KASPER SKOLERNE KVALITETSRAPPORT 2013

Transkript

1 KVALITETSRAPPORT 2013 KASPER SKOLERNE

2 INDHOLD INDLEDNING Ny opbygning af kvalitetsrapporten - læsevejledning Ramme for kvalitetsrapporten PRÆSENTATION AF SKOLEN OG SKOLEÅRET Opfølgning på kvalitetsrapporten for sidste skoleår Hovedafsnit 1 ALLE BØRN LÆRER OPTIMALT I SKOLEN Matematik Dansk og læsning i fagene Klar til uddannelse Alsidige udtryksformer Hovedafsnit 2 ALLE SKABER FÆLLESSKABER I SKOLEN Elevernes trivsel Elevernes fremmøde Bevægelse i BFO en Hovedafsnit 3 SKOLEN MESTRER FORNYELSE Organisering på vej mod årgangsteam Projekt mening i handling Fælles uddannelsesprogram ANBEFALINGER OG AFSÆT Anbefalinger og afsæt BILAG

3 INDLEDNING NY OPBYGNING AF KVALITETSRAPPORTEN RAMME FOR KVALITETSRAPPORTEN Læsevejledning Kvalitetsrapporten for skoleåret ser noget anderledes ud i forhold til rapporterne fra de foregående år. Skole- og Uddannelsesudvalget har besluttet at ændre opbygningen af rapporten for at styrke rapportens anvendelse som dialog- og evalueringsværktøj bl.a. som følge af folkeskolereformens fokus på ledelse. I år indeholder rapporten derfor temaer, hvor der kigges på tværs af resultater, pædagogiske processer og ressourcer. Temaerne struktureres i tre hovedafsnit, som er de overordnede mål fra Skole med vilje. I næste afsnit kan du finde årets temaer. Valget af temaer vil kunne variere fra år til år afhængigt af lokalt og nationalt fokus. Temaerne beskrives i denne rapport for skolen og i fællesrapporten for hele skolevæsenet. Udover temaerne vil der i hvert hovedafsnit være en opfølgning på de visionspuljeprojekter og fokusområder fra skolens dialogbaserede aftale for skoleåret , som har sit primære fokus i det overordnede mål. For nogle af skolerne er deres egne fokusområder sammenfaldende med de fælles temaer. I de tilfælde er opfølgningen samlet under det fælles tema. Ud over fakta vedr. resultaterne og ressourcer, der er beskrevet i hovedafsnittene, er der en række fakta, der også er relevante i forhold til et helhedsbillede af skolen, og som bekendtgørelsen om kvalitetsrapporten definerer skal indgå i rapporten. Disse er samlet i et bilag. De indgår i Center for Skoler og Institutioners samlede vurdering af skolen, men beskrives ikke indgående i dette års rapport. Den overordnede ramme Skole med vilje Vi har i Ballerup en meget flot vision kaldet Skole med vilje. Visionen indeholder tre overordnede mål > Alle børn lærer optimalt i skolen > Alle skaber fællesskaber i skolen > Skolen mestrer fornyelse Ved at gøre de tre overordnede mål til rammen om kvalitetsrapporten har det været ønsket at kunne følge en fokuseret udvikling, som har rod i visionen. Vi skal kunne stille spørgsmålet Hvordan står det til i Ballerup Kommune med skolerne og med elevernes resultater? og kunne hente svar i denne kvalitetsrapport. Skole med vilje fokuserer på faglige resultater, trivsel og forandring. Der betyder, at vi kommer ind i flere af skolens kerneområder ved at anvende visionens overordnede mål som ramme for kvalitetsrapporten. Skolerapporter og den fælles rapport for hele Ballerup Kommunes skolevæsen har således en grundopdeling i de tre mål fra Skole med vilje. Ambitionen er, at vi med kvalitetsrapporten i hånden hvert år kan følge udviklingen af visionens realisering frem mod Valg af fokuspunkter i kvalitetsrapporten for skoleåret Skolen har mange fag og mange forskellige kerneopgaver. Ved at udvælge nogle få fokuspunkter i skoleåret har det været ønsket at kunne fordybe sig i nogle færre områder og dermed få nogle mere nuancerede resultater og svar. Nogle af fokusområderne henter deres opdrag i servicestrategien, mens andre henter deres opdrag i den nyeste forskningsbaserede viden. 3

4 Begrundelserne for valg af netop disse fokuspunkter findes under de enkelte afsnit ligesom de er uddybende forklaret i Fællesrapporten for Ballerup Kommunes skoler. I skoleåret er der følgende fælles fokusområder i kvalitetsrapporten: Alle børn lærer optimalt > Matematik > Dansk herunder læsning i fagene > Alsidige udtryksformer > Klar til uddannelse Alle skaber fællesskaber i skolen > Elevernes trivsel > Elevernes fremmøde > Bevægelse i BFO Skolen mestrer fornyelse > Organisering - på vej mod årgangsteam Mål og succeskriterier Fokuspunkter skal kunne følges og derfor måles. For hvert af fokuspunkterne er opstillet en række mål eller succeskriterier (det lykkedes når ). Begrundelserne for de enkelte mål kan findes i Fællesrapport for Ballerup Kommunes skolevæsen her er de alene oplistet, således at man som læser kan se, hvilken vægtskål skolernes resultater er lagt på. Alle børn lærer optimalt > Målet er, at alle børn skal have karakteren 7 i gennemsnit eller derover i prøverne i 9. klasse. I år har vi sat fokus på dansk og matematik. Her er målet, at gennemsnittet for alle elever er 7. Samtidig er der en national målsætning om, at antallet af elever, der får karakteren 02, 00 eller -3 skal mindskes. > Alsidige udtryksformer (musik, billedkunst og evt. engelsk) er lykkedes, når de pædagogiske aktiviteter tilrettelægges, så børnene har mulighed for at være aktive, eksperimenterende og bruger krop og sanser og når det evt. har været en mulighed at få engelsk i indskolingen. > Målet er, at 100 % af en 9. eller 10.klasse optages på en ungdomsuddannelse. Det nationale mål er at 95 % gennemfører en ungdomsuddannelse i Ballerup er målet at alle gennemfører en ungdomsuddannelse. Alle skaber fællesskaber i skolen > Trivselsmålinger skal vise gode resultater ingen børn skal mistrives i skolen. > Målet er, at det gennemsnitlige antal fraværsdage er under 12 dage (national målsætning i forbindelse med kampagnen godt du kom ) > Elever skal bevæge sig i det, der svarer til 1,5 time om ugen. Bevægelse i BFO skal give glæde og nye muligheder for alle børn - også de børn, der ikke er tilmeldt BFO. Det er lykkedes, når BFO har etableret et tilbud. Skolen mestrer fornyelse > Hvert enkelt visionsprojekt har egne succeskriterier, der skal være nået. > Den organisatoriske læring skal være indsamlet og formidlet i en videndelingsproces (Videndeling som læring) med Skole- og Uddannelsesudvalget og centerets ledelse.

5 PRÆSENTATION AF SKOLEN OG SKOLEÅRET Som en videreudvikling af specialskoletilbuddene i Ballerup Kommune blev Kasperskolen og Lautrupgårdskolen lagt sammen pr. 1. august 2012 til Kasperskolerne. Skolen er etableret med én bestyrelse, én ledelse, ét personale, én administration og delvist fælles budget. Kasperskolerne er folkeskoler med en særlig målgruppeprofil, der er organiseret som helhedstilbud med et tværfagligt samarbejde mellem lærere og pædagoger. Skolerne er normeret til sammenlagt 106 elever 82 på Kasperskolen og 24 på Lautrupgårdskolen. Skolerne rummer lige i øjeblikket tilsammen 100 elever. Skolerne arbejder med at udvikle og fastholde et struktureret og tydeligt pædagogisk grundlag, som er fælles for begge skoler. Skolerne er fælles om at udvikle et overordnet behandlingskoncept ud fra de forskellige skoleprofiler, hvor den praktiske dimension og værkstedsundervisning spiller en væsentlig rolle i elevernes læring. Skolerne ønsker at være aktive medspillere i inklusionsbestræbelserne både indenfor og ud fra egne tilbud og i samarbejdet med almenskolerne. På den baggrund kan skolerne udvikle kompetencer til brug for det kompetencecenter, som udvikles i disse år fælles for alle skoler i Ballerup. Kasperskolerne består af: Kasperskolen helhedstilbud for normaltbegavede børn med diagnoser indenfor autisme og ADHD. Lautrupgårdskolen tværfagligt behandlings- og helhedstilbud for børn med sociale og emotionelle problemstillinger. Skoleåret har været præget af den foranderlighed og uforudsigelighed som specialskolerne er underlagt i disse år, hvor inklusionsdagsordenen fylder mere og mere i de enkelte kommuner. 5

6 OPFØLGNING PÅ KVALITETS- RAPPORTEN FOR SIDSTE SKOLEÅR Opfølgning på kvalitetsrapporten for skoleåret er sket gennem kvalitetssamtaler med skoleledelse suppleret med den dialogbaserede aftale for skoleåret indgået mellem skoleleder og centerchef. I den aftale indgik følgende fokusområder: > Videre Inklusion > Projekt mening i handling > Fælles uddannelsesprogram Overgangsfrekvensen fra 9. til 10. klasse vil forblive høj på Kasperskolerne. Dels kommer mange af vores elever til skolerne med meget tabt undervisning i bagagen, dels er det en kendt sag, at børn og unge med autisme diagnosen ofte har en senmodnings udfordring via deres handicap. Angående afgangskaraktererne har vi gennem samtale med lærerne fra de ældste klasser fået oplysning om, at faldet i karakterer dels skal ses i forhold til den gruppe elever der gik op, og dels i at flere og flere elever går op i afgangsprøven, hvorved karaktererne spreder sig over hele karakterskalaen og ikke som tidligere kun i toppen, hvor blot de dygtigste elever afsluttede deres skolegang på Kasperskolen med at gå til prøve. På Kasperskolen har vi udelukkende fravær, som er aftalt med forældrene. Eleverne kan have fravær på grund af lange indlæggelser på psykiatriskafdeling, udredninger, depressioner skoleforbier etc. Vi er næsten dagligt i forbindelse med forældrene, så selv almindelige fraværsårsager som influenza er kendt for os. 6

7 Hovedafsnit 1 ALLE BØRN LÆRER OPTIMALT I SKOLEN MATEMATIK Visions mål Alle børn lærer optimalt giver anledning til øget fokus på elevernes udbytte af undervisningen. Afgangsprøvekaraktererne i matematik har generelt gennem flere år ligget lavere end ønsket. Det er især i problemløsning, eleverne præsterer lavere end ønsket. Skoler hvor karaktergennemsnittet har været lavest har haft fokus på at øge elevernes udbytte bl.a. gennem kompetenceudvikling for lærerne. Ny forskning viser en tydelig sammenhæng mellem drenges matematikkarakterer og deres gennemførelse af (ungdoms)uddannelse. Dette forhold giver anledning til øget indsats på skolerne allerede tidligere i skoleforløbet. Ballerup Kommune ønsker at skabe en 0-punkts måling, som følges de næste år. Undervisning varetaget af lærere med linjefagsuddannelse i matematik 1 Årgang Antal almen klasser på årgangen Andel af klasser undervist af lærer med linjefag i matematik % 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 1 Lærere uddannet før 1997 har kompetence til at undervise i matematik i klasse Kompetenceudvikling for lærerne En lærer på kursus Specialundervisning i matematik, to lærere deltog i Matematiklærerens Dag. Udviklingsproces på skolen Elevernes matematikkompetencer udvikles gennem mange hands on øvelser og praktiske opgaver (værkstedslinjen). Opgaverne udformes, så de passer til den enkelte elevs behov fx indramning af de opgaver, 7

8 der skal løses eller få opgaver pr. side. Der etableres niveaudeling på tværs af grupperne, således at der i højere grad kan gennemføres fælles undervisning på elevernes aktuelle niveau. Dette giver også mulighed for kollegial sparring og supervision, da man så er to matematiklærere om holdene. Der er mulighed for at arbejde på computer for de elever, der har svært ved det skriftlige arbejde. Erfaringsudveksling foregår dels i fagudvalget, dels på storteammøder og lærermøder. Matematikkarakterer afgangsprøven Ballerup 2013 Matematik Færdighedsregning 9(7) 7 (9) 5,22 (9) 6,6 Problemløsning 7,57(7) 2,14 (7) 2,3 (10) 5,6 Matematikkaraktererne -3, 00 og 02 fordelt på drenge og piger 2013 Matematik, problemløsning Matematik, færdighed 9. klasse Drenge Piger Drenge Piger I alt til prøve Elever i alt % der har opnået -3, 00 og 02 i forhold til samlet antal elever til prøve 38% 24% 8

9 Karakterfordeling i matematik i tidligere år For at have et sammenligningsgrundlag er karakterfordelingen fra prøverne i 2011 og 2012 medtaget. 2011, Kasperskolerne: Fagdisciplin eller derunder Matematisk problemløsning Matematiske færdigheder 0% 0% 0% 29% 43% 0% 29% 0% 0% 0% 0% 0% 43% 43% 14% 0% 2012, Kasperskolerne: Fagdisciplin eller derunder Matematisk problemløsning Matematiske færdigheder 0% 29% 57% 0% 14% 0% 0% 86% 0% 0% 0% 11% 78% 11% 0% 0% Nationale test Eleverne testes i 3. og 6. klasse via Nationale tests. Testen foregår ved computeren og undersøger elevernes evne til at løse opgaver inden for tal og algebra, geometri og matematik i anvendelse. disse informationer anvendes til en samlet vurdering af elevens matematikkompetencer. Skolens vurdering Fortsat fokus på om den praktiske dimension kan styrkes, herunder oprettelses af værkstedslinje også på Kasperskolen. Eleverne forhistorie og manglende skolegang kan være årsag til at mange elever ikke har et alderssvarende niveau i matematik. 3. klasse, 3 elever (0 fritaget) Ikke offentliggjort, idet der er under 5 elever. 6. klasse, 12 elever (4 fritaget) Samlet vurdering: Middel 9

10 DANSK OG LÆSNING I FAGENE Visionens mål Alle børn lærer optimalt begrunder et øget fokus på læsning i alle fag. Et særligt fokus på læsning i klasse har givet bedre resultater her. Resultaterne ved afgangsprøverne i læsning har gennem årene generelt ligget under det ønskelige. Øget faglig læsekompetence er et af midlerne til at øge elevernes udbytte af fagene. Undervisning varetaget af lærere med linjefagsuddannelse i dansk 2 Årgang Antal almen klasser på årgangen Andel af klasser undervist af lærer med linjefag i dansk % 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 2 Lærere uddannet før 1997 har kompetence til at undervise i dansk i klasse Kompetenceudvikling for lærerne Den samlede lærergruppe har afsluttet et undervisningsforløb i Faglig Læsning, som påbegyndtes i ved læsevejleder Marianne Gjelstrup, Ishøj. Fem lærere har deltaget i kurser vedr. danskundervisning/læsning ( Begynderlæsning, Dansk på mellemtrinnet, Dansk i udskolingen, Dansklærernes Dag, Litteratur Kritik og Online programmer). Nationale test Læsning 6. klasse, 12 elever (3 fritaget) Samlet vurdering: Middel Læsning 8. klasse, 15 elever (3 fritaget) Samlet vurdering: Middel Skolen på Lautrup havde færre end 5 elever til testene, så resultatet omtales derfor ikke. 10

11 Karakterer i læsning ved afgangsprøven Kasperskolerne Ballerup 2013 Dansk Læsning 8,45 (11) 5 (10) 6,22 (9) 6,2 Karakterfordeling for karakterer under 4 fordelt på drenge og piger ved prøven i 2013 Dansk, læsning Dansk, mundtlig 9. klasse Drenge Piger Drenge Piger I alt til prøve Elever i alt % der har opnået -3, 00 og 02 i forhold til samlet antal elever til prøve 25% 5% Læsning: 2 fritaget og 3 udeblevet. Mundtlig: 3 fritaget og 1 udeblevet. 11

12 Karakterfordeling ved afgangsprøverne i tidligere år: For at have en sammenligningsgrundlag er karakterfordelingen fra prøverne i 2011 og 2012 medtaget. 2011, Kasperskolerne: Fagdisciplin eller derunder Læsning 0% 0% 0% 9% 45% 27% 18% 0% Retskrivning 0% 0% 0% 29% 29% 14% 29% 0% Mundtlig 0% 0% 0% 9% 55% 36% 0% 0% 2012, Kasperskolerne: Fagdisciplin eller derunder Læsning 0% 20% 10% 20% 40% 0% 10% 30% Retskrivning 0% 0% 0% 22% 56% 22% 0% 0% Mundtlig 0% 10% 20% 50% 20% 0% 0% 30% Skolens vurdering Fortsat fokus og udvikling af de aktiviteter vi har sat i gang: Dansk og motorik Praktisk læsning Faglig læsning Flere timer til læsevejlederne. børn et konstruktivt samspil fremtidens skole lærere og pædagoger forældre og børn optimal læring 12

13 KLAR TIL UDDANNELSE Både nationalt og lokalt er der fokus på, at eleverne forlader folkeskolen klar til at gå videre i en ungdomsuddannelse. På det nationale niveau er der en målsætning om at 95% af en årgang gennemfører en ungdomsuddannelse. I Ballerup Kommune har vi med 0-25 årsperspektivet fokus på, at de unge også skal klare sig godt gennem uddannelsesforløbet og kommer til at klare sig selv. Ballerup har med den helhedsorienterede ungestrategi besluttet, at alle unge i Ballerup skal have en uddannelse. Derfor dette tema som beskriver, hvor de unge går hen efter folkeskolen, og hvordan de har klaret sig i afgangsprøverne. Overgangsfrekvens Overgangsfrekvensen fortæller, hvor stor en andel i % af eleverne fra 9. klasse, der i marts har tilmeldt sig en ungdomsuddannelse, de skal starte på efter sommerferien. Til ungdomsuddannelserne hører grundskolen (10.kl), erhvervsuddannelse, gymnasial uddannelse, individuel uddannelse og produktionsskole. Overgangsfrekvens 2011 (43 elever) Kasperskolerne 2012 (42 elever) Ballerup Kommune 2013 (98 elever) 2013 Grundskole Erhvervsuddannelse Gymnasial uddannelse Individuel uddannelse Produktionsskole Andet 0 2 Arbejde 0 1 Ej udfyldt Total Overgangsfrekvens

14 Karaktergennemsnit 9. kl. Kasperskolerne Bundne prøvefag Dansk Læsning 8,45 (11) 5 (10) 6,22 (9) Retskrivning 7,82 (11) 3,8 (10) 4,56 (9) Skriftlig 5,88 (8) 2,29 (7) 4 (10) Mundtlig 8 (7) 7 (9) 5,44 (9) Matematik Færdighedsregning 9(7) 7 (9) 5,22 (9) Problemløsning 7,57(7) 2,14 (7) 2,3 (10) Engelsk Mundtlig - 5,43 (7) 8,14 (7) Engelsk Skriftlig Kristendomskundskab Mundtlig - 10,5 (6) - Samfundsfag Mundtlig Geografi Skriftlig 8,67(6) - - Biologi Skriftlig - 6,17 (6) 8,38 (8) Vurderinger og evalueringer Obligatorisk projektopgave 7,43 (7) - - Fag hvor færre end 5 har været til prøve er slettet af hensyn til elevernes anonymitet. Skolens vurdering Skolens mål er at alle elever går op i hele afgangsprøven. Dette sker i en tæt dialog med personale og forældre. Fra år til år vil vi have svingende gennemsnit alt efter elevsammensætning og deres individuelle problemstillinger. Afdelingslederen og personalet i udskolingen analyserer afgangskaraktererne og tager stilling til hver enkelt elevs præstation og på baggrund af denne analyse tilrettelægges fremadrettede tiltag. ALSIDIGE UDTRYKSFORMER Visionen mål Alle børn lærer optimalt understøttes bl.a. af kendetegnene: > Kreativitet er en måde at tænke på og er en dimension i alle fag og i tværfaglige læringsforløb > De pædagogiske aktiviteter tilrettelægges, så børnene er aktive, eksperimenterende og bruger krop og sanser Skolens udviklingsproces Skoleåret har der været en særlig indsats med musik i indskolingen, men generelt tilbydes særlig tilrettelagt musikundervisning i alle de klasser, og for de elever som har lyst og vilje til at prøve kræfter det. Der har været tilbudt samspilsundervisning, elektronisk musik på computer, eneundervisning i forskellige instrumenter samt skoleband. Musik er generelt en aktivitet som børnene finder stor glæde ved, og er derfor også en aktivitet man kan belønnes med eller det kan bruges som pædagogisk redskab for elever som har svært ved at være i klassen. 14

15 Hovedafsnit 2 ALLE SKABER FÆLLESSKABER I SKOLEN ELEVERNES TRIVSEL Eleverne har som følge af Lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø ret til et godt undervisningsmiljø, således at undervisningen kan foregå sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Skolen skal foretage en undersøgelse af undervisningsmiljøet mindst hvert tredje år. Indsatser forårsaget af den seneste måling I forbindelse med offentliggørelsen af UVM2011 fulgte en skrivelse hvor personalet blev anmodet om at have fokus på de tre områder som lå mest under landsgennemsnittet for folkeskoler. I skrivelsen var det præciseret hvilke grupper der fremstod med de største afvigelser. ELEVERNES FREMMØDE Når Ballerup Kommune skal sikre, at alle børn lærer optimalt og at alle skaber fællesskaber i skolen, er det naturligvis en forudsætning at børnene rent faktisk er til stede i skolen. Som det nedenfor bliver beskrevet kan et højt fravær blandt eleverne have mange årsager, men en af forudsætningerne for at komme er, at der skal være noget at komme efter at man lærer noget og deltager i fællesskaber. Kommunerne er med bekendtgørelse om fokus på fravær i den kommunale kvalitetsrapport om folkeskolen (846 af 30/06/2010) pålagt at sætte ekstra fokus på elevernes fravær i kvalitetsrapporterne fra 2011/2012 og 2012/2013. Efterfølgende har mange grupper fokus på kammeratskab og venskaber og i den forbindelse har der også været fokus på mobning. Skolebestyrelsen har udarbejdet et værdiregelsæt, som skal behandles i elev og personalegruppe i løbet af efteråret I overbygningen har der været fokus på elevernes sprogbrug. Den næste UVM foretages fra 1.november til 14. november Elevernes fremmøde har desuden igennem flere år været et fokus i Kommunalbestyrelsens servicestrategi. I folkeskolen ved vi, at fravær kan skyldes en eller flere af nedenstående faktorer: > Et socialt miljø i klassen præget af manglende anerkendelse og konflikter mellem eleverne indbyrdes og mellem elever og lærere kan have stor indflydelse på elevens lyst til at tage af sted om morgenen. Et stort fravær kan være et symptom på manglende nærvær i og omkring fællesskabet. > For stort pres, fagligt eller i forhold til elevens modenhed kan også ødelægge motivationen og lysten til at komme i skole. > Undervisning, der opleves som kedelig, og for få faglige udfordringer kan betyde, at elever vælger timer, fag eller skoledage fra til fordel for noget andet. Aflyste timer eller vikartimer kan have den samme effekt. 15

16 > Sociale problemer i hjemmet. Psykisk syge forældre, vold og misbrug i hjemmet eller ressourcesvage forældre, der har svært ved at støtte op om et barns skolegang, er for nogle elever årsagerne til højt fravær. > Personlige problemer hos eleven med at prioritere eller forvalte sin tid eller mere alvorlige problemer såsom lavt selvværd, angst, depression, skolefobi mv. kan gøre det svært for eleven at passe sin skole. > Ligegyldighed eller manglende opbakning fra forældrene grundet manglende blik eller omtanke for, at barnets fravær påvirker klassen, eller en holdning til, at skolen må tilpasse sig forældrenes behov, kan betyde, at det bliver acceptabelt at udeblive fra undervisningen. (kilde: Børn og Undervisningsministeriets kampagne Godt du kom ). Nøgletal I dette års rapport er fraværet opgjort i %. Dette er en ændring i forhold til tidligere år, hvor fraværet blev opgjort i antal fraværsdage pr. elev. Det er nødvendigt for at kunne sammenligne over årene, da skoleåret var præget af lockouten på almenskolerne. De 19 lockoutdage er trukket ud af optællingen. Vurdering Vi ser en øget tendens til at mange af de ældste elever, som kommer på skolen, har aflært sig at gå i skole. Ofte en problematik, som har stået på i 1-2 år før eleverne kommer på Kasperskolen. VIDERE INKLUSION I den dialogbaserede aftale for havde skolen fokus på inklusion. Formålet var at sikre, at udslusningen fra Lautrupgårdskolen kom i faste rammer, så det sikredes, at det kunne foregå så optimalt som muligt. Der skulle laves en procedure der sikrede den bedst mulige udslusning. Målet med var også at der skulle laves en oversigt over hvilke ydelser Skolen på Lautrup kunne tilbyde de modtagende skoler til inklusionen. Succeskriterier: Aftalen skal ligge på skrift, er operationel og er implementeret i ledergruppen i Ballerup Skolen på Lautrup har i dette skoleår arbejdet med at fastlægge en procedure for udslusningen. Det er aftalt, at når en elev skønnes at nærme sig udslusning bliver det lagt op i skoleledergruppen og de finder en egnet klasse. Herefter deltager en repræsentant fra denne skole i de kommende netværksmøder og er med til at planlægge udslusningsforløbet. Denne plan er blevet fremlagt på et skoleledermøde, men der er endnu ikke i praksis sat skoler på de elever der allerede går Lautrup. Med hensyn til den praktiske udslusning og inklusionen af disse elever i normalskolen står Skolen på Lautrup selvfølgelig til rådighed for sparring, netværksmøder osv., men det viser sig også i praksis at der ikke er brug for meget direkte hjælp i klasseværelset på normalskolen. Der er det bedst at personalet der tager over og har ansvaret. Det er dog sådan at hver sag er unik, så hvis det skønnes at der er brug for at der følger en ressource med i nogle timer vil det også kunne lade sig gøre. Skolen på Lautrup har i samarbejde med Østerhøjskolen haft et pilotprojekt, hvor en elev fra Østerhøjskolen som ellers skulle ekskluderes fra normalmiljøet, blev i sin klasse 3 dage om ugen og de to andre dage deltog i undervisningen i Skolen på Lautrup. Repræsentanter fra Skolen på Lautrup, har så deltaget i netværksmøder på Østerhøjskolen, så samarbejdet kunne optimeres. Forløbet har været en succes og det er planen at pågældende elev efter sommerferien igen deltager fuldt ud i sin klasse på Østerhøjskolen. 16

17 Kasperskolerne Sygdom i % Ekstraordinær frihed i % Ulovligt fravær i % Alle fraværstyper I dage svarer det til 2010/2011 4,8 3,1 0,4 8,2 16,4 2011/2012 3,6 3,1 0,6 7,3 14,7 2012/2013 5,4 5,5 1,5 12,4 25,2 Ballerup Kommune 2012/2013 3,2 1,7 1,0 5,9 11,6 Skolens vurdering af resultatet På en skala fra 0-10, hvor 10 betyder at de opstillede resultatmål er nået, vurderer skolen at være nået 5. Det er endnu ikke helt klart for almenskolerne at et barn kun er udlånt for en periode, når det indskrives på skolen på Lautrup, og at der skal være en tæt kontakt til barnets lokaleskole/klasse. BEVÆGELSE Visionens mål Alle børn lærer optimalt understøttes bl.a. af kendetegnene: > De pædagogiske aktiviteter tilrettelægges, så børnene er aktive, eksperimenterende og bruger krop og sanser > Skoledagen bidrager til, at børnene får en positiv kropsbevidsthed og sunde handlemønstre Skolens udviklingsproces Skolen har fokus på bevægelse. Dette udmøntes i forskellige tiltag: > Mulighed for alle for at deltage i boldspil et kvarter hver morgen. En stor del af skolens elever deltager. > Dansk og motorik. Der har været arbejdet med to hold, et begynderdansk og et let øvet. Undervisningen foregår dels i gymnastiksalen, dels udendørs. Holdene er sammensat af elever fra forskellige klasser. > Idrætsteam: I et ugentligt modul tilbydes idræt tilpasset det enkelte hold. Udgangspunktet er udvikling af de grundlæggende motoriske færdigheder og fokus på elevernes kropskinæstetiske sans med særligt fokus på krydskoordination. > Et modul ugentligt tilbydes springgymnastik for mellemtrinnet. > I Helhedstilbuddets åbningstid etableres desuden forskellige bevægelsesmæssige aktiviteter, fx løb, mountainbike, rulleskøjter, svømning, havkajak, parkour m.v.

18 Hovedafsnit 3 SKOLEN MESTRER FORNYELSE ORGANISERING PÅ VEJ MOD ÅRGANGSTEAM Status Skolens teamorganisering i skoleåret rammer og understøttende strukturer: I visionens mål Skolen mestrer fornyelse er to væsentlige kendetegn: > Skolen skaber rammerne for faglige og tværfaglige fællesskaber blandt det pædagogiske personale > Skolen arbejder strategisk og visionært med kompetenceudvikling for det pædagogiske personale I skoleåret er der et særligt fokus på udvikling af det professionelle teamsamarbejde på årgangen. Dette understøttes af midler fra visionspuljen til kompetenceudvikling på alle skolerne. I skoleåret har flere skoler arbejdet med udvikling af teamsamarbejdet og en mere fleksibel organisering af undervisningen. Personalet på Kasperskolerne har arbejdet i team i adskillige år og det er en arbejdsform der værdsættes meget. Alle teams har teammøde 1,5 time hver uge, hvor både lærere og pædagoger deltager. Skolens udviklingsproces Teamets samarbejde understøttes af tre processer i løbet af året. Inden sommerferien samles det nye team og arbejder med forventninger til samarbejdet. Der udarbejdes en Grundlov for teamet ift. samarbejdet. I løbet af efteråret afholder afdelingslederen en teamudviklingssamtale med teamet, som tager udgangspunkt i teamets forventningsafstemning og hvor mål for samarbejdet fastsættes. I foråret, inden den nye fagfordeling, evalueres teamet med afdelingsleder og skoleleder, og fremtidens skole udvikling pædagogisk praksis skolen udgør en frugtbar ramme fornyelse Refleksion og næste skridt Indsats på Skolen på Lautrup omkring teamlæring. Vi vil i hele organisationen arbejde proaktivt med kulturforandring i forhold til fleksibel teamorganisering med henblik på skolereformen. 18

19 PROJEKT MENING I HANDLING I den dialogbaserede aftale for havde skolen fokus på værkstedsundervisningen. Da skolen oprettede værkstedsklassen var målet: > At skabe nogle rammer for udvikling for de unge som vi ikke syntes vi ramte med vores traditionelle specialpædagogiske tilgang. > At skabe et læringsrum som i langt højere grad tog udgangspunkt i projektorienteret undervisning. Succeskriterier: > Større og mere stabilt fremmøde > Færre konflikter med voksne og børn. > Bedre koncentration og mindre støj i timerne > Større trivsel blandt de unge. Skolens udviklingsproces Eleverne har haft dansk, matematik, engelsk, fysik, idræt og omverdensforståelse fast på ugeskemaet. Undervisningen har hovedsageligt taget udgangspunkt i det praksisnære. Omverdensforståelse har taget udgangspunkt i de problemstillinger eller interessefelter som drengene aktuelt har stået i. Dette har skabt større lydhørhed, fordi de valgte områder har været emner, som eleverne har kunnet forholde sig til. Desuden har undervisningen især i dansk og matematik været kædet sammen med de praktiske projekter som gruppen har arbejdet med. Eleverne har bl.a. bygget borde/bænke sæt til haven ved Naturfagshuset, hvilket har krævet mange matematiske udregninger, men også krævet at drengene har været nødt til at samarbejde med personalet og hinanden, og at de har været afhængige af et stabilt fremmøde hos hinanden for at opgaven kunne lykkes. Derudover har de arbejdet i cykel/motorværkstedet, som har været struktureret som en butik, hvor drengene har skullet arbejde med alle faser lige fra reklame/ marketing, praktisk arbejde med reparationer, kundepleje og økonomi. Dette har netop været medvirkende til at drengene har fået skabt mening i handling og et overblik over processer. En mening som har givet dem lyst til at afprøve forskellige praktikker bl.a. på Teknisk skole, Produktionsskoler og hos forskellige håndværkere. Overordnet har drengene profiteret af værkstedsklassens mere praktiske og projektorienterede tilgang til det faglige. Alle drengene på nær en enkelt har haft et langt større og mere stabilt fremmøde end tidligere. Den ene som har haft et meget højt fravær, havde samme mønster inden han startede i værkstedsklassen, og vi håbede med en flytning at vi kunne vende den negative adfærd, men det har ikke været muligt. Konsekvensen af dette har været, at vi har ladet eleven starte i en længerevarende praktik på den skole hvor han er bevilget STU efter sommerferien. Da vi i år har valgt at samle de drenge som har svært ved at indgå i en traditionel klasse på Kasperskolen, i en gruppe for sig, har det skabt nogle udfordringer som vi ikke fra starten har været opmærksomme på, og som kræver opmærksomhed hvis et tilsvarende projekt skal implementeres. Der har været en del problemer med at værkstedsdrengene har fyldt meget i den samlede udskolingsafdeling. Der har ikke været regulære konflikter med elever fra andre klasser, men vi har til tider oplevet at den uhensigtsmæssige adfærd er blevet forstærket internt i gruppen, og de har også formået at trække et par drenge fra andre grupper med. Med uhensigtsmæssig adfærd forstås småhærværk på skolens ejendom, udeblivelse efter et frikvarter, rygning og generel støjende og højlydt opførsel på gangene. Hvis et tilsvarende projekt skal op at stå i fremtiden er det vigtigt at der er gjort nogle overvejelser over fysisk placering, evt. i en af Kasperskolens villaer. Ligeledes skal der gøres overvejelser over værkstedernes afstand til klasselokalet, da det ikke har været muligt at anvende værksteder og køkken som fleksible arbejdsrum som eleverne kunne veksle imellem, når der var brug for det. Lokalerne har ligget så langt fra hinanden at det har været nødvendigt at sende en personale med hver gang. 19

20 Desuden har værkstedsfaciliteterne i containeren heller ikke været optimale, og det er nødvendigt at der bliver gjort overvejelser over Kasperskolens muligheder for at skabe bedre værkstedsfaciliteter. desuden heller ikke været muligt at videreføre projektet i sin oprindelige form, men vi har brugt vores erfaringer fra sidste års projekt til at oprette et nyt og mere tilpasset projekt omkring andre lærings og udtryksformer Fra starten ville personalet på værkstedslinjen arbejde med individuelle elevkontrakter som redskab til at evaluering af elevens udvikling samt skabe medansvar for eleven for hans egen udvikling. Kontrakterne er ikke blevet implementeret fra start, men først kommet rigtigt i anvendelse efter jul. Dette skyldes at gruppen de første måneder oplevede, at de på mange punkter havde sat forventningerne og ambitionerne for højt ift. hvad drengene kunne honorere både fagligt, men også socialt. Som personalet selv skriver i deres evaluering af projektet: I vores bestræbelser på at være imødekommende og forstående overfor eleverne og deres individuelle problematikker, blev vores struktur løsere end aftalt fra starten. Det betød, at personalet omkring jul følte at de havde mistet overblikket, men ved evalueringen af projektet i januar blev der samlet op og igen skabt et overblik som har gjort at kontrakterne er blevet implementeret. Der sættes nu meget små mål med hver enkelt elev som evalueres i ugesamtalerne. Et par af drengene har taget imod kontrakterne på en meget positiv måde og bruger dem konstruktivt. Vores pilotprojekt kan desværre ikke fortsætte efter sommerferien, da det ikke har været muligt at få elever til værkstedslinjen, hverken internt eller eksternt. Dette er meget ærgerligt, da der er gjort mange erfaringer med andre tilgange og en anden organisering. Værkstedsgruppen har udarbejdet et kompendium over de erfaringer de har gjort sig med pilotprojektet, som kan ses på skolens hjemmeside. Skolens vurdering af resultatet På en skala fra 0-1, hvor 10 betyder at de opstillede resultatmål er nået, vurderer skolen at være nået 8. De fysiske rammer har ikke været tilstrækkelige til at udnytte det fulde potentiale af vores projekt. Det har FÆLLES UDDANNELSES- PROGRAM I den dialogbaserede aftale for havde skolen fokus på fælles uddannelsesprogram for medarbejderne på Kasperskolerne. Resultatmål Det konkrete mål for arbejdet næste år er gennemførelse af tre planlagte aftener i det kommende skoleår, samt et pædagogisk døgn med fagligt indhold. Der lægges yderligere et særligt uddannelsesprogram for Skolen på Lautrups personale, som bl.a. vil blive varetaget af Kasperskolens kompetencepersoner. På Kasperskolen er der nedsat et udviklingsudvalg blandt personalet i de tre dialoggrupper, som skal arbejde med konkrete pædagogiske tiltag ift.den nye målgruppe. Status på de enkelte fokusområder Målet var > at gennemføre 3 aftenmøder med fælles uddannelse for begge skoler samt et pæd. døgn med fagligt indhold > at gennemføre et særligt uddannelsesprogram for Skolen på Lautrup > at arbejde i 3 pædagogiske udviklingsudvalg fra de 3 storgrupper på Kasperskolen Ad 1) Et udvalg i skoleledelsen planlagde pga. tidspres den første uddannelsesaften og programmet på pæd. døgn. Indholdet var om Autisme og Angst (Christina Sommer, Asperger ressource center), samt om Low Arousal Aproach (Studio 3/Langagerskolen) 20

21 Forløbet blev evalueret vha. spørgeskema efter pæd. døgn. De fleste var meget begejstrede og inspirerede af Christina Sommer, men mente at vi ikke lærte meget nyt fra Studio 3, da der i forvejen er arbejdet med emnet på begge skoler. De to sidste aftener blev arrangeret af et udvalg fra Fælles PUR. Emnet var Pædagogisk behandling (Henriette Misser, Godhavn). Også dette oplæg var meget inspirerende for begge personalegrupper. (Udtalelser fra Dialogmøderne) Vi har siden på Dialogmøderne forsøgt at få den nyerhvervede viden i konkret spil, men der er endnu ikke kommet konkrete projekter ud af det. Ad 3) De tre udvalg på Kasperskolen har arbejdet med forskellige udviklingstiltag ift. aldersgruppen. (A-grupperne: Forældresamarbejde, GUA - ny målgruppe, justering af indskolingskoncept; B-grupperne: Udvikling af et kognitivt materiale (arbejdsark) ift. motivation; C-grupperne: Evaluering af tema fredage og ny struktur for disse. Grundskema for overbygningen organiseret i søsterklasser ) Der har været stort engagement i udvalgene og et udviklingsudvalg fortsætter til næste år. Ellers er det tanken at opgaven med pædagogisk udvikling lægges over i PUR. Der arbejdes kontinuerligt med en fælles specialpædagogisk tankegang og menneskesyn, men det er vores erfaring at de to personalegrupper har forskellige behov og forskelligt fagligt niveau. Derfor planlægger vi separate uddannelsesforløb til næste år. Den fælles uddannelse har dog haft som overordnet formål at samle den store fælles personalegruppe, hvilket er på vej. Det ses bla. gennem øget interesse for den anden skole og for at bruge hinandens muligheder. Målet er opfyldt til 10 Ad 2) Ressourcepædagoger fra Kasperskolen har undervist i struktureret visualiseret pædagogik og personalet på Skolen på Lautrup har været inviteret til uddannelse i bl.a. KAT-kassen og Sociale historier i Kasperskolens Kompetencecenter. Personalet udtaler at de er meget inspirerede af de konkrete metoder og især i indskolingen er samtaler kommet i spil. Det er indtrykket at de andre grupper har haft meget travlt med etablering af basal struktur, men det er aftalt at vi arbejder videre på Pædagogmøderne med emnet om Ugesamtaler. Den pædagogiske udvikling på Skolen på Lautrup diskuteres på personalemøderne. Målet er opfyldt til 7 Udviklingsudvalgene har alle fremlagt deres arbejde på et PR-møde. Målet er opfyldt til 7 Succes kriterier At færre børn udskilles Tre elever er i løbet af året blevet udskilt til andre tilbud efter at der er blevet arbejdet i en årrække med forskellige tiltag. 1 barn er inkluderet i folkeskolen (Måløv skole) Børnetilgangen øges specielt på Skolen på Lautrup Til skoleåret 2012/2013 blev der visiteret 23 behandlingskrævende børn til Skolen på Lautrup og det er der også til kommende skoleår. Det ser ud til at børnetallet er landet på et passende niveau. Ny procedure ift. registrering af konflikter og magtanvendelser på Skolen på Lautrup og færre af disse Der er en øget bevidsthed overfor brug af magtanvendelser og øget brug af alternative, affektnedsættende metoder. Ledelsen vurderer at uddannelsesprogrammet har sat gode spor og givet et fælles sprog på skolen. 21

22 ANBEFALINGER OG AFSÆT Skolens samlede resultater er drøftet på et møde mellem centerchefen og skolens ledelsesteam. Mødets formål var at belyse skolens styrkesider, identificere skolens lidt svagere områder for til sidst at give skolen en række anerkendelser og en række anbefalinger. Anbefalingerne løftes med i det videre arbejde, og anbefalingerne bliver til det kommende års mål for skolen. På den måde sikres det, at skolens ledelse har en pejling på både retning og opgaveløsning i en kontekst, der er forventningsafstemt med center for skoler og institutioner. Der følges op på anbefalingerne i de kommende års kvalitetsrapporter. Kasperskolerne har fået anerkendelse for: > At være godt på vej med en sammenlægning af skolerne hen imod at være én samlet enhed > En meget flot linjefagsdækning > Fine indsatser ift bevægelse og inklusion > At have et etableret og indarbejdet teamsamarbejde, hvor lærere og pædagoger deltager på lige fod. Skolen har fået følgende anbefalinger: > Alle elever skal være så dygtige som muligt derfor skal andelen af elever, der får 2 eller derunder blive mindre > Andelen af sikre læsere skal øges mærkbart > Fortsæt det gode arbejde med at få skolen til at blive til én enhed > Forsat fokus på elevernes fravær især i udskolingen

23 BILAG Elev og klassetal: Elever Klasser Kvotient Elever Klasser Kvotient Elever Klasser Kvotient Ialt , Antal af elever pr. nyere computer (under fem år gamle) med internetopkobling: Skoler Kasperskolerne 0,7 0,6 1,0 Ballerup Kommune 3,3 3,6 5,6 Ændringen i antallet af elever pr. PC kan forklares ved, at skolerne er blevet bedt om at rydde op i deres udstyr og kassere og afmelde det, som ikke er brugbart længere. Samtidig gjorde fornyelse af SKI-aftalen i efteråret 2012, det svært at bestille nyt udstyr. IT og digitalisering er i fokus og der arbejdes ud fra IT-strategien. Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning Det er lokalt i Ballerup Kommune aftalt, at undervisningsandelen er 40,6% på alle skoler. KASPERSKOLERNE BILAG 2013