2016 Virksomhedsplan
|
|
- Tilde Holmberg
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 2016 Virksomhedsplan
2 2016 s bestyrelse skal hvert år udarbejde en virksomhedsplan med angivelse af mål og målgruppe samt indholdet af undervisningen og produktionsvirksomheden. Beskrivelsen skal være så fyldig og præcis, at den kan danne grundlag for en vurdering af, om skolens virksomhed er i overensstemmelse med lovens 3 og 4, der omtaler mål, målgrupper og uddannelsesindhold. Virksomhedsplanen skal ikke godkendes af kommunalbestyrelsen, men skal på forlangende udleveres til Undervisningsministeriet. Virksomhedsplanen er skolens overordnede styreredskab. Heri fastsættes og beskrives produktionsskolens formål, målgrupper, undervisningsaktiviteter (både faglige, boglige og høj skoleaktiviteter), vejledningsindsats, fysiske rammer, organisation, samarbejds partnere og økonomi. Ud over at være et styreredskab kan virksomhedsplanens elementer og indholdsbeskrivelse også naturligt være udgangspunkt for en årlig kiggen tilbage/ evaluering af skolens virksomhed.
3 Indhold Formål 4 Værdigrundlag for 6 Indholdsbeskrivelse 8 Målgrupper 19 Central indskrivning 22 Supplerende vejledningsindsats 23 Organisering og organisationsplan 25 Fysiske rammer Fysiske rammer / tårnet 27 Fysiske rammer / kantineområde 28 Fysiske rammer / værksteder og administration 29 Fysiske rammer / kælder 30 Fysiske rammer / Hal 6 (Ejendomsservice) 31 Fysiske rammer / Hal 7 (Teater) 32 Lokal forankring/samarbejdspartnere 33 Målsætning Budget Skolens værksteder Idræt 40 Håndværk 41 Køkken og kantine 42 Kunsthåndværk 43 Grafisk & Foto 44 Sundhed og pædagogik 45 Musik 46 Teater Kamikaze 47 Video 48 Ejendomsservice 49 Almenundervisning 50
4 Formål tilbyder kombinerede undervisnings- og produktionsprogrammer, som skal styrke deltagernes personlige udvikling og forbedre deres muligheder i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Skolens formål er primært at øge elevernes mulighed for og tilskyndelse til at påbegynde en kompetencegivende erhvervsuddannelse eller en ungdomsuddannelse. Som alternativ hertil kan en ansættelse på arbejdsmarkedet, med det sigte, at der sker en forankring af den enkelte elevs tilknytning hertil, også være et mål. Dette skal ske ved en kombination af undervisning, produktion og personligheds-udviklende aktiviteter, der opleves positivt og sammenhængende for den enkelte elev. Undervisningen skal tilrettelægges på en sådan måde, at der tages hensyn til den enkelte elevs behov, interesser og evner. Undervisningens tilrettelæggelse skal i videst muligt omfang ske i et samarbejde mellem skole, elev og medarbejdere for derved at motivere eleverne til at tage et medansvar for deres dagligdag, udvikle evnen til planlægning og samarbejde samt via praktiske erfaringer at skabe forståelse for de demokratiske processer i samfundet. mål er endvidere at fremme den enkelte elevs mulighed for en positiv social udvikling, samt at øge elevernes internationale forståelse. Skolen skal, for at opfylde sit mål, samarbejde med andre skoleformer og uddannelsesinstitutioner i lokalområdet, samt relevante vejledningsinstitutioner. 4
5 Mission: - Mangfoldighed og udvikling - En verden af muligheder Vision: skal - Skabe læringsrum for både elever og medarbejdere i vedvarende ud vikling - Være en synlig og værdsat samarbejdspartner - Være en attraktiv arbejdsplads for ambitiøse og kompetente med arbej dere 5
6 Værdigrundlag for Arbejdet på bygger på følgende værdier: Vi er troværdige og ansvarlige; det betyder at vi - Opsøger elever, som ikke møder - Skaber rollemodeller - Producerer varer af høj kvalitet - Bruger hinanden på tværs f.eks. i kollegial sparring/fagligt supplement - Har en nærværende daglig ledelse og demokrati - Vedstår os, hvem vi er og hvad vi kan, men udfordrer og udvikler os gerne - Er ærlige og siger til og fra i forhold til hinanden Vi viser hinanden tillid; det betyder at vi - Tror som udgangspunkt på vores medmennesker - Opbygger respekt gennem tillid - Tager ansvar for at gøre opmærksom på det, når vores tillid bliver svig tet - Er åbne og lydhøre over for kritik - Praktiserer tilliden på det personlige plan ved at inddrage hinanden i planlægning og beslutninger 6
7 Vi udvikler og engagerer os i fællesskabet; det betyder at vi - Udvikler os ved at engagere os i fællesskabet ved at; søge hjælp hos hinanden f.eks. kollegial respons, evaluere, give kritik m.m. afholde fælles interne udviklingsdage f.eks. personaleeftermiddage, pædagogiske dage, afholde fælles arran gementer med andre skoler f.eks. kulturarrangementer, branchemøder m.m. Vi respekterer det enkelte individs ret til at være; det betyder at vi - Respekterer alle som mennesker uanset udseende, men forbeholder os retten til at sortere i målgruppen (f.eks. nazi/rocker/våben/osv.) - Giver mulighed for personlig udvikling for både elever og personale - Støtter eleven i personlig udvikling: Uddannelse, job, interesser, socialt, jeg et - Er opmærksomme på eleven: Snakker, lytter, finder ind til deres behov og forventninger - Åbent og ærligt giver respons under hensyntagen til den enkelte (mod tageren) - Gør noget for at man som ny føler sig velkommen 7
8 Indholdsbeskrivelse Den vigtigste produktion, der foregår på, skal være den proces eleverne gennemgår under deres ophold på skolen. Derfor er eleverne de mest centrale personer i skolens hverdag - Som deltagere i produktionen på værkstederne - Som aktive i den teoretiske undervisning - Som part i den socialpædagogiske bistand med det sigte, at eleven gen nem personlig udvikling opnår større livskompetence s værkstedsprofil Det skal tilstræbes at opnå så stor bredde i det faglige spekter, at det appellerer til den bredest mulige målgruppe, således skolens værkstedsvifte gør det muligt at tilbyde eleverne et alsidigt og tværfagligt indhold. Alle værksteder skal være kendetegnet ved et højt professionelt niveau på indholds- og aktivitetsdelen, således eleverne sikres en egentlig professionel opkvalificering naturligvis med hensyntagen til, at eleven skal mødes der, hvor han/hun befinder sig udviklingsmæssigt. På skolens værksteder indgår eleverne i et forpligtende arbejdsfællesskab og lærer den stil, tone og tradition der kendetegner et bestemt fagområde. Alle aktiviteter tilrettelægges ud fra en miljømæssig afvejning med det sigte, at eleverne opnår indsigt, og udvikler holdninger inden for såvel arbejdsmiljø og de miljø mæssige konsekvenser af en given produktion/aktivitet. Arbejdet tilrettelægges, så der er arbejdsopgaver både af forskellig art og af stigende sværhedsgrad. Der tilstræbes et indhold, der henvender sig til elever af begge køn, og der tages hensyn til den enkelte elevs forudsætninger og udviklingsbehov. Eleverne lærer ansvarlighed og kvalitetskrav ved udførelsen af de konkrete arbejdsopgaver. Det er vigtigt, at eleverne efter valg af værksted opnår alsidighed gennem deltagelse i hele værkstedets produktionsindhold. 8
9 Der skal tilstræbes en naturlig sammenhæng mellem produktions-, praktikog uddannelsesaftaler, således skolen i et tæt samarbejde med det lokale uddannelses-/vejledningsmiljø og erhvervsliv sikrer eleverne det bedste udviklingsforløb. I form og indhold skal fagområderne matche både de uafklarede unge, som ønsker en afklaring af mulighederne inden for et bestemt værksted og de afklarede unge, som har behov for en faglig eller personlig opkvalificering, inden de kan starte på en uddannelse eller i et arbejdsforhold. For de enkelte værksteder udarbejdes der en indholds- og aktivitetsbeskrivelse. Disse beskrivelser indgår i virksomhedsplanen fra side 40 til 49. Medarbejderens rolle Som underviser/instruktør skal medarbejderen sikre, eleverne får et sam menhængende oplevelsesforløb, der giver dem optimalt udbytte af opholdet på skolen. Herudover skal eleverne, gennem teoretisk og praktisk undervisning, vejledning og personlig støtte opkvalificeres til en positiv udslusning i henhold til skolens formål. Elevernes situation Eleverne kan ved starten af opholdet være i en uafklaret situation vedr. deres fremtidige uddannelses- og erhvervsvalg. Derfor skal den oplevelse, de får gennem praktiske arbejdsopgaver tilknyttet teoretisk indlæring, sikre dem en større afklarethed omkring valg af uddannelse eller job. Det skal derfor tilstræbes, at den enkelte elev gennem optagelse på et værksted og ved muligheden for skift mellem forskellige værksteder, får afklaret egne interesser og evner i relation til valg af uddannelse eller job. Den teoretiske undervisning Den daglige teoretiske undervisning tilrettelægges som en integreret del i det praktiske arbejde. De færdigheder, eleven opnår gennem det praktiske 9
10 arbejde på værkstederne, vil blive underbygget af teoretiske øvelser, som danner grundlag for enhver produktion. Sikkerhed Sikkerhedsforhold og arbejdsmiljø indgår som et naturligt led i undervisningen og i alle praktiske processer. Skolen er underlagt alle gældende regler i forhold til sikkerhed, herunder også Arbejdspladsvurdering (APV), Undervisningsmiljø (UVM), Miljøtilsyn og Egenkontrol på levnedsmiddelområdet. Det er vores mål, at skolen til enhver tid befinder sig i den bedste opnåelige kategori inden for alle ovennævnte områder. Almen undervisning I samarbejde med værkstederne tilbydes elever med behov herfor, individuelt tilrettelagt almenundervisning. Tilbuddet tilrettelægges med henblik på, at eleverne i videst mulige omfang opnår kvalifikationer, der kan føre til gennemførelse af en erhvervskompetencegivende ungdomsuddannelse. Der tilbydes - Dansk, matematik og engelsk på relevante niveauer - IT er en naturlig del i undervisningen Skolen vil i den udstrækning det skønnes nødvendigt, benytte sig af mulighederne i lovgivningen, der åbner op for at en given elev, i indtil 1/3 af produktionsskoleforløbet, kan modtage undervisning i op til 10 timer ugentlig under anden lovgivning (VUC el. lign.). Som en naturlig del af den teoretiske undervisning, tilrettelægges der aktiviteter, hvor samfundsrelevante temaer og spørgsmål bearbejdes, sammen med eleverne. Aktiviteter, der relaterer til elevernes personlige og fritidsmæssige interesser, vil ligeledes indgå i undervisningen. 10
11 Erhvervs- og uddannelsesvejledning, i forhold til den enkelte elevs forløbsplan, tilrettelægges, som en løbende proces hvor der tages hensyn til elevens personlige udvikling og placering i forhold til uddannelsessystemet eller arbejdsmarkedet. Produktionen s struktur og valg af produktion og arbejdsopgaver skal være en sammenhængende og nyttig proces, der sikrer eleverne en helhedsopfattelse af en sammenhængende virksomhed. Gennem skolens tilrettelæggelse af produktionen, skal ligeledes sikres, at eleverne oplever den direkte nytte af egen indsats og en stærkere motivation til at dygtiggøre sig, såvel i det praktiske som i den teoretiske udvikling. Produktionen skal til enhver tid kunne tilpasses elevernes behov og skal indgå i samspillet med den teoretiske undervisning og personlige udvikling af eleven. Produktionen kan kun bestå af opgaver, hvor eleverne kan indpasses i de kvalitets- og tidsmæssige krav. I tilfælde, hvor produktionskravet går forud for eleverne, skal der ansættes fornødent personale til at forestå opgaven, og eleverne kan deltage i denne form for produktion med udgangspunkt i egne evner og behov. Praktikforløb I samarbejde med eleven, og ud fra lovens rammer, skal skolen tilbyde praktikophold i privat eller offentlig virksomhed, hvis praktikopholdet passer ind i elevens udviklingsforløb. 11
12 kan ligeledes modtage unge i praktikforløb fra andre skoler og vejledningsinstanser, f.eks. unge der er i gang med en erhvervsgrunduddannelse (EGU). Rejser og ekskursioner Som led i elevernes udvikling kan der indgå ekskursioner og rejser i skolens årsplanlægning. Rejserne m.v. arrangeres som indenlandsture. Forberedelse til rejser m.v. skal indgå som emne i undervisningen forud for aktiviteten eller være direkte afledt af den praktiske produktion. Vejledning og forløbsplaner Alle elever, der optages på, skal have udarbejdet en forløbsplan, der som minimum beskriver elevens formål med at starte på skolen. Forløbsplanen danner grundlag for elevens deltagelse i produktionen og den teoretiske undervisning. Der skal løbende afholdes vejledningssamtaler med eleven med henblik på justering af forløbsplanen og til sikring af, at eleven får optimalt udbytte af opholdet på skolen. Det pædagogiske værktøj De unge, som enten søger optagelse eller henvises til et produktionsskoleophold, er ofte unge med uheldige oplevelser og skoleforløb bag sig. Hvis de skal sikres samme udviklingsmuligheder som andre unge, er det nødvendigt, at 12
13 produk tionsskolepædagogikken er anderledes end den pædagogik, de mødte i deres hidtidige karriereforløb. Eleverne skal mødes med tillid og ligeværdighed, der kan give dem tro på sig selv samtidig med, at de også oplever konsekvens i hverdagen. Nøgleordene i s pædagogik skal derfor være - Indlæring gennem oplevelse - Der er brug for alle - Mesterlærepædagogikken som redskab i hverdagen - Konsekvenspædagogik, hvor nytten af egen indsats og konsekvensen af manglende indsats afspejles i elevens hverdag - Udvikling ved deltagelse i forpligtende arbejdsfællesskaber 13
14 Ad hoc Sparring i team/leder Værkstedssamtaler Ledersparring AD hoc Arbejdsmiljø Deltagelses-feedback Daglig Vejledning Morgenmøder Relationsetablering Lærlinge forløbsplansamtaler Trekantsamtaler Leder Leder længelse opfølgning Kontaktperson Kombinationsforløb Handelsskole Teknisk skole RKA RKA Arrangementer Testgenerator RKA Roller Dag 1 - sesplan Rød - Kerneydelse 14
15 Elevdemokrati Eleverne er de centrale personer i produktionen, undervisningen og de aktiviteter, der tilrettelægges af skolen. Den enkelte elev skal i videst muligt omfang inddrages og ansvarliggøres i alle de forhold, som eleven deltager i under forløbet. Medarbejderudvikling Alle medarbejdere ansat på har ret og pligt til pædagogisk og faglig videreuddannelse. forpligter sig derfor til at sikre de ansatte en relevant og målrettet udvikling og uddannelse under hele ansættelsesforholdet. På baggrund af medarbejdersamtaler udarbejdes en årsplan for medarbejdernes behov for videreuddannelse. Kombinationsforløb med erhvervsskoler Siden august 2007 tilbyder kombi-forløb til alle elever. Skolens elever kan i nogle uger vælge at følge undervisningen på en teknisk skole, en handelsskole, landbrugsskole eller SOSU-skole. Herved får eleverne mulighed for at få kendskab til det at være elev på en erhvervsuddannelse inden endeligt uddannelsesvalg træffes. I følge gældende lov skal aftale om kombi-forløb ske senest tre måneder efter eleven er påbegyndt sit ophold på skolen og forløbet skal være meritgivende. Lærlinge på produktionsskoler tilbyder den produktionsskolebaserede lærlingeuddannelse. Uddannelsen er for unge som dokumenterbart ikke vil kunne gennemføre/ placeres i det konventionelle uddannelsessystem på grund af manglende personlige, sociale eller faglige forudsætninger. Indtil videre er vi godkendt til lærlinge i køkken, administration, håndværk og ejendomsservice. 15
16 Kompetenceudvikling ønsker at være en attraktiv arbejdsplads for nuværende og kommende medarbejdere, hvor den enkelte har mulighed for faglig, personlig og social udvikling. Kompetenceudvikling af skolens medarbejdere skal bidrage til skolens fortsatte udvikling således, at de matcher de stigende krav, der kommer fra skolens elever samt fra centrale myndigheder og samarbejdspartnere. Yderligere har kompetenceudviklingen som formål at bidrage til skolens integritet og medarbejdertrivsel Kompetenceudviklingen af skolens medarbejderstab sker: - For hele medarbejderstaben og bidrager herved til en fælles viden og fælles holdningsbasis. - Teamvis i relation til det enkelte teams behov. - Grupper af medarbejdere. - Individuelt når den enkelte medarbejder har behov for særskilt opkvalificering i forhold til egne opgaver eller udviklingsmål. - SISU vil for hvert år prioritere hvilke fælles kompetenceforløb, den samlede medarbejderstab skal deltage i. - I tråd med handlingsplanen vil der blive prioriteret, hvilken kompetenceudvikling der vil være for hvilke grupper af medarbejdere. - Der er løbende dialog mellem medarbejder og nærmeste leder om den enkeltes behov for kompetenceudvikling. Midler til individuel kompetenceudvikling bevilges af lederteamet efter ansøgning og tildeles efter virksomhedsplanens principper. - Udover løbende dialog afholdes der en årlig medarbejderudviklingssamtale, som kan udløse opfølgningsmøder, så medarbejderen trives ved at udføre et godt arbejde. Nærmeste leder har ansvar for en løbende dialog med medarbejderen, så opgaver og ressourcer harmonerer. 16
17 Strategi for fælles kompetenceudvikling Formålet med et mere stratetisk tilrettelagt forløb er, at den enkelte medarbejder oplever en større sammenhæng i sin deltagelse i opgaveløsningen og dermed også gerne en større anerkendelse af sit arbejde. Det er et mål, at der skabes og fastholdes såvel personlig som faglig udvikling for den enkelte, at trivslen øges både i samarbejdet med kolleger og ledelse og i det daglige pædagogiske arbejde med eleverne. Strategiplanens indhold: Planen består af 3 spor der i hovedindholdet vil bestå af følgende: - Arbejdsmiljø En pædagogisk dag vil hvert år blive tilegnet vores udfordringer i at fastholde et godt arbejdsmiljø. Vi vil bl.a. komme til at forholde os til temaer som arbejdsglæde og det psykiske arbejdsmiljø, herunder også af hvem og hvordan det sikres, at vi fælles kan opleve nogle gode og tilfredsstillende rammer. Målet er at den enkelte enten befinder sig godt i de udstukne rammer, eller at man kan understøttes i at komme videre til noget andet, hvis der opstår behov herfor. Tanken er, at der følges tæt op på de eventuelle tiltag der igangsættes efter hver pædagogisk dag, samt at der det efterfølgende år gøres status. 17
18 - Pædagogisk og psykologisk fælles faglig udvikling Med udgangspunkt i skolens målgruppe tilrettelægges et sammenhængende forløb, hvor den enkelte medarbejde sikres et faglig fundament, der pædagogisk og psykologisk understøtter det daglige arbejde med eleverne. Selv om mange ansatte tidligere har gennemført et efteruddannelsesprogram med bl.a. disse to fagområder, er det helt sikkert givende at få indsigt i den viden og den erfaring der de senere år er gjort. Det er tanken at vi gennem forløbet får tilført konkret viden, der kan give faglig tryghed og sikkerhed i dagligdagen med eleverne og hinanden, herunder også at man kan rumme arbejdssituationen, uden at denne får indvirkning på den enkeltes fritid. - Supervision Der tilrettelægges et fortløbende supervisionsprogram, hvor der i hvert pædagogisk team, 4-6 gange årligt, gennemføres supervision af en ekstern supervisor. Supervisionen skal være med til at sikre en ensartet faglig tilgang til vores kerneopgaver, samtidig med at den enkeltes kompetencer bedst muligt kan komme til udtryk, både i forhold til arbejdet med eleverne og i forhold til det kollegiale samarbejde. 18
19 Målgrupper s målgruppe er ifølge lovgivningen unge under 25 år, som ikke har gennemført en ungdomsuddannelse og som ikke umiddelbart har forudsætninger for at påbegynde en sådan uddannelse, eller har afbrudt en ungdomsuddannelse. defineres herved som et tilbud til unge, og hensigten er at fremme uddannelse til alle, mens de er unge. Det er således ikke en forudsætning for optagelse, at den unge er arbejdsløs. Hermed bliver et uddannelsestilbud i tilknytning til ungdomsuddannelserne, som dog fortsat kan benyttes til aktivering af ledige. Skolen kan ligeledes anvendes til elever fra Folkeskolens klasse, hvor der etableres undervisningsforløb i henhold til folkeskolens 33, stk Både landspolitisk og kommunalt er der enighed om, at uddannelse er vejen frem til en plads på fremtidens arbejdsmarked. Indsatsen for at flere unge vælger, og fastholder, uddannelse må derfor styrkes, bl.a. gennem øget vejledning. skal ved valg af fremtidige målgrupper og arbejde være med til at styrke denne indsats. Af potentielle målgrupper i henhold til ovennævnte kan opstilles A Den primære målgruppe er unge under 25 år, som ikke har gennemført en ungdomsuddannelse - Unge under 18 år, der har afsluttet undervisningspligten optages efter aftale med den unge og dennes forældre/værge 19
20 B Personer på 25 år og derover - Optages i sjældne tilfælde som led i aktivering, hvor det skønnes, at personen måtte have behov for et produktionsskoleophold. Der optages ikke personer over 35 år - At det kun er sjældent og ikke personer over 35 år skyldes ønsket om at bevare produktionsskolen, som en skole for unge - Unge i alderen år optages efter aftale med den unge, eller som led i kommunal aktivering C Deltagere, der optages som led i de særlige uddannelsesforløb - Erhvervsgrunduddannelsen (EGU) Der kan fremover tilrettelægges erhvervsgrunduddannelse (EGU) for unge, som har brug for et mere individuelt, fleksibelt og målrettet uddannelses forløb, især for den gruppe af elever, der efter et almindeligt produktionsskoleforløb ikke vurderes at have forudsætninger for at gennemføre en kompetencegivende ungdomsuddannelse eller at opnå varig beskæftigelse. Forløbet kan bestå af relevante elementer fra en række uddannelser i kombination med praktik i offentlige eller uddannelsansvarlige virksomheder EGU-forløb etableres i samarbejde med den unges hjemkommune. D Undervisningsforløb for elever fra folkeskolens klasse. - Undervisningsforløb for elever fra folkeskolens klasse - som korterevarende forløb etableret i henhold til folkeskolens 33, stk. 4-7 E Produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse - Formålet med uddannelsen er, at øge fastholdelsen for unge, der bedre vurderes at kunne gennemføre en erhvervsuddannelse på en produktionsskole. 20
21 - Adgang til produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse er betinget af, at en produktionsskole i forbindelse med gennemførelse af et produktionsskoleforløb har vurderet, at eleven ikke har de faglige, personlige eller sociale forudsætninger, der er nødvendige for at gennemføre en erhvervsuddannelse med uddannelsesaftale. F Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU) - Kombineret Ungdomsuddannelse skal bidrage til, at den unge opnår personlige, sociale og faglige kompetencer, som giver grundlag for beskæftigelse på det lokale og regionale arbejdsmarked og som tillige kan give grundlag for at fortsætte i kompetencegivende uddannelse. Desuden skal uddannelsen bidrage til at udvikle den unges interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund. - Kombineret Ungsomsuddannelse tilrettelægges af skoler og uddannelsesinstitutioner i et lokalt samarbejde om udbud af uddannelsen. Fælles for alle målgrupperne skal gælde, at de unge er på skolen, fordi de i forhold til deres individuelle forløbsplaner, kan profitere af et ophold på Aalborg Produktionsskole. Visitationen tager sit udgangspunkt i de unges faglige ønsker eller ønske om afklaring af samme. Selve opholdet på skolen skal indeholde træning af såvel faglige som personlige og sociale kvalifikationer. Dagligdagen tilrettelægges med udgangspunkt i den enkelte unge, og de områder, der skal arbejdes med i forhold til den enkelte. 21
22 Central indskrivning Vejleder: Lene Krogh Jensen I henhold til lov om produktionsskoler skal unge, der ønsker optag på en produk tions skole, målgruppevurderes. Det betyder, at en produktionsskole kun kan optage deltagere med tilskud efter lovens kapitel 3, når kommunalbestyrelsen i den ugens bopælskommune gennem Ungdommens Uddannelsesvejledning vur derer, at den unge er omfattet af produktionsskolernes målgruppe. En anden mulighed er, at hjemkommunen bevilliger et skoleforløb for den unge. I forbindelse med ændret lovgivning for unge under 18 år, er der med virkning fra 1. august 2011 indgået en ny samarbejdsaftale mellem UU- Aalborg og. Skolens interne optagelsesprocedurer er uændrede og varetages fortsat af den Centrale Indskrivning. Målet er bl.a. at sikre - At der ved indskrivningen sker en målbevidst introduktion til hele skolens tilbud - At de unge der henvender sig også er motiveret og parate til at starte. Er der tvivl herom, tages der kontakt til relevante samarbejds part nere - At der er tæt dialog mellem indskrivningen og værkstederne - At eventuelle ventelister styres så optimalt som muligt I det overordnede administreres ventelisten af viceforstanderen. Afklaring af hvorvidt der er plads på værkstederne, sker i dialog mellem værksted, central indskrivning og viceforstander. Den centrale indskrivning skal være samlingssted for relevant vejledningsmateriale, samt forestå registrering af eksterne samarbejdspartnere. 22
23 Supplerende vejledningsindsats Vejledere: Inge Lund, Maciej Labuda, Trine Krogholm Ud over den daglige vejledning der formelt og uformelt sker på værkstederne, er der mulighed for at supplere med en særlig vejledningsindsats, til de elever der har behov herfor, eller hvis kompleksiteten i elevens baggrund indikerer et kommende frafald. Vejledningsindsatsen kan også benyttes ved indkaldelse til og afholdelse af netværksmøder, hvor elevens forældre, UU vejleder, eventuelle kontaktperson, socialforvaltningen m.fl., kan være deltagende. Den supplerende vejledningsindsats er netop supplerende til den vejledning og det vejlednings flow, hver enkelt elev bliver involveret i på det værksted, hvor de har deres daglige forløb. En vigtig del af den supplerende vejledningsindsats er også at udfærdige et kompetencebevis til hver enkelt elev, når de forlader skolen. kompetencebeviset bliver skrevet ud fra den forløbsplan, der har fulgt eleven gennem hele forløbet, og der benyttes en fast skabelon for indholdet i beviset, hvoraf det fremgår hvilke kompetencer eleven har arbejdet med og hvilken udvikling der er sket. For alle elever gælder det, at der arbejdes med tre grundlæggende kompetenceområder, faglige, sociale og personlige kompetencer. I kompetencebeviset ajourføres de specifikt opnåede faglige kompetencer. Den supplerende vejledningsindsats har også til opgave at sikre, at elever der stopper inde de er klar hertil, ikke blot udskrives til ledighed, men at der via indsatsen sikres en udskrivning til anden foranstaltning, hvis der er behov herfor. Denne vejledning sker oftest i samarbejde med andre instanser, som indgår i den samarbejdsflade skolen har opbygget. 23
24 Nærmere beskrivelse af mulighederne med de særlige uddannelsesforløb Erhvervsgrunduddannelsen (EGU) EGU-uddannelsen er en ungdomsuddannelse, hvis primære målgruppe er den svage unge, som ikke umiddelbart kan profitere af det etablerede uddannelsessystem. Uddannelsen kan for disse unge ud over at være forberedende for videre uddannelse etableres som en selvstændig og afsluttet uddannelse med et indhold, som ikke udbydes andre steder. Har den unge gennemført en afsluttet uddannelse er vedkommende understøttelsesberettiget på laveste sats. EGU-elever udløser statstilskud på lige fod med ordinære produktions skoleelever. har indgået en samarbejdsaftale med Aalborg Kommune om opstart af EGU-elever. Folkeskolens 33, stk. 4-7-forløb I bemærkningerne til den ny produktionsskolelov er anført, at produktionsskolen vil kunne anvendes til elever fra folkeskolens klasse. Dette under henvisning til folkeskolens 33, stk. 4-7, hvorefter eleverne fra klasse kan tilbydes forløb, hvor praktisk og teoretisk indhold kombineres i en undervisning, der kan finde sted udenfor folkeskolen. En forudsætning for optagelse er, at en skoles leder efter anmodning fra forældrene tillader, at en elev opfylder undervisningspligten ved at deltage i erhvervsmæssig uddannelse eller beskæftigelse, når særlige grunde taler for, at det er til elevens bedste. 33, stk. 4-7 elever udløser ikke statstilskud til driften. Produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse Adgang til denne uddannelse er betinget af, at en produktionsskole i forbindelse med gennemførelse af et produktionsskoleforløb har vurderet, at eleven ikke har de faglige, personlige eller sociale forudsætninger, der er nødvendige for at gennemføre en erhvervsuddannelse med uddannelsesaftale. 24
25 Organisering og organisationsplan Det forudsættes, at vejledning, højskoleaktiviteter, almen undervisning, samfunds relateret/international undervisning samt teoretisk undervisning i relation til det faglige indhold på værkstederne forestås af skolens undervisere. Der er pr indgået overenskomst mellem Finansministeriet og Danske Produktionsskolers Lærerforening (DPL - nu Uddannelsesforbundet) gældende for undervisere og ledere. Administrativt personale er ansat på HK-overenskomstlignende vilkår. Bestyrelse Forstander Viceforstander Almenundervisning Central indskrivning/ Vejledning Administration Team 1 Team 2 Team 3 Lærlingeteam 25
26 Fysiske rammer Skolen er placeret på Sohngårdsholmsvej 51 B i Aalborg i lejede lokaler. Lejemålet udgør ialt ca m 2 værksteder, kontorer, undervisningslokaler og kælder. 26
27 Fysiske rammer / tårnet 1. sal 2. sal Almenundervisning Tv & Video Almenundervisning Almenundervisning Mødelokale Teamlokale 27
28 Fysiske rammer / kantineområde 28
29 Fysiske rammer / værksteder og administration 29
30 Fysiske rammer / kælder 30
31 Fysiske rammer / Hal 6 (Ejendomsservice) Værksted/undervisning Kontor Mell. bygning 31
32 Fysiske rammer / Hal 7 (Teater) Undervisning Kontor Lager Lager Teatersal Lager 32
33 Lokal forankring/samarbejdspartnere Et af særkenderne ved produktionsskolerne er den lokale forankring. Skoleformen er opstået på baggrund af lokale behov og skal fremover udvikle sig i samarbejde med andre uddannelsesinstitutioner i et lokalt fællesskab. Samarbejdet kan angå udbuddet af uddannelser, kurser og vejledningsaktiviteter m.v. og gensidige meddelelser om opbygningen af planlagte og forventede initiativer. har et tæt samarbejde med: Ungdommens Uddannelsesvejledning, kommunale forvaltninger, Ungerådgivningen. Center for tværfaglig forebyggelse, Rusmiddelteamet for unge under 18 år, Træningshøjskolen, CMU - rusmiddelbehandling for voksne samt andre myndigheder og personer, der beskæftiger sig med målgruppen. er repræsenteret i UU-Aalborgs Centerråd og Unge-strategiens ledergruppe. er repræsenteret i NEP-Aalborgs styregruppe. NEP-Aalborg er Netværkssamarbejde erhvervsskoler - produktionsskoler i Aalborg-området. I 2014 er der indgået samarbejdsaftale med 18 uddannelsesinstitutioner om etablering af Kombineret Ungdomsuddannelse i Aalborg og Himmerland. AMU Nordjylland er tovholder-institution i samarbejdet. 33
34 Målsætning 2016 s målsætning for 2016 er, at vi fortsat vil målrette vores indsats for at give skolens elever et udfordrende og dokumenteret forløb, der via afklaring og vejledning kvalificerer den enkelte elevs valg i forhold til tiden efter produktionsskoleforløbet. Dette vil bl.a. ske ved at: De seneste års kompetenceudvikling af personale, ledelse og administration, med henblik på implementering og fastholdelse af dokumentation af elevforløbene, herunder også brugen af vejlednings flow, forløbs- og uddannelsesplaner, realkompetenceværktøjer, vil fortsat og til stadighed være en del af vores målsætning. I 2016 vil vi fortsætte den proces, der blev sat i gang i andet halvår af 2012, omkring at kunne tage fælles ejerskab på vore kerneopgaver, uanset om man har været ansat i mange år, eller er kommet til inden for det seneste år. Vi har ved indgangen til 2016 fået gennemgået, bearbejdet, nedfældet og dokumenteret vores fælles fundament, der indeholder elementerne, praktisk produktion og opgaveløsning, undervisning, vejledning og dokumentation. Hertil er vores organisationsopbygning og kommunikations- og beslutningsveje blevet tydeliggjort, og vores værdigrundlag er blevet finpudset. Vores erklærede målsætning for 2016 skal derfor, som i 2015, være at opnå et mindre frafald og som et resultat heraf et mere positivt udskrivningsresultat. Vi vil gennem øget opmærksomhed være mere fokuserende og tage handling på de unge, der ikke hurtigt kommer i et stabilt og udviklende forløb. Dette vil bl.a. ske gennem et udvidet samarbejde med Uddannelseshuset Aalborg, der indebærer en tættere opfølgning og en mere håndholdt vejledning, både i indslusningsfasen, under forløbet og i udskrivningsfasen. Vi vil ligeledes have mere fokus på forældresamarbejdet og sikre hurtig inddragelse af forældre og myndighedsindehavere, hvis et elevforløb udvikler sig i negativ retning. 34
35 Målsætningen for 2016 har i høj grad også fortsat et udadrettet sigte ved at: Vi til stadighed kan være en valid og faglig kompetent samarbejdspartner i forhold til Ungdommens Uddannelsesvejledning, kommunale forvaltninger, Ungerådgivningen, Center for Tværfaglig Forebyggelse, Rusmiddelteamet for unge under 18 år, Træningshøjskolen, CMU Rusmiddelbehandling for voksne, samt andre myndigheder og personer, der beskæftiger sig med målgruppen. Vi opfylder Produktionsskoleforeningens erklærede politik for produktionsskolernes udvikling og virke, som skal ske i et samspil med de øvrige uddannelsestilbud inden for ungdomsuddannelserne. Sammen med vores nærmeste samarbejdspartnere, vil vi sikre at vi fælles har de fornødne kompetencer, til at vurdere de unges grad af uddannelsesparathed med det sigte, at den unge får det rigtige tilbud på det rigtige tidspunkt. Vi opfylder det i vores lovgrundlag udmeldte krav om dokumentation og målrettede forløb, der skal være med til at sikre, at flest mulige unge får en ungdomsuddannelse. 35
36 BUDGET 2016 Realiseret Budget Budget (hele tkr.) Indtægter Kommunale tilskud Statstilskud Varesalg Andre indtægter Indtægter i alt Omkostninger Undervisning Lærer/lederløn Andre undervisningsomkostninger Undervisning i alt Skoleydelse Bygninger Leje af lokaler Skat, forsikring ejendom Vedligeholdelse ejendom Varme, el, vand, rengøring Bygninger i alt Varekøb Administration Løn Andre administrationsomkostninger Administration i alt Andre omkostninger Omkostninger i alt Resultat før afskr./renter (288) Afskrivninger Resultat før renter (288) Renter udg./indt. (netto) Ekstraordinære poster (netto) Regnskabsmæssigt resultat (154) Budgettet er baseret på 210 produktionsskoleelever (årselever) og 15 produktionsskolebaserede lærlinge & KUU samt aktiverede. 36
37 37
38 38
39 Skolens værksteder 39
40 Idræt Undervisere: Tine Mortensen og Anders Larsen På Idrætsværkstedet arbejder vi med idræt i bred forstand. Vi har et teorilokale og vores egen gymnastiksal, og vi har mountainbikes, rulleskøjter og kajakker. Aktiviteter foregår både ude og inde, og vi benytter offentlige anlæg som fodboldbaner og friluftsbad, og vi er desuden i Gigantium flere gange om ugen. Det er eleverne på værkstedet der sammensætter dele af undervisningen. De sammensætter programmet to og to, og fungerer som instruktører for resten af holdet når programmet skal gennemføres. Programmerne er som regel sat sammen omkring forskellige former for boldspil, eller koncentreret om styrkeog balanceøvelser med brug af forskellige hjælpemidler. Værkstedet arrangerer også aktiviteter for andre skoler. 40
41 Håndværk Undervisere: Torkild Frandsen og Djon Sørensen Håndværk er et værksted, hvor den unge kan arbejde med træ og metal. På værkstedet findes en masse maskiner, som vi bruger for at løse de opgaver vi påtager os. Man vil blive oplært i at bruge maskinerne sikkert og forsvarligt. Vi udfører opgaver både for skolens øvrige værksteder og for kunder ude i byen. Undervisningen tager udgangspunkt i det praktiske arbejde, og understøttes af teori hvor det er nødvendigt. De daglige arbejdsopgaver omfatter ordreproduktion af træ- og stålvarer, enten som enkeltproduktioner eller som større underleverandøropgaver. Eleverne deltager i mindre reparationer og vedligeholdelsesopgaver, er med til at udarbejde tilbudsmateriale, samt deltage i fremstilling af en række fagrelaterede delproduktioner, i samarbejde med skolens øvrige værksteder. 41
42 Kunsthåndværk Underviser: Annie Friis + vakant stilling Værkstedet arbejder med tekstilproduktion, form- & idéudvikling, tegning og farvelære. Undervisningen på værkstedet foregår både praktisk og teoretisk, og er tilpasset hver enkelt elev. Indholdet afhænger af, hvilke aktuelle produktioner værkstedet har. Vi hjælper den unge med at finde ud af, om evnerne kan føre til uddannelse eller arbejde inden for kunsthåndværk. Vi er et eksperimenterende værksted, der arbejder inden for produktudvikling og formidling. Værkstedet er et kreativt værksted, hvor man får styr på grundlæggende syteknikker, mønstertegning, tilretning og måltagning. Vi arbejder også med grundlæggende frihåndstegning og teknikker inden for kunstfaget, som akrylfarver, akvarel og grafisk tryk. Man får mulighed for at udfolde sig kreativt på mange områder, som smykker, tekstiltryk, broderi, blandformer og personlige udtryk. Blandt de opgaver vi løser er udsmykningsopgaver, designoplæg og designopgaver. 42
43 Køkken og kantine Undervisere: Svend Erik Tranum og Jannie Rosenkrans Vad Værkstedet beskæftiger sig med madlavning og kantinedrift. Køkken og Kantine sørger for, at alle skolens elever og ansatte får noget at spise hver dag, og der er en daglig produktion af to måltider til mere end 200 personer. Værkstedet har moderne faciliteter, både hvad angår udstyr til produktion af kolde og varme retter, storkøkken, opvask og rengøring. Værkstedet kan have en travl hverdag, og er afhængig af at hver enkelt tager ansvar for de mange opgaver der skal løses. På værkstedet deltager den unge i storkøkkendrift i både varmt og koldt køkken. Man lærer om råvarebehandling, servering og præsentation af den færdige ret og vil også lære om ernæring, indkøb af råvarer og storkantinedrift. Den unge deltager i selve fremstillingen af menuerne og vil være med når brugt service skal vaskes op, og kantinen skal rengøres. 43
44 Grafisk & Foto Undervisere: Gitte Haggren Jensen og Jan Jørgensen Værkstedet arbejder inden for to hovedområder, grafisk design og foto, som i mange sammenhænge kan kombineres. Vi arbejder med at designe og layoute brochurer, foldere, plakater og foreningsblade, og vi laver enkle logos og illustrationer. Udover fotografiske opgaver der knytter sig til den grafiske produktion, løser vi også fotografiske enkeltopgaver. Værkstedet råder over digitale spejlreflekskameraer, fotostudie med lys, et computerværksted med moderne udstyr og software. Derudover har vi professionelle print-faciliteter, også til storformat. Eleverne lærer grundlæggende principper inden for design og layout, både praktisk og teoretisk. Vi anvender Adobes grafiske programmer, og den unge bliver oplært i brugen af dem, så man kan deltage i vores produktioner. Omkring foto lærer man, gennem en kombination af praktiske fotoopgaver og teori, om billedkomposition, lyssætning og kamerateknik. Man lærer også at efterbehandle fotos til brug for den grafisk produktion. Værkstedet vedligeholder og opdaterer skolens hjemmeside, og forestår også fotografering af alle skolens elever. 44
45 Sundhed og pædagogik Underviser: Lene Viborg Hedver & Sarah Hedemann Lundsgaard Værkstedet arbejder med opgaver inden for det pædagogiske felt, og inden for social- og sundhedsområdet. Undervisningen vil give grundlæggende færdigheder i, hvordan den unge omgås andre mennesker, og de serviceopgaver der ligger i fagområderne. Omgang med andre mennesker kræver også at man arbejder med sig selv, sine holdninger og fordomme, og det gør vi meget ud af på værkstedet. Undervisningen på værkstedet er både teoretisk og praktisk, og kommer rundt om sundhedslære, kost og motion, kommunikation, personlig udvikling og pædagogik. Bl.a. træner vi et par gange om ugen og er i køkkenet en gang om måneden. Den primære produktion på værkstedet består af aktiviteter for børn, unge og ældre, oplysningskampagner, sundhedsevents og kreative produktioner i børnehøjde. Vi læser om og debatterer fagrelevante emner og arbejder i grupper om forskellige projekter, derfor er samarbejde og ansvarlighed fokuspunkter. 45
46 Musik Undervisere: Peter Søgaard og Rune Thorhauge På Musikværkstedet kan den unge arbejde med musik, både praktisk og teoretisk. Vi har et veludstyret sammenspilslokale, computere med forskellige musikprogrammer og et digitalt indspilningsstudie, hvor man kan indspille sin egen musik, eller fungere som tekniker for andres indspilninger. Derudover bliver værkstedet bestilt til at spille i forskellige sammenhænge, som koncerter, ferniseringer eller som opvarmning. Som elev er det obligatorisk at spille med i nogle af de forskellige bands på værkstedet. Repertoiret kan være bredt, fra børnesange over ungdomsmusik til musik for pensionister. Man deltager også i diverse former for sammenspil, og har mulighed for at deltage i teoriundervisning og musikhistorie. Der udover er der grundkurser i trommer, bas, guitar og klaver. 46
47 Teater Kamikaze Underviser: Lars Svendsen og Henriette Rise Nielsen Teater Kamikaze er et producerende teaterværksted. Som deltager er den unge med i hele processen, fra ide og oplæg, til det der foregår på scenen og bag scenen. Man kommer til at arbejde i store og små hold, og bliver del af en helhed, hvor alle er afhængige af hinanden, og hvor alle er vigtige for det færdige produkt. Som deltager er man selv med til at bestemme indholdet, hvilke emner der er værd at tage op, og man er også selv med til at føre ideen ud i livet. Man kan ikke gemme sig, for alle på værkstedet er afhængige af hinanden, hvorfor mottoet også: én for alle, alle for én. Kroppen er skuespillerens instrument, derfor er der obligatorisk fysisk træning hver dag, tilrettelagt så alle kan være med. Der udover arbejder vi også med skuespiltræning, kropssprog, karaktertræning og stemmetræning. Vi er kreative på tid og er derfor afhængige af et godt samarbejde og et stærkt fællesskab som alle bidrager til. 47
48 Ejendomsservice Underviser: Kim Nielsen og Tina Jul Ejendomsservice er et værksted med mange forskellige praktiske opgaver på skolen. Værkstedet spiller en vigtig i rolle i driften af en stor skole som Aalborg Produktionsskole. Nogle opgaver skal udføres, andre kan udføres, så der er mulighed for variation og nye udfordringer hver dag. Værkstedet holder til i en hal med alle nødvendige faciliteter, bl.a. en skinnekran, og råder over en masse håndværktøj, parkmaskiner og en lille lastbil. Værkstedet hjælper med ejendomsvedligeholdelse og forskellige pedelfunktioner. Den unge vil indgå i teamet som blandt andet sørger for de grønne områder og udearealerne og lidt gartneri, om vinteren hjælper man også med at rydde sne. Elever på vores værksted sørger for, at vores gæster kan få frisk kaffe og te, at fællesarealer er pæne og rene, og at toiletterne er i orden. De kan også hjælpe til med at skolens biler er køreklare, og løse mindre håndværksopgaver på skolen, maler og vedligeholder. Fordi der er mange opgaver der skal løses, arbejder vi i flere grupper, hvor det er nødvendigt at alle tager ansvar. 48
49 Tv & Video Undervisere: Mikkel Werenberg Larsen og Rasmus Angelou Video er et værksted hvor den unge kan udtrykke sig i levende billeder, så andre kan forstå det. Værkstedet råder over semi-professionelle kameraer, avanceret redigeringsudstyr og alle muligheder for at udnytte dette kreativt. Hvis man tænker i billeder, er der her mulighed for at være kreativ og lave egene film. Vi rykker ud og optager begivenheder og arrangementer overalt i Aalborg Kommune, og vi laver en del udsendelser om sport, natur, havnen og spændende mennesker og steder. Samtidig er det vores faste opgave at dokumenter livet her på skolen. Mange af værkstedets produktioner vises også dagligt på skolens info-skærme. Man lærer at lave optagelser, at klippe og redigere og kan arbejde alene med eget projekt, eller man kan arbejde i en gruppe om nogle fælles projekter. Man vil kunne arbejde i dybden med hele processen fra ide til færdig film. Forskellige kamerahold kan tage ud og filme hvor der sker noget, hvorefter materialet klippes til og redigeres hjemme på værkstedet. Selve processen med at skabe en lille film, er ofte lige så vigtig som den film der kommer ud af det. 49
50 Almenundervisning Undervisere: Lone Kjellberg Sørensen. Susanne Pendlmayr og Tina Kjær Alle skolens elever tilbydes særlig tilrettelagt undervisning i fagene dansk, engelsk og matematik. Formålet med almenundervisningen er at forberede eleverne til en ungdomsuddannelse, dels ved at vedligeholde og opdatere elevens faglige færdigheder og dels ved at give eleven en positiv oplevelse i et rummeligt og anerkendende læringsmiljø. Undervisningen foregår typisk i mindre hold, med en lektionsvarighed af 1 time og 15 min. Ved opstart af almenundervisning, tilbydes en afklaringssamtale med en underviser, med henblik på at finde det helt rigtige undervisningstilbud til den pågældende elev. I forbindelse med denne samtale, aftales tidspunkt for opstart samt placering på hold og niveau. Eleven indskrives herefter i ugeplanen, som udsendes til værkstedsunderviserene på ugebasis. I almenundervisningen udbydes ydermere temafredage med elevaktuelle emner, biografture samt forberedende undervisning i forbindelse med opstart af uddannelse, på gymnasialt niveau. Herudover har almenundervisningen et tæt og velfungerende samarbejde med VUC omkring ordblindeundervisning. Undervisere fra VUC kommer her på skolen med tilbud om afklarings- og undervisningsforløb for ordblinde. 50
51 51
52 Grafisk design, foto og tryk: Grafisk & Foto Sohngårdsholmsvej 51 b 9000 Aalborg
Indhold Fysiske rammer Skolens værksteder
2015 s bestyrelse skal hvert år udarbejde en virksomhedsplan med angivelse af mål og målgruppe samt indholdet af undervisningen og produktionsvirksomheden. Beskrivelsen skal være så fyldig og præcis, at
Læs mereIndhold Fysiske rammer Skolens værksteder
2017 s bestyrelse skal hvert år udarbejde en virksomhedsplan med angivelse af mål og målgruppe samt indholdet af undervisningen og produktionsvirksomheden. Beskrivelsen skal være så fyldig og præcis, at
Læs mere2018 Virksomhedsplan 2018
2018 Virksomhedsplan 2018 Indholdsfortegnelse 2018 Aalborg Produktionsskoles bestyrelse skal hvert år udarbejde en virksomhedsplan med angivelse af mål og målgruppe samt indholdet af undervisningen og
Læs mereHammeren Produktionsskolen Vest
Virksomhedsplan 2015 Hammeren Produktionsskolen Vest Formål og målgrupper Hammeren- Produktionsskolen Vest er en selvejende statslig uddannelsesinstitution med vedtægter, der er godkendt af kommunalbestyrelsen
Læs mereAKTIVITETS- OG HANDLEPLAN for 2015. Ejendomsservice
AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN for 2015 Ejendomsservice Præsentation På værkstedet Ejendomsservice arbejder vi med en bred vifte af opgaver inden for flere faggrupper. Det foregår primært på skolens område,
Læs mereBekendtgørelse om indhold og tilrettelæggelse af produktionsskoletilbud m.v.
BEK nr 1162 af 08/10/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 19. oktober 2015 Ministerium: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Journalnummer: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, j.nr.
Læs mereVirksomhedsplan 2014/15
Virksomhedsplan 2014/15 1 Indledning Produktionsskolen Vejen blev oprettet 1. juli 2007 som en fusion mellem Stenderup Produktionshøjskole og Produktionsskolen På Sporet i Lunderskov. Som en konsekvens
Læs mereCHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER
CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord
Læs mereForord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger
Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde
Læs mereUdslusningsstrategi 2018 for Elsesminde - en anden vej til job og uddannelse via EGU, KUU-KANON, PBE og produktionsskoleforløb.
Udslusningsstrategi 2018 for Elsesminde - en vej til job og via EGU, KUU-KANON, PBE og produktionsskoleforløb. Indledning: I lov om produktionsskoler er det fastlagt, at skolerne skal udarbejde en udslusningsstrategi
Læs mereHvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?
Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,
Læs mereIndhold Fysiske rammer Skolens værksteder
Virksomhedsplan 2014 2014 s bestyrelse skal hvert år udarbejde en virksomhedsplan med angivelse af mål og målgruppe samt indholdet af undervisningen og produktionsvirksomheden. Beskrivelsen skal være så
Læs mereVejledning på Varde Produktionsskole.
Vejledning på Varde Produktionsskole. Produktionsskolen Varde tilbyder erhvervs- og uddannelsesvejledning. Dette gøres med udgangspunkt i de planer, der bliver lagt sammen med eleven. Den røde tråd gennem
Læs mereKvalitetsstandard. For Heltidsundervisningen i Ungnorddjurs
Kvalitetsstandard For Heltidsundervisningen i Ungnorddjurs Ungnorddjurs Åboulevarden 64 8500 Grenaa tlf : 89 59 25 50 www.ungnorddjurs.dk ung@ungnorddjurs.dk Heltidsundervisning i Ungnorddjurs Vision Heltidsundervisningen
Læs mereBekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne
Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt
Læs mereAt vi lever op til gældende lov og har et bredt spekter af unge, som afspejler unge i Odense Kommune.
Visioner for Elsesminde Odense Produktions-Højskole En god skole En god arbejdsplads Vi adskiller os positivt Visionen er: At vi med tiden, viden og ressourcer kan medvirke til at løfte unge personligt,
Læs mereSkolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik
Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den
Læs mereVirksomhedsplan 2013
Virksomhedsplan 2013 2013 Aalborg Produktionsskoles bestyrelse skal hvert år udarbejde en virksomhedsplan med angivelse af mål og målgruppe samt indholdet af undervisningen og produktionsvirksomheden.
Læs mereSkolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.
Skolepolitik Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den Gode Skole i Silkeborg Kommunes skolevæsen
Læs mereProduktionsskoleforeningens høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om kombineret ungdomsuddannelse
Vejle, den 4. april 2014 Til Undervisningsministeriet Afdelingen for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Produktionsskoleforeningens høringssvar vedr. udkast til forslag
Læs mereVision, strategi og handlinger for de kommende 4 år. ( )
Vision, strategi og handlinger for de kommende 4 år. ( 2014-2018) Dette papir skal ses i sammenhæng med skolens virksomhedsplan, og betragtes som supplement, udvidelse og præcisering af bestyrelsens mål
Læs mereHåndbog for offentlige EGU-elevpladser. Egu er en 2 årig ungdomsuddannelse med stor vægt på praktik
Håndbog for offentlige EGU-elevpladser Egu er en 2 årig ungdomsuddannelse med stor vægt på praktik INDHOLD Denne folder giver information om ErhvervsGrundUddannelsen (EGU) Folderen er delt op i afsnit
Læs mereSamarbejdsaftale. mellem Jobcentret og Produktionsskolen i Haderslev Kommune
Samarbejdsaftale mellem Jobcentret og Produktionsskolen i Haderslev Kommune 2 Tidligere samarbejdsaftale samt kontrakt af 31.3.2014 indgået mellem Jobcentret og Produktionsskolen i Haderslev Kommune, er
Læs mereUngdommens Uddannelsesvejledning Randers (UU Randers)
Ungdommens Uddannelsesvejledning Randers (UU Randers) AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i
Læs mereHåndbog for private EGU-elevpladser. Egu er en 2 årig ungdomsuddannelse med stor vægt på praktik
Håndbog for private EGU-elevpladser Egu er en 2 årig ungdomsuddannelse med stor vægt på praktik INDHOLD Denne folder giver information om ErhvervsGrundUddannelsen EGU Folderen er delt op i afsnit der omhandler:
Læs mereVedr.: Høring om Forslag til Lov om forberedende grunduddannelse (FGU)
Henrik Lindegaard Undervisningsministeriet Dato 19.02.2018 Initialer HAL Vedr.: Høring om Forslag til Lov om forberedende grunduddannelse (FGU) Overordnet er det Uddannelsesforbundets indtryk at lovforslaget
Læs mereVirksomhedsplan 2012
Virksomhedsplan 2012 2012 s bestyrelse skal hvert år udarbejde en virksomhedsplan med angivelse af mål og målgruppe samt indholdet af undervisningen og produktionsvirksomheden. Beskrivelsen skal være så
Læs mereErhvervs- GrundUddannelsen
Information om Erhvervs- GrundUddannelsen ErhvervsGrundUddannelsen Vestergade 58 N 8000 Århus C Tlf: 8940 1370 Fax: 8613 5559 www.amcmidt.dk egu@msb.aarhus.dk INDHOLD Denne folder skal informere om ErhvervsGrundUddannelsen
Læs mereIndsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013
Indsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013 Indsats Formål Indhold Målgruppe Jobrotation og servicejob Arbejdserfaring og Ordinært arbejde i private og Unge ledige i match 1. kompetenceudvikling.
Læs mereVirksomhedsplan 2016 for Produktionsskolen Varde
2016 Virksomhedsplan 2016 for Produktionsskolen Varde Produktionsskolen Varde - Hammeren 3 6800 Varde Virksomhedsplan 2016 for Produktionsskolen Varde Denne virksomhedsplan udspringer af lov om produktionsskoler,
Læs mereEud-reformen og produktionsskolerne. Vissenbjerg 9. december 2014
Eud-reformen og produktionsskolerne Vissenbjerg 9. december 2014 Stig Nielsen Kontor for Vejledning og Overgange 3392 5450 stnie1@uvm.dk Side 1 Produktionsskolernes styrkede rolle Side 2 Aftale om: Bedre
Læs mereKære medlemmer af Familie- og Socialudvalget, Beskæftigelsesudvalget, Skoleudvalget og Ungestrategiens
From: Jane Redder Sent: 22. marts 2018 10:07 To: Anne Honoré Østergaard; Bjarne Sørensen; Christina Halkjær; Daniel Borup Jakobsen; Kristoffer Hjort Storm; Mai-Britt Iversen; Tobias Bøgeskov Eriksen; Anna
Læs merePRODUKTIONSSKOLEN ER EN ANDEN VEJ TIL UNGDOMSUDDANNELSE
PRODUKTIONSSKOLEN ER EN ANDEN VEJ TIL UNGDOMSUDDANNELSE Forslag til hvordan produktionsskolerne kan medvirke til at flere får en ungdomsuddannelse, og hvordan en ændret lovgivning kan understøtte dette.
Læs mereVelkommen til Fugleviglund Produktionshøjskole
Velkommen til Fugleviglund Produktionshøjskole Vores mål er at forbedre elevernes muligheder for at komme videre i uddannelse eller beskæftigelse. Indholdsfortegnelse Velkommen til Fugleviglund Produktionshøjskole...
Læs mereKapitel 1. Optagelse og kapacitet i 10. klasseordningerne
Undervisningsministeriet sagsnr.: 072.51S.541 Udkast Bekendtgørelse om overenskomst mellem en kommunalbestyrelse og en institution, der udbyder erhvervsuddannelse, om varetagelse af 10. klasseundervisning
Læs mereBilag om produktionsskoler 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om produktionsskoler 1 I. Målgruppen Formålet med produktionsskoler
Læs mereFGU. Forberedende Grunduddannelse for dig der gerne vil videre
FGU Forberedende Grunduddannelse for dig der gerne vil videre Velkommen til FGU Høje- Taastrup FGU Høje-Taastrup ligger på Rugvænget, en sidegade til Høje Taastrup Vej, midt i et af byens industrikvarterer.
Læs mereProjekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan.
Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan. Lovgivning vedr. erhvervsgrunduddannelserne Den 15. august 2007 trådte en ny lov vedr. erhvervsgrunduddannelserne (EGU) i kraft
Læs mereOrientering om nye regler for folkeskolen April 2008
Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 203 Offentligt Til Skoleforvaltninger Skoleledere m.fl. Ungdommens Uddannelsesvejledning Orientering om nye regler for folkeskolen April 2008 Nedenfor
Læs mere2018 UDDANNELSES POLITIK
2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig
Læs mereOm produktionsskolernes rolle i en kommende fleksuddannelse
Om produktionsskolernes rolle i en kommende fleksuddannelse Indhold 1. Generelle betragtninger om produktionsskolernes rolle. 2. Hvornår er den unge parat til at starte på en fleksuddannelse? 3. Hvordan
Læs mereStrategi for HF & VUC Klar,
Strategi for HF & VUC Klar, 2019 2022 Vision HF & VUC Klar er førstevalget for alle, der ønsker en voksenuddannelse. Med kombinationen af kompetencegivende uddannelse og blik for den enkeltes udvikling
Læs mereAKTIVITETS- OG HANDLEPLAN - 2013. Køkken
AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN - 2013 Køkken Præsentation af værkstedet Køkkenværkstedet er for de elever, der syntes det er spændende at lære at lave mad. Vi producerer morgenmad og middagsmad til skolens
Læs mereUDDANNELSESPLAN contra UNDERVISNINGSPLAN Sammen har vi (UU og STU udbydere) en fælles opgave en fælles udfordring. Dialog er vejen frem.
UDDANNELSESPLAN contra UNDERVISNINGSPLAN Sammen har vi (UU og STU udbydere) en fælles opgave en fælles udfordring. Dialog er vejen frem. Ungdomsuddannelse til unge med særlige behov Vejle 9. juni 2010
Læs mereFælles personalepolitik om kompetenceudvikling
Fælles personalepolitik om kompetenceudvikling 2 Alsidig og vedvarende kompetenceudvikling er vigtig for alle og kræver opmærksomhed hele tiden fordi arbejdsopgaverne i kommunen kræver dygtige medarbejdere
Læs mereBekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til. ungdomsuddannelserne
Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., jf. lovbekendtgørelse
Læs mereVirksomhedsplan 2018
Virksomhedsplan 2018 Indholdsfortegnelse 1: Kort om Daghøjskolen... 3 2: Vision... 3 3: Daghøjskolens strategi... 3 4: Daghøjskolens mission... 4 5: Organisation... 4 6: Daghøjskolens formål... 5 7: Forventede
Læs mereAktivitets- og handleplan 2015 MedieDigital
Aktivitets- og handleplan 2015 MedieDigital Præsentation af værkstedet Kunne du tænke dig at lave dig egen hjemmeside, eller går du med en drøm om, at lære at fotografere eller måske lave din egen film,
Læs mereNedenfor følger en kort gennemgang af de to elementer i aftalen.
Dagsordenpunkt Placering af en institution til Forberedende Grunduddannelse i Beslutning Baggrund Regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre indgik 13.10.2017
Læs mere(Tidlig vejledning i folkeskolen, mentorordning, brobygning og forøget opsøgende vejledning m.v.)
LOV nr 559 af 06/06/2007 (Gældende) Lov om ændring af lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv og forskellige andre love og om ophævelse af lov om brobygningsforløb til ungdomsuddannelserne (Tidlig
Læs mereFleXklassen - indhold
FleXklassen er en ny begyndelse på skolelivet for elever i 8. og 9. klasse. Vi har den nødvendige tid og mulighed for at bygge relationer ved en praktisk tilgang til undervisningen. FleXklassen FleXklassen
Læs mereBekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelserne
BEK nr 440 af 13/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juli 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j. nr. 008.860.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse
Læs mereTeglgårdshuset www.teglgaardshuset.dk
Dokumenttype Retningsgivende dokument vedr. kompetenceudvikling. Anvendelsesområde Medarbejdere og ledelse i organisationen Teglgårdshuset. Målgruppe Alle tværprofessionelle medarbejdere i Botilbuddet
Læs mereLæseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse
Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring
Læs mereSTU Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse. Information til forældre
STU Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse Information til forældre Pjecens formål: Denne folder giver information om STU til dig, som er forældre til eller værge for en ung, der kan være i målgruppen
Læs mereMission Værdier Visioner
Mission Værdier Visioner 2 MISSION VÆRDIER VISIONER Udgivet af: Psykiatrien i Region Nordjylland, juni 2009 Illustrationer: Marianne Lipschitz Jørgensen Layout/Tryk: PrinfoAalborg/Vester Kopi 3 INDHOLD
Læs mereMobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)
VUC Århus Bestyrelsen BS 21 29.3. 2011 4. Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold: I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II
Læs mereProcesbeskrivelse af EGU-afklaringsforløb Guldborgsund.
Procesbeskrivelse af EGU-afklaringsforløb Guldborgsund. Alle unge1 der påbegynder et forløb på MultiCenter Syd, har forinden opstart været omkring Ungdommens Uddannelsesvejledning, således alle unge på
Læs mereProcesbeskrivelse af EGU-afklaringsforløb Guldborgsund.
Procesbeskrivelse af EGU-afklaringsforløb Guldborgsund. Alle unge 1 der påbegynder et forløb på MultiCenter Syd, har forinden opstart været omkring Ungdommens Uddannelsesvejledning, således alle unge på
Læs mereHARRESØ STU. Særlig tilrettelagt uddannelsesforløb til unge under 25 år. Livet skal leves hele livet
HARRESØ STU Særlig tilrettelagt uddannelsesforløb til unge under 25 år Livet skal leves hele livet OM STU STU står for Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse for unge under 25 år med særlige behov. Uddannelsens
Læs mereSTU Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse. Information til forældre
STU Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse Information til forældre Pjecens formål: Denne folder giver information om STU til dig, som er forældre til eller værge for en ung, der kan være i målgruppen
Læs mereSkolepolitik KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ. Forvaltning for Børn, Familie og Skole
Skolepolitik KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ Forvaltning for Børn, Familie og Skole Skolepolitik Fælles om folkeskolen sammen skaber vi fremtiden I vores folkeskoler former vi vores elevers fremtid og dermed
Læs mereStrategi for Vestegnen HF & VUC
1 Strategi for Vestegnen HF & VUC 2015-2018 Strategien er vedtaget i bestyrelsen den 17. juni 2015. Strategien er resultatet af en grundig dialog mellem medarbejdere, kursistråd og bestyrelse. Tegningen
Læs mereNOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020
NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i
Læs mereSTATUS PÅ UDDANNELSESPLAN 2016
STATUS PÅ UDDANNELSESPLAN 2016 Oktober 2016 Formål med uddannelsesplanen Uddannelsesplan 2016 skal: Bidrage til at flere unge gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse, så uddannelsesniveauet
Læs mereLangelinieskolens målsætning Missionen hvordan gør vi?
Langelinieskolens målsætning 2013-2018 Vision hvor vil vi gerne hen som skole? På Langelinieskolen skaber vi stærke og inkluderende læringsrum for vores elever. Ved afslutningen af 9. klasse har alle elever
Læs mereKommissorium for FGU læreplans- og fagbilagsarbejdet
Kommissorium for FGU læreplans- og fagbilagsarbejdet Til implementering af Aftale om bedre veje til uddannelse og job skal der udarbejdes læreplaner og fagbilag for de nye grunduddannelser. December 2017
Læs mereForord. Strategier for ungdomsuddannelse til alle Lolland-Falster, 2010 15-06-2010
Uddannelse til alle unge Strategier for ungdomsuddannelse til alle Lolland-Falster, 2010 Forord Den foreliggende uddannelsesstrategi for Lolland-Falster har fundet sin udformning gennem det fælleskommunale
Læs mereProduktionsskolen På sporet Produktionsskolen Sandagergård
Produktionsskolen På sporet Produktionsskolen Sandagergård 11/6/2008 1 Samarbejdsaftale 2007-2008 Denne samarbejdsaftale er indgået mellem Grindsted Produktionshøjskole Grindsted Tekniske Skole Møllegården
Læs mereIndsatsplan for KUU Vestsjælland
Indsatsplan for KUU Vestsjælland Indsatsplanen er baseret på kvalitetsmål for KUU Vest Q og er fortsat i proces. KUU Vestsjælland er baseret på en fælles tro på værdien af den særlige indsats for den enkelte
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE
BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...
Læs mereDA s høringssvar på udkast til lov om ændring af lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv og forskellige andre love
Undervisningsministeriet Simon Kjølby Larsen Vester Voldgade 123 1552 København V efu-vej@uvm.dk DA s høringssvar på udkast til lov om ændring af lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv og forskellige
Læs mere2012-2015 2012-2015. Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune
2012-2015 2012-2015 Helsingør Kommunes Strategi for Kompetenceudvikling Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse Kompetenceudvikling
Læs mereSkoleudvalget Møde den kl Side 1 af 7. Punkt
Punkt 6. Orientering og Ungdommens Uddannelsesvejlednings opgaver - herunder særligt om Kombineret UngdomsUddannelse (KUU), ErhvervsGrundUddannelse (EGU) og produktionsskoler 2016-051127 Skoleforvaltningen
Læs mereKvalitetssystem for KUU Køge-Roskilde-Greve
Kvalitetssystem for KUU Køge-Roskilde-Greve Kvalitetssikring og evaluering for KUU Køge-Roskilde-Greve Formålet med kvalitetssikringssystemet for KUU Køge-Roskilde-Greve er at sikre, at uddannelsen i vores
Læs mereVelkommen til. FGU Vestegnen. Forberedende grunduddannelse på Vestegnen Albertslund, Brøndby, Glostrup, Hvidovre, Ishøj, Rødovre, Vallensbæk
Velkommen til FGU Vestegnen Forberedende på Vestegnen Albertslund, Brøndby, Glostrup, Hvidovre, Ishøj, Rødovre, Vallensbæk FORBEREDENDE GRUNDUDDANNELSE FOR UNGE UNDER 25 ÅR Fra den 1. august 2019 kan du
Læs mereMEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALE
MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALE ODDER KOMMUNE INTRODUKTION Medarbejderudviklingssamtalen er en fremadrettet og gensidigt forpligtende samtale mellem medarbejder og den nærmeste leder om medarbejderens trivsel,
Læs mereSTATUS PÅ UDDANNELSESPLAN 2016
STATUS PÅ UDDANNELSESPLAN 2016 Maj 2016 Formål med uddannelsesplanen Uddannelsesplan 2016 skal: Bidrage til at flere unge gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse, så uddannelsesniveauet i Holbæk
Læs mereMålrettede forløb hen imod erhvervsuddannelse. Fælles forståelsesramme
Målrettede forløb hen imod erhvervsuddannelse Fælles forståelsesramme Målrettede forløb hen imod erhvervsuddannelse Målrettede forløb hen imod erhvervsuddannelse Fælles forståelsesramme Forord På produktionsskolerne
Læs mere10. klasse. Rammen. Præsentation af reglerne om 10. klasse særligt. de nye erhvervsrettede 10. klasseordninger
10. klasse Præsentation af reglerne om 10. klasse særligt de nye erhvervsrettede 10. klasseordninger Chefkonsulent Lone Basse, afdelingen for ungdoms- og voksenuddannelser, Undervisningsministeriet Indsæt
Læs mereSkabelon for fagbilag
Skabelon for fagbilag 1. Identitet og formål 1.1 Identitet 1.2 Formål 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Undervisningen på introducerende niveau tilrettelægges med udgangspunkt i elevens
Læs mereEt år på fri fagskole for dig på STU
Et år på fri fagskole for dig på STU MÅLGRUPPPE? Unge, som ikke er klar til at starte på en ordinær ungdomsuddannelse, kan søge om, at blive optaget på en særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse. Det er
Læs mereGRIBSKOV PRODUKTIONSSKOLE
GRIBSKOV PRODUKTIONSSKOLE VIRKSOMHEDSPLAN 2015 Virksomhedsplan 2015 Gribskov Produktionsskole Indholdsfortegnelse Indledning... side 2 Formål... side 2 Økonomi... side 3 Organisering af produktionsskolen...
Læs mere1. Tilbuds-beskrivelse
Bilag 1. Ungesporet forbedring af og øget sammenhæng mellem udskoling og ungdomsuddannelser så flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Introduktion. 1. Tilbuds-beskrivelse Gladsaxe Kommune og Gentofte
Læs mereOM KOMBINERET UNGDOMSUDDANNELSE - KUU
OM KOMBINERET UNGDOMSUDDANNELSE - KUU LOVGRUNDLAG: Lov om Kombineret Ungdomsuddannelse - lov nr. 631 af 16/06/2014 samt tilhørende. Loven blev vedtaget på et bredt forlig af S, SF, RV, V, DF, LA og KF.
Læs mereDagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.
Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper
Læs mereFGU EN VEJ TIL SOSU-SKOLERNE. Hvad betyder den nye Forberedende Grunduddannelse (FGU) FOR SOSUskolerne? Skal vi tænke anderledes?
FGU EN VEJ TIL SOSU-SKOLERNE Hvad betyder den nye Forberedende Grunduddannelse (FGU) FOR SOSUskolerne? Skal vi tænke anderledes? v/ FGU-opmand Per B. Christensen Unge og uddannelse hvad er på spil hvad
Læs mereBekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse
BEK nr 945 af 28/06/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 2018 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, j.nr. 18/05307 Senere ændringer
Læs mereFGU. Den nye forberedende grunduddannelse
Den nye forberedende grunduddannelse EGU AGU FGU Hovedvejen for dig, der ikke opfylder adgangskrav til en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse efter ophør af undervisningspligten PGU DU får
Læs mereSpecialklasserne på Beder Skole
Specialklasserne på Beder Skole Det vigtige er ikke det vi er men det vi godt kunne være kan være ikke kan være endnu men kan og skal blive engang være engang Inger Christensen. Det Beder skoles værdigrundlag
Læs mereAKTIVITETS- OG HANDLEPLAN 2015. Metal
AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN 2015 Metal Præsentation af værkstedet På værkstedet Jern & Metal beskæftiger vi os med grundlæggende opgaver inden for smedeområdet, konstruktion og reparation. Værkstedet producerer
Læs mereHornbæk Skole Randers Kommune
Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat
Læs mereKombineret ungdomsuddannelse - oplæg
Kombineret ungdomsuddannelse - oplæg PKRI/17-06-2014 Disposition Indledning Lovgrundlaget Den kommunale synsvinkel: mål for opgaveløsningen o Forberede til EGU og derefter EUD o Erhvervstræning med henblik
Læs mereBeskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider
Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger Hasle Skole har to specialklasser. Begge begyndt som børnehaveklasse i henholdsvis 2010 og 2011. Klasserne har
Læs mereBeskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider
Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder
Læs mereFormandens beretning 2010
Formandens beretning 2010 Dette er min femte årsberetning som formand for Forstanderkredsen. Beretningen er primært et kommenteret og vurderet tilbageblik på året, der er gået sat i relation til den handlingsplan,
Læs mereUndervisningstilbud for unge og voksne med særlige behov
Undervisningstilbud for unge og voksne med særlige behov Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov STU Specialundervisning for unge og voksen efter Lov om specialundervisning for voksne LSV Undervisningsforløb
Læs mereUdslusningsstrategi for Fredericia Produktionsskole
Udslusningsstrategi for Fredericia Produktionsskole Udfærdiget i medfør af Lov om Produktionsskoler, jf. Lovbekendtgørelse nr. 688 af 220611 6, stk. 8 Strategien blev vedtaget af Bestyrelsen for Fredericia
Læs mereHvad kan jobcentret tilbyde unge med( særlige behov) udfordringer ud over ledighed.
Hvad kan jobcentret tilbyde unge med( særlige behov) udfordringer ud over ledighed. Jobcentret skal som udgangspunkt hjælpe unge ledige til at komme i selvforsørgelse via uddannelse. Dette gøres gennem
Læs mereSAMARBEJDSAFTALE. 1. Formål:
(NEP-Aalborg) Netværkssamarbejde erhvervsskoler produktionsskoler i Aalborg området 15.06.07 SAMARBEJDSAFTALE. 1. Formål: Formålet med samarbejdsaftalen er at arbejde frem mod at flest mulige af en ungdomsårgang
Læs mere