Web 2.0 i psykologiundervisningen

Transkript

1 Web 2.0 i psykologiundervisningen Af Mette Hermann og Jette Hannibal, Nørre Gymnasium John Palfrey and Urs Gasser udgav i 2008 bogen "Born Digital". Her hævder de, at den digitale udvikling siden 90'erne på grund af øget brug af internettet, herunder brugen af søgemaskiner, portaler, blogs og sociale medier har ændret verden på en måde, der aldrig er set tidligere. Den digitale udvikling har ændret den måde folk lever og kommunikerer med hinanden på, og ifølge forfatterne har vi nu en gruppe af unge - de såkaldt 'digitale indfødte' - som er vokset op med teknologien og aldrig har kendt andet. It har en umiddelbar fascinationskraft hos eleverne, og som digitale indfødte surfer de hjemmevant rundt på internettet, konnekter på Facebook, producerer videoer til YouTube eller spiller spil, for blot at nævne nogle få områder, som for dem er dagligdag. De mange muligheder er ikke gået helt hen over hovedet på os lærere, men spørgsmålet er, hvordan vi kan udnytte de teknologiske muligheder i psykologiundervisningen. Der er behov for didaktiske refleksioner omkring brugen af it og it-baserede læringsværktøjer i undervisningen, herunder også en kritisk vurdering af anvendelsesmulighederne af de nye værktøjer i faget psykologi. It skal ikke anvendes for it ens skyld - eller for den sags skyld blot som en måde at variere undervisningen på. Det er derimod vigtigt, at vi afprøver og bliver mere bevidste om, hvad it kan bidrage med i et læringsmæssigt perspektiv. Web 2.0 rummer både en teknologisk og en praktisk dimension, og det er sammenhængen mellem de to, som bør indgå i de didaktiske overvejelser. Teknologierne skal primært fungere som støtte for læreprocessen, og diverse aktiviteter bør have fokus på at udvikle elevernes faglige viden og kompetencer i de praksisfællesskaber, som web 2.0 værktøjerne lægger op til. Hvad er web 2.0? Betegnelsen web 2.0 bruges typisk om websites og webmedierede aktiviteter, der er kendetegnet ved en meget høj grad af bruger-til-bruger indholdsproduktion (Dohn og Johnsen, 2009). Indholdet på de fleste af disse websites er typisk brugerproduceret og indholdet er gratis at benytte og uden copyright. Hensigten med dem er at dele information, billeder, ideer osv. med andre. Disse sider er også kendetegnet ved en høj grad af interaktion mellem brugerne, der typisk er med til at skrive, ændre og kommentere indhold, som man fx ser det med Wikipedia. Andre sider er baseret på dialog (fx Facebook og blogs). YouTube er et eksempel på et site, hvor alle kan

2 placere digitale videoklips, som alle desuden har mulighed for at kommentere. Web 2.0 er således et udtryk for en ændret brug af internettet, hvor man er gået fra at være forbrugere til også at være producenter. Vi anvender ikke længere kun nettet til at søge og indsamle information. Vi bruger nu også nettet til at producere, videndele og kommunikere (Gynther 2010). Web 2.0 værktøjerne har visse fælles træk. For det første er de nemme at anvende, både for elever og undervisere. For det andet, er der tale om cloudbased teaching, dvs. at programmerne anvendes direkte på nettet, og de skal derfor ikke installeres på computeren. Produkterne ligger ligeledes i skyen og gemmes altså heller ikke på computeren. Med web 2.0-praksisformerne har vi fået nogle brugbare redskaber, der kan bidrage med supplerende tilgange til læring, samtidig med at eleverne kan udvikle deres mundtlige og skriftlige færdigheder. Psykologi og it I læreplanerne for psykologi i de gymnasiale uddannelser (august 2010) står der, at "it er et redskab til kommunikation, informationssøgning og formidling i psykologiundervisningen", hvilket afspejler den mere traditionelle anvendelse af it. Imidlertid nævnes web 2.0 i den opdaterede vejledning (Råd og Vink, 2012) som en mulighed for at fremme elevernes mundtlige og skriftlige kompetencer. Anvendelsen af it og elektroniske medier har fået en mere fremtrædende rolle end tidligere i psykologiundervisningen, fx anvender mange lærere nu klip fra YouTube og materiale fra hjemmesider som Videnskab.dk og Psykolog Nyt. Spørgsmålet er imidlertid, hvordan vi i højere grad kan udnytte specifikke IT-værktøjers pædagogiske og læringsmæssige potentiale. Didaktiske overvejelser bør tage stilling til, i hvilket omfang man i psykologiundervisningen med fordel kan arbejde med de faglige mål og udvikling af faglige kompetencer gennem specifikke web 2.0 praksisformer. Ifølge Gynther (2010) er web 2.0 praksisformerne: at søge viden at samle viden at remediere at producere og videndele at kommunikere Disse praksisformer er helt generelle og kan i og for sig gælde for et hvilket som helst fag. Det er vigtigt, at man nøje overvejer fordele og ulemper ved at anvende web 2.0 i diverse aktiviteter. Psykologifaget er mundtligt, så det vil være oplagt at overveje, hvordan elevernes præsentationskompetence kan

3 fremmes. Web 2.0 værktøjerne i form af elevproducerede podcasts og vodcasts gør det fx muligt, at flere får chancen for at sige noget, og læreren har samtidig mulighed for at følge med på sidelinjen. Man skal heller ikke underkende, at de mere generte og tilbageholdende elever kan finde det lettere at indtale et svar og sende det til en kammerat end at skulle tale i klassen. Derudover giver disse medieproduktioner også mulighed for at fastholde elevernes mundtlige udtryk, herunder deres anvendelse af faglige begreber. Selvom faget er mundtligt, kan små skriveøvelser som en del af 'ny skriftlighed' også være en mulighed for at facilitere kommunikative kompetencer. Skriftlighed er samtidig en måde at fremme fordybelse og fortrolighed med psykologiske begreber på samt en alternativ måde at praktisere arbejdet med analyse af psykologiske problemstillinger gennem teorier og undersøgelser samt 'kritisk tænkning'. Det kan udnyttes i præsentationsværktøjer såsom PowerPoint og Prezi, men der er også andre muligheder. Man kan fx forestille sig fællesskrivning på nettet (fx wikiskrivning eller andre kollaborative skriveværktøjer) omkring kortere opgaver, fx noget aktuelt stof, en undersøgelse eller teori, som kan resultere i en fælles produktion, hvor eleverne får mulighed for at se og kommentere hinandens input. Ligeledes kan man i forbindelse med specifikke forløb producere og videndele på baggrund af elevernes løbende skriverier om psykologiske problemstillinger, vigtigste teorier og teoretiske begreber samt vigtigste empiriske undersøgelser og kommentere dem kritisk. Hvis eleverne har mod på det, kan de ligeledes oprette en blog i forbindelse med undervisningen. I det følgende vil nogle mulige anvendelser af web 2.0-værktøjer blive præsenteret. It og Web didaktiske og pædagogiske overvejelser Didaktiske overvejelser omkring brug af it i undervisningen kan ifølge Knap og Lauridsen (2010, s. 319) tage udgangspunkt i to forskellige positioner: 1. Udgangspunkt i opstilling af ønskede læringsmål, vidensformer og kompetencer. Herfra overvejes materialebrug, arbejdsformer, læringsrum og brug af læringsressourcer, herunder it. 2. Udgangspunkt i it-redskabet og herfra overveje didaktiske muligheder. Den første position udgør den klassiske didaktiske tilgang, og megen undervisning og læring bygger på den. Position 2 kendetegner derimod en mere eksperimenterende måde at indtænke især web 2.0 ind i undervisningen. Den eksperimenterende form giver mulighed for løbende at undersøge, hvad man kan med diverse værktøjer. En blanding af de to

4 positioner i forhold til didaktiske overvejelser vil nok være normen for de fleste. Når man implementerer it i psykologiundervisningen, kan man gøre det ud fra de to positioner, men overordnet set skal man have formålet med at inddrage it for øje - også når man er eksperimenterende. For det første skal anvendelsen medvirke til at facilitere elevernes læringsproces og forbedre læringsresultatet. For det andet skal man overveje, hvordan anvendelsen af it kan fungere som en katalysator for nye pædagogiske tiltag. Der er en række andre begrundelser for anvendelsen af it og web 2.0 i psykologiundervisningen. For eksempel er det tydeligt, at computeren som pædagogisk værktøj er et stærkt motiverende redskab, og det medvirker til at fastholde elevernes interesse og fokus. Det skyldes blandt andet, at eleverne selv er aktive og produktive, men også at computeren understøtter elevcentrerede, kooperative og kollaborative arbejdsformer. Dertil kommer, at eleverne selv får ansvar for et fælles udbytte af undervisning og læringsaktiviteter. De nye måder at organisere undervisningen på udfordrer hermed de traditionelle lærer- og elevroller, fordi eleverne i langt højere grad får mulighed for at tage initiativer og afprøve egne ideer samtidig med, at læreren som den ansvarlige for tilrettelæggelsen sørger for, at fagligheden er høj og målene for undervisningen nås. Endelig bør man ikke undervurdere det sociale aspekt ved web 2.0, idet værktøjerne i høj grad lægger op til samarbejde og videndeling. Dette kan være med til at forstærke de sociale netværk i de forskellige læringsmiljøer. Sammenfattende kan man sige, at web 2.0 kan bidrage med følgende til psykologiundervisningen: Produktion og synliggørelse af elevernes arbejde Samarbejde og videndeling, fx flere elever samarbejder om at udarbejde et fælles produkt gennem at bidrage med forskellige dele. Det kunne være wiki-skrivning, eller flere elever samarbejder om at producere et fælles produkt. Det kunne være en fælles synopsis, wiki eller manuskript til en pod- eller vodcast omkring en præsentation. Kreativitet og variation I det følgende gives der konkrete eksempler på, hvordan man med tre web 2.0 værktøjer kan arbejde med at fremme elevernes mundtlige kompetencer i en psykologiklasse. Web 2.0 til fremme af præsentationskompetence Værktøjerne Audioboo, MailVU og Screencast-O-Matic er tre gode bud på, hvordan man kan få mere mundtlighed ind i psykologiundervisningen. Det er

5 programmer, der alle kan optage lyd, og som dermed kan anvendes til at træne ikke bare elevernes brug af et psykologisk begrebsapparat men også deres mundtlige præsentationskompetence. Rent pædagogisk får flere elever mulighed for at 'fremlægge' og dermed træne deres mundtlighed i den enkelte time. Det betyder bl.a. mere taletid til den enkelte elev, og at 'den stille elev' også bliver hørt. Audioboo Audioboo er et simpelt podcastprogram, som anvendes til at optage lyd. Programmet kan også hentes som app til smartphones. Optagelserne kan vare max tre minutter. Laver man længere optagelser, må man lave flere optagelser. Optagelserne gemmes ude i skyen og kan sendes videre til andre ved at aflevere optagelsens URL. Der er her tale om et meget simpelt program, hvor man eksempelvis ikke kan redigere i lydfilen eller tilføje lydeffekter. Til gengæld er det et lettilgængeligt program, der kan bruges af alle uden træning, og det kan derfor med fordel anvendes til kortere optagelser, fx i forbindelse med arbejdet med spørgsmål til specifikke psykologiske problemstillinger, teorier eller undersøgelser. Nedenfor følger to eksempler på, hvordan Audioboo er anvendt i en 2g-klasse, der lige er startet med psykologi. Eleverne arbejder med temaet 'Kognition, læring og motivation' som introduktion til faget. Her har vi arbejdet med at kunne identificere psykologiske problemstillinger i aktuelt stof. Til dette arbejde har vi brugt to tekster på nettet, der beskæftiger sig med dovenskab og flid - og som peger på kulturelle forskelle mellem Danmark og Singapore. Den første Audioboo-optagelse er meget simpel. Formålet med den er at give eleverne tid til at lære værktøjet at kende, og at få så mange som muligt til at sige noget i grupper af to. Alle har læst begge tekster hjemme. Den sidste opsamlende opgave giver mulighed for at lave en længere præsentation, hvilket Audioboo også kan anvendes til. Opgave 1, gruppe a: Bliver man doven af at gå i skole i Danmark? 1. Tag udgangspunkt i det aktuelle stof: 'Skolen gør eleverne dovne' ( forsøg at identificere en psykologisk problemstilling (brug det 'sådan-papir', vi har arbejdet med. Ligger på Lectio). I arbejder i grupper af to, som sammen skal nedskrive hvad problemstillingen er (identifikation af psykologisk problemstilling) samt gøre rede for Simon Winkel Madsens argumenter (eksempler og forklaring) til en anden gruppe. Den anden gruppe vil til gengæld gøre det samme for jer om den anden tekst). 2. Indtal dernæst jeres tekst i Audioboo, som er et gratis program til at lave simple lydoptagelser med. Begge skal sige noget.

6 3. Når I er færdige med jeres optagelse, modtager I et link. Dette link skal sendes til mig i lectio og til de to elever, som I er parret med fra b-grupperne. IT-værktøjer Audioboo: Hvad er Audioboo: Opgave 1, gruppe b: Kulturchok i Singapore 1. Tag udgangspunkt i det aktuelle stof: 'Kulturchok i Singapore' ( )og forsøg at identificere en psykologisk problemstilling (brug det 'sådan-papir', vi har arbejdet med. Ligger på Lectio). I arbejder i grupper af to, som sammen skal nedskrive en forklaring på problemstillingen samt kunne gøre rede for Simon Winkel Madsens argumenter til en anden gruppe (der til gengæld vil gøre det samme for jer om den anden tekst). 2. Indtal dernæst jeres forklaring i Audioboo, som er et gratis program til at lave simple lydoptagelser med. Begge skal sige noget. 3. Når I er færdige med jeres optagelse, modtager I et link. Dette link skal sendes til mig i lectio og til de to elever, som I er parret med fra a-grupperne. IT-værktøjer Audioboo: Hvad er Audioboo: Opgave 3: Follow-up I 2. del af dette arbejde skal I i den nye gruppe lave en lydoptagelse i Audioboo, der er baseret på et skriftlig manuskript, som I har udarbejdet sammen. Kravet er, at optagelsen (1) giver en kort overordnet redegørelse for den psykologiske problemstilling de to tekster lægger op til, og (2) sammenligner kulturelle forskelle i læringsmiljøet i hhv. Danmark og Singapore samt mulige konsekvenser af dem if. artiklerne. Find tre forskelle. Vær kort og præcis i jeres analyse. I skal sende jeres lydoptagelse til mig på lectio og til den gruppe I nu er parret med. Dernæst skal I sammen vurdere/diskutere hinandens produktion (find én god ting og én mindre god ting, der kunne gøres bedre i forhold til det faglige indhold.) Kvaliteten af optagelsen skal kun omtales, hvis den er så elendig, at det forhindrer forståelse.

7 MailVU MailVU minder en hel del om Audioboo, hvad angår brugervenlighed og anvendelsesmuligheder. Som antydet i titlen på værktøjet er der her dog ikke kun tale om en lydoptagelse, da eleverne via deres Webcam også optager sig selv. Det tilføjer en yderligere dimension til lydoptagelsen. Det egner sig derfor særdeles godt til at træne mundtlig fremlæggelse og giver tilmed eleverne en mulighed for at reflektere over deres egen præstation, da de kan se den igen flere gange. MailVU kan desuden hentes som App til Iphones og Ipads. Eleverne har læst en undersøgelse fra Forskningsnyt (Psykolog Nyt, 15 (2003) "Fordomme om kvindelig dumhed i matematik" og har fået udleveret denne opgave: Opgave: Opgave i forbindelse med kort projekt omkring 'fordomme om kvindelig dumhed i matematik' Som opfølgning på undersøgelsen om fordomme om kvindelig dumhed i matematik skal I i grupper af to lave følgende: 1. Udarbejde en kort skriftlig præsentation af artiklen (dvs. de tre undersøgelser i artiklen, hvor I bruger vores sædvanlige skema), som kan læses op i en optagelse i MailVU og sendes til den gruppe, I arbejder sammen med. 2. Dernæst skal I lave et kort interview (max 3 minutter) med hinanden, hvor den ene interviewer og den anden er respondent. Interviewet skal fokusere på respondentens egne oplevelser, dvs. har I oplevelser der kan bekræfte artiklens konklusioner? Ligeledes skal I lave en kritisk vurdering af jeres egen undersøgelse, dvs. i hvilket omfang bekræfter eller modsiger jeres data de undersøgelser, vi læste, samt hvor meget man kan lægge i det. 3. Optag dernæst det hele i MailVU (dvs. kort præsentation af undersøgelserne og resultatet af jeres eget interview samt resultatet af den kritiske vurdering.) 4. Send det til jeres samarbejdsgruppe, som giver feedback på præsentationen. I gør det samme med deres. IT-værktøjer MailVU: Hvad er MailVU: Når eleverne først har lært værktøjet at kende, kan man bruge det til mange forskellige opgaver, også i forbindelse med virtuel undervisning. Nedenstående opgave er brugt i en 3.g i forbindelse med socialpsykologi, hvor eleverne hentede materialet på denne blog:

8 Opgave: Medievold og adfærd? I arbejder i grupper af fire og tager hver en tekst. Som lektie skal I gennemgå og forklare jeres egen tekst i en mail.vu optagelse, som I sender til de tre andre gruppemedlemmer. I den efterfølgende time hører I hinandens bidrag og laver dernæst en samlet præsentation, der besvarer spørgsmålet: Bliver man voldelig af at se voldelig TV og computerspil? Her skal I også inddrage social indlæringsteori og vurdere teorien kritisk. IT-værktøjer MailVU: Hvad er MailVU: Screencast-O-Matic Med værktøjet Screencast-O-Matic kan man optage lyd og billede af computerskærmen. Det vil sige, at man kan lægge lyd på skærmen og kommentere, hvad man ser. Som underviser kan man for eksempel anvende programmet til at lave instruktionsvideoer, eller eleverne kan lave mundtlige præsentationer, hvor de kommenterer indholdet på en hjemmeside, laver billedanalyser eller eksempelvis præsenterer en PowerPoint via en Screencast-O-Matic-optagelse. En optagelse kan gemmes som en videofil i mp4-format eller kan uploades direkte på YouTube, hvis man har en YouTube-konto. Den følgende opgave er planlagt til en 2g-klasse, der skal lave mundtlige Eksempel præsentationer på baggrund af arbejdet med et socialpsykologisk tema om grupper, identitet og konflikt. I denne øvelse tages der udgangspunkt i artiklen "Banal nævekamp har startet bandekrig" (Politiken ). Klassen har læst om litteratur om gruppepsykologi og om stereotyper og fordomme Mette Hermann og Jette Hannibal (materiale fra EMU) samt psykologisk teori og undersøgelser omkring grupper og socialidentitet Screencast-O-Matic

9 Opgave: Gruppedannelse, identitet og konflikt (socialpsykologi) 1. I skal identificere og beskrive en socialpsykologisk problemstilling i artiklen fra Politiken ( ) "Banal nævekamp har startet bandekrig". Formulér problemstillingen i en række spørgsmål, som kan besvares ud fra en relevant socialpsykologisk viden (dvs. teorier og undersøgelser). 2. I skal på baggrund af 1 gøre rede for hvilken psykologisk viden, I ønsker at inddrage til at forklare eller beskrive den rejste problemstilling, og I skal kort forklare, hvorfor den valgte viden kunne være relevant. Dernæst skal I forsøge at analysere problemstillingen ud fra den valgte viden, hvilket indebærer en kort gennemgang af teori(er) og undersøgelser - herunder også lidt om metode. 3. Endelig skal I foretage en kritisk vurdering af den anvendte teori og undersøgelser. Hvad kan de forklare - og hvad kan ikke forklares i forhold til bilagets problemstilling? 4. Resultatet af jeres arbejde præsenteres i en PowerPoint (max 8 slides), der danner udgangspunkt for en mundtlig præsentation, der optages i programmet Screencast-O-Matic Den mundtlige præsentation af PP en skal optages i programmet Screencast-O-Matic, som I finder her: Præsentation af programmet: Web 2.0 som støtte til læring Eleverne bruger i stigende omfang computeren som læringsredskab, og det kan hjælpe elever til både at lære og forstå at anvende diverse værktøjer til mindmap eller notetagning. Mindmap og notetagning på computer kan fremme dybdelæring, fordi eleverne arbejder aktivt med at organisere og kategorisere stoffet. Der findes også forskellige værktøjer baseret på fællesskrivning. Fælles for dem er, at de kan bidrage til et større fagligt udbytte, bl.a. fordi alle elever deltager i aktiviteterne. Ligeledes kan fremstilling af eller besvarelse af quizzes være med til at fremme læring og ikke mindst interesse og engagement. Mindmaps Et udmærket værktøj til mindmaps, som er let at anvende, er: Værktøjet kan fx anvendes til at få overblik over indhold i teorier, undersøgelser eller et emne som socialisering. At lave et mindmap kræver koncentration og fokus, hvilket i sig selv er fremmende for læring og forståelse, uden hvilken eleverne ikke vil være i stand til at anvende relevant

10 viden på konkrete psykologiske problemstillinger, sådan som de faglige mål kræver. At lave et mindmap kan bruges som 'lektie' og forberedelse til en time, men det fungerer nok bedst som klasseaktivitet. Her kan eleverne arbejde i grupper af to og forsøge at samle den relevante viden til noget overskueligt. Eksemplet her viser, hvordan man gennem brug af bobler, forskellige farver og forbindelseslinjer kan skabe overblik over det, man har læst og skal vide. Baggrunden for at lave dette mindmap var en gennemgang af socialisering efter læsning af stof om identitetsdannelse og socialisering, bl.a. Giddens og Bandura fra bogen Kjeld Mazanti Sørensen: Identitetsdannelsen og socialiseringens byggesten i: Unge og Identitet. Socialisation i otte forskellige lande. Columbus 2012 Quizlet: Flashcards, quiz og tests i ét værktøj Quizlet er et værktøj som er nyttigt ikke bare til at lære men også til at repetere. Det blev udviklet i 2005 af en 15-årig gymnasieelev, som ønskede et værktøj til at lære franske gloser. Det bruges nu over hele verden, og der findes en masse materiale - dog mest på engelsk indtil videre. Værktøjet er let at bruge, og man kan blive inspireret af andre, eller bruge deres materiale, ligesom andre kan bruge ens materiale, hvis man gør det offentligt tilgængeligt. Der er også en blog for lærere, hvor de kan udveksle erfaringer. Værktøjet kan bruges enten af læreren til at tjekke viden, eller man kan få eleverne selv til at lave 'flashcards' og tjekke hinandens viden. Værktøjet findes her:

11 Quizlet kan hjælpe med til, at det er sjovt at lære, som de lover på Quizlets hjemmeside. Det er forunderligt at se ellers lettere passive elever komme op af stolene, når de kæmper mod hinanden om at være hurtigst eller kunne parre flest af kortene, når der arbejdes med flashcards, selv når det gælder viden om den eksperimentelle metode, som dette skærmklip her viser: Kilde: Fællesskrivning: Wallwisher og Piratepad Værktøjet Wallwisher er anvendeligt til mange ting i undervisningen. Eleverne kan bruge det til brainstorm, opsamling på en lektie, udveksling af ideer eller til sammen at lave korte præsentationer med brug af videoer el. lign. Man skriver på væggen og det fungerer som stickers, der kan flyttes rundt. Det er muligt at linke til videoer, lægge billeder ind osv. Man kan finde værktøjet og nogle anvisninger på brug her: Skærmklippet her viser resultatet af fællesskrivning på et C-hold omkring teorier, undersøgelser og kritisk tænkning. De havde til timen læst om dette, og opgaven var at skrive på væggen omkring det læste og organisere det efter

12 teori med eksempler på gennemgået teori, og hvordan man kan vurdere teori. Det samme skulle gøres omkring undersøgelser. Eleverne blev også opmuntret til at skrive spørgsmål, som de gerne ville have svar på. Eleverne arbejdede i grupper på to eller alene. Efter kort instruktion til Wallwisher begyndte eleverne at skrive på væggen og flytte materialet rundt, så det blev ordnet efter kategorier. Når væggen er færdig, fungerer den som en opslagstavle, og det er forholdsvist nemt at se, hvem der har bidraget med hvad. Der var et højt aktivitetsniveau, men nogle var hurtigere end andre til at poste. Under den mundtlige evaluering sagde eleverne, at det var en god måde at samle op på det lidt 'tørre' metodestof, og at det var godt at de selv skulle finde eksempler på teorier og undersøgelser fra det læste stof, fordi de så blev tvunget til at repetere. Et andet værktøj til fællesskrivning er Piratepad., hvor man også kan følge alles skrivning. Værktøjet findes her Også dette værktøj er intuitivt at bruge. Skribenterne får forskellige farver, så man kan se, hvem der skriver hvad. Der er også en chatfunktion, hvor eleverne kan spørge hinanden til råds. Læreren kan bruge Piratepad til dynamisk skrivning, dvs. skrive ét spørgsmål ned af gangen og så afslutte, når klassen er tilfreds med et af svarene. Eller man kan bede eleverne om at formulere relevante spørgsmål, som så skal besvares af de andre. Uanset hvilken form man vælger, giver brugen af Piratepad eller lignende værktøjer et vist drive i undervisningen, og der er stor aktivitet og konkurrence om at være først med svarene. Formålet med at bruge offentlig fællesskrivning er, at eleverne få lært helt basale begreber og sammenhænge med et værktøj med et værktøj, der appellerer til elevernes lærelyst og motivation. Det er indlysende, at langt flere elever kommer i spil i den slags læringsaktiviteter, og de giver udtryk for, at de nyder det kreative element i at lave walls eller pads.

13 Blogs Ordet blog kommer oprindeligt fra "weblog", og det kan opfattes som en slags online mulighed for at skrive om alt muligt. Typisk kan læsere af bloggen kommentere indholdet. Gennem Googles blogger.com kan enhver let oprette deres egen blog. Værktøjet findes her: Blogs kan bruges på mange måder i undervisningen. Man kan som lærer overveje at oprette blogs til de enkelte klasser, eller man kan lejlighedsvis uploade ting af interesse på en blog for at få klassen til at kommentere og komme med forslag. Det er også muligt at lægge opgaver op i bloggen, fx i forbindelse med virtuel undervisning. Man kunne lave et indlæg som start på et tema, fx om 'Medier og individer i moderniteten' for at sætte gang i en proces, hvor eleverne kan søge materiale på nettet og selv lave præsentationer eller produktioner, hvor der indgår tekst, lyd og billeder. Disse produkter kan siden uploades til YouTube og indgå i klassens materialer på en klasseblog. Dette indlæg blev fx lagt op til en 2.g, som lige er startet på psykologi med det formål at få gang i en diskussion

14 Sammenfatning Ovenstående opgaver er eksempler på, hvordan man via udvalgte web 2.0- værktøjer kan arbejde i forhold til forskellige didaktiske overvejelser. Der er i arbejdet med diverse værktøjer taget udgangspunkt i begge af Knap og Lauridsens (2010) positioner, bl.a. fordi alt dette er meget nyt og et fuldstændigt overblik over didaktiske muligheder endnu er ikke til stede. I de beskrevne eksempler er der især taget højde for at facilitere elevernes tilegnelse af faktuel information (fx gennem søgning eller brug af værktøjer til indlæring af begreber, teorier og undersøgelser) samt anvendelse af viden i forskellige sammenhænge og hermed også træning i at kunne forholde sig kritisk reflekterende til den anvendte viden i psykologiundervisningen. Artiklen viser nogle konkrete eksempler på, hvordan man kreativt og varieret kan arbejde med mundtlig præsentationskompetence, men også hvordan skriftlighed kan være med til at udvikle en stærkere forståelse for og brug af et psykologisk begrebsapparat i forskellige sammenhænge. Sådanne værktøjer er en alternativ tilgang til undervisningen, som ikke blot synliggør elevernes arbejde men også giver dem en stemme hver især. Med op til 28 elever på holdene kan det være en pædagogisk fordel at inddrage sådanne organisationsformer og aktivitetstyper for at give alle en mulighed for et træningsrum - alene eller sammen med andre. Læringsmæssigt kan man sige, at denne form for anvendelse af web 2.0 ser ud til at kunne styrke motivation og indlæring, fordi eleverne får et ekstra rum at tale i, som særligt de mere tilbageholdende elever måske kan drage nytte af. En anden vigtig faktor er, at eleverne både taler og lytter mere, og desuden øver sig langt mere i at anvende deres psykologiske viden på konkrete opgaver. Ligesom i almindeligt gruppearbejde vil elevernes samarbejde omkring produktionen af fx flashcards, mindmaps, podcasts og vodcasts ideelt set ske en gensidig stilladsering, men brugen af værktøjerne motiverer eleverne på en anden måde. En yderligere forudsætning for at sikre en reel tilegnelse af et psykologisk begrebsapparat samt de nødvendige kompetencer i forhold til de faglige mål og kernestoffet i forbindelse med produktion af podcasts og vodcasts er dog også, at læreren tilbyder stilladsering i forhold til det faglige. Det kan bl.a. ske ved at indtænke indledende faser, hvor man eksempelvis arbejder grundigt med at tilegne sig det nødvendige faglige stof. Derved støtter man ikke kun eleverne i deres arbejde med medieproduktet, men man opnår også en kobling mellem fagligheden og anvendelsen af fagligheden. Der skal her ikke herske tvivl om, at et solidt fagligt input stadig en forudsætning for et lødigt output - også i psykologi i disse web 2.0 tider.

15 IT-værktøjer Audioboo: Præsentation af Audioboo: MailVU: Præsentation af MailVU: Screencast-O-Matic: Præsentation af Screencast-O-Matic: Bubbl.us: Quizlet: Wallwisher: Piratepad: Blogger.com: Vejledning til Blogger.com Litteratur Gynther, Karsten, red. (2010). Didaktik 2.0 læremiddelkultur mellem tradition og innovation, København: Akademisk Forlag 2010 Dohn, Nina Bonderup og Johnsen, Lars (2009)., E-læring på Web 2.0, København: Samfundslitteratur. Knap, Niels og Lauridsen, Elsebeth. It i undervisning og læring, i. Damberg, E., Dolin, J. og Holten Ingerslev, G. (red.) Gymnasiepædagogik. En Grundbog. Hans Reitzels Forlag. Palfrey, John og Gasser, Urs. (2008). Born Digital. Understanding the first generation of digital natives. New York: Basic Books.