Retningslinjer for feedback og kvalitetssikring af uddannelsen. Professionsbachelor i Leisure Management

Transkript

1 Retningslinjer for feedback og kvalitetssikring af uddannelsen Professionsbachelor i Leisure Management

2 Indholdsfortegnelse 1. Feedback og evaluering på Leisure Management uddannelsen Grundlæggende principper for feedback Forskellige feedbackrelationer på uddannelsen Relation mellem studerende og undervisere/koordinatorer: Fire Feedbacksituationer Undervisningssituationen Prøvessituation Praktiksituationen Semestersituationen Feedbackrelation mellem studerende og ledelsen Opsummering Systematisk undervisningsstatus (U-status) Formål med U-status Rammerne for statusmøde mellem undervisere og ledelse Afslutning... 10

3 Leisure Managements feedbackindsatser Dette dokument fortæller, hvordan vi arbejder med evaluering og feedback på Leisure Management uddannelsen. I løbet af din uddannelse vil vi både evaluere og give dig struktureret og konstruktiv feedback for at styrke din læring, og vi vil også gerne evalueres af dig og have din løbende feedback, så vi sammen kan skabe en interessant og relevant uddannelse. Som du vil kunne læse i det følgende, har du, underviserne/koordinatorerne og ledelsen en vis valgfrihed i forhold til, hvordan feedback afvikles, og hvis du oplever at mangle feedback, er du altid velkommen til selv at opsøge det hos de relevante. Har du spørgsmål til det, du læser i det følgende, er du også naturligvis velkommen til at stille spørgsmål til undervisere/koordinator eller til at kontakte uddannelsens kvalitetskoordinator. Kontaktinformationerne kan ses i dit fronterrum. Feedback kan praktiseres i forskellige situationer som blandt andet i undervisningen, ved oplæg, ved eksamener med og uden mundtlige forsvar etc. I nogle situationer er underviseren den, som giver feedback, eksempelvis i eksamenssituationen. I andre situationer er du feedbackgivende, eksempelvis ved semesterevalueringer. Fra forskningen i læreprocesser ved vi, at der er en klar sammenhæng mellem feedback og læring. Det betyder, at vi tror på, at vores arbejde med at styrke evaluering og feedback på uddannelsen kan hjælpe til at fremme dit og andre studerendes engagement i uddannelsen, dit faglige udbytte og din studietilfredshed. I det første kapitel, kan du læse om, hvordan vi mere konkret anvender feedback og evaluering på Leisure Management uddannelsen. I det andet kapitel kan du læse om, hvordan vi bruger evalueringer og feedback til at udvikle vores uddannelse. 1. Feedback og evaluering på Leisure Management uddannelsen 1.1 Grundlæggende principper for feedback På tværs af de mange forskelligartede feedbacksituationer på Leisure Management uddannelsen arbejder vi med en række principper, som er grundlæggende for en god feedbackpraksis: g Feedback skal praktiseres såvel i undervisningen (inklusive under øvelser) på skriftlige og mundtlige eksamenspræstationer samt i forbindelse med praktikophold og i andre studiemæssige sammenhænge, hvori det bedømmes som relevant. 1

4 g Feedback er ikke en envejskommunikation men derimod en dialog. Derfor skal alle former for feedback give mulighed for opfølgende spørgsmål og uddybninger af et omfang inden for rimelighedens grænser. g Feedback gives både af undervisere, medstuderende, censorer og eksterne samarbejdspartnere til dig i løbet af din uddannelse, ligesom du forventes at give feedback til undervisere, øvrige ansatte og medstuderende. g Indholdet af feedback skal være sagligt. Dette betyder, at feedback ikke må omhandle f.eks. din eller en ansats personlighed men skal fokusere på den professionelle relation mellem giver og modtager i forbindelse med læringsprocessen. g Feedbacken skal være konstruktiv. Dette betyder, at negativ kritik ikke må stå alene, men skal følges op af forslag til ændring og forbedring. g I tilfælde af, at en gruppe studerende har samarbejdet omkring et gruppeprojekt, vil indholdet af feedback herpå være identisk, uanset hvilket medlem den gives til. Det anbefales derfor at tilstræbe, at alle gruppemedlemmer er til stede, når der gives feedback, eller at de gruppemedlemmer, som modtager feedback, modtager den på vegne af hele gruppen. g Feedback til dig, hvad enten den er individuel eller i grupper, er i udgangspunktet mundtlig. Dette er for at sikre mulighed for direkte dialog. 1.2 Forskellige feedbackrelationer på uddannelsen Vores arbejde med feedback og evaluering tager udgangspunkt i tre centrale grupperinger på Leisure Management: g Studerende g Undervisere og koordinatorer (f.eks. uddannelsens praktikkoordinator) g Ledelsen Vi fokuserer her på de feedbackrelationer, hvor du og dine medstuderende er involveret: g relationen mellem studerende og undervisere/koordinatorer g og relationen mellem studerende og ledelsen. Feedback fra studerende imellem (peer-to-peer feedback) berøres også. Der kan derudover eksistere andre situationer med feedbackrelationer, som eksempelvis klageprocedurer eller personsager, men disse behandles ikke i denne feedbackpolitik. Feedback en, der gives, kan gå begge veje og ikke kun fra underviser/koordinator til dig som studerende, og derfor lægger vi vægt på at tale ikke kun om feedback men om feedbackrelationer. 2

5 Studerende Relationen mellem studerende samt undervisere/ koordinatorer Feedback Relationen mellem studerende og ledelsen Undervisere/ koordinatorer Ledelsen Figur 1. Feedbackrelationer. 1.3 Relation mellem studerende og undervisere/koordinatorer: Fire Feedbacksituationer Vi skelner overordnet mellem fire typiske feedbacksituationer, hvori feedbackrelationen mellem studerende og undervisere/koordinatorer er i spil (figur 2): Undervisningssituationen er den situation, hvor du og/eller undervisere/koordinatorer leverer en præstation og i forbindelse hermed indgår i en feedbackrelation. Prøvessituationen er den situation, hvor du leverer en mundtlig eller skriftlig præsentation og i den forbindelse indgår i en feedbackrelation med undervisere/koordinatorer. Praktiksituationen er den situation, hvor du planlægger og afvikler dit praktikophold og i forbindelse hermed indgår i en feedbackrelation med undervisere/koordinatorer. Semestersituationen er den situation, hvor du, dine medstuderende samt undervisere/koordinatorer indgår i en relation med hinanden for at sikre, at et semester afvikles i overensstemmelse med jeres respektive ønsker og behov samt studieordningens rammer. 3

6 Undervisnings -situationen Semestersituationen Praktiksituationen Feedbackrelation mellem studerende og undervisere/ koordinatorer Prøvessituationen Figur 2. Feedbacksituationer tilknyttet feedbackrelation Vi arbejder med forskelligartet feedback i forskellige situationer, og i det følgende beskriver vi mere konkret de enkelte situationer og de feedbackmetoder, der sædvanligvis vil blive brugt i dem. 1.4 Undervisningssituationen Du vil løbende få feedback på din indsats i undervisningen og herunder gennemgås forskellige eksempler: Feedback i forbindelse med emnedage, øvelser og fremlæggelser Du kan modtage feedback fra undervisere, koordinatorer og medstuderende på din deltagelse og indsats i forbindelse med øvelser eller fremlæggelser i mundtlig og skriftlig form. Herudover kan du frit henvende dig til underviseren/koordinatoren i pauser samt umiddelbart før og efter undervisning for at søge feedback på generelle eller specifikke præstationer i forbindelse med undervisningen. Feedback kan ift. øvelser også være en uploadet rettevejledning i eksempelvis et økonomisk fag, hvor du efterfølgende får mulighed for at stille spørgsmål. Feedback i forbindelse med opgaveskrivning Du tilbydes vejledning i forbindelse med flere eksamensopgaver i løbet af uddannelsen. Vejledning kan være i forbindelse med hjælp til og godkendelse af problemformuleringer, valg af cases mv. I forbindelse med bachelorprojektet tilknyttes du en vejleder, som tilbyder dig individuel vejledning, rammesat til et bestemt tidsrum, som er ens for alle studerende. Denne type vejledning kan være skriftlig og mundtlig feedback, og dette aftales mellem dig og vejlederen. Bachelorvejlederen fungerer primært som procesvejleder, dvs. en vejleder, der hjælper dig til at træffe valg og sikrer fremdrift i opgaveskrivningen. Det betyder også, at der er ting, som vejlederen ikke nødvendigvis gør. Det kan eksempelvis være at søge/anbefale litteratur, retter stavefejl eller fortæller dig, præcist hvordan du løse din problemformulering. 4

7 Underviserstyret peer-to-peer feedback Feedback kan også forekomme ved peer-to-peer feedback, tilrettelagt af underviseren. Peer-to-peer betyder, at studerende giver feedback til hinanden f.eks. i forbindelse med opponentøvelser, evalueringsøvelser, konkurrencer med studerendeafstemninger eller elektroniske værktøjer, som tillader peer-to-peer feedback. Peer-to-peer feedback struktureres af underviseren og kan især fungere fordelagtigt i situationer, hvor holdene er store. 1.5 Prøvessituation Det er underviseren og censor, der giver feedback til dig i prøvessituationen og du har selvfølgelig mulighed for at stille spørgsmål til deres feedback. Enhver prøve resulterer i feedback i form af en niveauangivelse (i form af karakter eller bestået/ikke bestået), og herudover får du feedback i form af årsagen til bedømmelsen (herefter benævnt begrundet niveauangivelse ), så du fremadrettet har mulighed for at fortsætte det velfungerende og udvikle dine svagere områder. Der er på vores uddannelse en række aktiviteter, der understøtter feedback i prøvesituationen, og disse gennemgås herunder. Individuel mundtlig prøven uden skriftligt projekt Efter en mundtlig prøve får du feedback i form af en begrundet niveauangivelse med mulighed for at stille spørgsmål. Individuel skriftlig prøven uden mundtligt forsvar Ved skriftlige prøver uden mundtlig forsvar får du en skriftlig niveaubedømmelse (karakter eller bestået/ikke bestået). Herudover vil alle studerende, enten skriftligt eller mundtligt (typisk i undervisningen) få information om muligheden for at kontakte undervisere/koordinatorer for en uddybning af niveaubedømmelsen inden for en given tidsfrist. Dermed har du mulighed for at få feedback gennem dialog, og der bliver lejlighed til at stille spørgsmål, hvis du ønsker dette. Feedback kan også afvikles gennem en rettevejledning, eksempelvis uploadet på Fronter, eller ved individuelle møder mellem studerende og underviser, hvor eksamensopgaven diskuteres. Individuel skriftlig prøven med mundtligt forsvar Ved skriftlige prøver med mundtligt forsvar får du en individuelt begrundet niveaubedømmelse efter din eksamenspræstation, der tager højde for både din mundtlige og din skriftlige præstation. Her er der mulighed for at stille spørgsmål. Mundtlig prøven uden skriftligt projekt, gruppeeksamen Ved mundtlige gruppeprøver uden skriftligt projekt gennemføres den mundtlige eksamination af de studerende i gruppen samtidigt. Herefter gives der en individuelt begrundet niveauangivelse til den enkelte studerende gennem dialog. Skriftlige prøver uden mundtligt forsvar, gruppeeksamen Ved skriftlige gruppeprøver uden mundtligt prøve får I en skriftlig niveaubedømmelse (karakter eller bestået/ikke bestået). Herudover vil alle studerende, enten skriftligt eller mundtligt (typisk i undervisningen), få information om muligheden for at kontakte undervisere/koordinatorer for en uddybning af niveaubedømmelsen inden for en given tidsfrist. Dermed har du mulighed for at få feedback gennem dialog, og der bliver lejlighed til at stille spørgsmål, hvis du ønsker dette. Feedback kan også afvikles gennem en rettevejledning, eksempelvis uploadet på Fronter, eller ved individuelle møder mellem studerende og underviser, hvor eksamensopgaven diskuteres. 5

8 Skriftlig prøven med mundtligt forsvar, gruppeeksamen Ved skriftlige gruppeeprøver med mundtligt forsvar tages gruppens medlemmer først ind til det mundtlige forsvar, enten hver for sig eller samlet. Det står undervisernes frit for, om de vil give den studerende den begrundede niveaubedømmelse direkte efter den enkelte eksamen, eller afvente at alle studerende har været inde til en gruppeprøven. Niveaubedømmelsen tager højde for både den mundtlige og den skriftlige præstation, og der er mulighed for at stille spørgsmål. Til sidst kaldes gruppen ind samlet, og bedømmerne giver, gennem dialog, feedback på det skriftlige produkt. 1.6 Praktiksituationen Feedback i forbindelse med dit praktikforløb forekommer i mundtlig form. Du kan løbende få feedback ved henvendelse til praktikkoordinatoren, men den faglige feedback får du fra dit pratiksted. Det kræver at du selv henvender dig til en relevant kollega/leder, og spørger efter feedback på en bestemt opgave eller forløb. Umiddelbart inden valg af praktiksted vil du modtage gruppevejledning. Her skal du komme med stillingsannoncer, idéer til praktiksted og/eller eventuelle uopfordrede ansøgninger. I vejledningen har du en dialog med praktikkoordinatoren om valg af praktiksted, og derigennem modtager du mundtlig feedback fra både vejleder og medstuderende. I forbindelse med praktikkontrakten modtager du skriftlig feedback af praktikkoordinatoren, hvis det vurderes nødvendigt. Derudover kan du altid henvende dig til praktikkoordinatoren via mail, hvis du har behov for feedback vedrørende din praktikproces. Ved afslutningen af praktikforløbet skal du udarbejde en skriftlig evaluering af praktikstedet. Dette dokument tjener som information til kommende studerende i forbindelse med et eventuelt fremtidigt praktikophold på praktikstedet og er således ikke direkte feedback men skal anses som information til kommende praktikanter. 1.7 Semestersituationen Vi vil give dig og andre studerende systematisk feedback. Dette sker på mange forskellige måder, afhængigt af situationen, som beskrevet i det foregående. Vi ønsker samtidigt feedback fra dig som beskrevet herunder. Hvert semester har en tilknyttet semesterkoordinator, hvis ansvar det er at sørge for, at nedenstående evalueringer og feedback gennemføres. Forventningsafstemning Hvert semester indledes med en mundtlig forventningsafstemning mellem de relevante undervisere, semesterkoordinator og jer studerende. Her fastsættes forventninger til jer, til os og mellem jer studerende. 6

9 Første evaluering af semestret I løbet af semestret foretages der minimum to evalueringer med opfølgende feedback. Det er semesterkoordinatoren og relevante undervisere, der gennemfører første evaluering samt den opfølgende feedback undervisere og studerende imellem. Første evaluering skal være baseret på en dialog med jer studerende, hvor både det gode og mindre gode ting ved semestret diskuteres. Denne evaluering kan pege på både gode og mindre gode elementer af semestret med det formål, at undervisere/koordinatorer kan udvikle undervisningens indhold og form mest hensigtsmæssigt. Underviserne/koordinatorerne har det faglige ansvar for undervisningen og tilrettelægger naturligvis ikke et pensum efter dine ønsker alene, men der lyttes selvfølgelig til, hvis flertallet f.eks. efterspørger en mere/mindre tekstnær gennemgang i undervisningen. I det formålet med første evaluering er at kunne justere på det resterende semester, tilrådes det, at første evaluering placeres, inden halvdelen af semestret er gennemført. Men det er ikke ensbetydende med, at det altid sker. Det er semesterkoordinatorerne og underviserne, der afgør, hvornår og hvordan førsteevalueringen gennemføres. Når midtvejsevalueringen er gennemført diskuteres denne evaluering af semesterets undervisere, og der udformes et skriftligt referat som formidles til ledelsen. Semesterkoordinatoren kan også vurdere, hvorvidt det ønskes at ledelsen er til stede når evaluringen drøftes i teamet. Uagtet, skal der laves et referat af dette møde, hvilket skal understøtte U-status (se kapitel 2) Anden evaluering af semestret Anden evaluering finder sted i form af et udsendt spørgeskema vedrørende hele semestrets afvikling, udsendt til alle studerende på semestret. To uger efter spørgeskemaet er udsendt laves der en opsamling i undervisningen. Der skal både være tid i undervisningen til at gennemføre spørgeskemaet og til at lave opsamlingen. Når semesterkoordinatoren og relevante undervisere har modtaget resultaterne fra spørgeskemaet, gennemgås disse med jer. Semesterkoordinatoren kan vurdere, hvorvidt ledelsen skal deltage i dette. Feedbacken opsummeres ligeledes skriftligt i et dokument som bliver tilgængelig på uddannelsens digital platform, og som sendes til ledelsen. Semesterkoordinatoren kan ligeldes vurdere, om ledelsen skal deltage i det efterfølgenden teammøde. Dette skal også gennemføres for at kunne lave en U- status (se kapitel 2) Formålet med anden evaluering er dobbelt: g Evalueringen sammenholdes med første evaluering samt med indledende forventningsafstemning for at se, om der er sket positive ændringer. g Derudover er anden evaluering et overdragelsesdokument til de kommende undervisere på semestret og af den pågældende gruppe studerende. Undervisere og koordinatorer anvender hovedresultaterne i planlægningen af både næste gang, semestret skal planlægges, og i overtagelsen af et hold, så erfaringer, gjort med den pågældende gruppe studerende på f.eks. tredje semester, kan anvendes, når de bevæger sig videre til fjerde semester. Dermed sikres det, at resultaterne fra evalueringerne og opfølgningerne på disse i undervisningen anvendes fremadrettet til at styrke uddannelsen og dine oplevelser af den. 7

10 1.8 Feedbackrelation mellem studerende og ledelsen Feedbackrelation mellem dig og dine medstuderende samt ledelsen foregår primært i dét, vi kalder for uddannelsessituationen. Det er situationen, hvor du og dine medstuderende indgår i en feedbackrelation med ledelsen og herved bidrager til at præge uddannelsen samlet set. Dialog med studentervejledere Det tilstræbes at der månedtlig er et møde mellem studentervejlederne og ledelsen, hvor relevante emner kan drøftes. Leden kan her også uddelegere opgaver til studentervejlederne, som kan hjælpe til at forbedre semestret. Evaluering af hele uddannelsen Ved uddannelsens afslutning modtager alle dimittender et spørgeskema, hvorved de får mulighed for at give feedback på hele uddannelsen. 1.9 Opsummering At gennemføre en uddannelse kræver meget af dig, og det ved vi. Vi arbejder med systematisk feedback for at gøre dig opmærksom på, hvor du kan forbedre dig. Men du skal huske, at du også selv er velkommen til at opsøge feedback hos undervisere, koordinatorer og ledelsen, hvis du har behov herfor. I det følgende kan du læse om, hvordan vi bruger evalueringer og feedback til at udvikle og forbedre vores uddannelsen. Dette hedder Systemtatisk Undervisningsstatus, men betegnes også som U-status. 2. Systematisk undervisningsstatus (U-status) Arbejdet med løbende at fastholde og udvikle kvaliteten af leisure management uddannelse er afgørende for, at vi kan realisere vores strategis mål om at udbyde en fremragende uddannelse. Vores kvalitetspolitik er derfor designet, så den hjælper til at realisere strategien og lever op til eksterne akkrediteringskrav. Kvalitetspolitikken fastlægger de overordnede rammer for den løbende drift af kvalitetsarbejdet på de forskellige organisatoriske niveauer i organisationen. Kvalitetssikring og den løbende udvikling af semester og uddannelse skal som minimum sikre at: g Undervisningen er hensigtsmæssigt tilrettelagt ud fra et didaktisk-pædagogisk perspektiv. g Pensum afspejler, at undervisningen er baseret på den bedste viden fra forskning og praksis og løbende opdateres. g De studerendes ved, hvad de skal lære på studiet, og hvilken indsats, der forventes af dem. g Studieintensiteten svarer til forløbets ECTS-point. g Undervisningen er gennemført, så den på bedst mulig vis understøtter, at de studerende opnår et højt læringsudbytte og studieglæde. g Prøver er i overensstemmelse med læringsmålene og afvikles tilfredsstillende. g Der er et godt fagligt og socialt undervisningsmiljø med fokus på fastholdelse undervejs i forløbet. Som institution skal Absalon kunne stå inde for, at underviserne og ledelsen følger systematisk op i forhold til ovenstående og samarbejder om løbende at udvikle og levere den bedst mulige undervisning. På den baggrund har leisure management udviklest en model for U-status som sikrer, at der gøres status iht. ovenstående områder på forløbsniveau. Forløb omfatter også praktik- og bachelorforløb. 8

11 2.1 Formål med U-status Formålet med U-status er at sikre systematik i den løbende kvalitetssikring og udvikling af undervisningsforløb. Det ligger således i forlængelse af de evalueringer og den feedback der praktikeres mellem studerende, undervisere og ledelsen (figur 3): Planlægning af semestret U-status: identifikation af udfordringer og opfølgning. Slutevaluering og feedback Forventningsafstemning Midtvejsevaluering og feedback Figur 3: kvalitetssikring af undervisningen U-status er et 360-graders eftersyn af undervisningen fokuseret på at identificere forbedringsmuligheder og aftale, hvilke forandringer der skal ske næste gang forløbet gennemføres. Processen guides af følgende spørgsmål: g Hvad er de væsentligste udfordringer? g Hvad vil vi opnå, dvs. være bedre til næste gang forløbet gennemføres? g Hvordan kan vi vide, at en forandring er en forbedring? g Hvilke forandringer, som vil lede til de ønskede forbedringer, kan vi gennemføre indenfor den givne ramme? En U-status fungerer i forlængelse af den evaluering og feedback, som studerende, undervisere, koordinatorer og ledelsen har gennemført løbende gennem et semester. Men det er kun undervisere, koordinatorer og ledelsen, der laver U-status Rammerne for statusmøde mellem undervisere og ledelse U-status på leisure management er designet til at kunne gennemføres på et enkelt møde. Her drøfter mødedeltagerne data og dokumenter for at identificere forbedringspotentialer og aftale konkret opfølgning. På et U-statusmøde deltager følgende personer: g Uddannelseslederen med ansvar for det pågældende forløb. g Underviserne som har undervist og/eller vejledt på forløbet, herunder praktikkoordinatorer og eventuelt praktikvejledere, hvis undervisningen indeholder praktik. 9

12 Uddannelseslederen sikrer, at deltagerne kender formålet med mødet, og har kendskab og adgang til fornødne dokumenter og data i god tid inden mødet. Mødet er struktureret ud fra følgende generiske dagsorden: g Formål og rammesætning ved ledelsesrepræsentanten. g Gennemgang af målområderne og tilhørende data og dokumenter (jf. tabel 1). g Opsummering af de 3-5 vigtigste konklusioner i forhold til hvert af følgende punkter: g Hvad er de væsentligste udfordringer? g Hvad vil vi opnå, dvs. være bedre til næste gang forløbet gennemføres? g Hvordan kan vi vide, at en forandring er en forbedring? g Hvilke forandringer, som vil lede til de ønskede forbedringer, kan vi gennemføre indenfor den givne ramme? g Eventuelt. Der laves referat af gennemførte U-statusser via en skabelon, hvor resultaterne noteres i et skema.referatet anvendes som afsæt for de handlingsstiltag, der skal iværksættes. Afrapporteringen skal derfor indgå næste gang et semester tilrettelægges og gennemføres og vil være bilag ved forløbets næste U-status. Det vil yderligere dokumentere det løbende kvalitetsarbejde. Referatet sendes til mødedeltagerne og til uddannelsens kvalitetspartner i Kvalitet. Der holdes årligt to U-status møder, en hvert forår og et hvert efterår. Derved sikrer vi en kontinuerligt opfølgning i forhold til evalueringer og feedback. 2.3 Afslutning På Professionshøjskolen Absalon har vi et ønske om at levere fremragende uddannelser. Derfor er der behov for løbende at evaluere og give feedback i forhold til undervisningen. Der skal være råderum og frihed for de enkelte undervisere til at planlægge undervisningen, men denne undervisning er derimod også genstand for evaluering og feedback, så vi sikrer os at Leisure Management lever op til Professionshøjskolen Absalons stratetgi. 10

13 Kontakt Leisure Management uddannelsen Klik her og følg os på Facebook Klik her og følg os på Instagram Klik her og følg os på Twitter 11