Byudvikling. Baggrundsnotat til tematillæg til Kommuneplan Odense Kommune November 2011

Transkript

1 Byudvikling Baggrundsnotat til tematillæg til Kommuneplan Odense Kommune November 2011

2 2

3 Indhold Baggrundsrapport til Tematillæg om byudvikling Byudvikling Baggrund s. 4 Kommuneplan s. 4 Bæredygtig byudvikling s. 7 Storby og vidensby Planstrategi 2011 s. 7 Bosætningsstrategi og boligpolitik s. 8 Bymønster i Odense Kommune s. 9 Arealbehov s. 10 Danskernes boligpræferencer s. 15 Områder i spil til byudvikling s. 17 Grundejeres ønsker til byudvikling s. 17 Odense Kommunes ønsker til byudvikling s. 18 Vurdering af områder til byudvikling s. 19 Metode til udvælgelse af områder til byudvikling s. 19 Odense Kommunes forslag til byudvikling s. 20 Planforslagets opfyldelse af mål for byudvikling s. 24 Nabohøring hos gartnerier i Stige og Bellinge s. 26 De udvalgte byudviklingsområder s. 27 Byomdannelsesområder s. 27 Byvækstområder s. 29 Eksempler på bæredygtige nye bebyggelser s. 34 Eksempler på bæredygtige byomdannelsesområder s. 35 Eksempler på bæredygtige byvækstområder s. 44 3

4 Baggrund Kommuneplan Overordnet formål: Tematillægget skal ifølge Kommuneplan : Udvikle en hovedstruktur og et bymønster med simple principper for byudvikling Udpege nye byvækstområder og omdannelsesområder, der kan sikre boligbehovet de næste 12 år Udpege et areal til en større bæredygtig bydel Definere og kvalificere begrebet attraktive boliger Vurdere tidligere nævnte mulige byvækstområder og byomdannelsesområder Indeholde planlægning for en ny stor bydel i Tarup-Davinde især for videnstunge virksomheder og deres ansatte Odense Kommunes byudviklingsstrategi er at støtte udbygningen af de vigtigste udviklingsområder, bymønstret, infrastrukturen og den grønne struktur Odense skal kunne tilbyde et varieret udbud af boliger, der opfylder borgernes behov i forskellige livssituationer Byudviklingen i Odense skal være bæredygtig i bred forstand socialt, økonomisk og miljømæssigt Odense skal være Danmarks mest bæredygtige by. Odense går foran og viser vejen for, hvordan man planlægger nye by- og boligområder på et bæredygtigt grundlag Odense Kommune vil gennem byomdannelse udvikle blandede bymiljøer, hvor oplevelser, Tillægget for byudvikling skal bygge på strategier, mål og retningslinjer, som det fremgår af Kommuneplan Kommuneplanens mål er fortsat byudvikling i Odense Kommune på et bæredygtigt grundlag. Byudviklingen skal fastlægges for de næste 12 år. Den skal understøtte kommuneplanens 4 overordnede strategier: Odense - Syddanmarks Vækstcenter Odense som vidensby Bosætning og livsudfoldelse i oplevelsesbyen. Odense som bæredygtig by Kommuneplanen indeholder følgende mål for byudviklingsstrategien: Al byudvikling og byomdannelse skal ske på et bæredygtigt grundlag Odense by skal forsat vokse for at fastholde sin rolle som regionens hovedby og bosætningssted, Kommuneplan

5 livskvalitet og intensitet i den tætte by indgår som de vigtigste elementer i det færdige resultat Ved omdannelse skal det sikres, at der etableres blandede byfunktioner i områderne. Dette er for at sikre bymiljøer med liv døgnet rundt Mindst 50 % af al ny byudvikling sker i dag som byomdannelse i Odense Kommune. På sigt skal andelen øges til 70 % Al byomdannelse i Odense sker ud fra bæredygtige principper, hvor der både tages hensyn til miljø, økonomi, sundhed, social lighed og integration Kommuneplanens byudviklingsstrategi: De vigtigste udviklingsområder skaber det erhvervsmæssige og økonomiske råderum for byen Infrastrukturen forbinder områder og skaber interaktivitet fra det ene sted til det andet Bymønsteret er udgangspunkt for, at alle kan leve et godt liv Den grønne struktur danner attraktive rammer for byen Odense Kommune vil med investeringer og planlægning understøtte udviklingen inden for de 4 elementer Kommuneplanen indeholder også retningslinjerne for byudviklingen, som skal overholdes. Endvidere er der i redegørelsen opstillet principper for bæredygtig byudvikling både i byen og på bar mark. Disse har ikke status af retningslinjer Følgende af kommuneplanens initiativer har betydning for tillægget om byudvikling: Der gennemføres indenfor første halvdel af planperioden en temaplanlægning, der revurderer bymønsteret og byudviklingsstrategien fra Planstrategi 2008 med henblik på at sikre en bæredygtig byudvikling i Odense. Temaplanlægningen skal sikre, at boligbehovet kan dækkes i den 12-årige planperiode. I temaplanen vil planlægningen af Ring 3 vest indgå. På baggrund af en ny jordbrugsanalyse for hele kommunen skal udbygningsmulighederne i Stige afklares. Afgrænsning af væksthusområdet og forholdet til kystlandskabet skal afklares. 5

6 Nye områder til ca boliger i forbindelse med temaplanlægningen Forventet indhold af tematillægget for byudvikling: En Hovedstruktur for kommunen for de næste år med bymønster, overordnet infrastruktur, centerstruktur og øvrig arealanvendelse, baseret på bystrukturen og den grønne og blå struktur, herunder drikkevandsinteresser. Arealudlæg til ny bæredygtig byvækst for 12 år Udpegningen af nye bæredygtige byomdannelsesområder for 12 år Udpegningen af en ny stor bæredygtig bydel, herunder fastlæggelse af kriterierne for bæredygtig byudvikling Nye bestemmelser - rammer for lokalplanlægningen for nyudlagte byzoneområder og byomdannelsesområder Udpegning af ny vestlig Ring 3 Der skal fortages en vurdering af behovet for byudvikling de næste 12 år Vi skal undersøge mulighederne for nye former for familieboliger, der opfylder familiernes ønsker om plads, at være privat, tryghed og overskuelighed og som samtidig er bæredygtige og bynære Vi skal lave opgørelse af restrummelighed i kommunen Vi undersøger mulighederne for fortætning og byomdannelse herunder mulighederne for fortætning i forbindelse med et letbanenet, samt vurdering af rummelighed i samtlige byomdannelsesområder, fortætningsområder og perspektivområder nævnt i kommuneplanen. Eventuelle andre nye omdannelsesområder bør også vurderes Vi skal undersøge mulige placeringer af en stor bæredygtig bydel Muligheden for nyudlæg af byvækstområder i tilknytning til bymønsterbyerne skal undersøges. Der skal fastlæggelse kriterier for bæredygtig byudvikling Undersøgelser som forudsætninger for tillægget om byudvikling: Boligområde Marienlund. 6

7 Bæredygtig byudvikling Storby og vidensby Planstrategien 2011 fastlægger indholdet af revisionen af kommuneplanen år 2013, altså for næste kommuneplan. Erhvervsplanlægning er udnævnt til nyt tema for denne revision. Odense er hovedby på Fyn og i Region Syddanmark, og vil gå forrest i arbejdet med at sikre den fynske vækst og udvikling. Men Odense Kommune kan ikke gøre det alene: Vi er nødt til at samarbejde kommunen, byens borgere og resten af Fyn. Kreativitet og viden er Odenses fremtid. Det er i det lys, at byens potentialer skal udnyttes og udfordringerne løses. Her peger Vision Odense - At Lege er at Leve - og Planstrategi 2011 på en række indsatsområder, hvor Odense Kommune kan medvirke til denne udvikling. Danmarks mest bæredygtige by Odense har et ambitiøst mål om at være Danmarks mest bæredygtige by. Bæredygtighed er i denne sammenhæng ikke et modebegreb, men snarere sund fornuft. Vi skal sammen tage ansvar for vores miljø og for fremtiden. Alle skal deltage i og bidrage aktivt til at finde løsninger. Og det er vigtigt, at økonomien hænger sammen, så vi har overskud til at sikre livskvalitet for alle. Så bliver der overskud til at tænke kreativt og skabe vækst. Kreativitet og vækst Selvom Odense kan synes lille i verden, er byens kreativitet verdenskendt. H.C. Andersen og Carl Nielsen har sat os på verdenskortet. Den kreative tankegang har også sikret, at Odense i dag er kendt for innovative løsninger, der har fået lov til at blomstre til glæde for byens borgere og til stor interesse for andre byer. For eksempel er Odense kendt for at være en cykelby både nationalt og internationalt. Samtidig er den kreative tankegang en overskudsforretning for den enkelte borger og for samfundet. Udvikling og vækst kræver innovative hjerner, så vi skal gøre os attraktive for at tiltrække, fastholde og udvikle rammerne for de kreative og de højtuddannede, innovatørerne og iværksætterne. Og vi skal sikre, at den lokale talentudvikling også er på plads. Den starter fra fødslen og slutter aldrig: Både de ældre og skolebørnene skal være med til at skabe fremtiden inden for blandt andet sundheds- og velfærdsteknologi. Borgerne er en ressource, for de kan og vil meget. De er de sande eksperter, og deres viden og erfaringer kan bidrage til fremtidens intelligente løsninger. Moderne attraktiv storby Planlægningen skal skabe bæredygtige rammer for det gode liv og væksten. De mange igangværende byudviklingsprojekter, er sammen med en målrettet indsats for at styrke og udvikle kommunens lokalområder og en generel fortætning af byens brikker i det store puslespil, det som tegner billedet af Odense som moderne, attraktiv storby. Et puslespil Odense Kommune ikke kan lægge alene. Det kræver at byens virksomheder, uddannelsesinstitutioner og byens borgere også deltager og står sammen om at tegne byens fremtid som storby. Udsigt til en god fremtid Odense har udsigt til en god fremtid, hvis vi lægger brikkerne rigtigt. Men det kræver proaktivitet og nytænkning fra kommunens side. Vi er nødt til at erkende, at vi står over for en række udfordringer, der kun kan håndteres, hvis vi står sammen. Vi skal kende vores styrkepositioner, og være stolte af dem. Og så skal vi handle på potentialerne: De forløser ikke sig selv. Derfor leger vi i Odense. Det er sjovt og dybt seriøst. 7

8 Bosætningsstrategi og boligpolitik Bosætningsstrategi for Odense Odense Kommunes bosætningsstrategi har det formål at øge bosætningen i Odense. Især er der lagt fokus på at øge tilflytningen og mindske fraflytningen. Det er flyttemønstrene i Odense, som er strategiens fokus. Odense tiltrækker en stor gruppe uddannelsessøgende (alderen år), men en stor andel af de færdiguddannede flytter fra byen (alderen år) efter endt uddannelse. Byen markerer sig således ikke tilstrækkelig stærkt på Job og Karriereområdet. Mulighederne for at få et job og karriereperspektiverne er afgørende for, om man bosætter sig i Odense efter endt uddannelse. Derfor er job- og karrieremuligheder den vigtigste fokus for bosætningsstrategien. Målet for strategien er, at en større andel af de, som enten har afsluttet eller afslutter en mellemlang eller lang videregående uddannelse, vælger at bosætte sig i Odense. Andelen af de årige, som flytter fra Odense skal mindskes, mens andelen af tilflyttere i samme aldersgruppe skal øges. Samlet set er det målet, at der i perioden bosætter sig 600 flere personer fra strategiens målgruppe. Der er herudover et stort behov for at synliggøre eksisterende kvaliteter, som har en positiv indflydelse på bosætning. Det er en indsats, som i særdeleshed retter sig mod tiltrækning. Det drejer sig om: Tiltag som styrker jobmarkedet for målgruppen. Formidling af kultur- og fritidstilbud i Odense eksempelvis altomodense. Planerne for byens udvikling. Børnevenlig infrastruktur. Hvad byder Odenses boligmarked på? Et dagtilbud til de 0-3årige, som bevæger sig hen imod et øget antal vuggestuepladser. En grøn struktur i byen, som binder byen sammen for cyklist og fodgænger. Boligpolitikken for Odense 2003 Det overordnede mål for den fremtidige boligpolitik er, at der skal være egnede boliger til alle. Dette gælder både for unge, familier, ældre, personer med anden etnisk baggrund, samt borgere, som af en eller anden grund ikke kan bebo en almindelig bolig. Boligpolitikken skal sikre, at der er mulighed for at vælge mellem forskellige botilbud, som henholdsvis tiltrækker nye borgere og fastholder nuværende borgere. Der er bl.a. opstillet følgende boligpolitiske mål: Der skal gøres en særlig indsats for at fastholde og tiltrække erhvervsaktive familier. Unge skal garanteres en bolig ved uddannelsesstart. Udbuddet af boliger til studerende skal svare til efterspørgslen og være tidssvarende. Antallet af familieboliger i udlejningsbyggeri skal fastholdes. Udbuddet af grunde skal størrelses-, kvalitetsog prismæssigt være differentieret. Der skal bygges flere senior- og plejeboliger i takt med det voksende antal ældre. Der skal også opføres få ældreboliger. Udbuddet af boliger skal være af en kvalitet, størrelse og pris, der tilskynder til, at seniorer, enlige og par uden børn fraflytter store udlejnings- og ejerboliger (flyttekæden påvirkes). Der skal sikres lejligheder, som tilgodeser flygninge/indvandrerfamiliernes behov. Andre overordnede mål i boligpolitikken er, at der skal ske forbedring af eksisterende bebyggelser og boligkvarterer, og at fremtidige boliger skal være bæredygtige. Begge disse mål søges sikret ved den fysiske planlægning. Yderligere centrale boligpolitiske mål er, at Odense skal have et stort, attraktivt og varieret boligudbud af tidssvarende boliger, og der skal ske en boligudbygning af de boligtyper, som efterspørges. Begge disse mål søges sikret ved, at det fremtidige boligbehov og boligefterspørgslen følges tæt i samarbejde med de øvrige partnere på boligområdet. 8

9 Bymønster i Odense kommune Planstrategi 2008 og Kommuneplan indeholder et nyt bymønster i kommunen bestående af Odense som hovedby, de største selvstændige forstæder og landsbyerne. Målet for byvæksten i Odense Kommune er, at hovedparten af væksten skal ske i Odense by og de sammenvoksede forstæder. Der er en arbejdsdeling mellem byerne i Danmark. De største byer har langt flere arbejdspladser end de omliggende mindre byer. Man taler om, at de store byer har arbejdskraftoplande. Fyn er arbejdskraftopland for Odense. Odense er Region Syddanmarks største by. Her ligger det tætteste byggeri - de største og mest specialiserede institutioner, arbejdspladser og butikker. Rollen som hovedby på Fyn og i Syddanmark ønsker Odense at forstærke. Odense tilbyder noget af det tætteste, man kommer på storbyliv i de danske provinsbyer kun Århus og Aalborg har tilsvarende intense bymiljøer. En forsat fortætning og omdannelse af Odense by og udviklingen af havnen vil forstærke dette storbymiljø. faser af deres liv. Det er kvaliteter som overskuelighed, tryghed og naboskab. Muligheden for at bo ved jorden, at børnene selv kan færdes trygt i kvarteret og ikke mindst nærheden til naturen værdsættes også ved forstæderne. Der skal også fremover være mulighed for byvækst i forstæderne omkring Odense. Landsbyerne er de mindste bysamfund i kommunen. Landsbyerne består i dag typisk af få velfungerende store gårde, kirke, forsamlingshus og boliger, hvor de fleste indbyggere ikke længere har tilknytning til landbruget. Landsbyerne skal bevares som de blandede bolig og erhvervsområder de er idag, hvor der ikke skal ske egentlig byvækst. Odense by skal udbygges, udvikles og tilpasses til tidens og fremtidens behov. Det vil ske gennem fornyelse, fortætning og bevaring af byens kvaliteter, så byen også i fremtiden kan bevare sin position som landets tredjestørste by. Odenses forstæder har primært en rolle som nære bostæder for mennesker, der har arbejde i Odense. Boligområder dominerer forstæderne, men der er også lokale serviceinstitutioner, som skoler, kirker, plejehjem mv., børneinstitutioner og kultur og fritidstilbud. Forstæderne rummer bokvaliteter, som efterspørges af en del borgere enten permanent eller i 9

10 Arealbehov Behov for byudviklingsarealer I forbindelse med den 4-årige revision af kommuneplanen skal det sikres, at udbuddet af arealer til byudvikling er tilstrækkeligt i den forestående planperiode, det vil sige i de kommende 12 år. Derfor er der foretaget et skøn over det fremtidige behov for boliger og erhverv, samt for øvrige arealer til byudvikling i Odense Kommune. Vurderingerne rækker imidlertid frem til 2025 (14 år), idet den næste normale revision af kommuneplanen allerede foretages i I vurderingerne er det besluttet i første række at prioritere et skøn over boligbehovet og afvente vurderinger af øvrige byudviklingsarealer til førstkommende revision i Endelig er boligbehovet vurderet med udgangspunkt i år 2010, hvor opgørelsen af ledige arealer til boliger blev foretaget i den nuværende kommuneplan. Behov for boligarealer I perioden fra er boligbehovet i Odense Kommune vurderet til ca boliger. Boligerne fordeler sig skønsmæssigt med 47 % lejligheder, 33 % tæt/lav boliger og 20 % åben/lav boliger. Vurderingen er foretaget ud fra Danmarks Statistiks tal for antallet af fuldførte boliger i Odense i de seneste 6 år, herunder en reduktion i de førstkommende år på grund af den globale økonomiske konjunkturnedgang. Forudsætningerne for det anslåede boligbyggeri kan imidlertid ændre sig som følge af en forøget tilflytning, der fx skyldes en positiv udvikling af byrådets initiativer for at fremme bosætningen i Odense. I tabellen ovenfor er der taget højde for denne usikkerhed, der følger de politiske initiativer. Her skønnes det, at behovet frem til 2025 vil være ca nye boliger, hvilket svarer til, at der bliver bygget ca. 20 % flere boliger end først antaget. Det vil sige boliger plus boliger. Det anslåede boligbyggeri i Odense Kommune i perioden

11 Behov for erhvervsarealer udenfor bymidten og centerområder I registreringer af det hidtidige forbrug af erhvervsarealer fremgår det, at der inden for de seneste år, årligt er forbrugt ca. 15 ha til erhvervsformål i de udlagte erhvervsområder uden for bymidten i Odense Kommune. Det skønnes på denne baggrund, at der er behov for ca. 200 ha til erhvervsformål i perioden fra Også her er der mange usikkerheder, fx den aktuelle, globale økonomiske konjunkturnedgang, som der delvist er kompenseret for i beregningerne. Arealbehov til service og detailhandel i bymidten og centerområder Der foreligger ikke detaljerede undersøgelser over arealudviklingen i Odense Kommune inden for specifikke serviceerhverv (undervisning, pleje- og sundhed, offentlig administration, finans- og erhvervsservice mm.). Opgørelserne fra Danmarks Statistik giver således ikke noget klart billede af udviklingen, idet kontor, handel, lager og offentlig administration samles i ét tal. Desuden er tallene i nedenstående tabel kun samlede tal for hele kommunen. Fuldført byggeri inden for udvalgte brancher i Odense Kommune. Lokalcenter ved Munkerisvej Det generelle indtryk er imidlertid, at det i de senere år primært er offentlige servicevirksomheder, der har efterspurgt nye faciliteter og lokaler. Dog kan man formode, at de m 2 i 2009 skyldes færdiggørelsen af det nye Ikea. Der er redegjort for detailhandelen og detailhandelsudviklingen i tematillægget om detailhandel fra Ligeledes er der i den gældende kommuneplan udlagt rammer for udbygningen af detailhandelen, som ikke ændres i denne temarevision af kommuneplanen. Rummelighed til boligudbygning Inden for de bestående boligområder i Odense Kommune er der plads til at bygge ca nye boliger. Det bemærkes, at godt af disse er lejligheder. Byggemulighederne i Markhaven, Lunden 8 og enkelte andre områder er dog opjusteret i forhold til byrådets ønske om tættere byggeri med ca. 400 boliger. Modsat udgår ca. 100 lejligheder (ferieboliger) af regnskabet på Odense havn. Det er den seneste boligudbygningsplan fra 2010, der danner grundlaget for opgørelserne i nedenstående tabel. Tabellen er desuden udarbejdet med udgangspunkt i rækkefølgeplanen for boligudbygning i den gældende kommuneplan (2009). 11

12 Tabellen nedenfor viser de arealer, der ikke indgår i opgørelsen over boligrummeligheden i de bestående områder. Hovedparten, som er områder i bymidten og Skibhuskvarteret, betegnes som uspecificerede områder. Når de ikke indgår i opgørelsen, skyldes det, at de i den nye kommuneplan vil indgå i de konkret udpegede byomdannelsesområder. På Søhus Gartnerskole er der justeret ud fra de nyeste tal fra den igangværende lokalplanlægning. I nedenstående tabel fremgår de nye boligprojekter fra 2011, som er tilføjet til den justerede boligudbygningsplan. Det ses, at i forhold til tallene fra debathæftet om tematillæggene fra januar 2011, hvor rummeligheden var angivet til boliger, er der i de nyeste tal fjernet boliger og tilføjet 714 boliger. Dette bringer rummeligheden ned på de angivne boliger. Restrummelighed til boligformål Restrummelighed til boliger 2011 fjernet fra planen p.g.a. udsikkerhed om placering, projekt eller planforhold Navn nr KP-nr boligtype I alt Uspeciferet 0e 18 0 lejligh Uspecificerede 1t 27 1 tæt/lav Uspecificerede 1e 28 1 lejligh Østerbro 2t rækkeh tæt/lav Østerbro 2e lejligh 46 2 lejligh Syvhøjevej 68 5 tæt/lav Dalum Papirfabrik 82 7 tæt/lav Søhus gartnerskolen parcelh åben/lav Søhus gartnerskolen rækkeh tæt/lav Villestofte Nord åben/lav I alt Restrummelighed til boliger 2011 tilføjet til planen - nye projekter Navn nr KP-nr I alt Munkebjergvænget lejh Munkebjergvænget lejh. (ung) Bellinge NV lejligh Munkebjergvænget rækkeh I alt

13 Ved at sammenligne Boligudbygningsplan 2000 med luftfoto fra maj 2010 fremgår de byggemuligheder til boligformål, som ikke er udnyttet i den forrige planperiode. Det fremgår, at ca. 380 boliger af det samlede antal boliger, der blev planlagt i år 2000, endnu ikke er opført. Dette svarer til ca. 6 % af den rummelighed, der findes i kommunen i dag. Den forventede boligudbygning bør være lidt større end beregnet for at kompensere for dette forhold med et selvstændigt tillæg til kommuneplanen. I Kommuneplan er det i forbindelse med Planstrategi 2011 besluttet at gennemgå erhvervsområderne med henblik på evt. at justere anvendelsen af disse. Ledige erhvervsarealer uden for bymidten og centerområderne Odense Kommune har store ledige erhvervsarealer især i Odense SØ. En opgørelse fra 2008 viser, at der var ca. 780 ha ledige erhvervsarealer i kommunen. Det skønnes, at der i dag er ca. 720 ha ledige erhvervsarealer i de udlagte industriområder og kontor- og serviceområder. I de seneste år er der igen kommet gang i salget af mindre lokale erhvervsarealer, men den største erhvervsudvikling sker forsat i erhvervsområderne langs motorvejen. I erhvervsområderne i Højme og ved Energivej er der kun få ledige arealer. Derfor er der igangsat en ny lokalplanlægning for de ledige erhvervsområder langs den planlagte forlængelse af Energivej til Volderslevvej. De store arealer ved universitet mellem Niels Bohrs Allé og Hestehaven indgår ikke i den viste opgørelse. Som det ses af nedenstående opgørelse er der ledige erhvervsarealer til langt mere end år De ledige arealer ligger dog ikke ubrugt hen, idet de bruges til landbrugsmæssige formål, såsom markbrug og gartneri. Staten har i forbindelse med vedtagelsen af Kommuneplan anmodet Odense Kommune om at overveje en reduktion af de udlagte erhvervsarealer. Dette er delvist imødekommet med forslaget om at ændre det viste område 4.EB3 på godt 34 ha i Odense SØ (markeret med grønt på kortet s. 14) fra lettere industriområder til friareal. Ændringen er gennemført i 13

14 Ledige arealer til service og detailhandel i bymidten og centerområder Som tidligere nævnt findes der ikke specifikke undersøgelser over arealudviklingen inden for serviceerhverv (undervisning, pleje- og sundhed, offentlig administration, finans- og erhvervsservice mm.). En undersøgelse af potentialet for byomdannelse viser imidlertid, at der er rigeligt med potentiale for at byomdanne ældre udtjente erhvervsområder i og udenfor Odense bymidte til både boliger, serviceerhverv og kultur- og fritidsaktiviteter. Det anses derfor ikke som et problem, at der ikke er en præcis opgørelse over de ledige arealer til serviceerhverv i byen. For detailhandelen er der gode muligheder for udbygning inden for den udpegede centerstruktur med bymidten som hovedcenter, Rosengaard-området som aflastningscenter, de 6 bydelscentre (Tarup, Dalum, Skibhusvej, Bogensevej, Center Øst og Bolbro), samt de mange mindre lokalcentre. Der er ledige butikker i den centrale bymidte. Det planlagte butikscenter ved Odense Banegård skal styrke bymidten, så det igen bliver attraktivt for specialbutikker at etablere sig her. Et større udbud af butiksarealer i bymidten vil evt. medvirke til at reducere de relativt høje priser på eksisterende lejemål, hvilket vil være til gavn for både de bestående og forhåbentlig også kommende nye butikker i byen. Der er ingen ledige butikker i aflastningscenteret Rosengården. Ændring af reserveret erhvervsareal til nyt friareal i Odense SØ, vist med grøn streg. 14

15 Danskernes boligpræferencer Bolig og Velfærd Dansk Byggeforsknings Institut (SBI) har gennem mange år forsket i byggeri og bygningsanvendelse. I SBI - rapporten Bolig og Velfærd, beskrives danskernes ønsker i 2010 ud fra 27 forskningsprojekter om danskerne og deres boliger - se hjemmesiden I det efterfølgende beskrives nogle af konklusionerne fra rapporten. Jeg vil bare kunne føle mig hjemme! En bolig, et hjem, et slot, et skjold, en hule, en fæstning, et helle, et fristed. En bolig er en genstand, mens et hjem er noget vi skaber, mens vi bor i det. Et hjem har mange funktioner. Hjem og hjemlighed er igen blevet ladet med positive værdier, og er de seneste år blevet endnu vigtigere som base i takt med at globaliseringen trækker os ud i verden. I rapporten konkluderes blandt andet følgende: Omkring halvdelen af de unge bor i private udlejningsboliger Andelen af singler i alderen 30 til 59 år, der bor til leje, har været faldende Flere og flere af de ældre par bliver boende i enfamiliehuse Stigning på 57 % fra 1981 til 2006 i antallet af husstande med én person Det private udlejningsmarked spiller en central rolle i forbindelse med skilsmisser, fordi man har brug for at finde en bolig hurtigt De fleste ældre flytter for at få en mindre bolig, men ikke en lille bolig Flere ældre flytter til private, ældreegnede andelsboliger med mere plads Mange mennesker vil gerne bo i nærheden af nogen, som ligner dem selv Kollegieværelser er ikke attraktive mere. De unge vil have bedre boliger. Især uddannelsesbyerne må forvente øget pres på gode lejeboliger Vi vil eje. Vi vil selv bestemme. Flere vil bo i bycentrene. Kun få vil undgå boligområder med nydanskere Der er brug for ny styringsdialog mellem kommuner og boligorganisationer Derfor er det vigtigt, at vi i planlægningen af fremtidens boligstruktur i Odense meget nøje overvejer, hvordan og hvor borgerne gerne vil bo, og hvilke værdier og historier, der kan knyttes til nye boligområder. Udover de mere praktiske forhold i dagligdagen som daginstitution, skole, cykelstier, m.v. vil mange danskere fremover i stigende grad vælge bolig efter lokalområdernes særpræg og historie. Vi skal i højere grad planlægge efter, at forskellige aldersgrupper og forskellige livsfaser giver forskellige behov, ønsker og drømme for boligen og hjemmet. Æblegrenen Blangstedgård. 15

16 Der er i valget af bolig stor forskel på om man er: studerende, nystiftet børnefamilie, nyskilt familie eller aktive pensionister. Der er i Odense gode muligheder for at omdanne gamle eller etablere helt nye områder med blandet boligmasse for forskellige aldersgrupper. Vi skal skabe rum for, at borgerne kan være med til, at sætte deres helt eget præg på deres nye boliger og boligområder. Først når man har sat sit helt eget præg på boligen, bliver den til et hjem. Fra nutidens til fremtidens parcelhuse I en rapport fra Center for Bolig og Velfærd, 2006 beskrives danskernes syn på parcelhuset. Konklusionen er, at parcelhuset er populært. Der er langt flere unge på vej ud i parcelhuset end ældre på vej væk. Mange er flyttet ind i et parcelhus med det hovedformål at få mere plads. Parcelhuset er en foretrukket boligform for børnefamilier. I aldersgruppen 35 år til 80 år er parcelhuset den mest dominerende boligtype. Byhuse som erstatning for parcelhuse Vi vil arbejde for en bæredygtig byudvikling i Odense. Energimæssigt er det muligt at bygge parcelhuse, der ikke bruger mere energi end lejligheder. Men arealforbruget til parcelhuse og arealforbruget til anlæg af veje, forsyninger med varme, el, vand og spildevandsledninger er større ved parcelhusbyggeri end ved andre tættere boligformer. Odense Kommune vil arbejde for, at en del af parcelhusudbygningen udvikles og afprøves som andre boformer, som tilbyder de samme kvaliter som parcelhuset. Vi vil begrænse arealforbruget pr. bolig ved at begrænse antallet af parcelhuse i forstæderne og i stedet opfylde en del af efterspørgslen på parcelhuse ved at tilbyde nye byhuse på meget små grunde i omdannelsesområder i byens kant - se kortet Nye lave boliger i den sammenvoksede by. Grundstørrelserne til parcelhuse i forstæderne gøres mindre, således at vi også sparer på areal til byudvikling. 16

17 Områder i spil til byudvikling Grundejeres ønsker til byudvikling I forbindelse med udarbejdelsen af Kommuneplan modtog Odense Kommune en lang række ønsker fra grundejere om at få overført ejendomme fra landzone til byzone. Ønskerne kom fra alle dele af kommunen. I arbejdet med Kommuneplan blev der foretaget en første vurdering af de indkomne ønsker til nye byzonearealer. Det resulterede i en frasortering af en del af de indkomne ønsker. Grundejerne af de frasorterede arealer fik besked om dette, før kommuneplanen blev offentliggjort, så de herved fik mulighed for at fremføre nye argumenter for deres forslag til nye byzoner. Byrådet besluttede ved vedtagelsen af Kommuneplan at udsætte fastlæggelsen af byudviklingen til et efterfølgende tematilllæg til kommuneplanen, der skulle udarbejdes inden for 2 år. Dette tillæg er nu færdigt. De ønsker fra grundejerne, der ikke blev sorteret fra i 2009, er blevet vurderet i forbindelse med tematillægget om byudvikling. På kortet ses alle de arealer fra grundejerne, der er vurderet under udarbejdelsen af arealplanen, der er det samlede areal, der skal rumme byudviklingen frem til år Ønsket om en bæredygtig byudvikling har gjort, at arealplanen ikke indeholder mange nye byvækstområder, men derimod overvejende byomdannelsesområder. Det betyder at få grundejere har fået opfyldt deres ønske om at få deres ejendomme ind i byzonen. Sammen med de af Odense Kommunes foreslåede nye byudviklingsområder, er grundejernes ønsker om ny byudvikling vurderet efter den metode, der er beskrevet på side

18 Odense Kommunes ønsker til byudvikling Planstrategi 2008 fastlagde grundlaget for indholdet af Kommuneplan I planstrategien var der vist et kort med en række potentielle nye byudviklingsområder, der skulle vurderes i forbindelse med den kommende kommuneplan. Fastlæggelsen af byudvikling blev udsat i forbindelse med vedtagelsen af Kommuneplan Hermed er vurdering af de potentielle byudviklingsområder for planstrategien også udsat til den efterfølgende temaplanlægning for byudvikling. På kortet ses en indsnævring af de potentielle byudviklingsområder fra Planstrategi 2008 og de byudviklingsområder, der blev udpeget til vurdering under tematillæggets udarbejdelse. Sammen med de af Odense Kommunes foreslåede nye byudviklingsområder, er grundejernes ønsker om ny byudvikling vurderet efter den metode, der er beskrevet på side 19. Under udarbejdelsen af tematillægget for byudviklingen blev det besluttet også at vurdere en række områder til ny byudvikling, der lå fornuftigt placeret i tilknytning til bymønsteret fra Kommuneplan

19 Vurdering af områder til byudvikling Metode til udvælgelse af områder til byudvikling Odense Kommune har vurderet en lang række potentielle byudviklingsområder til såvel omdannelse som byvækst i forbindelse med fastlæggelsen og prioriteringen af den fremtidige byudvikling. Det store omfang af vurderinger skyldes især en markant interesse fra grundejerside for at bringe arealer i spil til den forestående byudvikling. I prioriteringen af de fremtidige byudviklingsområder har det derfor været nødvendigt at fastlægge en vurderingsmetode, der i tråd med byrådets mål for byudviklingen sikrer de bedste og mest optimale områder valgt ud fra byplanegnethed, samt en miljømæssig, social og økonomisk bæredygtighed. Vurderingerne er foretaget ved hjælp af en metode, som bygger på en fælles vurdering af de nye byomdannelses- og byvækstområder, udpeget af enten private grundejere eller Odense Kommune i forbindelse med tematillægget om byudvikling, Kommuneplan 2009 samt Planstrategi Metodens vurderingsparametre, som fremgår nedenfor, er anvendt til at vurdere områdernes kvaliteter og egnethed til byudvikling. Karaktererne går fra 1 til 4. Hvor der inden for en given parameter er store betænkeligheder ved byudvikling gives karakteren 1, mens karakteren 4 gives til områder, hvor byudvikling ikke er betænkelig. Karaktererne 2 og 3 gives, hvor der inden for givne parametre kan byudvikles med forbehold. De fremhævede parametre i nedenstående skema er parametre, hvor karakteren 1 har veto-effekt. Det får konsekvenser for de områder, som, uanset om de er egnet til byudvikling ud fra alle andre parametre, ikke vil blive prioriteret som fremtidige byudviklingsområder på grund af hensynet til enten landskabet, den grønne-blå struktur, klimatilpasningen (lavbundsarealer) eller naturbeskyttelsen. Der skelnes mellem bæredygtighedsparametre og parametre af offentlig interesse, hvilket især vedrører den hidtidige planlægning og bystruktur. Det skal her bemærkes, at parametre af offentlig interesse samtidig har et økonomisk aspekt, som vil få betydning for den økonomiske bæredygtighed. Områder, der ikke er i strid med et veto-parameter og som samlet set vurderes til høje karakterer, indgår som potentielle byudviklingsområder i tematillægget til kommuneplanen. Her vurderes den fremtidige arealanvendelse, dels på baggrund af byrådets målsætninger for byudviklingen, dels i forhold til, om der er tale om et omdannelses- eller et byvækstområde. Parametre med og uden veto-effekt (vetoeffekt fremhævet med grønt). 19

20 Odense Kommunes forslag til byudvikling Forslag til ændringer af byudviklingen i Kommuneplan Før 1970 var kravene til kommunens rummelighed for den fremtidige byvækst større, end den er i dag. Byvæksten var også større dengang, end den er i dag, hvilket betød at Odense og de kommuner, der blev lagt sammen med Odense Kommune tilsammen havde meget store ledige byzonearealer. Derfor var det først nødvendigt i 1993 at finde nye arealer til byvækst og især til boligformål. På det tidspunkt var Odense SØ delvist udbygget med de nye forstæder Holluf Pile og Tornbjerg samt Fraugde, der var ændret fra landsby til forstad. Trods de nye forstæder var der fortsat meget store ledige byzonearealer i Odense SØ bl.a. til boligformål. Imidlertid ville en fortsat udbygning af disse områder forudsætte betydelige investeringer i den offentlige service (nye skoler, biblioteker, haller og idrætsanlæg). Byrådet valgte derfor at udlægge nye boligområder i den vestlige og sydlige del af kommunen, hvor der var ledig skolekapacitet og kommunale servicetilbud. I Odense SØ blev hovedparten af de resterende ledige byvækstarealer ændret til erhvervsformål, mens kun en begrænset del, som kunne betjenes med offentlig service fra Holluf Pile og Fraugde, forblev som boligområder. Med dette tematillæg for byudvikling er det anden gang siden 1970, at der foreslås ny, større byvækst i Odense Kommune. I tråd med byrådets ønsker om at begrænse nye arealudlæg til byformål og i stedet satse på byomdannelse, bør beslutningen fra 1993, om ikke at skabe endnu en helt ny by i Odense SØ på de ledige byzonearealer, fastholdes. Byvæksten vil herefter omfatte en begrænset udbygning af de eksisterende selvstændige forstæder uden for Odense, hvor det er muligt at udnytte de bestående ressourcer bedst muligt og bygge videre på den lokale identitet i de bestående bysamfund. Mål for byudviklingen i Odense Odense Kommune vil sikre arealer til opførelse af ca nye boliger frem til Vi vil sikre en arealbesparende byudvikling; forbruget af arealer til byvækst i det åbne land begrænses, således at 70 % af byudviklingen frem til 2030 sker ved byomdannelse Vi vil sikre, at byudviklingen sker med respekt for den Grøn-blå struktur i samspil med naturbeskyttelsesinteresser, og med størst mulig hensyn til infrastrukturen og skolekapaciteten. Vi vil prioritere de strategiske byudviklingsprojekter samt omdannelsen af havnen og Østerbro. Promenadebyen i Odense indre havn. 20

21 Følgende strategiske byudviklingsprojekter har høj prioritet i byudviklingen: Universitetsområdet udbygges med ny Forsker- og videnpark, universitetet udvides og der opføres et nyt universitetshospital. Odense Universitetshospital skal omdannes til et nyt kvarter i byen med mange nye attraktive lejligheder og familieboliger til unge børnefamilier, der ønsker at bo centralt og attraktivt i storbyen. En stor del af de nuværende bygninger, der er bygget til sygehusaktiviteter og forskning, vil stadig kunne anvendes til disse formål. Der bliver således tale om et nyt blandet kvarter, hvor der også lægges vægt på, at tilknytningen til fortiden bevares. Thomas B. Thriges Gade er centrum i bymidten. Ny bebyggelse og nye pladser og torve langs gaden skal binde byen sammen. Forbindelsen til andre vitale dele af byen, nyt universitetshospital og universitet skal forbedres med moderne kollektiv transport - letbane. Lerchesgadekvarteret, som er det kommende Citycampus, skal skabe sammenhæng mellem by og havn. Efter Thomas B. Thriges Gade, er området det mest centrale kvarter, hvor byomdannelsen skal være præget af tætte og høje bygninger. Kvaliteterne ligger i nærheden til bymidten, banegården og udkigget over havnen. Letbanen skal etableres fra bymidten med 4 linjer til det nye universitetshospital, Tarup Center, Zoo og Vollsmose. Nettet vil gøre Odense mere bæredygtig på transportområdet og løfte byens image som storby i Danmark. Omdannelsen af havnen er allerede godt i gang og på Østerbro foreligger der en række planer for omdannelse, der vil videreføre området som et spændende lidt skævt område med mange forskellige aktiviteter. Nyt omdannelsesområde ved Odense Universitetshospital. 21

22 Forslag til byudvikling i Odense frem til 2025 Forskellen mellem det forventede behov og restrummeligheden til boligformål i Odense Kommune fremgår af nedenstående tabel. forstæder og en række grundejeres ønsker til nye byvækstarealer. Det fremgår, at der i forhold til det skønnede behov mangler ca boliger frem til år 2025, fordelt på ca. 900 lejligheder, godt tæt/lav boliger og godt åben/lav boliger. I temaplanlægningen for den kommende byudvikling i Odense Kommune er der foretaget en udpegning af egnede områder til byomdannelse. I forbindelse med letbanearbejdet er der foretaget undersøgelser af potentielle byomdannelsesområder inden for en afstand af 400 m fra det foreslåede letbanenet. De undersøgte byomdannelsesområder indgik, sammen med andre potentielle områder, der var udpeget som perspektivområder i Kommuneplan , i den vurdering, der ifølge retningslinje skulle danne grundlag for udpegningen af omdannelsesområder i kommuneplanen. Kort over nye omdannelsesområder og byvækstområder I samme vurdering indgik tillige potentielle byvækstområder i de selvstændige 22

23 I den samlede vurdering af områder til henholdsvis byomdannelse og byvækst blev der vurderet på bæredygtighed, herunder hovedstuktur, bytæthed, genanvendelse af bygninger, adgang til grøn/blå struktur, landskab, letbane, kollektiv trafik, forsyninger, klima, bæredygtig bydel, samt på kommunale interesser som vandforsyning, grundvand, jordforurening, landbrug, byplan, veje, miljø, naturbeskyttelse, kulturmiljø og salgbarhed. I nedenstående tabel fremgår de områder, hvor der fremover foreslås byomdannelse og byvækst. Endvidere er der gjort rede for boligtyperne i det enkelte område og det anslåede antal. Udvælgelse og prioritering af hvilke områder, der skulle foreslås som fremtidige byudviklingsområder, er foretaget ud fra følgende kriterier: 1. Muligheder for byomdannelse vurderes højt både i byen og i forstæderne (Dæhnfeldt/ Højstrup/Tasso) 2. Tæt/lav boligbebyggelse skal også udpeges i byomdannelsesområderne uden for bymidten 3. Der skal udpeges områder til boligformål (etage-, tæt/lav og åben/lav boliger), som er lidt større end det vurderede boligbehov. a. Der skal udpeges nye byvækstområder i de selvstændige forstæder, som kan dække det behov, der ikke kan dækkes i byomdannelsesområderne. b. Områder, der i vurderingsskemaet får karakteren 1 (meget dårligt) for grundvand, klima, natur og landskab, skal fravælges. c. Byvækstområder, der har fået høje karakterer i vurderingsskemaet vælges med forbehold for pkt. b (en lav karakter inden for nævnte emner). 23

24 Planforslagets opfyldelse af mål for byudvikling Boligtætheder. De angivne boligtætheder varierer i de forskellige områder, idet områderne er vurderet i forhold til deres beliggenhed i byen og i forhold til deres mulighed for også at kunne indeholde erhverv og friarealer/opholdsarealer. Målet er at reducere arealforbruget til boligbyggeri i Odense Kommune ved at øge boligtætheden og fremme følgende tiltag: Flere attraktive og store lejligheder i bymidten Tæt/lav og åben/lav boliger i byomdannelsesområder på meget små grunde Kvarterer og gader med villaer i 1½-2 plan på grunde på max m 2 Parcelhuse på max m 2 grunde Dobbelthuse og byhuse(tæt/lav) i lukkede vænger i byens mindre centrale omdannelsesområder Lejligheder. I forslaget til den nye byudvikling fremgår det, at der udlægges areal til ca lejligheder frem til år 2025, hvoraf ca. 130 er placeret i de selvstændige forstæder. Der mangler i dag (2011) areal til ca. 900 lejligheder udover de allerede planlagte. I forhold til det aktuelle behov er der således ca. 300 lejligheder flere, end der er behov for i planen frem til Det anslås dog, at der i alt kan blive brug for op til 500 flere lejligheder, såfremt byrådets udviklingsinitiativer øger boligbehovet med ekstra 20 %. Tæt/lav boliger. Temaplanen udlægger areal til ca tæt/lav boliger, hvoraf ca. 850 er placeret i byomdannelsesområder inden for den sammenvoksede by (overvejende bymidten, brokvartererne og de sammenvoksede forstæder). Det forventede behov for byggeri af tæt/lav boliger er ca boliger. Der er således udlagt et overskydende areal på op til ca. 130 tæt/lav boliger i planen. Under forudsætning af et positivt resultat af byrådets udviklingsinitiativer skønnes det, at boligbehovet vil kunne stige med ekstra 20 % eller op til 350 flere tæt/lave boliger. Boligregnskab målopfyldelse Åben/lav Tæt/lav Lejligheder I alt Plan boligbehov behov +20% dækning dækning +20% Åben/lav boliger. Planen udlægger areal til åben/lav boliger, hvoraf de 540 ligger i den sammenvoksede by. Det aktuelle behov for åben/lav boligbebyggelse er - udover de allerede udlagte arealer - vurderet til ca boliger. Der er således udlagt areal til ca. 200 åben/lav boliger mere, end der er behov for. Det skønnes dog, at der i alt kan blive brug for op til 350 flere åben/lav boliger, såfremt byrådets udviklingsinitiativer øger boligbehovet med ekstra 20 %. Boligbehov og arealudlæg Usikkerhed. Erfaringen viser at ca. 6 % af de planlagte boliger i boligudbygningsplanen ikke gennemføres eller udsættes til efter planperioden. For at kompensere for dette forhold er der behov for yderligere ca. 600 boliger i temaplanen fordelt på ca. 300 lejligheder, 200 tæt/lav boliger og ca. 100 åben/lav boliger. Såfremt usikkerheden på 6 % af boligerne ikke opføres, får det ikke konsekvenser for dækningen af det forventede boligbehov. Effekten af byrådets ekstra indsats på 20 % flere boliger kan dog fortsat ikke dækkes. Af andre usikkerheder kan nævnes de foreliggende skøn over arealfordelingen mellem boliger og erhverv samt tætheden af det fremtidige byggeri. Først når der foreligger omdannelsesplaner for de enkelte byomdannelsesområder kan antallet af boliger fastlægges mere præcist. For byvækstområderne gælder det tilsvarende, at det endelige boligbyggeris størrelse først kan fastlægges, når der er udarbejdet et lokalplanforslag. Boligudbygning efter Det vurderes, at der efter 2024 kan bygges ca boliger inden for de udlagte byomdannelsesområder og byvækstområder. Se tabel side 23. Herudover forventes det, at der vil

25 være gode muligheder for at bygge flere boliger langs letbanenettet og på Odense havn. Målsætning om tættere byggeri fra 50 % til 70 % byomdannelse I Kommuneplan er det omtalt flere steder, at byomdannelsen skal øges fra 50 % til 70 % uden at det er defineret, hvordan begrebet byomdannelse skal tolkes. Det foreslås derfor, at der tages udgangspunkt i følgende definition på byomdannelse: Definitionen på byomdannelse er byggeri i et område, der i kommuneplanen dels er udpeget til byformål og er placeret helt omgivet af bestående by og/eller allerede har været taget i brug til byformål. Antallet af nye boliger foreslås, som målbar indikator for byudvikling, der sker ved byomdannelse og byvækst. Følgende reviderede mål for byudvikling i Tematillægget erstatter alle tilsvarende mål og retningslinjer i Kommuneplan : I den fremtidige byudvikling skal 70 % af boligerne skabes ved byomdannelse og tættere byggeri i Odense med de sammenvoksede forstæder. Målet skal være nået inden år Se følgende eksempler på henholdsvis byomdannelse og byvækst i den viste tabel. Eksempel zone Placeret nær eks.kp eks.by-lp by-bygn. definition Slagterigrund by by by ja ja omdannelse Universitet by by by ja nej omdannelse Egebæksvej by by by nej nej omdannelse Søhus gartn. by land by ja ja omdannelse Højstrup Mili. land land by ja ja omdannelse Lunden 8 by land by nej nej byvækst Markhaven by land by nej nej byvækst Marienlund by land by ja nej byvækst Tyrsbjergvej by land by ja nej byvækst Korup land land land nej nej byvækst (Ved Højstrup er der alene tale om de intensivt udnyttede arealer) En optælling af det samlede forslag til byudvikling i Kommuneplan 2012 viser, at vi har nået 64 % omdannelse i denne kommuneplan. Det viser, at vi er godt på vej til at opfylde målet om 70 % af byudviklingen, som skal ske ved omdannelse. Før dette forslag blev udarbejdet, var kun en beskeden rummelighed til åben/lav boliger tilbage i kommunen. Det er lykkedes at finde nye omdannelsesområder og byvækstområder til denne boligtype, uden at det er gået ud over det overordnede mål om byudvikling ved øget byomdannelse. Det ses ved, at 66 % af alle boliger i de nye forslag til byudvikling skabes ved byomdannelse. 25

26 Nabohøring hos gartnerier i Stige og Bellinge Efter møderne med gartnerierne nærmest beliggende ved de foreslåede byvækstområder i Bellinge og Stige konkluderes: Møderne er faldet i god jord hos gartnerierne. Der var stor tilfredshed med, at kommunen tog initiativ til at fortælle om den fremtidige kommuneplanlægning, inden den var faldet helt på plads. Alle inviterede gartnerier mødte op til de individuelle møder af ¾ times varighed. Der var forståelse for byudviklingsønskerne og enkelte påpegede konflikter i forhold til bløde trafikanter og et ønske om passende afstand og afskærmning mod de nye boliger. Odense Kommune fastholder på baggrund af de afholdt møders forløb de foreslåede byvækstområder. Ved lokalplanlægning af byvækstområderne skal der findes løsninger af miljøkonflikter mellem fremtidige boliger og de eksisterende gartnerier i lighed med lokalplanen for Gartnerskolen. Haugevej 180 foreslås taget med ind i byvækstområdet Stige vest, fordi gartneriet er udtjent og omgivet af bestående boliger på tre sider. Det nye byvækstområde omslutter gartneriet, derfor er det mest hensigtsmæssigt at inddrage det i byvækstområdet. Nistedvej 1 foreslås taget med i byvækstområdet Stige syd, da det herved bliver muligt at sikre evt. vej- og stiforbindelse gennem området til Nistedvej. Ejerne er indforstået med at komme i byzone. Odense Kommune vil positivt undersøge mulighederne for at imødekomme ønsket om at inddrage det resterende landzoneområde mellem Grønnegyden og Kirkegyden. Ønsket er fremsat af de to resterende gartnerier i området: Gartneriet Larsen og Roll (Kirkegyden 129) samt Gartneriet Knoppen (Grønnegyden 56). Området foreslås udlagt som et perspektivområde for byudvikling efter planperioden - år

27 De udvalgte byudviklingsområder Byomdannelsesområder Byomdannelsesområder Følgende områder forslås udlagt til nye byomdannelsesområder i Kommuneplan 2012: Universitetsområdet (inkl. Forsker-videnpark, universitet og nyt universitetshospital) Det nuværende universitetshospital ved Sdr. Boulevard Østerbro Banegård/havn Tasso Jorgensen (Hjallese) Nordisk Tekstil (Tarup) Kanalvej (ved Odense havn) Dæhnfeldt (Dyrup) Højstrup (Bolbro kun nuværende intensivt anvendte arealer) Vesterbro (Sukkerkogeriet og Odense Offentlige Slagtehuse) Følgende område forslås evt. udlagt til nyt omdannelsesområde efter 2024: Gasa (Bolbro) Baggrund for udpegning Universitetsområdet. Området er et af de strategiske byudviklingsprojekter med ny Forsker-videnpark, universitetsudvidelse og det nye universitetshospital. Området er højt prioriteret ved Odense Kommune. Odense Universitetshospital. Universitetshospitalet ved Sdr. Boulevard bliver ledigt i , når hospitalet flytter ud til universitetsområdet. Der skabes herved mulighed for at udvikle et nyt spændende bykvarter tæt på bymidten og i grønne omgivelser. Området er et af byrådets strategiske byudviklingsprojekter. Østerbro. Der er oplagte muligheder for punktvis byomdannelse inden for det store og varierede erhvervsområde på Østerbro. COOP-grunden rummer således mulighed for at skabe et stort nyt bykvarter med en høj andel af tæt og lav boligbebyggelse. Området vil passe fint ind i de omgivende boligområder og vil kunne være et tilskud hertil. Lerchesgadekvarteret. Området, der er et af byrådets strategiske byudviklingsprojekter, er omgivet af 2 større og væsentlige omdannelsesprojekter. Mod nord omdannes havnen til et nyt attraktivt bykvarter. Omdannelsen har stået på gennem en række år og fortsætter med bl.a. Promenadebyen, Byens Ø og bebyggelserne på de øvrige kajer i området. Mod syd styrkes den nordlige del af bymidten med nyt byggeri ved Banegården på Opusgrunden (slagteri-grunden). Her opføres et nyt detailhandelscenter samt kontor- og boligbebyggelse. Området Banegård/havn eller Lerchesgade-kvarteret ligger centralt mellem disse to omdannelsesområder og vil på sigt kunne udgøre det nye City-campus i Odense med bl.a. regionale funktioner, uddannelse, kontorer og service. En omdannelse af området vil desuden skabe en interessant overgang mellem havnen og bymidten (videns- og kulturaksen). Nærheden til banegården og letbanen (med 5 min. drift) er herudover væsentlige parametre for en fremtidig udnyttelse af området. Tasso Jorgensen (Hjallese). Tasso-området ligger ved Hjallese station, der betjenes af Svendborgbanen. Det er planen at letbanen vil få endestation her med 10 min. s drift på linjen til universitetsområdet, bymidten og Tarupcentret. Derfor er det oplagt at byomdanne dette centrale sted i Hjallese-forstaden, som i forvejen har skole, indkøbsmuligheder og bybuslinjer. Med den planlagte flytning af motorvejstilslutning nr. 50 til Munkebjergvejs forlængelse vil trafikstøjen på Svendborgvej reduceres. Dette vil forøge kvaliteterne i Tasso -området og skabe grundlag for et attraktivt nyt bosted. 27