. I udkastet er indholdsmæssige ændringer markeret med rød. De væsentligste ændringer består i omskrivning af afsnittet om visitationsproces, et styrket fokus på modellen En borger - et forløb, samt opdatering af afsnittet om robotstøvsugning i forlængelse af den seneste udvikling på området. Forvaltningen arbejder på et notat om de samlede økonomiske konsekvenser ved en opprioritering af manuel støvsugning. Dette bilag eftersendes. Jævnfør beslutningen i Ældre- og Sundhedsudvalget den 1. april 2014 sendes Kvalitetsstandarden i høring ved Ældrerådet og Handicaprådet i løbet af maj måned, hvorefter Kvalitetsstandarden behandles endeligt i Byrådet. Indstilling Direktøren for Job & Velfærd indstiller, at den reviderede kvalitetsstandard drøftes, og at de reviderede kvalitetsstandarder sendes i høring i Ældrerådet og Handicaprådet jf. procesplanen af den 1. april Beslutning Ældre og sundhedsudvalget drøftede og justerede forslaget til reviderede kvalitetsstandard. Endelig stillingtagen afventer høringssvar. Forslaget styrkes med en tilføjelse af ordet dialogen med borgeren - i forhold til teksten i samråd og dialog med borgeren. Vedrørende støvsugning ændrede udvalget formuleringen til ; opgaven løses ved manuel støvsugning eller robotstøvsugning efter en konkret individuel vurdering. Det udsendte materiale om de økonomiske konsekvenser vedrørende robotstøvsugning bliver bilag 2 på sagen. Ældre- og Sundhedsudvalget besluttede, at de reviderede kvalitetsstandarder sendes i høring i Ældrerådet og Handicaprådet jf. procesplanen af den 1. april

8 Viborg Ældreråd Viborg Ældreråd BILAG 1 Åben Rev. Udkast til kvalitetsstandard for personlig og praktisk hjælp /14 2 Åben uddybning af økonomiske konsekvenser af ændring af kvalitetsstandarder vedr. støvsugning /14 INDSTILLING Formandskabet indstiller, At Ældrerådet afgiver et høringssvar til Ældre- og Sundhedsudvalget. BESLUTNING I VIBORG ÆLDRERÅD DEN Fraværende: Frits E. Reenberg Ældrerådet bad om at få præciseret, hvad der sker i situationer, hvor visitator vurderer, at borgeren er i målgruppen for robotstøvsugning, men hvor borgeren ønsker manuel støvsugning. Ældrerådet bifalder i øvrigt de reviderede kvalitetsstandarder. 7

9 Viborg Ældreråd Viborg Ældreråd Orientering - Budgetlægning til 2015 og overslagsårene Sagsnr.: 14/1636 Sagsansvarlig: Joachim Gosvig Futtrup SAGSFREMSTILLING Ældre- og Sundhedsudvalget har behandlet sagen i møde sag 1 med følgende dagsordenstekst: Ældre- og Sundhedsudvalget besluttede på møde d , at forvaltningen skulle udarbejde oplæg til yderligere drøftelse af budgetlægningen. De nye oplæg på ældre-og sundhedsområdet er vedlagt som bilag 4, 5 og 6 på sagen. Sagsfremstillingen fra d : Økonomi- og Erhvervsudvalget vedtog på mødet den 22. januar 2014 (sag nr. 8) en procesplan for budgetlægningen, som koordinerer, hvornår udvalgene behandler en række fælles temaer i budgetlægningen. Efter den fælles procesplan skal udvalget på mødet drøfte, hvilke fokusområder og effektmål, der skal udgøre de indholdsmæssige forudsætninger for budgetforslag Desuden skal udvalget drøfte idéer til nye anlægsønsker. Første drøftelse af nye fokusområder og effektmål til budget 2015 Fokusområder sammenfatter de strategisk vigtige målsætninger og initiativer i det kommende budgetår, som Udvalget ønsker at følge op på i løbet af Udvælgelsen af nye fokusområder kan ske ud fra vedtagne politikker og strategier, ny lovgivning og aktuelle udfordringer på det enkelte politikområde. Effektmålene er en anden type mål, der retter fokus på, at der styres efter den effekt, som kommunens ydelser har for borgerne og samfundet. Der formuleres få og tydelige effektmål knyttet til kerneopgaven (3-5 effektmål på hvert politikområde), og der følges systematisk op på, om målene bliver indfriet gennem effektmålinger. Forvaltningen vil på mødet give en foreløbig status for de fokusområder og effektmål, som er gældende i På den baggrund drøftes, hvilke fokusområder og effektmål, der kan overføres fra 2014 til Desuden drøftes nye idéer og den proces, som er igangsat. I forbindelse med budgetopfølgningen 30. juni 2014 vil Udvalget på augustmødet få en status for de initiativer, som der arbejdes med for at realisere fokusområder og effektmål i På Ældre- og Sundhedsudvalgets møde den 4. marts 2014 blev det besluttet, at Udvalget på mødet den 1. april 2014 skulle arbejde videre med følgende temaer: potentialet i styrketræning styrkelse af sociale tilbud til de ældre for at styrke livskvaliteten og indsatsen i det frivillige arbejde styrkelse af indsatsen i forhold til borgeren i eget hjem som f.eks. akutteam. På udvalgsmødet den 27. maj vil der blive fremlagt et skriftligt oplæg til nye fokusområder og effektmål i

10 Viborg Ældreråd Viborg Ældreråd Mål og midler til budget er vedlagt som bilag nr. 1. Første drøftelse af nye anlægsønsker til budget 2015: Udvalget har på mødet en indledende drøftelse af nye anlægsønsker til budgetperioden På baggrund af Udvalgets indledende drøftelse udarbejder Forvaltningen til mødet den 27. maj 2014 et oplæg til nye anlægsønsker. Til samme møde udarbejdes yderligere et oplæg til tekniske ændringer til det vedtagne anlægsbudget Det vedtagne anlægsbudget kan ses som bilag nr. 2. Plan for budgetproces for Ældre- og Sundhedsudvalget På baggrund af denne indledende drøftelse af årets budgetlægningsproces, forelægges en aktivitetsog tidsplan for Ældre- og Sundhedsudvalget til godkendelse. Heri indgår blandt andet Ældre- og Sundhedsudvalgets dialog med relevante høringsparter som Ældrerådet, bruger- og pårørenderåd og Fælles MED. Forslag til plan fremgår af bilag nr. 3. Indstilling Direktøren for Job og Velfærd indstiller, at Udvalget arbejder videre med de allerede nævnte temaer fra Udvalgsmødet den 4. marts 2014 og drøfter, hvilke fokusområder og effektmål, der skal indgå i budgetlægningen , og at at Udvalget har en indledende drøftelse af, hvilke anlægsønsker, der skal indgå i budgetlægningen at Udvalget godkender udkast til plan for budgetproces for Ældre- og Sundhedsudvalget Beslutning Ældre- og sundhedsudvalget drøftede det reviderede materiale Der ønskes udarbejdet effektmål for styrketræning i stedet for rygestop som er integreret som en del af forebyggelsespakkerne Ældre- og sundhedsudvalget ønsker at forslaget til investeringsoversigt suppleres med; forslag om øget kapacitet på Klosterhaven/Klostertoften, tilbud til ældre psykisk sårbare, udvidelse af det kommende plejecenter med 30 pladser (demenspladser), etablering af dagtilbud på senhjerneskadeområdet og sundhedssatelitter Der udarbejdes revideret bilagsmateriale til et kommende udvalgsmøde vedrørende effektmål og investeringsoversigt BILAG 1 Åben Mål og Midler Ældre og Sundhedsudvalget.pdf /14 2 Åben Anlægsbudget pdf /14 3 Åben Procesplan for budget m høringsaktiviteter for Ældre- og /14 Sundhedsudvalget 4 Åben Budget Mål og Midler i Sundhed og Omsorg /14 5 Åben Oversigt - udkast til effektmål B2015.pdf /14 6 Åben Forslag til anlægsønsker vedrørende investeringsoversigten pdf /14 BESLUTNING I VIBORG ÆLDRERÅD DEN Fraværende: Frits E. Reenberg 9

11 Viborg Ældreråd Viborg Ældreråd Punktet blev udsat til næste møde. 10

12 Viborg Ældreråd Viborg Ældreråd Orientering - Budgetopfølgning pr. 31. marts 2014 Sagsnr.: 14/1636 Sagsansvarlig: Joachim Gosvig Futtrup SAGSFREMSTILLING Ældre- og Sundhedsudvalget har behandlet sagen i møde sag 2 med følgende dagsordenstekst: Budgetopfølgningen viser det bedste skøn for det forventede regnskabsresultat for hele 2014 for både drift og anlæg. Afvigelser mellem det forventede regnskab og budgettet forklares primært i forhold til det korrigerede budget. Det korrigerede budget er det oprindelige budget korrigeret med tillægsbevillinger og drifts- og anlægsoverførsler fra Med andre ord er det korrigerede budget udtryk for det aktuelle budget, som de budgetansvarlige skal holde. Der gøres opmærksom på, at overførsel af drifts- og anlægsbeløb fra 2013 til 2014 først behandles af Økonomiudvalget på mødet den 14. maj 2014 (og efterfølgende Byrådet den 21. maj). For at give den bedst mulige vurdering af det forventede regnskabsresultat for 2014 er de foreslåede overførsler indregnet som en del af det korrigerede budget. Som en del af budgetopfølgningen er der således foretaget en vurdering af, om udgifterne fra de forventede overførsler forventes anvendt fuldt ud i Der henvises i øvrigt til en anden sag på Udvalgets møde i dag, hvor der er redegjort for regnskabsresultatet for 2013 samt foreslåede overførsler af budgetbeløb fra 2013 til Afvigelser vises på det overordnede niveau også i forhold til det oprindelige budget, dels for at følge, hvor meget økonomien har flyttet sig siden budgetvedtagelsen og dels for at følge, om Viborg Kommune overholder sin serviceramme. Regeringen og KL har i økonomiaftalen fastsat en ramme for kommunernes serviceudgifter i 2014 (servicerammen). Hvis kommunerne samlet set ikke overholder servicerammen, medfører det en økonomisk straf til kommunerne. Servicerammen er lig med det oprindelige budget. Derfor er det vigtigt, at kommunens samlede forbrug på serviceområdet ikke bliver større end det oprindelige budget for Det brugerfinansierede område (Revas), anlægsudgifterne og overførselsområderne er ikke en del af serviceudgifterne. Sammendrag af budgetopfølgningen Serviceudgifterne: Budgetopfølgningen på politikområdet Ældre viser et merforbrug på 2,3 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Merforbruget er fordelt med 7,0 mio. kr. i merudgifter på myndigheden og mindreudgifter på 4,7 mio. kr. i driften. Puljen til løft på ældreområdet på 16,7 mio. kr. er udgiftsneutral, og kan derfor ikke aflæses i resultatet. Kontrolbuddene vedrørende praktisk hjælp og Madservice er efterregnet og er i overensstemmelse med de afgivne priser. På politikområdet Sundhed viser budgetopfølgningen et merforbrug på 11,7 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Merforbruget er fordelt med merudgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering 11

13 Viborg Ældreråd Viborg Ældreråd (kommunal andel af betaling i forbindelse med bl.a. indlæggelser på sygehuse) på 10,3 mio. kr. og øvrige merudgifter på 1,4 mio. kr. Region Midtjylland oplyser den 21. marts 2014, at der er problemer i 2014 med at registrere korrekt i Regionens elektroniske patientjournalsystem. Det betyder, at der kommer en ophobning af ikke indberettede ydelser/aktiviteter, men da vi på nær januar måned 2014 har taget udgangspunkt i aktivitetstal fra 2013 og fremskrevet, vurderes det ikke, at have særlig betydning for opfølgningen. Hidtil har den 13. afregning ca. 4 mio. kr. vedrørende aktivitetsbestemt medfinansiering og finansiering af sundhedsområdet indgået i regnskabsaflæggelsen på det aktuelle regnskabsår. I forbindelse med at regnskabsaflæggelsen fra og med 2014 er fremrykket, vil 13. afregning indgå i det efterfølgende regnskabsår. Havde der været samme betalingsflow som foregående år, ville det forventede resultat have vist et yderligere merforbrug på ca. 4 mio. kr. Der arbejdes løbende med at skabe budgetoverholdelse på begge politikområder. Det forventede merforbrug der vedrører aktivitetsbestemt medfinansiering er naturligvis også et fokusområde, men er langt sværere at påvirke, da udgifterne er tæt forbundet med aktiviteten på sygehusene. Anlæg: Anlægsprojekterne viser et mindreforbrug på 4,0 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Mindreforbruget vedrører fortrinsvis anlægsprojektet Rehabilitering Klosterhaven og Klostertoften. Processen med at omdanne boligerne til genoptræningspladser forventes at ske i et lavere temop end forudsat ved budgetlægningen. Det samlede forventede regnskab pr. 31. marts 2014 for Ældre- og Sundhedsudvalgets ansvarsområder fremgår af nedenstående tabel. Beløb angivet i mio. kr. Budget Forventet regnskab Forventet afvigelse (minus = indtægter) plus = Oprindeligt Korrigeret Budgetopf. I forhold til opr. I forhold til kor. udgifter) 31/ budget (kol 1) budget (kol 2) Kolonne nr Serviceudgifter Ældreområdet 666,4 669,2 671,6 5,2 2,3 Sundhedsområdet 365,3 365,4 377,1 11,8 11,7 Serviceudgifter i alt 1.031, , ,7 16,9 14,1 Anlæg 55,1 70,1 66,2 11,1-4,0 I alt 1.086, , ,8 28,1 10,1 Kommentarer til driften Politikområdet Ældre Politikområdet forventes at vise et merforbrug på 2,3 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget, hvilket svarer til en afvigelse på 0,4 %. 12

14 Viborg Ældreråd Viborg Ældreråd Politikområdet: Ældre - = mindreforbrug + = merforbrug Bemærkninger Afvigelse i forhold til korr. budget (Hele mio. kr.) Driften Sundhed og Omsorg Fællesudgifter driften Sundhed og Omsorg Hjemmeplejen Der er indtægter vedrørende præmie og bonus fra 2013 på 0,6 mio. kr.. Derudover er der mindreudgifter på bl.a. lønninger til elever, administrationen og en ikke forbrugt rammereguleringskonto på 1,6 mio. kr. Sundhed og Omsorg har i 2013 købt hovedparten af de leasede hjemmeplejebiler, hvilket i 2014 bevirker, at der er en besparelse på 1,5 mio. kr. som vedrører leasingafgiften. Der forventes en besparelse på 1,1 mio. kr. fortrinsvis på lønninger. Øvrig Mindre forskydninger på andre konti 0,1 Myndighed Sundhed og Omsorg Lejetab Hjælpemidler Viborg Kommune har visitationsretten og dermed betalingsforpligtigelsen på et stigende antal ældreboliger, som ikke kan lejes ud. Merforbruget på området vedrører fortrinsvis inkontinensog stomiområdet samt genbrugs-hjælpemidler. I forhold til regnskab 2013 er der en nettotilgang på 4 personer. Mellemkommunale 2,2 betalinger Rammeregulering Ubalancen i budgettet for politikområdet er placeret her. 2,5 Øvrig Mindre forskydninger på andre konti -0,8 Øvrige områder 0,0 Politikområdet i alt 2,3-4,7-3,7-1,1 7,0 1,3 1,8 Politikområde Sundhed Politikområdet forventes at vise et merforbrug på 11,7 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget, hvilket svarer til en afvigelse på 3,2%. Politikområdet: Sundhed - = mindreforbrug + = merforbrug Bemærkninger Afvigelse i forhold til korr. budget (Hele mio. kr.) 13

15 Viborg Ældreråd Viborg Ældreråd Aktivitetsbestemt kommunal medfinansiering. (Kommunal andel af betaling i forbindelse med bl.a. indlæggelser på sygehuse) I budgetopfølgningen er følgende indregnet: den skønnede afledte effekt af at skulle opfylde udredningsretten fra 1. september 2013 (udredningsretten giver nyhenviste patienter ret til udredningen inden for 30 dage og øger dermed behovet for mere kapacitet i ambulatorierne), desuden er der skønnet en effekt af, at der fra 1. september 2014 ligeledes er givet en garanti på to måneder på at få stillet en psykiatrisk diagnose. 10,3 Den øgede aktivitet omkring udredningsretten er samlet vurderet til en merudgift på 4,9 mio. kr. Prognoserne på sundhedsområdet viser derudover en stigende tendens i aktivitetstallene. Konsekvensen af prognoserne er ligeledes indregnet i det forventede resultat. I merudgiften indgår også sundhedsområdets andel af prioriteringskataloget samt den tværgående besparelse (beregnet på hele budgettet). Øvrig Mindre forskydninger på andre konti 1,4 Politikområdet i alt 11,7 Kommentarer til anlæg Kommentarer til anlæg se under sammendraget øverst i sagsfremstillingen. Øvrige forhold (specifikation fremgår ligeledes af bilag 2) Forebyggelseskonsulenter Forebyggelseskonsulenternes arbejdsopgaver vil fremover primært blive rettet mod sundhedsfremme og forebyggelsespakker fremfor administration. Medarbejderne skal udføre støttefunktioner for driften i forbindelse med sundhedsfremme og udmøntning af forebyggelsespakker. Da medarbejderne hidtil har været aflønnet under politikområdet Administrativ organisation ønskes budgettet på 1,0 mio kr. i budgettet for 2014 og budgetforslaget for flyttet til politikområdet Sundhed. Børnefysioterapi under Sundhedsområdet foreslås flyttet til familieområdet Børnefysioterapien der p.t. er placeret under politikområdet Sundhed foreslås flyttet til familieområdet da børnefysioterapi er en del af PPR og således hører under familie- og rådgivningschefen. Indstilling 14

16 Viborg Ældreråd Viborg Ældreråd På baggrund af de overordnede principper for økonomistyring i Viborg Kommune indstiller direktøren for Job og Velfærd, at budgetopfølgningen pr. 31. marts 2014 godkendes, at der i budget 2014 og i budgetforslaget til foretages bevillingsmæssige ændringer mellem politikområderne, som fremgår af bilag 2, at sagen fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet igennem Økonomistaben. Beslutning Ældre- og sundhedsudvalget godkendte, at budgetopfølgningen pr. 31. marts 2014 godkendes, at der i budget 2014 og i budgetforslaget til foretages bevillingsmæssige ændringer mellem politikområderne, som fremgår af bilag 2, at sagen fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet igennem Økonomistaben. Der udarbejdes oversigt over ledige ældreboliger med forslag til handleplan for at nedbringe udgifterne. Oversigten fremlægges på et kommende udvalgsmøde. BILAG 1 Åben Ældre- og Sundhedsområdet Mål og Midler i budgetopfølgning pr / pdf 2 Åben Omflytninger mellem politikområder - budgetopf. 31. marts 2014.pdf /14 3 Åben Overordnet oversigt over budgetopfølgningen pr. 31. marts 2014.pdf /14 INDSTILLING Formandskabet indstiller, at orienteringen tages til efterretning BESLUTNING I VIBORG ÆLDRERÅD DEN Fraværende: Frits E. Reenberg Punktet blev udsat til næste møde. 15

17 Viborg Ældreråd Viborg Ældreråd Orientering fra Danske Ældreråd og arbejdsgrupper Sagsnr.: 14/1659 Sagsansvarlig: Jytte kidmose Andersen INDSTILLING Formandskabet indstiller, at orienteringen tages til efterretning BESLUTNING I VIBORG ÆLDRERÅD DEN Fraværende: Frits E. Reenberg Leo Larsen orienterede om Danske Ældreråds repræsentantskabsmøde i Nyborg. Alle 98 kommuner er nu medlemmer af Danske Ældreråd. Poul Erik Heegaard orienterede om styregruppen for plejehjemsbyggeri. Styregruppen har sammen med forvaltningen lagt op til at bygge 100 pladser i stedet for 70. Der tages stilling i løbet af maj, men byggeprogram og rammer i øvrigt ligger fast. Orienteringen taget til efterretning 16

18 Viborg Ældreråd Viborg Ældreråd Nyt fra følgegrupperne Sagsnr.: 14/1669 Sagsansvarlig: Jytte kidmose Andersen SAGSFREMSTILLING Orientering fra - Ældre- og Sundhedsudvalg - Social- og Arbejdsmarkedsudvalg - Kultur- og Fritidsudvalg - Teknisk Udvalg - Klima- og Miljøudvalg - Økonomi- og Erhvervsudvalg - Udvalget for Uddannelse, Iværksætteri og Internationalisering - Frivillige INDSTILLING Formandskabet indstiller, at orienteringen tages til efterretning BESLUTNING I VIBORG ÆLDRERÅD DEN Fraværende: Frits E. Reenberg Der orienteredes om punkter med relevans for ældre i de forskellige udvalg. Orienteringen taget til efterretning 17

19 Viborg Ældreråd Viborg Ældreråd Eventuelt Sagsnr.: 14/1672 Sagsansvarlig: Jytte kidmose Andersen INDSTILLING Formandskabet indstiller, at sagen tages til efterretning BESLUTNING I VIBORG ÆLDRERÅD DEN Fraværende: Frits E. Reenberg Intet under dette punkt. 18

20 Viborg Ældreråd Viborg Ældreråd Sager til pressen Sagsnr.: 14/1673 Sagsansvarlig: Jytte kidmose Andersen INDSTILLING Formandskabet indstiller, at Ældrerådet drøfter, hvilke sager der tilgår pressen BESLUTNING I VIBORG ÆLDRERÅD DEN Fraværende: Frits E. Reenberg Ældrerådet aftalte at der ikke er behov for at kontakte pressen om nogle af sagerne på dagsordenen. 19

21 Viborg Ældreråd Viborg Ældreråd Underskriftsside Leo Larsen Jette Norup Anny Larsen Bent Kavin Erik Pind Egon H. Nielsen Frits E. Reenberg Hans Stavnsbjerg Kurt Westphal Margaretha Melgaard Poul Erik Heegaard 20

22 Bilag: 3.1. Fw: samtale med ad-media Udvalg: Viborg Ældreråd Mødedato: 07. maj Kl. 9:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

23 Hej Bilag til pkt. blad VH Jette Til: Cc: Bcc: Emne: Fw: samtale med ad-media Fra: "Jette Norup" - Onsdag :34 From: Bent Kavin Sent: Thursday, April 24, :44 AM To: Erik Pind ; Jette Norup ; Margaretha Melgaard Subject: samtale med ad-media Hej Jeg har talt med et par stykker på AD-Media udfra vores møde i går. Det vil ikke være muligt at fastsætte en mødedag endnu, fordi annoncesalget først skal være på plads (financieringen skal være sikret før de vil gå i gang med brochuren). Når pengene er sikret, kan vi aftale en mødedag. Forøvrigt havde de slet ikke tænkt på de brancher, vi snakkede om, dagligvareforretninger, turistbranchen, busselskaber, hyggelige kroer, brændevin osv. De er gået i tænkeboks, jeg bliver kontaktet for videre planlægning af annoncesalg. Har I flere ideer? Kom med dem Hilsen - Bent Denne er fri for virus og malware fordi avast! Antivirus beskyttelse er aktiveret.

24 Bilag: 3.2. Fw: kort resume af vores møde hos Erik Pind Udvalg: Viborg Ældreråd Mødedato: 07. maj Kl. 9:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

25 Til: Cc: Bcc: Emne: Fw: kort resume af vores møde hos Erik Pind Fra: "Jette Norup" - Onsdag :32 Hej Som aftalt til dagsorden for ældrerådet VH Jette Norup From: Ældre Sagen Tjele Sent: Thursday, April 24, :04 PM To: Erik Pind ; Jette Norup ; Margaretha Melgaard Subject: kort resume af vores møde hos Erik Pind Hej Her er en lille oversigt over, hvad vi enedes om på 1. planlægningsmøde. I brochuren skulle være: Indholdsfortegnelse (se Lolland) Præsentation af Ældrerådet baggrund og rolle (se Middelfart) Ældrerådet Succeshistorie (Mette Nielsen om ældres genoptræning) Om livet på plejecenter med liste over plejecentre (tlf., adresse). Eksempel fra Højvangen. Sundhedscenter med satellitter Egen læge lægevagt Visitationen de kommunale tilbud/muligheder Økonomi (Udbetaling Danmark) Fortælling om personlige fuldmagter (og betydningen af testamente) Faktaboks om samme. Om Demens Kørselsordning (hvis man kan kalde det sådan) i faktaboks Kontaktnumre og adresser Fotos i tilknytning til ovenstående. Omtalte billedforslag: Hjarbæk, Dollerup bakker/hald Ege, Karup lufthavn, Kalkminerne Kongenshede, Skjern Hovedgård/Viskum m. Nørreådalen/Ø bakker, Tange sø/gulerodsmanden, Rønnealleen Møldrup,..., Margrethe /Viborgsøerne/Domkirken/Borgvold, Mogensgade, Stadion fra oven, og?? På listen over mulige annoncører mangler vi: Lokale dagligvareforretninger Turisterhvervet i form af f.eks. busselskaber m. ture/rejser Restaurationer/kroer som eksempelvis Niels Bugge, Hjarbæk Kro og andre på naturskønne steder. Ravslibere og Blomsterværkstedet Over Viskum/Viskum Snaps samt andre

26 blomsterhandlere. Der kan endda sagtens være mange flere, vi slet ikke har tænkt på. (skulle jeg maile en forespørgsel til øvrige medlemmer af Ældrerådet??) Vi enedes også om at udelade bedemands- og begravelsesfirmaer. Med venlig hilsen - Bent PS! Jeg har aftalt med Michael fra AD Media, at de går i gang med at shanghaje annoncører, når vi har mailet vores tillægsliste og undtagelser til dem. Jeg tror det vil give os et lidt bedre overblik over mulige lokale annoncører, hvis vi spørger, om øvrige Ældreråds medlemmer har nogle gode forslag. Svar venligst, om I synes, jeg skal sende en forespørgsel rundt.

27 Bilag: 5.1. Rev. Udkast til kvalitetsstandard for personlig og praktisk hjælp 2014 Udvalg: Viborg Ældreråd Mødedato: 07. maj Kl. 9:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

28 Indhold Forord 2 Hvor henvender jeg mig? 3 1. Generel information 1.1 Overordnede mål, kvalitetsmål og opfølgning Rehabilitering Teknologi og hjælpemidler Visitationsproces ved pleje, praktisk hjælp og 6 trænings ansøgninger 1.5 Valgfrihed og tilkøbsydelser Iværksættelse af hjælp servicemål Hvornår udføres hjælpen? Fleksibilitet 8 2. Kvalitetsstandarder 2.1 Træning og aktiviteter Træning Aktiviteter Forebyggelse og sundhedsfremme Forbyggende hjemmebesøg Tilpasset styrketræning for 80+ årig Hjælpemidler og teknologi Hjælpemidler og forbrugsgoder Personlig pleje og praktisk hjælp Personlig pleje Praktisk hjælp Ernæring Madservice Sygepleje Omsorgstandpleje Psykisk pleje og omsorg Aflastning/afløsning Midlertidige pladser Bolig Almene ældreboliger Plejeboliger Specialiserede plejeboliger 19 Lovgrundlag Serviceloven, lovbekendtgørelse nr. 254 af 20. marts Sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 913 af 13/07/ Almenboligloven, jf. lovbekendtgørelse nr af 21. august Funktionsniveauer Funktionsniveauer 23 1

29 Forord Som formand for Ældre- og Sundhedsudvalget er jeg glad for at kunne præsentere den nye kvalitetsstandard for Kvalitetsstandarden beskriver det politisk besluttede serviceniveau, for borgere i Viborg Kommune, der har behov for hjælp. Kvalitetsstandarden er tænkt som en måde at give dig en enkel og klar information om, hvilken hjælp du kan forvente at få. Kvalitetsstandarden er også et redskab for dig til at vide, hvilke krav og forventninger kommunen stiller til sine egne og de private leverandørers medarbejdere. Formålet med at yde hjælp efter serviceloven, er at fremme dine muligheder for at klare dig selv, eller at lette din daglige tilværelse med den nødvendige hjælp, så du som borger får mulighed for at opleve og bidrage til en bedre livskvalitet. Målet med Viborg Kommunes indsats er, at du så vidt muligt kan klare dig selv i hverdagen og dermed få et bedre liv. Målet er at vi sammen begrænser, udskyder eller helt fjerner dit behov for hjælp. Hvis der, selv med støtte, træning og hjælpemidler, alligevel er ting, du ikke selv kan klare, kan du få den nødvendige hjælp. Den hjælp som ydes fra Viborg Kommune skal sigte mod at øge dine ressourcer og livskvalitet. Vi forventer at du er indstillet på at deltage aktivt og motiveret til, i det omfang det er muligt, blive selvhjulpen igen. Viborg Kommune har igangsat projektet En borger Et forløb. Projektet bygger på den rehabiliterende tankegang, som tager udgangspunkt i borgerens ønsker og prioriteter og tilrettelægges ud fra de ressourcer borgeren har. Målet er, at borgeren oplever sammenhæng i den samlede tværfaglige indsats, og at medarbejderne arbejder ud fra fælles mål, fælles viden og gensidig respekt. Projektet følger således Viborg Kommunes grundtanker om at sætte borgeren i centrum og at kommunens service og hjælp skal være udviklende for borgeren. Viborg Kommune arbejder målrettet med at integrere hjælpemidler, forbrugsgoder og omsorgsteknologier i den rehabiliterende indsats. Der foretages forsat store investeringer indenfor omsorgsteknologi. Viborg Kommune har et etisk kodeks for velfærdsteknologi, hvor der blandt andet er fokus på livskvalitet mennesket i centrum. Det er vigtigt i indførelsen af omsorgsteknologiske løsninger, at vi dels sikrer et arbejdsmiljøforbedrende sigte for kommunens medarbejdere, dels øger borgerens selvhjulpenhed og dermed bidrager til øget livskvalitet. Med venlig hilsen Mette Nielsen Formand for Ældre- og Sundhedsudvalget Hvor henvender jeg mig? 2

30 Visitation, Sundhed og Omsorg Prinsens Allé Viborg sikkervisi@viborg.dk Vi vil gerne kommunikere med borgerne via mail, men det skal være via digital post på borger.dk eller e- boks. Herfra kan borgeren nemt og sikkert skrive til det offentlige - og kommunen kan skrive sikkert til borgeren. Af sikkerhedsmæssige grunde bør der aldrig afsendes fortrolige eller personfølsomme oplysninger i en almindelig . Det gælder f.eks. cpr-nummer, helbredsoplysninger eller økonomiske oplysninger. Kommunen vil gerne opfordre alle til at få en digital postkasse på borger.dk. Den har mange fordele; borgeren kan bl.a. opbevare al digital post fra en lang række banker, forsikringsselskaber og energi- og teleselskaber. Det er muligt at få besked via sms eller , når der kommer ny digital post. Pr. 1. november 2014 skal alle borgere have en digital postkasse, hvor de kan modtage sikker digital post. Borgere kan fritages fra kravet om digitale postkasser. Kommunen kan vejlede om kriterierne for fritagelse. Kontaktoplysninger: Kontaktteam for borgere i Bjerringbro, Rødkærsbro, Ørum, Møldrup, Skals og Houlkær Pleje og praktisk hjælp: Hjælpemidler: Kontaktteam for borgere i Viborg By, Karup, Frederiks Pleje og praktisk hjælp: Hjælpemidler: Telefontræffetider Visitationen træffes mellem kl på hverdage, hvor borgeren vil blive betjent af en administrativ visitator. Ved behov kan kontaktvisitator efterfølgende kontakte borgeren. Ved henvendelse bliver der oplyst om sagsgang og sagsbehandlingstid. Behandlingen af borgerens sag vil forgå ved en visitationssamtale. Her vil visitator i samarbejde med borgeren afdække behovet for hjælp. Visitationsprocessen beskrives i afsnit

31 1.1.Overordnede mål, kvalitetsmål og opfølgning Overordnede målsætninger for praktisk hjælp, personlig pleje og omsorg. Inden for området praktisk hjælp, personlig pleje og omsorg arbejdes der sundhedsfremmende og rehabiliterende. Når borgeren tildeles indsatser, laves en samlet vurdering af borgerens behov og hvilke opgaver borgeren helt eller delvist selvstændigt kan udføre. Kvalitetsmål Viborg Kommunes overordnede kvalitetsmål er følgende: At borgerne oplever og forstår at der arbejdes for at styrke egenomsorg og evne til at kunne klare sig selv At indsatsen leveres efter det overordnede formål med tildelingen At borgerne er tilfredse med de ydelser, de modtager At borgerne er tilfredse med de medarbejdere, der leverer ydelserne At ydelserne bliver iværksat inden for de givne tidsfrister At borgeren oplever en sammenhængende og koordineret indsats Opfølgning Opfølgning på kvalitetsmålene kan ske ved: Stikprøvekontrol Egenkontrol Tilfredshedsundersøgelser Revisitation Værdier Det tilstræbes, at borgeren oplever kontakten med kommunen som respektfuldt. Medarbejderne skal udvise situationsfornemmelse og altid være venlige og imødekommende over for borgeren og dennes pårørende. Hjælpen til den enkelte borger tilrettelægges, så vidt det er muligt, således at den udføres af den/de samme medarbejdere. Medarbejderne har tavshedspligt. Tavshedspligten ophører ikke, selv om medarbejderen skifter job Rehabilitering Et grundlæggende mål for indsatsen i Viborg Kommune er at øge den enkelte borgers livskvalitet ved at være så selvhjulpen som muligt. På denne baggrund arbejdes der målrettet i samarbejde med borgeren og eventuelle pårørende om at genvinde og vedligeholde borgerens færdigheder. Mange borgere kan gennem forskellige indsatser fastholde deres nuværende funktionsniveau, lige som mange borgere kan genvinde tabte færdigheder. I den rehabiliterende tilgang tilrettelægges den visiterede indsats som et samarbejde mellem borgeren og eventuelle pårørende og medarbejderne. Der er tale om en indsats i en tidsafgrænset periode. Der tages udgangspunkt i det der giver mening for den enkelte borger. Medarbejdernes opgave er at træne, støtte og vejlede borgeren til at opnå de mål, de har for deres hverdag og ud fra medarbejdernes faglige viden. Hos de borgere, der vurderes at have mulighed for at øge deres færdigheder eller fortsat at vedligeholde nuværende færdigheder, vil borgeren blive visiteret til en indsats, hvor træning, vejledning og støtte indgår. 4

32 1.3. Teknologi og hjælpemidler Viborg Kommune arbejder målrettet med at integrere hjælpemidler, forbrugsgoder og omsorgsteknologier i indsatsen. Det vil således altid blive undersøgt, om hjælpemidler, forbrugsgoder og omsorgsteknologier, kan anvendes til at fremme målet om at gøre en borger mere selvhjulpen og uafhængighed af andres hjælp. Hos de borgere, hvor der vurderes at være udviklingsmuligheder, vil hjælpemidler, forbrugsgoder og omsorgsteknologier i samråd og dialog med borgeren blive tænkt ind i forhold til de indsatser, den enkelte borger får tildelt, ud fra såvel faglige som økonomiske overvejelser. Nogle forbrugsgoder vil være så almindelige, at de kan betragtes som sædvanligt indbo. Hvilke forbrugsgoder, der indgår i sædvanligt indbo, vil løbende ændres i takt med samfundsudviklingen. Viborg Kommune arbejder målrettet med udvikling, afprøvning og implementering af omsorgsteknologiske løsninger. Udviklingen går stærkt, og der kommer løbende nye og bedre muligheder, som skal afprøves. Omsorgsteknologi kan være rettet direkte mod den enkelte borger, eksempelvis toiletter med indbygget skyl og tørrefunktion, men det kan også være mere rettet mod medarbejderne, eksempelvis teleskærme med mulighed for hurtig kontakt til borgerne. Uanset formålet med at anvende omsorgsteknologier, så er det vigtigt at udnytte alle de muligheder omsorgsteknologier giver og dermed understøtte arbejdet med at gøre borgerne mere selvhjulpne og uafhængig Visitationsproces ved ansøgning om pleje, praktisk hjælp og trænings Som udgangspunkt ansøger borgeren om hjælp via borger.dk. Ansøgning kan dog også ske ved henvendelse til Visitation Sundhed og Omsorg. Behandlingen af ansøgningen vil foregå ved en visitationssamtale. Samtalen kan foregå enten ved en telefonsamtale, i hjemmet eller ved at borgeren besøger rådhuset. Aftales der besøg, anbefales det, at borgeren inviterer pårørende, bekendte eller en frivillig bisidder med til besøget. I samtalen afdækker visitator sammen med borger, hvilke begrænsninger borger oplever. Herefter opfordres borgeren til at redegøre for sine ønsker og prioriteringer i forhold til oplevede begrænsninger i hverdagen. Visitator udarbejder en faglig vurdering af borgerens samlede funktionsniveau. Til dette benyttes 5 funktionsniveauer. Beskrivelse og illustration af disse funktionsniveauer kan findes bagerst i kvalitetsstandarden. I Viborg Kommune anvendes visitationsværktøjet Fælles Sprog II. Dette er et redskab, der er med til at sikre ensartethed og samme forståelse mellem visitation og leverandør i forhold til den målrettede borgerrettede indsats. På baggrund af borgerens oplysninger, relevante oplysninger fra bisidder og evt. fagpersoner samt den faglige vurdering, udarbejder visitator en samlet faglig vurdering. På baggrund af denne og med udgangspunkt i kvalitetsstandarden og serviceloven træffer visitator en afgørelse i sagen om tildeling af pleje og praktisk hjælp, træning, sygepleje og hjælpemidler m.v. Visitator udarbejder et afgørelsesbrev eller et aftaleskema til borgeren, hvor der beskrives, hvilke hjælp/ indsatser borgeren har fået bevilget og hvilke formål der er med hjælpen/ indsatserne. Ved tildelingen af indsatser lægges vægt på: Hvad borgeren selv kan gøre? Evt. ved brug af omsorgsteknologi og hjælpemidler. Er der andre i husstanden (f.eks. ægtefælle, samboende og voksne hjemmeboende børn), der kan udføre opgaven? At hjælpen ydes som hjælp til selvhjælp Hvad skal medarbejderne gøre sammen med eller for borgeren? 5

33 Den hjælp, borgeren kan få, er et supplement til de opgaver, borgeren eller andre i husstanden ikke selv kan klare. Målet er, at borgeren selv bliver i stand til at klare så meget selv som muligt. I forhold til denne målsætning vurderer visitator også, om hjælpen til borgeren kan gives som hjemmetræning, hjælpemidler eller ny teknologi, således at borgeren bevarer evnen til at klare sig selv længst mulig. Ved akut opstået behov for hjælp vil den nødvendige hjælp blive iværksat midlertidigt. Derefter vil visitationen indhente den nødvendige information til en faglig vurdering af, hvad borgeren har ret til og behov for. Sagsbehandlingstider fremgår af kommunens hjemmeside Klagemulighed Viborg Kommune håber naturligvis, at borgerne er tilfredse med hjælpen. I tilfælde hvor borgeren er utilfreds med kvaliteten af den hjælp som modtages, skal borgeren rette henvendelse til leverandøren. Ønsker borgeren at klage over en afgørelse, skal borgeren kontakte Visitation Sundhed og Omsorg, senest 4 uger efter modtagelsen af afgørelsen. Visitator vil herefter genbehandle sagen. Hvis visitator fastholder afgørelsen, sender Viborg Kommune sagen til behandling i Ankestyrelsen, senest 4 uger efter modtagelsen af klagen Valgfrihed, tilkøbsydelser og egenbetaling Valgfrihed i forbindelse med hjemmehjælp Borgere der bor i eget hjem uden for et plejecenter, har mulighed for selv at vælge, hvem der skal levere hjemmehjælp eller madservice. Der kan vælges mellem Viborg Kommune og et antal private leverandører, der er godkendt af Viborg Kommune. I forbindelse med bevilling af hjemmehjælp og madservice oplyser visitator om godkendte leverandører og udleverer informationsmateriale. Informationen kan også fås ved henvendelse til Visitation Sundhed og Omsorg og på Viborg Kommunes hjemmeside. Er borgeren udelukkende visiteret til midlertidig hjælp, er det altid Viborg Kommune, der leverer ydelsen. Tilkøbsydelser Private leverandører må levere tilkøbsydelser. Såfremt borgeren indgår aftale med den private leverandør om tilkøbsydelser, skal borgeren selv betale ydelsen. En sådan aftale vil være kommunen uvedkommende og uden økonomisk forpligtigelse for kommunen. Viborg Kommune har gennem sin status som frikommune fået mulighed for at levere tilkøbsydelser. Egenbetaling For visse ydelser opkræves betaling Madservice, forplejning, rengøringsartikler og vask m.v. er brugerbetalt Visse kørselsordninger er omfattet af brugerbetaling Oplysning om aktuelle priser og takster kan findes på Viborg Kommunes hjemmeside Iværksættelse af hjælp servicemål Personlig pleje Iværksættes hurtigst muligt og senest 5 hverdage efter visitationen Kan ydes hele døgnet alle ugens dage Kan som hovedregel ikke aflyses 6

34 Praktisk hjælp (rengøring, tøjvask) Iværksættes hurtigst muligt og senest 12 dage efter visitationen Udføres som udgangspunkt i dagtimerne på hverdage I tilfælde af aflysning ydes erstatningshjælp inden for 5 dage Hjælp til indkøb og vareudbringning Iværksættes hurtigst muligt og senest 7 hverdage efter visitation Udføres i udgangspunktet i dagtimerne på hverdage Madservice Iværksættes hurtigst muligt og senest 7 hverdage efter visitationen Maden kan fravælges helt eller for en kortere periode Til- og framelding af maden skal ske til leverandøren senest dagen før inden kl Kontaktinformation skal fremgå af det udleverede materiale fra leverandøren Træning Iværksættes hurtigst muligt og senest 7 hverdage efter visitation Udføres som udgangspunkt i dagtimerne på hverdage Sygepleje Iværksættes hurtigst muligt og senest 7 hverdage efter lægeordination Udføres hele døgnet alle ugens dage Ydelsen kan ikke aflyses Forsinkelse og aflysninger Hvis hjælpen forsinkes mere end en time i forhold til det aftalte tidspunkt, skal borgeren kontaktes telefonisk. Leverandøren må ikke aflyse hjælp til personlig pleje og madservice. Hvis hjælpen undtagelsesvis udebliver så kontakt først din leverandør Hvornår udføres hjælpen? Hvornår udføres hjælpen? Hjælpen udføres kun, når borgeren er til stede i hjemmet. Det er derfor vigtigt at melde afbud til leverandøren, hvis man ikke er hjemme, bortrejst eller indlagt på tidspunktet for et aftalt besøg. Afbud skal meldes senest kl dagen før. Hvis der ikke er meldt afbud, vil leverandøren, af hensyn til borgerens sikkerhed, kontakte de pårørende. Hvis dette ikke er muligt, vil leverandøren sende bud efter en låsesmed. Udgiften til låsesmeden betales af borgeren Fleksibilitet Fleksibel hjemmehjælp Der er mulighed for at vælge en anden hjemmehjælpsydelse end den, der er truffet aftale om. Valgfriheden består i, at borgeren helt eller delvist kan bytte en ydelse til fordel for en anden ydelse, det kunne f.eks. være, at borgeren ønsker at få rengjort et skab indvendigt, har behov for hjælp pga. en særlig mærkedag eller ønsker hjælp til julepyntningen. Det er stadig leverandøren, der har det overordnede ansvar for, at den hjælp, der er aftalt, også bliver udført. Det er vigtigt, at leverandøren sammen med borgeren vurderer, hvornår og i hvilken sammenhæng den visiterede hjælp tilsidesættes for anden hjælp. Leverandøren registrerer, at ydelsen er byttet (bytteydelse). Hvis den visiterede hjælp fravælges eller byttes 7

35 med en anden ydelse, kan der ikke klages over, at den fravalgte hjælp ikke er udført. Hvis den visiterede hjælp gentagne gange fravælges eller byttes med en anden ydelse, kan der være tale om, at visitationen bør foretage en ny vurdering af behovet for hjælp. 2. Kvalitetsstandarder 2.1. Træning og aktiviteter Viborg Kommune har pligt til at lave en koordineret og effektiv træningsindsats i forhold til den enkelte borger, og kan tilrettelægge dette på tværs af lovgivning og sektorer. Sikring af koordinerede og sammenhængende forløb er vigtig for Viborg Kommune, for at øge den enkelte borgers livskvalitet ved at være så selvhjulpen som muligt Træning Serviceloven 86, stk. 1 og 2 Sundhedsloven 140 og 140A Hvem kan modtage indsatsen? Borgere, der midlertidigt har mistet færdigheder eller ændret funktionsniveau forårsaget af sygdom, og som ikke behandles i tilknytning til en sygehusindlæggelse. Borgere, der som følge af naturlig aldringsproces eller kronisk sygdom, er i særlig risiko for at miste færdigheder, og som derfor har behov for at opretholde eller forebygge yderlige tab af færdigheder, og som samtidig ikke er i stand til at benytte almindelige motionstilbud. Hvad er formålet med indsatsen? At styrke borgerens egne ressourcer, så tabte færdigheder derved genvindes At den enkelte gennem en øget tværfaglig indsats genvinder sin funktionsevne At borgeren bevarer eller forbedrer sin selvhjulpenhed ved at lære at bruge egne ressourcer Hvad er indsatsens omfang? De enkelte træningsforløb er fleksible, intensive og tilpasses den enkelte borgers behov. Serviceniveau Træning foregår på lokalcenter fortrinsvis på hold Træningen kan i særlige tilfælde foregå individuelt i center eller under midlertidigt ophold Ydelsen er målrettet og gives i en tidsbegrænset periode Genoptræning 140 Kommunen tilbyder genoptræning til personer, der efter udskrivning fra sygehus har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning, og har fået en genoptræningsplan. Vederlagsfri fysioterapi 140 A Kommunen tilbyder vederlagsfri fysioterapi, i henhold til gældende lovgivning, til svært fysisk handicappede. Ordningen omfatter en afgrænset gruppe af personer med kroniske og progressive sygdomme. Der kræves lægehenvisning. Ydelsen leveres enten af kommunale fysioterapeuter eller praktiserende fysioterapeuter. Ydelsernes omfang er bestemt i overenskomst for vederlagsfri fysioterapi, og foregår som udgangspunkt på hold. 8

36 Aktiviteter Serviceloven 79 I Viborg Kommune er der decentral visitation til aktiviteter. Det betyder, at det er aktivitetspersonalet, der træffer afgørelse om, hvorvidt borgeren har behov for støtte og vejledning til at gennemføre aktiviteten. De nærmere oplysninger kan findes på Viborg Kommunes hjemmeside. Hvem kan modtage indsatsen? Borgere som har behov for støtte og vejledning til at gennemføre aktiviteter Hvad er formålet med indsatsen? At opretholde borgerens fysiske og psykiske funktionsniveau samt sociale kompetencer Hvilke aktiviteter kan indgå i indsatsen? Gymnastik Gåture Sang og musik Madlavning Håndarbejde Serviceniveau Aktiviteterne forgår i aktivitetscentre og på plejecentrene. Der tages udgangspunkt i borgerens behov og interesser. Aktiviteterne afvikles i grupper. Borgeren afholder selv udgifter til materialer og forplejning. Der kan ud fra en konkret faglig vurdering tilbydes kørsel til aktivitetstilbuddet. Der er egenbetaling hertil. Nærmere oplysninger herom kan findes på Viborg Kommunes hjemmeside Forebyggelse og sundhedsfremme Forebyggende hjemmebesøg Serviceloven 79 a Hvem kan modtage indsatsen? Alle borgere over 75 år, der ikke allerede modtager personlig pleje og praktisk hjælp, tilbydes forebyggende hjemmebesøg Hvad er formålet med indsatsen? Besøgene er forebyggende, og tilrettelægges efter borgernes individuelle behov. Hvilke aktiviteter indgår i indsatsen? Tilbud om hjemmebesøg med udgangspunkt i kost, rygning, alkohol og motion Serviceniveau Borgere, der er fyldt 75 år, modtager en gang om året brev med tilbud om et forebyggende hjemmebesøg. Borgere, der modtager både personlig pleje og praktisk hjælp, modtager ikke tilbuddet Hjælp til styrketræning for 75+ årige Sundhedsloven 119 stk. 2 9

37 Hvem kan modtage indsatsen? 75+årige med behov for personlig hjælp under styrketræning i motionscenter/klinik. Borgere der ikke modtager støtte til genoptræning efter anden lovgivning. Borgere der kan styrketræne 2-3 gange om ugen. Hvad er formålet med indsatsen? At borgeren via styrketræning modvirker alders- og inaktivitetsbetingede forandringer At borgeren bliver i stand til at selvtræne. Hvilke aktiviteter indgår i indsatsen? Personlig hjælp omkring træningsudstyret. Borgeren afholder selv udgiften til kontingent til motionscenter og transport Hjælpemidler, forbrugsgoder og teknologi Hjælpemidler Serviceloven 112, 113 Hvem kan modtage indsatsen? Borgere, med en varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når hjælpemidlet/forbrugsgodet: 1) i væsentlig grad kan afhjælpe følgerne af den nedsatte funktionsevne 2) i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet, eller 3) er nødvendigt for at den pågældende kan udøve et erhverv Hvad er formålet med indsatsen? At borgere får mulighed for at leve en så normal og selvstændig tilværelse som mulig At borgere i størst mulig grad gøres uafhængige af andres bistand i dagligdagen Hvilke aktiviteter indgår i indsatsen? Rådgivning, vejledning, afprøvning, instruktion og tilpasning. Der ydes støtte til udskiftning og reparation af hjælpemidler. Der ydes ikke støtte til udskiftning og reparation af forbrugsgoder. Serviceniveau Der ydes hjælp til anskaffelse af det bedst egnede og billigste hjælpemiddel. Hjælpen ydes som udlån, kontantydelse eller udleveres som naturalhjælp. Der ydes hjælp til anskaffelse af forbrugsgoder, med et beløb svarende til 50 % af prisen på et standardprodukt. Der ydes ikke hjælp til anskaffelse af forbrugsgoder, der normalt indgår i sædvanligt indbo Personlig pleje og praktisk hjælp I Viborg Kommune arbejdes der med fem retningsgivende formål, som fokuserer på, hvad der overordnet er hensigten med den samlede indsats og i hvilken retning man forventer at påvirke borgerens samlede funktionsevne over tid. Det retningsgivende formål fastsættes i et samarbejde mellem visitator og borger ud fra: 10

38 borgers ønsker og prioriteter for fremtiden visitators faglige vurdering af, hvad der er muligt, relevant og nødvendigt at gøre. Det retningsgivende formål er dynamisk og ændres over tid. De 5 retningsgivende formål: At udrede borgers funktionsevne At etablere kontakt til borger At udvikle borgers funktionsevne At fastholde borges funktionsevne At lindre og understøtte borgers funktionsevne Personlig pleje Serviceloven 83 Hvem kan modtage indsatsen? Borgere som midlertidigt eller varigt har brug for hjælp til personlig pleje på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Hvad er formålet med indsatsen? At hjælpe borgeren til igen at varetage egen pleje eller dele af den. Bidrage til at sikre borgerens velvære, livskvalitet og værdighed, så borgeren fastholder flest mulige færdigheder Hvilke aktiviteter indgår i indsatsen? Hjælp, støtte og vejledning til den nødvendige personlige pleje hos borgeren Hjælp, støtte og vejledning til kropsbårne hjælpemidler Indsatsen kan bl.a. indeholde: Bad inkl. hårvask, mundpleje, negleklipning og barbering Personlig hygiejne, herunder hudpleje af- og på-klædning toiletbesøg, herunder bleskift, kateter og stomipleje forflytning, herunder vending og lejring hjælp til kropsbårne hjælpemidler bl.a.: høreapparater briller proteser Serviceniveau Der kan tilbydes hjælp til personlig pleje fra én gang om ugen og op til flere gange i døgnet efter behov. Tidspunktet for hjælpens udførelse planlægges i et samarbejde mellem borger og leverandør under hensyntagen til arbejdets tilrettelæggelse og borgerens ønsker Praktisk hjælp 11

39 Servicelovens 83 Vareudbringning Hvem kan modtage indsatsen Borgere, der på grund af midlertidig eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne ikke er i stand til at handle. Vareudbringning kan gives, hvis der ikke er andre i husstanden, der kan udføre opgaven (f.eks. ægtefælle, samboende eller voksne hjemmeboende børn). Hvad er formålet med indsatsen At sikre at borgeren har de nødvendige dagligvarer til brug i husholdningen Hvilke aktiviteter indgår i indsatsen Udbringning af bestilte dagligvarer Serviceniveau Der bringes varer ud én gang om ugen Indkøb Hvem kan modtage indsatsen? Borgere, der på grund af midlertidigt eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, ikke er i stand til at bestille varer eller sætte varer på plads. Hjælp til indkøb kan gives, hvis der ikke er andre i husstanden, der kan udføre opgaven (f.eks. ægtefælle, samboende eller voksne hjemmeboende børn). Hvad er formålet med indsatsen? At borgeren igen bliver i stand til at varetage indkøb eller dele af den At sikre at borgeren har de nødvendige dagligvarer til brug i husholdningen Hvilke aktiviteter indgår i indsatsen? Bestilling af dagligvarer Hjælp/støtte til udarbejdelse af indkøbsliste Sætte varer på plads Serviceniveau Der ydes hjælp til indkøb af dagligvarer én gang om ugen. Hjælpen ydes som udgangspunkt på hverdage i dagtimerne Rengøring Hvem kan modtage indsatsen? Borgere som midlertidigt eller varigt er ude af stand til at varetage de nødvendige opgaver i forbindelse med rengøring pga. nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Hjælp til rengøring gives, hvis der ikke er andre i husstanden (f.eks. ægtefælle, samboende eller voksne hjemmeboende børn), der kan udføre opgaven. Hvad er formålet med indsatsen? At borgeren igen bliver i stand til at varetage rengøringen eller dele af den. At bidrage til at boligen og sengetøjet holdes rent i samarbejde med borgeren, så borgeren fastholder flest mulige færdigheder Hvilke aktiviteter indgår i indsatsen? Hjælp til rengøring er inden for hjemmets vægge og kan omfatte følgende opgaver: Tørre støv af Støvsugning 12

40 Gulvvask i de rum, hvor det er påkrævet Aftørring i badeværelse og køkken Skift af sengelinned Øvrige opgaver De enkelte opgaver er nærmere defineret som følgende: Tørre støv af - På vandrette flader, vindueskarme, borde og hylder med tilbehør (dog ikke hvor der står meget nips eller bøger). Støvsugning - Opgaven løses ved manuel støvsugning eller robotstøvsugning efter en konkret individuel vurdering. Gulvvask - Med gulvskrubbe/moppe, vand og rengøringsmidler Aftørring - Med vand og rengøringsmidler Øvrige opgaver - Består bl.a. af at vande blomster, lufte ud og vaske hjælpemidler. Serviceniveau Der ydes hjælp til nødvendig hverdagsrengøring hver 14. dag, som udgangspunkt på et areal svarende til en 2-værelses lejlighed (ca. 67 m2), med fokus på de fem brugsrum; køkken, stue, badeværelse, soveværelse og entre, men altid på baggrund af en individuel vurdering. I helt særlige tilfælde kan der ydes ekstra rengøring, som f.eks. af helbredsmæssige årsager eller ved specielle hygiejniske behov. Hjælpen ydes som udgangspunkt i dagtimerne på hverdage. Tøjvask Hvem kan modtage indsatsen? Borgere som midlertidigt eller varigt er ude af stand til at varetage de nødvendige opgaver i forbindelse med tøjvask pga. nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Hjælp til tøjvask kan gives hvis der ikke er andre i husstanden (f.eks. ægtefælle, samboende eller voksne hjemmeboende børn), der kan udføre opgaven. Hvad er formålet med indsatsen? At bidrage til at borgeren igen bliver i stand til at varetage tøjvask eller dele af den. At borgeren har rent tøj til rådighed. Hvilke aktiviteter indgår i indsatsen? Vask af tøj i hjemmet eller på fælles vaskeri Hjælp til at sortere, pakke og bestille afhentning af tøj til vaskeri Tørretumbling, ved behov ophængning og nedtagning af tøj Lægge tøj sammen Lægge tøj på plads Serviceniveau Tøjvask ydes én gang om ugen eller hver 14. dag. Hjælpen ydes som udgangspunkt i dagtimerne på hverdage Ernæring Serviceloven 83 Hvem kan modtage indsatsen? Borgere som midlertidigt eller varigt er ude af stand til at varetage opgaver i forbindelse med anretning og 13

41 indtagelse af mad og drikke. Hvad er formålet med indsatsen? At borgeren tilbydes en ernæringsmæssigt rigtig kost, så borgeren fastholder flest mulige færdigheder Hvilke aktiviteter indgår i indsatsen? Færdigtilberedning af klargjort mad (eksempelvis hjælp til opvarmning af mad) Smøre mad Anretning af mad Hjælp til indtagelse af mad og drikke Afrydning og opvask efter måltid. Hjælp til opvarmning af mad sker som hovedregel med mikrobølgeovn som borgeren selv anskaffer. Serviceniveau Indsatsen er behovsbestemt efter en individuel konkret vurdering. Viborg Kommune har tilknyttet kostvejledere, der kan give borgere generel kostvejledning og vejledning i forhold til borgeres specifikke ernæringssituation Madservice Serviceloven 83 Hvem kan modtage indsatsen? Borgere der på grund af midlertidig eller varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke selv kan tilberede mad. Hvad er formålet med indsatsen? Formålet er at sikre, at borgeren får en ernæringsmæssig rigtig kost efter nationale standarder. Hvilke aktiviteter indgår i indsatsen? Levering af præfabrikeret mad hos borgeren Serviceniveau Levering afhængig af leverandørens produktionsform og borgerens ønsker. Det kan eksempelvis være daglig levering af varm mad eller ugentlig levering af præfabrikeret mad Sygepleje Sundhedsloven 138 Hvem kan modtage indsatsen? Borgere med lægeordineret hjemmesygepleje og med behov for sygepleje. Borgere der har brug for omsorg og almen sundhedsvejledning afpasset efter den enkeltes behov. Borgere der har behov for komplekse og/ eller akutte sygeplejeydelser. Hvad er formålet med indsatsen? At gennemføre, observere og følge op på lægeordinerede undersøgelser og behandlinger. At identificere og iværksætte forebyggende sygeplejeydelser i forhold til fysisk, psykisk og socialt behov. At forebygge uhensigtsmæssige indlæggelser på hospitalet. 14

42 Hvilke aktiviteter indgår i indsatsen? Lægeordineret undersøgelse og behandling samt visiterede sygeplejeydelser: Råd og vejledning om sundhedsforhold Forebyggelse og sundhedsfremme Ernæring/kostvejledning Målrettede pædagogiske opgaver Psykisk pleje og omsorg Hjælp til kropsbårne hjælpemidler Hudpleje Sårpleje Støttestrømper Kateter- og stomi-pleje Behandling; relateret til vejrtrækning, kredsløb, udskillelse og bevægeapparat Væsketerapi Medicinadministration; herunder bestilling af medicin (til stabil medicinering tilbydes dosisdispensering og til ustabil medicinering ydes medicinadministration egenbetaling til doseringsæsker) Pleje af døende Injektionsgivning Smertebehandling Hjemmedialyse Serviceniveau Der kan udføres sygepleje efter behov hele døgnet alle ugens dage. Viborg Kommune har etableret akut-team, der skal arbejde på at forhindre uhensigtsmæssige indlæggelser. Akutteamet råder over akutpladser, hvor borgere kan få ophold fra 3 til 5 dage i stedet for indlæggelser Omsorgstandpleje Sundhedsloven 131 Hvem kan modtage indsatsen? Borgere, der kun vanskeligt kan benytte de almindelige tandplejetilbud på grund af nedsat førlighed eller vidtgående fysisk eller psykisk handicap. Hvad er formålet med indsatsen? At tilbyde tandpleje til voksne, som ikke kan benytte almindelige tandplejetilbud. Hvilke aktiviteter indgår i indsatsen? Almen og individuel forebyggelse af sygdomme i tand-, mund og kæberegion. Hjælp til mundhygiejne, herunder oplysning og instruktion i tandpleje til den enkelte borger og til relevant omsorgspersonale. Undersøgelse af tand-, mund- og kæberegionens sundhedstilstand. Behandling af symptomer, sygdomme og funktionsforstyrrelser i tand-, mund- og kæberegion, således at denne bevares i god funktionsdygtig stand under hensyntagen til den enkeltes samlede tilstand. Serviceniveau Tandpleje efter behov Leverandør Den kommunale tandpleje Pris 15

43 Der kan opkræves egenbetaling til omsorgstandpleje. Viborg Kommune har besluttet, at almindelige undersøgelser og mindre behandlinger er gratis, og at der opkræves en egenbetaling ved større behandlinger. Egenbetalingen kan max. udgøre 475 kr. årligt (2014 priser/reguleres årligt) Psykisk pleje og omsorg Serviceloven 83 Hvem kan modtage indsatsen? Borgere med betydelig nedsat psykisk funktionsevne, herunder: Psykisk syge borgere Borgere med demenssygdomme Borgere med hjerneskade Hvad er formålet med indsatsen? At hjælpe borgeren til at mestre hverdagen og bevare evnen til at drage omsorg for eget liv. At vejlede og støtte borgeren i at udføre hverdagens aktiviteter og rutiner. At vejlede og støtte borgeren i at drage omsorg for eget liv. Hvilke aktiviteter indgår i indsatsen? Vejledning og støtte til at strukturere og gennemføre dagens aktiviteter. Serviceniveau Ydelsen er behovsbestemt efter en individuel vurdering Aflastning/afløsning Serviceloven 84 Hvem kan modtage indsatsen? Ægtefælle, forældre eller andre nære pårørende, der passer en person med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Hvad er formålet med indsatsen? Formålet er at yde aflastning/afløsning til den person, der hjælper et svækket familiemedlem. Hvilke aktiviteter indgår i indsatsen? Tilbud om et dagcenterophold Tilbud om hjælp til praktisk hjælp i hjemmet (Ex. Rengøring, tøjvask, vareudbringning, madservice) Tilbud om afløsning i hjemmet, hvis borgeren der passes, ikke er i stand til at deltage på et dagcenterhold. Serviceniveau Der kan tilbydes aflastning på hverdage og kun i dagtimerne. Viborg Kommune råder over et antal aflastningspladser, hvor borgere kan få ophold op til tre uger i forbindelse med ægtefælles behov for ferie eller aflastning Midlertidige pladser 16

44 Serviceloven 84, stk. 2 Hvem kan modtage indsatsen? Borgere, som har et akut opstået eller midlertidig funktionsnedsættelse, der gør, at borgeren for en periode har brug for døgndækket pleje eller træning, som ikke eller kun vanskeligt kan foregå i eget hjem. Hvad er formålet med indsatsen? Formålet er at borgeren modtager et målrettet observations, trænings eller plejetilbud i en midlertidig periode på op til tre uger. I denne periode arbejdes der målrettet med, at borgeren igen kan opholde sig i egen bolig, eller det skal afklares hvilken boform borgeren i fremtiden vil have brug for. Indsatsen kan indeholde: Pleje Træning Observation Udredning Serviceniveau Ydelsen er behovsbestemt efter en individuel vurdering 2.5. Bolig Almene ældreboliger Almenboligloven 5 og 54 Hvem kan modtage indsatsen? Borgere, der på grund af nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne, har særligt behov for bolig, der er egnet til pleje og brug af hjælpemidler. Hvad er formålet med indsatsen? At give borgeren mulighed for at blive længst muligt i en egnet bolig, som understøtter og sikrer, at borgeren kan fastholde færdigheder længst muligt Plejeboliger Almenboligloven 5 og 54 Hvem kan modtage indsatsen? Borgere der på grund af betydeligt og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, har behov for omfattende hjælp eller pleje, omsorg eller behandling, og som ikke kan få dækket disse behov på anden vis. Borgere, der har et plejebehov som nødvendiggør omfattende pleje- og omsorgstilbud i døgnets 24 timer. Hvad er formålet med indsatsen? Boligen skal give mulighed for nærhed, tryghed og overskuelighed for borgeren Specialiserede plejeboliger Almenboligloven 5 og 54 Viborg Kommune har en række specialiserede plejeboliger til plejekrævende borgere med særlige behov. Denne specialisering gør det muligt at indrette afsnit, der tager højde for borgeres særlige behov. Specialiserede plejeboliger kan f. eks. være for ældre, plejekrævende borgere med: Demensdiagnose 17

45 Fysisk eller psykisk handicap Senhjerneskade Psykisk sygdom Misbrugsproblemer 18

46 Serviceloven Lov nr. 573 af 24. juni 2005, jf. lovbekendtgørelse nr. 254 af 20. marts Kommunalbestyrelsen kan iværksætte eller give tilskud til generelle tilbud med aktiverende og forebyggende sigte. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte retningslinjer for, hvilke persongrupper der kan benytte tilbuddene. Stk. 2. Afgørelser efter stk. 1 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Stk. 3. Social-, børne- og integrationsministeren fastsætter i en bekendtgørelse regler om betaling for tilbud efter stk. 1, herunder om beregningsgrundlaget for betalingen. 79 a. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde forebyggende hjemmebesøg til alle borgere, der er fyldt 75 år, og som bor i kommunen. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen tilrettelægger besøgene efter behov. Kommunalbestyrelsen skal dog tilbyde mindst ét årligt forebyggende hjemmebesøg. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan vælge at undtage de borgere, som modtager både personlig pleje og praktisk hjælp efter 83, fra ordningen om forebyggende hjemmebesøg. Stk. 4. Social-, børne- og integrationsministeren kan i samarbejde med økonomi- og indenrigsministeren fastsætte regler om de kommunale forpligtelser efter stk. 1-3, herunder om samordning med andre generelle kommunale forebyggende og aktiverende foranstaltninger. 83. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde 1) personlig hjælp og pleje, 2) hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet og 3) madservice. Stk. 2. Tilbuddene efter stk. 1 gives til personer, som på grund af midlertidigt eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke selv kan udføre disse opgaver. Stk. 3. Tilbuddene efter stk. 1 kan ikke gives som generelle tilbud efter 79. Stk. 4. Kommunen skal ved tilrettelæggelsen af pleje og omsorg m.v. for en person med en demensdiagnose så vidt muligt respektere dennes vejledende tilkendegivelser for fremtiden med hensyn til bolig, pleje og omsorg (plejetestamenter). 84. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde afløsning eller aflastning til ægtefælle, forældre eller andre nære pårørende, der passer en person med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. 19

47 Stk. 2. Kommunen kan tilbyde midlertidigt ophold til personer, der i en periode har et særligt behov for omsorg og pleje. 86. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde genoptræning til afhjælpning af fysisk funktionsnedsættelse forårsaget af sygdom, der ikke behandles i tilknytning til en sygehusindlæggelse. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp til at vedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder til personer, som på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov herfor Kommunalbestyrelsen skal yde støtte til hjælpemidler til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når hjælpemidlet 1) i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne, 2) i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet eller 3) er nødvendigt for, at den pågældende kan udøve et erhverv. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at et hjælpemiddel skal leveres af bestemte leverandører. I forbindelse med kommunalbestyrelsens indgåelse af leverandøraftaler inddrages repræsentanter for brugerne ved udarbejdelse af kravspecifikationerne. Stk. 3. Ansøgeren kan vælge leverandør af hjælpemidler, jf. dog stk. 4. Hvis kommunalbestyrelsen har indgået en leverandøraftale og ansøgeren ønsker at benytte en anden leverandør end den, som kommunalbestyrelsen har indgået leverandøraftale med, indkøber ansøgeren selv hjælpemidlet og får udgifterne hertil refunderet, dog højst med et beløb svarende til den pris, kommunen kunne have erhvervet hjælpemidlet til hos sin leverandør. Har kommunalbestyrelsen ikke indgået leverandøraftale, kan ansøgeren vælge leverandør, og støtten ydes efter regning, dog højst med et beløb svarende til prisen på det bedst egnede og billigste hjælpemiddel. Stk. 4. Ansøgerens ret til at vælge leverandør af hjælpemidler efter stk. 3 gælder ikke, hvis kommunalbestyrelsen kan stille et hjælpemiddel til rådighed, som er fuldstændig identisk med det hjælpemiddel, som ansøgeren ønsker at anskaffe fra en anden leverandør. Stk. 5. Social-, børne- og integrationsministeren kan i en bekendtgørelse fastsætte regler om 1) afgrænsningen af de hjælpemidler, hvortil der kan ydes støtte, og adgangen til genanskaffelse, 2) i hvilket omfang modtageren selv betaler en del af udgiften til anskaffelse, reparation og drift af et hjælpemiddel, 3) hvornår støtte til et hjælpemiddel kan ydes som udlån eller udleveres som naturalydelse, 4) hvorvidt der skal gælde særlige betingelser for støtte til visse hjælpemidler, herunder muligheden for udlevering af visse hjælpemidler fra en offentlig institution, og 5) hvorvidt visse hjælpemidler kan stilles til rådighed som led i et botilbud. 20

48 192 a. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde ældre, der har særligt behov for en plads på et plejehjem, jf. 192, eller for en almen plejebolig, jf. 5, stk. 2, i lov om almene boliger m.v., en sådan plads eller bolig senest 2 måneder efter optagelse på en venteliste. Stk. 2. Garantien efter stk. 1 gælder dog ikke, hvis den ældre har valgt et bestemt plejehjem eller en bestemt almen plejebolig efter reglerne i 58 a i lov om almene boliger m.v. Stk. 3. Social-, børne- og integrationsministeren fastsætter nærmere regler om optagelse på en venteliste og om frister for tilbud om en almen plejebolig eller en plejehjemsplads. Sundhedsloven Lov nr. 546 af 24. juni 2005, jf. lovbekendtgørelse nr. 913 af 13. juli Kommunalbestyrelsen har ansvaret for ved varetagelsen af kommunens opgaver i forhold til borgerne at skabe rammer for en sund levevis. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen etablerer forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne. Stk. 3. Regionsrådet tilbyder patientrettet forebyggelse i sygehusvæsenet og i praksissektoren m.v. samt rådgivning m.v. i forhold til kommunernes indsats efter stk. 1 og Kommunalbestyrelsen tilbyder forebyggende og behandlende tandpleje til personer, der på grund af nedsat førlighed eller vidtgående fysisk eller psykisk handicap kun vanskeligt kan udnytte de almindelige tandplejetilbud. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan indgå aftale med regionsrådet om, at regionsrådet varetager omsorgstandpleje for de af stk. 1 omfattede personer 138. Kommunalbestyrelsen er ansvarlig for, at der ydes vederlagsfri hjemmesygepleje efter lægehenvisning til personer med ophold i kommunen Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning til personer, der efter udskrivning fra sygehus har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning, jf. 84 om genoptræningsplaner. Stk. 2. Kommunalbestyrelsens indsats efter stk. 1 tilrettelægges i sammenhæng med de kommunale træningstilbud m.v. i henhold til anden lovgivning. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan tilvejebringe tilbud om genoptræning i henhold til stk. 1 ved at etablere behandlingstilbud på egne institutioner eller ved indgåelse af aftaler herom med andre kommunalbestyrelser, regionsråd eller private institutioner. Stk. 4. Ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætter nærmere regler om patienternes mulighed for at vælge mellem genoptræningstilbud. 21

49 140 a. Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri behandling hos en fysioterapeut i praksissektoren efter lægehenvisning. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan herudover tilbyde vederlagsfri behandling hos en fysioterapeut efter lægehenvisning ved at etablere tilbud om fysioterapi på egne institutioner eller ved indgåelse af aftaler herom med andre kommunalbestyrelser eller private institutioner. Stk. 3. Ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætter regler om behandling efter stk. 1 og 2 og om patientens mulighed for at vælge mellem fysioterapitilbud. Almenboligloven Lov nr. 374 af 22. maj 1996, jf. lovbekendtgørelse nr af 21. august Almene ældreboliger er: 1) Boliger, der ved kommunalbestyrelsens tilsagn om offentlig støtte efter denne lov er mærket som almene ældreboliger. 2) Kommunale og regionale ældreboliger, som har modtaget støtte efter den tidligere lov om boliger for ældre og personer med handicap. 3) Ældreboliger, der den 31. december 1996 tilhørte et almennyttigt boligselskab og er etableret med støtte efter den tidligere lov om boliger for ældre og personer med handicap. 4) Lette kollektivboliger, der den 31. december 1996 tilhørte et almennyttigt boligselskab og er etableret med støtte efter tidligere love om boligbyggeri. 5) Ældreboliger, der omdannes til almene ældreboliger i medfør af 2, stk. 3. 6) Lette kollektivboliger, der omdannes til almene ældreboliger i medfør af 2, stk. 4. 7) Almene familieboliger, der i forbindelse med Landsbyggefondens tilsagn om støtte til ombygning efter 91, stk. 1, mærkes som almene ældreboliger. 8) Boliger, der samtidig med kommunalbestyrelsens tilsagn om offentlig støtte til ombygning efter 115, stk. 1, nr. 6 og 7, mærkes som almene ældreboliger. 9) Boliger i eksisterende udlejningsejendomme og parcelhuse, der erhverves af en almen boligorganisation med henblik på omdannelse til alment byggeri og udlejning som ældreboliger. 10) Almene familie- og ungdomsboliger, som kommunalbestyrelsen og boligorganisationen aftaler fremover skal mærkes som almene ældreboliger. 11) Boliger, der er opført med offentlig støtte efter lov om byfornyelse og mærket som almene ældreboliger. 22

50 12) Boliger etableret af selvejende ældreboliginstitutioner i henhold til det tidligere kapitel 9 a, jf. lovbekendtgørelse nr. 857 af 8. august ) Tidligere institutionspladser i plejehjem og beskyttede boliger, som omdannes til ustøttede almene plejeboliger efter 143 i. 14) Friplejeboliger, som ministeren for by, bolig og landdistrikter efter lov om friplejeboliger godkender afhændet med henblik på anvendelse som almene ældreboliger. Stk. 2. Plejeboliger er almene ældreboliger, hvor der til den samlede bebyggelse hører servicearealer for personer med behov for omfattende service og pleje efter lov om social service. Stk. 3. Almene ældreboliger kan etableres som bofællesskaber, når kommunalbestyrelsen senest samtidig med tilsagnet beslutter, at boligerne skal indrettes som individuelle eller kollektive bofællesskaber. Et bofællesskab skal bestå af mindst 5 boenheder. Kommunalbestyrelsen kan dog i ganske særlige tilfælde godkende, at bofællesskabet består af mindst 3 boenheder. Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1, nr. 7, 8 og 10, finder tilsvarende anvendelse ved ommærkning til almene ældreboligbofællesskaber. Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at almene ældreboliger fremover anvises som almene ældreboligbofællesskaber. Stk. 6. Servicearealer er arealer, der anvendes til omsorgs- og servicefunktioner, der normalt ikke vil foregå i en selvstændig bolig, og som indrettes i umiddelbar tilknytning til almene ældreboliger eller ældreboliger, der tilhører en selvejende institution, med henblik på overvejende at betjene beboerne i disse boliger. 54. Almene ældreboliger, der ejes af en almen boligorganisation, skal udlejes til ældre og personer med handicap, der har særligt behov for sådanne boliger. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at boligerne skal udlejes til andre boligsøgende, såfremt de pågældende boliger ikke kan udlejes til den berettigede personkreds. Ved ledighed skal boligerne på ny søges udlejet til den berettigede personkreds. Kommunalbestyrelsen udøver anvisningsretten. Den kommune, som efter 115, stk. 3, har givet tilsagn om støtte til ombygning af et plejehjem beliggende i en anden kommune til almene ældreboliger, udøver anvisningsretten til disse ældreboliger. Stk. 2. Almene ældreboliger, der er indrettet med henblik på at betjene personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, skal af den almene boligorganisation udlejes til denne personkreds. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at boligerne skal udlejes til den personkreds, der er nævnt i stk. 1, 1. pkt., hvis boligerne ikke kan udlejes til personkredsen, der er nævnt i 1. pkt. Kommunalbestyrelsen udøver anvisningsretten, jf. dog 185 b, stk. 3. Stk. 3. Almene ældreboliger, der indrettes som bofællesskaber, kan ud over den berettigede personkreds, jf. stk. 1 og 2, udlejes til personer, der er i familie med eller har en særlig tilknytning til den berettigede personkreds. Det er dog en forudsætning, at bofællesskabet i det væsentlige udlejes til den berettigede personkreds. Stk. 4. Kommunen betaler lejen (boligafgiften) fra det tidspunkt, fra hvilket den ledige bolig er til rådighed for kommunalbestyrelsen, og indtil udlejning sker. Kommunen garanterer endvidere for boligtagerens kontraktmæssige forpligtelser over for ejendommens ejer til at istandsætte boligen ved fraflytning. 23

51 FUNKTIONSNIVEAU 0. Ingen / ubetydelige begrænsninger. Borgeren er selvstændig og har ikke behov for person assistance for at udføre aktiviteten. FUNKTIONSNIVEAU 1. Lette begrænsninger Borgeren er den aktive part og kan med let personassistance udføre aktiviteten. FUNKTIONSNIVEAU 2. Moderate begrænsninger. Borgeren er den aktive part og kan under forudsætning af Moderat personassistance udføre aktiviteten. FUNKTIONSNIVEAU 3. Svære begrænsninger Borgeren deltager og kan under forudsætning af omfattende personassistance udføre aktiviteten. FUNKTIONSNIVEAU 4. Totale begrænsninger Borgeren er ude af stand til at udføre aktiviteten og har behov for fuldstændig personassistance. 24

52 Bilag: 5.2. uddybning af økonomiske konsekvenser af ændring af kvalitetsstandarder vedr. støvsugning Udvalg: Viborg Ældreråd Mødedato: 07. maj Kl. 9:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

53 Uddybning af økonomiske konsekvenser af ændret kvalitetstandard vedr. støvsugning Den foreslåede ændring af kvalitetsstandarden vedrørende ydelsen rengøring betyder, at den besparelse, der tidligere er stillet i udsigt ikke kan opnås, da det forventes, at færre borgere tilvælger støvsugning med robotstøvsuger. Forvaltningen har udarbejdet nedenstående scenarier, der beskriver de økonomiske konsekvenser af ændringen; et best-case scenarie (1), et gennemsnitligt scenarie(2) og et worst-case scenarie (3). Scenarierne tager udgangspunkt i situationer, hvor forskellige antal borgere vælger robotstøvsugning frem for manuel støvsugning og hvor et forskelligt antal borgere, der tidligere har fravalgt støvsugning med robotstøvsuger, i stedet ønsker støvsugning udført manuelt. Scenarie 1 Dette scenarie tager udgangspunkt i: at der i de kommende år sker en stigning i antallet af borgere, der frivilligt vælger en robotstøvsuger og, at ingen af de borgere, der i øjeblikket har fravalgt støvsugning, igen ønsker støvsugning udført manuelt. Denne udvikling vil medføre et fald i udgifterne til praktisk bistand og en stigning i udgifter til hjælpemidler, idet en del af de borgere, der vælger robotstøvsugning modtager et tilskud til anskaffelse af robotstøvsugeren. Denne udvikling medfører i 2015 og 2016 en besparelse på hhv kr. og kr. Disse besparelser skal holdes op i mod de tidligere skitserede besparelser i 2015 og 2016 på hhv kr. og kr. Scenarie 2 I dette scenarie forudsættes: en mindre positiv udvikling i antallet af borgere der vælger robotstøvsugning frem for manuel støvsugning. Det vil sige, at antallet af borgere ikke stiger så meget som i scenarie 1. at et antal af de borgere, der i øjeblikket har fravalgt støvsugning med roboststøvsuger, i stedet ønsker manuel støvsugning. Hvis kvalitetsstandarden ændres må det forudses, at de personer, som er blevet frataget deres manuelle støvsugning (på grund af de ikke ville modtage rengøring via en robotstøvsuger) vil henvende sig på ny. Når færre borgere tilvælger robotstøvsugning, resulterer det i en mindre årlig besparelse på praktisk bistand men også en mindre udgift på hjælpemiddelkontoen. Der vil desuden ske en stigning i udgiften til praktisk bistand som følge af, at et antal borgere, der hidtil ikke har modtaget støvsugning, nu vælger ydelsen. Dette scenarie medfører i 2015 og 2016 en besparelse på hhv kr. og kr.

54 Disse besparelser skal holdes op i mod de tidligere skitserede besparelser i 2015 og 2016 på hhv kr. og kr. Scenarie 3 I dette scenarie forudsættes det: at tilvæksten i antallet af borgere der ønsker støvsugning med robotstøvsuger er den samme i de kommende år, som den har været i at der sker en stigning i antallet af borgere, der tidligere har fravalgt eller ville fravælge støvsugning, men nu tilvælger manuel støvsugning. Denne udvikling betyder (i forhold til scenarie 1 og 2) en endnu mindre besparelse på praktisk bistand og en mindre udgift på hjælpemiddelkontoen, idet færre borgere modtager tilskud til anskaffelsen af robotstøvsugere. Desuden sker der en større stigning i udgiften til praktisk bistand som følge af, at et større antal borgere, der hidtil ikke har modtaget støvsugning, nu vælger ydelsen. Denne udvikling medfører i 2015 og 2016 en merudgift på hhv kr. og kr, som skal holdes op mod de tidligere skitserede besparelser i 2015 og Som ovenstående viser, er der en betydelig usikkerhed i forhold til, hvilke støvsugningsydelser borgerne vil vælge og i hvilket omfang. Afhængig af efterspørgslen på ydelserne vil det sandsynligvis resultere i et beskedent merforbrug. Dertil kommer behovet for at finde alternativ finansiering af de tidligere skitserede besparelser i 2015 og 2016 på hhv kr. og kr.

55 Bilag: 6.1. Mål og Midler Ældre og Sundhedsudvalget.pdf Udvalg: Viborg Ældreråd Mødedato: 07. maj Kl. 9:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

56 Mål og Midler Ældre- og Sundhedsudvalget Budget Ældre- og Sundhedsudvalget har i 2014 et samlet nettodriftsbudget på 1.031,7 mio. kr. Budgettet udgør 20,0 % af Viborg Kommune samlede driftsudgifter. Udvalgets nettodriftsudgifter fordelt på politikområder (i mio. kr.) 365,3 666,4 Viborg er en foregangskommune. Gennem nytænkning, dialog og et levende demokrati går vi nye veje og skaber unikke resultater. Viborg er en kommune, hvor borgerne trives, lever sundt og aktivt med adgang til en mangfoldighed af kultur-, fritids- og naturoplevelser. Politikker Tværgående politikker Byrådet vedtog den 31. august 2011 en revideret 2. udgave af Forebyggelses- og sundhedspolitikken. Sektorpolitikker På Ældre- og Sundhedsudvalgets område er der ikke vedtaget sektorpolitikker. Ældre- og Sundhedsudvalget har vedtaget strategiplaner for udvikling af de enkelte fagområder i perioden 2011 til Året 2014 vil således blive præget af implementering af de indsatsområder, der er vedtaget i strategiplanerne. Ældreområdet Sundhedsområdet Kvalitetsstandarder De lovbestemte kvalitetsstandarder udgør rammen for tildeling af en række ydelser inden for Ældreområdet og beskriver det politisk besluttede serviceniveau. Vision Visionen for Viborg Kommune udpeger nogle pejlemærker for indsatsen på socialområdet:, jf. Visionen for Viborg Kommune: Viborg er en kommune med gode muligheder for at bo, uddanne sig og arbejde. I kvalitetsstandarderne har alle borgere således mulighed for at se, hvilke tilbud Viborg Kommune leverer samt hvilke rettigheder og pligter de har som borgere. Strategiplaner Budget

57 Mål og Midler Ældreområdet Fokusområder i 2014 Fokusområder er de faglige og økonomiske mål/indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetperioden. De udvælges ud fra politiske målsætninger, ny lovgivning eller aktuelle udfordringer. Den demografiske udvikling og ressourcetildeling Det er velkendt, at vi står over for en demografisk udfordring. De næste mange år vil der blive flere ældre og særligt antallet af +80-årige vil blive øget markant. Gruppen af 80+ årige vokser med ca personer i Viborg, hvilket svarer til en stigning på ikke mindre end 60 % over de næste 15 år. I forbindelse med budgetforliget for 2012 blev der besluttet en ny beregningsmetode, for tildeling af demografimidler, der tager højde for den stigende levealder og den tilsvarende forventede forbedring i sundhedstilstanden. Ældreområdet kan allerede nu mærke det øgede behov for demografimidler. På trods af mange forskellige tiltag for at reducere adgangen til og tildelingen af hjælpen, falder antallet af borgere i systemet ikke og kun i begrænset omfang tildeles der mindre hjælp. Uden de beregnede demografimidler vil Ældreområdet på trods af de mange tiltag og initiativer ikke umiddelbart kunne opretholde det nuværende serviceniveau. I implementeres ledelsesinformationssystem, der vil kunne hjælpe med at afdække effekter af vores forskellige tiltag samt afdække efterspørgslen efter hjælp. Neurorehabilitering Toftegården I neurorehabiliteringen på Toftegården yder vi en helhedsorienteret indsats hvor neuropædagogiske aktiviteter, socialt liv og medborgerskab vægtes højt. Indsatsen tager udgangspunkt i en helhedsorienteret individuel proces ud fra anvisninger i forløbsprogrammerne, MTV rapporten, sundhedsaftalerne, Den Danske Kvalitetsmodel, samt ICF klassifikationer Der er etableret et stærkt netværk bl.a. med Universiteter, uddannelsesinstitutioner, regionale tilbud samt private aktører. Fremadrettet vil der være fokus på forøgelse af nye borgere samt oprettelse af et dagtilbud, kompetenceudvikling samt stort forskningsprojekt vedrørende hjernemad. Der er udarbejdet kompetencekort/effektmåling af kompetenceudvikling, og der vil være fortsat fokus på effektmåling af neurorehabilitering. I 2014 vil ombygningen af Valmuevej og Syrenvej stå færdig og dermed vil kapaciteten være udvidet fra 8 pladser til 13 pladser på Neurorehabilitering Toftegården. Den fremtidige ældrebolig I Strategiplanen for Sundhed & Omsorg har man følgende målsætning vedrørende temaet Boformer: Der skal sikres et differentieret og fleksibelt udbud af tidssvarende boliger, der afspejler borgernes forskellige behov og ønsker, bl.a. udfra nærhedsprincippet og mestring af eget liv. Sammen med boligselskaberne har Viborg Kommune med udgangspunkt i en innovativ proces fokus på mulighederne for at mindske presset på nye ældre- og plejeboliger på sigt. Målet er bl.a. at en større gruppe af ældre borgere ønsker og kan blive boende (længere) i de almene boliger og dermed reducere presset på nye boliger. Kodeordene er i den forbindelse fleksibilitet, indretning og tilgængelighed. Arbejdet har bl.a. resulteret i en Social Partnerskabsaftale mellem Socialudvalget og boligselskaberne. Aftalen vil løbende blive justeret med nye tiltag og projekter. Demens Der arbejdes på en afdækning af behovet for 84 tilbud, set i forhold til behovet for midlertidige og aflastningspladser. I øjeblikket ses en øgning af søgningen på 84 pladserne, svarende til den forventede stigning af antallet af borgere med demens. Afdækning skal dels afklare behovet for pladser, deres geografiske placering samt hvordan vi kan lave fleksible løsninger, som også udnytter ressourcerne bedst muligt. I forhold til Demenscentret, arbejdes der med organiseringen, set i forhold til adskillelsen fra Liselund, samt den fortsatte udvikling af Demenscenter Viborg, herunder kompetence udvikling, teknologi, pårørende skoler og fo- Budget

58 Mål og Midler Ældreområdet kus på organiseringen samt styrkelse af nøglepersonerne. Endvidere arbejdes der med en afdækning af behovet for midlertidige demenspladser fremadrettet, ligesom der arbejdes med at etablere et specialiseret demenstilbud for særligt udadreagerende borgere. Aktivt Hverdagsliv Der er i 2013 taget de første skridt til at tænke hverdagsrehabilitering ind på plejecentrene specielt i forhold til de allerede igangsatte initiativer med implementering af levebo-miljø og træningsprojekt. Fremadrettet er der fokus på at alle medarbejdere indenfor hjemmeplejen kan anvende en borgercentreret tankegang i opgaveløsningen. Der er i hvert distrikt udpeget en gruppe medarbejdere, der arbejder som hjemmetrænere i forhold til de rehabiliterende indsatser. Endvidere skal der sikres rammer så den samlede indsats koordineres på tværs af de strategiske ledelsesområder. Velfærdsteknologi I Viborg Kommune investeres der aktivt i velfærdsteknologi og i perioden har Byrådet afsat 30 mio. kr. på investeringsoversigten. Den overordnede målsætning for Viborg Kommune er således en øget anvendelse af IT teknologier og teknologiske hjælpemidler inden for ældreplejen. I øjeblikket implementeres, afprøves og testes forskellige teknologier og hjælpemidler ude på plejecentrene og i borgernes eget hjem. I 2014 har området fokus på selvhjulpenhed og teknologier der kan understøtte borgernes egenmestring. Omsorgsteknologi indenfor ældreområdet er sammentænkt med Handicap, Psykiatri og Udsatte. Budget

59 Mål og Midler Ældreområdet Målsætninger og indsatsområder Her gengives mål/indsatsområder fra vedtagne politikker og strategier samt øvrige mål/indsatsområder, der vedtages i forbindelse budgettet. Her gengives de målsætninger og indsatsområder fra Strategiplan for Sundhed & Omsorg, som er aktuelle i Borgeren i centrum fleksibilitet i opgaveløsningen Målsætning: Der skal skabes øget smidighed og sammentænkning af indsatsen for den enkelte borger. Indsatsen skal bygge på samarbejde, fleksibilitet og individuelt tilpassede tilbud Integreret samarbejdsmodel fra pilotfase til driftsfase Rehabilitering og Mestringsevne mestring af eget liv i fokus Målsætning: Fokus er at videre udvikle den kompenserende og plejende hjælp til en rehabiliterende indsats for der igennem at sikre, at mestringsevnen hos den ældre borger styrkes og bevares længst muligt Aktivt Hverdagsliv - fokus på at opstille mål med borgeren Ny Omsorgsteknologi Målsætning: Der skal i også i de kommende år sikres fokus på implementering og integration af omsorgsteknologi og teknologiske hjælpemidler i ældreplejen, bl.a. med henblik på større fleksibilitet og mestringsevne hos borgerne samt for at imødegå fremtidens udfordringer omkring arbejdsmiljø og rekruttering nye teknologier implementeres og afprøves i stor stil i driften Den kommunale sundhedsindsats Målsætning: Der skal skabes sammenhæng mellem Servicelov og Sundhedslov for derigennem at sikre en koordineret og sammenhængende indsats i forhold til de kommunale sundhedsopgaver Etablering af nyt og samlet Sundhedscenter, som skal medvirke til at fremme sundhed og livskvalitet for borgerne Ernæring som en integreret del af det samlede tilbud Målsætning: Ernæring skal ses som en integreret del af det samlede tilbud i ældreplejen og herigennem skal ernæring i samarbejde med øvrige tiltag være med til at styrke borgernes generelle sundhedstilstand samt mestringsevne Boformer Implementering af ny kostpolitik Målsætning: Der skal sikres et differentieret og fleksibelt udbud af tidssvarende boliger, der afspejler borgernes forskellige behov og ønsker bl.a. ud fra nærhedsprincippet og mestring af eget liv Implementering af levebo-miljø vil fortsætte i 2014 og 2015 Fokus på demensindsatsen Målsætning: Der skal skabes rammer der kan bidrage til, at kommunens borgere med en demenssygdom får et værdigt liv med udgangspunkt i en styrkelse af den enkeltes ressourcer og kompetencer og, at den enkelte borger kan bevare sin identitet, sine færdigheder samt netværk længst muligt Videnscenter omkring demensindsatsen videreudvikles Den attraktive arbejdsplads Målsætning: Der skal skabes attraktive arbejdspladser i udvikling med god ledelse, kompetente medarbejdere et godt fysisk og fysisk arbejdsmiljø, bl.a. ved kompetenceudvikling og vidensdeling på tværs i organisationen Der er fokus på både det fysiske og psykiske arbejdsmiljø samt kompetenceudvikling Budget

60 Mål og Midler Ældreområdet Effektmål i Der udarbejdes tre til fem effektmål på hvert politikområde. Effektmål er målbare målsætninger, som retter fokus på effekten af kommunens ydelser for borgerne og samfundet. Mindsket behov for hjælp til hjemmeboende borgere Fokus er at udvikle den kompenserende og plejende hjælp til en rehabiliterende indsats for derigennem at sikre, at mestringsevnen hos den ældre borger styrkes og bevares længst muligt. Plejebehovet set i lyset af den demografiske udvikling, nødvendiggør den øgede rehabiliterende indsats. Alle hjemmeboende borgere der modtager personlig og praktisk hjælp, får i dag i gennemsnit 2,93 timers hjælp pr. uge. Målet er at mindske dette gennemsnit i 2014 til 2,8 timer pr. uge ,8 timer Måling af effekten på den fysiske funktionsnedsættelse efter endt neurorehabiliteringsforløb Der forventes en gennemsnitlig forbedring af borgerens funktionsniveau på 25 % i 2014 Tidlig opsporing i forhold til demens for at kunne give den rette indsats Det er vigtigt at personer med demens identificeres så tidlig som muligt i demensforløbet, så der kan ske en tidlig udredning og en iværksættelse af den rigtige behandling og tilbud kan igangsættes. Det forventes at demenskonsulenterne i 2014 har kontakt med 120 borgere 25 % 120 borgere Budget

61 Mål og Midler Ældreområdet Budgetramme Budgetramme fordelt på hovedområder Beløb i kr. og i 2014-priser Resultat 2012 Budget 2013 Budget 2014 Budget 2015 Budget 2016 Budget 2017 Kommunal genoptræning og vedl. træning Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede Forebyggende indsats for ældre og handicappede Hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning og befordring Øvrige I alt Budget

62 Mål og Midler Ældreområdet Nøgletal Nettodriftsudgifter fordelt på hovedområder (1.000 kr., 2014 P/L) Udvikling i udgifter fra 2008 til 2017 (1.000 kr., 2014 P/L) Bemærkning: er realiseret forbrug er det oprindelige budget Regnskabsresultatet i 2008 afspejler bl.a. konsekvensen af kommunesammenlægningen pr. 1. januar 2007 samt store forskydninger i betalinger til og fra kommuner. Resultatet i 2009 foranlediger et reduktionskatalog, som efterfølgende får virkning fra 2011 og frem. Der er i rammen fra 2014 til 2017 indregnet demografimidler på 10,0 mio. kr. for Samtidig er rammen reduceret med 4,8 mio. kr. i 2014 stigende til 8,0 mio. kr. i Reduktionerne er tværgående rammebesparelser og konsekvens af prioriteringskatalog. Fra 2015 til 2017 er den forventede demografiregulering indregnet i budgettet som en foreløbig pulje under Økonomiudvalget. Budget

63 Mål og Midler Ældreområdet Budgetforudsætninger Udvikling i pris og mængde (1.000 kr., 2014 P/L) Pris (nettoudgift) i kr. Mængde Totale nettoudgifter i kr Ældreområdet Regnskab 2012 Budget 2013 Budget 2014 Regnskab 2012 Budget 2013 Budget 2014 Regnskab 2012 Budget 2013 Budget 2014 Plejecentre (pris pr. bolig) (antal boliger korr. med belægningspct.) Plejeboliger Levebo Integreret madtilbud Demensboliger Specialområdet (Bytoften, Møllehuset og Åbrinken) Midlertidige pladser Øvrige udgifter på plejecentre Friplejeboliger Hjemmeplejen (pris pr. visiteret time) (antal visiterede timer) Personlig pleje Praktisk hjælp Øvrige driftsudgifter Hjemmeplejen Private leverandører (pris pr. visiteret time) (antal visiterede timer) Personlig pleje hverdag Personlig pleje øvrig tid Praktisk hjælp Budget

64 Mål og Midler Ældreområdet Pris (nettoudgift) i kr. Mængde Totale nettoudgifter i kr Ældreområdet Regnskab 2012 Budget 2013 Budget 2014 Regnskab 2012 Budget 2013 Budget 2014 Regnskab 2012 Budget 2013 Budget 2014 Mellemkommunal refusion (pris pr. person) (antal personer) Betaling til andre kommuner Betaling fra andre kommuner Friplejeboliger Madservice Viborg (pris pr. kostenhed) (antal kostenheder) Udbringning, udgifter Udbringning, indtægter Plejecentre, udgifter Plejecentre, indtægter Øvrige nettoudgifter I alt Budget

65 Mål og Midler Ældreområdet Øvrige nettoudgifter uden pris-/mængdeforudsætninger (1.000 kr., 2014 P/L) Totale nettoudgifter i kr. Regnskab 2012 Budget 2013 Budget Driftsikring af boligbyggeri (lejetab) Begravelseshjælp Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning Omsorgstandpleje Andre sundhedsudgifter Indtægter fra den centrale refusionsordning Ældreboliger Pleje og omsorg m.v. af ældre og handicappede Forebyggende indsats for ældre og handicappede Plejehjem og beskyttede boliger Hjælpemidler Plejevederlag og hjælp til sygeartikler o.lign. ved pasning af døende i eget hjem Hjælpemiddelservice Servicejob Øvrige sociale formål I alt Budget

66 Mål og Midler Ældreområdet Forklaring af budgetforudsætninger Udvikling i pris og mængde Ved budgetlægningen til 2014 og overslagsårene er regnskabsresultatet fra 2012 og budgetopfølgningen pr. 31. marts 2013 brugt som grundlag ved tilretningen af budgetterne. Plejecentre: Socialudvalget godkendte den 27. november 2012 en plan for udrulning af levebo-miljøer i Viborg Kommune. Planen afspejler sig i en nedgang af antal plejeboliger på 134 boliger og en tilsvarende stigning i boliger med integreret madtilbud. Antallet af friplejeboliger stiger fra 2013 til 2014 med 34 pladser fordelt på 20 pladser på Klejtrup Friplejehjem og 14 pladser på Friplejehjemmet Sct. Kjeldsgården. Det er samlet set en stigning i udgifterne på 14,4 mio. kr. fra regnskab 2012 til forventet udgift i 2014, og en forventet stigning i indtægterne fra andre kommuner på 4,2 mio. kr. i samme periode. Hjemmepleje (privat og kommunal): Der er budgetteret med et samlet fald i visiterede timer på timer og et forventet fald i udgifterne på 9,2 mio. kr. fra regnskab 2012 til forventet udgift i Væsentlige ændringer i budgettet Indenfor budgetrammen: Der er i budgetrammen foretaget følgende større ændringer: I driften er der budgetudvidelser i forbindelse med nye tiltag: Indførsel af teknologiske hjælpemidler ved levering af ydelsen rengøring implementering af forebyggende tiltag En borger et forløb og konsekvenser af mad og måltidspolitikken Måltidsvenner. Desuden arbejdes der med at tilpasset antallet af social- og sundhedselever efter de nye reducerede takster og ændret personkreds vedrørende præmie og bonus. Efterfølgende er det præciseret fra Kommunernes Landsforening, at der i forbindelse med ansættelser efter 1. januar 2014 ikke udbetales præmie og bonus. Denne udfordring er ikke indarbejdet i budgetrammen. Budgettet til friplejeboliger er forholdsvis øget med 34 pladser. Derudover er et stigende antal timer til private leverandører af personlig og praktisk hjælp og en nettotilgang vedrørende mellemkommunale betalinger ligeledes indarbejdet. Budgettet til lejetab er hævet. De samlede tilretninger indenfor budgetrammen er placeret på en rammereguleringskonto under politikområdet og udgør budgetudfordringer på et merforbrug på 21,1 mio. kr. Mellem politikområderne: Der er samlet set omplaceret 3,8 mio. kr. fra politikområdet Sundhed til politikområdet Ældre. Beløbet er fra 2015 faldende til 1,6 mio. kr.. Lov- og cirkulæreprogrammet: Opgaven omkring høreapparater er overgået til Regionen og politikområdet er i den forbindelse reduceret med 9,8 mio. kr. Budgetforlig: Udvidelser: Der er indarbejdet 10,0 mio. kr. til den demografiske udvikling i Det forventede provenu omkring diverse udbud i forbindelse med moderniseringsaftalen til budget 2013 er tilbageført med 2,2 mio. kr. Der er afsat 0,5 mio. kr. i 2014 stigende til 2,0 mio. kr. i 2017 til drift af Rehabiliteringscenter Klosterhaven og Klostertoften. Budget

67 Mål og Midler Ældreområdet Samlet er politikområdet forhøjet med 13,6 mio. kr. stigende til 14,2 mio. kr. i Reduktioner/prioriteringskatalog: Rammebesparelser og tværgående besparelser udgør samlet en reduktion af området med 5,0 mio. kr. stigende til 8,2 mio. kr. i Demografiregulering Demografireguleringen tager udgangspunkt i det indeværende års budget, der reguleres for følgende faktorer: Udviklingen i antal ældre. Det skønnes at der til 2014 samlet set bliver en stigning i målgruppen på i alt 477 personer fordelt med årige og 90 personer over 80 år. Udviklingen i plejetyngde blandt de ældre, da de over 80 årige gennemsnitligt kræver mere hjælp end de årige. Ændringen i levealder og forbedret sundhedstilstand. Der tages i beregningen højde for at levealderen stiger, og at tidspunktet for hjælp forventes at ændre sig tilsvarende. Efterregulering. Ved mængdereguleringen af budget 2014 bruges det forventede befolkningstal den 1. januar 2014 ifølge befolkningsprognosen pr Det reelle antal Budget borgere i 2014 kan naturligvis afvige fra befolkningsprognosen. Der foretages derfor en efterregulering. Efterreguleringen for 2014 indarbejdes i demografiberegningen for budget , således budget 2014 ikke ændres midt i budgetåret. Faste udgifter reguleres ikke. Det drejer sig om dele af ledelsen og de fleste varekøb og tjenesteydelser. Ressourcetildelingsmodeller Bestiller-/udfører model for Viborg Kommune BUM-modellen (Bestiller-, Udfører-, Modtag modellen) er en grundlæggende organisationsmodel, hvor myndighedsfunktionen er adskilt fra udførerdelen. BUM-modellen er en visitationsmodel, hvor visitation, styring af ressourcer, kvalitetssikring og tilsyn er i fokus. Hovedopgaverne for henholdsvis myndigheden og udførerdelen i en BUM-model er opsummeret nedenfor: Myndighed: Budgetansvar Visitation, kvalitetssikring og tilsyn Indgåelse af kontrakter Udarbejdelse af kvalitetsstandarder og modtagelse af klager Udførerdel: Driftsansvar Leverancesikkerhed overfor brugerne Planlægning af visiterede ydelser Dokumentation af leverede ydelser

68 Mål og Midler Sundhedsområdet Fokusområder i 2014 Overskriften for fokus i 2014 er konsolideringen og fortsat udvikling af det nære sundhedsvæsen med sigte på et kommunalt sundhedsvæsen som et kompetent tredje ben i trekanten bestående af hospital, praktiserende læger og kommuner. Sundhedsområdet er specielt i kommunal økonomisk sammenhæng, idet langt hovedparten af økonomien er knyttet til finansiering/medfinansiering af aktiviteter i det regionale sundhedsvæsen og i den primære sundhedssektor % af budgettet vedrører ydelser disponeret udenfor den kommunale organisation. Samarbejde med sundhedsvæsenet En betydelig udfordring er derfor samarbejdet med hospital, praktiserende læger og øvrige aktører om praksis for henvisninger til ydelser samt et tæt samarbejde om benyttelse af de kommunale sundhedstiltag, som kan forebygge indlæggelse, besøg mv. En særskilt udfordring i samarbejdet med øvrige sundhedsaktører er en manglende sammenhæng i de respektive aktørers økonomiske incitamenter. Dette vanskeliggør en effektiv indsats for at reducere aktivitetsniveau og dermed udgifterne. De operationelle indsatser vil i 2014 i særlig grad været rettet en god start og drift af sundhedscenter og rehabiliteringscenter. Sundhedscenter Sundhedscenteret på Toldboden slår dørene op primo 2014, og dermed dannes en samlet ramme omkring en række af kommunens sundheds- og træningstilbud til borgerne. Med sundhedscenteret og sundhedssatellitterne skabes med afsæt i moderne og indbydende fysiske rammer omkring kendte tilbud om genoptræning, sygepleje, rehabilitering og forebyggelsestilbud en ny - og fælles - platform for at tænke og udvikle nye forebyggelses- og sundhedstilbud. Rehabiliteringscenter Det andet store indsatsfelt vil være Rehabiliteringscenteret på Klosterhaven/Klostertoften, hvor der i et samlet center sammentænkes en tilbudsvifte, som blandt andet rummer trænings- og genoptræningsfunktion, aflastningspladser, akutstuer og stillestuefunktion mv. De to operationelle indsatser illustrerer det særegne forhold omkring sundhedsområdets økonomi, at denne er tæt koblet til politikområdet ældre. Hvor sundhedsområdets økonomi primært finansierer/medfinansierer ydelser disponeret og udført af eksterne aktører, så er den overvejende del af kommunens egne sundhedsinitiativer finansieret på ældreområdet og udført af den kommunale sygepleje, Akut-team, træningsenheden mv. Budget

69 Mål og Midler Sundhedsområdet Målsætninger og indsatsområder Strategiplanen er udarbejdet ud fra et ønske om at skabe de bedst mulige rammer og vilkår for borgere indenfor Sundhed & Omsorgsområdet i Viborg Kommune. På opstartsseminaret for strategiplanen satte deltagerne ord på de værdier, der skal ligge til grund for de indsatser og tiltag, der skal udvikles indenfor Sundhed & Omsorgsområdet i de kommende år: Borgerne skal i centrum og der skal skabes borgernære løsninger Indsatsen skal bygge på samarbejde, fleksibilitet og individuelt tilpassede tilbud Indsatsen skal sigte mod Rehabilitering og Mestring af eget liv Pårørende og netværk er en vigtig ressource Der skal være rum og mod til nytænkning og innovation Vi skal skabe rammer der styrker den enkelte borgers mestringsevne, bl.a. via øget fokus på omsorgsteknologi og hjælpemidler. Målsætning: Der skal skabes sammenhæng mellem Servicelov og Sundhedslov for der igennem, at sikre en koordineret og sammenhængende indsats i forhold til de kommunale sundhedsopgaver. Styrke og udbygge den kommunale sundhedsindsats, bl.a. via etablering af Sundhedscenter Styrke funktionerne forebyggelse, borgernære tilbud, akutfunktioner og tidlig opsporing Oprettelse af akutpladser, akutteam samt samling af de midlertidige pladser Etablering af kommunal visitation på sygehuset, samt oprettelse af delestillinger med regionen Styrket samarbejde og vidensdeling på tværs af sundhedssektoren, herunder sygehus, praktiserende læger mv. Vi skal altid sætte ind med det mindst indgribende tilbud tilpasset borgerens behov Vi skal sætte fokus på forebyggelse og tidlig indsats I anbefalingerne beskrives bl.a. følgende initiativer: Budget

70 Mål og Midler Sundhedsområdet Effektmål i Her gengives mål/indsatsområder fra vedtagne politikker og strategier samt øvrige mål/indsatsområder, der vedtages i forbindelse budgettet. Reduktion af forebyggelige indlæggelser blandt de 65+ årige Reduktion årligt på 10 % i antallet af forebyggelige indlæggelser blandt borgere på 65 år og ældre. (Loftet for antallet af forebyggelige indlæggelser måles med udgangspunkt i 2012 (=1.038 indlæggelser)) Styrkelse af sundhedstilstanden blandt kronikere Styrket af sundhedstilstanden blandt borgere med kronisk sygdom - KOL-, diabetes type II- og hjertekar-sygdomme. (Måles via de praktiserende lægers registrering af værdier på 4 forskellige indikatorer) Borgernes tilfredshed med information i forbindelse med kontakt til det kommunale sundhedsvæsen (Måledesign under udvikling. Sammenligningsgrundlaget er tilsvarende målinger i regionen omkring information ved kontakt med hospitalsvæsnet) Mindre end 841 forebyggelige indlæggelser Viborg Kommune skal være blandt den tredjedel af danske kommuner med de bedste værdier Målet er tilfredshed på niveau eller over den regionale score. Mindre end 756 forebyggelige indlæggelser Mindre end 681 forebyggelige indlæggelser Mindre end 613 forebyggelige indlæggelser Budget

71 Mål og Midler Sundhedsområdet Budgetramme Budgetramme fordelt på hovedområder Beløb i kr. og i 2014-priser Resultat 2012 Budget 2013 Budget 2014 Budget 2015 Budget 2016 Budget 2017 Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning Vederlagsfri behandling hos en fysioterapeut Kommunal tandpleje Sundhedsfremme og forebyggelse Øvrig I alt Budget

72 Mål og Midler Sundhedsområdet Nøgletal Nettodriftsudgifter fordelt på hovedområder (i procent) 1% 1% 6% 3% Udvikling i udgifter fra 2008 til 2017 (1.000 kr., 2014 P/L) % Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning Vederlagsfri behandling hos en fysioterapeut Sundhedsfremme og forebyggelse Øvrig Bemærkning: er realiseret forbrug er det oprindelige budget Den 1. januar 2012 trådte finansieringsomlægningen på aktivitetsbestemt medfinansiering i kraft (kommunal andel af betaling i forbindelse med bl.a. indlæggelser på sygehuse). Grundbidraget (beløb pr. indbygger) er afskaffet og den kommunale andel af betalingen for sundhedsudgifter er tilsvarende øget. Kort fortalt er udgiften nedsat under Økonomiudvalgets område, renter og bidrag og øget på politikområdet Sundhed. Budget

73 Mål og Midler Sundhedsområdet Budgetforudsætninger Udvikling i pris og mængde (1.000 kr., 2014 P/L) Pris (nettoudgift) i kr. Mængde Totale nettoudgifter i kr. Regnskab 2012 Budget 2013 Budget 2014 Regnskab 2012 Budget 2013 Budget 2014 Regnskab 2012 Budget 2013 Budget 2014 (pris pr. udskrivning) (antal udskrivninger) Stationær somatik *Stationær psykiatri (pris pr. besøg) (antal besøg) Ambulant somatik *Ambulant psykiatri (pris pr. ydelse) (antal ydelser) Praksissektoren/sygesikring (pris pr. plan) (antal planer) Genoptræning under indlæggelse (pris pr. genoptræningsplan) (antal genoptræningsplaner) Ambulant specialiseret genoptræning Kommunal og privat genoptræning (pris pr. person) (antal modtagere af fysioterapi) Vederlagsfri fysioterapi Øvrige nettoudgifter I alt *Budgetterne i 2013 for stationær og ambulant psykiatri er ikke justeret i forhold til faktiske forhold, hvilket giver nogle store forskydninger i enhedspriserne. Budgetterne er tilrettet fra Budget

74 Mål og Midler Sundhedsområdet Øvrige nettoudgifter uden pris-/mængdeforudsætninger (1.000 kr., 2014 P/L) Totale nettoudgifter i kr. Regnskab 2012 Budget 2013 Budget 2014 Fysioterapi - BUR Rammeregulering Administration Fælles kommunale-regionale forsknings- og udviklingsaktiviteter Personbefordring Sundhedsfremme og forebyggelse Psykiatrisk fysioterapi - Daghus Viborg Betalinger fra kommuner I alt Budget

75 Mål og Midler Sundhedsområdet Forklaring af budgetforudsætninger Udvikling i pris og mængde Den 1. januar 2012 trådte finansieringsomlægningen på aktivitetsbestemt medfinansiering i kraft. Grundbidraget (beløb pr. indbygger) er afskaffet og den kommunale andel af betalingen for sundhedsudgifter er tilsvarende øget. Af mængderne kan man se, at sygehusene i øjeblikket arbejder på at flytte patienter fra indlæggelser over til ambulante behandlinger. Det er specielt på psykiatrien, hvor der er en markant ændring. Gennemsnitspriserne for regnskab 2012 fremskrevet til 2014 er anvendt som prisen i 2014 pr. ydelse/indlæggelse. Dette gælder for aktivitetsbestemt medfinansiering (kommunens andel af betaling for indlæggelser og ydelser udført i Regions regi). Øvrige enhedspriser er beregnet ud fra regnskab 2012 og budgetopfølgninger i Budgetterne til indlæggelser og ambulante besøg vedrørende psykiatrien er fra budget 2014 tilrettet, så aktivitetsniveauet passer med budgettet. Væsentlige ændringer i budgettet Indenfor budgetrammen: Sundhedshuset er planlagt til at starte aktiviteter 1. januar 2014, og driften af huset er nu budgetlagt. Der er afsat budget til finansiering af styrketræning for +80 i Mellem politikområderne: Der er samlet set omplaceret 3,8 mio. kr. fra politikområdet Sundhed til politikområdet Ældre. Beløbet er fra 2015 faldende til 1,6 mio. kr. I forbindelse med indgåelse af Økonomiaftalen blev der besluttet at indarbejde et løft til sygehusaktiviteten. Viborg Kommunes andel af udvidelsen udgør 5 mio. kr. og er tilført politikområdet Sundhed. Budgetforlig: Reduktioner/prioriteringskatalog: Rammebesparelser, tværgående besparelser og prioriteringsforslag udgør samlet en reduktion af området med 2,7 mio. kr. stigende til 4,4 mio. kr. i Budget

76 Mål og Midler Forebyggelsesudvalget Fokusområder i 2014 Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitikkens indsatsområder er overordnede og tværgående. Herudover er der mange andre relevante, forebyggende og sundhedsfremmende indsatser, som allerede varetages af de forskellige forvaltningsområder. Sundhed på tværs Med indsatsområdet Sundhed på tværs ønsker Viborg Kommune at integrere arbejdet med forebyggelse og sundhedsfremme i fagforvaltningernes driftsopgaver, hvor det er muligt. F.eks. kan man med sund aldring som tema arbejde på tværs af forvaltningerne og samarbejde med civilsamfundet. KRAM KRAM (Kost, Rygning, Alkohol, Motion) er væsentlige indsatsområder, fordi disse faktorer har stor betydning for udvikling af en række folkesygdomme. Ulykkesforebyggelse Indsatsområdet Ulykkesforebyggelse spænder bredt fra forebyggelse af trafikulykker til forebyggelse af fald og andre ulykker i hjemmet. Mental sundhed Med Mental sundhed som indsatsområdesætter vi fokus på, at kommunens borgere har det godt og fungerer godt i hverdagen. Mental sundhed er et samlende begreb for trivsel og psykisk velbefindende det vi også kalder det gode liv. Budget

77 Mål og Midler Forebyggelsesudvalget Målsætninger og indsatsområder Her gengives mål/indsatsområder fra vedtagne politikker og strategier samt øvrige mål/indsatsområder, der vedtages i forbindelse budgettet. Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitikkens indsatsområder er overordnede og tværgående. Herudover er der mange andre relevante, forebyggende og sundhedsfremmende indsatser, som allerede varetages af de forskellige forvaltningsområder. Sundhed på tværs Med indsatsområdet Sundhed på tværs ønsker Viborg Kommune at integrere arbejdet med forebyggelse og sundhedsfremme i fagforvaltningernes driftsopgaver, hvor det er muligt. F.eks. kan man med sund aldring som tema arbejde på tværs af forvaltningerne og samarbejde med civilsamfundet. trivsel og psykisk velbefindende det vi også kalder det gode liv. KRAM KRAM (Kost, Rygning, Alkohol, Motion) er væsentlige indsatsområder, fordi disse faktorer har stor betydning for udvikling af en række folkesygdomme. Ulykkesforebyggelse Indsatsområdet Ulykkesforebyggelse spænder bredt fra forebyggelse af trafikulykker til forebyggelse af fald og andre ulykker i hjemmet. Mental sundhed Med Mental sundhed som indsatsområde sætter vi fokus på, at kommunens borgere har det godt og fungerer godt i hverdagen. Mental sundhed er et samlende begreb for Budget

78 Mål og Midler Forebyggelsesudvalget Effektmål i 2014 i Der udarbejdes tre til fem effektmål på hvert politikområde. Effektmål er målbare målsætninger, som retter fokus på effekten af kommunens ydelser for borgerne og samfundet Andel voksne borgere (25-79år) der er fysisk aktive 1 dag/uge. 16½ % 15 % Andel af daglig rygere (25-79år) i kommunen 18 % 15 % Andel af borgere, der har gennemført et rygestopkursus, som er røgfri efter 6 måneder Udviklet en færdig model for samarbejde med nærmiljøer i Viborg Kommune Stopraten lig det generelle niveau i Region Midt (43 % i 2011) Stopraten lig det generelle niveau i Region Midt (43 % i 2011) Målet forventes opfyldt I 2014 er beskrevet evalueringskriterier for metoden i forhold til samarbejde med nærmiljøer Målet forventes opfyldt Der vil årligt og frem til 2017 være en afprøvning og tilpasning af metoden i et udvalgt nærmiljø i kommunen Løbende målopfyldelse Løbende målopfyldelse Løbende målopfyldelse Budget

79 Mål og Midler Forebyggelsesudvalget Budgetramme Budgetramme fordelt på hovedområder Beløb i kr. og i 2014-priser Resultat 2012 Budget 2013 Budget 2014 Budget 2015 Budget 2016 Budget 2017 Sekretariat og forvaltninger I alt Budget

80 Mål og Midler Forebyggelsesudvalget Nøgletal Udvikling i udgifter fra 2008 til 2017 (1.000 kr., 2014 P/L) Bemærkning: er realiseret forbrug er det oprindelige budget Politikområdet "Forebyggelse" er præget af en projektorienteret økonomi. Dvs., at der afsættes bevillinger til konkrete opgaver som forløber over en tidsafgrænset periode. Det medfører overførsler mellem budgetår og store udsving i forbrug mellem de enkelte regnskabsår. Den årlige budgetramme er fra 2011 reduceret med kr. årligt i forbindelse med budgetreduktioner i Viborg Kommune. Budget

81 Mål og Midler Forebyggelsesudvalget Budgetforudsætninger Nettoudgifter (1.000 kr., 2014 P/L) Totale nettoudgifter i kr. Regnskab 2012 Budget 2013 Budget 2014 Forebyggelsesudvalget Førstehjælpsprojekt Tobaksforebyggelsesstrategi Sundhed på tværs - Sol/Karup Alkoholstrategi Sexsuel sundhed Sund by netværk Mental sundhed Øvrige nettoudgifter I alt Budget

82 Mål og Midler Forebyggelsesudvalget Forklaring af budgetforudsætninger Forebyggelsesudvalgets arbejdsopgaver er projektorienterede og der kan være ikke afsluttede projekter, som medfører forskydninger imellem årene. Regnskabet viser et noget højere forbrug i 2012 end der er budgetteret med i de efterfølgende år. Det skyldes, at der er overført midler fra tidligere år til 2013 til de løbende projekter. Forebyggelsesudvalget har i 2013 et budget på kr. Budgettet består af to dele. Der er kr. fra det oprindelige driftsbudget. Derudover er der et akkumuleret mindreforbug fra foregående år på kr. Forebyggelsesudvalget har besluttet at midlerne i 2013 fordeles på følgende måde: Sund By Netværket kr. Førstehjælp og hjertestartere kr. Fysisk aktivitet kr. Sundhed på tværs kr. Tobak kr. Diverse kr. Administrative udgifter kr. Nye træningsredskaber Karup kr. Det afsatte budget betegnes som et rammebeløb og kan ikke umiddelbart kobles til en mængde angivelse i aktiviteten. Budgetforliget Udvidelser: Budgetforliget 2013 har resulteret i en forøgelse af budget 2014 med kr. Midlerne er til udvidelse af driftbudgettet til et sundhedscenter. Indsatsområder 2014 Forebyggelsesudvalget prioriterer også nye indsatsområder i Budgettet anvendes til forebyggelsesarbejder, herunder konsulentbistand, mødevirksomhed, kampagner og medfinansiering af projekter og initiativer. I 2014 arbejdes bl.a. med tobaksforebyggelse, fremme af fysisk aktivitet, sund by netværk, samarbejde med civilsamfund og sundhedscenter. Regnskabsresultatet for 2012 samt budgetopfølgningen pr. 31. marts 2013 er brugt som grundlag for budgetlægningen. Budget

83 Bilag: 6.2. Anlægsbudget pdf Udvalg: Viborg Ældreråd Mødedato: 07. maj Kl. 9:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

84 Anlægsbudget for Udvalg/område: Ældre- og sundhedsudvalget Vedtaget budget Budget efter tekniske ændringer Projektnavn Udvalg/område Fagområde TOTAL Budget Budget Budget Budget Beløb Beløb Beløb Beløb Beløb TOTAL Servicearealer nyt plejecenter Ældre- og sundhedsudvalget Ældreområdet Omsorgsteknologi Ældre- og sundhedsudvalget Ældreområdet Renovering / udbygning af plejecentre Ældre- og sundhedsudvalget Ældreområdet TOTAL Kommentar

85 Anlægsbudget for Udvalg/område: Alle områder Budget efter tekniske ændringer Projektnavn Udvalg/område Fagområde Beløb Beløb Beløb Beløb Beløb TOTAL Kommentar

86 Bilag: 6.3. Procesplan for budget m høringsaktiviteter for Ældre- og Sundhedsudvalget Udvalg: Viborg Ældreråd Mødedato: 07. maj Kl. 9:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

87 Vedtaget af Økonomi- og Erhvervsudvalget 22. januar 2014 Procesplan for budget Ældre- og Sundhedsudvalget Dato Aktivitet 22. januar 2014 Økonomiudvalget planlægger budgetlægningsprocessen: Procesplan for budget Principper for fastsættelse af budgetrammer Procesplan for udarbejdelse af et prioriteringskatalog Primo marts - juni De enkelte forvaltninger og udvalg udarbejder Mål og Midler, dvs. fokusområder, effektmål og driftsbudget inden for de udmeldte rammer. De enkelte forvaltninger og udvalg udarbejder forslag til nye anlægsønsker herunder også forslag til udvidelse eller reduktion af allerede vedtagne anlægsprojekter. Det forudsættes, at forvaltningerne og/eller udvalgene gennem hele budgetforløbet frem til budgetvedtagelsen er i dialog med de respektive MED-udvalg, bestyrelser og andre aktører om budgetlægningen marts og 19. marts Fagudvalgene (4.-6. marts) og Økonomiudvalget (19. marts) planlægger budgetlægningsprocessen for egne politikområder: Særlige temaer, analyser m.v. der skal indgå i det enkelte udvalgs budgetlægning Inddragelse af interessenter i budgetlægningen Forvaltningen orienterer om de økonomiske budgetrammer på de enkelte politikområder april April Fagudvalgene drøfter budgetlægningen: bl.a. Indledende drøftelse af fokusområder og effektmål Indledende drøftelse af forslag til nye anlægsønsker I april afholder Ældre- og Sundhedsudvalget fællesmøder med: - Ældrerådet (7. april) - Bruger- og pårørenderåd (22. april) - MED udvalg og repræsentanter for faglige organisationer (22. april) 9. april Direktionen godkender materiale til Byrådets plankonference. 15. april Materiale til Byrådets plankonference udsendes til deltagerne. 23. april Økonomiudvalget drøfter budgetlægningen for egne politikområder: bl.a. Indledende drøftelse af fokusområder og effektmål Indledende drøftelse af forslag til nye anlægsønsker 1

88 Vedtaget af Økonomi- og Erhvervsudvalget 22. januar april Byrådets plankonference med deltagelse af Byråd, direktion, Hoved-MED s medarbejderrepræsentanter m.fl.: Regnskab 2013 Oplæg til nye demografimodeller Introduktion til udvalgenes budgetlægning herunder arbejdet med Mål og Midler 14. maj 27. maj 28. maj Udvalgene har midtvejsdrøftelse af budgetforslag: Forslag til driftsbudget Forslag til anlægsbudget: Nye anlægsønsker og tekniske ændringer til det vedtagne budget Udkast til fokusområder og effektmål Teknisk Udvalg og Klima- og Miljøudvalget udarbejder anlægsbudget for hhv. jordforsyningsområdet og det brugerfinansierede område Maj - Juni Udvalgene sender deres budgetforslag til drøftelse i MED-udvalg, bestyrelser mv. Høringsparter i relation til Ældre- og Sundhedsudvalget er: - Ældrerådet (Ældrerådet holder møder 7. maj og 4. juni) - Bruger- og pårørenderåd (skriftlig høring eller drøftelse på brugerog pårørenderådenes møder) - MED-udvalg og repræsentanter for faglige organisationer (Fælles MED JV holder møde 4. juni) 11. juni Økonomiudvalgsmøde: Afsluttende behandling af forslag til drifts- og anlægsbudget herunder beskrivelse af Mål og Midler på Økonomiudvalgets egne politikområder Afsluttende behandling af budgetforslag for nye anlægsønsker på Økonomiudvalgets egne politikområder Drøfte budgetforudsætninger på det brugerfinansierede område og jordforsyningsområdet Medio juni Evt. økonomiaftale mellem Regeringen og KL indgås juni Fagudvalgenes afsluttende behandling af budgetforslag : Forslag til driftsbudget herunder beskrivelse af Mål og Midler på de enkelte politikområder. Forslag til tekniske ændringer til det vedtagne anlægsbudget Nye anlægsønsker Beskrivelse af væsentlige omprioriteringer inden for de enkelte politikområders rammer Udvalgene kan på møderne den 17. til 19. juni fremsætte ønske om positiv budgetregulering som følge af den demografiske udvikling på de tre politikområder, som er omfattet af demografiregulering: Ældre, Skoler og Dagtilbud. 19. juni Direktionen drøfter budgetsituationen og materiale, der skal præsenteres for Byrådet den 25. juni herunder resultatet af Økonomiaftalen mellem Regeringen og KL. 2

89 Vedtaget af Økonomi- og Erhvervsudvalget 22. januar juni kl Orienteringsmøde for Byrådet, direktion og Hoved-MED s medarbejderrepræsentanter m.fl.: Økonomiaftalen mellem Regeringen og KL Orientering om prioriteringskatalog Fremlæggelse af eventuelle analyser Primo juli primo aug. August - september Forvaltningen udarbejder basisbudget. August til september afholder Ældre- og Sundhedsudvalget fællesmøder med: - Ældrerådet (12. august) - Bruger- og pårørenderåd (23. september) - MED udvalg og repræsentanter for faglige organisationer (19. august) 7. august Direktionen drøfter det basisbudget, som Økonomiudvalget behandler den 20. august august Direktionen godkender materiale til Byrådets budgetkonference. 20. august Økonomiudvalget drøfter basisbudgettet med Hoved-MED. 20. august Økonomiudvalget godkender tekniske ændringer i basisbudgettet og program for Byrådets budgetkonference. 20. august Sidste frist for udsendelse af materiale til Byrådets budgetkonference. Materialet udsendes til konferencedeltagerne efterhånden som det færdiggøres. 21. august kl Orienteringsmøde for Byråd, MED-udvalg, bruger-/ pårørende råd, Ældreråd, Handicapråd, Ungdomsråd mv august Byrådets budgetkonference med deltagelse af Byråd, direktion, Økonomistaben m.fl. Hoved-MED s medarbejderrepræsentanter deltager første dag. Generel økonomisk status herunder halvårsregnskab og præsentation af basisbudget Drøftelse og prioritering af det samlede basisbudget Gennemgang og drøftelse af anlægsønsker og evt. analyser Politiske forhandlinger 3. september Temamøde for Byrådet i forlængelse af Byrådsmødet, hvor budgetsituationen og det videre forhandlingsforløb drøftes. 8. september Økonomiudvalget behandler budgetforslag til Byrådets 1. behandling af budgettet. 3

90 Vedtaget af Økonomi- og Erhvervsudvalget 22. januar september Byrådets 1. behandling af budgettet 18. september Direktionen drøfter budgetmateriale til Økonomiudvalget den 1. oktober sept. kl Frist for fremsendelse af ændringsforslag til budgettet. 29. september kl Frist for fremsendelse af underændringsforslag. 1. oktober Økonomiudvalgsmøde behandling af evt. ændringsforslag/underændringsforslag til budgettet. 8. oktober Byrådets 2. behandling af budgettet 4

91 Bilag: 6.4. Budget Mål og Midler i Sundhed og Omsorg Udvalg: Viborg Ældreråd Mødedato: 07. maj Kl. 9:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

92 Budget 2015 Mål og Midler i Sundhed og Omsorg På mødet den 1. april 2014 (sag nr. 2) drøftede udvalget budgetlægning til 2015 og overslagsårene , herunder spørgsmålet om fokusområder og effektmål for Budget Udvalget besluttede på mødet at arbejde videre med fokusområder fra budget 2014 samt de områder, som udvalget udpegede på mødet den 4. marts Herefter indgår der følgende fokusområder i det videre arbejde med budget Ældreområdet Den demografiske udvikling og ressourcetildeling Neurorehabilitering Demens Aktivt hverdagsliv / En borger Et forløb Velfærdsteknologi Fra 4. marts: Styrkelse af sociale tilbud til de ældre for at styrke livskvaliteten og indsatsen i det frivillige arbejde Styrkelse af indsatsen i forhold til borgeren i eget hjem som f.eks. akutteam Sundhedsområdet Samarbejdet med sundhedsvæsnet Sundhedscenter Rehabiliteringscenter Fra 4. marts: Potentialet i styrketræning I forhold til effektmål besluttede Ældre- og Sundhedsudvalget på mødet den 1. april 2014 at bede om et oplæg for både Ældreområdet og Sundhedsområdet om, hvilke områder der med fordel kunne opstilles effektmål for i mål og midler til Budget Endvidere besluttede Udvalget, at følgende effektmål vedrørende Politikområde Ældre: o o Rehabiliteringsforløb i Rehabiliteringscentret Rehabiliteringsforløb i regi af En borger- Et forløb Beskrives og tilrettes i en nærmere proces med konsulenter fra BDO i forbindelse med udarbejdelse af en model for effektstyring. I vedlagte Oversigt - udkast til effektmål Ældre- og Sundhedsområdet - B2015 præsenteres forslag til emner effektmål for henholdsvis Ældreområdet og Sundhedsområdet (budgetmodellen giver mulighed for 3-5 effektmål på hvert politikområde). Ved udarbejdelsen af forslag til effektmål er der taget hensyn til dels metodesikkerhed (er der data og metoder til at foretage troværdige målinger) og dels relevans i forhold til det samlede politikområde/budget (effektmålene der indarbejdes i budgetmaterialerne bør være dækkende for en betydelig del af budget mindre/specifikke indsatser kan evalueres/effektmåles i andet regi). På baggrund af udvalgets drøftelser på dagens møde udarbejdes forslag til Mål og Midler B2015 til endelig godkendelse på mødet den 27. maj I forhold til fokusområdet Potentiale i styrketræning er det på baggrund af møde med blandt andet den læge, som på frivillig basis har fulgt en række af deltagerne i ordningen for de 80+ årige borgere, vurderingen at en systematisk måling af denne indsats ikke er egnet i forhold til den skabelon og tidsplan, som skal anvendes for effektmålene i budgettet. Styrketræningsaktiviterne bliver fulgt, og udvalget vil på et senere møde blive orienteret herom.

93 Bilag: 6.5. Oversigt - udkast til effektmål B2015.pdf Udvalg: Viborg Ældreråd Mødedato: 07. maj Kl. 9:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

94 Sundhed og Omsorg - Innovationscenter Dato: 10. april 2014 Sagsbehandler: vpnkr Notat Dato: Kopi til: Emne: Oversigt - udkast til effektmål Ældre- og Sundhedsområdet - B2015 Politikområde sundhed Titel Beskrivelse Status Reduktion af forebyggelige indlæggelser blandt de 65+ årige Antallet af forebyggelige indlæggelser blandt borgere i aldersgruppen 65+ årige skal årligt reduceres med 10 % årligt i Videreførelse af eksisterende mål Styrkelse af sundhedstilstanden blandt kronikere Ernæringsvurdering af borgere, som modtager personlig pleje Viborg kommune vil være blandt den trediedel af kommuner, som har de bedste værdier på følgende parameter for kronikergrupperne KOL- diabetes- og hjertekar-sygdomme eller sekundært forbedre sine værdier i forhold til nuværende status. I mad- og måltidspolitikken er visionen for ernæring, at borgerens livskvalitet fremmes gennem en optimal ernæringstilstand. To af målsætningerne er: Plejepersonalet har fokus på borgerne, der har risiko for ernæringsrelaterede helbredsproblemer. Målet er tidlig identifikation og systematisk opfølgning i samarbejde med kostfagligt personale. Borgerne skal ved behov have mulighed for at modtage kostfaglig rådgivning og vejledning til en ernæringsmæssig sund mad og fremme gode måltidsvaner. Videreførelse af eksisterende mål Bearbejdet version af effektmål fra B2013 Effekt af rygestopkurser Implementering af forebyggelsespakker Der søges opstillet et måltal for antal ernæringsvurderinger. Gennemførelse af vurdering er indikator for ovennævnte målsætninger. Andel af borgere, der har gennemført et rygestopkursus, som er røgfri efter 6 måneder Stopraten lig det generelle niveau i Region Midt (43 % i 2011) Jf. byrådets beslutning skal forebyggelsespakker vedr. KRAM-faktorer og mental sundhed implementeres til grundniveau i løbet af 2015 Videreførelse af eksisterende mål Nyt effektmål

95 Måling af effekten på den fysiske funktionsnedsættelse efter endt neurorehabiliteringsforløb Tidlig opsporing af demens for at kunne give den rette indsats Effektmål med fokus på rehabiliteringsforløb i Rehabiliteringscentret Effektmål med fokus på rehabiliteringsforløb i regi af En borger- Et forløb Velfærdsteknologi (Virtuel Hjemmepleje/sygepleje) Styrkelse af sociale tilbud til de ældre for at styrke livskvaliteten og indsatsen i det frivillige arbejde Politikområde Ældre Måling af effekten på den fysiske funktionsnedsættelse efter endt Neurorehabilitering Det fysiske funktionsniveau måles ift. kroppens funktioner, aktiviteter og deltagelse. Der forventes en gennemsnitlig forbedring af borgerens funktionsniveau på 25 % efter afsluttet forløb Den forbedrede effekt omsættes i kr./øre i forhold til den mindre omkostning der er ved, at en borger har brug for mindre hjælp samt hjælpemidler efter endt rehabilitering Det forventes at mindst 80 % af borgerne der gennemfører et neurorehabiliteringsforløb oplever en væsentligt forbedret funktionstilstand Tidlig opsporing af demente borgere der har kontakt med demenskonsulenterne. Det forventes at demenskonsulenterne har kontakt med 120 borgere i Målingen baserer sig på registreringer af antallet af nye henvendelser, samt hvem henvendelserne er fra og hvad henvendelserne drejer sig om. Effektmålet udarbejdes i en proces med BDO Effektmålet udarbejdes i en proces med BDO I forbindelse med et 4-årigt forsknings- og udviklingsprojekt vil der løbende blive udviklet og justeret effektmålinger i forhold til borgernes og medarbejdernes oplevelser med de udviklede virtuelle ydelser. Desuden opgøres den økonomiske nettopåvirkning løbende. Effektmålinger vil blive baseret på løbende registrering af antal borgere tilknyttet, antal besøg pr. dag for den enkelte borger samt det gennemsnitlige antal minutter brugt til ydelserne sammenholdt med den visiterede tid. Herudover registreres udviklingen i anvendelse af fleksibel kontakt, hvor borgeren tager initiativet, samt anvendelse af borgerens eget IT udstyr. Sundhed og Omsorg ansatte i 2012 en frivillighedskoordinator, som blandt andet har til formål at skabe forbindelse mellem borgerne i Sundhed og Omsorg og frivillige organisationer. Der har i løbet af de første par år været fokus på, hvordan der skal arbejdes med frivillige og samarbejdet mellem medarbejdere og frivillige udvikles til gavn for borgerne. Denne indsats har Videreførelse af eksisterende mål Videreførsel af eksisterende mål Nyt effektmål Nyt effektmål Nyt effektmål Nyt effektmål

96 været fokuseret i forhold til foreninger og ældrecentre. Der er i alt 586 (pr. 1.maj 2013) frivillige i Viborg Kommune. Det er forventningen, at andelen af borgere, som møder en frivillig indsats i Sundhed og Omsorg Viborg Kommune øges med 5 % årligt. I 2015 vil der være fokus på registreringen af samarbejdet med foreninger og virksomheder, da det er målet at flere af aktiviteterne skal overgå i dette regi.

97 Bilag: 6.6. Forslag til anlægsønsker vedrørende investeringsoversigten pdf Udvalg: Viborg Ældreråd Mødedato: 07. maj Kl. 9:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

98 10.april 2014/hw1 Forslag til anlægsønsker vedrørende investeringsoversigten (inkl. bemærkninger) Sundhed & Omsorg Ombygning/renovering af Sjørup Ældrecenter De 8 nuværende demensboliger lever ikke op til kravene til demensboliger i dag. Badeværelserne er for små og boligerne er generelt ikke tidsvarende for denne type af boliger. Kommunen har i den forbindelse fået et påbud fra (Arbejdstilsynet) i forhold til at få bragt badeværelserne i en stand, som opfylder lovkravene. Endvidere er der i den bygning, der tidligere rummede aktivitetslokalerne store problemer med PCB en problemstilling, som skal løses. En ombygning/tilbygning af den bygning, der på nuværende tidspunkt rummer administrationslokaler og festlokale, vil betyde, at administrationen og Aktiviteten for Sjørup Ældrecenter kan samles. Herved løser man dels en problematik vedrørende PCB dels opgraderes bygningerne energi- og boligmæssigt. Der er et tæt samarbejde med Boligselskabet Sct. Jørgen omkring processen og renoveringen i det de ejer en del af Sjørup Ældrecenter. Ved en ombygning/renovering vil demensafsnittet blive udvidet fra 8 til 10 boliger, for at sikre rentabel drift. Der er endnu ikke hentet tilbud for renoveringen og i første omgang ønskes igangsat analysearbejde med henblik på udarbejdelse af bygeprogram, som vil danne baggrund for indhentning af tilbud. Det anslås at ombygning/renovering kan afholdes indenfor de midler, der er afsat til renovering/udbygning af plejecentre. Det forslås i den forbindelse, at de 3 mio. kr. der er afsat i 2014 og 5 mio. kr. der er afsat i 2015 til Renovering/udbygning af plejecentre indgår i finansieringen af Sjørup Plejecenter. Implementering af elektroniske låse i hjemmeplejen I de forskellige hjemmeplejedistrikter i Sundhed og Omsorg anvendes der i dag vidt forskellige låsesystemer. Dette giver udfordringer, da medarbejdere ofte arbejder på tværs af de gamle kommunegrænser og distrikter, eksempelvis akutsygeplejerskerne m.fl.. Derfor så Viborg kommune et perspektiv i at være med i et udviklings- og afprøvningsprojekt omkring elektroniske låse i hjemmeplejen. Projektet har været støttet af Fornyelsesfonden. Det har været en stor succes og projektet er netop afsluttet. At benytte elektroniske låseenheder har betydet, at låsesystemet ikke er synligt udvendig på huset, hvilket giver en tryghed for borgerne. Det er et driftsikkert system som er nemt at betjene både for medarbejdere og administrator af systemet. Dørene kan fjernoplåses så medarbejdere ikke skal køre til borgeren for at låse op for f.eks. laborant, vagtlæge m.fl., så det betyder, at borgeren kan være tryg bag en låst dør. Det forventes at 1250 borgere vil kunne omfattes af låsesystemet. Det anslås at indkøb og implementering vil koste 3,6 mio. kr. (2015) Implementering af demenssensorer (ID-Lock system) på alle vores demensafsnit på plejecentrene Der har kørt pilotprojekt på demensafsnittet på Skovvænget i efteråret 2013, hvor låsesystemet er afprøvet i 14 lejligheder. Når døren er lukket og låsen slået til, åbnes den via en brik, som beboeren bærer om enten halsen, som et ur om håndleddet eller et andet sted. Dette sker automatisk når beboeren nærmer sig sin dør. Mens beboeren kun kan åbne sin egen dør, kan personalet åbne alle dørene op ved at klikke på deres brik. Sammen med låsesystemet blev der etableret alarmsystem, som på personalets telefoner giver besked, når en beboer bevæger sig udenfor afdelingen. Erfaringerne er, at systemet skaber større tryghed for beboere og personale i demensafsnittet. Det har resulteret i færre konflikter beboerne imellem, når beboerne kommer ind i de forkerte lejligheder, sparer tid for personalet, i sær i aften- og natte timerne, hvor bemandin-

99 gen er lav. Endvidere oplever medarbejderne, at låsesystemet sænker stressniveauet og dermed påvirker det psykiske arbejdsmiljø i afdelingen positivt. Det forslås at systemet implementeres i alle øvrige demensafsnit i Viborg Kommune i alt 137 lejligheder. Det anslås at indkøb og implementering af ID-Lock systemet vil koste 2,3 mio. kr. (2015) Wayfinding-system i alle vores plejecentre En kompleks opgave med at finde rundt på vores plejecentre gøres simpelt og dynamisk med et digitalt skiltekoncept, til gavn for gæster, pårørende, beboere og medarbejdere på vores plejecentre. Skiltene opdateres automatisk og gæsterne og pårørende m. fl. bliver guidet til deres gøremål på plejecentret og medarbejderne bliver forstyrret mindre. Det anslås at indkøb og implementering vil koste 0,8 mio. kr. (2015) Pulje til omsorgsteknologi (videreførelse) I forbindelse med investeringsoversigten , blev der i årene afsat i alt 13 mio. kr. til omsorgsteknologi, fordelt med henholdsvis 3 mio. kr. i 2015, 5 mio. kr. i 2016 og 5 mio. kr. i Fra budget 2012 og frem er budgettet indenfor Politikområde Ældre nedsat med 7 mio.kr. på baggrund af denne investering. Forskellige omsorgsteknologier og teknologiske hjælpemidler er afprøvet, implementeret mv. i forhold til driften og med gode resultater til følge. Andre er under fortsat udvikling og afprøvning og afventer nærmere evaluering inden implementering i større skala. For at fortsætte disse gode resultater indenfor Ældreområdet forslås det, at der afsættes en årlig pulje fremadrettet på 5 mio. kr. (2018) Pulje til renovering/udbygning af eksisterende plejecentre (videreførelse) I forbindelse med investeringsoversigten , blev der i årene afsat 18 mio. kr. til renovering/ombygning af eksisterende plejecentre, fordelt med henholdsvis 3 mio. kr. i 2014 og 5 mio. kr. i Som kapacitets- og behovsanalysen for ældre og plejeboliger viser, vil der i årene fremover være et behov for yderligere plejeboliger jf. den demografiske udvikling. Kapacitetsanalysen forudser, at Viborg Kommune vil have næsten flere 80+ årige i 2026 end tilfældet er i dag, svarende til en stigning på 60 % de næste 15 år. Der vil i de kommende år være behov for et yderligere antal plejeboliger, som følge af den kraftige stigning af 80+ årige. På sigt vil man ved udbygning af udvalgte plejecentre, også kunne gøre disse plejecentre mere driftsmæssige rentable i forhold til antal pladser. Endvidere er der eksisterende plejecentre som trænger til en renovering/ombygning for at gøre disse plejecentre mere tidssvarende. Det forslås at der afsættes en pulje fremadrettet på 5 mio. kr. (2018) Nyt tag og vinduer i Klosterhaven/Klostertoften Vinduerne er utætte og det trækker ind mange steder. I forhold til taget er det en meget uhensigtsmæssig konstruktion med de skrå vinduer i forhold til vandindtrængning. Vinduerne op mod taget på skiftes til lodrette vinduesbånd samt en større tagkonstruktion. Taget er meget utæt og der stilles spande op når det regner. Det anslås, at nye vinduer og nyt tag vil koste 1,3 mio. kr. (2015)?? Jan Rønne (Energi og Ejendomme) arbejder på et mere specifikt oplæg! Pulje til mindre uforudsete anlægsprojekter (f.eks. myndighedskrav) under Ældreog Sundhedsudvalget Det forslås at der afsættes en pulje på 1 mio. kr. (2018) Udbygning af Wifi-dækning på vores plejecentre

100 I det kommende år vil der ske en stor udvikling inden for brug af trådløse enheder til effektivisering af arbejdsgangene på plejecentrene og kommunikationen med både borgere og pårørende. I den forbindelse vil det være et helt grundlæggende behov, for at få trådløse net, overalt på plejecentrene. I dag er der kun dækning i og omkring personalekontorene, men ikke på gangene og i boligerne. Det nye Fælles Medicinkort (FMK) gør, at den tekniske håndtering af medicinlister bliver væsentlig ændret. Det vil ikke i praksis være muligt at administrere/give medicin uden at have, en håndholdt enhed (tablet eller lignende) med sig. Alene af den grund vil det fuldudbyggede trådløse net være en nødvendighed. Der er også et udviklingsprojekt i gang vedrørende beboerskærme. Skærmene i dette projekt vil kunne erstatte de håndholdte enheder, men vil fortsat kræve trådløst netværk. Etableringsomkostningerne til trådløst net på alle plejecentrene inklusive de midlertidige pladser anslås at vil koste 1,6 mio. kr. (2015) Udskiftning af smartphones med tablets Hjemmeplejen, sygeplejen og træningsområdet vil inden for det kommende år blive nødt til at udskifte de nuværende smartphones med tablets. En tablet er en mellemting mellem en bærbar computer og en smartphone, som består af en stor touchskærm. De nye enheder skal blandt andet kunne håndtere den kommende FMK-løsning (Fælles Medicin- Kort) som leverandøren af vores omsorgssystem har udviklet på baggrund af de krav som Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, National sundheds-it, Sundhedsstyrelsen, MedCom, Danske Regioner og KL har stillet til en sådan landsdækkende løsning. Vores nuværende smartphone enheder kan ikke håndtere denne løsning. Samtidig er den mobile Care-løsning fra KMD ændret til en app løsning (SmartCare), som vores nuværende enheder heller ikke understøtter. Herudover vil vi gerne i højere grad kunne bruge de nye enheder til at understøtte de mest optimale arbejdsgange i forhold til informationssøgning og dokumentation. På grund af størrelsen på en tablet vil man i langt højere grad kunne dokumentere færdig hos borgeren også med længere notater mv.. Det giver også mulighed for at inddrage borgeren i hvad der er skrevet. Omlægningen til tablets vil kræve et device management system til håndtering/vedligeholdelse af enhederne samt indkøb af almindelige telefoner. Det anslås at indkøb og etableringsudgifter vil koste 2 mio. kr. (2015) Værktøjer til tidlig opsporing (apps) Værktøjer til tidlig opsporing som apps, er værktøjer der er tiltænkt plejepersonalet til opsporing af sygdomstegn eller ændringer i borgers tilstand, som kan være med til at forhindre indlæggelse, optimere personalets fokus på at identificere de borgere, der er i risiko for f.eks. fald, demens, funktionsændringer, mv.. Der ønskes fra Sundhed og Omsorg en løsning, hvor de målinger der foretages hos den enkelte borger integreres i omsorgssystemet Care. Det anslås, at indkøb af apps til tidlig opsporing og udvikling af snitflade mellem apps og omsorgssystemet Care vil koste 0,5 mio. kr. (2015) Indkøb af træningsudstyr til rehabiliteringscenter Klosterhaven/Klostertoften Træningsudstyret i rehabiliteringscenteret er pt. mangelfuldt, slidt og forældet. Rehabiliteringscentret mangler antalsmæssigt nok udstyr til det øgede borgerantal. Derudover er nuværende udstyr for en stor dels vedkommende slidt og forældet, og rehabiliteringscentret har mange reparationer på udstyret. Rehabiliteringscentret har dermed behov for mere moderne træningsudstyr af en type, der modsvarer behovet hos de mange borgere med neurologiske lidelser, såsom hjerneskader og parkinson, som rehabiliteringscentret også modtager til rehabilitering.

101 Det anslås, at indkøb til træningsudstyr vil koste 0,275 mio. kr.

102 Bilag: 7.1. Ældre- og Sundhedsområdet Mål og Midler i budgetopfølgning pr pdf Udvalg: Viborg Ældreråd Mødedato: 07. maj Kl. 9:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

103 Udvikling i priser og mængder Ældre Budgetopfølgning pr Budget (i kr.) Kolonne nr * Oprindeligt Budgetopfølgning Mer- /mindreforb Oprindeligt Budget- Oprindeligt Budget- budget Korr. budget rug budget opfølgning Afvigelse budget opfølgning Afvigelse 2014 pr pr (= k3 - k2) 2014 pr (=k6-k5) 2014 pr (=k9-k8) Total Plejecentre (antal boliger korr. med belægningspct.) Plejeboliger Levebo Integreret madtilbud Demensboliger Specialområdet (Bytoften, Møllehuset og Åbrinken) Øvrige udgifter på det strategiske område Rehabiliteringscenter Friplejeboliger (antal beboere) Udgifter Mellemkommunal refusion Hjemmeplejen (antal visiterede timer) Personlig pleje hverdag Personlig pleje øvrig tid Praktisk hjælp Øvrige udgifter på det strategiske område Private leverandører (antal visiterede timer) Personlig pleje hverdag Personlig pleje øvrig tid Praktisk hjælp Mellemkommunal refusion (antal personer) Betaling til andre kommuner: Hjemmehjælp Pleje/demens boliger Betaling fra andre kommuner: Hjemmehjælp Pleje/demens boliger Specialiseret tilbud Madservice Viborg (antal kostenheder) Udbringning, udgifter Udbringning, indtægter Plejecentre, udgifter Plejecentre, indtægter Øvrige nettoudgifter ældreområdet * Mer-/mindreforbrug (kolonne 4): positive beløb = merforbrug, negative beløb = mindreforbrug Mængde Pris (i hele kr.)

104 Udvikling i priser og mængder Sundhed Budgetopfølgning pr Budget (i kr.) Kolonne nr * Oprindeligt Budgetopfølgning Mer- /mindreforb Oprindeligt Budget- Oprindeligt Budget- budget Korr. budget rug budget opfølgning Afvigelse budget opfølgning Afvigelse 2014 pr pr (= k3 - k2) 2014 pr (=k6-k5) 2014 pr (=k9-k8) Total Aktivitetsbestemt medfinansiering (antal udskrivninger) (pris pr. udskrivning) Stationær somatik Stationær psykiatri (antal besøg) (pris pr. besøg) Ambulant somatik Ambulant psykiatri (antal ydelser) (pris pr. ydelse) Praksissektoren (sygesikring) (antal planer) (pris pr. plan) Genoptræning under indlæggelse Øvrige udgifter under sundhed (antal planer) (pris pr. plan) Ambulant specialiseret genoptræning Kommunal og privat genoptræning (antal modtagere af fysioterapi) (pris pr. person) Vederlagsfri fysioterapi Øvrige udgifter ikke specificeret (ikke pris x mængde) * Mer-/mindreforbrug (kolonne 4): positive beløb = merforbrug, negative beløb = mindreforbrug Mængde Pris (i hele kr.)

105 Bilag: 7.2. Omflytninger mellem politikområder - budgetopf. 31. marts 2014.pdf Udvalg: Viborg Ældreråd Mødedato: 07. maj Kl. 9:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

106 Omflytninger mellem politikområder i 2014 og budget 2015 og overslagsår Fra Til Konto- Omflytninger i Budget 2015 samt nr 2014 overslagsår 1000 kr kr. 10 Økonomi- og Erhvervsudvalget Administrativ organisation Forebyggelseskonsulenter Administration organisation Sundhed Familieområdet Børnefysioterapi Sundhedsområdet Familieområdet Ældre- og Sundhedsudvalget Ældreområdet Rengøring 4%-pulje Ældreområdet Kommunale ejendomme Sundhedsområdet Forebyggelseskonsulenter Administration organisation Sundhedsområdet Børnefysioterapi Sundhedsområdet Familieområdet Rengøring 4%-pulje Kommunale ejendomme Sundhedsområdet Trafikområdet Kommunale ejendomme Rengøring 4%-pulje Ældreområdet Kommunale ejendomme 5 5 Rengøring 4%-pulje Kommunale ejendomme Sundhedsområdet

107 Bilag: 7.3. Overordnet oversigt over budgetopfølgningen pr. 31. marts 2014.pdf Udvalg: Viborg Ældreråd Mødedato: 07. maj Kl. 9:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

108 Budgetopfølgning Ældre- og Sundhedsudvalget 31. marts 2014