Tilpasning af indsats

Transkript

1 Sociale relationer - barn/voksenkontakten Indsats Tilpasning af indsats Begrundelse Der arbejdes stadig meget med venskaber på alle stuer, personalet bruger begrebet venner overfor børnene for at skabe fællesskaber på stuerne. Børnene har taget begrebet til sig og bruge det selv flittigt. Børnene får i hverdagen hjælp til at sige fra på en hensigtsmæssig vis overfor deres venner, når der er noget de ikke kan lide, for eksempel ved at bruge ordet STOP sammen med kropssprog. De opfordres ligeledes til at kigge på hinanden og aflæse følelser. Personalet oplever, at børnene deles om legetøj, hjælper hinanden og kan være flere sammen i leg. Særligt ved samling arbejdes der med at børnene lærer at vente på tur, kan rumme det er andres tur eller min ven tog noget før mig. Børnene bliver i løbet af dagen anerkendt på deres følelser også frustration og vrede, det er meget naturlige følelser særligt i vuggestuen. Eksperimentalinstitutionen bliver brugt i forhold til børn med udfordringer, de har blandt andet været ude og observere på et barn. Personalet oplever at det er rart med øjne udefra på deres praksis, de bruger også den tværfaglige support. Medarbejderne opstiller også gerne særlige aktiviteter for børn med særlige behov, det kan være strukturerede forløb, hvor nogle børn bliver givet særlige opgaver eller blive taget ud af normal kontekst, så mønstre bliver brudt og nye forhåbentligvis kan bygges op. På legepladsen prøver personalet at følge børnenes spor og se hvad de har lyst til for eksempel deres nuværende interesse for edderkopper og snegle, det giver en god relation at man er fælles om noget, der er spændende for børnene. Observationen viste dog også at særlig legepladsen kunne være en udfordring for personalet i forhold til at danne relationer med børnene. Der var ingen fast struktur i forhold til hvilke voksne der

2 varetog specifikke opgaver derude, derfor havde de fleste en form for gårdmandsfunktion og der blev gået meget rundt og holdt øje. Ingen voksne havde en længerevarende dialog eller kontakt med børnene under legepladsobservationen, hvilket gør det svært at vurdere om barnet kan have brug for hjælp, omsorg og hvor barnet er henne i sin udvikling. Observationen viste, at der primært var kortvarig (fra få sekunder til et minut) 1:1 kontakt, men som trods den korte periode var varm og imødekommende fra den voksnes side. Ved tilsynet havde vi længere snak om muligheden for at have faste opgaver på legepladsen og på den måde opnå mere nærvær mellem børn og voksne. Sommeren på legepladsen kan blive meget lang og ukonstruktiv for alle, hvis relationerne er så sporadiske. På stuerne har personalet en funktion, de kalder hundseretten, hvor de har lov at forblive i aktivitet eller leg med børnene og i stedet hundse kolleger ud og skifte bleer eller pudse næser. Hundseretten kan måske overføres til legepladsen? For at tage børnenes perspektiv undersøger personalet, hvad der interesserer børnene, hvad der er deres sindstilstand lige nu, giver dem omsorg blandt andet ved også at bruge den viden om barnet som forældrene måske lige fortalt ved afleveringen. Barnets perspektivet bliver dermed taget ved at medarbejderne gør sig nysgerrige på, hvad der er på spil for børnene både i vuggestuen og hjemme. I den seneste tid har de haft mange små nye børn, derfor har der været prioriteret ekstra tid til tryghed og omsorg. Der er blevet kigget på relationer og behov, hvorfor kommer børnene for eksempel i konflikt med hinanden. Personalet tager udgangspunkt i børnenes interesser og bruger det som en del af relations arbejdet. Er børnene glade for biler eller tegninger bliver det brugt som en vinkel for barnet at komme ind i gruppen. Personalet fortalte om et barn, der havde været lang tid på ferie, som fik lov at lege med vand sammen med sine venner, som en del af hans tilbagevenden til vuggestuen. Dette var en bevidst handling fra personalets side, da de vidste, hvad

3 han kunne lide og dermed møde ham med. Særligt ved opstart i vuggestuen må børnene gerne vælge yndlingsvoksen for en periode, men personalet er opmærksomme på det ikke tager overhånd og bliver en hæmsko for barnet. Børnene har faste spisepladser i mindre grupper. Anbefaling Inklusion og fællesskab Kompasset skal i fællesskab have defineret nogle basale pædagogiske begreber såsom anerkendelse, selvhjulpenhed, konflikthåndtering, at tage barnets perspektiv samt få dem gjort operationelle. Alle medarbejdere skal være vidende om, hvad der menes med de enkelte begreber og hvordan de skal arbejde ud fra dem i hverdagen for eksempel ved måltidet, i garderoben, på badeværelset og i aktivitet med børnene. Derudover skal Kompasset have kigget deres praksis på legepladsen igennem, så samværet bliver mere nærværende og knap så meget gårdvagt. Indsats Behov for ny/ændret indsats Begrundelse Oplever personalet børn der er passive eller går formålsløst rundt og oplever de det som et generelt problem bliver det taget det op på stuemøder. Her undersøges det om barnet har spirende venskaber, interesser, relationer på tværs af stuerne som måske kan hjælpe barnet i dets nuværende situation. Det er muligt at indsatserne for barnet strækker sig over lange perioder, også her trækkes der på den tværfaglige support. Forældre bliver inddraget, så deres viden fra hjemmet også kommer i spil. Personalet sætter hurtigt ind inden problemet eskalerer. Er der tale om et enkeltstående tilfælde hvor et barn er passiv, handler det om at sætte leg eller aktivitet i gang for at tiltrække flere børn og på den måde få barnet i gang igen. Situationerne med passive børn vil også blive drøftet kolleger, for hvorfor går der børn passive rundt og hvad kan vi gøre anderledes i den forbindelse? Medarbejderne prøver at få sat aktiviteter i gang fra

4 morgenstunden, så alle kan komme godt i gang fra start og ikke skal gå rundt for dem selv. Sæbebobler er pt. meget populære og ansporer også til at deles og være sammen. Medarbejderne hjælper børnene med at sætte ord på hinandens følelser for eksempel til samling, hvor de synger en fast vuggestuesang med navns nævnelse og dialog om, hvem der er her og hvem der ikke er her i dag. Børnene kan ofte huske længere tid tilbage, hvem der har været på ferie eller været syge. Konflikter mellem børnene bliver løst ved at italesætte, hvad der sker når man slår hinanden og hvad man kan gøre i stedet, børnene bliver guidet og opfordret til at trøste hinanden. Konflikthåndtering bør også give anledning til refleksion hos de voksne: hvordan forholder jeg mig selv som voksen i situationen, hvad kan jeg give af nye handlemuligheder mm? Ved observationen så jeg kun få konflikter og de blev begge løst fint. Personalet forsøger at få skabt nye fortællinger om barnet, i stedet for at fastholde historien om at bestemte børn altid er i konflikt blandt andet ved at børnene kan få praktiske opgaver til gavn for mange. Ved tilsynet talte vi om vigtigheden af at få anerkendelse af begge børn med i konflikthåndtering ved at oversætte børnenes intentioner for hinanden, så de på sigt lære at se bag om adfærden. Vi havde igen i år en længere snak om brug af hegn og låger indendørs. Emnet er ikke debatteret i personalegruppen endnu, men er et levn fra tidligere ledelse og ikke som sådan et ønske fra hverken nuværende ledelse eller personalegruppe. Vi talte om, hvordan barnet mon oplever hegn/låger og hvad de voksne bruger det til. Åbne døre i hele huset kunne virke befordrende for venskaber på tværs og kunne være et spændende eksperiment at prøve som kontrast til hegn/låger. Efter sidste tilsyn har personalet talt om legemiljøer og nyt legetøj, men der er stadig store mangler rundt omkring pga. økonomi. Begge huse fremstår noget/meget rodede overalt og ikke kun af legetøj, men også alt muligt uvedkommende.

5 Noget legetøj står oppe og bliver taget ned ved særlige lejligheder for at værne om det mens andet er tilgængeligt for børnene. Personalet foreslog selv om det kunne være en ide at legetøjet kunne rokere i huset, så børnene på den måde fik oplevelsen af nyt legetøj oftere. TOPI har ikke været brugt efter hensigten tidligere, men i dette forår er de nu blevet udfyldt også med et skema om relationen til forældrene. Personalet oplevede det som værende et godt redskab, der hurtigt viste om de rummer og når alle, eller der er nogle børn og familier de selv skal opsøge mere? TOPI skal fremadrettet udfyldes to gange om året på stuerne og efterfølgende tastes. Skemaerne har tidligere været brugt som forberedelse til forældresamtalerne, men er ikke blevet udfyldt og tastet efter hensigten med metoden. Ved sidste tilsyn talte vi en del om selvhjulpenhed og oprydning efter måltider. Observationen viste at der er sket fremskridt overalt, men at der stadig skal arbejdes med dette punkt. På flere stuer øste og skænkede børnene ikke selv deres mad og drikke. De deltog ikke i hverken borddækning eller oprydning efter maden. De fleste steder var der sat små kander frem, men enten blev de ikke brugt eller kun nogle af de voksne på stuen brugte dem. Jeg havde en oplevelse af at kanderne nogle steder blev brugt på grund af min tilstedeværelse ved måltidet. Når jeg kiggede på børnene virkede de dog ikke ubekendte med selv at skænke, men heller ikke trygge og rutinerede i brug af kande. På badeværelset så jeg heller ikke meget inddragelse af børnene i forhold til at hente bleer, tage tøj af osv. Anbefaling Ratingen og anbefalingen tager udgangspunkt i blandt andet TOPI og selvhjulpenhed. Relationen og handlingerne i forhold til det enkelte barn og familie i udsat position er i og for sig fine og hensigtsmæssige, men der mangler struktur og systematik. Denne del af Kompassets arbejde ligger klart i tilpasning og jeg ser Kompasset være rigtig godt på vej i det arbejde.

6 Kompasset skal have kigget på udnyttelsen af deres fysiske rammer og drøfte hvorledes de kan indrette og bruge huset som et inkluderende læringsmiljø. Herunder gælder også brugen af hegn og låger indendørs, hvornår er det hensigtsmæssigt at sætte dem op og hvornår er det blot en afskærmning fra rod og manglende rengøring efter måltidet? Hvordan oplever børnene hegnet? Kompasset skal have taget stilling til hvordan alle arbejder pædagogisk med de daglige rutiner og gjort tilgangen operationel (se også anbefalingen under sociale relationer) Sprogindsatsen Indsats Tilpasning af indsats Begrundelse Personalet prøver at have mere opmærksomhed på om diverse udsmykning og dokumentation hænger i børnehøjde for eksempel billederne af børnene i garderoben. I det daglige taler de voksne med børnene om, hvad de oplever i vuggestuen og har børnene ikke selv et verbalt sprog fortæller personalet meget konkret til barnet, hvad der har været hændt i løbet af dagen. Der er stadig lyde og spørgsmål til børnene, som virker uhensigtsmæssige, men de er blevet markant mindre end sidste år. Vi havde en længere snak ved tilsynet om brug af lyde i vuggestuen, og alle var enige om at visse lyde kan understrege og støtte sproget for barnet for eksempel at bruge en suselyd, når barnet rutsjer, men det er ikke i orden at hilse på barnet udelukkende ved hjælp af klikke lyde med tungen (dette hørte jeg ikke i år) Medarbejderen gav et fint eksempel på betydningen af at tale med vuggestuebørn fremfor blot at skynde sig vider, hvilket kan gøre barnet meget utryg. I eksemplet svarede barnet ved hjælp af lyd/ord den voksne fremfor at reagere med gråd, da hun fortalte at hun ville hente en barnevogn. Medarbejderne oplever at børnene så småt er begyndt at fortælle om mere abstrakte emner og tider for eksempel at have set hr. Skæg

7 grille fisk. For at strække sproget bliver der stillet spørgsmål om børnenes oplevelser blandt andet til samling, hvor nye ord også bliver præsenteret for børnene. Derudover appellere de voksnes spørgsmål til børnenes egne refleksioner: er du færdig med at spise, har du lyst til at Børnene er i små grupper for eksempel ved håndvask, så de kan være i dialog med voksne om opgaven. Der arbejdes med rim og remser hver dag blandt andet remsen om Heksen Hulda, hvor børnene skal gætte dyrelyde, de kan selv lege legen og styre den på egen hånd. Personalet har lånt bøger på biblioteket, så sproget herigennem bliver udvidet, en fugl er ikke bare en fugl, men hedder også en flagspætte. Biblioteket bliver ikke brugt nær nok, men det er et stort ønske fra personalets side. Medarbejderen fortalte om, hvorledes de har haft bordteater kombineret med historiefortælling, hvor børnene bliver mere og mere involveret og til sidst selv kan fortælle historien. Det virker som en form for udvidet dialogisk læsning for de yngste. Børnene kan mange sange og synger gerne. De mindste læser ikke på egen hånd, men det foregår hver dag sammen med en voksen efter mad. På sigt skal børnene kunne sidde selv og læse inden de skal ud og skiftes. Ved tilsynet havde vi en snak om, hvorledes sprog ligger implicit i alt pædagogisk arbejde, men på trods af dette sagtens kan sættes i system. Anbefaling Ved tilsynet blev der talt om at bruge biblioteket mere bevidst og kontinuerligt, som en del af Kompassets sprogarbejde. Personalet skal have drøftet hvorledes de kan arbejde med sprogunderstøttende strategier særligt med henblik på at strække og udvidet sproget for børnene. Der skal vælges sprogansvarlige i begge huse, hvis det er muligt

8 gerne en på hver stue. Forældresamarbejde Indsats Vedligeholdelse af indsats Begrundelse Forældrene bliver set som samarbejdspartnere i hverdagen og starter allerede ved indkøringen. Medarbejderne bestræber sig på at være så ærlige og åbne om barnets trivsel og udvikling som muligt, samt spørge ind til hvad de gør /oplever derhjemme. Så vidt muligt nås alle forældre hver dag, personalet har måske ikke en god historie om alle børn hver dag, men et eller andet kan/skal der siges hver dag, så forældrene føler at deres barn er blevet set. Forældrene må altid bede om en samtale, hvis de er bekymrede eller er i tvivl om noget og omvendt. Der bliver langt mange kræfter i indkøringen, det er vigtigt at få et godt indtryk af hinanden fra start, igen betyder ærlig- og åbenhed alt, så forældrene har lyst til at bruge personalet som samarbejdspartner. Alle nye forældre får et velkomstbrev med både praktiske og pædagogiske informationer. Medarbejderne fortæller at de desværre også skal forholde sig til facebookgrupper, hvor institutionen bliver flittigt diskuteret, desværre hænger den gamle historie om Urtepotten ved og det er svært at gøre noget ved. Grundlæggende er personalets holdning den, at forældre gør det bedste de kan, nogen gange er det bedste bare ikke godt nok. I sådanne tilfælde bliver der taget fat i forældrene for en snak om, hvad deres barn oplever og hvad det gør ved dem. Forældrene bliver tilbudt et årligt forældremøde med valg af forældreråd og bestyrelse, derefter går man på stuerne og hører om stuens arbejde. Forældrenes ønske er at høre om deres barn, så nye tiltag såsom dialogspil var ikke en ubetinget succes. Derudover tilbydes forældrene en trivselssamtale nogle måneder efter opstart alt efter hvordan kontakten med familien er samt en overgangssamtale når barnet skal i børnehave. Som noget helt nyt er Kompasset

9 begyndt at udfylde en forældrematrix i forbindelse med TOPI for at vurdere personalets relation til alle forældrepar i institutionen. Forældrerepræsentanten fortæller, at hun oplever samarbejdet som fint, hun har også været i kontakt med andre forældre, der udtrykker det samme. Hun påpeger dog at kommunikationen om, hvad der er sket i dag bør være ens på alle stuer. Medarbejderne fortæller at det skal debatteres hvorledes KBH.barn bruges, så stuerne tilbyder forældrene det samme. Anbefaling På trods af vedligehold anbefales det Kompasset at drøfte forskellen på forældresamarbejde og forældrepartnerskab eventuelt i forbindelse med udarbejdelsen af den nye læreplan. Der skal fortsat udarbejdes forældrematrix i forbindelse med TOPI. Sammenhæng og overgange Indsats Vedligeholdelse af indsats Begrundelse Der er fast procedure for opstarten af børnene, velkomstbrev til forældrene og guideline til opstarten. Opstarten kan virke lidt firkantet med stramme retningslinjer, men forældrene får at vide den er med elastik i tilpasset det enkelte barn og familie. Personalet oplever det som et brugbart redskab, da alle gør det samme og man har noget at støtte sig op af. Forældrerepræsentanten fortæller ligeledes, at det var rart at vide hvad der skulle ske. Det blev tydeligt under tilsynet, at det (igen) skal formidles til forældrene at kompasset ikke længere er aldersopdelt, men børnene skal blive på den samme stue og i det samme hus hele deres vuggestuetid. I december blev der på forældrenes opfordring og planlægning afholdt julehygge/fest med meget stor tilslutning. En gang om året afholdes der plantedag, hvor forældre og barn planter en blomst eller krydderurt sammen, som der passes godt på

10 resten af sommeren. Der bliver skrevet vidensoverdragelse på alle børn til børnehave. Der indkaldes og afholdes til netværksmøder med børnehaverne, hvis det er børn der har været bekymring for. Handleplanerne på disse børn bliver udarbejdet med forældrene på netværksmøderne, så både forældre og personale kan arbejde ud fra den samme tilgang. Anbefaling Krav om refleksion og metodisk systematik i den pædagogiske praksis Indsats Tilpasning af indsats Begrundelse Kompasset har systematik på flere områder, men bærer også præg af genopbygningen efter den turbulente tid, de var igennem for år tilbage. TOPI er som nævnt blevet udfyldt korrekt for første gang i år. Personalet behandlede dem først individuelt og derefter i fællesskab. I samme omgang udfyldte personalet en forældrematrix om relationer på samme måde. Derudover er der fast metode for opstart, forældresamtaler, mødestrukturer og vidensoverdragelse på alle stuer, Fagligt forum på personalemøderne fungerer ikke længere, så de sidste 3 værdiord er ikke gennemgået. I stedet tog personalet fat på en diskussion om den daglige basisstruktur i forhold til at spise, putte, lege osv. Der arbejdes endnu ikke efter en bestemt metode for eksempel effektskema, SMTTE eller tegn på læring. Anbefaling Evaluering af den Kompasset skal have fundet en fast metode til planlægning, tiltag og evaluering. Få indarbejdet de eksisterende metoder (og den nye) så alt efterhånden ligger som rutiner og fast, kendt procedure for alle. Lad være med at sætte flere tiltag i værk førend de nuværende er implementeret.

11 pædagogiske læreplan Skal evaluering afholdes i år? Ja Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Hvad har de to års indsatser givet anledning til af forandringer i jeres praksis? Hvordan har I arbejdet med børnemiljøperspektivet? Hvad har de to års arbejde med børnemiljøperspektivet givet anledning til af forandringer i jeres praksis? Hvilke dokumentationsmetoder har i brugt? Beskriv hvilken betydning har arbejdet med den pædagogiske læreplan haft for børnenes læring og udvikling? Hvordan har I inddraget forældrebestyrelsen og forældrerådet i arbejdet med de pædagogiske læreplaner? Grundet lederskifte er læreplanen endnu ikke evalueret. Det er vigtigt

12 Opfølgning Her noteres særlige forhold, aftaler eller lignende der er indgået med institutionen/enheden. Afsluttet Afslutningstidspunkt: Afsluttet af: at personalet er med til evalueringen og der er derfor givet dispensation så jeg modtager evalueringen til denne rapport senere. Det er aftalt at jeg modtager en skriftlig besvarelse på ovenstående spørgsmål start august, så svarene er klar inden kvalitets- og supportsamtalen. Ja Heidi Karina Stephensen