Indhold Fysiske rammer Skolens værksteder

Transkript

1

2 2015 s bestyrelse skal hvert år udarbejde en virksomhedsplan med angivelse af mål og målgruppe samt indholdet af undervisningen og produktionsvirksomheden. Beskrivelsen skal være så fyldig og præcis, at den kan danne grundlag for en vurdering af, om skolens virksomhed er i overensstemmelse med lovens 3 og 4, der omtaler mål, målgrupper og uddannelsesindhold. Virksomhedsplanen skal ikke godkendes af kommunalbestyrelsen, men skal på forlangende udleveres til Undervisningsministeriet. Virksomhedsplanen er skolens overordnede styreredskab. Heri fastsættes og beskrives produktionsskolens formål, målgrupper, undervisningsaktiviteter (både faglige, boglige og høj skoleaktiviteter), vejledningsindsats, fysiske rammer, organisation, samarbejds partnere og økonomi. Ud over at være et styreredskab kan virksomhedsplanens elementer og indholdsbeskrivelse også naturligt være udgangspunkt for en årlig kiggen tilbage/ evaluering af skolens virksomhed.

3 Indhold Formål 4 Værdigrundlag for 6 Indholdsbeskrivelse 8 Målgrupper 19 Central indskrivning 22 Supplerende vejledningsindsats 23 Organisering og organisationsplan 25 Fysiske rammer Fysiske rammer / tårnet 27 Fysiske rammer / kantineområde 28 Fysiske rammer / værksteder og administration 29 Fysiske rammer / kælder 30 Fysiske rammer / Hal 6 (Ejendomsservice) 31 Fysiske rammer / Hal 7 (Teater) 32 Lokal forankring/samarbejdspartnere 33 Målsætning Budget Skolens værksteder Idræt 40 Håndværk 41 Køkken og kantine 42 Kunsthåndværk 43 Grafisk & Foto 44 Sundhed og pædagogik 45 Musik 46 Teater Kamikaze 47 Video 48 Ejendomsservice 49 Almenundervisning 50

4 Formål tilbyder kombinerede undervisnings- og produktionsprogrammer, som skal styrke deltagernes personlige udvikling og forbedre deres muligheder i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Skolens formål er primært at øge elevernes mulighed for og tilskyndelse til at påbegynde en kompetencegivende erhvervsuddannelse eller en ungdomsuddannelse. Som alternativ hertil kan en ansættelse på arbejdsmarkedet, med det sigte, at der sker en forankring af den enkelte elevs tilknytning hertil, også være et mål. Dette skal ske ved en kombination af undervisning, produktion og personligheds-udviklende aktiviteter, der opleves positivt og sammenhængende for den enkelte elev. Undervisningen skal tilrettelægges på en sådan måde, at der tages hensyn til den enkelte elevs behov, interesser og evner. Undervisningens tilrettelæggelse skal i videst muligt omfang ske i et samarbejde mellem skole, elev og medarbejdere for derved at motivere eleverne til at tage et medansvar for deres dagligdag, udvikle evnen til planlægning og samarbejde samt via praktiske erfaringer at skabe forståelse for de demokratiske processer i samfundet. mål er endvidere at fremme den enkelte elevs mulighed for en positiv social udvikling, samt at øge elevernes internationale forståelse. Skolen skal, for at opfylde sit mål, samarbejde med andre skoleformer og uddannelsesinstitutioner i lokalområdet, samt relevante vejledningsinstitutioner. 4

5 Mission: - Mangfoldighed og udvikling - En verden af muligheder Vision: skal - Skabe læringsrum for både elever og medarbejdere i vedvarende ud vikling - Være en synlig og værdsat samarbejdspartner - Være en attraktiv arbejdsplads for ambitiøse og kompetente medarbejdere 5

6 Værdigrundlag for Arbejdet på bygger på følgende værdier: Vi er troværdige og ansvarlige; det betyder at vi - Opsøger elever, som ikke møder - Skaber rollemodeller - Producerer varer af høj kvalitet - Bruger hinanden på tværs f.eks. i kollegial sparring/fagligt supplement - Har en nærværende daglig ledelse og demokrati - Vedstår os, hvem vi er og hvad vi kan, men udfordrer og udvikler os gerne - Er ærlige og siger til og fra i forhold til hinanden Vi viser hinanden tillid; det betyder at vi - Tror som udgangspunkt på vores medmennesker - Opbygger respekt gennem tillid - Tager ansvar for at gøre opmærksom på det, når vores tillid bliver svig tet - Er åbne og lydhøre over for kritik - Praktiserer tilliden på det personlige plan ved at inddrage hinanden i planlægning og beslutninger 6

7 Vi udvikler og engagerer os i fællesskabet; det betyder at vi - Udvikler os ved at engagere os i fællesskabet ved at; søge hjælp hos hinanden f.eks. kollegial respons, evaluere, give kritik m.m. afholde fælles interne udviklingsdage f.eks. personaleeftermiddage, pædagogiske dage, afholde fælles arran gementer med andre skoler f.eks. kulturarrangementer, branchemøder m.m. Vi respekterer det enkelte individs ret til at være; det betyder at vi - Respekterer alle som mennesker uanset udseende, men forbeholder os retten til at sortere i målgruppen (f.eks. nazi/rocker/våben/osv.) - Giver mulighed for personlig udvikling for både elever og personale - Støtter eleven i personlig udvikling: Uddannelse, job, interesser, socialt, jeg et - Er opmærksomme på eleven: Snakker, lytter, finder ind til deres behov og forventninger - Åbent og ærligt giver respons under hensyntagen til den enkelte (modtageren) - Gør noget for at man som ny føler sig velkommen 7

8 Indholdsbeskrivelse Den vigtigste produktion, der foregår på, skal være den proces eleverne gennemgår under deres ophold på skolen. Derfor er eleverne de mest centrale personer i skolens hverdag - Som deltagere i produktionen på værkstederne - Som aktive i den teoretiske undervisning - Som part i den socialpædagogiske bistand med det sigte, at eleven gen nem personlig udvikling opnår større livskompetence s værkstedsprofil Det skal tilstræbes at opnå så stor bredde i det faglige spekter, at det appellerer til den bredest mulige målgruppe, således skolens værkstedsvifte gør det muligt at tilbyde eleverne et alsidigt og tværfagligt indhold. Alle værksteder skal være kendetegnet ved et højt professionelt niveau på indholds- og aktivitetsdelen, således eleverne sikres en egentlig professionel opkvalificering naturligvis med hensyntagen til, at eleven skal mødes der, hvor han/hun befinder sig udviklingsmæssigt. På skolens værksteder indgår eleverne i et forpligtende arbejdsfællesskab og lærer den stil, tone og tradition der kendetegner et bestemt fagområde. Alle aktiviteter tilrettelægges ud fra en miljømæssig afvejning med det sigte, at eleverne opnår indsigt, og udvikler holdninger inden for såvel arbejdsmiljø og de miljø mæssige konsekvenser af en given produktion/aktivitet. Arbejdet tilrettelægges, så der er arbejdsopgaver både af forskellig art og af stigende sværhedsgrad. Der tilstræbes et indhold, der henvender sig til elever af begge køn, og der tages hensyn til den enkelte elevs forudsætninger og udviklingsbehov. Eleverne lærer ansvarlighed og kvalitetskrav ved udførelsen af de konkrete arbejdsopgaver. Det er vigtigt, at eleverne efter valg af værksted opnår alsidighed gennem deltagelse i hele værkstedets produktionsindhold. 8

9 Der skal tilstræbes en naturlig sammenhæng mellem produktions-, praktikog uddannelsesaftaler, således skolen i et tæt samarbejde med det lokale uddannelses-/vejledningsmiljø og erhvervsliv sikrer eleverne det bedste udviklingsforløb. I form og indhold skal fagområderne matche både de uafklarede unge, som ønsker en afklaring af mulighederne inden for et bestemt værksted og de afklarede unge, som har behov for en faglig eller personlig opkvalificering, inden de kan starte på en uddannelse eller i et arbejdsforhold. For de enkelte værksteder udarbejdes der en indholds- og aktivitetsbeskrivelse. Disse beskrivelser indgår i virksomhedsplanen fra side 40 til 49. Medarbejderens rolle Som underviser/instruktør skal medarbejderen sikre, eleverne får et sam menhængende oplevelsesforløb, der giver dem optimalt udbytte af opholdet på skolen. Herudover skal eleverne, gennem teoretisk og praktisk undervisning, vejledning og personlig støtte opkvalificeres til en positiv udslusning i henhold til skolens formål. Elevernes situation Eleverne kan ved starten af opholdet være i en uafklaret situation vedr. deres fremtidige uddannelses- og erhvervsvalg. Derfor skal den oplevelse, de får gennem praktiske arbejdsopgaver tilknyttet teoretisk indlæring, sikre dem en større afklarethed omkring valg af uddannelse eller job. Det skal derfor tilstræbes, at den enkelte elev gennem optagelse på et værksted og ved muligheden for skift mellem forskellige værksteder, får afklaret egne interesser og evner i relation til valg af uddannelse eller job. Den teoretiske undervisning Den daglige teoretiske undervisning tilrettelægges som en integreret del i 9

10 det praktiske arbejde. De færdigheder, eleven opnår gennem det praktiske arbejde på værkstederne, vil blive underbygget af teoretiske øvelser, som danner grundlag for enhver produktion. Sikkerhed Sikkerhedsforhold og arbejdsmiljø indgår som et naturligt led i undervisningen og i alle praktiske processer. Skolen er underlagt alle gældende regler i forhold til sikkerhed, herunder også Arbejdspladsvurdering (APV), Undervisningsmiljø (UVM), Miljøtilsyn og Egenkontrol på levnedsmiddelområdet. Det er vores mål, at skolen til enhver tid befinder sig i den bedste opnåelige kategori inden for alle ovennævnte områder. Almen undervisning I samarbejde med værkstederne tilbydes elever med behov herfor, individuelt tilrettelagt almenundervisning. Tilbuddet tilrettelægges med henblik på, at eleverne i videst mulige omfang opnår kvalifikationer, der kan føre til gennemførelse af en erhvervskompetencegivende ungdomsuddannelse. Der tilbydes - Dansk, matematik og engelsk på relevante niveauer - IT er en naturlig del i undervisningen Skolen vil i den udstrækning det skønnes nødvendigt, benytte sig af mulighederne i lovgivningen, der åbner op for at en given elev, i indtil 1/3 af produktionsskoleforløbet, kan modtage undervisning i op til 10 timer ugentlig under anden lovgivning (VUC el. lign.). Som en naturlig del af den teoretiske undervisning, tilrettelægges der aktiviteter, hvor samfundsrelevante temaer og spørgsmål bearbejdes, sammen med eleverne. Aktiviteter, der relaterer til elevernes personlige og fritidsmæssige 10

11 interesser, vil ligeledes indgå i undervisningen. Erhvervs- og uddannelsesvejledning, i forhold til den enkelte elevs forløbsplan, tilrettelægges, som en løbende proces hvor der tages hensyn til elevens personlige udvikling og placering i forhold til uddannelsessystemet eller arbejdsmarkedet. Produktionen s struktur og valg af produktion og arbejdsopgaver skal være en sammenhængende og nyttig proces, der sikrer eleverne en helhedsopfattelse af en sammenhængende virksomhed. Gennem skolens tilrettelæggelse af produktionen, skal ligeledes sikres, at eleverne oplever den direkte nytte af egen indsats og en stærkere motivation til at dygtiggøre sig, såvel i det praktiske som i den teoretiske udvikling. Produktionen skal til enhver tid kunne tilpasses elevernes behov og skal indgå i samspillet med den teoretiske undervisning og personlige udvikling af eleven. Produktionen kan kun bestå af opgaver, hvor eleverne kan indpasses i de kvalitets- og tidsmæssige krav. I tilfælde, hvor produktionskravet går forud for eleverne, skal der ansættes fornødent personale til at forestå opgaven, og eleverne kan deltage i denne form for produktion med udgangspunkt i egne evner og behov. Praktikforløb I samarbejde med eleven, og ud fra lovens rammer, skal skolen tilbyde praktikophold i privat eller offentlig virksomhed, hvis praktikopholdet passer ind i 11

12 elevens udviklingsforløb. kan ligeledes modtage unge i praktikforløb fra andre skoler og vejledningsinstanser, f.eks. unge der er i gang med en erhvervsgrunduddannelse (EGU). Rejser og ekskursioner Som led i elevernes udvikling kan der indgå ekskursioner og rejser i skolens årsplanlægning. Rejserne m.v. arrangeres som indenlandsture. Forberedelse til rejser m.v. skal indgå som emne i undervisningen forud for aktiviteten eller være direkte afledt af den praktiske produktion. Vejledning og forløbsplaner Alle elever, der optages på, skal have udarbejdet en forløbsplan, der som minimum beskriver elevens formål med at starte på skolen. Forløbsplanen danner grundlag for elevens deltagelse i produktionen og den teoretiske undervisning. Der skal løbende afholdes vejledningssamtaler med eleven med henblik på justering af forløbsplanen og til sikring af, at eleven får optimalt udbytte af opholdet på skolen. Det pædagogiske værktøj De unge, som enten søger optagelse eller henvises til et produktionsskoleophold, er ofte unge med uheldige oplevelser og skoleforløb bag sig. Hvis de skal 12

13 sikres samme udviklingsmuligheder som andre unge, er det nødvendigt, at produk tionsskolepædagogikken er anderledes end den pædagogik, de mødte i deres hidtidige karriereforløb. Eleverne skal mødes med tillid og ligeværdighed, der kan give dem tro på sig selv samtidig med, at de også oplever konsekvens i hverdagen. Nøgleordene i s pædagogik skal derfor være - Indlæring gennem oplevelse - Der er brug for alle - Mesterlærepædagogikken som redskab i hverdagen - Konsekvenspædagogik, hvor nytten af egen indsats og konsekvensen af manglende indsats afspejles i elevens hverdag - Udvikling ved deltagelse i forpligtende arbejdsfællesskaber 13

14 - vejledningsflow Morgenmøder Ad hoc Sparring i team/leder Værkstedssamtaler Indikator: Ledersparring Værkstedssamtale 1. forløbsplanssamtale Uformelle besøg Daglig Uformel Vejledning AD hoc Arbejdsmiljø Deltagelses-feedback Ledersparring CI EGU Almenundervisning UU Målgruppevurdering Uddannelsesplan CI Praktisk arbejde og opgaveløsning/undervisning ADM. Dag 1 Forløbsplansamtale 1. del - 1. uge 2. del - 3. uge RKA Formål Roller Testgenerator Kontaktlærer-netværk Praktik max. 4 uger 2. forløbsplansamtale RKA Almen-undervisning 3. Forløbsplanssamtale RKA Gruppevejledning Arrangementer Ekskursioner m.v. Relationsetablering Forlængelse Trekantsamtaler Praktik 4 uger UU UU Leder Leder Elev Elev/underv. (Underv.) Sagsbeh. Afsluttende forløbsplansamtaler Kontakt til EUD Blå - Uformel Grøn - Formel Gul - Samarbejdspartnere Rød - Kerneydelse Stiblet - Aktuelt for nogle forløb Kombinationsforløb EUD = Handelsskole Teknisk skole Sosu Landbrugsskole Ungdomscenter UU EGU Eksterne Konsulenter Kontaktperson Taleinstitut Test m.m. Kommunal opfølgning EGU Uformel opfølgning Efterværn/besøg af tidligere elever, foregår på elevinitiativ Kompetencebevis Lærlinge 14

15 Elevdemokrati Eleverne er de centrale personer i produktionen, undervisningen og de aktiviteter, der tilrettelægges af skolen. Den enkelte elev skal i videst muligt omfang inddrages og ansvarliggøres i alle de forhold, som eleven deltager i under forløbet. Medarbejderudvikling Alle medarbejdere ansat på har ret og pligt til pædagogisk og faglig videreuddannelse. forpligter sig derfor til at sikre de ansatte en relevant og målrettet udvikling og uddannelse under hele ansættelsesforholdet. På baggrund af medarbejdersamtaler udarbejdes en årsplan for medarbejdernes behov for videreuddannelse. Kombinationsforløb med erhvervsskoler Siden august 2007 tilbyder kombi-forløb til alle elever. Skolens elever kan i nogle uger vælge at følge undervisningen på en teknisk skole, en handelsskole, landbrugsskole eller SOSU-skole. Herved får eleverne mulighed for at få kendskab til det at være elev på en erhvervsuddannelse inden endeligt uddannelsesvalg træffes. I følge gældende lov skal aftale om kombi-forløb ske senest tre måneder efter eleven er påbegyndt sit ophold på skolen og forløbet skal være meritgivende. Lærlinge på produktionsskoler tilbyder den produktionsskolebaserede lærlingeuddannelse. Uddannelsen er for unge som dokumenterbart ikke vil kunne gennemføre/ placeres i det konventionelle uddannelsessystem på grund af manglende personlige, sociale eller faglige forudsætninger. Indtil videre er vi godkendt til lærlinge i køkken, administration, håndværk og ejendomsservice. 15

16 Kompetenceudvikling ønsker at være en attraktiv arbejdsplads for nuværende og kommende medarbejdere, hvor den enkelte har mulighed for faglig, personlig og social udvikling. Kompetenceudvikling af skolens medarbejdere skal bidrage til skolens fortsatte udvikling således, at de matcher de stigende krav, der kommer fra skolens elever samt fra centrale myndigheder og samarbejdspartnere. Yderligere har kompetenceudviklingen som formål at bidrage til skolens integritet og medarbejdertrivsel Kompetenceudviklingen af skolens medarbejderstab sker: - For hele medarbejderstaben og bidrager herved til en fælles viden og fælles holdningsbasis. - Teamvis i relation til det enkelte teams behov. - Grupper af medarbejdere. - Individuelt når den enkelte medarbejder har behov for særskilt opkvalificering i forhold til egne opgaver eller udviklingsmål. - SISU vil for hvert år prioritere hvilke fælles kompetenceforløb, den samlede medarbejderstab skal deltage i. - I tråd med handlingsplanen vil der blive prioriteret, hvilken kompetenceudvikling der vil være for hvilke grupper af medarbejdere. - Der er løbende dialog mellem medarbejder og nærmeste leder om den enkeltes behov for kompetenceudvikling. Midler til individuel kompetenceudvikling bevilges af lederteamet efter ansøgning og tildeles efter virksomhedsplanens principper. - Udover løbende dialog afholdes der en årlig medarbejderudviklingssamtale, som kan udløse opfølgningsmøder, så medarbejderen trives ved at udføre et godt arbejde. Nærmeste leder har ansvar for en løbende dialog med medarbejderen, så opgaver og ressourcer harmonerer. 16

17 Strategi for fælles kompetenceudvikling Formålet med et mere stratetisk tilrettelagt forløb er, at den enkelte medarbejder oplever en større sammenhæng i sin deltagelse i opgaveløsningen og dermed også gerne en større anerkendelse af sit arbejde. Det er et mål, at der skabes og fastholdes såvel personlig som faglig udvikling for den enkelte, at trivslen øges både i samarbejdet med kolleger og ledelse og i det daglige pædagogiske arbejde med eleverne. Strategiplanens indhold: Planen består af 3 spor der i hovedindholdet vil bestå af følgende: - Arbejdsmiljø En pædagogisk dag vil hvert år blive tilegnet vores udfordringer i at fastholde et godt arbejdsmiljø. Vi vil bl.a. komme til at forholde os til temaer som arbejdsglæde og det psykiske arbejdsmiljø, herunder også af hvem og hvordan det sikres, at vi fælles kan opleve nogle gode og tilfredsstillende rammer. Målet er at den enkelte enten befinder sig godt i de udstukne rammer, eller at man kan understøttes i at komme videre til noget andet, hvis der opstår behov herfor. Tanken er, at der følges tæt op på de eventuelle tiltag der igangsættes efter hver pædagogisk dag, samt at der det efterfølgende år gøres status. 17

18 - Pædagogisk og psykologisk fælles faglig udvikling Med udgangspunkt i skolens målgruppe tilrettelægges et sammenhængende forløb, hvor den enkelte medarbejde sikres et faglig fundament, der pædagogisk og psykologisk understøtter det daglige arbejde med eleverne. Selv om mange ansatte tidligere har gennemført et efteruddannelsesprogram med bl.a. disse to fagområder, er det helt sikkert givende at få indsigt i den viden og den erfaring der de senere år er gjort. Det er tanken at vi gennem forløbet får tilført konkret viden, der kan give faglig tryghed og sikkerhed i dagligdagen med eleverne og hinanden, herunder også at man kan rumme arbejdssituationen, uden at denne får indvirkning på den enkeltes fritid. - Supervision Der tilrettelægges et fortløbende supervisionsprogram, hvor der i hvert pædagogisk team, 4-6 gange årligt, gennemføres supervision af en ekstern supervisor. Supervisionen skal være med til at sikre en ensartet faglig tilgang til vores kerneopgaver, samtidig med at den enkeltes kompetencer bedst muligt kan komme til udtryk, både i forhold til arbejdet med eleverne og i forhold til det kollegiale samarbejde. 18

19 Målgrupper s målgruppe er ifølge lovgivningen unge under 25 år, som ikke har gennemført en ungdomsuddannelse og som ikke umiddelbart har forudsætninger for at påbegynde en sådan uddannelse, eller har afbrudt en ungdomsuddannelse. defineres herved som et tilbud til unge, og hensigten er at fremme uddannelse til alle, mens de er unge. Det er således ikke en forudsætning for optagelse, at den unge er arbejdsløs. Hermed bliver et uddannelsestilbud i tilknytning til ungdomsuddannelserne, som dog fortsat kan benyttes til aktivering af ledige. Skolen kan ligeledes anvendes til elever fra Folkeskolens klasse, hvor der etableres undervisningsforløb i henhold til folkeskolens 33, stk Både landspolitisk og kommunalt er der enighed om, at uddannelse er vejen frem til en plads på fremtidens arbejdsmarked. Indsatsen for at flere unge vælger, og fastholder, uddannelse må derfor styrkes, bl.a. gennem øget vejledning. skal ved valg af fremtidige målgrupper og arbejde være med til at styrke denne indsats. Af potentielle målgrupper i henhold til ovennævnte kan opstilles A Den primære målgruppe er unge under 25 år, som ikke har gennemført en ungdomsuddannelse - Unge under 18 år, der har afsluttet undervisningspligten optages efter aftale med den unge og dennes forældre/værge D Undervisningsforløb for elever 19

20 - Unge i alderen år optages efter aftale med den unge, eller som led i kommunal aktivering B Personer på 25 år og derover - Optages i sjældne tilfælde som led i aktivering, hvor det skønnes, at personen måtte have behov for et produktionsskoleophold. Der optages ikke personer over 35 år - At det kun er sjældent og ikke personer over 35 år skyldes ønsket om at bevare produktionsskolen, som en skole for unge C Deltagere, der optages som led i de særlige uddannelsesforløb - Erhvervsgrunduddannelsen (EGU) Der kan fremover tilrettelægges erhvervsgrunduddannelse (EGU) for unge, som har brug for et mere individuelt, fleksibelt og målrettet uddannelses forløb, især for den gruppe af elever, der efter et almindeligt produktionsskoleforløb ikke vurderes at have forudsætninger for at gennemføre en kompetencegivende ungdomsuddannelse eller at opnå varig beskæftigelse. Forløbet kan bestå af relevante elementer fra en række uddannelser i kombination med praktik i offentlige eller uddannelsansvarlige virksomheder EGU-forløb etableres i samarbejde med den unges hjemkommune. 20

21 fra folkeskolens klasse. - Undervisningsforløb for elever fra folkeskolens klasse - som korterevarende forløb etableret i henhold til folkeskolens 33, stk. 4-7 E Produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse - Formålet med uddannelsen er, at øge fastholdelsen for unge, der bedre vurderes at kunne gennemføre en erhvervsuddannelse på en produktionsskole. - Adgang til produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse er betinget af, at en produktionsskole i forbindelse med gennemførelse af et produktionsskoleforløb har vurderet, at eleven ikke har de faglige, personlige eller sociale forudsætninger, der er nødvendige for at gennemføre en erhvervsuddannelse med uddannelsesaftale. Fælles for alle målgrupperne skal gælde, at de unge er på skolen, fordi de i forhold til deres individuelle forløbsplaner, kan profitere af et ophold på Aalborg Produktionsskole. Visitationen tager sit udgangspunkt i de unges faglige ønsker eller ønske om afklaring af samme. Selve opholdet på skolen skal indeholde træning af såvel faglige som personlige og sociale kvalifikationer. Dagligdagen tilrettelægges med udgangspunkt i den enkelte unge, og de områder, der skal arbejdes med i forhold til den enkelte. 21

22 Central indskrivning Vejleder: Lene Krogh Jensen I henhold til lov om produktionsskoler skal unge, der ønsker optag på en produk tions skole, målgruppevurderes. Det betyder, at en produktionsskole kun kan optage deltagere med tilskud efter lovens kapitel 3, når kommunalbestyrelsen i den ugens bopælskommune gennem Ungdommens Uddannelsesvejledning vur derer, at den unge er omfattet af produktionsskolernes målgruppe. En anden mulighed er, at hjemkommunen bevilliger et skoleforløb for den unge. I forbindelse med ændret lovgivning for unge under 18 år, er der med virkning fra 1. august 2011 indgået en ny samarbejdsaftale mellem UU- Aalborg og. Skolens interne optagelsesprocedurer er uændrede og varetages fortsat af den Centrale Indskrivning. Målet er bl.a. at sikre - At der ved indskrivningen sker en målbevidst introduktion til hele skolens tilbud - At de unge der henvender sig også er motiveret og parate til at starte. Er der tvivl herom, tages der kontakt til relevante samarbejds part nere - At der er tæt dialog mellem indskrivningen og værkstederne - At eventuelle ventelister styres så optimalt som muligt I det overordnede administreres ventelisten af viceforstanderen. Afklaring af hvorvidt der er plads på værkstederne, sker i dialog mellem værksted, central indskrivning og viceforstander. Den centrale indskrivning skal være samlingssted for relevant vejledningsmateriale, samt forestå registrering af eksterne samarbejdspartnere. 22

23 Supplerende vejledningsindsats Vejledere: Inge Lund - vakant stilling Ud over den daglige vejledning der formelt og uformelt sker på værkstederne, er der mulighed for at supplere med en særlig vejledningsindsats, til de elever der har behov herfor, eller hvis kompleksiteten i elevens baggrund indikerer et kommende frafald. Vejledningsindsatsen kan også benyttes ved indkaldelse til og afholdelse af netværksmøder, hvor elevens forældre, UU vejleder, eventuelle kontaktperson, socialforvaltningen m.fl., kan være deltagende. Den supplerende vejledningsindsats er netop supplerende til den vejledning og det vejlednings flow, hver enkelt elev bliver involveret i på det værksted, hvor de har deres daglige forløb. En vigtig del af den supplerende vejledningsindsats er også at udfærdige et kompetencebevis til hver enkelt elev, når de forlader skolen. kompetencebeviset bliver skrevet ud fra den forløbsplan, der har fulgt eleven gennem hele forløbet, og der benyttes en fast skabelon for indholdet i beviset, hvoraf det fremgår hvilke kompetencer eleven har arbejdet med og hvilken udvikling der er sket. For alle elever gælder det, at der arbejdes med tre grundlæggende kompetenceområder, faglige, sociale og personlige kompetencer. I kompetencebeviset ajourføres de specifikt opnåede faglige kompetencer. Den supplerende vejledningsindsats har også til opgave at sikre, at elever der stopper inde de er klar hertil, ikke blot udskrives til ledighed, men at der via indsatsen sikres en udskrivning til anden foranstaltning, hvis der er behov herfor. Denne vejledning sker oftest i samarbejde med andre instanser, som indgår i den samarbejdsflade skolen har opbygget. 23

24 Nærmere beskrivelse af mulighederne med de særlige uddannelsesforløb Erhvervsgrunduddannelsen (EGU) EGU-uddannelsen er en ungdomsuddannelse, hvis primære målgruppe er den svage unge, som ikke umiddelbart kan profitere af det etablerede uddannelsessystem. Uddannelsen kan for disse unge ud over at være forberedende for videre uddannelse etableres som en selvstændig og afsluttet uddannelse med et indhold, som ikke udbydes andre steder. Har den unge gennemført en afsluttet uddannelse er vedkommende understøttelsesberettiget på laveste sats. EGU-elever udløser statstilskud på lige fod med ordinære produktions skoleelever. har indgået en samarbejdsaftale med Aalborg Kommune om opstart af EGU-elever. Folkeskolens 33, stk. 4-7-forløb I bemærkningerne til den ny produktionsskolelov er anført, at produktionsskolen vil kunne anvendes til elever fra folkeskolens klasse. Dette under henvisning til folkeskolens 33, stk. 4-7, hvorefter eleverne fra klasse kan tilbydes forløb, hvor praktisk og teoretisk indhold kombineres i en undervisning, der kan finde sted udenfor folkeskolen. En forudsætning for optagelse er, at en skoles leder efter anmodning fra forældrene tillader, at en elev opfylder undervisningspligten ved at deltage i erhvervsmæssig uddannelse eller beskæftigelse, når særlige grunde taler for, at det er til elevens bedste. 33, stk. 4-7 elever udløser ikke statstilskud til driften. Produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse Adgang til denne uddannelse er betinget af, at en produktionsskole i forbindelse med gennemførelse af et produktionsskoleforløb har vurderet, at eleven ikke har de faglige, personlige eller sociale forudsætninger, der er nødvendige for at gennemføre en erhvervsuddannelse med uddannelsesaftale. 24

25 Organisering og organisationsplan Det forudsættes, at vejledning, højskoleaktiviteter, almen undervisning, samfunds relateret/international undervisning samt teoretisk undervisning i relation til det faglige indhold på værkstederne forestås af den enkelte afdelings undervisere. Der er pr indgået overenskomst mellem Finansministeriet og Danske Produktionsskolers Lærerforening (DPL - nu Uddannelsesforbundet) gældende for undervisere og ledere. Administrativt personale er ansat på HK-overenskomstlignende vilkår. Bestyrelse Forstander Viceforstander Almenundervisning Central indskrivning/ Vejledning Administration Team 1 Team 2 Team 3 Lærlingeteam 25

26 Fysiske rammer Skolen er placeret på Sohngårdsholmsvej 51 B i Aalborg i lejede lokaler. Lejemålet udgør ialt ca m 2 værksteder, kontorer, undervisningslokaler og kælder. 26

27 Fysiske rammer / tårnet 1. sal 2. sal Almenundervisning Tv & Video Almenundervisning Almenundervisning Mødelokale Teamlokale 27

28 Fysiske rammer / kantineområde 28

29 Fysiske rammer / værksteder og administration 29

30 Fysiske rammer / kælder 30

31 Fysiske rammer / Hal 6 (Ejendomsservice) Værksted/undervisning Kontor Mell. bygning 31

32 Fysiske rammer / Hal 7 (Teater) Undervisning Kontor Lager Lager Teatersal Lager 32

33 Lokal forankring/samarbejdspartnere Et af særkenderne ved produktionsskolerne er den lokale forankring. Skoleformen er opstået på baggrund af lokale behov og skal fremover udvikle sig i samarbejde med andre uddannelsesinstitutioner i et lokalt fællesskab. Samarbejdet kan angå udbuddet af uddannelser, kurser og vejledningsaktiviteter m.v. og gensidige meddelelser om opbygningen af planlagte og forventede initiativer. har et tæt samarbejde med: Ungdommens Uddannelsesvejledning, kommunale forvaltninger, Ungerådgivningen. Center for tværfaglig forebyggelse, Rusmiddelteamet for unge under 18 år, Træningshøjskolen, CMU - rusmiddelbehandling for voksne samt andre myndigheder og personer, der beskæftiger sig med målgruppen. er repræsenteret i UU-Aalborgs Centerråd og Unge-strategiens ledergruppe. er repræsenteret i NEP-Aalborgs styregruppe. NEP-Aalborg er Netværkssamarbejde erhvervsskoler - produktionsskoler i Aalborg-området. I 2014 er der indgået samarbejdsaftale med 18 uddannelsesinstitutioner om etablering af Kombineret Ungdomsuddannelse i Aalborg og Himmerland. AMU Nordjylland er tovholder-institution i samarbejdet. 33

34 Målsætning 2015 s målsætning for 2015 er, at vi fortsat vil målrette vores indsats for at give skolens elever et udfordrende og dokumenteret forløb, der via afklaring og vejledning kvalificerer den enkelte elevs valg i forhold til tiden efter produktionsskoleforløbet. Dette vil bl.a. ske ved at: De seneste års kompetenceudvikling af personale, ledelse og administration, med henblik på implementering og fastholdelse af dokumentation af elevforløbene, herunder også brugen af vejlednings flow, forløbs- og uddannelsesplaner, realkompetenceværktøjer, vil fortsat og til stadighed være en del af vores målsætning. I 2015 vil vi fortsætte den proces, der blev sat i gang i andet halvår af 2012, omkring at kunne tage fælles ejerskab på vore kerneopgaver, uanset om man har været ansat i mange år, eller er kommet til inden for det seneste år. Vi har ved indgangen til 2015 fået gennemgået, bearbejdet, nedfældet og dokumenteret vores fælles fundament, der indeholder elementerne, praktisk produktion og opgaveløsning, undervisning, vejledning og dokumentation. Hertil er vores organisationsopbygning og kommunikations- og beslutningsveje blevet tydeliggjort, og vores værdigrundlag er blevet finpudset. Vi kan på denne baggrund gå ind til opgaverne med fornyet indsigt og en ensartet opfattelse af hvad kerneopgaverne er. Dette suppleres med de erfaringer vi har med fra sidste års samarbejde med Fastholdelseskaravanen omkring brug af kognitive vejledningsmetoder og et øget fokus på forældresamarbejde. Vores erklærede målsætning for 2015 skal derfor være, at opnå et mindre frafald og som et resultat heraf et mere positivt udskrivningsresultat. Vi vil gennem øget opmærksomhed være mere fokuserende og tage handling på de unge, der ikke hurtigt kommer i et stabilt og udviklende forløb. Dette vil bl.a. ske gennem et udvidet samarbejde med Uddannelseshuset Aalborg, der indebærer en tættere opfølgning og en mere håndholdt vejledning, både i indslusningsfasen, under forløbet og i udskrivningsfasen. Vi vil ligeledes have 34

35 mere fokus på forældresamarbejdet og sikre hurtig inddragelse af forældre og myndighedsindehavere, hvis et elevforløb udvikler sig i negativ retning. Målsætningen for 2015 har i høj grad også fortsat et udadrettet sigte ved at: Vi til stadighed kan være en valid og faglig kompetent samarbejdspartner i forhold til Ungdommens Uddannelsesvejledning, kommunale forvaltninger, Ungerådgivningen, Center for Tværfaglig Forebyggelse, Rusmiddelteamet for unge under 18 år, Træningshøjskolen, CMU Rusmiddelbehandling for voksne, samt andre myndigheder og personer, der beskæftiger sig med målgruppen. Vi opfylder Produktionsskoleforeningens erklærede politik for produktionsskolernes udvikling og virke, som skal ske i et samspil med de øvrige uddannelsestilbud inden for ungdomsuddannelserne. Sammen med vores nærmeste samarbejdspartnere, vil vi sikre at vi fælles har de fornødne kompetencer, til at vurdere de unges grad af uddannelsesparathed med det sigte, at den unge får det rigtige tilbud på det rigtige tidspunkt. Vi opfylder det i vores lovgrundlag udmeldte krav om dokumentation og målrettede forløb, der skal være med til at sikre, at flest mulige unge får en ungdomsuddannelse. 35

36 BUDGET 2015 Realiseret Budget Budget (hele tkr.) Indtægter Kommunale tilskud Statstilskud Varesalg Andre indtægter Indtægter i alt Omkostninger Undervisning Lærer/lederløn Andre undervisningsomkostninger Undervisning i alt Skoleydelse Bygninger Leje af lokaler Skat, forsikring ejendom Vedligeholdelse ejendom Varme, el, vand, rengøring Bygninger i alt Varekøb Administration Løn Andre administrationsomkostninger Administration i alt Andre omkostninger Omkostninger i alt Resultat før afskr./renter Afskrivninger Resultat før renter 321 (20) 304 Renter udg./indt. (netto) (75) Ekstraordinære poster (netto) Regnskabsmæssigt resultat Budgettet er baseret på 200 produktionsskoleelever (årselever) og 10 produktionsskolebaserede lærlinge samt aktiverede. 36

37 37

38 38

39 Skolens værksteder 39

40 Idræt Undervisere: Tine Mortensen og Gorm Thorhauge På Idrætsværkstedet arbejder vi med idræt i bred forstand. Vi har et teorilokale og vores egen gymnastiksal, og vi har mountainbikes, rulleskøjter og kajakker. Aktiviteter foregår både ude og inde, og vi benytter offentlige anlæg som fodboldbaner og friluftsbad, og vi er desuden i Gigantium flere gange om ugen. Det er eleverne på værkstedet der sammensætter dele af undervisningen. De sammensætter programmet to og to, og fungerer som instruktører for resten af holdet når programmet skal gennemføres. Programmerne er som regel sat sammen omkring forskellige former for boldspil, eller koncentreret om styrkeog balanceøvelser med brug af forskellige hjælpemidler. Værkstedet arrangerer også aktiviteter for andre skoler. 40

41 Håndværk Undervisere: Torkild Frandsen og Djon Sørensen Håndværk er et værksted, hvor den unge kan arbejde med træ og metal. På værkstedet findes en masse maskiner, som vi bruger for at løse de opgaver vi påtager os. Man vil blive oplært i at bruge maskinerne sikkert og forsvarligt. Vi udfører opgaver både for skolens øvrige værksteder og for kunder ude i byen. Undervisningen tager udgangspunkt i det praktiske arbejde, og understøttes af teori hvor det er nødvendigt. De daglige arbejdsopgaver omfatter ordreproduktion af træ- og stålvarer, enten som enkeltproduktioner eller som større underleverandøropgaver. Eleverne deltager i mindre reparationer og vedligeholdelsesopgaver, er med til at udarbejde tilbudsmateriale, samt deltage i fremstilling af en række fagrelaterede delproduktioner, i samarbejde med skolens øvrige værksteder. 41

42 Køkken og kantine Undervisere: Svend Erik Tranum og Jannie Rosenkrans Vad Værkstedet beskæftiger sig med madlavning og kantinedrift. Køkken og Kantine sørger for, at alle skolens elever og ansatte får noget at spise hver dag, og der er en daglig produktion af to måltider til mere end 200 personer. Værkstedet har moderne faciliteter, både hvad angår udstyr til produktion af kolde og varme retter, storkøkken, opvask og rengøring. Værkstedet kan have en travl hverdag, og er afhængig af at hver enkelt tager ansvar for de mange opgaver der skal løses. På værkstedet deltager den unge i storkøkkendrift i både varmt og koldt køkken. Man lærer om råvarebehandling, servering og præsentation af den færdige ret og vil også lære om ernæring, indkøb af råvarer og storkantinedrift. Den unge deltager i selve fremstillingen af menuerne og vil være med når brugt service skal vaskes op, og kantinen skal rengøres. 42

43 Kunsthåndværk Underviser: Nanna Thune Andersen og Annie Friis Værkstedet arbejder med tekstilproduktion, form- & idéudvikling, tegning og farvelære. Undervisningen på værkstedet foregår både praktisk og teoretisk, og er tilpasset hver enkelt elev. Indholdet afhænger af, hvilke aktuelle produktioner værkstedet har. Vi hjælper den unge med at finde ud af, om evnerne kan føre til uddannelse eller arbejde inden for kunsthåndværk. Vi er et eksperimenterende værksted, der arbejder inden for produktudvikling og formidling. Værkstedet er et kreativt værksted, hvor man får styr på grundlæggende syteknikker, mønstertegning, tilretning og måltagning. Vi arbejder også med grundlæggende frihåndstegning og teknikker inden for kunstfaget, som akrylfarver, akvarel og grafisk tryk. Man får mulighed for at udfolde sig kreativt på mange områder, som smykker, tekstiltryk, broderi, blandformer og personlige udtryk. Blandt de opgaver vi løser er udsmykningsopgaver, designoplæg og designopgaver. 43

44 Grafisk & Foto Undervisere: Gitte Haggren Jensen og Jan Jørgensen Værkstedet arbejder inden for to hovedområder, grafisk design og foto, som i mange sammenhænge kan kombineres. Vi arbejder med at designe og layoute brochurer, foldere, plakater og foreningsblade, og vi laver enkle logos og illustrationer. Udover fotografiske opgaver der knytter sig til den grafiske produktion, løser vi også fotografiske enkeltopgaver. Værkstedet råder over digitale spejlreflekskameraer, fotostudie med lys, et computerværksted med moderne udstyr og software. Derudover har vi professionelle print-faciliteter, også til storformat. Eleverne lærer grundlæggende principper inden for design og layout, både praktisk og teoretisk. Vi anvender Adobes grafiske programmer, og den unge bliver oplært i brugen af dem, så man kan deltage i vores produktioner. Omkring foto lærer man, gennem en kombination af praktiske fotoopgaver og teori, om billedkomposition, lyssætning og kamerateknik. Man lærer også at efterbehandle fotos til brug for den grafisk produktion. Værkstedet vedligeholder og opdaterer skolens hjemmeside, og forestår også fotografering af alle skolens elever. 44

45 Sundhed og pædagogik Underviser: Lene Viborg Hedver & vakant stilling Værkstedet arbejder med opgaver inden for det pædagogiske felt, og inden for social- og sundhedsområdet. Undervisningen vil give grundlæggende færdigheder i, hvordan den unge omgås andre mennesker, og de serviceopgaver der ligger i fagområderne. Omgang med andre mennesker kræver også at man arbejder med sig selv, sine holdninger og fordomme, og det gør vi meget ud af på værkstedet. Undervisningen på værkstedet er både teoretisk og praktisk, og kommer rundt om sundhedslære, kost og motion, kommunikation, personlig udvikling og pædagogik. Bl.a. træner vi et par gange om ugen og er i køkkenet en gang om måneden. Den primære produktion på værkstedet består af aktiviteter for børn, unge og ældre, oplysningskampagner, sundhedsevents og kreative produktioner i børnehøjde. Vi læser om og debatterer fagrelevante emner og arbejder i grupper om forskellige projekter, derfor er samarbejde og ansvarlighed fokuspunkter. 45

46 Musik Undervisere: Peter Søgaard og Rune Thorhauge På Musikværkstedet kan den unge arbejde med musik, både praktisk og teoretisk. Vi har et veludstyret sammenspilslokale, computere med forskellige musikprogrammer og et digitalt indspilningsstudie, hvor man kan indspille sin egen musik, eller fungere som tekniker for andres indspilninger. Derudover bliver værkstedet bestilt til at spille i forskellige sammenhænge, som koncerter, ferniseringer eller som opvarmning. Som elev er det obligatorisk at spille med i nogle af de forskellige bands på værkstedet. Repertoiret kan være bredt, fra børnesange over ungdomsmusik til musik for pensionister. Man deltager også i diverse former for sammenspil, og har mulighed for at deltage i teoriundervisning og musikhistorie. Der udover er der grundkurser i trommer, bas, guitar og klaver. 46

47 Teater Kamikaze Underviser: Lars Svendsen og Henriette Rise Nielsen Teater Kamikaze er et producerende teaterværksted. Som deltager er den unge med i hele processen, fra ide og oplæg, til det der foregår på scenen og bag scenen. Man kommer til at arbejde i store og små hold, og bliver del af en helhed, hvor alle er afhængige af hinanden, og hvor alle er vigtige for det færdige produkt. Som deltager er man selv med til at bestemme indholdet, hvilke emner der er værd at tage op, og man er også selv med til at føre ideen ud i livet. Man kan ikke gemme sig, for alle på værkstedet er afhængige af hinanden, hvorfor mottoet også: én for alle, alle for én. Kroppen er skuespillerens instrument, derfor er der obligatorisk fysisk træning hver dag, tilrettelagt så alle kan være med. Der udover arbejder vi også med skuespiltræning, kropssprog, karaktertræning og stemmetræning. Vi er kreative på tid og er derfor afhængige af et godt samarbejde og et stærkt fællesskab som alle bidrager til. 47

48 Tv & Video Undervisere: Mikkel Werenberg Larsen Video er et værksted hvor den unge kan udtrykke sig i levende billeder, så andre kan forstå det. Værkstedet råder over semi-professionelle kameraer, avanceret redigeringsudstyr og alle muligheder for at udnytte dette kreativt. Hvis man tænker i billeder, er der her mulighed for at være kreativ og lave egene film. Vi rykker ud og optager begivenheder og arrangementer overalt i Aalborg Kommune, og vi laver en del udsendelser om sport, natur, havnen og spændende mennesker og steder. Samtidig er det vores faste opgave at dokumenter livet her på skolen. Mange af værkstedets produktioner vises også dagligt på skolens info-skærme. Man lærer at lave optagelser, at klippe og redigere og kan arbejde alene med eget projekt, eller man kan arbejde i en gruppe om nogle fælles projekter. Man vil kunne arbejde i dybden med hele processen fra ide til færdig film. Forskellige kamerahold kan tage ud og filme hvor der sker noget, hvorefter materialet klippes til og redigeres hjemme på værkstedet. Selve processen med at skabe en lille film, er ofte lige så vigtig som den film der kommer ud af det. 48

49 Ejendomsservice Underviser: Kim Nielsen og Tina Jul Hollen Ejendomsservice er et værksted med mange forskellige praktiske opgaver på skolen. Værkstedet spiller en vigtig i rolle i driften af en stor skole som Aalborg Produktionsskole. Nogle opgaver skal udføres, andre kan udføres, så der er mulighed for variation og nye udfordringer hver dag. Værkstedet holder til i en hal med alle nødvendige faciliteter, bl.a. en skinnekran, og råder over en masse håndværktøj, parkmaskiner og en lille lastbil. Værkstedet hjælper med ejendomsvedligeholdelse og forskellige pedelfunktioner. Den unge vil indgå i teamet som blandt andet sørger for de grønne områder og udearealerne og lidt gartneri, om vinteren hjælper man også med at rydde sne. Elever på vores værksted sørger for, at vores gæster kan få frisk kaffe og te, at fællesarealer er pæne og rene, og at toiletterne er i orden. De kan også hjælpe til med at skolens biler er køreklare, og løse mindre håndværksopgaver på skolen, maler og vedligeholder. Fordi der er mange opgaver der skal løses, arbejder vi i flere grupper, hvor det er nødvendigt at alle tager ansvar. 49

50 Almenundervisning Undervisere: Susanne Pendlmayr, Mie Kjær Lauritsen og Lone Kjellberg Sørensen I samarbejde med værkstederne tilbydes eleverne individuelt tilrettelagt almenundervisning i fagene dansk, matematik og engelsk. Formålet med undervisningen er at forberede eleverne til en ungdomsuddannelse. Hvis eleven er interesseret i undervisning eller er i tvivl om sit faglige niveau, så starter eleven med at komme til en afklaring, hvor der løses nogle opgaver. Herefter får eleven en individuel tilbagemelding om sit niveau, og hvilke tilbud vi vil anbefale. Ønsker eleven undervisning, så sættes eleven på hold med andre på samme niveau. Undervisningen foregår på små hold, så der er god tid og plads til den enkelte elev. Undervisningsmodulerne varer 1 time og 15 min, og man kan komme til undervisning 1 gang om ugen i hvert fag, dog tilbydes der matematikundervisning 2 gange om ugen. 50

51 51

52 Grafisk design, foto og tryk: Grafisk & Foto Sohngårdsholmsvej 51 b 9000 Aalborg