ORD BLINDE INSTI TUTTET

Transkript

1 ORD BLINDE INSTI TUTTET KVALITETSRAPPORT 2013

2 INDHOLD INDLEDNING Ny opbygning af kvalitetsrapporten - læsevejledning Ramme for kvalitetsrapporten PRÆSENTATION AF SKOLEN OG SKOLEÅRET Opfølgning på kvalitetsrapporten for sidste skoleår Hovedafsnit 1 ALLE BØRN LÆRER OPTIMALT I SKOLEN Matematik Dansk og læsning i fagene Klar til uddannelse Udskoling Hovedafsnit 2 ALLE SKABER FÆLLESSKABER I SKOLEN Elevernes trivsel Elevernes fremmøde Bevægelse Hovedafsnit 3 SKOLEN MESTRER FORNYELSE Organisering på vej mod årgangsteam ANBEFALINGER OG AFSÆT Anbefalinger og afsæt BILAG

3 INDLEDNING NY OPBYGNING AF KVALITETSRAPPORTEN RAMME FOR KVALITETSRAPPORTEN Læsevejledning Kvalitetsrapporten for skoleåret ser noget anderledes ud i forhold til rapporterne fra de foregående år. Skole- og Uddannelsesudvalget har besluttet at ændre opbygningen af rapporten for at styrke rapportens anvendelse som dialog- og evalueringsværktøj bl.a. som følge af folkeskolereformens fokus på ledelse. I år indeholder rapporten derfor temaer, hvor der kigges på tværs af resultater, pædagogiske processer og ressourcer. Temaerne struktureres i tre hovedafsnit, som er de overordnede mål fra Skole med vilje. I næste afsnit kan du finde årets temaer. Valget af temaer vil kunne variere fra år til år afhængigt af lokalt og nationalt fokus. Temaerne beskrives i denne rapport for skolen og i fællesrapporten for hele skolevæsenet. Udover temaerne vil der i hvert hovedafsnit være en opfølgning på de visionspuljeprojekter og fokusområder fra skolens dialogbaserede aftale for skoleåret , som har sit primære fokus i det overordnede mål. For nogle af skolerne er deres egne fokusområder sammenfaldende med de fælles temaer. I de tilfælde er opfølgningen samlet i det fælles tema. Ud over fakta vedr. resultaterne og ressourcer, der er beskrevet i hovedafsnittene, er der en række fakta, der også er relevante i forhold til et helhedsbillede af skolen, og som bekendtgørelsen om kvalitetsrapporten definerer skal indgå i rapporten. Disse er samlet i et bilag. De indgår i Center for Skoler og Institutioners samlede vurdering af skolen, men beskrives ikke indgående i dette års rapport. Den overordnede ramme Skole med vilje Vi har i Ballerup en meget flot vision kaldet Skole med vilje. Visionen indeholder tre overordnede mål > Alle børn lærer optimalt i skolen > Alle skaber fællesskaber i skolen > Skolen mestrer fornyelse Ved at gøre de tre overordnede mål til rammen om kvalitetsrapporten har det været ønsket at kunne følge en fokuseret udvikling, som har rod i visionen. Vi skal kunne stille spørgsmålet Hvordan står det til i Ballerup Kommune med skolerne og med elevernes resultater? og kunne hente svar i denne kvalitetsrapport. Skole med vilje fokuserer på faglige resultater, trivsel og forandring. Det betyder, at vi kommer ind i flere af skolens kerneområder ved at anvende visionens overordnede mål som ramme for kvalitetsrapporten. Skolerapporter og den fælles rapport for hele Ballerup Kommunes skolevæsen har således en grundopdeling i de tre mål fra Skole med vilje. Ambitionen er, at vi med kvalitetsrapporten i hånden hvert år kan følge udviklingen af visionens realisering frem mod Valg af fokuspunkter i kvalitetsrapporten for skoleåret Skolen har mange fag og mange forskellige kerneopgaver. Ved at udvælge nogle få fokuspunkter i skoleåret har det været ønsket at kunne fordybe sig i nogle færre områder og dermed få nogle mere nuancerede resultater og svar. Nogle af fokusområderne henter deres opdrag i servicestrategien, mens andre henter deres opdrag i den nyeste forskningsbaserede viden. 3

4 Begrundelserne for valg af netop disse fokuspunkter findes under de enkelte afsnit ligesom de er uddybende forklaret i Fællesrapporten for Ballerup Kommunes skoler. I skoleåret er der følgende fælles fokusområder i kvalitetsrapporten: Alle børn lærer optimalt > Matematik > Dansk herunder læsning i fagene > Alsidige udtryksformer > Klar til uddannelse Alle skaber fællesskaber i skolen > Elevernes trivsel > Elevernes fremmøde > Bevægelse i BFO Skolen mestrer fornyelse > Organisering - på vej mod årgangsteam Mål og succeskriterier Fokuspunkter skal kunne følges og derfor måles. For hvert af fokuspunkterne er opstillet en række mål eller succeskriterier (det lykkedes når ). Begrundelserne for de enkelte mål kan findes i Fællesrapport for Ballerup Kommunes skolevæsen her er de alene oplistet, således at man som læser kan se, hvilken vægtskål skolernes resultater er lagt på. Alle børn lærer optimalt > Målet er, at alle børn skal have karakteren 7 i gennemsnit eller derover i prøverne i 9. klasse. I år har vi sat fokus på dansk og matematik. Her er målet, at gennemsnittet for alle elever er 7. Samtidig er der en national målsætning om, at antallet af elever, der får karakteren 02, 00 eller -3 skal mindskes. > Alsidige udtryksformer (musik, billedkunst og evt. engelsk) er lykkedes, når de pædagogiske aktiviteter tilrettelægges, så børnene har mulighed for at være aktive, eksperimenterende og bruger krop og sanser og evt. når det har været en mulighed at få engelsk i indskolingen. > Målet er, at 100 % af en 9. eller 10.klasse optages på en ungdomsuddannelse. Det nationale mål er at 95 % gennemfører en ungdomsuddannelse i Ballerup er målet at alle gennemfører en ungdomsuddannelse. Alle skaber fællesskaber i skolen > Trivselsmålinger skal vise gode resultater ingen børn skal mistrives i skolen. > Målet er, at det gennemsnitlige antal fraværsdage er under 12 dage (national målsætning i forbindelse med kampagnen godt du kom ) > Elever skal bevæge sig i det, der svarer til 1,5 time om ugen. Bevægelse i BFO skal give glæde og nye muligheder for alle børn - også de børn, der ikke er tilmeldt BFO. Det er lykkedes, når BFO har etableret et tilbud. Skolen mestrer fornyelse > Hvert enkelt visionsprojekt har egne succeskriterier, der skal være nået.

5 PRÆSENTATION AF SKOLEN OG SKOLEÅRET Ordblindeinstituttet er en specialfolkeskole for elever med specifikke læse- og skrivevanskeligheder som, hvis de ikke havde været ordblinde, ville kunne gå i en almindelig klasse. Ordblindeinstituttet underviser elever fra klasse. Undervisningen retter sig imod folkeskolens Fælles Mål, hvilket blandt andet indebærer, at eleverne undervises i folkeskolens fagrække på de klassetrin, loven foreskriver. Den eneste fravigelse herfra er tilbud om 2. fremmesprog (tysk/fransk). Elevernes timetal følger timetallet for kommunes øvrige elever. Desuden er Ordblindeinstituttet et kompetencecenter indenfor dysleksi, hvor kommunale institutioner kan hente viden, sparring, supervision samt indgå i et praktisk samarbejde omkring elever med svære læsevanskeligheder i folkeskolen. arbejdsgrupper som har kigget på de ydelser Ordblindeinstituttet kan levere på nye markeder. Der er desuden nedsat en gruppe, der har beskrevet Ordblindeinstituttets profil. Ordblindeinstituttet har etableret et samarbejde med Cefu omkring projektet Unge ordblindes udbytte af et ophold på Ordblindeinstituttet og dets betydning for deres videre færd i uddannelsessystemet. Ordblindeinstituttet har udarbejdet materiale omkring vores supplerende undervisning, som er sendt ud til privatskoler og der er lavet nye aftaler omkring vores kursusvirksomhed. Nedgangen af elevtallet har betydet en reduktion på 4 medarbejdere, der er ligeledes reduceret i administrationen og på talepædagogisk bistand. Elevtallet er pt. 63 elever - der kommer fra 20 forskellige kommuner. Ordblindeinstituttet er stadig i gang med at tilpasse sig de nye tider, der er for specialskolerne efter bl.a. lovgivning om det frie skolevalg der blev ændret og inklusions opgaven, der nu ligger hos kommunerne. Det har været en spændende udfordring, og Ordblindeinstituttets medarbejdere deltager fortsat aktivt i denne proces. Der har været nedsat forskellige OPFØLGNING PÅ KVALITETS- RAPPORTEN FOR SIDSTE SKOLEÅR Opfølgning på kvalitetsrapporten for skoleåret er sket gennem kvalitetssamtaler med skoleledelse suppleret med den dialogbaserede aftale for skoleåret indgået mellem skoleleder og centerchef. I den aftale indgik følgende fokusområder: 5

6 > Kompetencecenterudvikling > Udskoling > Teamkultur - teamsamarbejde > Elevernes sygefravær > Inklusion og elevtrivsel på Ordblindeinstituttet > Effektivisering af lærernes arbejdstid Ledelsen har løbende haft fokusområderne oppe på teammøder og på to PR-møder, hvor de er blevet drøftet. Vi har løbende FSA på dagsorden og deler hele tiden erfaringer omkring prøveafholdelserne med hinanden, så vores elever bliver godt rustet til at gå op samt klare kravene så godt som muligt. Vi følger op på det faglige ved løbende at teste og evaluere i samarbejde med eleverne.

7 Hovedafsnit 1 ALLE BØRN LÆRER OPTIMALT I SKOLEN MATEMATIK Visions mål Alle børn lærer optimalt giver anledning til øget fokus på elevernes udbytte af undervisningen. Afgangsprøvekaraktererne i matematik har generelt gennem flere år ligget lavere end ønsket. Det er især i problemløsning, eleverne præsterer lavere end ønsket. Skoler hvor karaktergennemsnittet har været lavest har haft fokus på at øge elevernes udbytte bl.a. gennem kompetenceudvikling for lærerne. Ny forskning viser en tydelig sammenhæng mellem drenges matematikkarakterer og deres gennemførelse af (ungdoms)uddannelse. Dette forhold giver anledning til øget indsats på skolerne allerede tidligere i skoleforløbet. Ballerup Kommune ønsker at skabe en 0-punkts måling, som følges de næste år. Undervisning varetaget af lærere med linjefagsuddannelse i matematik 1 Årgang Antal klasser/grupper på årgangen Antal klasser/grupper på årgangen undervist af lærer med linjefag i mat % 100% 100% 100% 0% 100% 1 Lærere uddannet før 1997 har kompetence til at undervise i matematik i klasse Ledelsens kommentar til dækningsgraden Alle klassetrin på nær 8. klasse har en meget fin dækningsgrad, hvorimod der skal fokuseres på lærerbesætningen i matematik på kommende 9. klasse i skoleåret børn et konstruktivt samspil fremtidens skole lærere og pædagoger forældre og børn optimal læring 7

8 Kompetenceudvikling for lærerne Skolen har i de to sidste skoleår haft et samarbejde med Michael Wahl fra UCC, Titangade omkring Matematik og ordblindhed, hvor 5 af vores lærere er med. I indeværende skoleår holder de kursus for resten af lærerkollegiet. Vi har opslået samme kursus i Ordblindeinstituttets kompetencecenter. Udviklingsproces på skolen Affødt af ovennævnte samarbejde med Michael Wahl, har skolen indkøbt konkrete materialer til alle klasser. Lærerne på Ordblindeinstituttet har stort fokus på at sætte billeder og sprog på matematikken. Alle elever bliver testet og løbende evalueret, og der bliver udarbejdet en meget detaljeret elevhandleplan i faget. Matematikkarakterer afgangsprøven 2012 (antal elever) 2013 (antal elever) Ballerup 2013 Matematik Færdighedsregning 4,5 (18) 5,6 (11) 6,6 Problemløsning 5,0 (6) 4,0 (8) 5,6 Elever i alt: 12 ved begge prøver Matematikkaraktererne -3, 00 og 02 fordelt på drenge og piger 2013 Matematik, problemløsning Matematik, færdighed 9. klasse Drenge Piger Drenge Piger I alt til prøve Elever i alt % der har opnået -3, 00 og 02 i forhold til samlet antal elever til prøve 14% 4% 4 elever var ikke til prøve i problemløsning, og 1 var ikke til prøve i matematiske færdigheder. De var alle fritaget. 8

9 Karakterfordeling i matematik i tidligere år For at have et sammenligningsgrundlag er karakterfordelingen fra prøverne i 2011 og 2012 medtaget. 2011, Ordblindeinstituttet: Fagdisciplin eller derunder Matematisk problemløsning Matematiske færdigheder 0% 0% 25% 38% 38% 0% 0% 25% 0% 13% 0% 25% 38% 25% 0% 13% 2012, Ordblindeinstituttet: Fagdisciplin eller derunder Matematisk problemløsning Matematiske færdigheder 0% 0% 0% 67% 33% 0% 0% 0% 0% 0% 17% 56% 28% 0% 0% 17% Nationale test Eleverne testes i 3. og 6. klasse via Nationale tests. Testen foregår ved computeren og undersøger elevernes evne til at løse opgaver inden for tal og algebra, geometri og matematik i anvendelse. disse informationer anvendes til en samlet vurdering af elevens matematikkompetencer. De nationale test viser, at Ordblindeinstituttets elever ligger lidt under landsgennemsnittet. Det positive er, at eleverne ligger på gennemsnittet i matematikken i anvendelse. Skolens vurdering Vi er for så vidt positive overfor resultatet, at på trods af elevernes massive læsevanskeligheder, formår de at bruge matematikken i dagligdagen. Vi bruger de nationale test som evalueringsredskab på Ordblindeinstituttet, men vi mener ikke, de kan stå alene, så derfor udarbejder lærerne hvert år en meget detaljeret elevhandleplan i faget, hvor andre evalueringsredskaber indgår. 9

10 DANSK OG LÆSNING I FAGENE Visionens mål Alle børn lærer optimalt begrunder et øget fokus på læsning i alle fag. Et særligt fokus på læsning i klasse har givet bedre resultater her. Resultaterne ved afgangsprøverne i læsning har gennem årene generelt ligget under det ønskelige. Øget faglig læsekompetence er et af midlerne til at øge elevernes udbytte af fagene. Derfor er der fra skoleåret i budgettet afsat ekstra lønmidler svarende til en lektion på klassetrin. Der er udarbejdet et idékatalog til skolerne, som giver faglig inspiration til brugen af timeressourcen. læse hjemmesider, tabeller og diagrammer. Mål og evaluering er nærmere beskrevet i årgangens årsplaner. Kompetenceudvikling for lærerne Ordblindeinstituttet tilstræber at lærerne har relevant videreuddannelse fx i form af PD i læsning og skrivning. Pt. har vi to lærere i gang med PD i læsning og skrivning. Alle lærere deltager i relevante kurser og konferencer inden for dansk/ læsning i fagene. Nationale test Læsning er en måde at tilegne sig viden på i mange fag. Gennem teksterne lærer eleverne fagets sprog at kende, og de får erfaring med den måde, faget formidler viden på. Derfor skal de blive gode til faglig læsning. Skolens anvendelse af den ekstra timeressource Skolen har anvendt den ekstra lektion i faglig læsning i forbindelse med Michael Wahls matematikprojekt. Dette arbejde er løbende blevet evalueret i samarbejde med Michael Wahl og eleverne. Eleverne har desuden arbejdet med emnet cykler og selv fremstillet fagbøger. De har arbejdet meget med at Eleverne testes nationalt i 2., 4., 6. og 8. klasse via Nationale tests. Testen foregår ved computer og undersøger elevernes evne til at håndtere skriftens lydprincip, deres sprogforståelse og deres tekstforståelse. Disse informationer anvendes til en samlet vurdering af elevens læsekompetencer. Vi er ikke overrasket over resultatet, da alle vores elever har massive læsevanskeligheder. Vi bruger de nationale test som evalueringsredskab på Ordblindeinstituttet, men vi mener ikke, de kan stå alene, så derfor udarbejder lærerne hvert år en meget detaljeret elevhandleplan i faget dansk, hvor andre evalueringsredskaber indgår. Undervisning varetaget af lærere med linjefagsuddannelse i dansk 2 Årgang Antal almen klasser på årgangen Andel af klasser undervist af lærer med linjefag i dansk % 100% 100% 100% 100% 100% 2 Lærere uddannet før 1997 har kompetence til at undervise i dansk i klasse 10

11 Karakterfordeling Med kommuneaftalen for 2013 er regeringen og KL blevet enige om, at andelen af elever, der får 02 eller derunder i læsning, retstavning og matematisk problemløsning i 9. klasses afgangsprøve, skal være reduceret i 2015 og reduceres yderligere frem mod Derfor er karakterfordelingen i de pågældende fag med her. Tallene fra 2013 er endnu ikke offentliggjort, så nedenstående er fremkommet ved manuel tælling. Alene karaktererne -3, 00 og 02 er medtaget. Karakterer i læsning ved afgangsprøven Ordblindeinstituttet Ballerup Kommune 2012 (antal elever) 2013 (antal elever) 2013 Dansk Læsning 4,3 (16) 3,8 (11) 6,2 Karakterfordeling for karakterer under 4 fordelt på drenge og piger ved prøven i 2013 Dansk, læsning Dansk, retskrivning Dansk, mundtlig 9. klasse Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger I alt til prøve Elever i alt % der har opnået -3, 00 og 02 i forhold til samlet antal elever til prøve 27% 100% 0% 1 elev var ikke til prøve i læsning, 3 var ikke til prøve i retskrivning og 1 var ikke til prøve i mundtlig dansk. De var alle fritaget. 11

12 Karakterfordeling ved afgangsprøverne i tidligere år: For at have en sammenligningsgrundlag er karakterfordelingen fra prøverne i 2011 og 2012 medtaget. 2011, Ordblindeinstituttet: Fagdisciplin eller derunder Læsning 0% 0% 20% 60% 20% 0% 0% 20% Retskrivning 0% 0% 80% 20% 0% 0% 0% 80% Mundtlig 0% 0% 11% 33% 22% 22% 11% 11% 2012, Ordblindeinstituttet: Fagdisciplin eller derunder Læsning 0% 13% 19% 38% 25% 6% 0% 31% Retskrivning 0% 38% 56% 6% 0% 0% 0% 94% Mundtlig 0% 0% 0% 13% 47% 33% 7% 0% Skolens vurdering På Ordblindeinstituttet lægges der mange resurser i faget dansk, da alle vore elever er ordblinde. Vi har 2 lærere i flere dansktimer, så der kan laves niveaudelt undervisning af 3-4 elever på hvert hold. Alle elever bliver undervist individuelt på deres aktuelle læsetrin. Denne tildeling af lærerresurser og indsats fortsætter fremover med den nyeste evidens viden indenfor ordblindeundervisning.. 12

13 KLAR TIL UDDANNELSE Både nationalt og lokalt er der fokus på, at eleverne forlader folkeskolen klar til at gå videre i en ungdomsuddannelse. På det nationale niveau er der en målsætning om at 95% af en årgang gennemfører en ungdomsuddannelse. I Ballerup Kommune har vi med 0-25 årsperspektivet fokus på, at de unge også skal klare sig godt gennem uddannelsesforløbet og kommer til at klare sig selv. Ballerup har med den helhedsorienterede ungestrategi besluttet, at alle unge i Ballerup skal have en uddannelse. Derfor dette tema som beskriver, hvor de unge går hen efter folkeskolen, og hvordan de har klaret sig ved afgangsprøverne. UDSKOLING I den dialogbaserede aftale for skoleåret har skolen haft fokus på udvikling af udskolingen. Resultatmål Det overordnede mål er, at mindst 95 % af de unge afgangselever på sigt gennemfører en ungdomsuddannelse for at give dem de bedste betingelser i voksenlivet. Delmål: Sikre at alle afgangselever på Ordblindeinstituttet bliver udskolet til fortsættelse på en ungdomsuddannelse, efterskole eller til et planlagt forløb eks. en produktionsskole. Skolens vurdering af resultatet Skolen vurderer at være nået 8 på en skala fra Der er ved at blive lavet en undersøgelse af, hvordan det er gået de elever, der har forladt Ordblindeinstituttet fra 2000 til Hvor er de beskæftigelsesmæssigt, og har de fået en uddannelse? Overgangsfrekvens Overgangsfrekvensen fortæller, hvor stor en andel i % af eleverne fra 9. klasse, der i marts har tilmeldt sig en ungdomsuddannelse, de skal starte på efter sommerferien. Til ungdomsuddannelserne hører grundskolen (10.kl), erhvervsuddannelse, gymnasial uddannelse, individuel uddannelse og produktionsskole. Overgangsfrekvens Ordblindeinstituttet Ballerup Kommune 2011 (43 elever) 2012 (38 elever) 2013 (29 elever) 2013 Grundskole Erhvervsuddannelse Gymasial uddannelse Individuel uddannelse 1 Produktionsskole Andet Arbejde 3 1 Ej udfyldt 2 Total Overgangsfrekvens

14 Karaktergennemsnit 9. kl. Ordblindeinstituttet Ballerup Kommune Bundne prøvefag (antal elever) (antal elever) (antal elever) (antal elever) 2013 Dansk Læsning 2,75 (12) 4,3 (16) 3,8 (11) 6,2 Retskrivning 1,2(12) 1,4 (16) 1,1 (9) 5,6 Skriftlig 3,0 (14) 3,3 (6) 4,6 (14) 4,6 (11) 5,7 Mundtlig 4,7 (12) 6,7 (9) 7,9 (15) 9,6 (11) 8,1 Engelsk Mundtlig 4,9 (10) 7,4 Matematik Færdighedsregning 4,5 (18) 5,6(11) 6,6 Problemløsning 5,0 (6) 4,0 (8) 5,6 Fysik/kemi Praktisk/mundtlig 4,8 (12) 6,6(12) 6,3 Samfundsfag Mundtlig 6,6 (12) 8,5 (11) 7,0 (11) 7,2 Geografi Skriftlig 6,3 (9) 5,3 (7) 7,3 Matematik Mundtlig 7,0 (11) 6,1 Obligatorisk projektopgave 6,2 (19) 4,3 (27) 5,8 (19) 6,6 (7) 7,3 Karaktergennemsnit 10. kl. (FSA prøve) mundtlig dansk. De var alle fritaget. Ordblindeinstituttet Bundne prøvefag Dansk Læsning 3,38 (13) 4,3 (16) Retskrivning 1,69 (13) 2,0 (13) Skriftlig 2,43 (14) 3,9 (7) Mundtlig 7,67 (15) 8,39 (14) Engelsk Mundtlig 5,67 (6) 4,2 (5) Matematik Færdighedsregning 5,29 (7) 4,54 (13) 5,6 (16) Problemløsning 3(7) 3,8 (5) 3,8 (9) FS10 Obligatorisk selvvalgt opgave 6,88 (16) 6,71 (17) 7,6 (17) Matematik Mundtlig 10 (5) Skolens vurdering Ordblindeinstituttet samarbejder meget målrettet med UU-vejlederen på at gøre alle elever uddannelsesparate samt at udskole alle afgangselever videre til en ungdomsuddannelse. Vi besøger kommende uddannelsessteder med vores elever inden studiestart og Ordblindeinstituttet tilbyder også hjemkommunen en mentorordning. Vores UU-vejleder er meget opmærksom på at vores elever får de hjælpemidler, de har brug for på uddannelsesstederne og følger løbende op på det. 14

15 Hovedafsnit 2 ALLE SKABER FÆLLESSKABER I SKOLEN ELEVERNES TRIVSEL Eleverne har som følge af Lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø ret til et godt undervisningsmiljø, således at undervisningen kan foregå sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Skolen skal foretage en undersøgelse af undervisningsmiljøet mindst hvert tredje år. Kommunerne er med bekendtgørelse om fokus på fravær i den kommunale kvalitetsrapport om folkeskolen (846 af 30/06/2010) pålagt at sætte ekstra fokus på elevernes fravær i kvalitetsrapporterne fra 2011/2012 og 2012/2013. Elevernes fremmøde har desuden igennem flere år været et fokus i Kommunalbestyrelsens servicestrategi. Indsatser forårsaget af den seneste måling Elevrådet har været inddraget i arbejdet omkring elevernes trivsel, og vi har afholdt trivselsdage, hvor repræsentanter fra Børns vilkår har deltaget. 10. klasse planlægger hvert år skolernes motionsdag. Vi har en del traditioner som store badedag, julebanko og musical hvor alle elever deltager. Desuden holder vi hvert år featureuge på tværs af klasserne. Vi har udarbejdet en ny detaljeret elevhandleplan omkring elevernes trivsel. Næste undersøgelse bliver foretaget i efteråret ELEVERNES FREMMØDE Når Ballerup Kommune skal sikre, at alle børn lærer optimalt og at alle skaber fællesskaber i skolen, er det naturligvis en forudsætning at børnene rent faktisk er til stede i skolen. Som det nedenfor bliver beskrevet kan et højt fravær blandt eleverne have mange årsager, men en af forudsætningerne for at komme er, at der skal være noget at komme efter at man lærer noget og deltager i fællesskaber. I folkeskolen ved vi, at fravær kan skyldes en eller flere af nedenstående faktorer: > Et socialt miljø i klassen præget af manglende anerkendelse og konflikter mellem eleverne indbyrdes og mellem elever og lærere kan have stor indflydelse på elevens lyst til at tage af sted om morgenen. Et stort fravær kan være et symptom på manglende nærvær i og omkring fællesskabet. > For stort pres, fagligt eller i forhold til elevens modenhed kan også ødelægge motivationen og lysten til at komme i skole. > Undervisning, der opleves som kedelig, og for få faglige udfordringer kan betyde, at elever vælger timer, fag eller skoledage fra til fordel for noget andet. Aflyste timer eller vikartimer kan have den samme effekt. > Sociale problemer i hjemmet. Psykisk syge forældre, vold og misbrug i hjemmet eller ressourcesvage forældre, der har svært ved at støtte op om et barns skolegang, er for nogle elever årsagerne til højt fravær. > Personlige problemer hos eleven med at prioritere eller forvalte sin tid eller mere alvorlige problemer såsom lavt selvværd, angst, depression, skolefobi mv. kan gøre det svært for eleven at passe sin skole. 15

16 > Ligegyldighed eller manglende opbakning fra forældrene grundet manglende blik eller omtanke for, at barnets fravær påvirker klassen, eller en holdning til, at skolen må tilpasse sig forældrenes behov, kan betyde, at det bliver acceptabelt at udeblive fra undervisningen. (kilde: Børn og Undervisningsministeriets kampagne Godt du kom ). Skolens udviklingsproces Fra skoleåret er der fortsat tale om et fald i fraværet i forhold til skoleårene forud for disse. I den dialogbaserede aftale for har skolen for tredje år haft fokus på elevfraværet. Resultatmålet er at nedbringe elevernes sygefravær til gennemsnittet for kommunens skoler. Elever, forældre, lærere, ledelse og skolebestyrelse samarbejder om at mindske elevernes sygefravær, som er højere end sygefraværet på de fleste af kommunens øvrige skoler. Skolens vurdering af resultatet Skolen vurderer at være nået 6 på en skala fra Succeskriteriet var at nedbringe sygefraværet over en periode på 3 år. Dette er sket, om end i begrænset omfang. Der er løbende opfølgning på fraværet og det er også et fast punkt til skole/hjem samtalerne. Skolen vil overveje at bruge fjernundervisning ved planlagt fravær Det er stadig skolens vurdering, at fraværet ved en målrettet indsats kan nedbringes yderligere. aktivt & positivt fremtidens skole voksne og børn deltager i fællesskaber Resultatmål Målet er at inkludere alle eleverne på Ordblindeinstituttet med hver deres sæt af faglige-, sociale- og emotionelle vanskeligheder. Vores pædagogiske fokus for det kommende skoleår er rettet bl.a. mod at arbejde med konstruktiv konflikthåndtering. Vi vil fortsat have fokus på elevernes trivsel. Udviklingsproces Der har været afholdt trivselsdage. Hvert år afholdes der motionsløb hvor klasserne blandes på tværs af årgangene. Det er altid 10. klasse der står for at arrangere dette løb. Der har ligeledes været afholdt Musical hvor alle klasser har deltaget. Eleverne har fået spørgeskema vedrørende deres trivsel på skolen. Der er pt. 2 lærer som er i gang med at kigge skemaerne i gennem. Hvert år laves der i forbindelse med revisitationsmøderne med kommuner bl.a en social handleplan på hver elev. Inklusion og elevtrivsel på Ordblindeinstituttet I den dialogbaserede aftale for har skolen haft fokus på inklusion og elevtrivsel. Skolens vurdering af resultatet Skolen vurderer at være nået 8 på en skala fra

17 Ordblindeinstituttet Sygdom i % Ekstraordinær frihed i % Ulovligt fravær i % Alle fraværstyper I dage svarer det til 2010/2011 4,3 2,0 0,4 6,6 13,2 2011/2012 5,2 2,4 0,4 8,0 16,0 2012/2013 4,5 2,2 0,2 6,9 13,4 Ballerup 2012/2013 3,2 1,7 1,0 5,9 11,6 Nøgletal I dette års rapport er fraværet opgjort i % i forhold til antallet af skoledage. Dette er en ændring i forhold til tidligere år, hvor fraværet blev opgjort i antal fraværsdage pr. elev. Det er nødvendigt for at kunne sammenligne over årene, da skoleåret var præget af lockouten. De 19 lockoutdage er trukket ud af optællingen. Vurdering Elevfravær er et fast punkt til skole-hjemsamtalerne, men såvel skolebestyrelse som pædagogisk råd vil blive inddraget i et forsøg på at finde yderligere tiltag, der kan medvirke til at nedbringe fraværet. BEVÆGELSE Visionens mål Alle børn lærer optimalt understøttes bl.a. af kendetegnene: > De pædagogiske aktiviteter tilrettelægges, så børnene er aktive, eksperimenterende og bruger krop og sanser > Skoledagen bidrager til, at børnene får en positiv kropsbevidsthed og sunde handlemønstre Skolens udviklingsproces Skolen tilbyder alle årgange 4 lektioner i praktisk/musisk fag pr. uge. Her vælger alle årgangene at udbyde fysisk aktivitet, som alle elever deltager aktivt i. Vi tilbyder bl.a kørsel i Hareskoven på mountainbike, sejlads med kanoer, O-løb og andre friluftsaktiviteter. Vores klasser vælger ofte aktive lejrskoler. Vi har haft 2 klasser til Hareskovløbet, hvor de kunne løbe 5 eller 10 km. Vores 10. klasse trænede op til og deltog i Scandia Adventure Race i København. Vores yngste elever har meget brug for bevægelse, hvilket indgår naturligt i de faglige lektioner.

18 Hovedafsnit 3 SKOLEN MESTRER FORNYELSE ORGANISERING PÅ VEJ MOD ÅRGANGSTEAM I visionens mål Skolen mestrer fornyelse er to væsentlige kendetegn: > Skolen skaber rammerne for faglige og tværfaglige fællesskaber blandt det pædagogiske personale > Skolen arbejder strategisk og visionært med kompetenceudvikling for det pædagogiske personale Et årgangsteam består af 5-7 lærere, der arbejder sammen om en årgang Status Skolen er organiseret i 5 årgangsteam med fast mødedag alle torsdage fra kl , hvor der ikke er PR eller MED møder. Ledelsen har stillet krav til, at der skal foreligge en dagsorden samt et referat, som arkiveres i en samlemappe på LærerIntra. Vi har arbejdet en del med mødestruktur samt overholdelse af aftaler i de enkelte team. Skolens udviklingsproces Skolen har haft fokus på videreudvikling af teamsamarbejdet siden Det er en mere længerevarende proces end forventet. Der har været afholdt kurser for lærerne omkring teamsamarbejde. Det er lidt vanskeligt at arbejde med, da der dannes nye teams hvert år. Indenfor det enkelte team, er vi på vej mod et vi i stedet for et jeg. I den dialogbaserede aftale for har resultatmålene været: Forventninger til teamsamarbejdets mål, værdier, arbejdsdisciplin, mestringsevne og synergi afstemmes ved skoleårets første teammøde. Teamsamarbejdet evalueres ved årets sidste møde. En skoleleder inviteres til samarbejde omkring forventnings- og evalueringsmødet. Refleksion og næste skridt I skoleåret vil et af områderne være at få afstemt forventninger m.m. mellem de forskellige teams, så alle teams bliver til et samlet VI. Vi påtænker, at holde 2 3 pædagogiske eftermiddage, hvor vi får en underviser ud fra UCC. Vi skal arbejde med den anerkendende samt den narrative teori/tilgang. Ledelsen vil deltage i flere teammøder end tidligere, hvor vi bl.a. vil udfordre de enkelte teams på: Indsigt i egen praksis, læringsmål for undervisningen, jeg contra vi og fælles refleksioner i forhold til Folkeskolereformen. Kompetencecenterudvikling I den dialogbaserede aftale for har skolen haft fokus på videreudvikling af Ordblindeinstituttet som kompetencenter. Resultatmål Ordblindeinstituttet har som mål at være en af de mest vidende institutioner inden for undervisningen af ordblinde elever. Denne viden skal udmøntes i arbejdet med eleverne og i skolens aktiviteter i øvrigt. At tydeliggøre vores tilbud/kompetence i forhold til andre skoler og kommuner. 18

19 fremtidens skole udvikling pædagogisk praksis skolen udgør en frugtbar ramme fornyelse At udvikle og gennemføre grundkurser for forældre i kompenserende IT-programmer. Skolens vurdering af resultatet Skolen vurderer at være nået 8 på en skala fra Det vil altid være et mål for Ordblindeinstituttet at kompetenceudvikle. Ordblindeinstituttet er en del af Ballerup kommunes kompetencecenter. Det har været en stor succes. I næste skoleår er timetallet som 2 af Ordblindeinstituttets lærer har i kompetencecentret sat op. Ordblindelæreruddannelsen blev for første gang gennemført med start primo Kurset er lige slut og der har været meget positive tilbagemeldinger. Der har også været forslag til justeringer. Disse forslag vil blive taget med i kurset i næste skoleår. Flere af Ordblindeinstituttets kurser er i dette år blevet dubleret. Kurset En dag på Ordblindeinstituttet har været meget efterspurgt. På dette kursus er der en blanding af teori og praksis. Effektivisering af lærernes arbejdstid I den dialogbaserede aftale for har skolen haft fokus på effektivisering af lærernes arbejdstid. Resultatmål Gennemgang af timer der bliver brugt til andet end undervisning. Der skal ske en prioritering af opgaverne og en gennemgang af de timer, der bliver afsat til aktiviteterne. Skolens vurdering af resultatet Skolen vurderer at være nået 10 på en skala fra Målet var, at Ordblindeinstituttet skulle leve op til en undervisningsprocent på 40,6. Dette er sket. Alle akkorder og aftaler er blevet gennemgået og reduceret. Dette er sket i samarbejde med personalet. 19

20 ANBEFALINGER OG AFSÆT Skolens samlede resultater er drøftet på et møde mellem centerchefen og skolens ledelsesteam. Mødets formål var at belyse skolens styrkesider, identificere skolens lidt svagere områder for til sidst at give skolen en række anerkendelser og en række anbefalinger. Anbefalingerne løftes med i det videre arbejde, og anbefalingerne bliver til det kommende års mål for skolen. På den måde sikres det, at skolens ledelse har en pejling på både retning og opgaveløsning i en kontekst, der er forventningsafstemt med center for skoler og institutioner. Der følges op på anbefalingerne i de kommende års kvalitetsrapporter. Ordblindeinstituttet har fået anerkendelse for: > at udvikle et nogle ydelser, som bidrager til udviklingen af øvrige skoler > skolen er god til at gøre eleverne livsduelige blandt anden i forhold til at gennemføre en ungdomsuddannelser > at flere og flere elever går til prøve og dermed lever op til forventningerne i Ballerup Kommune om at alle børn skal til prøve Skolen har fået følgende anbefalinger: > Skolen skal arbejde videre med at understøtte at alle børn lærer optimalt. Fx via undersøgelse af efterspørgsel fra andre kommuner. Desuden skal der ske en udvikling af lærernes kompetencer i forhold til at være udgående > Alle børn skal blive så dygtige som muligt andelen af elever, der får karakteren 02 eller derunder skal mindskes, ligesom andelen af elever, der præsterer højt, skal øges

21 BILAG Elev og klassetal Elever Klasser Kvotient Elever Klasser Kvotient Elever Klasser Kvotient I alt Antal af elever pr. nyere computer (under fem år gamle) med internetopkobling 2010/ / /2013 Ordblindeinstituttet 4,3 5,0 7,3 Ballerup Kommune 3,3 3,6 5,6 Ændringen i antallet af elever pr. PC kan forklares ved, at skolerne er blevet bedt om at rydde op i deres udstyr og kassere og afmelde det, som ikke er brugbart længere. Samtidig gjorde fornyelse af SKI-aftalen i efteråret 2012, det svært at bestille nyt udstyr. IT og digitalisering er i fokus og der arbejdes ud fra IT-strategien. Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning Det er lokalt i Ballerup Kommune aftalt, at undervisningsandelen er 40,6% på alle skoler. ORDBLINDEINSTITUTTET BILAG 2013