Risk reduction anbefalinger. Abreast in a Boata race against breast cancer
|
|
- Christoffer Axelsen
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Tung styrketræning hos kvinder i adjuverende kemoterapi for brystkræft og risiko for udvikling af lymfødem Kira Bloomquist PT, MHS, Phd (UCSF), Rigshospitalet 1 Risk reduction anbefalinger Undgå tunge løft Undgå fysisk krævende aktiviteter med armene = Undgå styrketræning 2 Abreast in a Boata race against breast cancer McKenzie D, CMAJ 1998;159:
2 Konsistent evidens Ingen studie som specifikt inkluderet deltagere i behandling med taxan-baseret kemoterapi Ingen studier vurderet styrketræning med tunge vægte 4 Styrketrænings dosering Meget tung Tung Mod. tungt Moderat Let 1-5 RM 5-8 RM 8-12 RM RM RM 1 Repetition Maximum (1RM) = 100% Estimeret repetitioner ved percent af 1RM Baechle TR, Earle RW, Wathen D Hvorfor tung styrketræning? Potentiel ekstra gevinst med styrketræning med tunge vægte grundet dosis-respons forhold 6 2
3 Formålet med Phd afhandlingen At undersøge hvor vidt det er sikkert at styrketræne med tung belastning hos brystkræft opereret der er i risiko for at udvikle brystkræftrelateret lymfødem under adjuverende kemoterapi. 7 Afhandlingen består af 3 studier / 4 artikler Study 1 / Paper I Bloomquist K, Karlsmark T, Christensen KB, Adamsen L. Heavy resistance training and lymphedema: Prevalence of breast cancer-related lymphedema in participants of an exercise intervention utilizing heavy load resistance training. Acta Oncol. 2014;53(2): Study 2 / Paper II Bloomquist K, Hayes S, Adamsen L, Møller T, Christensen KB, Ejlertsen B, Oturai P. A randomized cross-over trial to detect differences in arm volume after low- and heavy-load resistance exercise among patients receiving adjuvant chemotherapy for breast cancer at risk for arm lymphedema: study protocol. BMC Cancer. 2016;16:517 Study 2 / Paper III Bloomquist K, Oturai P, Steele M, Adamsen L, Møller T, Christensen KB, Ejlertsen B, Hayes S. Heavy-load lifting: Acute response in breast cancer survivors at risk for lymphedema. Med Sci Sports Exerc. 2018;50(2): Study 3 / Paper IV Bloomquist K, Adamsen L, Hayes S, Lillelund C, Andersen C, Christensen KB, Oturai P, Ejlertsen B, Tuxen MK, Møller T. Heavy-load resistance exercise in pre-diagnosis physically inactive women at risk of breast cancer-related lymphedema during adjuvant chemotherapy: a randomized trial. Manuscript prepared for submission to Acta Oncologica. 8 Studie 2 Formål At vurdere den umiddelbar respons af ekstracellulær væske i armene efter styrketræning med let- sammenlignet med tung belastning hos brystkræft opereret i risiko for at udvikle arm lymfødem. Hypotese At den akutte respons vil være ens mellem de to vægt belastninger (equivalent). 9 3
4 Design og metode Randomiseret cross-over studie Alle deltog i styketræning med 4 øvelser for arme/overkrop Let (2 sæt af RM) Tung (3 sæt af 5-8 RM) En uge i mellem Rekruttering Krop og Kræft database Center for Kræft og Sundhed Randomiseret rækkefølge (let- eller tung styrketræning først) Bloomquist et al., Deltagelses kriterier Inklusions kriterier Eksklusions kriterier Modtagelse af standard adjuverende kemoterapi for stadie I-III brystkræft Unilateral brystkirurgi og aksil dissektion Ingen tidligere brystkræft Prævalent lymfødem Forhindringer til styrketræning Deltagelse i tung styrketræning (>1 /ugen) indenfor den sidste måned 11 Målemetoder / Effektmål Tre målemetoder Bioimpedans Spektroskopi (BIS) / Ekstracellulær væske (primær) Dual x-ray absorptiometry (DXA) / % forskel volumen mellem armene Numeric Rating scale (NRS) / lymfødem symptomer i armene Målt umiddelbart før, efter samt 24 and 72 timer efter træning 12 4
5 BIS Nem og hurtig direkte måling af ekstracellulær væske Impedans (modstand) måling: mere væske = mindre modstand Høj sensitivitet til at måle en begyndende lymfødem L-Dex skore Tager højde for arm dominance Valideret cut-off Cornish 1999, Ward 2011, Czerniec DXA (separate arm scans) Densitet til volumen omregning Fedt (0.9 g/ml) Muskel masse (1.1 g/ml) Knogle mineral indhold (1.85 g/ml) Inter-arm volume % forskel = at-risk arm unaffected arm / at-risk arm * 100 Gjorup et al., NRS (0-10 skala) Selv-rapporteret symptomer (ingen gener til værst-tænkelig) Fire symptomer Tyngde Spænding Smerte Hævelse Hawker 2011, Cormie
6 Resultater Studie 2 Varieret individuel respons- ingen entydig tendenser 16 Resultater 17 Resultater Studie 2 Varieret individuel respons- ingen entydig tendenser Den umiddelbar respons til styrketræning med let og tung styrketræning var det samme- med undtagelse af ekstracellulær væske ved 72 timer post træning som indikerede mindre væske efter tung vægtbelastning 18 6
7 Main findings 19 Conclusion Fandt ingen evidens som indikerede at man burde undgå tunge løft. Skal bekræftes med gentagne styrketræningssessioner med tunge belastninger 20 Studie 3 (i review) Formål Vurder effekten af 12 ugers : Superviseret, multimodal intervention, inkluderede tung styrketræning (HIGH) Hjemme baseret gang intervention (LOW) Hypotese: Lymfødem: sammenlignelig effekt mellem grupperne (equivalent) Muskel styrke: HIGH stærkere Fysisk funktion: HIGH bedre 21 7
8 Rekruttering og kriterier January 2014-July 2016; Onkologisk afd. Herlev Hospital og Rigshospitalet Inklusion Adjuvant kemoterapi (stadie I-III brystkræft) WHO performance status of 0-1 Præ-diagnose fysisk inaktiv; < danske nationale anbefalinger Screenet af onkolog eller sygeplejerske ved første møde 150 minutter moderat aerob aktivitet 2 x 20 min høj-intens ærob aktivitet Eksklusion Diagnosticeret akut koronar hjerte syndrome indenfor sidste 6 måneder Symptomatisk hjerte sygdom Patologisk ekkokardiogram Kontraindikation for træning beskrevet i journal Ikke kan læse eller forstår dansk 22 Design / Intervention HIGH intervention Monday Tuesday Wednesday Thursday Friday Part I:Body & Cancer 6 weeks, 9 h/week Aerobic and resistance Body awareness (1.5 h) exercise (1.5 h) Relaxation (0.5 h) Relaxation (0.5 h) Swedish massage (0.5 h) Part II: All-sport 6 weeks, 6 h/week Aerobic and resistance exercise (2 h) Relaxation (0.5 h) Aerobic and resistance exercise (1.5 h) Relaxation (0.5 h) Swedish massage (0.5 h) Aerobic and resistance Aerobic and resistance Aerobic and resistance exercise and e.g. exercise and e.g. exercise and e.g. ballgames, ballgames, dancing (2 h) ballgames, dancing (2 h) dancing (2 h) LOW intervention Week 1 Week 2 Week 4 Week 6 Week 9 Week 12 Pedometer Pedometer Pedometer Pedometer Pedometer Pedometer consultation consultation consultation consultation consultation consultation Both interventions Baseline Week 6 Week 12 Week 39 Health promotion counselling Health promotion counselling Health promotion counselling Health promotion counselling
9 Effektmål Randomiseret parallel gruppe studie; sekundære effektmål Lymfødem Ekstracellulær væske (BIS) % forskel volume i mellem armene (DXA helkrop skan) Symptomer (NRS)* Selv-rapporteret hævelse (struktureret interview)* Muskelstyrke i armene (1 RM chest press)* Brystkræft specifik symptomer og funktion (EORTC-BR23)* Målt ved baseline, 12 og 39 uger post-intervention *og efter 6 uger 25 Resultater Studie 3 Ingen forskel mellem grupperne efter 12 uger hvad angår hævelse malt ved BIS og selv-rapporteret symptomer (tyngde, stramning, hævelse). Større reduktioner af smerter og arm volume I HIGH gruppen ved 12 uger. Øget muskelstyrke I HIGH gruppen sammenlignet med LOW gruppen (P <0.05, 3 kg (1-5 kg 95% CI)). Klinisk relevant reduktioner af bryst og arm symptomer i HIGH gruppen. (Ikke signifikant forskel mellem grupperne). 26 Konklusion Resultaterne fra afhandlingen indikere at kvinder opereret for brystkræft i risiko for at udvikle arm lymfødem kan: deltage i og - profitere af superviseret tung styrketræning under behandling med taxanbaseret kemoterapi uden øget risiko for udvikling af lymfødem. 27 9
10 Hvad bidrager afhandlingen med? Udfordrer traditionelle anbefalinger om at undgå tunge løft Støtter paradigmeskift: Systematisk patient undervisning- viden om symptomer (f. eks tyngde, spændingsfornemmelse, hævelse, snurren, prikken) Anbefalinger i højere grad baseres på den enkeltes livstids risiko for lymfødem udfra kendte risiko faktorer Opfordres og støttes til vægt tab eller vedligeholdelse af normal vægt Opfordres og støttes til fysisk aktivitet - start lavt og bygge op- og altid med hensyntagen til evt. symptomer Vedvarende symptomer på den opereret side skal udløse vurdering hos en lymfødemterapeut American Society of Breast Surgeons, Lymphema Stadieinddeling Stadie 0 Subklinisk stadium, hvor hævelsen ikke er synlig til trods for en nedsat transportkapacitet. Dette stadium kan vare fra måneder til år før hævelsen bliver synlig. Reversibel. Tidlig intervenering = bedre lymfødem prognose Stadie 1 Der ses pitting ødem som forsvinder ved elevation af ekstremiteterne. Stadie 2a/b Elevation alene reducerer sjældent hævelsen. Der kan være både pitting og non-pitting ødem. Stadie 3 Vævet er hårdt (fibrotisk) og pitting er ikke muligt. Huden ses fortykket og furet med hyperpigmentering og vortelignende forandringer. International Society of Lymphedema, Risk reduction anbefalinger -Flyve med kompressionsærme -Undgå ekstrem temperatur -Undgå blodprøvetagning på opereret side -Undgå blodtryksmåling på opereret side -Undgå hud infektioner Asdourian et al.,
11 Danish Dragon Abreast.dk 31 11
Fysisk træning som led i anti-cancer behandling Hvordan kan det indtænkes?
Fysisk træning som led i anti-cancer behandling Hvordan kan det indtænkes? Jesper Frank Christensen, Ph.D. Trygfondens Center for Aktiv Sundhed, Rigshospitalet Status 2018: Cancer og Træning Status 2018:
Læs mereLYCA Effekten af progressiv styrketræning efter brystkræftkirurgi hos kvinder i høj-risiko for brystkræft-relateret lymfødem
LYCA Effekten af progressiv styrketræning efter brystkræftkirurgi hos kvinder i høj-risiko for brystkræft-relateret lymfødem, Fysioterapeut, PhD. Kræftens Bekæmpelse Center for Kræftforskning, Afdeling
Læs mereProgressiv styrketræning
side 08 fysioterapeuten nr. 17 november 2010 AF: Kira Bloomquist, stud. cand. scient san., fysioterapeut, og Henning Langberg, dr.med., fysioterapeut kibl30@hotmail.com FOTO: Poul Rasmussen Progressiv
Læs mereMary Jarden Seniorforsker. d. 26. sept. 2014
UCSF Universitetshospitalernes Center for Sundhedsfaglig Forskning CIRE Center for Integreret Rehabilitering af Kræftpatienter Hæmatologisk klinik, Rigshospitalet og Herlev Hospital Mary Jarden Seniorforsker
Læs mereDAHANCA 25 studierne Styrketræning til hoved-halscancer patienter
DAHANCA 25 studierne Styrketræning til hoved-halscancer patienter Tab af muskelmasse hos kræftpatienter Tab af muskelmasse er et specifikt og hyppigt forekommende fænomen hos adskillige grupper af kræftpatienter
Læs mereKræftrehabilitering 06-12-2011. Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet
Kræftrehabilitering Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet Temadage om kræftrehabilitering. Danske Fysioterapeuter 5.-6. december 2011 Hvorfor er kræftrehabilitering på dagsordenen?
Læs mereFølgevirkninger efter operation for tidlig Brystkræft
Følgevirkninger efter operation for tidlig Brystkræft - Forebyggelse, behandling og genoptræning af funktionsnedsættelse i skulder og arm samt armlymfødem hos voksne opereret for tidlig brystkræft Enhed
Læs meregrund af uspecifikke nakke og skuldersmerter. Rasmussen NR, Jensen OK, Christiansen DH, Nielsen CV, Jensen C
Effekt af to forskellige hjemmetræningsprogrammer til patienter sygemeldt på grund af uspecifikke nakke og skuldersmerter. Rasmussen NR, Jensen OK, Christiansen DH, Nielsen CV, Jensen C Formål At sammenligne
Læs mereLungekræft og Fysisk Træning
Lungekræft og Fysisk Træning Projektfysioterapeut Cand. Scient. San. Ph.d stud Morten Quist UCSF Curriculum Vitae Styrk dig selv et tilbud til mænd med kræft Krop og Kræft Proof Of Life: Initiativtager
Læs mereStatus -virker rehabilitering efter kræft
Status -virker rehabilitering efter kræft Christoffer Johansen Afdeling for Psykosocial Kræftforskning, Institut for Epidemiologisk Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Rehabiliterings feltet har mange
Læs merePROLUCA. Perioperativ Rehabilitering til Operable LUngeCAncer patienter et feasibility studie
PROLUCA Perioperativ Rehabilitering til Operable LUngeCAncer patienter et feasibility studie Maja Schick Sommer, fysioterapeut og ph.d. studerende (på barsel) Maja Bohlbro Stærkind, fysioterapeut og forskningsassistent
Læs mereASCO Brystkræft
ASCO 2016 - Brystkræft Abstract LBA1: A Randomized Trial (MA17R) of Extending Adjuvant Letrozole for 5 Years of Aromatase Inhibitor Therapy alone or Preceded by Tamoxifen in Postmenopausal Women with Early-stage
Læs mereEFFEKTMÅLING PÅ KRÆFTOMRÅDET ET PILOTPROJEKT Forskningskoordinator Karen Trier, CKSK. kraeftcenter-kbh.dk
EFFEKTMÅLING PÅ KRÆFTOMRÅDET ET PILOTPROJEKT Forskningskoordinator Karen Trier, CKSK Plan for de næste 45 minutter Præsentation (30 min.): Baggrund Proces Resultater Diskussion af ovenstående (15 min):
Læs mereVidencenter For Sårheling. Dermatologisk-Venerologisk Afdeling Og Videncenter For Sårheling Bispebjerg Hospital 2009
Videncenter For Sårheling Dermatologisk-Venerologisk Afdeling Og Videncenter For Sårheling Bispebjerg Hospital 2009 Susan Nørregaard Videncenter For Lymfødem BBH 2009 Oprettede 2007 Intern Lymfødem/Kompressionsklinik
Læs mereSundhedscenter for Kræftramte
Sundhedscenter for Kræftramte Fysisk aktivitet på Sundhedscenter for Kræftramte - Altså der er jo et eller andet ved, at der står en fysioterapeut vi træner jo altid sammen med fysioterapeuten. Vi var
Læs mereDAHANCA 25 studierne Styrketræning til hoved-halscancer patienter
DAHANCA 25 studierne Styrketræning til hoved-halscancer patienter Tab af muskelmasse hos kræftpatienter Tab af muskelmasse er et specifikt og hyppigt forekommende fænomen hos adskillige grupper af kræftpatienter
Læs mereScreenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse
Screenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse Birgitte Goldschmidt Mertz Niels Kroman Brystkirurgisk Sektion, Rigshospitalet Pernille Envold Bidstrup
Læs mereElitecenter AgeCare og igangværende nationale initiativer indenfor Ældre og Kræft Henrik Ditzel. Forskningsleder, professor, overlæge, dr.med.
Elitecenter AgeCare og igangværende nationale initiativer indenfor Ældre og Kræft Henrik Ditzel Forskningsleder, professor, overlæge, dr.med. OUH 2014-2018, 2019-2023 Elitecentret AgeCare Academy of Geriatric
Læs mereKræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge
Kræft Symptomer Behandling Forløb Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Hvad vil vi Basis Baggrund - Basisviden Opsummering Hudkræft Praksis Kræft - Forløb Bivirkninger Symptomer
Læs mereArbejdskrav og fitness
Arbejdskrav og fitness Resultater fra et 4 måneders interventionsprojekt med konditionstræning blandt rengøringsassistenter Gå-hjem møde på NFA den 8. oktober 2015 Mette Korshøj Baggrund Lav fysisk aktivitet
Læs mereSENOMAC-studiet. Overlevelse og aksilrecidiv efter sentinel node-positiv brystkræft uden aksilrømning
SENOMAC-studiet Overlevelse og aksilrecidiv efter sentinel node-positiv brystkræft uden aksilrømning Et randomiseret studie af patienter med sentinel node makrometastaser Tove Filtenborg Tvedskov SENOMAC
Læs mereNedtrapning af aksilkirurgi
Nedtrapning af aksilkirurgi Overlæge, lektor, DMSc, PhD Tove Filtenborg Tvedskov Brystkirurgisk afdeling Herlev og RH Tove Filtenborg Tvedskov 1 Halsteds mastektomi Tove Filtenborg Tvedskov 2 Aksilrømning
Læs mereGEMCITABIN (GEMZAR) TIL PATIENTER MED BUGSPYTKIRTELKRÆFT EFTER RADIKAL OPERATION
GEMCITABIN (GEMZAR) TIL PATIENTER MED BUGSPYTKIRTELKRÆFT EFTER RADIKAL OPERATION Der er ikke udført en fuld MTV på dette lægemiddel af følgende årsager den aktuelle patientgruppe er lille (
Læs mereOmhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen.
Referat PolioCafé den 8. september 2014 Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen. Fra januar bliver poliocaféen afholdt den 1. mandag i måneden
Læs mereREHPA seminar 2/ Individuelt tilpasset palliativ rehabilitering til mennesker, der lever med kræft.
REHPA seminar 2/3-2018 Individuelt tilpasset palliativ rehabilitering til mennesker, der lever med kræft. Introduktion Udannet læge fra AU januar 08 Ansat på Sygehus Lillebælt, Vejle, siden 2009 heraf
Læs mereHjertesvigt og Træning Vigtigheden af muskeltræning til hjertesvigtspatienter. Hjertefysioterapeut Martin Walsøe
Hjertesvigt og Træning Vigtigheden af muskeltræning til hjertesvigtspatienter Hjertefysioterapeut Martin Walsøe Tidligere anbefalinger Hjertesvigt og træning Blev frarådet frem til slut 1990 erne. I stedet
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
BILAG 7 Bilag 7. Evidenstabel Forfatter og år Studiedesig n Intervention Endpoint/ målepunkter Resultater Mulige bias/ confounder Konklusion Komm entar Eviden s- styrke/ niveau Daniel s et al 2011 Randomisere
Læs mereSeksualitet efter brystkræft.
Seksualitet efter brystkræft. Patient, partner og parforholdet Nina Rottmann 18. maj 2017 Aarhus - maj 2017 REHPA, NYBORG REHABILITERINGSOPHOLD TIL KRÆFTPATIENTER WWW.REHPA.DK 2 BRYSTKRÆFT OG SEKSUALITET
Læs mereUdfordringen i almen praksis. Høstakken og den Diagnostiske tragt
Udfordringen i almen praksis Høstakken og den Diagnostiske tragt Nævn et symptom, som ikke kan være tegn på kræft Det begynder i almen praksis! 90% af alle kræftpatienter præsenterer symptomer Maksimalt
Læs mereMor i bevægelse. Et udviklingsprojekt om fremme af fysisk aktivitet blandt inaktive gravide og kvinder påp
Mor i bevægelse Et udviklingsprojekt om fremme af fysisk aktivitet blandt inaktive gravide og kvinder påp barsel Samarbejde mellem: Gigtforeningen Sundhedsplejen Randers kommune Gynækologisk Obstetrisk
Læs mereFysisk Aktivitet og Tarmkræft - Træning som Medicin. Jesper Frank Christensen, Ph.D. Trygfondens Center for Aktiv Sundhed Rigshospitalet
Fysisk Aktivitet og Tarmkræft - Træning som Medicin Jesper Frank Christensen, Ph.D. Trygfondens Center for Aktiv Sundhed Rigshospitalet Hvad dør vi af? 1) Hjertesygdomme 2-3-4) Cancer, blodpropper, diabetes
Læs mereFYSISK TRÆNING SOM LED I ANTI- CANCER BEHANDLING Hvordan kan det indtænkes?
FYSISK TRÆNING SOM LED I ANTI- CANCER BEHANDLING Hvordan kan det indtænkes? Jesper Frank Christensen, PhD Trygfondens Center for Aktiv Sundhed, Rigshospitalet Status 2018: Cancer og Træning 30 års forskning:
Læs mereTil patienter og pårørende. Lymfødem. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Ergo- og Fysioterapien
Til patienter og pårørende Lymfødem Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Ergo- og Fysioterapien Lymfesystemet 2 Information efter forundersøgelse Information efter forundersøgelse for lymfødem Du har været
Læs mereBestråling af de parasternale lymfeknuder. Lise B J Thorsen, MD, PhD Afdeling for Eksperimentel Klinisk Onkologi Aarhus Universitetshospital
Bestråling af de parasternale lymfeknuder Lise B J Thorsen, MD, PhD Afdeling for Eksperimentel Klinisk Onkologi Aarhus Universitetshospital Brystcancer Hyppigste kræftsygdom blandt kvinder i den vestlige
Læs mereHjertetransplantation og træning
Hjertetransplantation og træning Christian Dall Ph.d.-stud, cand.scient.san, fysioterapeut Institut for idrætsmedicin, kardiologisk afdeling & Fysioterapiens forskningsenhed Bispebjerg & Frederiksberg
Læs mereArbejdsdokument Evidenstabel
Arbejdsdokument Evidenstabel Dette arbejdspapir kan anvendes til kritisk gennemgang af den litteratur, der skal danne grundlag for retningslinjens anbefalinger. DMCG: DMCG-PAL Retningslinjens titel: Farmakologiske
Læs mereDiagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis
Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP
Læs mereFysisk træning som behandling www.inflammation-metabolism.dk
Fysisk træning som behandling www.inflammation-metabolism.dk Bente Klarlund Pedersen, professor, overlæge Danmarks Grundforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme (CIM) Rigshospitalet, Københavns
Læs mere2. Sundhedsstyrelsen. National klinisk retningslinje for følgevirkninger efter operation for tidlig brystkræft
Referencer 1. International Lymphodema Framework. Best practice for the management of lymphoedema 2nd edition, Compression Therapy: A position document on compression bandaging. 2012. 2. Sundhedsstyrelsen.
Læs mereLogistisk regression
Logistisk regression http://biostat.ku.dk/ kach/css2 Thomas A Gerds & Karl B Christensen 1 / 18 Logistisk regression I dag 1 Binær outcome variable død : i live syg : rask gravid : ikke gravid etc 1 prædiktor
Læs mereBehandling af kronisk ødem i underekstremiteterne
Behandling af kronisk ødem i underekstremiteterne Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor. Læs mere på enhedforkvalitet.dk
Læs mereDet fokuserede kliniske spørgsmål
UCSF FORSKERKURSUS For Sundhedsfaglige Professionsbachelorer 2011-2012 Det fokuserede kliniske spørgsmål PICO model til formulering af fokuserede kliniske spørgsmål Mary Jarden sygeplejerske, cand.cur.,
Læs mereFraktur efter brystkræft
DBCG s 40 års jubilæumsmøde 18. 19. januar 2018 Hotel Marselis, Aarhus Bent Kristensen Klinisk fysiologisk afd. Z, Herlev Hospital Cancer-relateret knogletab og fraktur Mekanismer: Hypogonadisme fremkaldt
Læs mereHOFTEARTROSE Ikke-kirurgisk behandling og genoptræning. efter total hoftealloploastik
HOFTEARTROSE Ikke-kirurgisk behandling og genoptræning efter total hoftealloploastik Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor.
Læs mereVurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT
Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT Evidensbaseret Praksis DF Region Nord Marts 2011 Jane Andreasen, udviklingsterapeut og forskningsansvarlig, MLP. Ergoterapi- og fysioterapiafdelingen,
Læs mereKomorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang
Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 5: Tjeklister SfR Checkliste 5: Undersøgelser af diagnostiske tests Forfatter, titel: Rhondali W, Hui D, Kim SH, Kilgore K, Kang JH, Nguyen L, Bruera E. Association between patient-reported symptoms
Læs mereNKR 26: Følgevirkninger efter brystkræft, PICO 8: Superviseret styrketræning for
NKR 26: Følgevirkninger efter brystkræft, PICO 8: Superviseret styrketræning for brystkræftbehandlede med lymfødem Review information Authors Sundhedsstyrelsen 1 1 [Empty affiliation] Citation example:
Læs mereBehandling af nyopståede lænderygsmerter. Enhed for Kvalitet, Holmbladsgade 70, 2300 København S
Behandling af nyopståede lænderygsmerter Enhed for Kvalitet, Holmbladsgade 70, 2300 København S www.enhedforkvalitet.dk Om Enhed for Kvalitet Enhed for kvalitet har som formål at understøtte og koordinere
Læs mereUnderstøttelse af hjemmetræning i rehabilitering af geriatriske patienter med vestibulær dysfunktion
Understøttelse af hjemmetræning i rehabilitering af geriatriske patienter med vestibulær dysfunktion Michael Smærup, ph.d. studerende, VIA University College Hoftebrud Nogle faldulykker ender med en alvorlig
Læs mereTil patienter og pårørende. Lymfødem. Information fra fysioterapeuten til patienten med lymfødem. Vælg farve. Patientinformation. Fysio- og Ergoterapi
Til patienter og pårørende Lymfødem Information fra fysioterapeuten til patienten med lymfødem Vælg farve Patientinformation Fysio- og Ergoterapi Hvad er lymfødem? Lymfødem er en hævelse, der består af
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
BILAG 4 Bilag 4 Evidenstabel Forfatter År Studietype Studiets Befolkningstype Intervention Resultat Kommentarer kvalitet Escalante et Gong, Shun et 2014 RCT, crossover 2014 Metaanalys e + 42 kvinder med
Læs mereÅrsmøde i DMCG-PAL 7/3-18. Individuelt tilpasset palliativ rehabilitering til mennesker, der lever med kræft.
Årsmøde i DMCG-PAL 7/3-18 Individuelt tilpasset palliativ rehabilitering til mennesker, der lever med kræft. Introduktion Udannet læge fra AU januar 08 Ansat på Sygehus Lillebælt, Vejle, siden 2009 heraf
Læs merePALLIATIV INDSATS VED FREMSKREDEN HJERTESYGDOM Anbefalinger og evidens
PALLIATIV INDSATS VED FREMSKREDEN HJERTESYGDOM Anbefalinger og evidens Ann-Dorthe Zwisler, Centerleder, professor Overlæge, speciallæge i kardiologi REHPA, Videncenter for Rehabilitering og Palliation
Læs mereEvaluering af højintens fysisk træning til cancerpatienter i kemoterapi
Evaluering af højintens fysisk træning til cancerpatienter i kemoterapi Region Nordjylland den 22. november 2011 Birgitte Rittig-Rasmussen Fysioterapeut, cand.scient.san., adjunkt VIA University College
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 7: Checkliste Campbell et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: E J Campbell, M D Baker. Subjective effects of humidification of oxygen for delivery by
Læs mereHjernetumorer & motion
Hjernetumorer & motion Anders Hansen Fysioterapeut, MHS, PhD stud. Forskningsgruppe: Fysisk aktivitet og sundhed i arbejdslivet Institut for Idræt & Biomekanik Syddansk Universitet Rehabiliteringsafdeling
Læs mereErnærings- og træningsindsatser til ældre med geriatriske problemstillinger
Ernærings- og træningsindsatser til ældre med geriatriske problemstillinger Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor. Læs
Læs mereMindre mobile ældre bør bevæge sig hver dag
Mindre mobile ældre bør bevæge sig hver dag Lis Puggaard Fakta ældre og træning Det er velkendt at ældre kan vedligeholde både fysisk funkbon og mentale kompetencer ved regelmæssig træning Det er også
Læs mereBILAG III ÆNDRINGER TIL PRODUKTRESUMÉ OG INDLÆGSSEDDEL
BILAG III ÆNDRINGER TIL PRODUKTRESUMÉ OG INDLÆGSSEDDEL 25 ÆNDRINGER TIL RELEVANTE AFSNIT I PRODUKTRESUMÉ OG INDLÆGSSEDDEL FOR PRODUKTER INDEHOLDENDE BROMOCRIPTIN 4.2 Dosering og indgivelsesmåde Følgende
Læs mereEvidens for fysisk aktivitet ved psykiske lidelser. Merete Nordentoft Bispebjerg Hospital Psykiatrisk afdeling
Evidens for fysisk aktivitet ved psykiske lidelser Merete Nordentoft Bispebjerg Hospital Psykiatrisk afdeling Fysisk sundhed hos psykisk syge 6 Incidence rate ratio for død blandt psykisk syge mænd sammenlignet
Læs mereDuctalt carcinoma in situ (DCIS) Belastning, smerter og føleforstyrrelser hos kvinder, der er behandlet for DCIS - resultater fra to studier
Ductalt carcinoma in situ (DCIS) Belastning, smerter og føleforstyrrelser hos kvinder, der er behandlet for DCIS - resultater fra to studier Birgitte Goldschmidt Mertz Helle Molter Duriaud Niels Kroman
Læs mereProstatakræft. Hospitalsenheden VEST 1 www.vest.rm.dk
Prostatakræft Den hyppigst forekommende kræftform blandt mænd. Årligt dør ca.1200 af sygdommen. Metastaserende prostatakræft behandles med medicinsk kastration. Strålebehandling suppleres med medicinsk
Læs mereNationale kliniske retningslinjer Ernæringsterapi til underernærede patienter med KOL
Nationale kliniske retningslinjer Ernæringsterapi til underernærede patienter med KOL Ulrik Winning Iepsen, Læge, PhD studerende, RH 7641. Slides: Britta Tendal, PhD, Sundhedsstyrelsen 1 GRADE (Grading
Læs mereF S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n
Sygeplejestudie: Hvorfor ringer patienterne efter udskrivelse? F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Overskrifter:
Læs mereInteraktionen mellem de pårørende og sundhedspersonalet
Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Interaktionen mellem de pårørende og sundhedspersonalet ifølge undersøgelsen At være pårørende til en kræftpatient Line Lund, Ph.D., cand.scient.san.publ. Mogens
Læs mereProgram Konference om kræftrehabilitering april 2018 Odense Congress Center, Ørbækvej 350, 5220 Odense SØ
Program Konference om kræftrehabilitering 10. - 11. april 2018 Odense Congress Center, Ørbækvej 350, 5220 Odense SØ Oplægsholdere Anna M. Campbell of Edinburgh Napier University, Edinburgh Birgitte Pheiffer,
Læs mereNotat om Krop og Kræft
Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Notat om Krop og Kræft Krop og kræft er et tilbud ved Onkologisk og Hæmatologisk
Læs mereMindfulness-Baseret Terapi og brystkræft
Mindfulness-Baseret Terapi og brystkræft Dansk Center for Mindfulness, Klinisk Institut, Århus Universitet, Anne Søndergaard, speciallæge i almen medicin Dagens program Hvad er mindfulness? MBSR og MBKT
Læs mereSpørgsmål og svar om tilbud om screening for brystkræft
Spørgsmål og svar om tilbud om screening for brystkræft Hvad er brystkræft? Brystkræft er en alvorlig sygdom, men jo tidligere brystkræft bliver opdaget og behandlet, desto større er mulighederne for at
Læs mereDANSK RESUMÉ. Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara.
DANSK RESUMÉ Introduktion Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara. Epidemiologien bag denne epidemi, og måderne hvorpå den relaterer sig til sundhedssystemer
Læs mereHERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply)
Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Bedre information til kræftpatienters pårørende baseret på systematisk afdækning af behov HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More &
Læs mereLungekræftpatienten - det kliniske forløb. 1. reservelæge, ph.d. stud. Malene Støchkel Frank Onkologisk afdeling, SUH
Lungekræftpatienten - det kliniske forløb 1. reservelæge, ph.d. stud. Malene Støchkel Frank Onkologisk afdeling, SUH Lungekræft i tal Stadieinddeling Program SCLC 15% Behandlingsalgoritme 3 kliniske forløb:
Læs mereInteraktion mellem befolkning, forskning og beslutningstagere i udvikling af tidlig kræftdiagnostik
Interaktion mellem befolkning, forskning og beslutningstagere i udvikling af tidlig kræftdiagnostik Professor Forskningsenheden for Almen Praksis Center for Forskning i Cancerdiagnostik & Innovative Patientforløb
Læs mereEffekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem
Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem Marc Sampedro Pilegaard ergoterapeut, cand.scient.san, ph.d.-studerende Vejledere Åse
Læs mereSocial position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse
Social position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse Susanne Dalton Survivorship Danish Cancer Society Research Center Copenhagen, Denmark Baggrund 3
Læs mereHvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende
Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende 1 Oplæggets fokus rehabilitering af ældre borgere udgangspunkt i hjemmet aktivitet
Læs mereEksperimentelle knæledssmerter under muskelstyrketræning øger muskelstyrketilvæksten hos raske individer: et randomiseret kontrolleret forsøg
Eksperimentelle knæledssmerter under muskelstyrketræning øger muskelstyrketilvæksten hos raske individer: et randomiseret kontrolleret forsøg Tina Juul Sørensen Fysioterapeut, cand. scient. san., stud.
Læs mereSocial ulighed i kræftoverlevelse
Social ulighed i kræftoverlevelse 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Marianne Steding-Jessen
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 4: Evidenstabel Rhondali et al. (50) 2012 Deskriptivt studie (III) ++ 118 uhelbredeligt syge kræftpatienter med akutte symptomer fra deres sygdom eller behandling på > 18 år indlagt på en akut palliativ
Læs mereBETYDNINGEN AF FRIE RESEKTIONSRANDE VED BRYSTBEVARENDE OPERATIONER
BETYDNINGEN AF FRIE RESEKTIONSRANDE VED BRYSTBEVARENDE OPERATIONER Anne Bodilsen Verdenskort hvor marginern står?? - 21 studier (n: 48-3899) - 14,571 patienter European Journal of Cancer 46 (2010) 319-3232
Læs merePatientvejledning. Træningsprogram - albue. Træningsprogram for smerter i albuen
Patientvejledning Træningsprogram - albue Træningsprogram for smerter i albuen Dette træningsprogram indeholder øvelser til at behandle og forebygge smerter i albuen, som skyldes seneirritation Generelt
Læs mereUdarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning
Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Første del: det fokuserede spørgsmål DMCG-PAL, 8. april 2010 Annette de Thurah Sygeplejerske, MPH, ph.d. Århus Universitetshospital
Læs mereNÅR DU ER BLEVET OPERERET. Formålet med denne pjece er at give dig anvisninger til, hvordan du træner efter en brystoperation.
Formålet med denne pjece er at give dig anvisninger til, hvordan du træner efter en brystoperation. I den side, hvor du er blevet opereret, har muskler og sener i operationsområdet, omkring skulderleddet
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 8 Side 1 Side 2 Konklusion COMFORTneo er specielt udviklet til at måle smerter på nyfødte børn. Den er en videreudvikling COMFORT skalaen {Ambuel, 1992 1341}, Denne skala er kendt og brugt på danske
Læs mereKomorbiditet og vurderingen af den ældre kræftpatient
Komorbiditet og vurderingen af den ældre kræftpatient Lars Erik Matzen Ledende overlæge Geriatrisk Afdeling G Odense Universitetshospital 1 Funktionsevne og overlevelse 8 år 6 år 4 år Funktionsevnen har
Læs mereDanish Breast Cancer Cooperative Group. Rigshospitalet DBCG. Adjuverende endokrin terapi. Ann Knoop. 16 th ACTA ONCOLOGICA SYMPOSIUM
DBCG Adjuverende endokrin terapi Ann Knoop 16 th ACTA ONCOLOGICA SYMPOSIUM Endokrin behandling i DBCG Program Præ Menopause status 77 0 0 Post 82 0 TAM 1 år 89 0 TAM 1-5 år 99 og 01 TAM 5 år TAM 5 år 04
Læs mereAt være pårørende til en kræftpatient
Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler At være pårørende til en kræftpatient Line Lund, Ph.D., cand.scient.san.publ. Mogens Grønvold, MD, Ph.D., DrMedSci Lone Ross Nylandsted, MD, Ph.D. Program Baggrund
Læs mereHvornår er antipsykotisk medicin nødvendig?
Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig? Hvordan kan forbruget af antipsykotisk medicin nedsættes? Demensdagene 8.-9.5.2017 Annette Lolk Psykiatrisk afd. Odense og Demensklinikken OUH Hvad siger Sundhedsstyrelsen?
Læs mereLymfødem efter brystkræft 9.4.2016
Lymfødem efter brystkræft 9.4.2016 Kirsten Hedeager Mor til tre, nu meget voksne børn Bor i bofællesskab ved Vejle, tidligere mange år bosat i Schweiz. Fysioterapeut siden 1981 Siden 1994 meget engageret
Læs mereScreening - et nyttigt redskab i sygeplejen? Mette Trads, udviklingssygeplejerske, MKS, dipl.med.res., PhDstuderende
Screening - et nyttigt redskab i sygeplejen? Mette Trads, udviklingssygeplejerske, MKS, dipl.med.res., PhDstuderende Definition screening Adskiller tilsyneladende raske personer som sandsynligvis har en
Læs mereVejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling af hoved/hals
Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling af hoved/hals Patientvejledning September 2013 Indledning Strålebehandling kan påvirke vævet i underhud og muskler, så det bliver fortykket
Læs mereMotion som forebyggelse og medicin, hvordan?
Motion som forebyggelse og medicin, hvordan? Idræt, sundhed og sociale faktorer København, 26. februar 2008 Der kræves QuickTime og et TIFF (LZW)-komprimeringsværktøj, for at man kan se dette billede.
Læs mereHvordan får man raske ældre til at træne
Hvordan får man raske ældre til at træne Horsens 12. marts 2012 Lis Puggaard Hvorfor træne? Aktive leveår Fysisk aktivitet, håndbog om forebyggelse og behandling, SST, 2011 Den onde cirkel? Inaktivitet
Læs mereUdarbejdelse af en klinisk retningslinje
Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Årsmøde i DMCG-PAL 2013 6. marts 2013 Hvad er en klinisk retningslinje Et dokument,
Læs mereHjemmebehandling af børn og unge med kræft et forskningsprojekt
Hjemmebehandling af børn og unge med kræft et forskningsprojekt Helena Hansson Hjemmesykehus for barn helsetjeneste på barns premisser den 2. november 2016 Kræft hos børn og unge 180 200 børn under 18
Læs mereSkrøbelighed, funktionsevnetab og rehabiliteringsbehov hos ældre patienter, der modtager kemoterapibehandling for kræft i mavetarmkanalen
Skrøbelighed, funktionsevnetab og rehabiliteringsbehov hos ældre patienter, der modtager kemoterapibehandling for kræft i mavetarmkanalen Et prospektivt, eksplorativt, klinisk studie over 2 år Eva Jespersen,
Læs mereGruppebaseret Acceptance and Commitment Therapy til unge med svære funktionelle lidelser Pilot data
Gruppebaseret Acceptance and Commitment Therapy til unge med svære funktionelle lidelser Pilot data BUP årsmøde Marts 2019 Afdelingslæge, PhD studerende Karen Kallesøe Projekt gruppe: Professor Charlotte
Læs mere