Hvilken betydning har det for børns udvikling og livschancer, at vi sætter ind tidligt?
|
|
- Georg Vestergaard
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Hvilken betydning har det for børns udvikling og livschancer, at vi sætter ind tidligt? Rasmus Landersø Rockwool Fondens Forskningsenhed Tidlig indsats hvad virker? Aarhus 20. juni, 2019
2 1. Hvorfor er tidlige indsatser vigtige? 2. Ulighed i evner i løbet af barndommen og konsekvenserne gennem resten af livet. 3. Generelle udfordringer i dag.
3 Hovedpointer:
4 Hovedpointer: 1. En indsats er mere effektiv tidligere i livet.
5 Hovedpointer: 1. En indsats er mere effektiv tidligere i livet. 2. Derfor ligger en mulig nøgle til social mobilitet her.
6 Hovedpointer: 1. En indsats er mere effektiv tidligere i livet. 2. Derfor ligger en mulig nøgle til social mobilitet her. 3. Der er markante forskelle mellem børns færdigheder på tværs af deres baggrund. Forskellene opstår tidligt i livet, og består resten af livet. Tilbud og muligheder kan ende med at gavne de stærkeste mest.
7 Hvorfor tidlige indsatser?
8 Kilde: Heckman, 2006 Hvorfor tidlige indsatser?
9 Hvorfor tidlige indsatser? Færdigheder avler færdigheder Læring avler læring Udbyttet af indsatser afhænger af udgangspunktet
10 Hvorfor tidlige indsatser? Færdigheder avler færdigheder Læring avler læring Udbyttet af indsatser afhænger af udgangspunktet Udfordring: Ved lige formelle muligheder får de, der har meget, endnu mere
11 Hvorfor tidlige indsatser? Evner, færdigheder, kompetencer mfl. er multidimensionelle
12 Hvorfor tidlige indsatser? Evner, færdigheder, kompetencer mfl. er multidimensionelle Hard skills: Intelligens og kognitive færdigheder
13 Hvorfor tidlige indsatser? Evner, færdigheder, kompetencer mfl. er multidimensionelle Hard skills: Intelligens og kognitive færdigheder Soft skills: Socio-emotionelle (ikke-kognitive) færdigheder
14 Hvorfor tidlige indsatser? Evner, færdigheder, kompetencer mfl. er multidimensionelle Hard skills: Intelligens og kognitive færdigheder Soft skills: Socio-emotionelle (ikke-kognitive) færdigheder De forskellige evner / færdigheder / kompetencer påvirker hinanden
15 Hvorfor tidlige indsatser? Evner, færdigheder, kompetencer mfl. er multidimensionelle Hard skills: Intelligens og kognitive færdigheder Soft skills: Socio-emotionelle (ikke-kognitive) færdigheder De forskellige evner / færdigheder / kompetencer påvirker hinanden Der er kritiske vinduer i løbet af barndommen, hvor de forskellige facetter er særlig formbare = Mulighederne for at udnytte sneboldseffekt er langt større tidligt
16 Hvorfor tidlige indsatser? Hard og soft skills er også komplekse og sammensatte.
17 Hvorfor tidlige indsatser? Hard og soft skills er også komplekse og sammensatte. Soft skill, eller socio-emotionelle færdigheder, består af mange ting. Fx: Hvor ekstrovert man er. Hvor åben man er over for nye udfordringer Vedholdenhed, arbejdsomhed, samvittighedsfuldhed.
18 Hvorfor tidlige indsatser? Hard og soft skills er også komplekse og sammensatte. Soft skill, eller socio-emotionelle færdigheder, består af mange ting. Fx: Hvor ekstrovert man er. Hvor åben man er over for nye udfordringer Vedholdenhed, arbejdsomhed, samvittighedsfuldhed. Specielt det sidste punkt optræder som særligt vigtigt, når vi ser på mulighederne i livet.
19 Hvorfor tidlige indsatser? Hard og soft skills er også komplekse og sammensatte. Soft skill, eller socio-emotionelle færdigheder, består af mange ting. Fx: Hvor ekstrovert man er. Hvor åben man er over for nye udfordringer Vedholdenhed, arbejdsomhed, samvittighedsfuldhed. Specielt det sidste punkt optræder som særligt vigtigt, når vi ser på mulighederne i livet. Det handler om at lære at fordybe sig, og at lære at lære
20 Hvorfor tidlige indsatser? Forskningsresultater der underbygger den teoretiske ramme: Langt størstedelen af evidens kommer fra målrettede indsatser.
21 Hvorfor tidlige indsatser? Forskningsresultater der underbygger den teoretiske ramme: Langt størstedelen af evidens kommer fra målrettede indsatser. Langt mindre når det kommer til universelle indsatser
22 Hvorfor tidlige indsatser? Forskningsresultater der underbygger den teoretiske ramme: Langt størstedelen af evidens kommer fra målrettede indsatser. Langt mindre når det kommer til universelle indsatser Gennemsnitligt kun små effekter af universelle indsatser
23 Hvorfor tidlige indsatser? Forskningsresultater der underbygger den teoretiske ramme: Langt størstedelen af evidens kommer fra målrettede indsatser. Langt mindre når det kommer til universelle indsatser Gennemsnitligt kun små effekter af universelle indsatser Børn med den svageste baggrund klarer sig bedre Børn med den stærkeste baggrund klarer sig ligeså godt
24 MEN: Hvorfor tidlige indsatser?
25 Hvorfor tidlige indsatser? MEN: Heckman-kurven er en teoretisk forudsigelse.
26 Hvorfor tidlige indsatser? MEN: Heckman-kurven er en teoretisk forudsigelse. Der er intet, der sikrer, at dette sker i realiteten.
27 Hvorfor tidlige indsatser? MEN: Heckman-kurven er en teoretisk forudsigelse. Der er intet, der sikrer, at dette sker i realiteten. Effekter handler om:
28 Hvorfor tidlige indsatser? MEN: Heckman-kurven er en teoretisk forudsigelse. Der er intet, der sikrer, at dette sker i realiteten. Effekter handler om: Kvaliteten af interventionen / indsatsen.
29 Hvorfor tidlige indsatser? MEN: Heckman-kurven er en teoretisk forudsigelse. Der er intet, der sikrer, at dette sker i realiteten. Effekter handler om: Kvaliteten af interventionen / indsatsen. Målgruppen og hvor let det er at fokusere på dem, der virkelig har et behov (dvs. de største potentielle effekter).
30 Hvorfor tidlige indsatser? MEN: Heckman-kurven er en teoretisk forudsigelse. Der er intet, der sikrer, at dette sker i realiteten. Effekter handler om: Kvaliteten af interventionen / indsatsen. Målgruppen og hvor let det er at fokusere på dem, der virkelig har et behov (dvs. de største potentielle effekter). Hvornår man måler effekterne og hvad måler man dem på.
31 Hvorfor tidlige indsatser? MEN: Heckman-kurven er en teoretisk forudsigelse.
32 Hvorfor tidlige indsatser? MEN: Heckman-kurven er en teoretisk forudsigelse. Hvis vi hjælper den samme person tidligt fremfor sent,
33 Hvorfor tidlige indsatser? MEN: Heckman-kurven er en teoretisk forudsigelse. Hvis vi hjælper den samme person tidligt fremfor sent, og adresserer de samme udfordringer ligeså effektivt,
34 Hvorfor tidlige indsatser? MEN: Heckman-kurven er en teoretisk forudsigelse. Hvis vi hjælper den samme person tidligt fremfor sent, og adresserer de samme udfordringer ligeså effektivt, så er det forventede afkast per krone investeret større
35 Hvorfor tidlige indsatser? MEN: Heckman-kurven er en teoretisk forudsigelse. Hvis vi hjælper den samme person tidligt fremfor sent, og adresserer de samme udfordringer ligeså effektivt, så er det forventede afkast per krone investeret større og løfter de svageste
36 Hvorfor tidlige indsatser? MEN: Heckman-kurven er en teoretisk forudsigelse. Hvis vi hjælper den samme person tidligt fremfor sent, og adresserer de samme udfordringer ligeså effektivt, så er det forventede afkast per krone investeret større og løfter de svageste fordi Færdigheder avler færdigheder og Læring avler læring
37 Hvorfor tidlige indsatser? MEN: Der er intet, der sikrer, at dette sker i realiteten.
38 Hvorfor tidlige indsatser? MEN: Der er intet, der sikrer, at dette sker i realiteten. Det handler ikke om fx dagtilbud i sig selv, eller om penge Det handler om kvaliteten af den understøttelse børn får
39 Hvorfor tidlige indsatser? MEN: Der er intet, der sikrer, at dette sker i realiteten. Det handler ikke om fx dagtilbud i sig selv, eller om penge Det handler om kvaliteten af den understøttelse børn får I fraværet af kvalitet og vedvarende tiltag specielt til de svageste kan Heckman-kurven medføre mere ulighed.
40 Hvorfor tidlige indsatser? MEN: Der er intet, der sikrer, at dette sker i realiteten. Det handler ikke om fx dagtilbud i sig selv, eller om penge Det handler om kvaliteten af den understøttelse børn får I fraværet af kvalitet og vedvarende tiltag specielt til de svageste kan Heckman-kurven medføre mere ulighed. Det er oftest de mest ressourcestærke, der er bedst til at udnytte mulighederne.
41 Ulighed i evner gennem barndommen
42 Ulighed i evner gennem barndommen Vurderet evne til selvregulering og samarbejde, 3-5 år Selvregulering og samarbejde efter mors uddannelse Selvregulering og samarbejde (gns.) ,0 3,5 4,0 4,5 5,0 5,5 Alder (halve år) Ingen Videregående Erhvervsfag. Kilde: Børns tidlige udvikling og læring (2016)
43 Ulighed i evner gennem barndommen Dansk testresulater i nationale tests fra klasse, opdelt på mors uddannelsesniveau Kilde: Beuchert & Nandrup, 2016
44 Ulighed i evner gennem barndommen 3-5 år 8-14 år Vurderede Test resultater, færdigheder læsning
45 Ulighed i evner gennem barndommen Andel med en dom for kriminalitet (ikke færdsel) som 25 årig. Kilde: Egne beregninger på baggrund at data fra Danmarks Statistik.
46 Ulighed i evner gennem barndommen Andel uden en dom for kriminalitet (ikke færdsel) som 25 årig. Kilde: Egne beregninger på baggrund at data fra Danmarks Statistik.
47 Ulighed i evner gennem barndommen 3-5 år 8-14 år 25 år Vurderede Test resultater, Ingen dom færdigheder læsning for kriminalitet
48 Ulighed i evner gennem barndommen 3-5 år 8-14 år 25 år 30 år Vurderede Test resultater, Ingen dom Års færdigheder læsning for kri- fuldført minalitet uddannelse
49 Ulighed i evner gennem barndommen 3-5 år 8-14 år 25 år 30 år 40 år Vurderede Test resultater, Ingen dom Års Indkomst færdigheder læsning for kri- fuldført minalitet uddannelse
50 Ulighed i evner gennem barndommen 3-5 år 8-14 år 25 år 30 år 40 år år Vurderede Test resultater, Ingen dom Års Indkomst Ikke færdigheder læsning for kri- fuldført kontaktet minalitet uddannelse hospital
51 Ulighed i evner gennem barndommen 3-5 år 8-14 år 25 år 30 år 40 år år 54 år Vurderede Test resultater, Ingen dom Års Indkomst Ikke I færdigheder læsning for kri- fuldført kontaktet arbejds minalitet uddannelse hospital styrken
52 Ulighed i evner gennem barndommen 3-5 år 8-14 år 25 år 30 år 40 år år 54 år 60 år Vurderede Test resultater, Ingen dom Års Indkomst Ikke I I live færdigheder læsning for kri- fuldført kontaktet arbejds minalitet uddannelse hospital styrken
53 Udfordringer i dag
54 Udfordringer i dag En nødvendig erkendelse: Status quo er det billede vi lige har set
55 Udfordringer i dag En nødvendig erkendelse: Status quo er det billede vi lige har set Men hvorfor?
56 Ulighed i evner gennem barndommen Penge er ikke den begrænsede barriere: Børn har ikke lige muligeder for at udvikle sig - og disse forskelle starter tidligt. 3-5 år 8-14 år Vurderede Test resultater, færdigheder læsning
57 Ulighed i evner gennem barndommen Penge er ikke den begrænsede barriere: Børn har ikke lige muligeder for at udvikle sig - og disse forskelle starter tidligt. 0 år 3-5 år 8-14 år Ikke indlagt Vurderede Test resultater, på neon. færdigheder læsning
58 Ulighed i evner gennem barndommen Penge er ikke den begrænsede barriere: Børn har ikke lige muligeder for at udvikle sig - og disse forskelle starter tidligt. 0 år 0 år 3-5 år 8-14 år Fødsels- Ikke indlagt Vurderede Test resultater, vægt på neon. færdigheder læsning afdeling
59 Markante forskelle i forældres adfærd: På tværs af forældres lønindkomst: Andel af mødre der ryger under graviditeten
60 Markante forskelle i forældres adfærd: Forældres tid brugt på at læse for og samværd med deres børn, delt op på forældres uddannelse, børn mellem 1 og 5 år
61 Men det handler ikke bare om, hvad ens forældre gør. Det handler også om deres grundlæggende tilgang til børns udviklingspotentiale.
62 Andel forældre der er helt uenige i spørgsmålene alt efter deres uddannelsesniveau:
63 Andel forældre der er helt uenige i spørgsmålene alt efter deres uddannelsesniveau:
64 Hvorfor tidlige indsatser? Alle forældre vil deres børn det bedste.
65 Hvorfor tidlige indsatser? Alle forældre vil deres børn det bedste. Kun nogle forældre har ressourcerne til at give deres børn de bedste muligheder; roden til ulighed. Alle ville gøre det, hvis de kunne; mulig løsning.
66 Hvorfor tidlige indsatser? Alle forældre vil deres børn det bedste. Kun nogle forældre har ressourcerne til at give deres børn de bedste muligheder; roden til ulighed. Alle ville gøre det, hvis de kunne; mulig løsning. Ingen forældre vil have deres adfærd med deres børn dikteret.
67 Hvorfor tidlige indsatser? Alle forældre vil deres børn det bedste. Kun nogle forældre har ressourcerne til at give deres børn de bedste muligheder; roden til ulighed. Alle ville gøre det, hvis de kunne; mulig løsning. Ingen forældre vil have deres adfærd med deres børn dikteret. Forældres adfærd og deres tro på muligheden for at forbedre deres børns færdigheder hænger uløseligt sammen
68 Men det handler ikke bare om, hvad ens forældre gør. Det handler også om deres grundlæggende tilgang til børns udviklingspotentiale. Og om hvem man omgås.
69 Kammeraters sprogtestscorer gennem opvæksten.
70 Kammeraters sprogtestscorer gennem opvæksten.
71 Kammeraters sprogtestscorer gennem opvæksten.
72 Kammeraters sprogtestscorer gennem opvæksten.
73 Udfordringer ikke lige fordelt:
74 Udfordringer ikke lige fordelt: Antal års uddannelse som voksen, efter bopæl som 10 årig (rød=høj).
75 Udfordringer ikke lige fordelt: Antal års uddannelse som voksen, efter bopæl som 24 årig (rød=høj)
76 Udfordringer ikke lige fordelt: Antal års uddannelse som voksen, efter bopæl som 36 årig (rød=høj)
77 10 årig 36 årig
78 Hvad mangler?
79 Hvad mangler? Læring
80 Hvad mangler? Læring Sammenhæng med familien i den understøttelse børn får.
81 Hvad mangler? Læring Sammenhæng med familien i den understøttelse børn får. De forskelle der eksisterer i Danmark må give anledning til selvkritik Det handler ikke om at give nogen skylden - det handler om at finde ud af: hvordan kan vi gøre det bedre?
82 Hvad mangler? Læring Sammenhæng med familien i den understøttelse børn får. De forskelle der eksisterer i Danmark må give anledning til selvkritik Det handler ikke om at give nogen skylden - det handler om at finde ud af: hvordan kan vi gøre det bedre? Hvad skal vi gøre, når lige formelle muligheder ikke rækker?
83 Hvad mangler? Læring Sammenhæng med familien i den understøttelse børn får. De forskelle der eksisterer i Danmark må give anledning til selvkritik Det handler ikke om at give nogen skylden - det handler om at finde ud af: hvordan kan vi gøre det bedre? Hvad skal vi gøre, når lige formelle muligheder ikke rækker? Vi har brug for mere viden på området.
84 Ulighed og de forskelle vi ser tidligt har store konsekvenser gennem hele livet.
85 Ulighed og de forskelle vi ser tidligt har store konsekvenser gennem hele livet. Lige muligheder opnås først, når der er lige muligheder for udvikling i barndommen.
Hvilken betydning har det for børns udvikling og livschancer, at vi sætter ind tidligt?
Hvilken betydning har det for børns udvikling og livschancer, at vi sætter ind tidligt? Rasmus Landersø Rockwool Fondens Forskningsenhed Tidlig indsats hvad virker? København 12. september, 2018 1. Hvorfor
Læs mereTidlig indsats i et livsperspektiv
Tidlig indsats i et livsperspektiv Rasmus Landersø Rockwool Fondens Forskningsenhed KL - social & sundhed Aalborg 10. maj, 2019 1. Hvorfor er tidlige indsatser vigtige? 2. Hvilke konsekvenser medfører
Læs mereTidlig indsats er vigtigere end nogensinde
Tidlig indsats er vigtigere end nogensinde Rasmus Landersø Rockwool Fondens Forskningsenhed KL's Børn og unge topmøde Aalborg 3. februar, 2017 1. Hvorfor er tidlige indsatser vigtige, og hvad kan der gøres
Læs mereTidlig indsats er vigtigere end nogensinde
Tidlig indsats er vigtigere end nogensinde Rasmus Landersø Rockwool Fondens Forskningsenhed Kick O Roskilde 4. august, 2017 1. Hvorfor er tidlige indsatser vigtige? 2. Ulighed i evner i løbet af barndommen
Læs mereDagtilbuds betydning i forhold til at mindske negativ social arv
Dagtilbuds betydning i forhold til at mindske negativ social arv Rasmus Landersø Dialogdag om en styrket pædagogisk læreplan Billund 30. september, 2016 1. Hvorfor tidlige investeringer? 2. Hvad kan I
Læs mereTidlig understøttelse er helt afgørende for børns fremtidige liv
Tidlig understøttelse er helt afgørende for børns fremtidige liv Rasmus Landersø Rockwool Fondens Forskningsenhed den 23. november, 2017 1. Hvorfor er tidlige indsatser vigtige, og ulighed i evner i løbet
Læs mereFOA vil gerne hjælpe dig
PÆDAGOGISK FOA vil gerne hjælpe dig Til ny- og genvalgte medlemmer af kommunens børn- og ungeudvalg 2 FOA FOA VIL GERNE HJÆLPE DIG FOA vil gerne hjælpe dig FOA kan hjælpe dig med at realisere dine ønsker
Læs mereDen sociale arv afspejler sig tydeligt i børns karakterer
Den sociale arv afspejler sig tydeligt i børns karakterer Der er stor forskel på, hvordan børn klarer sig i folkeskolen alt afhængigt af, hvilket hjem de kommer fra. Deler man børnene op i socialklasser,
Læs mereSkolen påvirker hele familien
JANUAR 2019 NYT FRA RFF Skolen påvirker hele familien N år et barns skolestart udskydes, har det konsekvenser - ikke kun for barnet selv, men også for forældrene og for barnets ældre søskende. Det viser
Læs mereDen tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis?
Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november 2016 Hvad virker i praksis? Kirsten Elisa Petersen, lektor, ph.d. DPU Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse
Læs mereHæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse
Hæmsko: 1 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse AE har undersøgt en lang række sociale og faglige faktorer for at finde frem til barrierer for at få en ungdomsuddannelse. Resultaterne
Læs mereUniverselle dagtilbud gavner børns fremtid men kvaliteten skal være høj
Universelle dagtilbud gavner børns fremtid men kvaliteten skal være høj Universelle dagtilbud kan løfte børn af ressourcesvage forældre og dermed reducere den socioøkonomiske ulighed i samfundet. Men hvordan
Læs mereUdnyt ressourcerne bedre
TrygFonden s Centre for Child Research NYBORG STRAND AUGUST 2014 Udnyt ressourcerne bedre Effekter og økonomiske gevinster ved forebyggelse og tidlig indsats MICHAEL ROSHOLM TrygFondens Børneforskningscenter
Læs mereSMÅBØRNSALLIANCEN. Nedenfor opsummerer vi de fire delkonklusioner i overbliksnotatet.
SMÅBØRNSALLIANCEN De små børns læring og livsduelighed i Danmark Formålet med dette overbliksnotat er at sikre et fælles vidensgrundlag for drøftelserne i Småbørnsalliancen. Notatet giver således en introduktion
Læs merePå væsentlige områder brydes social arv ikke mere i Danmark end i USA
JUNI 216 NYT FRA RFF På væsentlige områder brydes social arv ikke mere i Danmark end i D en dag børn er blevet voksne, vil de i vid udstrækning ende med at tjene nogenlunde det samme som deres forældre
Læs mereAnalyse 15. juli 2014
15. juli 14 Kvinder er mere veluddannede end deres partner, men tjener mindre Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Gennem de senere årtier er der sket et markant løft i kvinders sniveau i
Læs mereVÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE
8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,
Læs mereSkolegangens betydning for at bryde den negative sociale arv
TrygFondens Børneforskningscenter 21. maj 215 Skolegangens betydning for at bryde den negative sociale arv MICHAEL ROSHOLM TrygFondens Børneforskningscenter Relativ risiko Den tidlige forskel i DK 8 Relative
Læs mereHvad ved vi om daginstitutionens betydning for børn i udsatte positioner
Pædagogisk Indblik 01 01 Hvad ved vi om daginstitutionens betydning for børn i udsatte positioner Af Kirsten Elisa Petersen 1 Hvilke børn taler vi om, når vi taler om børn i udsatte positioner? Hvorfor
Læs mereSprogstart Bibliotekernes sprogindsats for børnehavebørn Notat med effektresultater
Sprogstart Bibliotekernes sprogindsats for børnehavebørn Notat med effektresultater Dorthe Bleses & Benedicte Donslund Vind Juni 2019 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Introduktion... 3 2. Metode og design... 4 2.1
Læs merePUB SPROG. Gratis Sprogvurdering og forbedret sprogindsats til børn fra 0 år til 0. klasse
PUB SPROG Gratis Sprogvurdering og forbedret sprogindsats til børn fra 0 år til 0. klasse jo tidligere investering - jo bedre afkast jo bedre livschancer KOMMUNIKATION GRAMMATIK ORDFORRÅD LYTTE OG TALE
Læs mereAnbefalinger til ny forebyggelsesstrategi
Anbefalinger til ny forebyggelsesstrategi 12. juni 2018 Børne- og Uddannelsesudvalget 12. juni 2018 Beskæftigelses- og Integrationsudvalget 13. Juni 2018 Velfærds- og Sundhedsudvalget Fra 2014 til i dag
Læs mereHVORDAN MINDSKER VI LÆRINGSULIGHEDEN?
Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17 BUU Alm.del Bilag 46 Offentligt HVORDAN MINDSKER VI LÆRINGSULIGHEDEN? PISA-HØRING OM SOCIAL ULIGHED Agi Csonka Formand for Rådet for Børns Læring Direktør, SFI Fra
Læs mereFædres brug af orlov
Fædres brug af orlov Forord I Danmark er der fleksible regler for, hvordan far og mor kan fordele forældreorloven imellem sig. Regeringen ønsker ikke ny eller ændret lovgivning på området det skal fortsat
Læs mereSocial arv Udfordringer og mekanismer
Udfordringer og mekanismer Mads Meier Jæger Københavns Universitet SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Hvorfor interessere sig for social arv? Retfærdighed: Alle bør, uanset social baggrund,
Læs mereMarkant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner
Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning
Læs mereHvordan mindsker vi betydningen af social baggrund? V/ Agi Csonka VIVE September 2017
Hvordan mindsker vi betydningen af social baggrund? V/ Agi Csonka VIVE September 2017 Fra social ulighed til læringsulighed Storm Læringsulighed: Når den sociale ulighed slår over i ulige muligheder for
Læs mereSociale Forhold og Beskæftigelse
- 1 - Børn og Unge Sociale Forhold og Beskæftigelse 2. Mål for effekt og ydelser Inklusion har været et vigtigt og gennemgående tema både i den nationale politiske debat og i byrådet over de seneste år.
Læs mereHolbæk Kommunes. ungepolitik
Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde
Læs mereAnalyse af de 3-åriges sprogvurderingsresultater
Analyse af de 3-åriges sprogvurderingsresultater i Horsens Kommune 1. Indledning Børne- og Uddannelsesudvalget i Horsens Kommune har et politisk mål om, at øge alle børns læring, trivsel og personlig mestring.
Læs mereUddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen
Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Konference, Nyborg Strand, 21. juni, 2010 Marginaliserede unge og voksne Leif Emil Hansen, RUC Hvad er marginalisering? marginalisering er begreb for en bevægelsesretning
Læs mereTeenagefødsler går i arv
Teenagefødsler går i arv En unge kvinde har stor sandsynlighed for at blive teenagemor, hvis hendes egen mor også var det. Sandsynligheden for at blive teenagemor er markant højere for den unge, hvis forældre
Læs mereUdvikling i social arv
Januar 19 Projekt for 3F. Ulighed og fattigdom Udvikling i social arv Resume Selv om Danmark internationalt er kendt for en høj social mobilitet, er der stadig en stærk sammenhæng mellem, hvilken socialklasse
Læs mereNotat. Vedrørende kvalitet i dagtilbud
Dato: 03.08.2017 Center for Dagtilbud og Skole Team Pædagogik og Udvikling Spørgsmål: Hvordan kan der hensigtsmæssigt investeres 5 mio. kr. på 0-6 årsområdet? Og hvad vil administrationen pege på, at der
Læs mereDrøftelse af chanceulighed
Punkt 5. Drøftelse af chanceulighed 2016-020372 Skoleforvaltningen og Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til Skoleudvalget og Familie- og Socialudvalget, temadrøftelse om chanceulighed.
Læs mereSocial arv. Temadag for Gymnasier om Uddannelse. Jacob Nielsen Arendt Lektor, Sundhedsøkonomi Syddansk Universitet
Social arv Temadag for Gymnasier om Uddannelse 22. september 2009 Jacob Nielsen Arendt Lektor, Sundhedsøkonomi Syddansk Universitet Emne: Social arv Social arv negativ social arv social mobilitet mønsterbrydere
Læs mereModersmålsbaseret undervisning-
Modersmålsbaseret undervisning- Gruppebaseret indsats på 4. klassetrin Bilag a: Analysemodel og effekter Data Serietitel og nummer Bilag til faglig rapport 2017 Titel Modersmålsbaseret undervisning Undertitel
Læs mereVUC sikrer lige adgang til kvalitetsuddannelse for alle
11. marts 2019 VUC sikrer lige adgang til kvalitetsuddannelse for alle VUC spiller en helt central rolle i det danske uddannelseslandskab ved at udgøre et parallelt uddannelsessystem, der sikrer uddannelse
Læs mereOpvækst, forældre, kognitiv og sproglig udvikling. Sociologisk Institut, Københavns Universitet. SFI Det nationale forskningscenter for velfærd
Opvækst, forældre, kognitiv og lig udvikling Anders Holm, Professor Sociologisk Institut, Københavns Universitet Og SFI Det nationale forskningscenter for velfærd Ministeriet for Børn Ligestilling Integration
Læs mereERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK
9. januar 2002 Af Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Resumé: ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK Selvom der fra og med 1993 har været frit valg mellem offentlige sygehuse, viser opgørelser
Læs mereSamfundsmæssige investeringer i den almene sektor
Samfundsmæssige investeringer i den almene sektor Andel af 9. kl. med ikke-vestlig baggrund 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 G-område Almen HP Almen ej HP Ikke Almen Andelen af 9.klasses elever med 4 i dansk
Læs merePiger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte
Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste
Læs mere50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund
Nyt fra April 5 5 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Efterkommere af ikke-vestlige indvandrere er mere kriminelle end danskere. Når
Læs mereTema 2. Den sociale arv er stadig stærk i Danmark
Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 2 Den sociale arv er stadig stærk i Danmark Før i tiden var det selvskrevet, at når far var landmand, så skulle sønnike overtage gården en dag. Mange danske børn
Læs mereSp.1 Har du en eller flere opsparinger? *Du kan markere flere svar* Base (507)
Analyseinstituttet YouGov har i 2017 gennemført en analyse for Finans Danmark. Analysen undersøger 16-25 åriges adfærd i forhold til opsparing, hvor velinformerede de unge er, samt deres holdning til investering
Læs mereHøringssvar budget Personale
Høringssvar budget 2018-2021 Personale Høringssvar til omprioriteringsforslag 2018-2021 Det er med stor bekymring vi har læst at der er risiko for, at normeringen på dagtilbudsområdet bliver yderligere
Læs mereFremskudt Indsats. Familie og Forebyggelse samt Tværgående Enhed for Læring
Fremskudt Indsats Familie og Forebyggelse samt Tværgående Enhed for Læring Baggrund: Baggrunden for den fremskudte indsats er i høj grad at finde i Horsens Kommunes politiske udspil vedr. børn og unge
Læs mereBørne- og socialminister Mai Mercados talepapir
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 321 Offentligt Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir Anledning Samråd i Social- Indenrigs- og Børneudvalget
Læs mereStatus og perspektiver på baggrund af Kvalitetsrapporten for Børn og Unge 2015
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Børn og Unge Dato 18. februar 2016 0BStyrket trivsel, læring og udvikling for alle børn og unge Status og perspektiver på baggrund af Kvalitetsrapporten
Læs mereTeenagere fra familier med tætte bånd og faste regler skejer mindst ud
Teenagere fra familier med tætte bånd og faste regler skejer mindst ud Gå-hjem-møde om familie og opdragelse 24. juni 2014 Karen Margrethe Dahl, forsker i børn, unge og familier ved SFI En undersøgelse
Læs mereKan det betale sig at investere i højkvalitet i dagtilbud? v./michael Rosholm, professor ved Institut for Økonomi, Aarhus Universitet
Kan det betale sig at investere i højkvalitet i dagtilbud? v./michael Rosholm, professor ved Institut for Økonomi, Aarhus Universitet 1 TrygFondens Børneforskningscenter Odense 27. maj 2015 Kan det betale
Læs mereLyngby-Taarbæk Kommune Brugertilfredshed 2009. Skole og SFO
Lyngby-Taarbæk Kommune Brugertilfredshed 2009 Indhold 1 2 3 Introduktion 3 Læsevejledning 4 Skolen 6 4 SFO Bilag Rangering af samtlige spørgsmål 5 40 25 2 1. Introduktion Lyngby-Taarbæk Kommune har i løbet
Læs mereANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE
ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Get2Ed 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Rasmus Brandt Lauridsen E-mail: rabla@aarhus.dk Telefon: 41857299 Arbejdssted:
Læs mereSociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse
Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.
Læs mereUddannelse går i arv fra forældre til børn
Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er
Læs mereNordisk Motivationskonference 3.-4. juni 2010
Nordisk Motivationskonference 3.-4. juni 2010 Session Motivation, alder og læring Chair: Leif Emil Hansen, Roskilde Universitet, DK Hvad har motivation og læring med alder at gøre? Unge deltager ganske
Læs mereSamfundsøkonomiske. blandt voksne CASA
Samfundsøkonomiske omkostninger ved ADHD blandt voksne Anne-Mette Lange Klinisk psykolog Forskningsafdelingen Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Aarhus Universitetshospital ADHD Centrets Konference: Vejle
Læs mereUngdomsuddannelse til alle i Herning Kommune. Politisk handleplan for øget gennemførelse af ungdomsuddannelser
Ungdomsuddannelse til alle i Herning Kommune Politisk handleplan for øget gennemførelse af ungdomsuddannelser 2008-2015 Indhold: 1. Indledning... 2 2. Hernings udfordringer... 2 3. Målene for indsatsen
Læs mereHvornår og hvordan lykkes inklusion 0-18 år? Fælles udvalgsmøde d. 22/ Børn og Unge-udvalget og Socialudvalget
Hvornår og hvordan lykkes inklusion 0-18 år? Fælles udvalgsmøde d. 22/4 2015 Børn og Unge-udvalget og Socialudvalget Hvor skal vi hen i dag? Temadrøftelse om inklusion Hvilken videnskal der til, hvis vi
Læs mereKONTAKT. Kompetencecenter børn og unge med psykiatrinære problemstillinger. Kompetencecenter for de 12-14 årige børn og unge
KONTAKT Ved behov for rådgivning og/eller faglig sparring vedrørende en eller flere af kompetencecentrenes målgrupper, tages direkte kontakt til det relevante kompetencecenter. Kompetencecenter børn og
Læs mereEvaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre.
Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre. Indledning Denne evaluering giver viden om anvendeligheden og relevansen af bogen 'Snak om angst og depression... med børn
Læs mereKriminalitet smitter. Tre mulige mekanismer
april 18 Nyt fra rff marginaliserede grupper og risikoadfærd issn 446-386 Kriminalitet smitter U ndgå én kriminel handling og få, uden yderligere omkostninger, betydeligt flere undgåede kriminelle handlinger
Læs mereHaderslev Kommune har følgende bemærkninger af generel karakter til samarbejdsaftalen.
NOTAT Haderslev Kommune Sundhedssamarbejde og Forebyggelse Nørregade 41, st tv 6100 Haderslev www.haderslev.dk Dir. tlf. 30683956 ann@haderslev.dk 30. oktober Sagsbehandler: Ann Iversen Haderslev Kommunes
Læs mereProfilmodel Ungdomsuddannelser
Profilmodel 2015 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en 9. klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 2015 er en fremskrivning af, hvordan en
Læs mereBetydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder
Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder Kirsten Elisa Petersen Projektleder, lektor, ph.d. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus
Læs mereSenere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau
Nyt fra November 2015 Senere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau Børn, der startede et år senere i skole, klarer sig ikke bedre end børn, der startede skole rettidigt, når der måles på færdiggjort
Læs merePOLITIK FOR BØRN OG FAMILIERS VELFÆRD UDKAST
POLITIK POLITIK FOR BØRN OG FAMILIERS VELFÆRD indledning I Thisted Kommune udarbejdes styringsdokumenter ud fra dette begrebshierarki Hvad er en politik? Kommunalbestyrelsen fastsætter, fordeler og prioriterer,
Læs mereBØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET
2. GENERATION BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Janne Hansen Vi lever i en tid med store forandringer. Børnetallet falder og vi har ikke uanede ressourcer til at løse opgaven.
Læs mereDen sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden
Den sociale arv er ligeså stærk som for år siden Forældrenes uddannelsesniveau er helt afgørende for, om børnene får en uddannelse. Jo højere forældrenes uddannelse er, desto større er sandsynligheden
Læs mereVelkommen til dialogdag om en styrket pædagogisk læreplan
1 Velkommen til dialogdag om en styrket pædagogisk læreplan #bhvchat #bhvdiadag Notesbøger til egne refleksioner Dialogdag om en styrket pædagogisk læreplan Side 2 Processen og jeres rolle Januar 2016:
Læs mereSociale Forhold og Beskæftigelse
- 1 - Børn og Unge Sociale Forhold og Beskæftigelse 2. Mål for effekt og ydelser Inklusion har været et vigtigt og gennemgående tema både i den nationale politiske debat og i byrådet over de seneste år.
Læs mereEn tidlig sproglig indsats er betydningsfuld
Gør tanke til handling VIA University College En tidlig sproglig indsats er betydningsfuld Torkil Østerbye, VIA University College Dagens menu Helikopterperspektiv på udvalgt forskning www.clipartfest.com
Læs mereElevtal i grundskolen i skoleåret 2017/18
Side 1 af 5 Elevtal i grundskolen i skoleåret 2017/18 Det samlede antal elever i grundskolen ændrer sig sjældent meget fra år til år, men fordelingen af elever på folkeskoler og frie grundskoler gør, og
Læs mereOplæg til Børn og Unge-udvalget
Oplæg til Børn og Unge-udvalget Emne Til Tiltag til styrkelse af elevernes niveau i dansk og matematik. Børn og Unge-udvalget Den 12. september 2014 Resumé På temadrøftelsen om uddannelse for alle i Børn
Læs mereCharlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt. RUM OG LÆRING om at skabe gode læringsmiljøer i børnehaven
Charlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt RUM OG LÆRING om at skabe gode læringsmiljøer i børnehaven Charlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt Rum og læring om at skabe gode læringsmiljøer
Læs mereBørns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden
Social arv i Danmark Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Der er fortsat en betydelig social arv i forhold til indkomst i Danmark. Udviklingen i den sociale mobilitet mellem forældre og
Læs mereSprogindsatser - der styrker børns sprog
Sprogindsatser - der styrker børns sprog På de næste par sider kan du læse mere om de overordnende rammer for sprogarbejdet i Faxe Kommune, herunder hvilke sprogindsatser, der styrker og understøtter børns
Læs mereÅrsberetning for sundhedsplejen 2016
Sagsnr. 81.00.00-P27-1181584-06 Sagsbehandler Grethe Stjernholm 20.10.2016 Årsberetning for sundhedsplejen 2016 Sundhedsplejens målgruppe udgør alle børn og unge i alderen 0-16 år. Sundhedsplejen arbejder
Læs mereUdvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte
Udvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte Hvis man kaster et blik ud over landets kommuner, er der ikke en fælles tilgang til forebyggelse i skolerne. Fx er der store forskelle
Læs mereElever, der skifter skole i løbet af skoleåret
Elever, der skifter skole i løbet af skoleåret 2016/2017 Af Nadja Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 13 Formålet med dette analysenotat er at belyse skoleskift mellem de frie grundskoler og folkeskolerne
Læs mereEn minister og en forsker kom forbi.
En minister og en forsker kom forbi. Budskaber til professionen 150 dagtilbudschefer, ledere, konsulenter og pædagoger deltog d. 17.9. i KL s landsdækkende dagtilbudskonference i Odense. Her dukkede bl.a.
Læs mereDe to grupper har dog omtrent samme chance (63-
oktober 216 Nyt fra rff Optagelse på den foretrukne lange videregående uddannelse har ingen betydning for, hvilket uddannelsesniveau man opnår, eller hvor meget man tjener efter endt uddannelse D e afviste
Læs mereBent Madsen. 1. april 2019, Greve Nord
Bent Madsen 1. april 2019, Greve Nord alment samfundsansvar Boligsocialt arbejde i nyt gear Kortlægning og evaluering Boligsociale helhedsplaner Omfatter ca. 80 boligområder 220.000 beboere Mange børn
Læs meregladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik
gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik Sammen om sundheden i Gladsaxe Vores sundhed er afgørende for, at vi kan leve det liv, vi gerne vil. Desværre har ikke alle mennesker de samme
Læs mereLær mig noget. Hver dag. Læring for de 0 2 årige i dagtilbud.
Lær mig noget. Hver dag. Læring for de 0 2 årige i dagtilbud. Der er hul igennem til de små Børn i 0-2-års alderen er parate til læring: De er faktisk født klar. Og det skal imødekommes. Vi skal selvfølgelig
Læs mereSårbarhedsundersøgelse 2017
Sårbarhedsundersøgelse 2017 En spørgeskemaundersøgelse blandt 1.030 forældre til børn med autisme Maj 2017 Indledning: Når børn får diagnosen autisme, så kommer forældrene ind i det offentlige system og
Læs mereTIDLIG OG RETTIDIG INDSATS STRATEGI FOR TIDLIG INDSATS I BØRN- OG UNGEFORVALTNINGEN
TIDLIG OG RETTIDIG INDSATS STRATEGI FOR TIDLIG INDSATS I BØRN- OG UNGEFORVALTNINGEN 2018-2022 INDHOLD FORORD FORORD 3 HVORFOR TIDLIGE INDSATSER ER VIGTIGE 4 FUNDAMENTET FOR TIDLIG INDSATS 7 LEDELSE ER
Læs mereUfaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner
Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærte mister en stor del af deres livsindkomst på grund af fravær fra arbejdsmarkedet. I gennemsnit er ufaglærte fraværende i en tredjedel af
Læs mereFaglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015
Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Baggrund for projekt: Faglig Ledelse og vidensrejsen til Ontario, Canada I forbindelse med implementering af Folkeskolereformen
Læs mereStørre sammenhæng i børns læring i dagtilbud og skole.
Større sammenhæng i børns læring i dagtilbud og skole. Udviklingen i børnetal, den demografiske udvikling og udviklingen med befolkningstilvækst i de store byer medfører, at vi skal gentænke hvordan de
Læs mereTIDLIG OG RETTIDIG INDSATS
TIDLIG OG RETTIDIG INDSATS STRATEGI FOR TIDLIG INDSATS I BØRN- OG UNGEFORVALTNINGEN 2018-2022 Strategi_TidligIndsats_Tryk_04.indd 1 30/08/2018 17.42 INDHOLD FORORD 3 HVORFOR TIDLIGE INDSATSER ER VIGTIGE
Læs mereInklusion hvad skal vi, og hvad virker?
Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september
Læs mereFolkeskolen skaber mønsterbrydere
Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik
Læs mereHVAD VIRKER I FORHOLD TIL UDSATTE BØRNS OG UNGES SKOLEGANG? METTE DEDING
HVAD VIRKER I FORHOLD TIL UDSATTE BØRNS OG UNGES SKOLEGANG? METTE DEDING DAGTILBUD OG SKOLENS MÅL ER AT MINDSKE BETYDNINGEN AF DEN SOCIALE BAGGRUND - MEN DET GÅR IKKE UMIDDELBART SÅ GODT Ca. 15% forlader
Læs meregladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1
gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1 2 Indledning Vision Et godt helbred er udgangspunktet for at kunne trives fysisk, psykisk og socialt. I Gladsaxe
Læs mereFlygtninge og familiesammenførte, der uddanner sig i Danmark, opnår bedre arbejdsmarkedstilknytning
JUNI 218 NYT FRA RFF Flygtninge og familiesammenførte, der uddanner sig i Danmark, opnår bedre arbejdsmarkedstilknytning D e ikke-vestlige flygtninge og familiesammenførte indvandrere, der uddanner sig
Læs mereKvalitetsaftaler. For dagtilbud og skoler i Horsens Kommune
Kvalitetsaftaler For dagtilbud og skoler i Horsens Kommune Formål med kvalitetsaftaler Mål- og resultatstyring af dagtilbud og skoler Kvalitetsaftaler på to niveauer Med kvalitetsaftalerne sætter Børne-
Læs mereAnalyse segregering i de fire største danske byområder
17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis
Læs mereIndsatser til forældre i konflikt kan forbedre børns livschancer
Indsatser til forældre i konflikt kan forbedre børns livschancer Der findes et væld af interventioner, kurser og indsatser, der har til formål at styrke parforhold og forebygge brud - blandt andet gennem
Læs mereBilag 5: Data. Data om børn og unge, som bor i Gellerup, Tovshøj og Ellekær
Bilag 5: Data Data om børn og unge, som bor i Gellerup, Tovshøj og Ellekær Metode og data Eksisterende data om børnene og de unge koblet med bopælsoplysninger (skoledistrikter) Som udgangspunkt præsenteres
Læs mere