Virksomhedsplan 2013
|
|
- Anton Beck
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Virksomhedsplan 2013
2 2013 Aalborg Produktionsskoles bestyrelse skal hvert år udarbejde en virksomhedsplan med angivelse af mål og målgruppe samt indholdet af undervisningen og produktionsvirksomheden. Beskrivelsen skal være så fyldig og præcis, at den kan danne grundlag for en vurdering af, om skolens virksomhed er i overensstemmelse med lovens 3 og 4, der omtaler mål, målgrupper og uddannelsesindhold. Virksomhedsplanen skal ikke godkendes af kommunalbestyrelsen, men skal på forlangende udleveres til Undervisningsministeriet. Virksomhedsplanen er skolens overordnede styreredskab. Heri fastsættes og beskrives produktionsskolens formål, målgrupper, undervisningsaktiviteter (både faglige, boglige og høj skoleaktiviteter), vejledningsindsats, fysiske rammer, organisation, samarbejds partnere og økonomi. Ud over at være et styreredskab kan virksomhedsplanens elementer og indholdsbeskrivelse også naturligt være udgangspunkt for en årlig kiggen tilbage/ evaluering af skolens virksomhed. Indhold Formål 4 Værdigrundlag for Aalborg Produktionsskole 6 Indholdsbeskrivelse 8 Målgrupper 19 Central indskrivning 22 Supplerende vejledningsindsats 23 Organisering og organisationsplan 25 Fysiske rammer Fysiske rammer / tårnet 27 Fysiske rammer / kantineområde 28 Fysiske rammer / værksteder og administration 29 Fysiske rammer / kælder 30 Fysiske rammer / Hal 6 (Ejendomsservice) 31 Fysiske rammer / Hal 7 (Teater) 32 Lokal forankring/samarbejdspartnere 33 Målsætning Budget Skolens værksteder Idræt 38 Håndværk 40 Køkken og kantine 42 Kunsthåndværk 44 Grafisk & Foto 46 Sundhed og pædagogik 48 Musik 50 Teater Kamikaze 52 Tv & Video 54 Ejendomsservice 56 Almenundervisning 58
3 Formål Aalborg Produktionsskole tilbyder kombinerede undervisnings- og produktionsprogrammer, som skal styrke deltagernes personlige udvikling og forbedre deres muligheder i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Skolens formål er primært at øge elevernes mulighed for og tilskyndelse til at påbegynde en kompetencegivende erhvervsuddannelse eller en ungdomsuddannelse. Som alternativ hertil kan en ansættelse på arbejdsmarkedet, med det sigte, at der sker en forankring af den enkelte elevs tilknytning hertil, også være et mål. Dette skal ske ved en kombination af undervisning, produktion og personligheds-udviklende aktiviteter, der opleves positivt og sammenhængende for den enkelte elev. Undervisningen skal tilrettelægges på en sådan måde, at der tages hensyn til den enkelte elevs behov, interesser og evner. Mission: Aalborg Produktionsskole - Mangfoldighed og udvikling - En verden af muligheder Vision: Aalborg Produktionsskole skal - Skabe læringsrum for både elever og medarbejdere i vedvarende ud vikling - Være en synlig og værdsat samarbejdspartner - Være en attraktiv arbejdsplads for ambitiøse og kompetente medarbejdere Undervisningens tilrettelæggelse skal i videst muligt omfang ske i et samarbejde mellem skole, elev og medarbejdere for derved at motivere eleverne til at tage et medansvar for deres dagligdag, udvikle evnen til planlægning og samarbejde samt via praktiske erfaringer at skabe forståelse for de demokratiske processer i samfundet. Aalborg Produktionsskole mål er endvidere at fremme den enkelte elevs mulighed for en positiv social udvikling, samt at øge elevernes internationale forståelse. Skolen skal, for at opfylde sit mål, samarbejde med andre skoleformer og uddannelsesinstitutioner i lokalområdet, samt relevante vejledningsinstitutioner. 4 Aalborg Produktionsskole Aalborg Produktionsskole 5
4 Værdigrundlag for Aalborg Produktionsskole Arbejdet på Aalborg Produktionsskole bygger på følgende værdier: Vi er troværdige og ansvarlige; det betyder at vi - Opsøger elever, som ikke møder - Skaber rollemodeller - Producerer varer af høj kvalitet - Bruger hinanden på tværs f.eks. i kollegial sparring/fagligt supplement - Har en nærværende daglig ledelse og demokrati - Vedstår os, hvem vi er og hvad vi kan, men udfordrer og udvikler os gerne - Er ærlige og siger til og fra i forhold til hinanden Vi viser hinanden tillid; det betyder at vi - Tror som udgangspunkt på vores medmennesker - Opbygger respekt gennem tillid - Tager ansvar for at gøre opmærksom på det, når vores tillid bliver svig tet - Er åbne og lydhøre over for kritik - Praktiserer tilliden på det personlige plan ved at inddrage hinanden i planlægning og beslutninger Vi udvikler og engagerer os i fællesskabet; det betyder at vi - Udvikler os ved at engagere os i fællesskabet ved at; søge hjælp hos hinanden f.eks. kollegial respons, evaluere, give kritik m.m. afholde fælles interne udviklingsdage f.eks. personaleeftermiddage, pædagogiske dage, gruppearbejde på tværs af afdelingerne m.m., afholde fælles arran gementer med andre skoler f.eks. kulturarrangementer, branchemøder m.m. Vi respekterer det enkelte individs ret til at være; det betyder at vi - Respekterer alle som mennesker uanset udseende, men forbeholder os retten til at sortere i målgruppen (f.eks. nazi/rocker/våben/osv.) - Giver mulighed for personlig udvikling for både elever og personale - Støtter eleven i personlig udvikling: Uddannelse, job, interesser, socialt, jeg et - Er opmærksomme på eleven: Snakker, lytter, finder ind til deres behov og forventninger - Åbent og ærligt giver respons under hensyntagen til den enkelte (modtageren) - Gør noget for at man som ny føler sig velkommen 6 Aalborg Produktionsskole Aalborg Produktionsskole 7
5 Indholdsbeskrivelse Den vigtigste produktion, der foregår på Aalborg Produktionsskole, skal være den proces eleverne gennemgår under deres ophold på skolen. Derfor er eleverne de mest centrale personer i skolens hverdag - Som deltagere i produktionen på værkstederne - Som aktive i den teoretiske undervisning - Som part i den socialpædagogiske bistand med det sigte, at eleven gen nem personlig udvikling opnår større livskompetence Aalborg Produktionsskoles værkstedsprofil Det skal tilstræbes at opnå så stor bredde i det faglige spekter, at det appellerer til den bredest mulige målgruppe, således skolens værkstedsvifte gør det muligt at tilbyde eleverne et alsidigt og tværfagligt indhold. Alle værksteder skal være kendetegnet ved et højt professionelt niveau på indholds- og aktivitetsdelen, således eleverne sikres en egentlig professionel opkvalificering naturligvis med hensyntagen til, at eleven skal mødes der, hvor han/hun befinder sig udviklingsmæssigt. På skolens værksteder indgår eleverne i et forpligtende arbejdsfællesskab og lærer den stil, tone og tradition der kendetegner et bestemt fagområde. Alle aktiviteter tilrettelægges ud fra en miljømæssig afvejning med det sigte, at eleverne opnår indsigt, og udvikler holdninger inden for såvel arbejdsmiljø og de miljø mæssige konsekvenser af en given produktion/aktivitet. Arbejdet tilrettelægges, så der er arbejdsopgaver både af forskellig art og af stigende sværhedsgrad. Der tilstræbes et indhold, der henvender sig til elever af begge køn, og der tages hensyn til den enkelte elevs forudsætninger og udviklingsbehov. Eleverne lærer ansvarlighed og kvalitetskrav ved udførelsen af de konkrete arbejdsopgaver. Det er vigtigt, at eleverne efter valg af værksted opnår alsidighed gennem deltagelse i hele værkstedets produktionsindhold. Der skal tilstræbes en naturlig sammenhæng mellem produktions-, praktikog uddannelsesaftaler, således skolen i et tæt samarbejde med det lokale uddannelses-/vejledningsmiljø og erhvervsliv sikrer eleverne det bedste udviklingsforløb. I form og indhold skal fagområderne matche både de uafklarede unge, som ønsker en afklaring af mulighederne inden for et bestemt værksted og de afklarede unge, som har behov for en faglig eller personlig opkvalificering, inden de kan starte på en uddannelse eller i et arbejdsforhold. For de enkelte værksteder udarbejdes der en indholds- og aktivitetsbeskrivelse. Disse beskrivelser indgår i virksomhedsplanen fra side 38 til 58. Medarbejderens rolle Som underviser/instruktør skal medarbejderen sikre, eleverne får et sam menhængende oplevelsesforløb, der giver dem optimalt udbytte af opholdet på skolen. Herudover skal eleverne, gennem teoretisk og praktisk undervisning, vejledning og personlig støtte opkvalificeres til en positiv udslusning i henhold til skolens formål. Elevernes situation Eleverne kan ved starten af opholdet være i en uafklaret situation vedr. deres fremtidige uddannelses- og erhvervsvalg. Derfor skal den oplevelse, de får gennem praktiske arbejdsopgaver tilknyttet teoretisk indlæring, sikre dem en større afklarethed omkring valg af uddannelse eller job. Det skal derfor tilstræbes, at den enkelte elev gennem optagelse på et værksted og ved muligheden for skift mellem forskellige værksteder, får afklaret egne interesser og evner i relation til valg af uddannelse eller job. 8 Aalborg Produktionsskole Aalborg Produktionsskole 9
6 Den teoretiske undervisning Den daglige teoretiske undervisning tilrettelægges som en integreret del i det praktiske arbejde. De færdigheder, eleven opnår gennem det praktiske arbejde på værkstederne, vil blive underbygget af teoretiske øvelser, som danner grundlag for enhver produktion. Sikkerhed Sikkerhedsforhold og arbejdsmiljø indgår som et naturligt led i undervisningen og i alle praktiske processer. Skolen er underlagt alle gældende regler i forhold til sikkerhed, herunder også Arbejdspladsvurdering (APV), Undervisningsmiljø (UVM), Miljøtilsyn og Egenkontrol på levnedsmiddelområdet. Det er vores mål, at skolen til enhver tid befinder sig i den bedste opnåelige kategori inden for alle ovennævnte områder. Almen undervisning I samarbejde med værkstederne tilbydes elever med behov herfor, individuelt tilrettelagt almenundervisning. Tilbuddet tilrettelægges med henblik på, at eleverne i videst mulige omfang opnår kvalifikationer, der kan føre til gennemførelse af en erhvervskompetencegivende ungdomsuddannelse. Der tilbydes - Dansk, matematik og engelsk på relevante niveauer - IT er en naturlig del i undervisningen Skolen vil i den udstrækning det skønnes nødvendigt, benytte sig af mulighederne i lovgivningen, der åbner op for at en given elev, i indtil 1/3 af produktionsskoleforløbet, kan modtage undervisning i op til 10 timer ugentlig under anden lovgivning (VUC el. lign.). Som en naturlig del af den teoretiske undervisning, tilrettelægges der aktiviteter, hvor samfundsrelevante temaer og spørgsmål bearbejdes, sammen med eleverne. Aktiviteter, der relaterer til elevernes personlige og fritidsmæssige interesser, vil ligeledes indgå i undervisningen. Erhvervs- og uddannelsesvejledning, i forhold til den enkelte elevs forløbsplan, tilrettelægges, som en løbende proces hvor der tages hensyn til elevens personlige udvikling og placering i forhold til uddannelsessystemet eller arbejdsmarkedet. Produktionen Aalborg Produktionsskoles struktur og valg af produktion og arbejdsopgaver skal være en sammenhængende og nyttig proces, der sikrer eleverne en helhedsopfattelse af en sammenhængende virksomhed. Gennem skolens tilrettelæggelse af produktionen, skal ligeledes sikres, at eleverne oplever den direkte nytte af egen indsats og en stærkere motivation til at dygtiggøre sig, såvel i det praktiske som i den teoretiske udvikling. Produktionen skal til enhver tid kunne tilpasses elevernes behov og skal indgå i samspillet med den teoretiske undervisning og personlige udvikling af eleven. Produktionen kan kun bestå af opgaver, hvor eleverne kan indpasses i de kvalitets- og tidsmæssige krav. I tilfælde, hvor produktionskravet går forud for eleverne, skal der ansættes fornødent personale til at forestå opgaven, og eleverne kan deltage i denne form for produktion med udgangspunkt i egne evner og behov. 10 Aalborg Produktionsskole Aalborg Produktionsskole 11
7 Praktikforløb I samarbejde med eleven, og ud fra lovens rammer, skal skolen tilbyde praktikophold i privat eller offentlig virksomhed, hvis praktikopholdet passer ind i elevens udviklingsforløb. Aalborg Produktionsskole kan ligeledes modtage unge i praktikforløb fra andre skoler og vejledningsinstanser, f.eks. unge der er i gang med en erhvervsgrunduddannelse (EGU). Rejser og ekskursioner Som led i elevernes udvikling kan der indgå ekskursioner og rejser i skolens årsplanlægning. Rejserne m.v. arrangeres som indenlandsture. Forberedelse til rejser m.v. skal indgå som emne i undervisningen forud for aktiviteten eller være direkte afledt af den praktiske produktion. Vejledning og forløbsplaner Alle elever, der optages på Aalborg Produktionsskole, skal have udarbejdet en forløbsplan, der som minimum beskriver elevens formål med at starte på skolen. Forløbsplanen danner grundlag for elevens deltagelse i produktionen og den teoretiske undervisning. Det pædagogiske værktøj De unge, som enten søger optagelse eller henvises til et produktionsskoleophold, er ofte unge med uheldige oplevelser og skoleforløb bag sig. Hvis de skal sikres samme udviklingsmuligheder som andre unge, er det nødvendigt, at produk tionsskolepædagogikken er anderledes end den pædagogik, de mødte i deres hidtidige karriereforløb. Eleverne skal mødes med tillid og ligeværdighed, der kan give dem tro på sig selv samtidig med, at de også oplever konsekvens i hverdagen. Nøgleordene i Aalborg Produktionsskoles pædagogik skal derfor være - Indlæring gennem oplevelse - Der er brug for alle - Mesterlærepædagogikken som redskab i hverdagen - Konsekvenspædagogik, hvor nytten af egen indsats og konsekvensen af manglende indsats afspejles i elevens hverdag - Udvikling ved deltagelse i forpligtende arbejdsfællesskaber Der skal løbende afholdes vejledningssamtaler med eleven med henblik på justering af forløbsplanen og til sikring af, at eleven får optimalt udbytte af opholdet på skolen. 12 Aalborg Produktionsskole Aalborg Produktionsskole 13
8 Blå - Uformel Grøn - Formel Gul - Samarbejdspartnere Rød - Kerneydelse Stiblet - Aktuelt for nogle forløb Kombinationsforløb EUD = Handelsskole Teknisk skole Sosu Landbrugsskole Ungdomscenter UU EGU Eksterne Konsulenter Kontaktperson Taleinstitut Test m.m. Kommunal opfølgning EGU Lærlinge Kontaktlærer-netværk Almen-undervisning UU UU Leder Leder Elev Elev/underv. (Underv.) Sagsbeh. RKA Formål Roller Kontakt til EUD RKA Trekantsamtaler Testgenerator Gruppevejledning Arrangementer Ekskursioner m.v. Afsluttende forløbsplansamtaler 2. forløbsplansamtale ADM. Forløbsplansamtale 1. del - 1. uge 2. del - 3. uge RKA Relationsetablering Forlængelse Praktik 4 uger Dag 1 Praktik max. 4 uger 3. Forløbsplanssamtale UU Målgruppevurdering Uddannelsesplan CI Praktisk arbejde og opgaveløsning/undervisning Kompetencebevis Uformelle besøg Daglig Uformel Vejledning AD hoc Arbejdsmiljø Deltagelses-feedback Ledersparring CI EGU Almenundervisning Morgenmøder Uformel opfølgning Efterværn/besøg af tidligere elever, foregår på elevinitiativ Ad hoc Sparring i team/leder Værkstedssamtaler Indikator: Ledersparring Værkstedssamtale 1. forløbsplanssamtale Aalborg Produktionsskole - vejledningsflow Elevdemokrati Eleverne er de centrale personer i produktionen, undervisningen og de aktiviteter, der tilrettelægges af skolen. Den enkelte elev skal i videst muligt omfang inddrages og ansvarliggøres i alle de forhold, som eleven deltager i under forløbet. Medarbejderudvikling Alle medarbejdere ansat på Aalborg Produktionsskole har ret og pligt til pædagogisk og faglig videreuddannelse. Aalborg Produktionsskole forpligter sig derfor til at sikre de ansatte en relevant og målrettet udvikling og uddannelse under hele ansættelsesforholdet. På baggrund af medarbejdersamtaler udarbejdes en årsplan for medarbejdernes behov for videreuddannelse. Kombinationsforløb med erhvervsskoler Siden august 2007 tilbyder Aalborg Produktionsskole kombi-forløb til alle elever. Skolens elever kan i nogle uger vælge at følge undervisningen på en teknisk skole, en handelsskole, landbrugsskole eller SOSU-skole. Herved får eleverne mulighed for at få kendskab til det at være elev på en erhvervsuddannelse inden endeligt uddannelsesvalg træffes. I følge gældende lov skal aftale om kombi-forløb ske senest tre måneder efter eleven er påbegyndt sit ophold på skolen og forløbet skal være meritgivende. Lærlinge på produktionsskoler Aalborg Produktionsskole tilbyder den produktionsskolebaserede lærlingeuddannelse. Uddannelsen er for unge som dokumenterbart ikke vil kunne gennemføre/ placeres i det konventionelle uddannelsessystem på grund af manglende personlige, sociale eller faglige forudsætninger. Indtil videre er vi godkendt til lærlinge i køkken, administration og håndværk. 14 Aalborg Produktionsskole Aalborg Produktionsskole 15
9 Kompetenceudvikling Kompetenceudvikling på skolen er strategisk funderet startende med værdiafklaringsprocessen i 2001, fulgt op af målrettet kompetenceudvikling, lederudvikling og afklaring af mission, vision mv. med ekstern konsulent i I 2003 og 2004 deltog alle skolens medarbejdere i Socialfondsprojektet Best Practice 2, der havde som formål at udvikle og afprøve redskaber til udvikling og implementering af strategisk kompetenceudvikling på produktionsskoler. Denne proces afsluttedes med en kompetenceudviklingsplan for de næste 4 år. Det er denne plan vi er i gang med at føre ud i livet, og som danner baggrund for videreudvikling af det projekt som startede op under Den Europæiske Socialfond: Udvikling i Fællesskab. Det overordnede mål for kompetenceudviklingen er - at udvikle det gode pædagogiske arbejde vi laver i værkstederne fra tilfældigt fra hånden til munden til bevidst professionelt pædagogisk arbejde. Hovedpunkterne for kompetenceudviklingen er Værkstedet Kobling mellem læringsrummet og elevens udviklingsopgave Synliggørelse af læringsrummet (værkstedet.) Værkstedet den enkelte undervisers laboratorium. Underviseren som rollemodel. Relationskompetence. Vejledning Herunder udvikling af forløbsplan og implementering af Nordplaner. Fælles sprog metoder, begreber Herunder LPD, praksisfællesskaber mv. Team-udvikling Lederudvikling Siden 2006 har vi haft fokus på Det Forpligtende Arbejdsmæssige Fællesskab, som værkstederne udgør, og de muligheder eleverne har for at bidrage til opgaveløsningen og fællesskabet her. Arbejdsmetoden er primært dokumentation på værkstedsniveau via analyseskemaer, med efterfølgende sparring / coaching fra ledelsen, fulgt op af afprøvning, udvikling og implementering af formulerede indsatsområder i værkstedsarbejdet. Der har også i perioden været fokus på team udvikling, der er således udarbejdet teamkontrakter for alle teams, som tydeliggør teamets opgaver og ansvarsområder. I det fortsatte lederudviklingsforløb, er der fokus på coaching og organisationsudvikling. I 2007 blev der udover fortsat udvikling og implementering i værkstederne, arbejdet videre med teamudvikling / lederudvikling og relationskompetence. I blev skolens vejlednings flow og elevernes forløbsplaner videreudviklet hen imod, at alle elever der gennemfører et forløb får medgivet et Produktionsskolebevis. Desuden var det en målsætning at alle undervisere, såvel nye som mere erfarne, skulle kunne dokumentere og bruge de pædagogiske- og vejledningsværktøjer, der gennem de tidligere var blevet udviklet af skolen. Herunder også bruge et fælles fagligt sprog, dels i daglig tale og i skriftlig form i forløbsplanerne. Det seneste år er der hovedsagligt blevet gennemført kompetenceudvikling inden for følgende områder: - Projektstyring og projektgennemførelse i teori og praksis, hvilket førte til to større fælles projekter, hvor hele skolen var deltagende. - Fastholdelsesudvikling i samarbejde med Fastholdelseskaravanen. Herunder konkret udvikling af medarbejdernes kompetencer inden for kognitiv vejledning. I 2012 blev der arbejdet videre med at gøre kognitiv vejledning til en aktiv del af vejledningsformen. Desuden blev der for en del af personalegruppen arrangeret kompetenceudvikling i forældresamarbejdet, med særlig fokus på samarbejdet med forældre af anden etnisk herkomst end dansk. 16 Aalborg Produktionsskole Aalborg Produktionsskole 17
10 Projekt Udvikling og afprøvning af værktøjer til realkompetencevurdering af marginaliserede unge Med udgangen af 2006 afsluttedes det projekt under Den Europæiske Socialfond, hvor vi har været partner i samarbejde med 3 andre produktionsskoler. Projektet havde til formål at udvikle en digital værktøjskasse med værktøjer til realkompetencevurdering af elever på produktionsskoler. Dette arbejde er nu afsluttet. I efteråret 2006 er projektets arbejde præsenteret for ca. 400 medarbejdere fra produktionsskoler landet over, det skete på PSF s (Skoleforeningen) landsdækkende pædagogiske dage. Resultaterne den digitale værktøjskasse baggrundsmateriale mv. kan ses og frit benyttes fra projektets hjemmeside: Målgrupper Aalborg Produktionsskoles målgruppe er ifølge lovgivningen unge under 25 år, som ikke har gennemført en ungdomsuddannelse og som ikke umiddelbart har forudsætninger for at påbegynde en sådan uddannelse, eller har afbrudt en ungdomsuddannelse. Aalborg Produktionsskole defineres herved som et tilbud til unge, og hensigten er at fremme uddannelse til alle, mens de er unge. Det er således ikke en forudsætning for optagelse, at den unge er arbejdsløs. Hermed bliver Aalborg Produktionsskole et uddannelsestilbud i tilknytning til ungdomsuddannelserne, som dog fortsat kan benyttes til aktivering af ledige. Skolen kan ligeledes anvendes til elever fra Folkeskolens klasse, hvor der etableres undervisningsforløb i henhold til folkeskolens 33, stk Både landspolitisk og kommunalt er der enighed om, at uddannelse er vejen frem til en plads på fremtidens arbejdsmarked. Indsatsen for at flere unge vælger, og fastholder, uddannelse må derfor styrkes, bl.a. gennem øget vejledning. Aalborg Produktionsskole skal ved valg af fremtidige målgrupper og arbejde være med til at styrke denne indsats. Af potentielle målgrupper i henhold til ovennævnte kan opstilles A Den primære målgruppe er unge under 25 år, som ikke har gennemført en ungdomsuddannelse - Unge under 18 år, der har afsluttet undervisningspligten optages efter aftale med den unge og dennes forældre/værge 18 Aalborg Produktionsskole Aalborg Produktionsskole 19
11 - Unge i alderen år optages efter aftale med den unge, eller som led i kommunal aktivering D Undervisningsforløb for elever fra folkeskolens klasse. B Personer på 25 år og derover - Optages i sjældne tilfælde som led i aktivering, hvor det skønnes, at personen måtte have behov for et produktionsskoleophold. Der optages ikke personer over 35 år - At det kun er sjældent og ikke personer over 35 år skyldes ønsket om at bevare produktionsskolen, som en skole for unge C Deltagere, der optages som led i de særlige uddannelsesforløb - Erhvervsgrunduddannelsen (EGU) Der kan fremover tilrettelægges erhvervsgrunduddannelse (EGU) for unge, som har brug for et mere individuelt, fleksibelt og målrettet uddannelses forløb, især for den gruppe af elever, der efter et almindeligt produktionsskoleforløb ikke vurderes at have forudsætninger for at gennemføre en kompetencegivende ungdomsuddannelse eller at opnå varig beskæftigelse. Forløbet kan bestå af relevante elementer fra en række uddannelser i kombination med praktik i offentlige eller uddannelsansvarlige virksomheder EGU-forløb etableres i samarbejde med den unges hjemkommune. - Undervisningsforløb for elever fra folkeskolens klasse - som korterevarende forløb etableret i henhold til folkeskolens 33, stk. 4-7 E Produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse - Formålet med uddannelsen er, at øge fastholdelsen for unge, der bedre vurderes at kunne gennemføre en erhvervsuddannelse på en produktionsskole. - Adgang til produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse er betinget af, at en produktionsskole i forbindelse med gennemførelse af et produktionsskoleforløb har vurderet, at eleven ikke har de faglige, personlige eller sociale forudsætninger, der er nødvendige for at gennemføre en erhvervsuddannelse med uddannelsesaftale. Fælles for alle målgrupperne skal gælde, at de unge er på skolen, fordi de i forhold til deres individuelle forløbsplaner, kan profitere af et ophold på Aalborg Produktionsskole. Visitationen tager sit udgangspunkt i de unges faglige ønsker eller ønske om afklaring af samme. Selve opholdet på skolen skal indeholde træning af såvel faglige som personlige og sociale kvalifikationer. Dagligdagen tilrettelægges med udgangspunkt i den enkelte unge, og de områder, der skal arbejdes med i forhold til den enkelte. 20 Aalborg Produktionsskole Aalborg Produktionsskole 21
12 Central indskrivning Supplerende vejledningsindsats Vejleder: Lene Krogh Jensen I henhold til lov om produktionsskoler skal unge, der ønsker optag på en produk tions skole, målgruppevurderes. Det betyder, at en produktionsskole kun kan optage deltagere med tilskud efter lovens kapitel 3, når kommunalbestyrelsen i den ugens bopælskommune gennem Ungdommens Uddannelsesvejledning vur derer, at den unge er omfattet af produktionsskolernes målgruppe. En anden mulighed er, at hjemkommunen bevilliger et skoleforløb for den unge. I forbindelse med ændret lovgivning for unge under 18 år, er der med virkning fra 1. august 2011 indgået en ny samarbejdsaftale mellem UU- Aalborg og Aalborg Produktionsskole. Skolens interne optagelsesprocedurer er uændrede og varetages fortsat af den Centrale Indskrivning. Målet er bl.a. at sikre - At der ved indskrivningen sker en målbevidst introduktion til hele skolens tilbud - At de unge der henvender sig også er motiveret og parate til at starte. Er der tvivl herom, tages der kontakt til relevante samarbejds part nere - At der er tæt dialog mellem indskrivningen og værkstederne - At eventuelle ventelister styres så optimalt som muligt I det overordnede administreres ventelisten af viceforstanderen. Afklaring af hvorvidt der er plads på værkstederne, sker i dialog mellem værksted, central indskrivning og viceforstander. Vejledere: Lone Kjellberg Sørensen og Inge Lund Ud over den daglige vejledning der formelt og uformelt sker på værkstederne, er der mulighed for at supplere med en særlig vejledningsindsats, til de elever der har behov herfor, eller hvis kompleksiteten i elevens baggrund indikerer et kommende frafald. Vejledningsindsatsen kan også benyttes ved indkaldelse til og afholdelse af netværksmøder, hvor elevens forældre, UU vejleder, eventuelle kontaktperson, socialforvaltningen m.fl., kan være deltagende. Den supplerende vejledningsindsats er netop supplerende til den vejledning og det vejlednings flow, hver enkelt elev bliver involveret i på det værksted, hvor de har deres daglige forløb. En vigtig del af den supplerende vejledningsindsats er også at udfærdige et kompetencebevis til hver enkelt elev, når de forlader skolen. kompetencebeviset bliver skrevet ud fra den forløbsplan, der har fulgt eleven gennem hele forløbet, og der benyttes en fast skabelon for indholdet i beviset, hvoraf det fremgår hvilke kompetencer eleven har arbejdet med og hvilken udvikling der er sket. For alle elever gælder det, at der arbejdes med tre grundlæggende kompetenceområder, faglige, sociale og personlige kompetencer. I kompetencebeviset ajourføres de specifikt opnåede faglige kompetencer. Den supplerende vejledningsindsats har også til opgave at sikre, at elever der stopper inde de er klar hertil, ikke blot udskrives til ledighed, men at der via indsatsen sikres en udskrivning til anden foranstaltning, hvis der er behov herfor. Denne vejledning sker oftest i samarbejde med andre instanser, som indgår i den samarbejdsflade skolen har opbygget. Den centrale indskrivning skal være samlingssted for relevant vejledningsmateriale, samt forestå registrering af eksterne samarbejdspartnere. 22 Aalborg Produktionsskole Aalborg Produktionsskole 23
13 Nærmere beskrivelse af mulighederne med de særlige uddannelsesforløb Organisering og organisationsplan Erhvervsgrunduddannelsen (EGU) EGU-uddannelsen er en ungdomsuddannelse, hvis primære målgruppe er den svage unge, som ikke umiddelbart kan profitere af det etablerede uddannelsessystem. Uddannelsen kan for disse unge ud over at være forberedende for videre uddannelse etableres som en selvstændig og afsluttet uddannelse med et indhold, som ikke udbydes andre steder. Har den unge gennemført en afsluttet uddannelse er vedkommende understøttelsesberettiget på laveste sats. EGU-elever udløser statstilskud på lige fod med ordinære produktions skoleelever. Aalborg Produktionsskole har indgået en samarbejdsaftale med Aalborg Kommune om opstart af EGU-elever. Folkeskolens 33, stk. 4-7-forløb I bemærkningerne til den ny produktionsskolelov er anført, at produktionsskolen vil kunne anvendes til elever fra folkeskolens klasse. Dette under henvisning til folkeskolens 33, stk. 4-7, hvorefter eleverne fra klasse kan tilbydes forløb, hvor praktisk og teoretisk indhold kombineres i en undervisning, der kan finde sted udenfor folkeskolen. En forudsætning for optagelse er, at en skoles leder efter anmodning fra forældrene tillader, at en elev opfylder undervisningspligten ved at deltage i erhvervsmæssig uddannelse eller beskæftigelse, når særlige grunde taler for, at det er til elevens bedste. 33, stk. 4-7 elever udløser ikke statstilskud til driften. Produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse Adgang til denne uddannelse er betinget af, at en produktionsskole i forbindelse med gennemførelse af et produktionsskoleforløb har vurderet, at eleven ikke har de faglige, personlige eller sociale forudsætninger, der er nødvendige for at gennemføre en erhvervsuddannelse med uddannelsesaftale. Det forudsættes, at vejledning, højskoleaktiviteter, almen undervisning, samfunds relateret/international undervisning samt teoretisk undervisning i relation til det faglige indhold på værkstederne forestås af den enkelte afdelings undervisere. Der er pr indgået overenskomst mellem Finansministeriet og Danske Produktionsskolers Lærerforening (DPL - nu Uddannelsesforbundet) gældende for undervisere og ledere. Administrativt personale er ansat på HK-overenskomstlignende vilkår. Almenundervisning Team 1 Musik Tv & Video Teater Kamikaze Bestyrelse Forstander Viceforstander Central indskrivning/ Vejledning Team 2 Kunsthåndværk Grafisk & Foto Sundhed & Pæd. Lærlingeteam Team 3 Ejendomsservice Håndværk Administration 24 Aalborg Produktionsskole Aalborg Produktionsskole 25 Team 4 Idræt Køkken
14 Fysiske rammer Fysiske rammer / tårnet Skolen er placeret på Sohngårdsholmsvej 51 B i Aalborg i lejede lokaler. Lejemålet udgør ialt ca m 2 værksteder, kontorer, undervisningslokaler og kælder. 1. sal 2. sal Almenundervisning Tv & Video Almenundervisning Almenundervisning Mødelokale Teamlokale 26 Aalborg Produktionsskole Aalborg Produktionsskole 27
15 Fysiske rammer / kantineområde Fysiske rammer / værksteder og administration 28 Aalborg Produktionsskole Aalborg Produktionsskole 29
16 Fysiske rammer / kælder Fysiske rammer / Hal 6 (Ejendomsservice) Værksted/undervisning Kontor Mell. bygning 30 Aalborg Produktionsskole Aalborg Produktionsskole 31
17 Fysiske rammer / Hal 7 (Teater) Lokal forankring/samarbejdspartnere Undervisning Kontor Lager Lager Lager Teatersal Et af særkenderne ved produktionsskolerne er den lokale forankring. Skoleformen er opstået på baggrund af lokale behov og skal fremover udvikle sig i samarbejde med andre uddannelsesinstitutioner i et lokalt fællesskab. Samarbejdet kan angå udbuddet af uddannelser, kurser og vejledningsaktiviteter m.v. og gensidige meddelelser om opbygningen af planlagte og forventede initiativer. Aalborg Produktionsskole har et tæt samarbejde med: Ungdommens Uddannelsesvejledning, kommunale forvaltninger, Ungerådgivningen. Center for tværfaglig forebyggelse, Rusmiddelteamet for unge under 18 år, Træningshøjskolen, CMU - rusmiddelbehandling for voksne samt andre myndigheder og personer, der beskæftiger sig med målgruppen. Aalborg Produktionsskole er repræsenteret i UU-Aalborgs Centerråd og Unge-strategiens ledergruppe. Aalborg Produktionsskole er repræsenteret i NEP-Aalborgs styregruppe. NEP-Aalborg er Netværkssamarbejde erhvervsskoler - produktionsskoler i Aalborg-området. 32 Aalborg Produktionsskole Aalborg Produktionsskole 33
18 Målsætning 2013 Aalborg Produktionsskoles målsætning for 2013 er, at vi fortsat vil målrette vores indsats for at give skolens elever et udfordrende og dokumenteret forløb, der via afklaring og vejledning kvalificerer den enkelte elevs valg i forhold til tiden efter produktionsskoleforløbet. Dette vil bl.a. ske ved at: De seneste års kompetenceudvikling af personale, ledelse og administration, med henblik på implementering og fastholdelse af dokumentation af elevforløbene, herunder også brugen af vejlednings flow, forløbs- og uddannelsesplaner, realkompetenceværktøjer, vil fortsat og til stadighed være en del af vores målsætning. I 2013 vil vi fortsætte den proces, der blev sat i gang i andet halvår af 2012, omkring at kunne tage fælles ejerskab på vore kerneopgaver, uanset om man har været ansat i mange år, eller er kommet til inden for det seneste år. Vi har ved indgangen til 2013 fået gennemgået, bearbejdet, nedfældet og dokumenteret vores fælles fundament, der indeholder elementerne, praktisk produktion og opgaveløsning, undervisning, vejledning og dokumentation. Hertil er vores organisationsopbygning og kommunikations- og beslutningsveje blevet tydeliggjort, og vores værdigrundlag er blevet finpudset. Vi kan på denne baggrund gå ind til opgaverne med fornyet indsigt og en ensartet opfattelse af hvad kerneopgaverne er. Dette suppleres med de erfaringer vi har med fra sidste års samarbejde med Fastholdelseskaravanen omkring brug af kognitive vejledningsmetoder og et øget fokus på forældresamarbejde. Vores erklærede målsætning for 2013 skal derfor være, at opnå et mindre frafald og som et resultat heraf et mere positivt udskrivningsresultat. Vi vil gennem øget opmærksomhed være mere fokuserende og tage handling på de unge, der ikke hurtigt kommer i et stabilt og udviklende forløb. Dette vil bl.a. ske gennem et udvidet samarbejde med UU-Center Aalborg, der indebærer en tættere opfølgning og en mere håndholdt vejledning, både i indslusningsfasen, under forløbet og i udskrivningsfasen. Vi vil ligeledes have mere fokus på forældresamarbejdet og sikre hurtig inddragelse af forældre og myndighedsindehavere, hvis et elevforløb udvikler sig i negativ retning. Målsætningen for 2013 har i høj grad også fortsat et udadrettet sigte ved at: Vi til stadighed kan være en valid og faglig kompetent samarbejdspartner i forhold til Ungdommens Uddannelsesvejledning, kommunale forvaltninger, Ungerådgivningen, Center for Tværfaglig Forebyggelse, Rusmiddelteamet for unge under 18 år, Træningshøjskolen, CMU Rusmiddelbehandling for voksne, samt andre myndigheder og personer, der beskæftiger sig med målgruppen. Vi opfylder Produktionsskoleforeningens erklærede politik for produktionsskolernes udvikling og virke, som skal ske i et samspil med de øvrige uddannelsestilbud inden for ungdomsuddannelserne. Sammen med vores nærmeste samarbejdspartnere, vil vi sikre at vi fælles har de fornødne kompetencer, til at vurdere de unges grad af uddannelsesparathed med det sigte, at den unge får det rigtige tilbud på det rigtige tidspunkt. Vi opfylder det i vores lovgrundlag udmeldte krav om dokumentation og målrettede forløb, der skal være med til at sikre, at flest mulige unge får en ungdomsuddannelse. 34 Aalborg Produktionsskole Aalborg Produktionsskole 35
19 BUDGET 2013 Realiseret Budget Budget (hele tkr.) Skolens værksteder Indtægter Kommunale tilskud Statstilskud Varesalg Andre indtægter Indtægter i alt Omkostninger Undervisning Lærer/lederløn Andre undervisningsomkostninger Undervisning i alt Skoleydelse Bygninger Leje af lokaler Skat, forsikring ejendom Vedligeholdelse ejendom Varme, el, vand, rengøring Bygninger i alt Varekøb Administration Løn Andre administrationsomkostninger Administration i alt Andre omkostninger Omkostninger i alt Resultat før afskr./renter Afskrivninger Resultat før renter Renter udg./indt. (netto) Ekstraordinære psoter (netto) Regnskabsmæssigt resultat Budgettet er baseret på 199 produktionsskoleelever (årselever) og 6 produktionsskolebaserede lærlinge samt aktiverede. 36 Aalborg Produktionsskole Aalborg Produktionsskole 37
20 Idræt Undervisere: Tine Mortensen og Gorm Thorhauge Værkstedet er indrettet med teorilokale og en træningshal med tilhørende omklædningsrum og badefaciliteter. Her ud over lejes der idrætshaller i fornødent omfang til eget brug og til afvikling af forskellige idrætsstævner m.v. Værkstedet har ud over udstyr til de mest almindelige former for boldspil, også udstyr og rekvisitter til at arbejde med: Cykel Cross, svømning, tennis, badminton, styrketræning, teamwork, vandsport, kajak, svømmetræning og motorik. Undervisningen tager udgangspunkt i følgende områder: - Generel viden om egen krop og almen sundhed - Generel viden om dansk foreningsliv og kultur - Grundlæggende viden om forskellige idrætsdiscipliner med det sigte, at eleverne kan deltage i tilrettelæggelse og afvikling af idrætsstævner, eller alternative idrætsaktiviteter Værkstedet kan sættes i fagkategori med følgende områder: - Undervisning og instruktion inden for fritidssektoren - Sundhed, pædagogik og helse - Logistik og administartion Kombinerede produktions- og undervisningsopgaver: - Tilrettelæggelse og afvikling af idrætsstævner og sportsaktiviteter - Tilrettelæggelse og afvikling af alternative idrætsdage for op mod 500 deltagere - Aktivitetsdage for børn i børnehaver og elever i folkeskolen med det sigte, gennem leg, at styrke klassens eller børnegruppens fællesskab - Teamøvelser og gruppeaktiviteter for folkeskolens klasse - Interne sportsaktiviteter Det er målet med undervisningen, at styrke elevernes sociale kompetencer, således at de bl.a. kan tilsidesætte egne sportslige ambitioner og personlig stræben efter at være den bedste. Dette for via fællesskabet at opnå glæden ved, og en øget selvfølelse af, at kunne yde en indsats til glæde for andre. 38 Aalborg Produktionsskole Aalborg Produktionsskole 39
Indhold Fysiske rammer Skolens værksteder
Virksomhedsplan 2014 2014 s bestyrelse skal hvert år udarbejde en virksomhedsplan med angivelse af mål og målgruppe samt indholdet af undervisningen og produktionsvirksomheden. Beskrivelsen skal være så
Læs mereVirksomhedsplan 2012
Virksomhedsplan 2012 2012 s bestyrelse skal hvert år udarbejde en virksomhedsplan med angivelse af mål og målgruppe samt indholdet af undervisningen og produktionsvirksomheden. Beskrivelsen skal være så
Læs mereIndhold Fysiske rammer Skolens værksteder
2015 s bestyrelse skal hvert år udarbejde en virksomhedsplan med angivelse af mål og målgruppe samt indholdet af undervisningen og produktionsvirksomheden. Beskrivelsen skal være så fyldig og præcis, at
Læs mereAKTIVITETS- OG HANDLEPLAN for 2015. Ejendomsservice
AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN for 2015 Ejendomsservice Præsentation På værkstedet Ejendomsservice arbejder vi med en bred vifte af opgaver inden for flere faggrupper. Det foregår primært på skolens område,
Læs mereHammeren Produktionsskolen Vest
Virksomhedsplan 2015 Hammeren Produktionsskolen Vest Formål og målgrupper Hammeren- Produktionsskolen Vest er en selvejende statslig uddannelsesinstitution med vedtægter, der er godkendt af kommunalbestyrelsen
Læs mereCHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER
CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord
Læs mereBekendtgørelse om indhold og tilrettelæggelse af produktionsskoletilbud m.v.
BEK nr 1162 af 08/10/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 19. oktober 2015 Ministerium: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Journalnummer: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, j.nr.
Læs mereVirksomhedsplan 2014/15
Virksomhedsplan 2014/15 1 Indledning Produktionsskolen Vejen blev oprettet 1. juli 2007 som en fusion mellem Stenderup Produktionshøjskole og Produktionsskolen På Sporet i Lunderskov. Som en konsekvens
Læs mereBekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne
Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt
Læs mereUdslusningsstrategi 2018 for Elsesminde - en anden vej til job og uddannelse via EGU, KUU-KANON, PBE og produktionsskoleforløb.
Udslusningsstrategi 2018 for Elsesminde - en vej til job og via EGU, KUU-KANON, PBE og produktionsskoleforløb. Indledning: I lov om produktionsskoler er det fastlagt, at skolerne skal udarbejde en udslusningsstrategi
Læs mereForord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger
Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde
Læs mereProjekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan.
Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan. Lovgivning vedr. erhvervsgrunduddannelserne Den 15. august 2007 trådte en ny lov vedr. erhvervsgrunduddannelserne (EGU) i kraft
Læs mereVirksomhedsplan 2018
Virksomhedsplan 2018 Indholdsfortegnelse 1: Kort om Daghøjskolen... 3 2: Vision... 3 3: Daghøjskolens strategi... 3 4: Daghøjskolens mission... 4 5: Organisation... 4 6: Daghøjskolens formål... 5 7: Forventede
Læs mereErhvervs- GrundUddannelsen
Information om Erhvervs- GrundUddannelsen ErhvervsGrundUddannelsen Vestergade 58 N 8000 Århus C Tlf: 8940 1370 Fax: 8613 5559 www.amcmidt.dk egu@msb.aarhus.dk INDHOLD Denne folder skal informere om ErhvervsGrundUddannelsen
Læs mereKvalitetsstandard. For Heltidsundervisningen i Ungnorddjurs
Kvalitetsstandard For Heltidsundervisningen i Ungnorddjurs Ungnorddjurs Åboulevarden 64 8500 Grenaa tlf : 89 59 25 50 www.ungnorddjurs.dk ung@ungnorddjurs.dk Heltidsundervisning i Ungnorddjurs Vision Heltidsundervisningen
Læs mere2018 Virksomhedsplan 2018
2018 Virksomhedsplan 2018 Indholdsfortegnelse 2018 Aalborg Produktionsskoles bestyrelse skal hvert år udarbejde en virksomhedsplan med angivelse af mål og målgruppe samt indholdet af undervisningen og
Læs mereBekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til. ungdomsuddannelserne
Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., jf. lovbekendtgørelse
Læs mereGRIBSKOV PRODUKTIONSSKOLE
GRIBSKOV PRODUKTIONSSKOLE VIRKSOMHEDSPLAN 2015 Virksomhedsplan 2015 Gribskov Produktionsskole Indholdsfortegnelse Indledning... side 2 Formål... side 2 Økonomi... side 3 Organisering af produktionsskolen...
Læs mereVision, strategi og handlinger for de kommende 4 år. ( )
Vision, strategi og handlinger for de kommende 4 år. ( 2014-2018) Dette papir skal ses i sammenhæng med skolens virksomhedsplan, og betragtes som supplement, udvidelse og præcisering af bestyrelsens mål
Læs mereAt vi lever op til gældende lov og har et bredt spekter af unge, som afspejler unge i Odense Kommune.
Visioner for Elsesminde Odense Produktions-Højskole En god skole En god arbejdsplads Vi adskiller os positivt Visionen er: At vi med tiden, viden og ressourcer kan medvirke til at løfte unge personligt,
Læs mere2016 Virksomhedsplan
2016 Virksomhedsplan 2016 s bestyrelse skal hvert år udarbejde en virksomhedsplan med angivelse af mål og målgruppe samt indholdet af undervisningen og produktionsvirksomheden. Beskrivelsen skal være så
Læs mereOm produktionsskolernes rolle i en kommende fleksuddannelse
Om produktionsskolernes rolle i en kommende fleksuddannelse Indhold 1. Generelle betragtninger om produktionsskolernes rolle. 2. Hvornår er den unge parat til at starte på en fleksuddannelse? 3. Hvordan
Læs mereLovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse
Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse I medfør af 2 c, stk. 8, 2 d, stk. 3, 2 i, 14, stk. 1, 2. pkt. og 15 e i lov
Læs mereSkolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik
Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den
Læs mereBilag om produktionsskoler 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om produktionsskoler 1 I. Målgruppen Formålet med produktionsskoler
Læs mereProduktionsskoleforeningens høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om kombineret ungdomsuddannelse
Vejle, den 4. april 2014 Til Undervisningsministeriet Afdelingen for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Produktionsskoleforeningens høringssvar vedr. udkast til forslag
Læs merePRODUKTIONSSKOLEN ER EN ANDEN VEJ TIL UNGDOMSUDDANNELSE
PRODUKTIONSSKOLEN ER EN ANDEN VEJ TIL UNGDOMSUDDANNELSE Forslag til hvordan produktionsskolerne kan medvirke til at flere får en ungdomsuddannelse, og hvordan en ændret lovgivning kan understøtte dette.
Læs mereVejledning på Varde Produktionsskole.
Vejledning på Varde Produktionsskole. Produktionsskolen Varde tilbyder erhvervs- og uddannelsesvejledning. Dette gøres med udgangspunkt i de planer, der bliver lagt sammen med eleven. Den røde tråd gennem
Læs mereSamarbejdsaftale. mellem Jobcentret og Produktionsskolen i Haderslev Kommune
Samarbejdsaftale mellem Jobcentret og Produktionsskolen i Haderslev Kommune 2 Tidligere samarbejdsaftale samt kontrakt af 31.3.2014 indgået mellem Jobcentret og Produktionsskolen i Haderslev Kommune, er
Læs mereBekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse
BEK nr 945 af 28/06/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 2018 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, j.nr. 18/05307 Senere ændringer
Læs mereBekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelserne
BEK nr 440 af 13/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juli 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j. nr. 008.860.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse
Læs mereSkolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.
Skolepolitik Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den Gode Skole i Silkeborg Kommunes skolevæsen
Læs mereVirksomhedsplan 2016 for Produktionsskolen Varde
2016 Virksomhedsplan 2016 for Produktionsskolen Varde Produktionsskolen Varde - Hammeren 3 6800 Varde Virksomhedsplan 2016 for Produktionsskolen Varde Denne virksomhedsplan udspringer af lov om produktionsskoler,
Læs mereIndsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013
Indsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013 Indsats Formål Indhold Målgruppe Jobrotation og servicejob Arbejdserfaring og Ordinært arbejde i private og Unge ledige i match 1. kompetenceudvikling.
Læs mereAKTIVITETS- OG HANDLEPLAN 2015. Metal
AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN 2015 Metal Præsentation af værkstedet På værkstedet Jern & Metal beskæftiger vi os med grundlæggende opgaver inden for smedeområdet, konstruktion og reparation. Værkstedet producerer
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Skovbrynet 2015
Aftale mellem Varde Byråd og Skovbrynet 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og
Læs mereOrientering om nye regler for folkeskolen April 2008
Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 203 Offentligt Til Skoleforvaltninger Skoleledere m.fl. Ungdommens Uddannelsesvejledning Orientering om nye regler for folkeskolen April 2008 Nedenfor
Læs mereMobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)
VUC Århus Bestyrelsen BS 21 29.3. 2011 4. Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold: I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II
Læs mere(Tidlig vejledning i folkeskolen, mentorordning, brobygning og forøget opsøgende vejledning m.v.)
LOV nr 559 af 06/06/2007 (Gældende) Lov om ændring af lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv og forskellige andre love og om ophævelse af lov om brobygningsforløb til ungdomsuddannelserne (Tidlig
Læs mereIndhold Fysiske rammer Skolens værksteder
2017 s bestyrelse skal hvert år udarbejde en virksomhedsplan med angivelse af mål og målgruppe samt indholdet af undervisningen og produktionsvirksomheden. Beskrivelsen skal være så fyldig og præcis, at
Læs mereProcesbeskrivelse af EGU-afklaringsforløb Guldborgsund.
Procesbeskrivelse af EGU-afklaringsforløb Guldborgsund. Alle unge1 der påbegynder et forløb på MultiCenter Syd, har forinden opstart været omkring Ungdommens Uddannelsesvejledning, således alle unge på
Læs mereHvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?
Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,
Læs mereProcesbeskrivelse af EGU-afklaringsforløb Guldborgsund.
Procesbeskrivelse af EGU-afklaringsforløb Guldborgsund. Alle unge 1 der påbegynder et forløb på MultiCenter Syd, har forinden opstart været omkring Ungdommens Uddannelsesvejledning, således alle unge på
Læs mereKapitel 1. Optagelse og kapacitet i 10. klasseordningerne
Undervisningsministeriet sagsnr.: 072.51S.541 Udkast Bekendtgørelse om overenskomst mellem en kommunalbestyrelse og en institution, der udbyder erhvervsuddannelse, om varetagelse af 10. klasseundervisning
Læs mereStrategi for Vestegnen HF & VUC
1 Strategi for Vestegnen HF & VUC 2015-2018 Strategien er vedtaget i bestyrelsen den 17. juni 2015. Strategien er resultatet af en grundig dialog mellem medarbejdere, kursistråd og bestyrelse. Tegningen
Læs mereKvalitetssystem for KUU Køge-Roskilde-Greve
Kvalitetssystem for KUU Køge-Roskilde-Greve Kvalitetssikring og evaluering for KUU Køge-Roskilde-Greve Formålet med kvalitetssikringssystemet for KUU Køge-Roskilde-Greve er at sikre, at uddannelsen i vores
Læs mereSamarbejde mellem højskoler og uddannelsesinstitutioner
Samarbejde mellem højskoler og uddannelsesinstitutioner Formålet med vejledningen er at beskrive de vilkår og muligheder, der er for samarbejde mellem folkehøjskoler og uddannelsesinstitutioner. 1. Generelle
Læs mereAKTIVITETS- OG HANDLEPLAN - 2013. Køkken
AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN - 2013 Køkken Præsentation af værkstedet Køkkenværkstedet er for de elever, der syntes det er spændende at lære at lave mad. Vi producerer morgenmad og middagsmad til skolens
Læs mereSTU på Synscenter Refsnæs
Parat til fremtiden Elever og forældre STU på Synscenter Refsnæs For unge, der er blinde eller svagsynede Nu med mulighed for at vælge musiklinje STU på Synscenter Refsnæs Indholdsfortegnelse STU på Synscenter
Læs mereMål og indholdsbeskrivelse. Grejsdal skoles SFO. SFO en er en integreret del af skolen
Mål og indholdsbeskrivelse Grejsdal skoles SFO SFO en er en integreret del af skolen 1. SFO, Grejsdal Skoles pædagogiske grundlag en vedvarende proces! Som grundlag for dette arbejde har vi formuleret
Læs mereHornbæk Skole Randers Kommune
Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat
Læs mereMARS Selvevaluering IT & Data Odense-Vejle September 2010 MARS. Selvevaluering IT & Data Odense Vejle. September 2010
MARS Selvevaluering IT & Data Odense Vejle 1 INTRODUKTION I den følgende præsenteres resultaterne af afdelingens selvevaluering på baggrund af MARS modellen. Evalueringen er foretaget med udgangspunkt
Læs mereUngdommens Uddannelsesvejledning Randers (UU Randers)
Ungdommens Uddannelsesvejledning Randers (UU Randers) AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i
Læs mereSkolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016
Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik Vision Mål for Dragør skolevæsen Prioriteter for skolevæsenet Lokal sammenhængskraft
Læs mereStrategi for HF & VUC Klar,
Strategi for HF & VUC Klar, 2019 2022 Vision HF & VUC Klar er førstevalget for alle, der ønsker en voksenuddannelse. Med kombinationen af kompetencegivende uddannelse og blik for den enkeltes udvikling
Læs mereKursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.
Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"
Læs mereKommissorium for FGU læreplans- og fagbilagsarbejdet
Kommissorium for FGU læreplans- og fagbilagsarbejdet Til implementering af Aftale om bedre veje til uddannelse og job skal der udarbejdes læreplaner og fagbilag for de nye grunduddannelser. December 2017
Læs mereEud-reformen og produktionsskolerne. Vissenbjerg 9. december 2014
Eud-reformen og produktionsskolerne Vissenbjerg 9. december 2014 Stig Nielsen Kontor for Vejledning og Overgange 3392 5450 stnie1@uvm.dk Side 1 Produktionsskolernes styrkede rolle Side 2 Aftale om: Bedre
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE
BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...
Læs mereFleXklassen - indhold
FleXklassen er en ny begyndelse på skolelivet for elever i 8. og 9. klasse. Vi har den nødvendige tid og mulighed for at bygge relationer ved en praktisk tilgang til undervisningen. FleXklassen FleXklassen
Læs merePartnerskabsaftale vedr. erhvervsuddannelser indenfor industri og håndværk Ves. 27-02-2015
Handlingsplan Indsatsområde Fokus Mål Initiativer 1. Valg af erhvervsuddannelse Vejledning om erhvervsuddannelser i grundskolen og efterskoler at flere unge vælger en erhvervsuddannelse indenfor industri
Læs mere2018 UDDANNELSES POLITIK
2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig
Læs mereIntroduktion. Hvad enten du vælger Dronningelund eller Brønderslev, så sættes der fokus på det sociale, faglige og personlige.
Introduktion Alle har et talent på produktionsskolen kan du finde og styrke det, du måske ikke kunne, da du gik i folkeskolen. På produktionsskolen vil du opleve, at du får højere selvtillid og suger mere
Læs mereVejledning i 7. klasse Fælles for alle elever
Bilag 1: Udspecificering af grundydelser Nedenstående er en oversigt over de opgaver, som Langeland og Ærø Kommuner, jf. samarbejdsaftale om UU Sydfyn, køber af Svendborg Kommune. Nedenstående er opstillet
Læs mereBeskrivelsen skal belyse, hvordan den unge kan møde en tværgående indsats i den kommunale ungeindsats.
Social, Job og Sundhed Skole og Børn Sagsnr. 290007 Brevid. NOTAT: Organisering af en samlet kommunal ungeindsats Januar 2019 Indledning Processen for den fremtidige organisering af Ungdommens Uddannelsesvejledning
Læs mereog pædagogisk metode Aalborg Ungdomsskole UNGAALBORG ; )
Værdier og pædagogisk metode i Introduktion Undervisningen af unge i skal gøre en forskel for den enkelte unge. Eller sagt på en anden måde skal vi levere en høj kvalitet i undervisningen. Derfor er det
Læs mereVirksomhedsplan for Produktionsskolen i Herning Kommune.
Virksomhedsplan for Produktionsskolen i Herning Kommune. 2013 Navn Adresse Produktionsskolen i Herning Kommune Sebbesandevej 2b, Tjørring, 7400 Herning. Telefon 97 26 70 11 Fax 97 26 90 48 E-mail admin@ph-herning.dk
Læs mereCamilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting
Specialpædagogisk støtte og inklusion på ungdomsuddannelserne for personer med psykiske funktionsnedsættelser et indblik i resultaterne fra et systematisk litteraturstudie Camilla Brørup Dyssegaard, Ren
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-
Læs mereDEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse
DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE Anbefalinger til de involverede aktører Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse 1 INDHOLD Forord...3 Rammer for uddannelsen...4 Elevens samarbejdspartnere
Læs mereSkabelon for fagbilag
Skabelon for fagbilag 1. Identitet og formål 1.1 Identitet 1.2 Formål 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Undervisningen på introducerende niveau tilrettelægges med udgangspunkt i elevens
Læs mere1. Tilbuds-beskrivelse
Bilag 1. Ungesporet forbedring af og øget sammenhæng mellem udskoling og ungdomsuddannelser så flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Introduktion. 1. Tilbuds-beskrivelse Gladsaxe Kommune og Gentofte
Læs mereSilkeborg Kommune - UTA 2 projekt deltager. (Garantiskolen etableres officielt januar 2009 ved en underskriftsceremoni)
Historien Regionalt FOU-projekt omkring samarbejde med produktionsskoler ( SOSU, HS,TS,SPH - Harzen-gruppen 2008) Lokalt FOU-projekt omkring grundforløbspakke- ProErhverv (SOSU, HS, TS, SPH, UU, VUC) Silkeborg
Læs mereIndstilling. Ny vision for 10. klasse og aftale om erhvervsrettet linje (eud10)
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Børn og Unge Dato 11. november 205 Ny vision for 10. klasse og aftale om erhvervsrettet linje (eud10) Byrådet skal træffe beslutning om driften af det erhvervsrettede
Læs mereBekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse
Bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse I medfør af 2 c, stk. 7, 2 d, stk. 3, 2 i, 14, stk. 1, 2. pkt., i lov om vejledning om uddannelse
Læs mere2. Øvrige uddannelsesparate, hvor vurderingen er, at pågældende kan påbegynde uddannelse inden et år
Notat Til Beskæftigelsesudvalget Side 1 af 6 Implementering af kontanthjælpsreformen I forbindelse med byrådsbehandling af indstilling om implementering af kontanthjælpsreformen i Aarhus Kommune, blev
Læs mereNordvestskolens værdigrundlag
Nordvestskolens værdigrundlag Forord: Skolens værdigrundlag er Nordvestskolens fundament. Nordvestskolen vil grundlæggende gøre eleverne livsduelige ved at være en udviklingsorienteret skole, der lægger
Læs mereNOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020
NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i
Læs mere10. klasse. Rammen. Præsentation af reglerne om 10. klasse særligt. de nye erhvervsrettede 10. klasseordninger
10. klasse Præsentation af reglerne om 10. klasse særligt de nye erhvervsrettede 10. klasseordninger Chefkonsulent Lone Basse, afdelingen for ungdoms- og voksenuddannelser, Undervisningsministeriet Indsæt
Læs mereSkoleåret UU-Center Sydfyn
Skoleåret 2015-2016 UU-Center Sydfyn [YDELSESKATALOG] En beskrivelse vejledningen, som UU-Center Sydfyn yder overfor unge fra 8. klasse til det 24. år i tæt samarbejde med relevante samarbejdspartnere.
Læs mereAftale om bedre veje til uddannelse og job
Aftale om bedre veje til uddannelse og job Samarbejdsmøde om FGU og ungeindsatsen for de 17 kommuner, KKR Sjælland D. 15. december 2017 kl. 9-11, Næstved Aftalens hovedindhold En ny uddannelsespolitisk
Læs mereDagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.
Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper
Læs mereFælles personalepolitik om kompetenceudvikling
Fælles personalepolitik om kompetenceudvikling 2 Alsidig og vedvarende kompetenceudvikling er vigtig for alle og kræver opmærksomhed hele tiden fordi arbejdsopgaverne i kommunen kræver dygtige medarbejdere
Læs mereBørn og Unge i Furesø Kommune
Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø
Læs mereUDDANNELSESPLAN contra UNDERVISNINGSPLAN Sammen har vi (UU og STU udbydere) en fælles opgave en fælles udfordring. Dialog er vejen frem.
UDDANNELSESPLAN contra UNDERVISNINGSPLAN Sammen har vi (UU og STU udbydere) en fælles opgave en fælles udfordring. Dialog er vejen frem. Ungdomsuddannelse til unge med særlige behov Vejle 9. juni 2010
Læs mereFagbilag Miljø og genbrug
Fagbilag Miljø og genbrug 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det faglige tema omfatter elementer fra beskæftigelsesområder, som relaterer til miljø og genbrug. Der arbejdes med et eksemplarisk afgrænset
Læs mereFra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1
Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1 Redaktion: Forlaget Studie og Erhverv a.s for Undervisningsministeriet Grafisk tilrettelægger: Falk og musen Grafik: Falk og musen Fotos: Colourbox
Læs mereBilag 1: Samarbejdsaftale mellem lærere og UU- vejleder
Bilag 1: Samarbejdsaftale mellem lærere og UU- vejleder Processuelt arbejde med uddannelsesparathed (herunder klassekonference i 7. kl. med fokus på mulige ikke uddannelsesparate elever) Forberedelse og
Læs mereNedenfor følger en kort gennemgang af de to elementer i aftalen.
Dagsordenpunkt Placering af en institution til Forberedende Grunduddannelse i Beslutning Baggrund Regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre indgik 13.10.2017
Læs mereLæseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse
Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring
Læs mereUU-Frederiksberg. Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg. Finsensvej 86, 2 sal. 2000 Frederiksberg
UU-Frederiksberg Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg Finsensvej 86, 2 sal 2000 Frederiksberg www.uu-frederiksberg.dk Vejledning i 8.klasse Kollektiv orientering om uddannelsessystemet Uddannelsesmesse
Læs mereProduktionsskolen På sporet Produktionsskolen Sandagergård
Produktionsskolen På sporet Produktionsskolen Sandagergård 11/6/2008 1 Samarbejdsaftale 2007-2008 Denne samarbejdsaftale er indgået mellem Grindsted Produktionshøjskole Grindsted Tekniske Skole Møllegården
Læs mereSkolens DNA (værdigrundlag)
Skolens DNA (værdigrundlag) Amager Fælled Skole lægger vægt på trivsel, at skolen er et godt og trygt sted at være for såvel børn som voksne. Der skal være plads til alle, men ikke til alt er vores motto,
Læs mereVirksomhedsplan for 2016
Virksomhedsplan for 2016 Overordnede mål Det er Produktionshøjskolens mål, at styrke de unges selvværd, ansvarsfølelse og engagement, således at de bliver i stand til at sætte sig mål på det uddannelsesmæssige,
Læs mereLovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse
Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse I medfør af 2 c, stk. 8, 2 d, stk. 3, 2 i og 14, stk. 1, 2. pkt., i lov om vejledning
Læs mereFra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1
Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1 Fra 9. og 10. klasse til ungdomsudannelse hvordan? Redaktion: Forlaget Studie og Erhverv a.s for
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 194 Folketinget 2009-10
Til lovforslag nr. L 194 Folketinget 2009-10 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 3. juni 2010 Forslag til Lov om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt forskellige andre love
Læs merePraktikstedsbeskrivelse for. Børnehaven
Praktikstedsbeskrivelse for Børnehaven Udarbejdet januar 2010 Beskrivelse af praktikstedet: PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Institutionens navn, nr.: Adresse: Postnr. og by: Hoved tlf.nr.: Institutionens E-Mail:
Læs mereDrøftelse af Budget 2017: Temadrøftelse af EGU
Punkt 2. Drøftelse af Budget 2017: Temadrøftelse af EGU 2016-002127 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget orienteres og drøfter temaemnet og tilkendegiver i hvilket omfang konklusionerne skal
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og
Læs mere