Skrivedidaktikprojektet observation, intervention og perspektivering
|
|
- Nora Skov
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Skrivedidaktikprojektet observation, intervention og perspektivering Af Lene Storgaard Brok Artiklen er et sammendrag af drøftelser projektgruppen i Skrivedidaktik på mellemtrinnet i alle fag har gjort sig. Projektgruppen består af Mette Bak Bjerregaard, Klara Korsgaard og Lene Storgaard Brok fra Nationalt Videncenter for Læsning - Professionshøjskolerne. Aktioner i praksis I skrivedidaktikprojektet diskuterer vi videnskabsteoretiske problemstillinger, der følger med det at arbejde med aktioner i praksis. Vi arbejder med observation og intervention som en del af aktionsforskningstraditionen, og sigter mod forståelse af praksis gennem en aktiv forandring af den. Pointen i denne type af forskningsprojekter er, at forskere ikke blot søger at afdække eksisterende praksis, men selv aktivt er med til at initiere forandringer i skolens praksisser. Aktionsforskning må nødvendigvis bygge på hermeneutik og interaktive processer i etablering af empirisk materiale, men går et skridt videre i sin forståelse af engagement og demokratisk orientering i selve forskningsprocessen. Det mere vidtgående består i, at forskeren involverer sig i forandringsprocesser i feltet, som således bliver et dynamisk fælles tredje, som konstituerer muligheden for, at forskeren og deltagerne i feltet gør fælles erfaringer. Det er denne mere radikalt engagerede relation mellem forskeren og deltagerne i feltet, der udgør kernen i forskningsprocessens demokratiske orientering. For så vidt som (dokumentation af) disse erfaringer formidles sprogligt, antager fortolkningen af aktionsforskningsprocesserne karakter af hermeneutiske analyser (Nielsen og Nielsen 2010, p.99). I rammerne af projektet Skrivedidaktik på mellemtrinnet i alle fag er præmissen for at observation og intervention er interessant, at de fokuserer på de skrivepraksisser, der er på skolerne og dermed søger at udfordre eksisterende læringspraksisser. Vi har i projektet en antagelse om, at skriftlighed kan styrke læring. Fokus er derfor på hvad, hvorfor og hvordan elever og lærere skriver i fag i skolen. Det er projektets formål at sætte nye skrivedidaktiske rammer for undervisningen i den konkrete undervisningspraksis, for at understøtte og udfordre det eksisterende læringspotentiale. Fem skoler - med hver en fjerdeklasse deltager i skrivedidaktikprojektet. Disse skoler har fællestræk og forskelligheder, som vi kan iagttage. De har egne skolekulturer, egne klassekulturer, egne undervisnings- og elevkulturer. Lærerteamene er forskellige og eleverne er forskellige. Vi arbejder med lokaliteten som udgangspunkt, hvilket betyder at det er lærerteamet og eleverne, der har kernefokus i forhold til observationer og interventioner, men også læsevejledere og skoleledere 1
2 er deltagere på skolen og det er den samlede aktørgruppe, der er med til at udforme, afprøve og udvikle ny skrivedidaktik. Skolerne er forskellige, men meget af det der forgår på skolerne bærer også fællestræk. Der er mange ligheder i måder at underviser på, i måder at instruere eleverne på, i de måder eleverne samarbejder i grupper på og arbejder individuelt, samt i måden man arbejder med fag på. Skolerne er både forskellige og ens, og det betyder, at den aktionsforskning vi bedriver, både udfordrer den specifikke skole, hvor aktionerne foregår og samtidig kvalificerer social læring af almen karakter. Aktionsforskningen og derfor også vi aktionsforskere er på en gang forpligtet på den særlige, lokale kontekst, hvor forskningen finder sted, på de mennesker, vi som forskere arbejder sammen med, samtidig med at den er forpligtet på udfoldelsen af et alment perspektiv. Det er ikke to forskellige forpligtelser. Kun hvis man som forsker, forsøger at repræsentere og understøtte de almene dimensioner, som dukker op i projektdeltagernes ideer, initiativer og læreprocesser, tager man nemlig sin forpligtelse i forhold til dem som samfundsborgere alvorligt. Det udtrykker for os aktionsforskningens samfundsmæssige opgave og etos (Nielsen og Nielsen 2010 p. 120). Projektgruppen i Skrivedidaktikprojektet er forpligtet på at trække almen viden ud af empiriske materialiteter produceret i forskellige lokaliteter. Det er en type af praksisudviklende forskning der i disse år er under udvikling, og som udføres både på universiteter og professionshøjskoler (Chaiklin 2011, Ravn 2007, 2011). Skrivedidaktikprojektet indskriver sig i dette forskningsfelt, og har fokus på undersøgelse og udvikling af en specifik faglighed - nemlig skriftlighed, der spiller ind i skolens øvrige faglige læringsrum. Ved at sætte lærere og elever på skoler til at tage skriftlighed i brug i fagene på nye måder, kan vi komme tættere på elevernes læringspraksisser og arbejdsmåder, og ad den vej udvikle ny didaktik på området. Det fordrer at lærere og forskere kender til de eksisterende skrivepraksisser og skriftlige produkter på skolerne, hvorfor projektet i første omgang undersøger, hvad man gør på de forskellige skoler og i de forskellige klasser, når man skriver. Undersøgelsesdesign Skrivedidaktikprojektet har et eksplorativt empiridesign. Vi vurderer i forskergruppen løbende, hvilken type af empiri, der kan bibringe nye perspektiver til viden om skrivepraksisser og triangulerer de empiriske materialer. Vi undersøger: de eksisterende skrivepraksisser på skolerne (blandt elever og lærere) gennem feltobservationer, hvor vi nedskriver feltnoter og feltkommentarer. elevernes produkter, som tager form gennem skriveprocesser og bliver til tekster og tegninger. Vi tager foto af dette materiale klasserummenes skriftlighed ved at tage foto af tavler, plancher, kopiark, bogmaterialer ol. skrivehandlinger og skriveaktiviteter ved at videooptage undervisningen i klassen. Vi har fokus på såvel lærernes skriveordre som elevernes skrivehandlinger. 2
3 lærerteamets behov for ny skrivedidaktik ved at gennemføre samtaler med lærerteamet andre aktørers holdninger til skriftlighed i skolen ved at gennemføre fokusgruppeinterview med skoleledere og vejledere. Vi analyserer: det undersøgte materiale ud fra en forståelse af at sprog (tekster) produceres i bestemte sociale kontekster (klasserum og undervisning) med bestemte kulturelle kontekstmarkører (skoler og skolekulturformer) det undersøgte materiale med henblik på at udvikle interventioner - i samarbejde med skolens lærere og vejledere - i form af aktiviteter, tiltag og pædagogikker, der skal forandre for at forbedre eksisterende praksisser. Målet er at sætte interventioner i gang, som kan understøtte faglig læring. Vi intervenerer: i klasserumspraksisser ved at udfordre den eksisterende skrivedidaktik og afprøve forskellige nye måder at skrive på i de forskellige fag. i lærernes måde at gennemføre undervisning på, med det formål at få skriftlighed til at blive et læringsredskab for eleverne i elevernes forskellige måder at arbejde med faglig læring på, med det formål at få skriftlighed til at blive et læringsredskab for faglig læring. Skrivedidaktikprojektet forstås hermeneutisk, idet vi fortolker en given praksis ud fra et stort empirisk materiale produceret på skolerne. Målet i vores projekt er at sandsynliggøre, at man ved at skrive sig til læring kan få adgang til righoldige erfaringer, som kan skabe koncentration og fordybelse for eleverne. Derfor er der i projektet lagt et grundlag, som har til hensigt at rykke ved skoler, undervisere og elevers undervisnings- og læreprocesser. En intervention er, i den betydning vi tillægger det, en indgriben med henblik på at skabe forandringer. Vi fører interventionerne ud i skolerne sammen med lærere og vejledere og hver klasse bliver et interventions-laboratorium, hvor man afprøver nye måder at arbejde med skriftlighed på. Interventionerne tager karakter af eksperimenter, og klasserummet er det laboratorium, hvor eksperimenterne føres ind og prøves af. Vi kan ikke garantere en forandring af praksis og en forbedring af læringskvaliteten. Vi kan igennem interventionsprocessen udfordre eksisterende praksisser, anspore til forbedringer og beskrive og analysere de forandringer projektet fører med sig, og dermed føre empirisk argument for, hvordan skriftlighed påvirker faglig læring. I et teoretisk perspektiv betyder det, at vi arbejder i et eksperimenterende rum, hvor man arbejder hen mod fremtidige begivenheder eller omstændigheder, der anses for mulige men som ikke er fuldstændigt forudsigelige (Gregory et al. 2009, 404). Vi eksperimenterer med undervisernes og elevernes relation til skriftlighed i fagene i skolen. Her bliver både lærere, elever, vejledere og skoleledere deltagere i interventionsforløbet, men også forskerne (projektgruppen) indgår i forløbet og flyttes gennem eksperimentet. Forskerne er ikke objektive, udenforstående mennesker, der 3
4 nøgternt og på afstand forholder sig til en praksis. Forskerne deltager i forandringsprocesserne ved at være til stede i klasserne og følge interventionernes indtog og afprøvning. I lighed med megen anden aktionsforskning griber forskerne ind i en eksisterende hverdagspraksis, hvor vi og undervisere sammen skaber en forandring i et uddannelses- eller arbejdsrum (Lewin 1946/1948, Argyris et al. 1985, Nielsen og Nielsen 2010 ). Inden for norsk skriveforskning har man arbejdet på lignende måder. Frøydis Hertzberg diskuterer i projektet Skrivning på tvers af fag (Hertzberg 2011) om de skal benævne deres forskning som aksjonsforskning eller intervensjonsforskning. Hun skriver: Når forskere og praktikere går sammen på denne måten, brukes av og til merkelappen aksjonsforskning. Mange nøler likevel med å bruke denne betegnelsen fordi den er så sterkt knyttet til et samfunnskritisk perspektiv som dominerte på og 80-ertallet. Det vårt prosjekt har til felles med aksjonsforskning, er at forskere og praktikere samarbeider om en process som tars ikte på endring, men samhandlingen er ikke så omfattende som i et klassisk aksjonsforskningsprojekt der forskerne og praktikerne så å si fotfølger hverandre over en lang periode. Selv er jeg kommet til at ordet intervensjonsforskning er mer dekkende. Da må det imidlertid gjøres klart at interventionen ikke er designet og implementert utenfra, men skapt i en kontinuerlig process der begge parter deltar. Forskerne har ikke på noet tidspunkt ledet interventionen, like lite som de har sittet i hjørnet som nøytrale observatører. Frøydis Hertzberg: Skriving i fagene vigtigt, riktigt og nødvendig (Flyum & Hertzberg 2011, p 15). Det kendetegner denne type forskning, at forskeren er tæt på praksis og både har rollen som feltobservatør, samtalepartner, ekspert, proceskonsulent og formidler. Man bliver et bindeled mellem aktørerne i skolen samtidig med, at man etablerer en analytisk distance til feltet og kritisk reflekterer de praksisser og interventioner, der arbejdes med. Metodiske udfordringer De udfordringer vi står med, når vi arbejder med aktioner i et praksisfelt ligner de problemer som aktionsforskningen ofte angribes for at have. Det grundlæggende videnskabsteoretiske spørgsmål er, hvilken form for og grad af objektivtiet, validitet, meningsfuldhed og sandhed aktionsforskningen kan hævdes at have. Et mindst lige så vigtigt opfølgende videnskabsteoretisk spørgsmål er, i hvilken udstrækning aktionsforskningen overhovedet skal stræbe mod at kunne beskrives ved sådanne termer. I hvilken forstand kan man fordre af intervenerende forskning, at den skal være en objektiv ø og i forhold til hvad? Skaber en sådan forskning ikke netop sin egen virkelighed og dermed sin egen sandhed og meningsfuldhed, der ikke kan bedømmes objektivt? (Dohn 2008 p. 18). Aktionsforskningsprojekter og nærvende skrivedidaktikprojekt fremskriver sin egen meningsfuldhed ved at belægge de enkelte skolekulturanalyser med observationer af klasserum og elevaktivitet. Vi kan med dette projekt ikke bevise effekter, men vi kan beskrive metoder, tiltag og processer og dermed sandsynliggøre den forskel en ny skrivedidaktik bibringer. Interventionerne gennemføres på baggrund af de lokale analyser, der både fokuserer på det, der er fælles for skolerne, og det der er forskellig for de fem skoler. Projektet forbliver i princippet ufærdigt i en skolesammenhæng. Vi 4
5 undersøger en praksis i samarbejde med feltets egne aktører, analyserer det empiriske materiale og bibringer praksisfeltet begrundede forandringstiltag i form af nye skrivedidaktiske tiltag. En proces et arbejde er påbegyndt, og skolerne skal selv tage forandringspraksisserne på sig og arbejde videre med at udvikle didaktikken. Det er skoleledelsen, lærerne og eleverne, der afgør om interventionerne på sigt skal gøre en forskel for dem i klasserne. Formidling Projektgruppens forpligtelse er at formidle den viden, vi har produceret sammen med skolerne i form af en beskrivelse af en ny skrivedidaktik til mellemtrinnet, samt viden om, hvordan man kan arbejde med aktioner i praksis sammen med fem skoler i en kommune. Vi formidler med det mål, at andre skoler kan gøre brug af vores erhvervede indsigter fra projektet og tilstræber derfor stor gennemsigtighed i såvel procesbeskrivelser samt analytiske fund. Derfor slutter skrivedidaktikprojektet af med fem formidlingsartikler til professionsfeltet: En artikel om literacy En artikel om skrivekompetencer og skrivedidaktik En analyse af eksisterende skrivepraksisser i Ishøjs 4.klasser år En analyse af skrivepraksisser og udvikling af ny skrivedidaktik En artikel om at producere viden i professionshøjskoleregi i samspil mellem forskning, udvikling og praksis. Litteratur Adelman, C (1993): Kurt Lewin and the Origins of Action Research, Educational Action Research, 1:1, 7-24 Argyris, C., Putnam, R. & McLain Smith, D. (1985) Action Science. San Francisco: Jossey-Bass. Brinkmann, Svend og Lene Tanggaard (Red.) (2010): Kvalitative metoder en grundbog. Hans Reitzels Forlag Chaiklin og Lave (1996): Understanding Practice, Cambridge University Press, New York. Chaiklin, Seth (2011): Social Scientific Research and Societal Practice: Action Research and Cultural-Historical Research in Methodological Light form Kurt Lewin and Lev S. Vygotsky IN: Mind, Culture and Activity 18:2 p Dohn, Nina Bonderup: Fordrer adækvat aktionsforskning vidne i praksis. Nogle videnskabsteoretiske overvejelser. Res Cogitans 2008 no. 5, vol. 1,
6 Elf, Nicolaj Frydensbjerg m.fl: At tegne en tanke. Første rapport om Visuel hf i Viborg. Gymnasiepædagogik 2011 nr, 81 Gregory, D., R. Johnston, G. Pratt, M. J.Watts and S. Whatmore (eds.) (2009) The dictionary of human geography.5th Edition, Singapore: John Wiley & Sons, Ltd., Publication Guba, E. G., & Lincoln, Y. S. (1994). Competing paradigms in qualitative research. In N. K. Denzin & Y. S. Lincoln (Eds.), Handbook of qualitative research (pp ). London: Sage. Hertzberg, Frøydis (2011): Skriving i fagene vigtigt, riktig og nødvendig. I: Karl Henrik Flyum & Frøydis Hertzberg (red) Skriv i alle fag! Argumentation og kildebruk i videregående skole. Universitetsforlaget. Hetmar, Vibeke (2007): Observation, innovation and triangulation. IN: Herrlitz, W, Ongstad,S and van de Ven, P-H (Eds.).Research on mother tongue education in a comparative international perspective. Theoretical and methodological issues. Amsterdam and NY. Rodopi Hedegaard, M., & Chaiklin, S. (2004). Radical-local teaching and learning: A cultural-historical perspective. Aarhus: Aarhus University Press Lewin, K. (1946/1948). Action research and minority problems. In G. W. Lewin ( Ed.), Resolving social conflicts (pp ). New York: Harper & Row Nielsen, Birger Steen og Kurt Aagaard Nielsen (2010) Aktionsforskning. IN Brinkmann, Svend og Lene Tanggaard (Red.) (2010): Kvalitative metoder en grundbog. Hans Reitzels Forlag Ravn, Ib: At forske en anden verden frem. Tankestreger 2007 Ravn, Ib: Transformativ forskningsmetode belyst gennem et projekt om mødefacilitering. Tidsskift for arbejdsliv 12 årg. Nr
Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS)
København, Forår 2015 Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) Master i specialpædagogik Formål: På dette modul arbejder den studerende med teori og metoder inden for specialpædagogikken med henblik på at behandle
Læs mereUNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET
UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder
Læs mereLæsevejlederkonference 2014
Læsevejlederkonference 2014 Kære læsevejledere Tak for jeres opbakning til læsevejlederkonferencen. Hermed de slides, der præsenterede faglitterære materialer. Mange hilsner Lena Bülow Nye og nyere faglitterære
Læs mereProgram. eksempler på udvikling af praksis. eksempel fra projekt
Program 1. Kort om Aktionsforskning en grundbog 2. Aktionsforskning - en forskningsform 3. Systematik: Lewins struktur 4. Metoder/tilgange i aktionsforskning eksempler på udvikling af praksis 5. Spørgsmål
Læs merePRÆSENTATION AF CENTRET
PRÆSENTATION AF CENTRET Et nationalt videncenter Nationalt Videncenter for Læsning Professionshøjskolerne drives i fællesskab mellem landets syv professionshøjskoler. Det er juridisk, økonomisk og organisatorisk
Læs mereDet erfaringsbaserede læringsperspektiv. Kurt Lewin's læringsmodel
Denne omformulering af det kendte Søren Kierkegaard citat Livet må forstås baglæns, men må leves forlæns sætter fokus på læring som et livsvilkår eller en del af det at være menneske. (Bateson 2000). Man
Læs mereAktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk
VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3 Aktionslæring Hvad er aktionslæring? Som fagprofessionelle besidder I en stor viden og kompetence til at løse de opgaver, I står over for. Ofte er en væsentlig del af den
Læs mereTegn på sprog Skrift og betydning i flersprogede klasserum. Oplæg Högskolan i Malmö d. 12. oktober 2011 Uffe Ladegaard
Tegn på sprog Skrift og betydning i flersprogede klasserum Oplæg Högskolan i Malmö d. 12. oktober 2011 Uffe Ladegaard Tegn på sprog - et seksårigt forsknings- og udviklingsprogram (2008-2014) - samfinansieret
Læs mereEr pædagoger inkluderet i skolen?
Er pædagoger inkluderet i skolen? Nadia Hvirgeltoft Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Artiklen omhandler pædagogers inklusion i skolens
Læs mereFLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER
FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer
Læs merePROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE
PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE DIDAKTISKE MÅL: AT FORBINDE LÆRNGSMÅL OG ELEVERNES MEDBESTEMMELSE Dette forløb udgør en prototype på et matematikforløb til 8. klasse,
Læs mereModul 4: Masterprojekt (15 ECTS)
København, Forår 2015 Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) Master i socialpædagogik I masterprojektet arbejder den studerende med en selvvalgt problemstilling inden for de socialpædagogiske områder. Efter
Læs mereUndervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).
Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)
Læs mereFørste del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb
Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders
Læs mereGruppeopgave kvalitative metoder
Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.
Læs mereInstitutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO
Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet
Læs mereTips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF
Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De
Læs mereFamily Literacy. Literacy hvad?
Family literacy læsepraksis i familien Caroline Sehested. Cand. mag i litteraturhistorie og æstetik & kultur, master i børnelitteratur, lektor i dansk, UCC, samt projektleder på projekt familielæsning
Læs mereEftermiddagens program
Eftermiddagens program Teoretiske og praktiske vinkler på elev til elev læring, som kunne være afsendt for nogle overordnede tanker ift. jeres kommende aktionslæringsforløb. Didaktik Samarbejdsformer Elev
Læs mereKan dokumentation af det sociale arbejde gøres anderledes. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet
Kan dokumentation af det sociale arbejde gøres anderledes Pres for dokumentation af effekten af indsatser i det sociale arbejde Pres for at styrke kvaliteten og en løbende systematisk og tilgængelig vidensproduktion
Læs mereModul 4: Masterprojekt (15 ECTS)
København, Forår 2014 Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) Master i specialpædagogik Formål: På dette modul arbejder den studerende med teori og metoder inden for specialpædagogikken med henblik på at behandle
Læs mere44 Nummer 15 marts 2014. På skolebesøg
kolebesøg i Berkeley skrivning i skolen Lene torgaard Brok, projektleder, Nationalt Videncenter for Læsning - Professionshøjskolerne Forskergruppen fra projektet krivedidaktik på mellemtinnet i alle fag
Læs mereInnovation og innovationsdidaktik cphbusiness 12.12 2014. Dorrit Sørensen, Lektor og Projektchef
Innovation og innovationsdidaktik cphbusiness 12.12 2014 Dorrit Sørensen, Lektor og Projektchef Afsæt Strategi 2020 CPHBUSINESS GØR VIDEN TIL VÆRDI Værdien af at få en god idé Derfor Udvikle en pædagogik,
Læs mereAktionslæring. Læremiddelkultur 2,0
Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt
Læs mereHvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?
Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Indledning Implementering af viden, holdninger og færdigheder i organisationen Intentionen er at
Læs mereKiU og professionsdidaktik
KiU og professionsdidaktik Forskningsprojektet KiU og professionsdidaktik har primært fokus på at undersøge, på hvilke måder læreres kompetenceløft i undervisningsfag (KiU) sætter sig spor i praksis i
Læs merePortfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen
Projekttitel: Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Ansøgning om ressourcer til kompetenceudvikling inden for formativ evaluering i matematik undervisningen. Dette er en ansøgning
Læs mere-nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs.
-nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs. Den Professionelle Fællesskaber er en 1-årig uddannelse, der giver dig en helt ny faglighed. Du har måske allerede kendskab til, hvad det vil sige at facilitere.
Læs mereSundhedsuddannelserne
Sundhedsuddannelserne Modul 5: Mennesket i et tværfagligt sundhedsprofessionelt perspektiv Monofaglig undervisning i radiografuddannelsen Hold R08S 17. august 2009 Ret til ændringer forbeholdes Indhold
Læs mereKort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog
Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Humanistisk metode Vejledning på Kalundborg Gymnasium & HF Samfundsfaglig metode Indenfor det samfundsvidenskabelige område arbejdes der med mange
Læs mereArtfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser
Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske
Læs mereDigitalt forsøg Dansk A hf Konference 10.09.14 Fredericia Gymnasium. 10/09/14 Side 1
Digitalt forsøg Dansk A hf Konference 10.09.14 Fredericia Gymnasium Side 1 Program 10.00-10.15: Velkomst 10.15-10.45: Digital dannelse hvorfor og hvordan? v. fagkonsulent Sune Weile 10.45-11.30: Digitalt
Læs mereKvalitative metoder MPH 2014
Kvalitative metoder MPH 2014 Velkommen til kurset i kvalitative metoder (fællesmodul 1b) på MPH-uddannelsen. Kurset omfatter 9 undervisningsgange og løber over 9 uger fra 4. september til 4. november 2014.
Læs mereWorkshop 5: Undervisning gennem vejledning
Workshop 5: Undervisning gennem vejledning Hvilken læring kan ske/sker, når vi vejleder gymnasieelever/hf- kursister? Gymnasielærergerningen forudsætter, at vi kan indtage forskellige lærerroller. Lærerrollen
Læs merePraktikhåndbog 2.års praktik Pædagoguddannelsen Slagelse UCSJ
Indhold Praktikdokument 2. års praktik... 2 Praktikdokumentet er opbygget på følgende måde:... 3 Praktikopgaver:... 3 Studiedage:... 4 Læringsmål ( 15 i uddannelsesbkg.nr 220 af 13/03/2007 )... 5 Foreløbige
Læs mereHvem sagde variabelkontrol?
73 Hvem sagde variabelkontrol? Peter Limkilde, Odsherreds Gymnasium Kommentar til Niels Bonderup Doh n: Naturfagsmaraton: et (interesseskabende?) forløb i natur/ teknik MONA, 2014(2) Indledning Jeg læste
Læs mereSkal forsvaret revidere ledelses- og uddannelsesbøgerne?
Skal forsvaret revidere ledelses- og uddannelsesbøgerne? Forsvaret har i mange år brugt en taksonomi, som bygger på Blooms forståelse. I uddannelseslæren bruger vi begreber som videns-, færdigheds- og
Læs mereInnovation i historieundervisningen. Kirsten Lauta / Københavns åbne Gymnasium og INNOVATIONSFABRIKKEN
Innovation i historieundervisningen Kirsten Lauta / Københavns åbne Gymnasium og INNOVATIONSFABRIKKEN Uddannelsens formål stx. Stk. 4. Uddannelsen skal have et dannelsesperspektiv med vægt på elevernes
Læs mereForskningsbaseret undervisning på MMS Hvad, hvorfor og hvordan?
Forskningsbaseret undervisning på MMS Hvad, hvorfor og hvordan? OKTOBER 2015 Forsvarsakademiet Svanemøllens Kaserne Ryvangs Allé 1 2100 København Ø Kontakt: Dekanatet, Anne-Marie Sikker Sørensen de-03@fak.dk
Læs mereDaDi 2007-2013. Ellen Krogh DaDi seminar 17. juni 2013
DaDi 2007-2013 Ellen Krogh DaDi seminar 17. juni 2013 Netværksgrundlag Netværkets formål er forskningsudvikling i relation til danskfagenes didaktik Dette indebærer at skabe rammer for og bidrage til Etablering
Læs mere11.12 Specialpædagogik
11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under
Læs mereInvitation til konference. Ledelse af fremtidens
Invitation til konference Ledelse af Er du med til at lede n? Så ved du, at du netop nu er i centrum for mange danskeres opmærksomhed. Der bliver i særlig grad bidt mærke i, hvad du gør, og hvordan du
Læs mereHvad virker i undervisning
www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der
Læs mereLaboratoriearbejde i fysikundervisningen på stx
83 Ph.d. afhandlinger Laboratoriearbejde i fysikundervisningen på stx Lærke Bang Jacobsen, forsvaret i efteråret 2010 ved IMFUFA, NSM, Roskilde Universitet, lbj@boag.nu Laboratoriearbejde i fysikundervisningen
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs mereInterview i klinisk praksis
Interview i klinisk praksis Videnskabelig session onsdag d. 20/1 2016 Center for forskning i rehabilitering (CORIR), Institut for Klinisk Medicin Aarhus Universitetshospital & Aarhus Universitet Hvorfor
Læs mereLedelse af læringsmiljøer
Ledelse af læringsmiljøer Rikke Lawsen, Ledelse & Organisation/ KLEO RILA@ucc.dk 4189 Rasmus Anker Bendtsen, Program for Inklusion og Integration RAB@ucc.dk 41898173 1 Mål Når vi slutter har vi: Identificeret
Læs mereObservationer af personer
new ways of working Spørgeskema Workshop Observationer af personer Observationer i rum Interviews Observationer af møder Snapshots Inspirationsforedrag Episoder Arbejdsmønsteranalyse Metoder til at afdække
Læs mereLæringsmål. Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com
Læringsmål Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com Reform 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold
Læs mereTak for invitationen. Helle Merete Nordentoft, Århus Universitet. Birgitte Ravn Olesen, Roskilde Universitet
Tak for invitationen Helle Merete Nordentoft, Århus Universitet Birgitte Ravn Olesen, Roskilde Universitet Video som refleksionsmetode i kvalificeringen af mødet med patienten Agenda Hvorfor video? Hvordan
Læs mereNy skriftlighed. Gymnasiedage 30. september 2010. Ellen Krogh Syddansk Universitet
Ny skriftlighed Gymnasiedage 30. september 2010 Ellen Krogh Syddansk Universitet Hvad jeg vil tale om Skriftlighed i det nye tekstsamfund Skriftlighed i fag og samspil Skriftlighed som udviklingsprojekt
Læs mereSprogligt repertoire
Sprogligt repertoire Projektet Tegn på sprog i København at inddrage flersprogede børns sproglige resurser Lone Wulff (lw@ucc.dk) Fokus i oplægget Målsætninger Kort præsentation af pilotprojektet, baggrund
Læs mereJeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.
Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi
Læs mereAktionslæring som tilgang til forandringsprocesser i pædagogisk arbejde
Gør tanke til handling VIA University College Aktionslæring som tilgang til forandringsprocesser i pædagogisk arbejde Jeanette Svendsen jesv@via.dk 1 Jeg vil sige noget om Kort introduktion til FoU-projektet:
Læs mereEn kommentar til Becks model
74 KOMMENTARER En kommentar til Becks model Thomas Dyreborg Andersen, Institut for Skole og Læring, Professionshøjskolen Metropol Morten Philipps, Institut for Skole og Læring, Professionshøjskolen Metropol
Læs mereLæreres Læring. Aktionsforskning i praksis
Læreres Læring Aktionsforskning i praksis 1 Læreres Læring - aktionsforskning i praksis Martin Bayer Mette Buchardt Jette Bøndergaard Per Fibæk Laursen Lise Tingleff Nielsen Helle Plauborg 1. version,
Læs mereLæreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00
Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Indhold Forord... side 2 Meritlæreruddannelsens formål og praktikken... side 2 Praktik i meritlæreruddannelsen, mål og CKF... side 2
Læs mereKick-off på Måling af elevernes faglige progression. Aarhus d. 12. april 2016 v/jakob Wandall, NordicMetrics
Kick-off på Måling af elevernes faglige progression Aarhus d. 12. april 2016 v/jakob Wandall, NordicMetrics Baggrund Samfundsvidenskab Arbejde med forskning, statistik og analyse UvM og konsulentvirksomhed
Læs mereStudieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring
Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed og titel 4
Læs mereTeoretisk referenceramme.
Vance Peavy, Teoretisk referenceramme. Dr. psych. og professor emeritus fra University of Victoria, Canada Den konstruktivistiske vejleder. For konstruktivisten besidder spørgsmål en meget større kraft
Læs mereSamfundsfag C. 1. Fagets rolle
Samfundsfag C 1. Fagets rolle Samfundsfag handler om grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse af det moderne, globaliserede
Læs mereVision for pædagogisk læringscentre i Vejle kommune
Vision for pædagogisk læringscentre i Vejle kommune Baggrund I 2009 udarbejdede Vejle Kommune materialet Fra skolebibliotek til læringscenter, der angav retningen for skolebibliotekernes udvikling frem
Læs mereTransfer i praksisnær kompetenceudvikling, hvordan?
Den 17.1-2013 Notat om: Transfer i praksisnær kompetenceudvikling, hvordan? Af lektor Albert Astrup Christensen Dette notat indeholder idéer til styrkelse af transfer i forbindelse med planlægning og gennemførelse
Læs mereUddannelse mellem skole og praktik
Uddannelse mellem skole og praktik - Et aktionsforskningsprojekt på Social- og Sundhedsskolen Fyn Kvalitet i praktikken så godt det kan være i EUD Workshop 6 2014 En del af en større satsning Større udviklingsarbejde
Læs mereKvalitet i kvalitativ samfundsvidenskab -- en historie om filosofisk hermeneutik og kvalitative metoder i samfundsvidenskaberne
Kvalitet i kvalitativ samfundsvidenskab -- en historie om filosofisk hermeneutik og kvalitative metoder i samfundsvidenskaberne 2003 Forfatteren og Aalborg Universitetsforlag Udgiver: Center for industriel
Læs mereKompetenceløft af lærere og pædagogisk personale Laboratoriemodellen og gabet mellem praksis og forskning. 29. januar 2019 Claus Michelsen
Kompetenceløft af lærere og pædagogisk personale Laboratoriemodellen og gabet mellem praksis og forskning 29. januar 2019 Claus Michelsen Lærerudviklingstiltag Teacher quality is the single most important
Læs mereInklusion i Hadsten Børnehave
Inklusion i Hadsten Børnehave Et fælles ansvar Lindevej 4, 8370 Hadsten. 1. Indledning: Inklusion i Hadsten Børnehave Inklusion er det nye perspektiv, som alle i dagtilbud i Danmark skal arbejde med. Selve
Læs merePædagogisk handleplan. for. SOSU Greve
Pædagogisk handleplan for SOSU Greve Oprettet: 11/11/11 Side 1 af 8 INDHOLDSFORTEGNELSE PÆDAGOGISK HANDLEPLAN FOR SOSU GREVE... 3 DEL 1: SKOLENS IDENTITET... 3 1.1 Læringssyn... 3 1.2 Undervisningssyn...
Læs mereKompetencebevis og forløbsplan
Kompetencebevis og forløbsplan En af intentionerne med kompetencebevisloven er, at kompetencebeviset skal skærpe forløbsplanarbejdet og derigennem styrke hele skoleforløbet. Således fremgår det af loven,
Læs mere4 fælles metodeseminarer Modul 4 - Masterprojektet. Master i Vejledning (MiV) Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme (MSU)
København, Forår 2014 4 fælles metodeseminarer Modul 4 - Masterprojektet Master i Vejledning (MiV) Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme (MSU) Koordinatorer og undervisere: Lektor, Helle Merete
Læs mereKOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN
KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN Adjunktpædagogikum Modul 1 22.10.2014 Karen Wistoft, professor, Ph.d., cand.pæd. Institut for Læring Ilisimatusarfik Formål At introducere
Læs mereAktionsforskning samarbejde om vidensudvikling i praksisfeltet Susanne Winther ph.d. stud.
Aktionsforskning samarbejde om vidensudvikling i praksisfeltet Susanne Winther ph.d. stud. Landskonference 7. april 2016 Fagligt Selskab for sygeplejersker, der arbejder med udvikling & forskning Oplægget
Læs mereEn national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved
Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen
Læs mereINSPIRATION TIL LÆRERE
INSPIRATION TIL LÆRERE Sæt fokus på trivsel og fravær med udgangspunkt i det, der virker! Ulovligt fravær kan handle om manglende trivsel i klassen, på holdet eller på uddannelsen. Appreciative Inquiry
Læs mereGreve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen
Greve Kommune Forældreinddragelse - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor have fokus på forældresamarbejdet?...3 Relationen
Læs mereAnsøgning om tilskud til indsats til udvikling af statens arbejdspladser og personalegrupper gennem strategisk og systematisk kompetenceudvikling.
ANSØGNING Ansøgning om tilskud til indsats til udvikling af statens arbejdspladser og personalegrupper gennem strategisk og systematisk kompetenceudvikling. Se vejledning til ansøgningsskema nedenfor.
Læs mereeksperimentelle arbejdsmetoder observa2oner i naturen og gennem eksperimentelt arbejde
Biologis iden+tet Biologi er et naturvidenskabeligt fag med vægt på eksperimentelle arbejdsmetoder, såvel i laboratoriet som i naturen. Biologi giver gennem observa2oner i naturen og gennem eksperimentelt
Læs merel ære EVALUERING AF DIGITALE LÆREMIDLER AARHUS AU UNIVERSITET INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU)
digita mid ll eer l ære EVALUERING AF DIGITALE LÆREMIDLER AARHUS AU UNIVERSITET INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU) 2 EVALUERING AF DIGITALE LÆREMIDLER Indhold Evaluering af digitale læremidler................
Læs mereSTRATEGIGRUNDLAG 2015-2017
2015-2017 STRATEGIGRUNDLAG 2015-2017 Side 4 EAL Strategi INTRODUKTION Erhvervsakademiet Lillebælt har i 2014 gennemført en proces, hvor bestyrelse, ledelse og medarbejdere i fællesskab har udfoldet strategigrundlaget
Læs merePorte folie. et redskab til deltagerinvolvering i bedømmelsen på AMU kurser U N I V E R S I T Y C O L L E G E V I T U S B E R I N G D A N M A R K
Porte folie et redskab til deltagerinvolvering i bedømmelsen på AMU kurser U N I V E R S I T Y C O L L E G E V I T U S B E R I N G D A N M A R K Denne skabelon for anvendelse af Porte folie metoden som
Læs mereKonkurrencestatens pædagogik en kritik og et alternativ
Konkurrencestatens pædagogik en kritik og et alternativ Lærerrollen og de etiske dilemmaer SL, Vejle Marts2016 Faglig baggrund Brian Degn Mårtensson Lektor på University College Sjælland Tidl. lærer, konsulent
Læs mereSKRIVEDIDAKTIK PÅ MELLEMTRINNET I ALLE FAG. Afsluttende rapport
LENE STORGAARD BROK, METTE BAK BJERREGAARD, KLARA KORSGAARD NATIONALT VIDENCENTER FOR LÆSNING SKRIVEDIDAKTIK PÅ MELLEMTRINNET I ALLE FAG Afsluttende rapport Skrivedidaktik på mellemtrinnet i alle fag Afsluttende
Læs mereFAGLIG SKRIVNING. Klara Korsgaard
FAGLIG SKRIVNING Klara Korsgaard 4 gode grunde til at skrive i alle fag Hvad er skrivning? Fagenes skrivekulturer Læsning og skrivning og læring Hva så? Bud på idéer 4 gode grunde til at skrive i alle
Læs mereKompetencemål for Madkundskab
Kompetencemål for Madkundskab Madkundskab er både et praktisk og et teoretisk fag, der kombinerer faglig og videnskabelig fordybelse med kreativt og innovativt arbejde, håndværksmæssigt arbejde, æstetiske
Læs mereFællesskaber for Alle, Aarhusmodellen
Stine Clasen, Konsulent, Århus Fællesskaber for Alle, Aarhusmodellen Udgangspunkt På det helt store lærred er der på en lang række områder brug for nye paradigmer og nye handlinger. På sundhedsområdet,
Læs merePædagogiske læreplaner Hyrdebakken
Pædagogiske læreplaner Hyrdebakken At arbejde med pædagogiske læreplaner er en proces, der konstant er i bevægelse og forandring. Hyrdebakken har det sidste års tid har været gennem store forandringer
Læs mereLærerens iagttagelse og fortolkning af læringsmiljøet
Ole Løw, lektor ved JCVU, Århus Lærerseminarium Lærerens iagttagelse og fortolkning af læringsmiljøet Hvis man definerer situationer som virkelige, er de virkelige i deres konsekvenser. (William Isac Thomas).
Læs merePrøver Evaluering Undervisning. Fysik/kemi. Maj-juni 2008
Prøver Evaluering Undervisning Fysik/kemi Maj-juni 2008 Ved fagkonsulent Anette Gjervig 1 Indledning Denne evaluering er udarbejdet på grundlag af censorberetninger fra syv censorer, der har medvirket
Læs mereEn reformulering af bibliotekets rum og funktion i fremtidens uddannelsessystemer?
En reformulering af bibliotekets rum og funktion i fremtidens uddannelsessystemer? Af Mai Aggerbeck Artiklen beskriver og diskuterer informationskompetencebegrebet med udgangspunkt i en empirisk undersøgelse
Læs mereSpilbaseret innovation
Master i Ikt og Læring (MIL) valgmodul forår 2014: Ikt, didaktisk design og naturfag Underviser: Lektor Rikke Magnussen, Aalborg Universitet Kursusperiode: 3. februar 13. juni 2014 (m. seminardage d. 3/2,
Læs mereSKRIFTLIGHED OG SKRIVNING SOM HISTORIEFAGLIG PRAKSIS
LÆRER ELEVERNE HISTORIEFAGET VED AT SKRIVE I, MED OG OM DET? Om skrivedidaktiske udfordringer og potentialer i historiefaget Lektor Kasper Thomsen SKRIFTLIGHED OG SKRIVNING SOM HISTORIEFAGLIG PRAKSIS Om
Læs mereKompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere
Det foranderlige arbejdsliv Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 7.-9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Arbejdsliv Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår
Læs mereDaDi 2007-2012. Ellen Krogh DaDi seminar 14. juni 2012
DaDi 2007-2012 Ellen Krogh DaDi seminar 14. juni 2012 Netværksgrundlag Netværkets formål er forskningsudvikling i relation til danskfagenes didaktik Dette indebærer at skabe rammer for og bidrage til Etablering
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 9 Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 9 beskrivelsen... 3 Modul 9 Sygepleje
Læs mere106 Nummer 13 marts 2013. Skrivelyst og tidens pædagogiske udfordringer
Anmeldelse: krivelyst og læring og krivelyst i et specialpædagogisk perspektiv Lektor Mona Gerstrøm, Udvikling og forskning, UC yddanmark krivelyst og læring, igrid Madsbjerg og Kirstens Friis (red), Dansk
Læs mereBilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole
Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en
Læs mereUddannelsesplan. Kværs Tørsbøl Børnegård. Marts 2009
2009 Uddannelsesplan Kværs Tørsbøl Børnegård Marts 2009 Velkommen til Kværs Tørsbøl Børnegård! Med denne uddannelsesplan vil Kværs Tørsbøl Børnegård gerne byde DIG velkommen. Vi håber at kunne give dig
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs mere1) Status på din kompetenceudvikling i forhold til uddannelsens krav, forventninger, muligheder, rammer m.m.
Januar 2008/lkr SUS 8 Forberedelsesskema til 8. semester NB: Skemaet skal i udfyldt stand sendes til din SUS-dialogpartner (Annie, Nana, Mogens, Magne, Ulla ellerlone) senest 2 hverdage før aftalt samtaletidspunkt!
Læs mere