NOTAT. 19. maj Forslag til forenkling/ effektivisering af beskæftigelsesindsatsen

Transkript

1 NOTAT Forslag til forenkling/ effektivisering af beskæftigelsesindsatsen 19. maj 2017 På foranledning af brev fra beskæftigelsesministeren er nærværende notat udarbejdet indeholdende konkrete forslag til ændringer i lovgivningen på beskæftigelsesområdet. Ændringerne forventes at kunne have effekt, enten i form af forenkling eller effektivisering, og de skal sikre mere og bedre tid til borgeren, mod en forventning om bedre effekt af beskæftigelsesindsatsen generelt. De enkelte punkter er fremkommet via input fra medarbejderne i Glostrup Jobcenter, og er opdelt efter lovgivning og målgruppe, afsluttende med et afsnit om mere generelle betingelser på området. Som bekendt er styringen af beskæftigelsesområdet i jobcentrene meget kompleks. Der har været megen snak om afbureaukratisering tidligere, for at øge tiden der kan anvendes på borgerne og generelt sikre effektiviseringer på driften af beskæftigelsesområdet. Helt overordnet bør der politisk tages stilling til, om man reelt ønsker en afbureaukratisering, som givet vil medføre større kommunal selvbestemmelse og øge prioriteringsmulighederne i beskæftigelsesindsatsen. Dette må være godt i tråd med refusionsreformen, som har medført øget kommunal medfinansiering af beskæftigelsesindsatsen, og dermed øget konsekvens for den kommunale økonomi hvis det enkelte jobcenter ikke lykkes med indsatsen i passende grad. Sæt fagligheden fri De mange og meget detaljerede regler på beskæftigelsesområdet gør, at der bruges meget tid på administration i jobcentrene generelt. Derudover har de mange regler også en betydning for, hvilke typer af medarbejdere der rekrutteres til stillingerne i jobcentrene, ligesom det har en stor betydning for, hvilke kompetencer der er fokus på og udvikles mv. Beskæftigelsesfaglighed i nuværende og traditionel forstand er således meget juridisk. En god sagsbehandler har styr på lovgivningen, er struktureret og velformuleret i skrift, og har en høj grad af ansvarlighed i forhold til at skrive de rigtige ting, de rigtige steder på de rigtige tidspunkter. For hvis ikke kan vi i jobcentret ikke dokumentere, at vi har gjort det rigtige, når revisionen kommer forbi, når en afgørelse ankes eller Styrelsens rejsehold laver temaundersøgelser mv. Eller for at sige det på en anden måde: de mange regler gør, at vi ikke udvikler kompetencer som viden om arbejdsmarkedet, evne til at motivere og udvikle den enkelte borger mv. i samme grad, som vi kunne, hvis administrationen af området var mere simpel. 1 af 6

2 Eksempler: Afskaf minimumskravet til antal af samtaler mellem borger og jobcenter. I stedet foreslås det, at der stilles krav om en første samtale inden for en given periode i opstarten af en ledighedsperiode/ målgruppeskift, og at det derefter ved hvert møde mellem borger og jobcenter vurderes sammen med borgeren hvornår og hvorfor der er behov for en samtale igen. Vurderingen af behovet skal hænge sammen med den individuelle plan, der udarbejdes ved første samtale, hvori aftaler om handlinger, indsatser mv. ekspliciteres sammen med vurdering af behov for samtale. Borgerens holdning bør tydeligt fremgå. Afskaf krav om A-kasse deltagelse ved første samtale. Tidsperspektivet for både jobcentrets første samtale og A-kassens CV samtale er så kort, at det ofte ikke kan lade sig gøre inden for deadline. Derudover er der en del sager, hvor det ikke giver mening. Erstat proceskravet med et fagligt krav om, at jobcenter og A-kasser samtænker og koordinerer indsatsen, og at der skal tages stilling til behovet for en fælles samtale. Læg evt. et krav om en fællessamtale efter 6 måneders ledighed el.lign. Der skal i langt højere grad være plads til jobcentermedarbejderens og borgeren vurdering af, hvilken indsats der må forventes at give resultat, enten i form af job/uddannelse eller i form af progression og udvikling mod arbejdsmarkedet. F.eks.: Aktive indsatser (afskaf alle særregler om hvem og hvornår der kan deltages i virksomhedspraktik og løntilskud erstat det med en rimelighedsvurdering, der tager højde for misbrug af mulighederne, samt en begrundelse i en konkret plan der forventes at medføre job eller progression). For eksempel vil dette give mulighed for hurtigt at igangsætte løntilskudsjob for ny-ledige hvis det f.eks. vurderes, at de er i fare for langtidsledighed. Læse- skrive- og regnetest skal være en mulighed der skal tages stilling til, i stedet for noget der skal gøres for nogen, mens andre ikke har muligheden. Afskaf krav om jobsøgning, og lad det være op til en individuel vurdering. Som udgangspunkt skal alle søge jobs, men der bør være mulighed for, at jobcentret kan træffe afgørelse om fritagelse, da det i nogle tilfælde er unødvendigt og i øvrigt er en belastning for de virksomheder, der modtager ansøgninger, der ikke giver mening. 2 af 6

3 Simplere regler og bedre sammenhæng Som tidligere nævnt har de mange komplicerede regler en stor betydning for, hvordan vi ude i jobcentrene kan planlægge og prioritere indsatserne. Simplere regler og bedre sammenhæng mellem lovområder vil lette vores muligheder for at tilbyde borgeren en meningsfuld og sammenhængende indsats. Først og fremmest støtter vi KL s forslag om, at antallet af målgrupper med dertilhørende særlige rettigheder, pligter og muligheder skal reduceres betragteligt. Det opleves unødigt bureaukratisk, at der skal være 14 forskellige målgrupper i LAB loven, og at tilbudsmulighederne er vidt forskellige, alt afhængigt af hvilken målgruppe borgeren er placeret i. Eksempler: Det er uheldigt, at der kun kan gives tilbud jf. kapitel LAB kap. 10 i op til 6 uger for personer omfattet af LAB 2.10 (selvforsørgende), da det hindrer en reel mulighed for at afprøve udviklingsmulighederne af en borgers arbejdsevne. Bedre sammenhæng mellem Lov om en Aktiv Beskæftigelsesindsats og Serviceloven. Der bør systematisk arbejdes på at skabe bedre sammenhæng mellem de sociale indsatser i serviceloven og de beskæftigelsesrettede indsatser og krav. Det skal ses i forhold til borgere med problemer ud over ledighed, både unge og ældre. Der er indført begreber som koordinerende sagsbehandling mv., men det er lidt at betragte som symptombehandling på en masse kompleks lovgivning, der i mange tilfælde ikke spiller sammen, og i øvrigt ofte modarbejder hinanden og de ellers gode intentioner. En sammenhæng inden for f.eks. målgrupper, tidsfrister, begreber og vurderinger vil medføre langt bedre mulighed for at samtænke og koordinere indsatser på tværs af lovområder og fagligheder. Generelt bør voksenlærlingeordningen forenkles betydeligt, f.eks. i forhold til satser, perioder og dokumentationskrav mv. Da de komplicerede regler, udover at medvirke til unødigt bureaukrati i jobcentret, også i flere tilfælde afskrækker virksomheder fra at benytte sig af ordningen. I forlængelse af ovenstående kan reglerne om jobrotation nævnes. De er blevet så komplicerede, at de er vanskelige for en arbejdsgiver at forstå endsige vanskelige at formidle. Der bør indføres mulighed for, at borgeren kan melde sig som i midlertidigt arbejde via jobnet, med en start- og slutdato. Det vil medføre langt færre forgæves indkaldelser og partshøringer i forhold til manglende medvirken mv. Der bør indføres en elevordning for enlige forsørgere. Inden for rammerne af SU lovgivningen har enlige forsørgere mulighed for forhøjet SU. Denne 3 af 6

4 rettighed er ikke gældende for elevløn, hvilket medfører udfordringer. Der bør indføres mulighed for at medtage SU klip for enlige forsørgere, mens man modtager elevløn for at udligne indkomstforskellen mellem SU takst for enlige og elevløn. Mindre administrative krav til afgørelser Generelt er der et kæmpe krav til dokumentation af forskellig karakter, når der skal træffes en afgørelse. Umiddelbart kan kravene henføres til to primære baggrunde, 1. ønske om at sikre og styrke borgerens retssikkerhed, og 2. på alle måder at sikre, at der ikke er andre muligheder, når en borger skal bevilges en varig forsørgelse, som f.eks. fleksjob og førtidspension. Ud over dokumentationskravene er der også en mængde proceskrav, som f.eks. forelæggelse for kommunens rehabiliteringsteam, inden en afgørelse kan træffes. I nogle tilfælde en proces der medfører en kvalificering af såvel beslutning som plan, i andre en ren hæmsko i processen mod at yde borgeren en god service, lægge en plan og træffe en beslutning. Eksempler: I stedet for at lovgiver beslutter hvilke konkrete sager, der skal forelægges rehabiliteringsteamet, bør lovgiver opsætte nogle rammer og kriterier for hvilke typer af sager, der skal forelægges, med hvilket kvalificerende sigte. F.eks. giver det ikke mening, at alle sygedagpengesager, hvor borgeren skal overgå til jobafklaringsforløb, skal forelægges rehabiliteringsteamet, ligesom det ikke giver mening i forhold til f.eks. borgere, der er på vej til efterløn, folkepension el.lign. I stedet for på forhånd at stille krav om hvilke sager der skal forelægges, bør der stilles krav i bestemte typer af sager om, at det skal vurderes og begrundes, om der er behov for en forelæggelse, ligesom det bør vurderes, hvad en forelægges kan forventes at kvalificere. Kravene til dokumentation for afgørelser bør sammentænkes med rehabiliteringsplanen, således at rehabiliteringsplanen ud over at danne grundlag for drøftelser og indstilling fra rehabiliteringsteamet, også kan danne grundlag for den beslutning, der skal træffes efterfølgende. For eksempel i forhold til redegørelse forud for bevilling af fleksjob jf. LAB 70a. I forhold til ansættelse i skånejob bør de administrative krav ligestilles med kravene til ansættelse i fleksjob. På nuværende tidspunkt er der rigtig mange blanketter, der skal udfyldes i forbindelse med ansættelse i skånejob. LAB 31c bør slettes. Det er en tung og bureaukratisk regel, at der skal foreligge aftale om mentor med navngiven mentor, underskrevet af 4 af 6

5 parterne mv. allerede inden tilbuddet påbegyndes. Alle de relevante oplysninger fremgår/ kan sagtens fremgå af Min Plan. Beskæftigelseskravet i sygedagpengelovgivningen, forud for oprettelse af 56 aftale om sygedagpengerefusion fra første sygedag spænder ben for bestræbelserne mod at få flere svage ledige i job/ deltidsjob. Mange af disse personer har forhøjet risiko for sygefravær, og flere arbejdsgivere efterspørger mulighed for at indgå 56 aftale forud for ansættelse. Det vil øge chancerne for at få flere svage ledige i job/ deltidsjob, hvis der kan oprettes 56 aftale på trods af manglende opfyldelse af beskæftigelseskravet i sygedagpengeloven. Flyt revalideringsbestemmelserne til LAB loven. På trods af, at revalidering benyttes i mindre omfang end tidligere er det fortsat et rigtigt godt værktøj til at hjælpe svage ledige i varig beskæftigelse via uddannelse og/eller opkvalificering. Reglerne bør forenkles og flyttes til LAB loven. Økonomien på beskæftigelsesområdet Som følge af diverse reformer på beskæftigelsesområdet, samt ikke mindst den øgede kommunale finansiering og den generelle nedprioritering af aktive indsatser, er sagsbehandlingen, altså mødet mellem borger og sagsbehandler/jobkonsulent i jobcentret, i øget grad det møde, der skal skabe resultat i form af job. Det er en udfordring i forhold til de kommunale muligheder for lokalt at prioritere indsatsen, at sagsbehandlere og virksomhedskonsulenter skal konteres på hoved konto 6, altså inden for servicerammen. Medarbejdere konteret på konto 6 anses som administrative medarbejdere, hvilket ydermere giver den udfordring, at når kommuner sammenligner omkostninger til administration, opgør servicerammen mv. så medregnes medarbejderne i jobcentret. Det anbefales, at alle medarbejdere i jobcentret kan konteres på konto 5, aktive jobrettede indsatser. Dette vil give langt større manøvremulighed i de enkelte kommuner for at prioritere beskæftigelsesindsatsen, ligesom sagsbehandlere/jobkonsulenter ikke pr. definition vil blive betragtet som administrative medarbejdere. Det vil således derudover bidrage til at nedbryde skellet mellem administration/myndighed og indsats. Yderligere anbefales det at ensarte mulighederne for hjemtagelse af driftsrefusion til diverse aktive tilbud, herunder også uddannelses- og kursusaktiviteter. Det er uhyre komplekst at navigere i de forskellige refusionsordninger på de forskellige aktive tilbud, og der bruges mange mandetimer på diverse beregninger af refusioner, refusionslofter mv. En afbureaukratisering her vil sikre større mulighed for at bruge ressourcerne på den borgerrettede indsats. 5 af 6

6 Generelt kan vi fra Glostrup Jobcenter tilslutte os anbefalingerne i KL s udspil. Vi vil dog opfordre til, at en eventuelt succesfuld afbureaukratisering ikke medfører besparelser i kommunerne på baggrund af reducering af tilskud via DUT forhandlingerne. Afbureaukratiseringsinitiativet er igangsat med fokus på at sikre mere og bedre tid til borgeren. Hvis afbureaukratiseringen udhules af færre varme administrationshænder vil det ikke medføre bedre indsatser og resultater, men i bedste fald blot sikre status quo. På vegne af Glostrup Jobcenter. Nicolaj Drøschler Jobcenterchef 6 af 6