Indstilling. Århus Kommune. Etablering af det enstrengede kommunale beskæftigelsessystem. 1. Resume

Transkript

1 Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse Den 22. februar 2010 Etablering af det enstrengede kommunale beskæftigelsessystem Århus Kommune Social- og Beskæftigelsesforvaltningen 1. Resume Den 1. august 2009 overtog kommunerne hele ansvaret for beskæftigelsesindsatsen. Således har Århus Kommune nu ansvaret for både de ikke-forsikrede og de forsikrede ledige i et jobcenter med entydig kommunal ledelse. Hensigten med etableringen af det enstrengede kommunale beskæftigelsessystem er at gøre det lettere for jobcentrene at planlægge og udføre en sammenhængende og målrettet beskæftigelsesindsats over for alle borgere og virksomheder. Samspillet mellem beskæftigelsesindsatsen og lokale forhold, herunder kendskabet til virksomhedsstrukturen og borgerne i den enkelte kommune, bliver derfor mere fremtrædende. Jægergården 8000 Århus C M1/2009/ Sagsnummer M1/2009/01585 Sagsbehandler Peter Risvig Telefon Direkte telefon Telefax E-post beskaeftigelse@aarhus.dk E-post direkte risvig@aarhus.dk Århus Kommune skal fra 1. januar 2010 medfinansiere udgifterne til arbejdsløshedsdagpenge, løntilskudsordninger og aktiveringsudgifter for de forsikrede ledige. Til dette formål fik Århus Kommune via regeringsaftalen et beskæftigelsestilskud, som indgår i Budget Denne indstilling udmønter midlerne til Beskæftigelsesforvaltningen og beskriver den interne finansieringsmodel, som foreløbigt lægges til grund for budgetmæssig regulering af området. Kommunernes udgifter til dagpenge og aktivering af forsikrede ledige finansieres via en finansieringsordning som for Århus Kommune indeholder to elementer af betydning, hhv. refusion og en særlig tilskudsordning. Kommunens administrative udgifter til den nye opgave finansieres efter DUT princippet, hvor Århus Kommune kompenseres i forhold til dets andel af bloktilskuddet.

2 Som med refusionen på kontanthjælp er kommunernes refusion på A- dagpenge afhængig af, hvorvidt A-dagpengemodtageren er aktiv eller passiv modtager. Refusionen er således hhv. 75 pct. og 50 pct. Udgifterne til aktivering af de forsikrede ledige er omfattet af 50 pct. refusion inden for et rådighedsloft på kr pr. person. Formålet med den særlige tilskudsordning beskæftigelsestilskuddet - er at kompensere kommunerne under ét for den del af udgifterne, som ikke finansieres via refusionsordningen og DUT. På den måde sikres en form for budgetgaranti på udgifterne til de forsikrede ledige. Den måde beskæftigelsestilskuddet reguleres på over årene er designet ud fra et ønske om, at der skal være et kommunalt incitament til at få ledige i job. Samtidig har det været væsentligt, at undgå økonomisk usikkerhed i den enkelte kommune. Således er der søgt taget højde for konjunkturer og regionale forhold, hvor der er indført et såkaldt landsdelsprincip der betyder, at landsdelen får fuld kompensation for udgifter til dagpenge og aktivering. Den enkelte kommune får følgelig andel i denne kompensation efter andel af ledige 2 år tidligere. Således belønnes den enkelte kommune, hvis den har bedre ledighedsudvikling end gennemsnittet for landsdelen. Det grundlæggende incitament økonomisk set er derfor, at den enkelte kommune vinder økonomisk, hvis kommunens andel af ledigheden bliver mindre over tid. I indstillingen foreslås det, at udgifterne til foranstaltninger for de forsikrede ledige bliver defineret som styrbart udgiftsområde. Det foreslås ligeledes, at området kaldet aktivrammen samtidig omfattes af en budgetreguleringsmodel baseret på taksameterprincip svarende til statens tidligere styring af jobcentrene. Denne model vil, sammen med fokus på målsætningerne, sikre en sammenhæng til den i lovgivningen ønskede incitamentstruktur, hvor der skal være fokus på rettidighed i indsatsen, høj effekt og fokus på gennemsnitspris. Det foreslås endvidere i indstillingen, at forsørgelsesrammen, der indeholder midler til dagpenge, løntilskud m.v. gøres ikke-styrbar, svarende til hvordan udgifter til kontanthjælp m.v. til ikke-forsikrede ledige er håndteret. Endeligt foreslås det i indstillingen, at Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse og Borgmesterens Afdeling i fællesskab gennemfører en analyse mhp. at evaluere styringsmodellen vedr. forsikrede ledige, set i forhold til den incitamentsstruktur staten, med be- Side 2 af 15

3 skæftigelsestilskud og refusionsordninger, ønsker at opnå. Og herunder om fordelingen mellem styrbare og ikke-styrbare udgifter eventuelt skal justeres. 2. Beslutningspunkter At 1) Beskæftigelsesforvaltningen udmønter budget til indsatsen for forsikrede ledige (aktivrammen) som angivet i tabel 7.1 At 2) Aktivrammen økonomisk styres via en budgetmodel med en gennemsnitspris på kr. (2009 p/l) og at gennemsnitsprisen, evalueres i forlængelse af Regnskab Taksametermodellen er gældende under forudsætning af, at rådighedsloftet ikke overskrides. At 3) Der i samarbejde mellem Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse og Borgmesterens Afdeling foretages en analyse af, i hvilket omfang området for de forsikrede ledige, herunder taksametermodellen, modsvarer den incitamentstruktur staten, med beskæftigelsestilskud og refusionsordninger, ønsker at opnå. Og om fordelingen mellem styrbare og ikke styrbare udgifter evt. skal justeres. Analysen færdiggøres i forlængelse af Regnskab At 4) Forsørgelsesrammen defineres som ikke styrbart udgiftsområde og udmøntes som angivet i tabel 7.2. At 5) Der fastsættes målsætninger for de forsikrede ledige som beskrevet i afsnit 4, og at der foretages en modernisering og harmonisering af budgetmålene fra Budget Der tages dermed hensyn til målsætninger fastsat af Beskæftigelsesministeren som konsekvens af en øget statslig styring af beskæftigelsesindsatsen. 3. Baggrund Det enstrengede kommunale beskæftigelsessystem er etableret ved lov nr. 482 og 483 af 12. juni 2009, og trådte i kraft 1. august Ændringerne ligger i forlængelse af de organisatoriske ændringer, der skete som led i udmøntningen af kommunalreformen fra 1. januar På det tidspunkt blev der etableret 91 jobcentre, som kunne varetage alle dele af beskæftigelsesindsatsen. På den måde fik borgere og virksomheder én indgang til en aktiv beskæftigelsesindsats. Således også i Århus. Staten beholdt ansvaret for de forsikrede ledige og Side 3 af 15

4 kommunalbestyrelsen for de øvrige målgrupper for beskæftigelsesindsatsen. Med det enstrengede beskæftigelsessystem har kommunen nu overtaget hele beskæftigelsesopgaven. Samtidig med etableringen af det enstrengede system er der forøgede lovgivningsmæssige krav på nogle af de opgaveområder, som vedrører forsikrede ledige, jf. afsnit 4 samt bilag 1. Dette betyder således også, at der samtidig med etableringen af det enstrengede kommunale beskæftigelsessystem er sket en højere grad af statslig styring af beskæftigelsesindsatsen. Ligeledes har Beskæftigelsesregionerne fået flere beføjelser over for kommunerne. 4. Den forventede effekt Med den kommunale overtagelse af den samlede beskæftigelsesindsats vil samspillet mellem beskæftigelsesindsatsen og lokale forhold, herunder kendskabet til virksomhedsstrukturen og borgerne i den enkelte kommune, blive mere fremtrædende. Det vil også indebære et øget kommunalpolitisk fokus på alle målgrupper for beskæftigelsesindsatsen. Harmonisering og modernisering af målsætninger Budgetmålene på beskæftigelsesområdet samt beskæftigelsesplanen for jobcentret vil i stigende grad harmoniseres i fht centralt fastsatte mål, herunder målsætninger udmeldt af Beskæftigelsesministeren. Ministeren har udmeldt tre beskæftigelsespolitiske indsatsområder for 2010, som således også vil være grundstenen for Jobcentrets indsats i 2010, hhv.: Styrket indsats for at virksomhederne får den arbejdskraft de har behov for. Styrket indsats for at få unge kontanthjælps-, starthjælps- og introduktionsydelsesmodtagere og dagpengemodtagere i arbejde eller uddannelse. Styrket indsats for at nedbringe sygefraværet Målsætningen vedr. nedbringelse af sygefraværet forventes for 2011 erstattet med en målsætning om at begrænse antallet af personer på permanent offentlig forsørgelse (fleksjob, ledighedsydelse og førtidspension) mest muligt. Denne målsætning vil i givet fald blive indarbejdet i B2011. Side 4 af 15

5 Der er således tale om indsatsområder, der i høj grad matcher de udfordringer Jobcenter Århus står overfor pt. Dvs. en stigende ledighed, der i høj grad har ramt ungegruppen uden uddannelse, udfordringer i fht. særligt det lange sygefravær og fra 2011 fokus på, via en begrænsning i antal personer på permanent offentlig forsørgelse, at øge arbejdsstyrken. Etableringen af det enstrengede kommunale beskæftigelsessystem har i høj grad øget behovet for en harmonisering og modernisering af målsætningerne på beskæftigelsesområdet overfor såvel de kommunale som de tidligere statslige målgrupper. Det enstrengede beskæftigelsessystem giver således mulighed for en samlet arbejdsmarkedsrettet og koordineret indsats over for de ledige. Beskæftigelsesforvaltningen vil derfor i forbindelse med processen om budgetmål for 2011 have særlig fokus på harmonisering af målsætningerne. Dette vil ske i dialog med de relevante aktører på beskæftigelsesområdet. Der følges op på de byrådsvedtagne mål i forbindelse med regnskabsaflæggelsen ligesom resultatrevisionen vil give en status på jobcentrets indsats derudover i det forgangne år. Der henvises til Beskæftigelsesplan 2010 for Jobcenter Århus (tiltrådt af byrådet d. 7/ ) for en mere detaljeret beskrivelse af indsatsområder og målsætninger for Århus Kommunes beskæftigelsesindsats i Aktivering og rettidighed overfor de ledige Der er med reformen stillet øgede krav om en fremrykket indsats overfor de forsikrede ledige, ligesom der er øgede krav til indhold og længde i tilbudene. Det betyder også, at der nu er strammere krav i lovgivningen til rettidighed i aktiveringsindsatsen. Jobcenter Århus vil følgelig sikre, at de øgede krav om aktivering og rettidighed i indsatsen overfor de ledige opfyldes. Der henvises i øvrigt til bilag 1 vedr. ret og pligt mv. Effektiviseringsgevinster Ifølge Beskæftigelsesministeriet vil etableringen af de enstrengede jobcentre medføre effektiviseringsgevinster gennem afskaffelse af dobbeltadministration, mere effektiv organisering samt realisering af stordriftsfordele, jf. bilag 2. På den baggrund forventes det, at kommunen kan udmønte en effektiviseringsgevinst på minimum 3,969 mio. kr. (5,5 % af den forventede besparelse/effektiviseringsgevinst på landsplan). Side 5 af 15

6 Beskæftigelsesforvaltningen vil gennemgå området mhp. at afdække de konkrete effektiviseringsområder. Der pågår pt. en proces med Borgmesterens Afdeling omkring effektivisering. 5. De planlagte ydelser Jobcentrets primære opgave er at få ledige i job. Denne opgave løses ved at understøtte et hurtigt og effektivt match mellem jobsøger og virksomhed. Jobcentrets rolle er således at holde et konstant fokus på borgernes jobmuligheder. Som udgangspunkt vil etableringen af det enstrengede beskæftigelsessystem ikke i sig selv have nogen konsekvenser for hvordan virksomheder og borgere serviceres fra jobcentret. De ledige A-kassemedlemmer vil fortsat få udbetalt dagpenge fra deres A-kasse, som også forestår den løbende vurdering af, om de står til rådighed for arbejdsmarkedet. Det er også A-kassen, der har den første samtale med de ledige med vurderingen af og godkendelsen af de oplysninger, som den enkelte anfører i sit CV. Beskæftigelsesforvaltningen vil følgelig sikre et godt og tæt samarbejde med A-kasserne mhp. at understøtte de ledige i forhold til tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Alle borgere kan få vejledning i jobcentret. Ift. de borgere der er klar til at komme i job, er opgaven at sikre den mest direkte og hurtigste vej dertil. Ift personer med nedsat arbejdsevne, enten midlertidigt eller varigt, er opgaven at opnå en så stor tilknytning til arbejdsmarkedet som muligt, eksempelvis via etablering af fleksjob. Her anvendes bl.a. redskaber fra Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Jobcenter Århus vil fortsat holde tæt kontakt til alle ledige for at sikre, at de udnytter alle jobmuligheder. Ligeledes vil jobcentret understøtte de ledige i så vidt muligt selv at tage ansvar for, at finde eller genfinde en plads på arbejdsmarkedet. Jobcentret vil også fremover fortsætte og intensivere den aktive linje i forhold til ledige i alle målgrupper, og ift at forebygge udstødelse fra arbejdsmarkedet. Den aktive linje indebærer fokus på effektivitet og resultater af indsatsen i jobcentret, i form af flere borgere i job og uddannelse. Den aktive linje indebærer også, at så mange aktiviteter som muligt foregår på og i samarbejde med private og offentlige arbejdspladser samt uddannelsesinstitutionerne. Udover at dette red- Side 6 af 15

7 skab har den højeste effekt, vil de ledige herigennem opleve at være en del af fællesskabet på en arbejdsplads eller en uddannelse. Kommunale løntilskud Ifølge Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats af 24. juni 2005 kap.9.56 fastsætter beskæftigelsesministeren én gang årligt en løntilskudskvote for ledige gældende for kommuner, stat og regioner efter indstilling fra Beskæftigelsesrådet. Formålet med kvoten er at sikre det fornødne antal pladser til aktivering med løntilskud for ledige. Aktivering med løntilskud er et af de aktiveringsredskaber, der har den bedste effekt. For at opnå og fastholde en effektiv indsats så ledige hurtigst muligt kommer i ordinært job, er det vigtigt at etablering af løntilskudspladser i videst mulig udstrækning målrettes områder med gode beskæftigelsesmuligheder. Århus Kommune skal som arbejdsplads i 2010 stille et antal løntilskudspladser til rådighed for ledige svarende til helårspladser. Jobcentret har en forventning om et fortsat godt samarbejde med magistratsafdelingerne med henblik på, at Århus Kommune som arbejdsplads fortsat kan stille det nødvendige antal pladser til rådighed og medvirke til, at de ledige igen får fodfæste på arbejdsmarkedet. Jobcentret har en løbende dialog med magistratsafdelingerne i bestræbelserne på at opfylde kvoten. Magistratsafdelingerne orienteres løbende om udviklingen i antallet af besatte pladser i forbindelse med opgørelse af 10 % aktiveringen, som de kommunale løntilskud er en del af. Fra d. 1. januar 2010 omfatter løntilskudskvoten og de tilknyttede regelsæt ikke kun forsikrede ledige men også kontant- og starthjælpsmodtagere m.fl. Som beskrevet under afsnit 7 er der et økonomisk incitament for kommunen til at have fokus på aktivering på ordinære arbejdspladser, såvel private som offentlige. Disse tilbud er således som hovedregel billigere end øvrig aktivering. Nogle målgrupper kan dog ikke umiddelbart profitere af en virksomhedsrettet indsats, men har behov for andre aktiveringstilbud. Side 7 af 15

8 6. Organisering af indsatsen De medarbejdere som tidligere var ansat i den statslige del af jobcentret, er overført til ansættelse i Århus Kommune i henhold til Lov om virksomhedsoverdragelse. Det indebærer, at de beholder løn- og arbejdsvilkår uændret frem til udløbet af overenskomstperioden i 2011, hvorefter de vil indgå i de kommunale overenskomster. Der er overflyttet ca. 90 medarbejdere fra det statslige jobcenter til Århus Kommune. Herudover har jobcentret modtaget 3 medarbejdere fra de dele af det statslige beskæftigelsessystem, som blev nedlagt ved etableringen af det enstrengede kommunale beskæftigelsessystem. Ved etableringen af jobcentret pr. 1. januar 2007 blev indsatsen for forsikrede ledige varetaget af statsligt ansatte medarbejdere. Disse medarbejdere var i en særskilt afdeling, dog med en fælles indgang for henvendelser fra borgerne og fælles administrativ understøtning af basale funktioner i jobcentret. Etableringen af det enstrengede kommunale beskæftigelsessystem har følgelig betydet opmærksomhed omkring sikring af medarbejderinddragelse. Bl.a. i forhold til organisering af indsatsen og mhp. at understøtte kultursporet i Jobcenter Århus. Denne indstilling har været i høring i MED systemet. Høringssvar fremgår af bilag 4. Da det nu alene er Århus Kommune, der er ansvarlig for beskæftigelsesindsatsen i jobcentret, er det derfor også alene kommunen, der skal udarbejde en beskæftigelsesplan og en resultatrevision. Det Lokale beskæftigelsesråd inddrages løbende i forbindelse med udarbejdelse af beskæftigelsesplanen for at sikre bred opbakning til kommunens indsats og strategi for beskæftigelsesindsatsen. For ligeledes at sikre samspillet mellem den nationale og kommunale beskæftigelsesindsats er det fastsat, at kommunerne skal drøfte beskæftigelsesplanen og resultatrevisionen på møder med beskæftigelsesregionen forud for den endelige vedtagelse af hhv. resultatrevisionen og beskæftigelsesplanen i byrådet. Som konsekvens af etableringen af det enstrengede kommunale beskæftigelsessystem intensiveres dialogen mellem beskæftigelsesregionerne og jobcentrene, således at dialogmøderne som udgangspunkt skal afholdes hvert kvartal. I hver beskæftigelsesregion oprettes en rådgivningsfunktion, som skal bistå jobcentrene med at opnå gode resultater og hjælpe med implementeringen af gode metoder. Der iværksættes en øget indsats for metodeudvikling i regionerne. Endelig Side 8 af 15

9 stilles der krav om at byrådet, forud for vedtagelsen af budgettet for det kommende år, behandler beskæftigelsesplanen og resultatrevisionen i samarbejde med Det Lokale beskæftigelsesråd og Beskæftigelsesregionen. 7. Konsekvenser for ressourcer Finansiering af området for forsikrede ledige I forbindelse med kommunernes overtagelse af ansvaret for indsatsen i forhold til de forsikrede ledige pr. 1. august 2009 har der, i perioden august til og med december 2009, været en økonomisk overgangsordning, som grundlæggende har betydet 100 % statslig kompensation af alle udgifter vedrørende de forsikrede ledige. Fra 1. januar 2010 har kommunerne overtaget en del af finansieringsansvaret for indsatsen i forhold til de forsikrede ledige. Samlet set overtager Århus Kommune ansvaret for over 1 mia. kr. brutto. Kommunernes udgifter til A-dagpenge og aktivering af forsikrede ledige finansieres via to overordnede elementer, hhv. statsrefusion og en særlig tilskudsordning - Beskæftigelsestilskuddet. Herudover er kommunens administrative udgifter til den nye opgave finansieret efter DUT princippet, hvor Århus Kommune kompenseres i forhold til dets andel af bloktilskuddet. Der indføres almindelig statsrefusion på langt de fleste udgiftsområder, herunder udgifter til A-dagpenge, aktiveringsforløb, løntilskud med videre. Refusionen varierer mellem 25 pct. og 100 pct. Dette beskrives senere i afsnit 7. Den særlige tilskudsordning beskæftigelsestilskuddet, kompenserer kommunerne under ét for de resterende udgifter som ikke finansieres via refusioner og DUT. På den måde sikres en form for budgetgaranti. Ordningen er uden for det almindelige tilskuds og udligningssystem. Beskæftigelsestilskuddet er sammensat ud fra ønsket om at sikre et kommunalt incitament til at få ledige i job. Samtidig har det været væsentligt at sikre mest mulig økonomisk sikkerhed i den enkelte kommune og der er søgt taget højde for konjunkturer og regionale forhold. Side 9 af 15

10 Med beskæftigelsestilskuddet er indført et landsdelprincip, hvor den enkelte landsdel økonomisk kompenseres med en vis andel af det samlede merudgiftsbehov på landsplan. Andelen beregnes som landsdelens ledighedsændring i forhold til den samlede ledighedsændring i Danmark. Århus er i samme landsdel som Horsens, Hedensted, Odder, Samsø, Skanderborg, Silkeborg, Favrskov, Norddjurs og Syddjurs og Randers. Når landsdelens merudgiftstilskud skal fordeles til den enkelte kommune, tages udgangspunkt i kommunens andel af landsdelens ledighedsudvikling de seneste to år. Har Århus Kommune f.eks. præsteret en forholdsmæssig god udvikling i ledigheden sammenlignet med landsdelens øvrige kommuner, vil kommunen modtage et større tilskud end det den nuværende ledighedsandel kunne berettige til. Om den enkelte kommune taber eller vinder på tilskuddet afhænger af kommunens samlede nettoudgiftsændring i forhold til beskæftigelsestilskuddets udvikling. 1 Århus kommunes ledighedsudvikling i perioden 2007 til 2009 har været stigende fra fuldtidspersoner pr. 4. kvartal 2007 til fuldtidspersoner pr. 4. kvartal Ledigheden er steget mere i nabokommunerne, hvorfor Århus Kommunes andel af ledigheden i landsdelen har været faldende fra 46 % i 2007 til 37 % i Århus Kommunes tab/gevinst på den nye finansieringsordning vil i høj grad afhænge af den fremtidige ledighedsudvikling. I afsnittet herunder beskrives hvordan bruttoudgifter og refusioner foreslås budgetlagt og udmøntet til Beskæftigelsesforvaltningen. Nettoudgifterne svarer til det beløb Århus kommune har modtaget i foreløbigt beskæftigelsestilskud for Udmøntning af budget til indsatsen I forbindelse med Budget 2010 er der afsat en reserve på 564 mio. kr. i 2010 og frem til dagpenge og aktivering m.v. til forsikrede ledige. For udmøntningen af Budget 2010 tages udgangspunkt i regeringsaf- 1 Beskæftigelsestilskuddet for 2010 vil være omfattet af en midtvejsregulering og en efterregulering, således at det endelige beskæftigelsestilskud først gøres op i juni 2011 og er fuldt afregnet ved udgangen af KL har problematiseret, at fra og med 2012 tilskuddet vil kommunens beskæftigelsestilskud blive beregnet ud fra senest kendte Beskæftigelsestilskud i stedet for senest kendte regnskab. Det betyder større usikkerhed for den enkelte kommune. Endelig er der et særligt tilskud, en mellemkommunal forsikringsordning, der skal kompensere en kommune, som oplever en særlig negativ udvikling i ledigheden ift de øvrige kommuner i landsdelen. Denne ordning forventes ikke at få direkte betydning for Århus Kommune, idet kommunen dog på linie med alle andre kommuner skal medfinansiere ordningen. Side 10 af 15

11 talens forudsætninger, men fra 2011 og frem vil budgettet til indsatsen for de forsikrede ledige blive baseret på Beskæftigelsesforvaltningens skøn, hvilket svarer til den metode, der i øvrigt budgetteres overførselsudgifter på i Århus Kommune. Det foreslås, at de økonomiske konsekvenser af indstillingen udmøntes i tre bevillinger: 1. Aktivramme 2. Forsørgelsesramme 3. Administrativ bevilling Den administrative bevilling er DUT kompenseret og udmøntet til Beskæftigelsesforvaltningen i forbindelse med budgetlægningen for Ad. 1. Aktivrammen Som det også er gældende for aktiveringsudgifter for kontanthjælpsmodtagere foreslås det, at udgifterne til foranstaltninger for de forsikrede ledige bliver defineret som styrbart udgiftsområde. Tabel 7.1. AKTIVRAMMEN. Statens udgifter vedr. ÅK borgere i 2008 og 2009, samt skønnede udgifter i 2010*. Mio. kr. i 10-p/l Øvrige udgifter R2008 FR2009 B2010 B2010 Refusioner B2010- Nettoudgift Aktivering af forsikrede ledige (50 % refusion inden for rådighedsloft**) 41,0 83,5 88,0-43,2 44,8 Hjælpemidler (50 % refusion) 1,5 1,6 1,4-0,7 0,7 Aktivering og hjælpemidler i alt 42,5 85,1 89,4-43,9 45,5 Adm. opgaver eksterne leverandører - - 1,9-1,9 * Regnskab 2008 og 2009 illustrerer statens bruttoudgifter på de enkelte områder og kan derfor sammenlignes med B2010 (udgiftssøjlen). ** Rådighedsloftet sikrer at der kun ydes refusion svarende til en aktiveringsudgift på ca kr. pr. forsikret helårsledig. Refusionen er budgetteret med knap 50 % svarende til regeringens skøn. ÅK forventer dog en refusionsprocent på 50. Udgifterne til aktivering af de forsikrede ledige er omfattet af 50 pct. refusion inden for et rådighedsloft. Udgiften til hjælpemidler refunderes med 50 % statsrefusion. En del af indsatsen for de forsikrede ledige foregår via andre aktører. Jobcentret justerer løbende på instrumentvalg og anvendelse af andre Side 11 af 15

12 aktører afhænger af udviklingen i ledigheden. Som følge af Indenrigsministeriets regler om kontering skal dele af denne udgift bogføres som administrativ konto 6 udgift. I budgettet for 2010 og frem er indregnet 1,9 mio. kr. Århus Kommune afventer pt. en vejledning fra Arbejdsmarkedsstyrelsen omkring fordeling mellem administration og overførsel på området. Vejledningen kan således give anledning til en justering af denne fordeling. Det foreslås, at aktivrammen rammereguleres efter et taksameterprincip svarende til statens tidligere styring af jobcentrene. Taksametermodellen medfører, at en helårsaktiveret person vil udløse brutto kr. (2009 p/l) på aktivrammen. I 2010 er der budgetteret med knap helårsaktiverede. Det er Beskæftigelsesforvaltningens ansvar, at den gennemsnitlige pris overholdes. Taksametermodellen er således gældende under forudsætning af, at rådighedsloftet ikke overskrides. Dvs. budgetmodellen reelt udløser netto kr. pr. helårsaktiveret op til rådighedsloftet. Overskrides rådighedsloftet udløser modellen ingen midler. Modellen sikrer fokus på en aktiv indsats med fokus på effekt og omkostningsbevidsthed. Den aktive indsats sikres ved, at Jobcentret ikke standser aktiveringsindsatsen pga. at en evt. fastlagt aktivramme er opbrugt. Dette vil være meget uhensigtsmæssigt. Både i fht. den enkelte ledige og af hensyn til refusionen på A-dagpengene (jf. afsnit om forsørgelsesrammen herunder). Endvidere sikres fokus på gennemsnitspris, og dermed at omkostningerne til aktiveringsindsatsen kan styres. Med den aktuelle gennemsnitspris sikres også stor fokus på virksomhedsaktivering og voksenlærlingeindsatsen. Jobcentret vil således ikke kunne holde gennemsnitsprisen med mindre en meget stor andel af aktiveringsindsatsen foregår med disse instrumenter. Disse aktiveringstyper belaster ikke aktivrammen. I perioder med stigende ledighed vil der være et pres ift., at jobcentret kan anvende Jobtræningspladser i Århus Kommune, jf. afsnit 5. Budgetmodellen er nærmere beskrevet i bilag 3. Ad. 2. Forsørgelsesrammen I nedenstående tabel gives en oversigt over de udgiftsområder, der omfattes af forsørgelsesrammen og som kommunen har overtaget finansieringsansvaret for pr. 1. januar Som det fremgår forventes der, i konsekvens af den stigende ledighed, væsentligt stigende udgifter på området. Side 12 af 15

13 Tabel 7.2. FORSØRGELSESRAMMEN. Statens udgifter vedr. ÅK borgere i 2008 samt skønnede udgifter i Mio. kr. i 10-pl Dagpenge R2008 B2010 Brutto B2010 refusioner B2010- Nettoudgift A) Passive dagpenge 108,1 871,4-435,8 435,6 B) Aktive dagpenge 21,9 177,0-132,8 44,2 Dagpenge i alt 130, ,4-568,6 479,8 Øvrige udgifter C) Befordring (lovbunden) 0,8 1,1 0 1,1 D) Personlig assistance til handicappende i erhverv (50 % refusion) 20,1 20,8-10,4 10,4 E) Personlig assistance til handicappede i efter/videre uddannelse (50 % refusion) 0,8 0,5-0,2 0,3 F) Løntilskud, off. Arbejdsgivere, (75 % refusion) 55,2 86,9-65,2 21,7 G) Løntilskud, private arbejdsgivere (75 % refusion) 11,8 18,7-14,0 4,7 H) Løntilskud, over 55 år (75 % refusion) 1,4 1,8-1,3 0,5 I) Isbryderordning (75 % refusion) 0,04 0,4-0,3 0,1 J) Løntilskud ifm. uddannelsesaftaler (100 % refusion) 42,3 45,0-45,0 0 Øvrige i alt 175,2-136,4 38,8 I alt 1.223,6-705,0 518,6 Note: Regnskab 2008 illustrerer hvor store udgifterne har været på de enkelte områder hvis finansieringsordningen var gældende i 2008, og kan derfor sammenlignes med B2010 (nettosøjlen) Det foreslås at punkterne A-J, forsørgelsesrammen, defineres som ikke styrbart udgiftsområde og at mer- og mindreudgifter opsamles, jf. de gældende kommunale principper herfor. Ad. A) og B). Kommunerne skal fra 1. januar 2010 medfinansiere udgifterne til dagpenge, der udbetales til forsikrede ledige. Som med refusionen på kontanthjælp er refusionen på A-dagpenge afhængig af, hvorvidt dagpengemodtageren er aktiv eller passiv modtager. Refusionen på A-dagpengene er 75 pct. for en aktiv modtager, mens den er 50 pct. for en passiv modtager. Fra 2011 finansierer kommunen dog 100 pct. af dagpengene i den periode, hvor en dagpengemodtager har ret og pligt til tilbud efter reglerne, og indtil tilbuddet påbegyndes. I 2010 er der 100 pct. refusion på udgifterne til dagpenge, der er udbetalt for de sammenlagt første 18 uger efter indplaceringen i en dagpengeperiode. Perioden, hvori kommunerne friholdes for udgifter til dagpenge, nedtrappes fra 18 uger i 2010 til 4 uger i Kommunerne friholdes således for udgifter til dagpenge i de første 12 uger i 2011, de første 8 uger i 2012 og de første 4 uger i 2013 og frem. Side 13 af 15

14 Ad. C). Udgiften vedrørende befordring bevilges og udbetales via A- kasserne, hvorefter kommunerne vil modtage regning på 50 % af udgiften. Ad. D) og E). Kommunerne overtager udgiften til handicappede i erhverv. Der er 50 % refusion på disse udgifter. Kommunerne skal yde tilskud til personlig assistance til handicappede, så de kan fungere i normale job. Ligeledes ydes tilskud til personlig assistance til handicappede, så de kan deltage i efter- eller videreuddannelse. Ad. F), G), H) og I). Løntilskud er omfattet af 75 pct. refusion, hvad enten den løntilskudsansatte er ansat hos offentlige eller private arbejdsgivere eller er over 55 år. Ad. J). Endelig overtager kommunerne udgifterne til voksenlærlinge og jobrotationsordningen. Begge disse beskæftigelsesforanstaltninger vil dog blive omfattet af 100 pct. refusion, og medfører derfor ikke nettodriftsudgifter for kommunerne. Ad. 3. Administrativ bevilling Fra 1. januar 2010 er de administrative udgifter kompenseret via DUT princippet. På landsplan er der afsat 836 mio. kr. til administration af jobcentrene. Århus Kommunes andel af bloktilskuddet er på 5,5 %, hvilket svarer til 46 mio. kr. Dette beløb er teknisk udmøntet i B2010 og frem. Det forventes at kompensationen vil kunne dække de hidtidige driftsudgifter, og at der kan findes finansiering til de forøgede udgifter til it, der kommer i forbindelse med de tidligere statslige ansattes overgang til kommunens jobcentersystem, WorkBase. I forbindelse med kommunernes medfinansiering af A-dagpenge er det nu kommunernes ansvar at levere tilstrækkelige oplysninger til beregning af medfinansieringsbidraget, ligesom det er kommunernes ansvar at beregne selve bidraget. Udgifterne til etablering af denne it løsning er ikke DUT reguleret, men forventes medtaget i lov- og cirkulæreprogrammet Den administrative bevilling bliver ikke op- eller nedreguleret som følge af konjunkturændringer. Før jobcenterreformen var de 2 statslige medarbejdere på Samsø jobcenter finansieret af hhv. det statslige jobcenter (løn) og Driftsregionen (husleje og service). Samsø Kommune har selv udmøntet deres andel af den administrative DUT kompensation. Dvs. at de tidligere statslige medarbejdere nu kan indgå i den øvrige kommunale afreg- Side 14 af 15

15 ning mellem Samsø Kommune og Århus Kommune, hvor Samsø Kommune har budgetansvar for de administrative udgifter. Der er herudover via DUT givet 1,931 mio. kr. til administrative opgaver hos eksterne aktører som, jf. afsnittet om aktivrammen, omfattes af budgetmodellen. Evaluering og analyse af området Gennemsnitsprisen beskrevet i afsnittet vedr. aktivrammen er baseret på historiske erfaringer. Men det foreslås, at beløbet evalueres i forlængelse af regnskabet for Evalueringen foreslås også at indeholde en analyse af det samlede område vedr. forsikrede ledige, set i forhold til den incitamentsstruktur staten, med beskæftigelsestilskud og refusionsordninger, ønsker at opnå. Og herunder om fordelingen mellem styrbare og ikke-styrbare udgifter eventuelt skal justeres. Evalueringen herunder den ovennævnte analyse gennemføres i et samarbejde mellem Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse og Borgmesterens Afdeling, og færdiggøres på baggrund af regnskabet for Hans Halvorsen / Erik Kaastrup-Hansen Bilag Bilag 1: Fremrykkede krav om ret og pligt til beskæftigelsestilbud (kopi til alle + elektronisk) Bilag 2: Afbureaukratisering på beskæftigelsesområdet (kopi til alle + elektronisk) Bilag 3: Budgetmodel (kopi til alle + elektronisk) Bilag 4: Høringssvar (kopi til alle + elektronisk) Bilag 5: T (vedlagt originalsagen/- elektronisk). Side 15 af 15