GRAN KVALITETSRAPPORT 2013 TOFTE SKOLEN

Transkript

1 GRAN TOFTE SKOLEN KVALITETSRAPPORT 2013

2 INDHOLD INDLEDNING Ny opbygning af kvalitetsrapporten - læsevejledning Ramme for kvalitetsrapporten PRÆSENTATION AF SKOLEN OG SKOLEÅRET Opfølgning på kvalitetsrapporten for sidste skoleår Hovedafsnit 1 ALLE BØRN LÆRER OPTIMALT I SKOLEN Matematik Dansk og læsning i fagene Klar til uddannelse Alsidige udtryksformer Hovedafsnit 2 ALLE SKABER FÆLLESSKABER I SKOLEN Elevernes trivsel Elevernes fremmøde Bevægelse i BFO en Inkluderende fællesskaber i narrativt perspektiv Udvikling af elevernes sociale kompetencer i den inkluderende skole Forældresamarbejdet afholdelse af temaforældremøder på alle skolens årgange Hovedafsnit 3 SKOLEN MESTRER FORNYELSE Organisering på vej mod årgangsteam Vision for overbygningen på Grantofteskolen Brobygning mellem Grantofteskolen og Klub syd Ledelsesudvikling ANBEFALINGER OG AFSÆT Anbefalinger og afsæt BILAG

3 INDLEDNING NY OPBYGNING AF KVALITETSRAPPORTEN RAMME FOR KVALITETSRAPPORTEN Læsevejledning Kvalitetsrapporten for skoleåret ser noget anderledes ud i forhold til rapporterne fra de foregående år. Skole- og Uddannelsesudvalget har besluttet at ændre opbygningen af rapporten for at styrke rapportens anvendelse som dialog- og evalueringsværktøj bl.a. som følge af folkeskolereformens fokus på ledelse. I år indeholder rapporten derfor temaer, hvor der kigges på tværs af resultater, pædagogiske processer og ressourcer. Temaerne struktureres i tre hovedafsnit, som er de overordnede mål fra Skole med vilje. I næste afsnit kan du finde årets temaer. Valget af temaer vil kunne variere fra år til år afhængigt af lokalt og nationalt fokus. Temaerne beskrives i denne rapport for skolen og i fællesrapporten for hele skolevæsenet. Udover temaerne vil der i hvert hovedafsnit være en opfølgning på de visionspuljeprojekter og fokusområder fra skolens dialogbaserede aftale for skoleåret , som har sit primære fokus i det overordnede mål. For nogle af skolerne er deres egne fokusområder sammenfaldende med de fælles temaer. I de tilfælde er opfølgningen samlet i det fælles tema. Ud over fakta vedr. resultaterne og ressourcer, der er beskrevet i hovedafsnittene, er der en række fakta, der også er relevante i forhold til et helhedsbillede af skolen, og som bekendtgørelsen om kvalitetsrapporten definerer skal indgå i rapporten. Disse er samlet i et bilag. De indgår i Center for Skoler og Institutioners samlede vurdering af skolen, men beskrives ikke indgående i dette års rapport. Den overordnede ramme Skole med vilje Vi har i Ballerup en meget flot vision kaldet Skole med vilje. Visionen indeholder tre overordnede mål > Alle børn lærer optimalt i skolen > Alle skaber fællesskaber i skolen > Skolen mestrer fornyelse Ved at gøre de tre overordnede mål til rammen om kvalitetsrapporten har det været ønsket at kunne følge en fokuseret udvikling, som har rod i visionen. Vi skal kunne stille spørgsmålet Hvordan står det til i Ballerup Kommune med skolerne og med elevernes resultater? og kunne hente svar i denne kvalitetsrapport. Skole med vilje fokuserer på faglige resultater, trivsel og forandring. Det betyder, at vi kommer ind i flere af skolens kerneområder ved at anvende visionens overordnede mål som ramme for kvalitetsrapporten. Skolerapporter og den fælles rapport for hele Ballerup Kommunes skolevæsen har således en grundopdeling i de tre mål fra Skole med vilje. Ambitionen er, at vi med kvalitetsrapporten i hånden hvert år kan følge udviklingen af visionens realisering frem mod Valg af fokuspunkter i kvalitetsrapporten for skoleåret Skolen har mange fag og mange forskellige kerneopgaver. Ved at udvælge nogle få fokuspunkter i skoleåret har det været ønsket at kunne fordybe sig i nogle færre områder og dermed få nogle mere nuancerede resultater og svar. Nogle af fokusområderne henter deres opdrag i servicestrategien, mens andre henter deres opdrag i den nyeste forskningsbaserede viden. 3

4 Begrundelserne for valg af netop disse fokuspunkter findes under de enkelte afsnit ligesom de er uddybende forklaret i Fællesrapporten for Ballerup Kommunes skolevæsen. I skoleåret er der følgende fælles fokusområder i kvalitetsrapporten: Alle børn lærer optimalt > Matematik > Dansk herunder læsning i fagene > Alsidige udtryksformer > Klar til uddannelse Alle skaber fællesskaber i skolen > Elevernes trivsel > Elevernes fremmøde > Bevægelse i BFO Skolen mestrer fornyelse > Organisering - på vej mod årgangsteam Mål og succeskriterier Fokuspunkter skal kunne følges og derfor måles. For hvert af fokuspunkterne er opstillet en række mål eller succeskriterier (det lykkedes når ). Begrundelserne for de enkelte mål kan findes i Fællesrapport for Ballerup Kommunes skolevæsen her er de alene oplistet, således at man som læser kan se, hvilken vægtskål skolernes resultater er lagt på. Alle børn lærer optimalt > Målet er, at alle børn skal have karakteren 7 i gennemsnit eller derover i prøverne i 9. klasse. I år har vi sat fokus på dansk og matematik. Her er målet, at gennemsnittet for alle elever er 7. Samtidig er der en national målsætning om, at antallet af elever, der får karakteren 02, 00 eller -3 skal mindskes. > Alsidige udtryksformer (musik, billedkunst og evt. engelsk) er lykkedes, når de pædagogiske aktiviteter tilrettelægges, så børnene har mulighed for at være aktive, eksperimenterende og bruger krop og sanser og evt. når det har været en mulighed at få engelsk i indskolingen. > Målet er, at 100 % af en 9. eller 10.klasse optages på en ungdomsuddannelse. Det nationale mål er at 95 % gennemfører en ungdomsuddannelse i Ballerup er målet at alle gennemfører en ungdomsuddannelse. Alle skaber fællesskaber i skolen > Trivselsmålinger skal vise gode resultater ingen børn skal mistrives i skolen. > Målet er, at det gennemsnitlige antal fraværsdage er under 12 dage (national målsætning i forbindelse med kampagnen godt du kom ) > Elever skal bevæge sig i det, der svarer til 1,5 time om ugen. Bevægelse i BFO skal give glæde og nye muligheder for alle børn - også de børn, der ikke er tilmeldt BFO. Det er lykkedes, når BFO har etableret et tilbud. Skolen mestrer fornyelse > Hvert enkelt visionsprojekt har egne succeskriterier, der skal være nået. > Den organisatoriske læring skal være indsamlet og formidlet i en videndelingsproces (Videndeling som læring) med Skole- og Uddannelsesudvalget og centerets ledelse.

5 PRÆSENTATION AF SKOLEN OG SKOLEÅRET Grantofteskolen er en afdelingsopdelt 2 og 3-sporet skole fra klasse. Desuden har vi 3 specialklasser. Skolens samlede elevtal er ca Grantofteskolen har ca. 110 medarbejdere. Fra Grantofteskolens start for mere end 40 år siden, har skolens pædagogiske personale haft tradition for at arbejde tæt sammen i afdelings- og årgangsteams. Skolens distrikt består socialt boligbyggeri, rækkehuse og villakvarterer. Skoleåret har været præget af skiftende ledere og effektiviseringer i administrationen. Skoleåret var dog også præget af den historiske lockout, der påvirkede alle skolens interessenter. Undervisning blev aflyst i fire uger, kurser, arrangementer og planlagte forløb blev ikke gennemført, og for en del elever var det hårdt ikke at være i kendte og faste rammer i en hel måned. Derfor kom maj og juni måned også til at bære præg af, at det gode læringsmiljø skulle genetableres. OPFØLGNING PÅ KVALITETS- RAPPORTEN FOR SIDSTE SKOLEÅR Opfølgning er sket gennem kvalitetssamtaler med skoleledelse suppleret med den dialogbaserede aftale for skoleåret indgået mellem skoleleder og centerchef, hvor følgende fokusområder indgik: > Udvikling af elevernes sociale kompetencer i den inkluderende skole > Udvikling af brobygningsklasse i overbygningen i samarbejde med Klub Syd > Udvikling af udskolingsafdelingen > Ledelsesudvikling > Forældresamarbejdet afholdelse af temaforældremøder på alle skolens årgange > Læsebånd 5

6 Hovedafsnit 1 ALLE BØRN LÆRER OPTIMALT I SKOLEN MATEMATIK Visions mål Alle børn lærer optimalt giver anledning til øget fokus på elevernes udbytte af undervisningen. Afgangsprøvekaraktererne i matematik har generelt gennem flere år ligget lavere end ønsket. Det er især i problemløsning, eleverne præsterer lavere end ønsket. Skoler hvor karaktergennemsnittet har været lavest har haft fokus på at øge elevernes udbytte bl.a. gennem kompetenceudvikling for lærerne. Ny forskning viser en tydelig sammenhæng mellem drenges matematikkarakterer og deres gennemførelse af (ungdoms)uddannelse. Dette forhold giver anledning til øget indsats på skolerne allerede tidligere i skoleforløbet. Ballerup Kommune ønsker at skabe en 0-punkts måling, som følges de næste år. Undervisning varetaget af lærere med linjefagsuddannelse i matematik 1 Årgang Antal almen klasser på årgangen Andel af klasser undervist af lærer med linjefag i matematik % 50% 66% 0% 100% 66% 100% 66% 50% 1 Lærere uddannet før 1997 har kompetence til at undervise i matematik i klasse børn et konstruktivt samspil fremtidens skole lærere og pædagoger forældre og børn optimal læring 6

7 Matematikkarakterer afgangsprøven Ballerup 2013 Matematik Færdighedsregning 4,4 5,0 5,7 6,6 Problemløsning 4,3 4,0 5,1 5,6 Matematikkaraktererne -3, 00 og 02 fordelt på drenge og piger 2013 Matematik, problemløsning Matematik, færdighed 9. klasse Drenge Piger Drenge Piger I alt til prøve Elever i alt % der har opnået -3, 00 og 02 i forhold til samlet antal elever til prøve 25% 15% 7 elever var ikke til prøve i problemløsning eller matematiske færdigheder 7

8 Karakterfordeling i matematik i tidligere år For at have et sammenligningsgrundlag er karakterfordelingen fra prøverne i 2011 og 2012 medtaget. 2011, Grantofteskolen: Fagdisciplin eller derunder Matematisk problemløsning Matematiske færdigheder 0% 19% 16% 28% 28% 9% 0% 35% 0% 19% 5% 40% 33% 5% 0% 23% 2012, Grantofteskolen: Fagdisciplin eller derunder Matematisk problemløsning Matematiske færdigheder 2% 14% 19% 33% 30% 2% 0% 35% 0% 9% 21% 19% 44% 7% 0% 30% Nationale test Eleverne testes i 3. og 6. klasse via Nationale tests. Testen foregår ved computeren og undersøger elevernes evne til at løse opgaver inden for tal og algebra, geometri og matematik i anvendelse. disse informationer. I 3. klasse ligger 54 % af eleverne på middel eller derover. I 6. klasse ligger 76 % af eleverne på middel eller derover. På begge årgange har vi få elever i den laveste af de 5 grupperinger. Skolens udviklingsproces Selvom vi ikke har haft fokus på udviklingen af matematik i år, så er vi glade for at kunne konstatere, at de skriftlige karakterer i færdighedsregning ligger over kommunens gennemsnit. Skolens vurdering Det er Grantofteskolens vurdering, at matematik er et meget vigtigt fag for elevernes videre udvikling. Matematik vil derfor være i fokus i de kommende år på Grantofteskolen, og det vil blive prioriteret, at der afsættes de nødvendige resurser således at Grantofteskolen fremover vil opnå bedre resultater både i test og 9. klasse prøven. 8

9 DANSK OG LÆSNING I FAGENE Visionens mål Alle børn lærer optimalt begrunder et øget fokus på læsning i alle fag. Et særligt fokus på læsning i klasse har givet bedre resultater her. Resultaterne ved afgangsprøverne i læsning har gennem årene generelt ligget under det ønskelige. Øget faglig læsekompetence er et af midlerne til at øge elevernes udbytte af fagene. Derfor er der fra skoleåret i budgettet afsat ekstra lønmidler svarende til en lektion på klassetrin. Der er udarbejdet et idékatalog til skolerne, som giver faglig inspiration til brugen af timeressourcen. Læsning er en måde at tilegne sig viden på i mange fag. Gennem teksterne lærer eleverne fagets sprog at kende, og de får erfaring med den måde, faget formidler viden på. Derfor skal de blive gode til faglig læsning. Faglig læsning på mellemtrinnet Det vi her på skolen har som mål for disse timer er, at eleverne undervises i strategier, der gør dem i stand til at bygge bro mellem de faglige læse- og forståelsesstrategier, de undervises i og at kunne anvende dem i en funktionel ramme i de enkelte fag. Eleverne skal udvikle et begyndende kendskab til fagenes forskellige teksttyper, betydningen af fagsprogenes særlige karakterer (fagudtryk, fagets sprog og ord) og udvikle forståelse for, hvilken betydning dette har for forståelse af teksterne i det enkelte fag. Derfor er det vigtigt at læselæreren samarbejder med de enkelte faglærere, således at der bliver sammenhæng mellem fagene og teori/praksis i fagene. Undervisning varetaget af lærere med linjefagsuddannelse i dansk 2 Årgang Antal almen klasser på årgangen Andel af klasser undervist af lærer med linjefag i dansk % 100% 66% 66% 50% 100% 50% 66% 50% 2 Lærere uddannet før 1997 har kompetence til at undervise i dansk i klasse 9

10 Læsetestresultater fra kommunale læsetest I Ballerup kommune er det politisk bestemt, at elevernes læsekompetencer testes kommunalt i 1. og i 2. klasse. 1. klasse maj måned % 2. klasse maj måned % Hurtige og sikre Langsomme men sikre Usikre Nationale test Eleverne testes nationalt i 2., 4., 6. og 8. klasse via Nationale tests. Testen foregår ved computer og undersøger elevernes evne til at håndtere skriftens lydprincip, deres sprogforståelse og deres tekstforståelse. Disse informationer anvendes til en samlet vurdering af elevens læsekompetencer. I 4. klasse ligger 72 % af eleverne på middel eller derover. I 6. klasse ligger 58 % på middel eller derover og i 8. klasse ligger 71 % på middel eller derover. Resultatet for 6. klasse er naturligvis ikke tilfredsstillende og vi vil derfor fortsat have fokus på at styrke den faglige læsning i mellemtrinnet. 10

11 Karakterer i læsning ved afgangsprøven Grantofteskolen Ballerup 2013 Dansk Læsning 4,3 4,7 5,6 6,2 Grantofteskolen ligger stadigvæk under det kommunale gennemsnit, men skolen kan med glæde konstatere, at vi ligger over karaktergennemsnittet for de 2 foregående skoleår. Karakterfordeling Med kommuneaftalen for 2013 er regeringen og KL blevet enige om, at andelen af elever, der får 02 eller derunder i læsning, retstavning og matematisk problemløsning i 9. klasses afgangsprøve, skal være reduceret i 2015 og reduceres yderligere frem mod Derfor er karakterfordelingen i de pågældende fag med her. Tallene fra 2013 er endnu ikke offentliggjort, så nedenstående er fremkommet ved manuel tælling. Alene karaktererne -3, 00 og 02 er medtaget. Karakterfordeling for karakterer under 4 fordelt på drenge og piger ved prøven i 2013 Dansk, læsning Dansk, retskrivning Dansk, mundtlig 9. klasse Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger I alt til prøve Elever i alt % der har opnået -3, 00 og 02 i forhold til samlet antal elever til prøve 15% 19% 8% I læsning og retskrivning var 8 elever ikke til prøve. I mundtlig dansk var 6 elever ikke til prøve. 11

12 Karakterfordeling ved afgangsprøverne i tidligere år: For at have en sammenligningsgrundlag er karakterfordelingen fra prøverne i 2011 og 2012 medtaget. 2011, Grantofteskolen Fagdisciplin eller derunder Læsning 0% 11% 18% 42% 22% 7% 0% 29% Retskrivning 0% 9% 24% 38% 29% 0% 0% 33% Mundtlig 0% 4% 22% 27% 18% 18% 11% 27% 2012, Grantofteskolen Fagdisciplin eller derunder Læsning 0% 7% 5% 56% 28% 5% 0% 12% Retskrivning 0% 0% 26% 40% 28% 5% 2% 26% Mundtlig 0% 2% 12% 33% 12% 16% 26% 14% Skolens udviklingsproces Dansklærerne i 1. klasse har fulgt kommunens obligatoriske kursus. Udover det har det ikke været muligt at afsætte midler til kompetenceudvikling indenfor læsning. Grantofteskolen har med den dialogbaserede aftale for skoleåret besluttet at, et indsatsområde for skoleåret var at arbejde med Læsebånd. Formålet var at få analyseret, hvilken model skolen vælger for etablering af læsebånd på Grantofteskolen i skoleåret Der blev i skoleåret ikke indført læsebånd. Skolens samlede vurdering af læsning Selvom Grantofteskolen er i fremgang, er der stadigvæk plads til forbedringer og det er vores håb, at der i forbindelse med skolereformen vil være bedre betingelser for indførelse af læsebånd på Grantofteskolen. 12

13 KLAR TIL UDDANNELSE Både nationalt og lokalt er der fokus på, at eleverne forlader folkeskolen klar til at gå videre i en ungdomsuddannelse. På det nationale niveau er der en målsætning om at 95% af en årgang gennemfører en ungdomsuddannelse. I Ballerup Kommune har vi med 0-25 års perspektivet fokus på, at de unge også skal klare sig godt gennem uddannelsesforløbet og kommer til at klare sig selv. Ballerup har med den helhedsorienterede ungestrategi besluttet, at alle unge i Ballerup skal have en uddannelse. Derfor dette tema som beskriver, hvor de unge går hen efter folkeskolen, og hvordan de har klaret sig ved afgangsprøverne. Overgangsfrekvens Overgangsfrekvensen fortæller, hvor stor en andel i % af eleverne fra 9. klasse, der i marts har tilmeldt sig en ungdomsuddannelse, de skal starte på efter sommerferien. Til ungdomsuddannelserne hører grundskolen (10.kl), erhvervsuddannelse, gymnasial uddannelse, individuel uddannelse og produktionsskole. Overgangsfrekvens 2011 (119 elever) Grantofteskolen 2012 (138 elever) Ballerup Kommune 2013 (92 elever) 2013 Grundskole Erhvervsuddannelse Gymnasial uddannelse Individuel uddannelse Produktionsskole Andet Arbejde Ej udfyldt Total Overgangsfrekvens

14 Karaktergennemsnit 9. kl. Grantofteskolen Ballerup Kommune Bundne prøvefag Dansk Læsning 4,3 4,7 5,6 6,2 Retskrivning 4,0 4,8 4,8 5,6 Skriftlig 5,2 6,8 6,3 5,7 Mundtlig 5,9 7,1 8,0 8,1 Engelsk Mundtlig 6,3 5,9 6,9 7,4 Matematik Færdighedsregning 4,4 5,0 5,7 6,6 Problemløsning 4,3 4,0 5,1 5,6 Fysik/kemi Praktisk/mundtlig 7,3 5,8 5,5 6,3 Prøvefag til udtræk Engelsk Skriftlig - 6,7 Tysk tilbudsfag Skriftlig - 6,2 Mundtlig 5,8 Fransk tilbudsfag Skriftlig - 5,5 Kristendomskundskab Mundtlig - 3,9 5,4 7,7 Historie Mundtlig 3,6 6,3 6,9 Samfundsfag Mundtlig 6,7-6,5 7,2 Geografi Skriftlig 6,9 6,0 7,4 7,3 Biologi Skriftlig 6,5 4,7 5,9 6,1 Vurderinger og evalueringer Obligatorisk projektopgave 6,5 6,4 7,4 7,3 14

15 Socioøkonomisk reference Undervisningsministeriet udarbejder en socioøkonomiske reference, der beregnes ud fra skolens elevgrundlag. I beregningen indgår faktorer på individniveau som for eksempel køn, etnisk oprindelse samt forældrenes uddannelse og indkomst altså faktorer, som skolen ikke har direkte indflydelse på. Den socioøkonomiske reference tager højde for elevernes baggrundsforhold. Ved at sammenligne skolens faktiske karakterer hermed kan der fås et billede af, hvorvidt skolens elever har klaret afgangsprøverne bedre eller dårligere eller på niveau med elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Ministeriets sidste opgørelse er fra Derfor er alene gennemsnittet fra årene 2008/ /2011 medtaget her. Ministeriet forventer at udgive tal for de sidste to skoleår i november De vil blive behandlet i næste års kvalitetsrapport. Grantofteskolen Gennemsnit af karaktererne i de bundne prøvefag, ekskl. dansk orden. Socioøkonomisk reference: Et modelberegnet tal der viser, hvordan eleverne på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret testene. Socioøkonomisk refererer til elevernes sociale og økonomiske baggrund, mens reference fortæller, at tallet kan bruges som et sammenligningsgrundlag for skolens faktisk opnåede karaktergennemsnit. Forskellen mellem karakteren og den socioøkonomiske reference. Hvis skolens karakter er statistisk signifikant forskellig fra den socioøkonomiske reference, er forskellen markeret med en (*). 5,4 5,8-0,4* 15

16 Karaktergennemsnit 10. kl. Grantofteskolen Obligatoriske fag Dansk Skriftlig fremstilling 5,3 5,5 5,2 4,6 5,3 Mundtlig 6,4 6,1 7,4 7,1 6,1 Matematik Skriftlig 3,1 4,5 4,4 4,9 3,8 Mundtlig 5,7 5,7 5,6 4,7 5,9 Engelsk Skriftlig 5,2 4,0 5,2 5,7 4,6 Mundtlig 5,5 5,7 5,7 6,2 5,1 Tilbudsfag Tysk Skriftlig 2,9 4,7 2,5 3,4 6,6 Mundtlig 4,3 2,4 3,5 3,9 - Fysik/kemi Praktisk/mundtlig 6,3 4,8 5,1 3,8 - Obligatorisk selvvalgt opgave 6,3 6,7 7,1 7,1 7,5 Skolens vurdering Det kan med glæde konstateres at der har været en markant fremgang i de fleste fag i folkeskolens afgangsprøve. Især bemærkes det, at vi ligger over det kommunale snit i dansk skriftlig og mundtligt, engelsk, færdighedsregning, geografi og projektopgaven. I den udvidede afgangsprøver er præstationerne i nogle fag blevet lidt bedre, mens de i andre fag er blevet lidt ringere, dog ses der en markant fremgang i tysk. ALSIDIGE UDTRYKSFORMER Visionen mål Alle børn lærer optimalt understøttes bl.a. af kendetegnene: > Kreativitet er en måde at tænke på og er en dimension i alle fag og i tværfaglige læringsforløb > De pædagogiske aktiviteter tilrettelægges, så børnene er aktive, eksperimenterende og bruger krop og sanser For at understøtte dette er det med Et løft til folkeskolen politisk besluttet at børnene i indskolingen skal have mulighed for at udvikle alsidige udtryksformer ved at timetallet med to lektioner i fagene musik og/eller billedkunst øges. Det er også en mulighed at give en times engelsk i 1. klasse. Skolens brug af de ekstra 2 lektioner Klassetrin Billedkunst Musik Engelsk 1. klasse klasse klasse

17 Hovedafsnit 2 ALLE SKABER FÆLLESSKABER I SKOLEN ELEVERNES TRIVSEL Eleverne har som følge af Lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø ret til et godt undervisningsmiljø, således at undervisningen kan foregå sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Skolen skal foretage en undersøgelse af undervisningsmiljøet mindst hvert tredje år. Indsatser forårsaget af den seneste måling Trivselsundersøgelsen var planlagt til at foregå i april måned, men pga. lockouten blev den ikke gennemført. I stedet påtænker vi at lave den i efteråret ELEVERNES FREMMØDE Når Ballerup Kommune skal sikre, at alle børn lærer optimalt og at alle skaber fællesskaber i skolen, er det naturligvis en forudsætning at børnene rent faktisk er til stede i skolen. Som det nedenfor bliver beskrevet kan et højt fravær blandt eleverne have mange årsager, men en af forudsætningerne for at komme er, at der skal være noget at komme efter at man lærer noget og deltager i fællesskaber. Kommunerne er med bekendtgørelse om fokus på fravær i den kommunale kvalitetsrapport om folkeskolen (846 af 30/06/2010) pålagt at sætte ekstra fokus på elevernes fravær i kvalitetsrapporterne fra 2011/2012 og 2012/2013. I folkeskolen ved vi, at fravær kan skyldes en eller flere af nedenstående faktorer: > Et socialt miljø i klassen præget af manglende anerkendelse og konflikter mellem eleverne indbyrdes og mellem elever og lærere kan have stor indflydelse på elevens lyst til at tage af sted om morgenen. Et stort fravær kan være et symptom på manglende nærvær i og omkring fællesskabet. > For stort pres, fagligt eller i forhold til elevens modenhed kan også ødelægge motivationen og lysten til at komme i skole. > Undervisning, der opleves som kedelig, og for få faglige udfordringer kan betyde, at elever vælger timer, fag eller skoledage fra til fordel for noget andet. Aflyste timer eller vikartimer kan have den samme effekt. > Sociale problemer i hjemmet. Psykisk syge forældre, vold og misbrug i hjemmet eller ressourcesvage forældre, der har svært ved at støtte op om et barns skolegang, er for nogle elever årsagerne til højt fravær. > Personlige problemer hos eleven med at prioritere eller forvalte sin tid eller mere alvorlige problemer såsom lavt selvværd, angst, depression, skolefobi mv. kan gøre det svært for eleven at passe sin skole. > Ligegyldighed eller manglende opbakning fra forældrene grundet manglende blik eller omtanke for, at barnets fravær påvirker klassen, eller en holdning til, at skolen må tilpasse sig forældrenes behov, kan betyde, at det bliver acceptabelt at udeblive fra undervisningen. Elevernes fremmøde har desuden igennem flere år været et fokus i Kommunalbestyrelsens servicestrategi. (kilde: Børn og Undervisningsministeriets kampagne Godt du kom ). 17

18 Grantofteskolen Sygdom i % Ekstraordinær frihed i % Ulovligt fravær i % Alle fraværstyper I dage svarer det til 2010/2011 4,1 1,6 1,6 7,3 14,5 2011/2012 3,7 1,7 2,4 7,8 15,5 2012/2013 3,4 1,7 1,9 7,0 14,2 Ballerup 2012/2013 3,2 1,7 1,0 5,9 11,6 Nøgletal I dette års rapport er fraværet opgjort i % i forhold til antallet af skoledage. Dette er en ændring i forhold til tidligere år, hvor fraværet blev opgjort i antal fraværsdage pr. elev. Det er nødvendigt for at kunne sammenligne over årene, da skoleåret var præget af lockouten. De 19 lockoutdage er trukket ud af optællingen. Skolens vurdering Grantofteskolens fravær ligger stadigvæk højt i forhold til resten af kommunen, og det vil derfor stadigvæk være et mål, at fraværet formindskes. Dog er vi glade for, at konstatere at fraværet er faldet i forhold til de 2 foregående skoleår. folkeskolen besluttet at 2-3 timers bevægelse og idræt om ugen skal foregå i BFO, så vidt muligt planlagt, så børnene samlet set får bevæget sig hver dag. Opgaven er grebet an på forskellig måde i de enkelte BFO er. Udviklingsproces på skolen BFO Grantofteskolen har arbejdet hele perioden med ekstra idræt fra 0-3 klasse. Aktiviteterne har været planlagt og udført af en gruppe på 3-4 pædagoger som har været gennemgående hele året. Der er en aktivitet hver dag, som er målrettet piger, drenge eller klassetrin - nogle er åbne for alle børn. Der har været børn som ikke er tilmeldt BFO-en, men går på skolen. Tilbuddene har bla. været stikbold, fodbold, håndbold, bevægelseslege og samarbejdsøvelser hver mandag. BEVÆGELSE I BFO EN Visionens mål Alle børn lærer optimalt understøttes bl.a. af kendetegnene: > De pædagogiske aktiviteter tilrettelægges, så børnene er aktive, eksperimenterende og bruger krop og sanser > Skoledagen bidrager til, at børnene får en positiv kropsbevidsthed og sunde handlemønstre For at skabe øget mulighed for virkeliggørelse af kendetegnene har Kommunalbestyrelsen med Et løft til Idrætsudvalget planlægger 6 uger ad gangen i hallen eller på boldbanen. Onsdag har der været skoleidrætsklub, som i løbet af året er omdannet til et tilbud for alle. Torsdag er der tumleidræt i tumlesalen. Hver fredag er der løbeklub. Desuden er der fælles aktivitetsuge med bl.a. idræt hver dag. Der er ligeledes forskellige turneringer i løbet af året. Eks BFO stafet. Alle ting med stor deltagelse. Skolebestyrelsen har haft projektet på dagsordenen med stor ros. Det nye skoleår skal vi være bedre til at kontrollere, om der er børn, som ikke melder sig til hver uge. 18

19 UDVIKLING AF ELEVERNES SOCIALE KOMPETENCER I DEN INKLUDERENDE SKOLE Grantofteskolen har med den dialogbaserede aftale for skoleåret besluttet at, et indsatsområde for skoleåret var at arbejde med udvikling af elevernes sociale kompetencer i den inkluderende skole. Skolen fik i skoleåret midler fra visionspuljen til at arbejde med dette projekt. Resultatmål Det er projektets formål at definere og udvikle elevernes sociale kompetencer. Målet er ligeledes at få et tættere samarbejde imellem, skole, fritid og hjemmet, således at der skabes en fælles forståelse for vigtigheden af, at alle elever udvikler de sociale kompetencer, der er nødvendige for at kunne trives i et fællesskab og i en læringsproces. Forældrene er en vigtig ressource i dette projekt. Dels er det vigtigt at forældrene får den nødvendige indsigt og forståelse for at god trivsel er afgørende for god læring. Desuden mener vi, at der er stor energi i et samarbejde, således at vi kan gøre en fælles indsats. Skolens vurdering af resultatet Eleverne oplever, at de har fået et fælles sprog og en fælles forståelse for adfærd. De oplever, at det er problemet der er i spil og ikke dem selv som person. De forholder sig til hinanden og til sig selv ud fra den fælles ramme. De oplever at pædagoger og lærere har en fælles holdning til, hvad der acceptabelt og uacceptabelt, og at det ikke er personen men problemet, der er i fokus. I temaklasserne oplever eleverne, at der har været en dialog med deres forældre og at lærerne samarbejder med forældrene om det fælles tredje (eks: slå-drille ). De er glade for at sætte ord på deres problemer, at skabe en fælles forståelse for hvordan man løser problemerne eks. igennem kreative processer (dukketeater-rollespil etc.) I dagligdagen henvender børnene sig i stigende grad til ressourcepersonerne. Børnene oplever, at de kan konsultere ressource personerne og få hjælp til: > Sparring- i forhold til akut opståede problemer > Medbragte problemer > Kammeratskaber. > Søskendejalousi > Problemer på hjemmefronten. > Børn der har deres egen Narrative historieforløb, er glade for deres historier og udvikler bevidst ny adfærd. Lærerne oplever behov for, at de lærere der har fået erfaringer med teknikkerne og metoderne i forhold til klasseintervention og arbejdet med det narrative perspektiv får mulighed for, at formidle deres erfaring til andre. Lærerne har brug for at udvikle systematik og fælles vision i inklusionsarbejdet. Ledelse, Center for Børne- og Ungerådgivning, pædagoger, lærere og forældre og resursepersoner bør udvikle og skabe en fælles forståelse for hvordan vi løser inklusionsopgaven på Grantofteskolen. 19

20 aktivt & positivt fremtidens skole voksne og børn deltager i fællesskaber FORÆLDRESAMARBEJDET AFHOLDELSE AF TEMA- FORÆLDREMØDER PÅ ALLE SKOLENS ÅRGANGE Grantofteskolen har med den dialogbaserede aftale for skoleåret 2012/2013 besluttet at, et indsatsområde for skoleåret var at arbejde med Forældresamarbejdet. Resultatmål Målet med projektet er at styrke forældresamarbejdet på Grantofteskolen og sikre medindflydelse på og omkring forældremøderne, således at møderne forekommer relevante og interessante for alle deltagere. Skolens vurdering af resultatet På en skala fra 0 10, hvor 10 betyder at de opstillede resultatmål er nået, vurderer skolen, at vi er nået 5, da de få møder der blev gennemført forløb tilfredsstillende. Desværre blev de fleste af møderne aflyst da de lå i lockoutperioden. Skolebestyrelsen ønsker fortsat at der afvikles temaforældremøder i alle klasser.

21 Hovedafsnit 3 SKOLEN MESTRER FORNYELSE ORGANISERING PÅ VEJ MOD ÅRGANGSTEAM VISION FOR OVERBYGNINGEN PÅ GRANTOFTESKOLEN I visionens mål Skolen mestrer fornyelse er to væsentlige kendetegn: > Skolen skaber rammerne for faglige og tværfaglige fællesskaber blandt det pædagogiske personale > Skolen arbejder strategisk og visionært med kompetenceudvikling for det pædagogiske personale I skoleåret er der et særligt fokus på udvikling af det professionelle teamsamarbejde på årgangen. Dette understøttes af midler fra visionspuljen til kompetenceudvikling på alle skolerne. I skoleåret har flere skoler arbejdet med udvikling af teamsamarbejdet og en mere fleksibel organisering af undervisningen. Et årgangsteam består af 5-7 lærere og pædagoger, der arbejder sammen om en årgang Grantofteskolen fik i skoleåret penge fra visionspuljen til projektet: Vision for overbygningen Resultatmål Det er projektets formål at gøre op med den traditionelle planlægning af skoledagen, og i stedet give mulighed for fleksibel planlægning. Vi ønsker at opnå større sammenhæng i undervisningen, at øge elevernes motivation og at sikre at eleverne opnår udvikling af deres faglige og sociale kompetencer ved at gå forskellige veje. Vi ønsker at øge eleverne mulighed for at få en god start på dagen ved at indføre flekstid og tilbyde morgenmad. Vi forventer, at eleverne bliver mere engagerede i deres skolegang og tager større ansvar for egen udvikling og læring. Status på skolen Skolen er opdelt i 5 afdelinger (indskoling, mellemtrin, udskoling, gruppeordning og 10. klasse) Skolens vurdering af resultatet Ledelsens læring: Det er vigtigt at ledelsen har bevågenhed på projektet. Refleksion og næste skridt Grantofteskolens elevgrundlag (2 og 3 sporet) gør det ikke oplagt at satse på en udbygget årgangsstruktur. Derimod er det mere oplagt at bygge videre på og videreudvikle den nuværende struktur. Elevernes læring: på nuværende tidspunkt har eleverne ikke været involveret i projektet, da det kun er i sin undersøgende fase. Skolens læring: Grantofteskolen skal starte i det små og sætte fokus på små tiltag, der kan lykkes. 21

22 BROBYGNING MELLEM GRANTOFTESKOLEN OG KLUB SYD Grantofteskolen fik i skoleåret penge fra visionspuljen til projektet: Brobygning mellem Grantofteskolen og Klub Syd Resultatmål Det overordnede mål er, at alle elever afslutter med folkeskolens afgangsprøve i fagene dansk, matematik og engelsk. Vi vil gerne sammen med pædagoger fra klubområdet afprøve et undervisningsforløb i en kombination mellem praksis og undervisning, hvor også udvikling i adfærd, kontakt og trivsel er i fokus. Vi forventer følgende læring hos de involverede lærere og pædagoger: > En større forståelse for og udvikling af de pædagogiske og faglige kompetencer og ressourcer hver faggruppe har. > En fælles tilgang omkring konfliktløsning. Fra zero til hero tilbage til fællesskabet. Et helt alternativt forløb i samarbejde med Klub Syd, der gav en elev fra 9. klasse modet på livet tilbage. Dette projekt blev det eneste forløb afviklet efter tanken om udnyttelse af de kompetencer og ressourcer, der ligger henholdsvis i skolen og på klubområdet. Forløbet fandt sted på Byggelegepladsen i Bispevangen, hvor personalet har en specialpædagogisk baggrund og gerne tager opgaver som denne på sig. Flere projekter bl.a. fra skrot til flot i klassen blev ikke afviklet på grund af lockouten. Udfordringer: De implicerede parter, lærer, pædagoger har alle et job, der skal løses ved siden af eventuelle projektforløb, ligesom eleverne har en hverdag i skolen, og alle kan være svære at frikøbe til projektet. Ledelsens læring: Der er et behov for sådanne projekter på Grantofteskolen, men at det er personrelateret og ressourcekrævende. Elevernes læring: De elever der var involveret i projektet havde gode oplevelser og fik udviklet deres kompetencer samt sat fokus på de positive ting. Vi forventer følgende læring hos de involverede elever: > Udvikling i den positive tilgang til skole og undervisning hvilket skal give et indlæringsmæssigt løft. udvikling af positiv adfærdskontrol. Skolens vurdering af resultatet Der blev gennemført følgende projekter: Teatersport for 8 piger fra 8. klasseårgangen i dec En succes for kompetenceudvikling i form af øget selvtillid, så de bagefter kunne stille sig op og holde oplæg og læse højt. Et skrive- og illustrationsværksted for 8 elever fra 7. årgang, hvilket resulterede i en udstilling af historier og tegninger på biblioteket. fremtidens skole udvikling pædagogisk praksis skolen udgør en frugtbar ramme fornyelse 22

23 LEDELSESUDVIKLING Grantofteskolen har med den dialogbaserede aftale for skoleåret besluttet at, et indsatsområde for skoleåret var at arbejde med Ledelsesudvikling. Resultatmål > At skabe et grundlag for nedbringelse af sygefraværet blandt medarbejderne > At opbygge tillid mellem lærere og skoleledelse > At skabe et fælles billede af Grantofteskolen som en attraktiv og retfærdig arbejdsplads for ledere og lærere > At skabe et styrket samarbejde mellem lærerne Skolens vurdering af resultatet Grantofteskolen har i skoleåret haft 3 forskellige skoleledere 2 forskellige souschefer samt 2 forskellige administrative ledere. Vi er nu inde i en fase hvor skolen er præget af optimisme, og hvor vi prøver at bygge noget nyt op. Denne rapport vil derfor også bære præg af at vi prøver at koncentrere os om fremtiden med fokus på igen at skabe et godt arbejds- og undervisningsmiljø på Grantofteskolen.

24 ANBEFALINGER OG AFSÆT Skolens samlede resultater er drøftet på et møde mellem centerchefen og skolens ledelsesteam. Mødets formål var at belyse skolens styrkesider, identificere skolens lidt svagere områder for til sidst at give skolen en række anerkendelser og en række anbefalinger. Anbefalingerne løftes med i det videre arbejde, og anbefalingerne bliver til det kommende års mål for skolen. Grantofteskolen har fået anerkendelse for: > Nogle flotte afgangsprøveresultater > At være gode til at gøre eleverne uddannelsesparate, så de starter direkte på ungdomsuddannelser > Fint samarbejde mellem lærere og pædagoger i indskolingen > At flere børn kommer i skole, og elevfraværet derfor er faldet På den måde sikres det, at skolens ledelse har en pejling på både retning og opgaveløsning i en kontekst, der er forventningsafstemt med center for skoler og institutioner. Der følges op på anbefalingerne i de kommende års kvalitetsrapporter. Skolen har fået følgende anbefalinger: > Få oparbejdet en skriftlig systematik og dokumentation ift. børn i vanskeligheder > Alle børn skal blive så dygtige som muligt. Andelen af elever, der får karakteren 02 eller derunder skal være markant mindre og dermed give skolen en mulighed for at blive opfattet som den kvalitative og ambitiøse skole i området > Sikre en videndeling mellem almenområdet og det specialiserede område > At få det gode samarbejde i indskolingen mellem lærere og pædagoger til at brede sig til hele skolen

25 BILAG Elev og klassetal Elever Klasser Kvotient Elever Klasser Kvotient Elever Klasser Kvotient , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,3 I alt , , ,4 Special klasser ,7 I alt Elever i visiterede tilbud I tabellen fremgår hvor mange af de 6-16 årige, der bor i skoledistriktet, der er visiteret til et specialpædagogisk skoletilbud. Antal børn i visiterede tilbud Andel af alle 6-16 årige Antal børn i visiterede tilbud Andel af alle 6-16 årige Antal børn i visiterede tilbud Andel af alle 6-16 årige Grantofteskolen ,3% ,9% 98 11,0% Total 422 6,3% 404 6,0% 355 5,3% GRANTOFTESKOLEN BILAG 2013

26 Elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog og gennemsnitlige udgifter til undervisning i dansk som andetsprog. Grantofteskolen blev i alt tildelt 43,6 timer om ungen i skoleåret 2012/2013 til undervisning i dansk som andetsprog. Grantofteskolen elever 116 elever 131 elever 1 18,37% 17,39% 19% 1 Ud af de 131 tosprogede elever er 15 elever fra 10. klasse Andelen af elever i BFO i forhold til antallet af elever på klassetrinnene 2010/ / /2013 Andel i BFO Andel i BFO Antal børn i BFO Antal elever 0.-3.kl. Andel i BFO Grantofteskolen 98% 101% % Ballerup Kommune 98% 99% % Gennemsnitlige udgifter pr. elev Grantofteskolen Ballerup Kommune Tallene er omregnet til 2012 pris- og lønniveau. Antal af elever pr. nyere computer (under fem år gamle) med internetopkobling 2010/ / /2013 Grantofteskolen 4,3 3,3 7,4 Ballerup Kommune 3,3 3,6 5,6 Ændringen i antallet af elever pr. PC kan forklares ved, at skolerne er blevet bedt om at rydde op i deres udstyr og kassere og afmelde det, som ikke er brugbart længere. Samtidig gjorde fornyelse af SKI-aftalen i efteråret 2012, det svært at bestille nyt udstyr. IT og digitalisering er i fokus og der arbejdes ud fra IT-strategien. Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning Det er lokalt i Ballerup Kommune aftalt, at undervisningsandelen er 40,6% på alle skoler. GRANTOFTESKOLEN BILAG 2013