Bestyrelsesmøde nr. 45, 24. marts 2010 Pkt. 4 Bilag 1. Københavns Universitets bestyrelse

Transkript

1 K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Bestyrelsesmøde nr. 45, 24. marts 2010 Pkt. 4 Bilag 1. Københavns Universitets bestyrelse S A G S N O T A T 10. MARTS 2010 Vedr.: Pkt. 4 Bilag 1 Evaluering af studienævnsstrukturen status for fakulteternes opfølgning Sagsbehandler: Uddannelsesservice KØBENHAVNS UNIVERSITET REKTORSEKRETARIATET Baggrund Bestyrelsen besluttede i efteråret 2006 at udforme 5 grundprincipper for strukturen i studienævnene. Samtidig hermed blev det besluttet at foretage en evaluering af studienævnsstrukturen efter 2 år. Evalueringen blev gennemført i slutningen af 2008, og resultatet blev fremlagt til behandling i bestyrelsen 30. marts Bestyrelsen besluttede, at der ikke var behov for at ændre de 5 grundprincipper, men at der skulle arbejdes videre i de relevante organer og fora, og at bestyrelsen om et år (i begyndelsen 2010) skulle informeres om status for arbejdet med opfølgningen på de opmærksomhedspunkter evalueringen pegede på. Bestyrelsen så to udfordringer mht. studienævnsstrukturen på KU: 1) arbejdsdelingen og samarbejde mellem ledelsessøjlen og studienævnssøjlen udgør en betydelig udfordring, som en række steder kræver en fokuseret indsats for at få forbedret og udviklet samarbejdet mellem de to søjler 2) studienævn, der spænder over flere uddannelser har en udfordring i forhold til at sikre den faglige tilknytning og forankring og dermed den faglige udvikling samt kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af uddannelserne. Bestyrelsen noterede sig desuden, at det ikke fremgår, hvordan studienævn, der er koncentreret i fagområder, udvikler fagligheden og arbejder med kva- NØRREGADE KØBENHAVN K DIR MOB cakr@adm.ku.dk REF: CAKR

2 liteten i samspil med øvrige uddannelser. Endvidere bemærkede bestyrelsen, at det kan blive relevant at stille krav om repræsentation i studienævnene af både VIP er og studerende fra givne fagområder. Ledelsesteamet (LT) besluttede, at fakulteterne hver især skulle behandle deres evalueringsrapporter og rapportere, hvordan det videre arbejder med opmærksomhedspunkterne forløber. Studienævn, studieledelse og fakultetsledelse skulle inddrages i arbejdet, og der skulle udarbejdes en rapport. SIDE 2 AF 10 Fakulteternes opfølgning på evalueringsrapportens opmærksomhedspunkter Samtlige fakulteter har rapporteret om deres opfølgning på evalueringsrapporten og bestyrelsens to overordnede opmærksomhedspunkter. Desuden har Det Samfundsvidenskabelige Fakultet og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet forholdt sig til bestyrelsens subsidiære opmærksomhedspunkt vedrørende udvikling af faglighed og kvalitet i samspil med øvrige uddannelser i studienævn, som er koncentreret i fagområder. Fra alle fakulteter rapporteres, at evalueringsrapporten har været drøftet i studienævn, studieledelse og fakultetsledelse med henblik på at identificere de konkrete udfordringer i forhold til bestyrelsens to overordnede opmærksomhedspunkter. Det kan konstateres, at overgangen til større studienævn nogle steder har været en stor forandring, men at det har været en konstruktiv proces med gode reaktioner. Det Naturvidenskabelige Fakultet, som har gennemgået den største forandring, har gennemført en meget omfattende proces som omfatter en kortlægning af fakultetets konkrete udfordringer, en beskrivelse af processen samt en beskrivelse af konsekvenserne af arbejdet indtil nu og på sigt, herunder et initiativ om stærkere forankring omkring studielederen. Fakulteternes tilbagemeldinger er opsummeret i det følgende. Gennemgangen er struktureret efter bestyrelsens opmærksomhedspunkter, som samtlige rapporter forholder sig til.

3 Arbejdsdeling og samarbejde mellem ledelsessøjlen og studienævnssøjlen indsats for at få forbedret og udviklet samarbejdet SIDE 3 AF 10 Det Biovidenskabelige Fakultet (LIFE): LIFE vil fortsat have fokus på og løbende arbejde videre med følgende punkter: - at fortsætte det gode samarbejde og den gode tone mellem ledelsen og studienævn; - at stramme op på inddragelse af studienævn i forbindelse med internationale initiativer; - at se på mængden af processerne og deres indbyrdes korrespondance; - at nedsætte underudvalg for at lette arbejdsmængden i studienævnene. I forbindelse med studienævnenes drøftelse af resultaterne af evalueringen af studienævnsstrukturen på KU, var der bred enig om at fortsætte det gode samarbejde og den gode tone mellem ledelse og studienævn. Evalueringsrapporten pegede på en vis utilfredshed med, at studienævnene generelt ikke har megen substantiel indflydelse, og at endelige beslutninger ofte tages af dekanatet og ikke af studienævnet, som ellers repræsenterer den faglige indsigt. For at styrke dialogen mellem studienævn og ledelsesstrengen vil studienævnene fremover sørge for at invitere institutledere til seminarer og dialogmøder, og sørge for at ledelsesstrengen inddrages, når der nedsættes arbejdsgrupper. Studienævnene finder det vigtig at blive inddraget på et tidligere tidspunkt, når der træffes ledelsesmæssige beslutninger om uddannelsessamarbejde med udenlandske universiteter, således at nye uddannelsesinitiativer kan passes ind i det samlede uddannelsesudbud. Der vil derfor blive strammet op på inddragelse af studienævn i forbindelse med internationale initiativer. Det Farmaceutiske Fakultet (FARMA): FARMA har etableret flere tiltag for at sikre en god tværgående kommunikation mellem såvel de to masterstudienævn (som fakultetet indtil videre har valgt at opretholde) og bachelor/kandidatstudienævnet: - Fakultetsledelsen (FL) afholder en gang hver måned et udvidet Fakultetsledelsesmøde, hvor alle studieledere (hermed også de 3 studienævnsformænd) deltager, med en dagsorden fokuseret på uddannelsesmæssige spørgsmål. - Forum for Studieledere (FFS) er oprettet og består af prodekanen (formand) og de 5 studieledere. FFS mødes 2-3 gange om året.

4 - Fakultetet har redefineret Didaktisk Enhed (DE), bestående af fakultetets didaktiker (formand), prodekanen, studienævnsformanden for bachelor/kandidatstudienævnet, leder af masterområdet, formændene for FARMAs undervisningsudvalg på de tre institutter og to studerende. DE mødes 4-5 gange om året. SIDE 4 AF 10 Det Humanistiske Fakultet: Med henblik på at forbedre samarbejdet mellem studienævn og fakultetsledelsen har dekanatet siden evalueringen udvidet sin service overfor studienævnene. Således har dekanatet ansat en specialkonsulent til at servicere uddannelserne i forbindelse med KU s etablering af Indre marked for uddannelser. Studieadministrationen har endvidere etableret en særlig service overfor de uddannelser, der skal akkrediteres gennem ACE Denmark. Dekanatet har desuden vedtaget at have studenterrepræsentanter i alle følgegrupper, der nedsættes inden for uddannelsesområdet. Således skal der sidde 2 studenterrepræsentanter i fakultetets følgegruppe til den nyetablerede Læringsenhed. Det Juridiske Fakultet: I forbindelse med et igangværende studiereformarbejde vil Studienævnet drøfte, hvorledes man kan sikre, at studienævnet får bedre forudsætninger for at gå i en mere direkte faglig dialog med fagledere og kursusansvarlige om undervisningens tilrettelæggelse, pensum, eksamensform m.v. Studienævnsmedlemmerne lægger generelt et stort stykke arbejde i studienævnene, og der er et mere generelt behov for at optimere den administrative support for sikre bedre arbejdsmuligheder for Studienævnet. Fakultetet har besluttet at prioritere den administrative betjening af Studienævnet og dets underudvalg, så studienævnsmedlemmerne kan få bedre mulighed for at udøve deres funktion. Evalueringsrapporten pegede også på, at der er nogen usikkerhed om antallet af underudvalg og af disses rolle. Fakultetet har besluttet at man i forbindelse med studiereformen også vil overveje den nuværende udvalgsstruktur med henblik på at optimere studienævnenes funktionsduelighed. Det Naturvidenskabelige Fakultet (SCIENCE): SCIENCE har indledt en struktureret opfølgningsproces inddelt i tre faser: Fase 1: Orientering og identifikation af problemfelter (15. april juli 2009) Fase 2: Analyse af problemfelter, identifikation af løsninger og redegørelse til rektor (15. september 16. november 2009)

5 Fase 3: Implementering af løsninger (16. november 1. februar 2010) SIDE 5 AF 10 En arbejdsgruppe med repræsentanter fra dekanat, NATråd og bachelor- og kandidatstudienævnet blev nedsat medio september med det overordnede formål at udarbejde en fælles analyse og opfølgningsplan vedr. studienævnsstrukturen ved SCIENCE og forvaltningen af denne. Konkret har arbejdet ledt frem til den detaljerede afrapportering vedrørende opfølgningen på evalueringsrapporten. På en lang række punkter er der allerede foretaget konkret opfølgning, i flere tilfælde på arbejdsgruppens foranledning. Andre initiativer iværksættes snarest efter de nye studienævn tiltræder i februar Følgende punkter kan nævnes: - Dialog mellem studienævn/studieledere og dekanat, herunder fastlæggelse af procedure for dialog mellem dekanat og studienævn og mellem studienævn og studieledere, regelmæssige møder mellem dekanat og samlede studienævn, model for tidlig inddragelse af studienævn i uddannelsesstrategiske projekter og handleplan for uddannelser. - Analyse og afklaring af kompetencefordeling mellem studienævn, studieledere og dekanat på en række væsentlige områder hvor hhv. dekanatet, studienævnene og studielederne er tillagt beslutningskompetence. - Studieadministrativ understøttelse, hvor ledelsen i samarbejde med studienævnene skal fokusere på forbedring af kvaliteten af de understøttende funktioner på en række områder som fx merit- og dispensationsansøgninger, studieordningsarbejde, kommunikation til studienævnene, planlægning og koordinering, fastlæggelse af overordnede principper og politikker, forberedende undersøgelser og analyser. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet: På Det Samfundsvidenskabelige Fakultet er der korrespondance mellem studienævn og institutter/fag, og studielederen indgår i ledelsesgruppen på instituttet, så der er grundlag for et godt naturligt samarbejde mellem studiesøjlen og ledelsessøjlen. Der arbejdes løbende med koordination og erfaringsudveksling mellem studienævn og studieledere. Koordinationen sker blandt andet på regelmæssige studieledermøder, ligesom der jævnligt holdes udvidede ledermøder, hvor hele fakultetets ledelsesteam mødes med studieledere/studienævnsformænd. Prodekan for uddannelse tiltrådte pr. 1. august 2009 i en nyoprettet stilling og indgår i fakultetets direktion. Ansættelsen af en prodekan for uddannelse

6 er udtryk for en opprioritering af fakultetets indsats på uddannelsesområdet, og det er en central opgave for prodekanen at holde tæt og løbende kontakt til fagene, således at kommunikationen mellem fag og fakultet optimeres, og studieledere og studienævn informeres og inddrages så tidligt som muligt ved nye initiativer og beslutninger. SIDE 6 AF 10 Prodekanen deltager i studienævnsmøder, når der er behov for det, og er ankerpunkt for tværgående initiativer på uddannelsesområdet. Den administrative support til studienævn og studieledelsen er sammen med hovedparten af studieadministrationen forankret på de enkelte institutter. Her arbejdes løbende med at sikre den bedst mulige støtte til studienævn og studieledelse. Studielederne har taget initiativ til at organisere møder mellem de studieadministrative medarbejdere på de enkelte fag med henblik på videns- og erfaringsudveksling. Når STADS er implementeret, vil fakultetet i samarbejde med studielederne overveje, om der er behov for mere systematiske udtræk af ledelsesinformation om eksempelvis frafald og gennemførelse til studienævnene, og hvordan dette bedst organiseres. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet: Det er fakultetets vision, at en senere studienævnsevaluering vil dokumentere, at såvel studienævn som ledelse opfatter arbejdet med at udvikle og administrere uddannelse samt arbejdet med at organisere og afholde undervisning i langt højere grad er blevet et fælles projekt, og at begge parter gensidigt anerkender at uddannelsesøkonomi, faglighed og pædagogik er uløseligt forbundet og ikke hverandres modsætninger. Fakultetet har med udgangspunkt i visionen iværksat en række initiativer, der alle har som mål at knytte uddannelses- og ledelsessøjlerne tættere sammen, herunder følgende: Etablering af et studieservicecenter inkl. et klinisk fællessekretariat Udvikling af kursusbudget som redskab til kortlægning af uddannelsesøkonomien Aftale om kompetencefordeling i dispensationssager Fælles studieledermøder Fælles møder mellem institutledere og studieledere Tilbud om studielederkursus

7 Det Teologiske Fakultet: Studienævnene på Det Teologiske Fakultet finder, at der især skal lægges vægt på følgende tre temaer i forbindelse med udmøntning af evalueringen, og dekan og studieleder tilslutter sig denne prioritering: - inddragelse af kandidatstuderende i studienævnsarbejdet (Studienævnet for Teologi) hhv. opbygning af kontinuitet i rene kandidatstudienævn (Studienævnet for Afrikastudier); - inddragelse af studerende under deltidsuddannelse i studienævnsarbejdet, særligt masterstuderende (jf. bestemmelserne om fleksibel masteruddannelse); - inddragelse af de studerende på kandidatuddannelsen The Religious Roots of Europe, en nordisk fællesuddannelse, i studienævnsarbejdet (Studienævnet for Teologi). SIDE 7 AF 10 Fakultetet peger på et særligt problem med dels at få valgt og dels at sikre kontinuiteten i studienævnene, hvad angår studentermedlemmer på uddannelser, der er korte og opsplittede som Afrikastudiet. Ligeledes er det en udfordring at inddrage masterstuderende (deltidsstuderende) i studienævnsarbejdet. Hvad angår studienævnsarbejdet i relation til kandidatuddannelsen The Religious Roots of Europe søger fakultetet måder at sikre inddragelse af såvel studerende som undervisere i arbejdet i Studienævnet for Teologi. Et redskab kan være, at lade den faglige akademiske vejledning af de studerende omfatte studienævnsrelevante spørgsmål, samt at det medlem af studienævnet, der har størst faglig indsigt i uddannelsens fagområde, påtager sig et særligt ansvar med at overvåge uddannelsen, herunder at holde kontakt den fællesnordiske planlægningsgruppe. Studienævn, der spænder over flere uddannelser sikring af den faglige tilknytning og forankring og dermed den faglige udvikling samt kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af uddannelserne Det Biovidenskabelige Fakultet (LIFE): LIFE har gode erfaringer med studienævn, der spænder over flere uddannelser. Strukturen sikrer en god koordination på tværs af uddannelserne. Fx kan samme kursus indgå i flere uddannelser. Studielederne og studienævnene har tæt kontakt. Studielederne deltager i studienævnsmøder, hvor det er relevant. Studielederne orienterer regelmæssigt om uddannelsernes status og udvikling. Studielederne afgiver indstilling til studienævnet ved ændring af studieordninger.

8 For at sikre faglighed og for at lette arbejdsbyrden i studienævnet nedsættes underudvalg i forbindelse med større projekter eller udviklingsarbejder. Studienævnenes drøftelse af evalueringsrapporten mundede ud i et ønske om, at der fra ledelsens side er fokus på ikke at igangsætte for mange processer samtidig og på at sikre sammenhæng mellem de igangværende processer. SIDE 8 AF 10 Det Humanistiske Fakultet: Styrke Fagligheden Dekanatet vil, som et pilotprojekt, bede studienævnene om at organisere sig med underliggende faglige undervisningsudvalg med VIP og studenterrepræsentation, hvor uddannelsernes undervisningsmæssige forhold er i fokus. De faglige undervisningsudvalg skal have til opgave at diskutere og planlægge undervisning, initiere forslag til at justere og udvikle fagets uddannelser, samt evaluere og kvalitetsudvikle undervisningen. Antallet af medlemmer drøftes med det enkelte studienævn og fagene. Det er målet at pilotforsøget skal evalueres primo 2011, hvorefter fakultetets forskellige interessenter og ledelse vil tage stilling til om fakultetet skal indføre undervisningsudvalg. Dette vil i givet fald ske medio Styrke studenterrepræsentanternes motivation og engagement Det er dekanatets vurdering, at pilotprojektet vil skabe motivation og engagement blandt de studerende. Dekanatet vil som nævnt foretage en evaluering medio 2011 af de faglige undervisningsudvalg herunder samspillet med studienævnene. Opprioritering af de små uddannelser Dekanatet finder at pilotprojektet med faglige undervisningsudvalg også vil udgøre en forbedring for de små uddannelser. Dekanatet vil medio 2010 særskilt undersøge forholdene på de små uddannelser. Det Naturvidenskabelige Fakultet (SCIENCE): Rekruttering af studenter- og VIP-repræsentanter til studienævn Arbejdsgruppen, der blev nedsat med det overordnede formål at udarbejde en fælles analyse og opfølgningsplan vedr. studienævnsstrukturen ved SCI- ENCE, tog initiativ til en række aktiviteter for at stimulere rekrutteringen af studenter- og VIP-repræsentanter til studienævnsvalgene i december Fælles opfordring fra institutledelser, dekanat og studienævn til at kandidere til studienævnsvalg på VIP-siden - Fælles opfordring fra NATråd, dekanat og studienævn til at kandidere til studienævnsvalg på studentersiden

9 - Fælles opstillingsmøde for VIP-repræsentanter arrangeret af dekanat og studienævn i fællesskab SIDE 9 AF 10 Vedrørende rekruttering af VIP-repræsentanter til studienævnene blev der i samarbejde mellem studienævn, institutledere og dekanat udarbejdet en revideret model for belastningsnormer for studienævnsmedlemmer, der adresserer problemstillingen vedr. incitamenter til engagement i studienævnsarbejdet. Vedrørende rekruttering af studenter-repræsentanter til studienævnene er det planen at NATrådet, dekanater og studienævn i løbet af 2010 udarbejder en handlingsplan, som implementeres fra studieåret 2010/2011. Sikring af den faglige tilknytning og forankring Der etableres et fagligt forum omkring studielederen. Ordningen implementeres med udpegning/genudpegning af studieledere i april 2010 og indbefatter at studielederen efter faste retningslinjer etablerer et fagligt forum omkring sig bestående af studerende fra uddannelsen, herunder fra relevante fagråd, og VIP er med tilknytning til uddannelsen. Hensigten er, at der foregår en kontinuert faglig sparring/rådgivning om uddannelsens udvikling, studieordninger, principielle merit- og dispensationssager som bidrager til at sikre videndeling i uddannelsens fagmiljøer, herunder blandt de studerende. Studienævn, der er koncentreret i fagområder udvikling af faglighed og kvalitetsarbejde i samspil med øvrige uddannelser Det Samfundsvidenskabelige Fakultet: Modellen med et fag pr. studienævn sikrer en høj grad af faglighed i studienævnene. Alle, både lærermedlemmer og studentermedlemmer, har et godt kendskab til de forskellige fag og fagområder på uddannelsen og dermed mulighed for at træffe kvalificerede beslutninger. Tværgående initiativer for blandt andet internationale studerende Fælles beskrivelse af kursusudbud ( den internationale blomst ) Fakultetet og de internationale koordinatorer på de enkelte fag er i gang med at udvikle en samlet beskrivelse af det samlede udbud af engelsksprogede kurser. Samtidigt udvikles introducerende kurser rettet specielt mod udvekslings- og gæstestuderende. Dette skal gøre det lettere for disse studerende at orientere sig i og udnytte mulighederne på fakultetet. Samtidig vil overblik-

10 ket være nyttigt også for de af vores egne studerende, der ønsker at følge fag ved andre institutter. SIDE 10 AF 10 Samarbejde om sommerskolekurser Flere af fakultetets uddannelser har positive erfaringer med kurser i sommerperioden. Sådanne kurser udbydes til gæste-studerende og som efter- /videreuddannelse, men er også interessante for ordinære studerende, der fx har omfattende erhvervsarbejde i semesterperioderne eller er kommet bagud i forhold til studieplanen. For bedre at kunne udnytte disse muligheder har fakultetet taget initiativ til en samlet indsats på dette område. Der er nedsat en arbejdsgruppe, som med udgangspunkt i de hidtidige erfaringer skal undersøge mulighederne for fælles annoncering og markedsføring, samarbejde om logistiske og praktiske forhold og eventuel faglig koordination. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet: Fakultetets masterstudienævn og dekanatet arbejder p.t. på etablering af ét fælles masterstudienævn som skal dække følgende uddannelser: Master of Public Health, Master of International Health, Master of Disaster Management samt Master i HIV. Blandt uddannelserne er der enighed om, at det er fagligt meningsfuldt at operere med et fælles studienævn i lyset af det betydelige overlap der er mellem især valgfri elementer i uddannelserne. Vedrørende bachelor- og kandidatuddannelsen i Molekylær Biomedicin, der er forankret på Det Naturvidenskabelige Fakultet og som Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet bidrager til, ønsker SUND at etablere et mere formaliseret forum for samarbejdet mellem de to fakulteter, hvor man kan mødes på ledelsesniveau og drøfte sager som fx ændring af studieordninger, ressourcer og fremadrettet strategi.