EVALUERING I JOB MED ADHD. Side 2

Transkript

1

2 Side 2

3 I JOB MED ADHD EVALUERINGSRAPPORT Side 3

4 Projektet er gennemført med støtte fra LBR (Det Lokale Beskæftigelsesråd for Aarhus og Samsø). Samarbejdspartnere har været Ungecentret, Jobcenter Aarhus Syd og Jobcenter Aarhus Centrum. Gennemgående projektledere på projektet har været Lisa Andersen og Jens Torup Hansen. Endvidere har psykiater Henning Laugesen, psykolog Lars Clausen, konsulent Erno Larsen, jobkonsulent Lene Rosborg og revalideringschef Lene Vendelbo været tilknyttet projektet. Arbejdsmarkedscenter Syd, januar 2012 Side 4

5 INDLEDNING... 6 Justeringer i projektet... 8 RESULTATER KONKLUSION ANBEFALINGER MÅLGRUPPEN AFPRØVNING AF ARBEJDSEVNEN PARALLELLE INDSATSER Screeningsværktøjet...23 Psykiatrisk udredning og medicinsk behandling...24 Socialtræning...27 Mentorordningen...34 Hjælpemidler: Kugledyner...36 METODEBESKRIVELSE Erfaringer med målgruppen...40 Det professionelle møde...42 Kommunikative redskaber...46 BILAG BILAG BILAG BILAG Side 5

6 INDLEDNING I maj 2010 blev projektet I job med ADHD igangsat på Arbejdsmarkedscenter Syd (herefter AMC Syd). Forløbet varede indtil december 2011 og indeholdt et arbejdsmarkedsrettet tilbud til unge med ADHD. ADHD viser sig bl.a. ved opmærksomhedsforstyrrelser, hyperaktivitet eller passivitet, samt impulsivitet. Symptomerne medfører at unge der har ADHD ofte har vanskeligt ved at planlægge, overholde aftaler samt overskue konsekvenserne af deres handlinger. Dette medfører igen problemer socialt, uddannelsesmæssigt og i privatlivet. Det er betydelige problemer borgere med ADHD kan kæmpe med, og det understreges af undersøgelser, som har vist, at der findes overrepræsentation af personer med ADHD i forhold til: Ledighed Psykiske sygdomme Misbrug Fængsling Selvmord Fængselsuheld Mennesker, der har ADHD, er dermed i stor risiko for at være udenfor arbejdsmarkedet i hele eller store dele af deres liv, og i Jobcenter Aarhus anslog man i 2010, at borgere mellem 18 og 25 år havde ADHD i mere eller mindre invaliderende grad. Erfaringer fra arbejdet med enkelte unge med ADHD på AMC Syd har vist, at disse unge er svære at rumme og fastholde i de eksisterende tilbud, som ikke adresserer de udfordringer og behov, som netop denne målgruppe har. Der er en tendens til at de unge zapper imellem de beskæftigelsesrettede tilbud uden at kunne fastholdes og lykkes med uddannelse og/eller arbejde. Der er med andre ord tydeligt behov for tilbud, der kan rumme og imødekomme de unges behov, og samtidig give dem redskaber til at leve et liv, hvor de er mindre udsatte. Det såkaldte MTA-studie i , som undersøgte effekten af behandling af børn med ADHD, har påvist, at de bedste behandlingsresultater blev opnået via en kombination af medicinsk behandling og træning i sociale færdigheder. I følge undersøgelsen opnåede 68 % effekt via en kombination af social træning og medicin, 56 % opnåede bedring ved medicin alene og 34 % ved socialtræning alene. På den baggrund beskrev AMC Syd et projekt, som dels kunne rumme de unge og dels kunne tilbyde kombinationen af socialtræning og medicinsk behandling parallelt med en arbejdsmarkedsrettet indsats. Derudover var der gode erfaringer med brug af mentorer og hjælpemidler. Som noget specielt kunne AMC Syd stille både interne værkstedspladser og eksterne praktikpladser til rådighed, og på den måde kunne de unge side- 1 Multimodal treatment of attention deficit hyperactivity disorder MTA-study. Side 6

7 løbende med socialtræning og medicinering træne de redskaber, de fik, i en række forskellige arbejdssituationer. Da projektet blev beskrevet, var der 8 måneders ventetid på en tid hos psykiater, og efterfølgende typisk lang ventetid mellem konsultationerne i forbindelse med justering af medicin. Derfor har det været væsentligt for projektets gennemførelse at tilkøbe psykiatrisk afklaring, så de unge kunne få stillet diagnosen hurtigt, blive medicineret og umiddelbart herefter deltage i det arbejdsmarkedsrettede tilbud. Forudsætningen for at deltage i projektet var, at den unge havde diagnosen ADHD. Derfor blev der introduceret et screeningsværktøj i Ungecentret og senere i Jobcentret, for at identificere unge borgere, som tilhørte målgruppen for projektet. PROJEKTETS INDHOLD Projektets indhold blev beskrevet således: Implementering af effektiv screening på Ungecentret og Jobcentret, og derefter henvisning til projektet Psykiatrisk udredning/diagnosticering og medicinering og tæt opfølgning i forbindelse med justering af medicin Indskrivning på et ordinært afklaringsforløb på Arbejdsmarkedscenter Syd med både intern værkstedsafprøvning og virksomhedspraktik med jobkonsulenten som gennemgående kontaktperson Undervisning i socialtræning og psykoedukation Tilbud om mentorstøtte både arbejdsmæssigt og i form af personlige mentorer Muligheder for at afprøve diverse hjælpemidler Projektet var normeret til, at i alt 25 unge skulle gennemføre tilbuddet i projektperioden, og den forventede gennemsnitlige opholdstid var sat til 6 måneder. TIDSPLAN Maj - august 2010 udgjorde en forberedelsesperiode, hvor der bl.a. blev undervist i brugen af screeningsværktøjet på Ungecentret (jf. afsnittet screeningsværktøjet). Desuden blev de vejledere, mentorer og jobkonsulenter, som senere har arbejdet med de unge, undervist i målgruppens særlige behov og i det sociale træningsprogram Refleks XL. Fra august 2010 og et år frem var der åbnet for henvisninger til projektet. I september 2011 begyndte udfasningen af projektet samt forberedelser til evalueringen. Projektets skitserede tidsplan er overholdt. Side 7

8 JUSTERINGER I PROJEKTET På baggrund af de erfaringer, der blev opnået efterhånden, som projektet skred frem, er der blevet foretaget følgende justeringer i projektet. MÅLGRUPPEN Det var aftalt, at Aarhus Kommunes Ungecenter som den primære samarbejdspartner skulle levere unge til I job med ADHD. Ungecentret skulle screene potentielle unge og ved mistanke om ADHD henvise til projektet. I november 2010, altså ca. et halvt år inde i projektperioden, viste det sig, at mange af de henviste unge ikke var parate til at indgå i et arbejdsmarkedsrettet tilbud. Deres fremmøde var sporadisk, og på trods af tæt kontakt med projektmedarbejderne formåede de ikke at møde. Alle, på nær en enkelt, mødte hos psykiateren, men derefter mødte de ikke op på AMC Syd på trods af, at der blev gjort en stor indsats. Der blev ringet og sendt sms, de unge blev opsøgt på de opgivne adresser, hvor de dog sjældent opholdt sig. En del skiftede pludseligt telefonnumre uden at give besked. Problemstillingen blev drøftet med projektets følgegruppe og Ungecentret, og det blev besluttet at åbne nogle af de ledige pladser til unge fra Jobcentrene. Jobcentrets unge adskilte sig fra de unge fra ungecenteret, idet de var vurderet berettiget til revalidering og måtte formodes at være mere parate i forhold til deltagelse i en arbejdsmarkedsrettet indsats. Revalideringen var dog typisk bevilget, fordi den unge havde store psykiske og / eller sociale barrierer, og derfor også behov for særlig støtte for at komme i gang i uddannelsessystemet eller på arbejdsmarkedet. Deres hidtidige arbejdsliv var præget af mange jobskift og dårlige erfaringer i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne. Det blev ved samme lejlighed besluttet at åbne tilbuddet for unge, der allerede havde diagnosen, da det blev vurderet, at de var længere i en erkendelse af, hvilke begrænsninger diagnosen ADHD giver og blev derfor vurderet til at have erfaringer med at kompensere for ADHD-symptomerne. Derudover blev der beskrevet følgende kriterier til Ungecentrets og Jobcentrenes visiterede: De unge måtte ikke være boligløse De skulle ved misbrug være i misbrugsbehandling eller være motiverede herfor De skulle være motiverede for at indgå i medicinsk behandling De skulle være motiverede for at modtage mentorstøtte De skulle til en vis grad være i stand til at reflektere over egen situation Endelig skulle de være indstillede på at forandre deres liv Ændringerne medførte at de unge, som blev visiteret primo 2011, var mere parate til at indgå i projektet. I juni 2011 var der kontinuerlig kontakt til en gruppe på 25 unge, som det var muligt at arbejde sammenhængende og procesorienteret med. Side 8

9 At målgruppen mødte nogenlunde stabilt, garanterede ikke på nogen måde et vellykket forløb, men det lod sig i højere grad gøre at holde kontakten, og genoptage den, når den i perioder blev afbrudt. Det var ligeledes oplevelsen, at en større del af de unge faktisk havde et ønske om og en motivation for at få, et godt resultat ud af deres deltagelse i projektet, selvom deres problemstillinger ofte spændte ben for dem i processen. PSYKOEDUKATION Der var i projektbeskrivelsen afsat kr. til psykoedukation. Der blev i 2010 gennemført 2 undervisnings sessioner med psykoedukation efter to forskellige metoder. I den første model blev der undervist ud fra på forhånd fastsatte emner. Der blev undervist 2 timer pr. gang. I den anden model bragte unge emner på banen, som de selv oplevede relevante. Der blev her undervist i 45 minutter ad gangen, for at de unge bedre kunne fastholde koncentrationen. Erfaringen med begge modeller var, at det ikke lykkedes at opretholde hverken stabilitet eller engagementet på holdene. Derfor blev der i stedet inkluderet relevante elementer af psykoedukation ved de psykiatriske samtaler, i socialtræningsundervisningen samt i de individuelle samtaler. DIFFERENTIERET UNDERVISNING I SOCIALTRÆNING ADHD problematikken har meget forskellige udtryk; fra de meget udad-reagerende og over til de noget indelukkede og forsigtige (ADD ere). Det har været en udfordring at rumme hele spektret i undervisningen. De meget højlydte, og sommetider verbalt aggressive deltagere, har indimellem virket ekstremt intimiderende på de mere tilbageholdende, og det har typisk medført, at den indadvendte gruppe er druknet på et hold og ikke har fået optimalt udbytte af undervisningen. Derudover har de heller ikke i særlig stor omfang kunnet spejle sig i hinandens problemer, hvorfor undervisningen hurtigt er forekommet uvedkommende for flere på holdet, hvilket igen har givet nogle af deltagerne problemer med koncentration og motivation. Mange, der deltog i socialtræning, tilkendegav dog at undervisningen gav meget mening, og at de fik meget brugbare værktøjer, som de afprøvede umiddelbart efter undervisningen både privat og arbejdsmæssigt. Med et ønske om at imødekomme problematikken med de meget udadreagerende unge, blev der i den sidste del af projektforløbet afholdt et kursus i socialtræning for de indadvendte unge med ADD med stor succes. På dette hold efterspurgte de unge mere undervisning i psykoedukation, hvorfor der efterfølgende blev udbudt et tredje undervisningsforløb i psykoedukation og denne gang med stor succes. Side 9

10 HOLD KONTRA INDIVIDUELT OPTAG Der var oprindeligt planlagt holdoptag. 2 hold a ca. 10 personer, suppleret med løbende optag af enkelte unge, der kom til mellem de to hovedoptag. Årsagen var dels, at det blev forventet at der kunne opnås en holddynamik, dels at man kunne undervise og informere de fleste unge med de samme behov på samme tid. Det viste sig dog snart, at holdindtag ikke var brugbart. Det var umuligt at samle de unge i et hold. De mødte som vinden blæste, hvis de overhovedet mødte, og mange kunne ikke fastholde opmærksomheden på informationer, der ikke var 100 % relevante for dem selv. En anden udfordring var, at de unge generelt havde svært ved at modtage og huske flere informationer på en gang, hvorfor de ofte havde behov for flere gentagelser eller af- eller bekræftelser, på noget de allerede havde hørt tidligere, og det virkede forstyrrende for de øvrige deltagere. Derfor blev det besluttet at gå over til individuelt optag. Det medførte, at informationsopgaven blev betydeligt tungere, end oprindeligt antaget. Men det medførte også, at det blev muligt at arbejde med den enkelte, når han eller hun mødte og var parat til at modtage (se også metode beskrivelse). HJÆLPEMIDLER Der var i projektbeskrivelsen afsat kr. til tilkøb af hjælpemiddelkonsulent. Alle havde i forvejen en mobiltelefon, som viste sig at være langt det vigtigste hjælpemiddel for målgruppen. Til gengæld beskrev mange af de unge, at de havde voldsomme søvnproblemer, især i forbindelse med at falde i søvn om aftenen. Denne problemstilling kan erfaringsmæssigt afhjælpes ved hjælp af en såkaldt kugledyne (se afsnit under parallelle indsatser). Da det stod klart, at udgifterne til tilkøb af hjælpemiddelkonsulent ville blive minimale i forhold til det budgetterede, blev det i stedet besluttet at købe 2 kugledyner, som unge med søvnproblemer kunne låne med henblik på at afprøve, om kugledynen kunne hjælpe på indsovningen. Side 10

11 RESULTATER Det overordnede mål for projektet var at afprøve metoder og indsatser til at udvikle og understøtte arbejdsevnen for 25 unge med ADHD. 62 unge er blevet henvist og har været til visitationssamtale med projektets jobkonsulenter. Heraf blev 13 afvist eller ønskede efter samtalen ikke at deltage i projektet. 49 var til psykiatrisk udredning, hvoraf 9 ikke fik stillet diagnosen ADHD og var dermed ikke omfattet af projektets målgruppe. 40 unge har således været indskrevet i projektet. 26 har gennemført et arbejdsmarkedsrettet forløb som beskrevet i projektet. RESULTAT AF INDSATSEN SER SÅLEDES UD TABEL 1: RESULTATER OG INDSKRIVNINGSTID Kategori Antal unge Indskrivningstid i dage A 14 (35%) 160 B 12 (30%) 160 C 14 (35%) 41 Total 40 (100%) (gnms.) 120 KRITERIERNE FOR DE 3 KATEGORIER KATEGORI A: Unge der er afsluttet med en aktiv plan, dvs. i gang med uddannelse, løntilskudsjob, ordinært arbejde, virksomhedspraktik, fleksjob. KATEGORI B: Unge der er arbejdet målrettet med gennem en længere periode og som er kommet tættere på arbejdsmarkedet, men ved projektperiodens afslutning ikke er i uddannelse eller på arbejdsmarkedet. Flere er ved projektperiodens afslutning fortsat i et forløb på centeret, da de blev indskrevet i slutningen af projektperioden, andre er udskrevet med anbefaling om behandling eller anden indsats. KATEGORI C: Unge som ikke var parat til at indgå i et arbejdsmarkedsrettet tilbud. De har været indskrevet mindre end 3 måneder. Flere har ikke kunnet forpligte sig, og det har ikke været muligt at etablere en fælles platform for et samarbejde. De er blevet udredt hos psykiateren, har haft flere samtaler 26 unge - kategori A og B - har været i gang med et arbejdsmarkesrettet forløb. Af disse 26 unge er 14, dvs. 54 %, i uddannelse, virksomhedspraktik eller job ved projektets slutning. med jobkonsulenterne, kun få har ønsket at afprøve medicinering og ingen har gennemført det sociale træningsprogram. Side 11

12 Den gennemsnitlige indskrivning i projektet for unge i gruppe A og B er ca. 160 dage, hvorimod de 14 unge der er registreret i kategori C har været indskrevet i projektet i gennemsnit 41 dage. Som det fremgår af ovenstående tabel, er 14 unge ud af de 40, der har været indskrevet i projektet, kommet i uddannelse eller beskæftigelse, svarende til 35 %. 26 unge - kategori A og B - har været i gang med et arbejdsmarkesrettet forløb. Af disse 26 unge er 14, dvs. 54 %, i uddannelse, virksomhedspraktik eller job ved projektets slutning. Et meget tilfredsstillende resultat for denne målgruppe. ARBEJDSMARKEDSRETTET INDSATS OG PARALLEL-INDSATSER TABEL 2: RESULTATET AF DEN MÅLRETTEDE ARBEJDSMARKEDSRETTET INDSATS KRYDSET MED PARALLEL- INDSATSERNE SOCIAL TRÆNING, MEDICINSK BEHANDLING OG MENTOR STØTTE Kategori Antal i social træning Antal i medicinsk behandling Antal med mentorstøtte Total 2 A 9 (47%) 8 (50%) 5 (36%) 14 (35%) B 10 (52%) 4 (25%) 6 (43%) 12 (30%) C 0 (0%) 4 (25%) 3 (21%) 14 (35%) Total 19 (100%) 16 (100%) 14 (100%) 40 (100%) Der ser ud til, at der er en sammenhæng mellem de valgte parallel indsatser specielt social træning og den medicinske behandling og resultatet af det arbejdsmarkedsrettede forløb. 8 (57 %) af de unge, der er kommet i arbejde/uddannelse, er i stabil medicinsk behandling, mens kun 4 (28 %) af de unge, der ikke kunne indgå i det arbejdsmarkedsrettede tilbud, er i stabil medicinsk behandling. Godt 70 % af de unge i kategori A og B har deltaget i social træning, hvorimod ingen i kategori C har gennemført det sociale træningsforløb. Mentor-ordningen kan for nogle unge være en forudsætning for fremmødet. 11 (42 %) i kategori A og B har haft tilknyttet en mentor, og ifølge evalueringen har det haft en positiv effekt i forhold til deltagelse i projektet. 2 Nogle unge har deltaget i flere indsatser. Side 12

13 RESULTAT OG HENVISENDE CENTER TABEL 3: RESULTATER KRYDSET MED HENVISNINGSCENTER Kategori Henvist fra Jobc. Syd og Midt Henvist fra Ungecentret Total A 6 (40%) 7 (36%) 13 (33%) B 6 (40%) 6 (43%) 12 (31%) C 3 (20%) 11 (21%) 14 (36%) Total 15 (100%) 24 (100%) 39 (100%) Tallene viser, at der var en større andel af de unge fra Ungecentret, som ikke har kunnet indgå i projektet. Det drejer sig om 11 unge ud af 24. En del af de 11 blev visiteret i starten af projektperioden og var anledningen til, at der blev justeret på visitationskriterierne ultimo ud af 13 fra Ungecentret, som har indgået i et forløb er blevet afsluttet med en aktiv plan. Det svarer stort set til den samme fordeling som deltagerne fra Jobcentrene, hvor 6 ud af 12 kom i job/uddannelse. Det ser således ud til, at hvis den unge matcher forløbet, er der lige stor chance for at afslutte med en aktiv plan, uanset om der er henvist fra Ungecentret eller Jobcentret. RESULTAT OG FORUDGÅENDE DIAGNOSE TABEL 4: DIAGNOSEN INDEN OPSTART I PROJEKTET KRYDSET MED RESULTATER Diagnose inden Kategori Ja Nej Total A 4 (25%) 10 (42%) 14 (35%) B 3 (19%) 9 (37%) 12 (30%) C 9 (56%) 5 (21%) 14 (35%) Total 16 (100%) 24 (100%) 40 (100%) Der blev primo 2011 åbnet for mulighed for, at unge, som havde fået diagnosen ADHD, kunne henvises til projektet. Forventelig ville de være længere i erkendelsesproces af egne ADHD symptomer og være mere parat og motiveret for aktivt at skabe forandringer i deres liv. Men jævnfør tabel 4, er der for unge i projektet ikke noget der tyder på, at diagnosticering inden opstart har haft en sammenhæng med resultatet, snarere tværtimod, idet 19 ud af de 24, dvs. 79 % af de unge som fik diagnosen i projektet, kom i kategori A eller B, mens det samme skete for 7 ud af de 16, dvs. 43 % af de unge som havde diagnosen i forvejen. Side 13

14 RESULTATER OG HASHFORBRUG TABEL 5: HASHFORBRUG/MISBRUG KRYDSET MED RESULTATER Misbrug 3 Kategori Hash Afholdende Total A 4 (29%) 10 (38%) 14 (35%) B 6 (43%) 6 (23%) 12 (30%) C 4 (29%) 10 (38%) 14 (35%) Total 14 (100%) 4 26 (100%) 5 40 (100%) Antallet af unge der rapporterer et misbrug afviger ikke væsentligt mellem kategorierne A og C. Det kan ikke konkluderes, om der er en sammenhæng mellem afholdenhed og en aktivplan. Der kan være tale om at de unge i kategori C har underrapporteret deres forbrug og at rapporteringen ikke er blevet korrigeret på grund af deres relativt korte indskrivningsperiode. Samtidig siger tallene ikke noget om misbrugets omfang/størrelse og det er vores hypotese, at misbrug er en af grundene til at 14 unge er endt i kategori C. RESULTATER OG KRIMINALITET TABEL 6: KRIMINALITET KRYDSET MED RESULTATER Tidligere kriminalitet Kategori Ren straffeattest Dømt Fængsel Uoplyst Total A 10 (50%) 3 (30%) 0 (0%) 1 (20%) 14 (35%) B 7 (35%) 3 (30%) 1 (20%) 1 (20%) 12 (30%) C 3 (15%) 4 (40%) 4 (80%) 3 (60%) 14 (35%) Total 20 (100%) 10 (100%) 5 (100%) 5 (100%) 40 (100%) Kriminalitet ser ud til at have en sammenhæng med mulighederne for komme i job eller uddannelse. 71 % af de unge som er afsluttet med en aktiv plan gruppe A har en ren straffeattest, hvorimod kun 21 % af de unge der ikke gennemførte projektet har en ren straffeattest. 5 unge har ikke oplyst om kriminalitet, hvoraf 3 er i kategori C. 3 Hash-forbrug er registreret ifm. den psykiatriske udredning. Det har ikke været muligt at erfare om de unge i gr. C har angivet de rigtige oplysninger, da de har været indskrevet i en meget kort periode. 4 Total er ikke 100% pga. afrunding. 5 Total er ikke 100% pga. afrunding. Side 14

15 KONKLUSION Projekt I job med ADHD har haft kontakt med 62 unge, som via opsporing har opnået adgang til hurtig psykiatrisk udredning samt efterfølgende behandlingsforløb. Derudover har projektet afprøvet en række metoder, herunder socialtræning, som har vist sig meget anvendelige for såvel de professionelle Det kan konkluderes, at der har været kontakt med en målgruppe, som har kunnet hjælpes videre i deres liv inden for projektets rammer som de unge. Det, der har været afgørende for, at en stor andel af målgruppen er kommet i uddannelse eller arbejde, er de parallelle indsatser kombineret med høj grad af fokus på individuel relationsopbygning og jobkonsulenternes koordinerende rolle. Det kan konkluderes, at der har været kontakt med en målgruppe, som har kunnet hjælpes videre i deres liv inden for projektets rammer, men det er samtidig vigtigt at konkludere, at de i høj grad fortsat har behov for støtte, der rækker udover projektets varighed. DE UNGE GØR DET SÅ GODT, DE KAN ADHD rammer ca. 5 % af befolkningen med forskellig styrke og udarter sig på vidt forskellige måder. I job med ADHD har henvendt sig til unge, der udover at være belastet af ADHD, også er socialt udsatte og psykisk sårbare. Fælles for de unge har været en motivation for at deltage i projektet og opnå tilknytning til arbejdsmarkedet. Derudover har det 26 ud af 40 indskrevne været vigtigt for de unge at opnå kontrol og unge har deltaget i et struktur i deres liv. 26 ud af 40 indskrevne unge har deltaget i et arbejdsmarkedsrettet for- forløb, og er kommet arbejdsmarkedsrettet tættere på arbejdsmarkedet løb, og er kommet tættere på arbejdsmarkedet. 14 af de 26 er ved projektets afslutning kommet i job, virksomhedspraktik eller startet i uddannelse. Det er lykkedes via individuel kontakt, medicinering, socialtræning og mentorstøtte tilpasset den enkeltes behov og problemstillinger. 14 af de indskrevne unge har ikke kunnet fastholdes i projektet. Disse unge har været hårdt ramte på deres kognitive problemstillinger og haft en højere frekvens af kriminalitet, misbrug og boligløshed. Det har ikke været muligt at bringe den arbejdsmarkedsrettede indsats på banen for denne gruppe. Side 15

16 HURTIG UDREDNING OG TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE GIVER RESULTATER I projektet er ventetiden på psykiatrisk udredning reduceret fra 8 måneder til 14 dage. Det har derfor været muligt at fastholde den unges motivation for at blive udredt og indgå i både relevant medicinsk behandling, socialtræning, brug af mentor og arbejdsprøvning. Et tæt parløb mellem psykiater og jobkonsulent har betydet, at den enkelte unges situation hurtigt har kunnet afdækkes, og indsatsen er blevet tilrettelagt individuelt indenfor en tidshorisont, som har været overskuelig for de unge. Den gennemsnitlige indskrivningstid har været godt 5 mdr. RUMMELIGE VIRKSOMHEDER HAR OGSÅ BEHOV FOR VIDEN det er vigtigt, at jobkonsulenten kan give en præcis beskrivelse af den unges ressourcer og særlige behov En positiv og fast tilknytning til arbejdsmarkedet er det endelige mål for projektets unge. Der har været etableret 22 virksomhedspraktikker. Forudsætningen for en god virksomhedspraktik er, at branchen eller bestemte arbejdsopgaver giver særlig mening for den unge. Derudover kræver det, at virksomheden får viden om ADHD, og at jobkonsulenten kan give en præcis beskrivelse af den unges ressourcer og særlige behov, således at virksomheden kender opgaven og har forståelse herfor. En anden vigtig faktor er, at jobkonsulenten står til rådighed med kort varsel, og kan rykke ud i situationer, hvor der opstår vanskeligheder i virksomhedspraktikken. TILLID OG TYDELIGHED GØR EN FORSKEL Der er skabt en bæredygtig relation mellem den unge og jobkonsulenten. Jobkonsulentens viden om ADHD har gjort det muligt, at se bag om de unges reaktionsmønstre. De unge har derfor oplevet forståelse og anerkendelse, hvilket har bidraget til opbygning af tillid til jobkonsulenten. Det har været byggestenen i et bæredygtigt samarbejde,.har stillet høje krav til jobkonsulentens metodebevidsthed der er en forudsætning for, at kontakten opretholdes i situationer, der har været problemfyldte for den unge. De unges behov for tydelig struktur og rammesætning har i projektet vist sig betydelig større end først antaget. Det har stillet høje krav til jobkonsulentens metodebevidsthed. Side 16

17 ANBEFALINGER Der oprettes et arbejdsmarkedsrettet tilbud til psykisk og socialt sårbare unge med ADHD Den psykiatriske udredning, medicinske behandling, den sociale træning samt misbrugsbehandling bør forankres i tilbuddet og fysisk foregå på samme adresse Den unge tilknyttes en fast koordinator/jobkonsulent, som er gennemgående i hele forløbet fra psykiatrisk udredning til etablering af job eller start i uddannelse Jobkonsulenten skal have en særlig viden om ADHD og informere virksomhederne om de unges særlige udfordringer. Jobkonsulenten skal kunne stå til rådighed og fungere som udrykningstjeneste Støtten til at skabe struktur og overblik skal have en varighed, så de unge med ADHD kan fastholdes i uddannelse og arbejde De mennesker der arbejder med målgruppen skal have såvel faglig indsigt i, som personlig forståelse for ADHD Side 17

18 MÅLGRUPPEN ADHD kernesymptomerne er: opmærksomhedsforstyrrelse hyperaktivitet/ passivitet og impulsivitet eller kombineret opmærksomhedsforstyrrelse, hyperaktivitet og impulsivitet ADHD giver vanskeligheder med at: træffe valg og tage beslutninger overskue konsekvenser af egne handlinger planlægge og inddrage tidsperspektivet de kan ofte ikke overholde aftaler sætte realistiske mål for sig selv Der er en overrepræsentation af ADHD blandt borgere som står udenfor arbejdsmarkedet, er i fængsel, har psykiske sygdomme og er indblandet i færdselsulykker. Sammenlignet med unge uden ADHD har de 2,5 gange oftere ingen erhvervsuddannelse, 3,7 gange hyppigere et misbrug og 2,8 gange oftere dømt for kriminalitet. 6 PROJEKTETS UNGE 40 unge mellem med diagnosen ADHD har været indskrevet i projektet, heraf 25 mænd og 15 kvinder. Forsørgelsen har primært været kontanthjælp. De fleste unge i projektet har udover deres ADHD problematik også været belastet på det sociale område. Deres liv har arbejdsmæssigt været præget af mange jobskift, og privat af hyppige partnerskift. Symptomerne for den enkelte med ADHD har mange forskellige udtryk, men i det følgende beskrives nogle karakteristika, som har kendetegnet store dele af den gruppe unge, som har deltaget i projektet I job med ADHD. KOGNITIVE PROBLEMSTILLINGER Samtlige deltagere har i et eller andet omfang haft kognitive udfordringer, dvs. de har haft problemer med at huske, med at koncentrere sig og med at skabe overblik. De manglende kognitive evner har haft en betydelig indflydelse på de unges liv og besværliggjort dette på rigtig mange områder. Det har f.eks. været i forhold til at holde aftaler, at have overblik til at handle hensigtsmæssigt, at få betalt regninger: listen er lang, og mange af disse problemer er direkte invaliderende i forhold til at kunne leve et almindeligt liv. Hvor hårdt den enkelte er ramt er individuelt, men de unge, der ikke 6 Upubliceret data fra SFI (Socialstyrelsens hjemmeside). Side 18

19 har haft støtte på hjemmefronten, har haft massive problemer med at få privat- og arbejdsliv til at hænge sammen. Eksempelvis har en del af de unge manglet bolig, og det hænger sammen med, at det reelt ikke har været muligt for dem at opnå det overblik og den koncentration, der skal til, for at finde ledige værelser/lejligheder, ansøge, følge op på ansøgning m.v. Dertil kommer de forhold, der er relateret til økonomien, f.eks. overblik over hvor meget man kan betale i husleje, ansøgning om boligsikring (hvilket kræver kontakt med banken) osv. Det at skaffe en bolig er et stort og komplekst projekt, som kræver overblik og struktur, hvilket mange af de unge ikke har magtet uden massiv hjælp. VÆRDIER Det har vist sig at være en udfordring, at medarbejderne, som var tilknyttet projektet, og en del af de unge, ikke nødvendigvis deler værdier om, hvad der er et godt liv. Mange af de unge har primært været motiveret af udsigten til at komme til flere penge. En del af de unge har et liv, som de ikke for enhver pris ønsker at ændre. Selv om der kan være elementer af deres livsførelse, de er trætte af, oplever nogle samtidig, at de lever et spændende ungdomsliv, som de ikke nødvendigvis er motiverede for at skifte ud med et liv med uddannelse / job og hårdt arbejde. Konsekvenser heraf er, at de unge lever på en anden måde end den, der understøttes og bifaldes af systemet. Konsekvensen af dette valg (f.eks. ophør af kontanthjælp) virker ikke altid adfærdsregulerende, idet de unges tidshorisont er kort. De lever så at sige fra hånden til munden. De unge oplever i perioder at kunne charme sig igennem tilværelsen, og motivationen til at kæmpe for en anderledes tilværelse, vil i disse perioder, ofte være minimal. HASH OG ANDRE RUSMIDLER Der er en relativt stor del af de unge i projektet, cirka 30 %, som har et erkendt betydeligt hashforbrug. Mange ryger dagligt store mængder hash, og nogle tager derudover andre typer stoffer i weekenden. Mange unge opfatter det ikke som et misbrug eller et problem. Det har været fornemmelsen gennem projektet, at en del underrapporterer deres forbrug. Nogle er måske flove, men for andre handler det nærmere om, at de ikke kan se problemet. Hash virker som medicin, og giver de unge ADHD ere den ro, de ellers ikke kan finde. Projektmedarbejderne opfatter derimod hash-forbruget som et problem, da det udgør en barriere i forhold til at fastholde et arbejde på kortere og længere sigt. Mange unge har haft perioder, hvor de ikke er mødt, som direkte eller indirekte følge af et betydeligt hashforbrug, og arbejdsgivere oplever den unge som virkelighedsfjern eller ligeglad. Side 19

20 AFPRØVNING AF ARBEJDSEVNEN PÅ VÆRKSTEDET OG I VIRKSOMHEDER De unge har været indskrevet i et ordinært afprøvningsforløb på AMC Syd, hvor der arbejdes med udvikling af borgernes arbejdsevne med henblik på uddannelse eller arbejde. De fleste har som tidligere nævnt haft ingen eller kun sporadisk tilknytning til arbejdsmarkedet, og for langt de fleste har en evt. tilknytning været præget af dårlige oplevelser. Et af formålene med projektet har været at (gen)introducere de unge til arbejdsmarkedet med de ressourcer, de havde for at indgå i det. Forhåbentlig denne gang med en mere positiv tilgang som følge af medicinering og socialtræning, men også som følge af et bedre kendskab til den unges problemstillinger fra arbejdsgivers side. Det har derudover været et mål via afprøvninger at: Træne hensigtsmæssig arbejdskultur: Dvs. stabilt fremmøde, ansvar for egne opgaver mv. Afklare mulige brancher, med henblik på ansættelse eller uddannelse Opnå faglig opkvalificering Beskrive de unges potentialer og barrierer med henblik på en sammenfattende vurdering af arbejdsevnen Der har været to forskellige muligheder for at blive afprøvet i projektet: På et af AMC Syds værksteder eller gennem en virksomhedspraktik på det ordinære arbejdsmarked. AFPRØVNING PÅ VÆRKSTEDER: AMC Syd har følgende værksteder: Kantine (produktion og salg af mad), IT-Værksted (der arbejdes primært med opgaver inden for PC kørekort), Metalværksted (ordreproducerende for større maskinfabrikker), Montage- og hjælpemiddelværksted (opgaver inden for pakke- og montagearbejde, kørsel, pedelfunktioner samt reparation og rengøring af hjælpemidler). Derudover er der et Kreativt værksted og drift af Kiosken på Skejby Sygehus. De unge har selv valgt hvilket værksted, de ville afprøves på. Det har været afgørende, at de unge inden praktikstart har oplevet at arbejdet virkede meningsfyldt for dem, og de har efterfølgende kunnet gøre sig deres egne erfaringer i praksis. Alle værksteder har været anvendt i afprøvning af målgruppen. Særligt IT- Værkstedet har for mange ikke været det rigtige valg, fordi arbejdet her er meget selvstændigt. Mange har haft problemer med at holde koncentrationen med ITopgaverne, og har i øvrigt ikke befundet sig godt med at sidde stille i længere tid ad gangen. I disse tilfælde er der hurtigt blevet skiftet til et værksted med afvekslende arbejdsopgaver og mere fysisk aktivitet. På værkstederne har de unge fået tilknyttet en vejleder som daglig kontaktperson. Vejlederens opgave har været at observere den unge samt at vejlede og undervise i for- Side 20

21 hold til arbejdsopgaverne. Derudover har vejlederen hjulpet med at sætte ord på problemstillinger, som den unge har haft behov for jobkonsulentens hjælp til at løse. Det har bl.a. drejet sig om ting, der skulle drøftes med jobcentersagsbehandler, psykologen, egen læge eller bostøtte. Ønsket om afprøvning på et værksted har ofte været begrundet i dårlige erfaringer fra det ordinære arbejdsmarked kombineret med et behov for mere rummelige og skånsomme rammer til en start. Mange har været meget uafklarede i forhold til branchevalg, og derudover har en del haft brug for at træne evnen til at møde op hver dag, og finde ud, af dels hvor mange timer pr. dag/uge de kunne magte, dels hvilke skånehensyn, de havde i et fremtidigt job. Det har været vigtigt for de unge at få opbygget en daglig rutine, som har kunnet understøtte et arbejdsliv. En fordel ved start på AMC Syds værksteder har været, at jobkonsulenterne har kunnet holde daglig kontakt til den enkelte unge. Dermed har jobkonsulenter og vejledere kunnet støtte den unge til at håndtere de udfordringer, der er opstået, både på værkstedet og i deres liv i øvrigt. Den daglige kontakt mellem jobkonsulenter og de unge har også været en fordel i forbindelse med påbegyndt medicinsk behandling, f.eks. i forhold til bevidsthed omkring virkning eller bivirkning. Kontakten er desuden blevet brugt til at opbygge et tillidsforhold, som har betydet, at den unge fortsat har opsøgt jobkonsulenten med sine problemer, også efter etablering af virksomhedspraktik på en rigtig arbejdsplads. VIRKSOMHEDSPRAKTIK Virksomhedspraktikkerne er blevet etableret i samarbejde mellem jobkonsulenten og den unge. Når det har været muligt, har den unges eget netværk været brugt til at finde praktikker. Det har været vigtigt at afstemme vilkårene for virksomhedspraktikken: Hvor mange timer den unge skal starte op med, skal det være en stor eller lille arbejdsplads, og hvordan skal opgaverne defineres? Er det f.eks. nok med en mundtlig instruktion eller skal der være en skriftlig arbejdsseddel? Det har også været vigtigt at aftale, om den unge har haft brug for en fast kontaktperson, eller om der f.eks. har skullet bevilges mentorstøtte på arbejdspladsen. Disse aftaler har haft betydning for de unge, der alle har været usikre på at begynde på en ny arbejdsplads, og det at skulle møde nye kollegaer. Mange fra målgruppen har haft dårlige erfaringer fra tidligere, og de har været bange for gentagelser. Det har som regel været jobkonsulenten, der har kontaktet en potentiel arbejdsgiver, men enkelte unge har selv formået at etablere kontakten. Første kontakt har været telefonisk, hvor den unge er blevet præsenteret, så præcist som muligt. Faglige, sociale og psykiske kompetencer er blevet beskrevet grundigt, og ligeledes de skånehensyn, der skulle tages højde for. På den måde har arbejdsgivere hurtigt kunnet sige til eller fra i forhold til, om de har haft tid og lyst til at indgå i et samarbejde. Den grundige præsentation har været med til at sikre så høj en grad af succes som muligt, og den har givet arbejdsgiver et tydeligt billede af egen rolle i samarbejdet. Når en arbejdsgiver har været interesseret i at samarbejde, er der aftalt et uforpligtende møde mellem den unge, arbejdsgiveren og jobkonsulenten. Efter mødet har begge parter kunnet melde til el- Side 21

22 ler fra i forhold til det videre samarbejde. Der har ikke været eksempler på, at nogen af parterne har ønsket at afbryde samarbejdet efter første møde. Der har typisk været opfølgningsmøde 2 4 uger efter praktikstart, men hvis en ung eller en arbejdsgiver har ønsket det, blev der aftalt hurtigere opfølgning. Allerede ved etableringen af praktikken, har der været aftaler om, at jobkonsulenten kunne kontaktes, hvis der var brug for det, og det har været muligt at rykke ud til møder med meget kort varsel. Den unge har altid kunnet kontakte jobkonsulenten og aftale et møde uden arbejdsgiver, når der har været behov for et møde, som ikke havde noget med virksomhedspraktikken at gøre, eller når den unge i første omgang ikke ønskede, at arbejdsgiveren skulle inddrages. SAMARBEJDET MED ARBEJDSGIVERNE Udover opfølgningsmøderne har der generelt været behov for tæt kontakt med arbejdsgiverne. Disse har haft brug for generel viden om ADHD, og forklaringer på den adfærd, ADHD afstedkommer. For at undgå, at den unge blev opfattet som umotiveret, dum, sjusket etc., har mange arbejdsgivere haft behov for at få synliggjort det usynlige handicap, som ADHD er. Det har været helt afgørende for nogle arbejdsgivere at forstå grunden til, at den unge har haft behov for særlige vilkår på arbejdspladsen. Dette samarbejde har for nogle arbejdsgivere afstedkommet en opmærksomhed på, at andre typer opgaver i virksomheden kunne være mere hensigtsmæssige end de oprindeligt aftalte. Nogle er blevet mere bevidste om betydningen af at tilrettelægge arbejdsopgaverne meget tydeligt og lave mere konkrete aftaler med den unge. Det har været en balancegang for arbejdsgiverne, og nogle gange har arbejdsgangene ikke kunnet fraviges, hvilket har medført, at praktikken har måttet slutte. ERFARINGER Der er i projektet etableret 22 virksomhedspraktikker for 15 unge. Praktikkerne har varet mellem 4 uger og 10 mdr. Mange arbejdsgivere har gerne villet samarbejde, og det har ikke været vanskeligt at finde praktiksteder. Der er etableret virksomhedspraktikker indenfor følgende brancher: Butiksområdet, lager, børnehave, plejearbejde inden for ældreområdet, ejendomsservice og særlige nicheområder som f.eks. tekstilbearbejdning og reparation af trommeskind. Derudover har der været et godt samarbejde med fagforeningen 3F, som har hjulpet med at finde praktikker i byggebranchen. Fællestrækket for de fleste af brancherne er, at arbejdsopgaverne har kunnet struktureres på forhånd, det har været synligt når opgaven er løst, og der har været en tydelig rollefordeling. I de brancher, som er præget af mindre tydelighed, har der været lavet særlige aftaler. F.eks. blev det i en børnehave, hvor opgaverne kan være mere styret af børnenes behov, defineret og afgrænset hvilke opgaver, den unge skulle varetage, og dette blev meldt ud til kollegaerne. Side 22

23 PARALLELLE INDSATSER PARALLELLE INDSATSER TIL DET ARBEJDSMARKEDSRETTEDE FORLØB Parallelt med arbejdsprøvningen er der afprøvet følgende indsatser målrettet unge med ADHD med henblik på at øge arbejdsevnen. FIGUR 1: FORLØBSBESKRIVELSE PARALLEL-INDSATSER SCREENINGSVÆRKTØJET BAGGRUND Det har været et mål i projektet at implementere et screeningsværktøj til identifikation af potentielle unge med ADHD, således at sagsbehandlerne på Ungecentret og senere Jobcentret har kunnet foretage en meget målrettet henvisning til tilbuddet. Adgangskravet til projektet har været en ADHD diagnose, og efter screening og visitationssamtale ved jobkonsulenterne, er de unge udredt endeligt hos en psykiater med henblik på diagnosticering og medicinering. BESKRIVELSE Sagsbehandlerne i Ungecentret og Jobcenter Syd og Midt er blevet undervist i screeningsværktøjerne Russel Barkley s hurtigtest for ADHD og ASRS v.1.1 (se bilag 4). Erfaringer fra et projekt for voksne med ADHD i Randers har vist, at træfsikkerheden med disse værktøjer er høj, og anvendelsen enkel og forholdsvis ukompliceret. AMC Syds psykolog har undervist sagsbehandlerne på Ungecentret og på Jobcentrene i brugen af de to screeningsredskaber. Efter 1 times undervisning og introduktion har sagsbehandlerne kunnet anvende værktøjerne. Side 23

24 ERFARINGER Sagsbehandlere fra Ungecentret har fortalt, at screeningsværktøjet er hurtigt og ukompliceret at benytte. Resultaterne har kunnet aflæses umiddelbart, og værktøjerne har været så let tilgængelige, at de har kunnet benyttes som konkret afsæt for en god og fokuseret samtale med den unge, som har taget testen. Sagsbehandlerne har oplyst, at de stadig benytter værktøjet efter projektets afslutning, og at de ofte sender resultatet af testene med den unge til egen læge. Psykiateren har erfaret, at screeningsværktøjet rammer rigtigt i 78 % af tilfældene, dvs. at den unge, der er henvist til ham på baggrund af screeningsværktøjet, efterfølgende har fået diagnosen ADHD. I de resterende tilfælde har han oftest givet andre diagnoser, hvor en del af den pågældende unges symptomer har været sammenfaldende med symptomerne for ADHD. Psykiateren tilkendegiver, at værktøjet har fanget unge med ADHD fra den del af målgruppen som er hårdest ramt, og hvor indsatsbehovet har været størst. Det må konkluderes, at screeningsredskaberne har været effektive og anvendelige både i forhold til visitation til projektet og i forbindelse med den psykiatriske udredning. Sagsbehandlerne har fået et redskab, der udover projektets levetid kan benyttes som udgangspunkt for en fokuseret samtale, og som baggrundsmateriale ved henvisning til egen læge eller psykiatrisk udredning. PSYKIATRISK UDREDNING OG MEDICINSK BEHANDLING BAGGRUND Et væsentligt element i projekt I Job med ADHD har været at undgå den lange ventetid hos psykiater, som var over 8 måneder på projektbeskrivelsestidspunktet. Herefter var der lang ventetid mellem de opfølgende samtaler til justering af medicindosis og/eller skift af præparat. Den lange ventetid har kollideret med de unges ADHD problemstillinger (manglende tålmodighed, manglende evne til at kunne overskue konsekvenser, manglende overholdelse af aftaler og manglende tidsperspektiv). De unges manglende fornemmelse for tid medfører et behov for handling her og nu, når de er motiverede, og 8 måneder var en umulig tidshorisont at arbejde med for denne gruppe. En af konsekvenserne ved den lange ventetid og behandling var, at mange unge ofte afbrød det forløb, de var i gang med, og kom til at cykle rundt i systemet. Dette har naturligvis udløst frustration, for den unge, men også for Unge- og Jobcentrets medarbejdere som ofte har været igennem et stort forudgående motivationsarbejde sammen med den unge. Målet med hurtig diagnosticering var at minimere de barrierer, som lå indbygget i de lange ventetider, og som ikke understøttede de unges behov. Derudover var det et mål at fastholde den unge i en kontinuerlig afklaringsproces, når vedkommende viste motivationen. Det blev formodet, at den umiddelbare afklaring, sammen med efterfølgende medicinering og hurtige opfølgning, ville medføre, at de unge hurtigt ville få reduceret Side 24

25 symptomerne, og at de derfor bedre ville kunne fastholdes i projektet længere, end det tidligere var oplevet muligt. BESKRIVELSE Forud for den psykiatriske udredning, var de unge blevet screenet på Ungecentret eller Jobcentret (se afsnittet screening ). Hvor screeningen gav mistanke om ADHD, er der afholdt en visitationssamtale på Unge-/Jobcentret med den unge og en af projektets jobkonsulenter. Screeningen og en social anamnese udarbejdet på baggrund af denne samtale har dannet udgangspunktet for den psykiatriske udredning. Udredningen har været koncentreret om de primære psykiatriske symptomer dvs.: Konstatere om der var dispositioner til ADHD Konstatere om der var tale om et handicap i forhold til skole, uddannelse, arbejde Beskrivelse af social funktion i form af evt. misbrug og/eller kriminalitet. Undersøge for andre psykiatriske lidelser, som kunne give tilsvarende problemer, herunder udelukke f.eks. psykotiske sygdomme, maniodepressiv lidelse og autismespektrum lidelse Jobkonsulenterne har deltaget i udredningen af deres egne unge. Dette har betydet, at de har fået tilbagemelding på deres anamnese, og derudover har de fået indsigt i psykiatrisk undersøgelse (specielt undersøgelse for ADHD symptomer). Dette har medført en klar opgradering af deres viden om ADHD, og desuden viden om behandling og kommunikation med borgere med ADHD. Jobkonsulenternes deltagelse i og bidrag til undersøgelsen har givet en fælles forståelse af den enkelte unges konkrete problematik, samt en fælles forståelse af formålet med den medicinske behandling. Samtidig har psykiater og jobkonsulenter sammen med den unge, kunnet tilrettelægge indholdet i det videre forløb for den unge, og sammen søge at forudse potentielle udfordringer og på forhånd søge at imødegå disse i planlægning af indsatsen. På baggrund af dette fælles grundlag er der med andre ord blevet lagt planer for den medicinske, misbrugsmæssige, den sociale og den arbejdsmarkedsrettede indsats. Opfølgning på afklaringen med psykiateren, mellem de 3-4 personlige opfølgningsmøder, er primært sket via s mellem psykiater, jobkonsulent og den unge. Jobkonsulenternes faglige opgradering kombineret med den daglige kontakt med den unge har betydet, at de har kunnet videregive skarpe observationer, bl.a. vedrørende effekten af den medicinske behandling, - observationer, som psykiateren har brugt i forbindelse med justering af medicin. Aftale om justeringer er derfor sket fra dag til dag, og da effekten af den i projektet hyppigst anvendte ADHD medicin ses i løbet af 24 timer, har det været muligt meget hurtigt at få den unge velmedicineret. Den tætte kontakt mellem psykiater og jobkonsulent har også betydet, at et evt. forsøg på misbrug af medicin hurtigt ville blive opdaget. Der har ikke været problemer med misbrug af medicin. Side 25

26 Psykiatriske journalnotater er blevet videresendt til praktiserende læger og er lagt tilgængelige i det øvrige sociale system, hvor der har været behov for det. DIAGNOSE OG MEDICINSK BEHANDLING En af de præmisser, der blev lagt til grund for at prioritere en hurtig psykiatrisk indsats, var en forventning om, at det at få en diagnose og blive velmedicineret i sig selv ville bidrage til at skubbe de unge i en positiv retning. Det blev forventet, at de unge ville ønske at få det bedre og minimere ADHD symptomerne med medicin. Denne præmis har vist sig kun at holde stik til en vis grad. De unge synes, at det var spændende at tale med en psykiater om sig selv, men derfra og så til at vælge at lade sig medicinere kontinuerligt har der vist sig at være et stykke vej. Samtlige unge på nær én er mødt op hos psykiateren med lidt hjælp fra SMS og opringninger, og en enkelt fik en ny tid, som han overholdt. 16 unge havde diagnosen før opstart. 16 af de 40 deltagere i projektet har været i stabil medicinsk behandling gennem hele forløbet, 3 har været i ustabil behandling og 21 unge er ophørt i behandling. FRAVALG AF MEDICINERING At så relativt mange på den ene eller anden måde har fravalgt medicinsk behandling, selvom det var et krav for at kunne deltage i projektet, er kommet som lidt af en overraskelse. Erfaringerne er dog, at fravalget af medicinering har bygget på plausible årsager. Nogle har haft dårlige erfaringer efter at have prøvet medicinen i en periode. Flere er blevet bremset på grund af økonomien. De har ikke haft mulighed for at betale de kr. 800,00 på Apoteket, som er prisen for en måneds medicin behandling. Andre har bygget deres modstand på noget de har hørt, samt mere eller mindre korrekte fordomme om, hvordan det er at være medicineret. Mange af de unge har været bange for at tage medicin. Nogle har hørt, at man mister potens og kreativitet, eller at man kommer til at leve som i en osteklokke. Dermed har mange frygtet at medicinen ville forandre dem på en uønsket måde. Det er erfaringen, at mange faktisk har været ret godt tilfredse med det liv, de lever. De oplever måske, at det er spændende, og har ikke ønsket at bytte det ud med et liv i en osteklokke. Andre unge har oplevet, at de med medicinen har fået så meget ro på, at de pludselig har kunnet se sig selv udefra, og det var ikke alle der brød sig om det, de så. Indsigten i egne problemstillinger har fået en del til at indse, hvor dårligt fungerende de i virkeligheden var. Derfor fik en del at de unge det umiddelbart dårligere (bare på en anden måde) kort tid efter, de var gået i medicinsk behandling. For nogle betød det, at de stoppede be- Side 26

27 handlingen, andre har haft behov for tid og støtte til erkendelsesprocessen, og har senere været parate til medicinsk behandling. ERFARINGER Det kan konkluderes, at ambitionen om at fastholde de unge i første omgang ved hjælp af hurtig afklaring og diagnosticering er lykkedes. Alle, hvor der via screening var mistanke om ADHD, mødte hos psykiateren bortset fra en. Der er ikke tvivl om, at dette primært lod sig gøre, fordi de unge fik en tid inden for ganske få dage. Tidshorisonten har ikke været længere, end at det lod sig gøre at støtte dem i at holde motivationen. Samtidig er det dog blevet tydeligt, at for denne målgruppe, er det at få en diagnose ikke det samme, som at være halvt i mål - tværtimod. Når diagnosen er blevet stillet, har nogle skullet bruge tid på at forholde sig til, om de vil indgå i medicinsk behandling eller ej. Hvis den unge har været indstillet på medicinsk behandling, er der for rigtig mange opstået mange praktiske udfordringer med at få fat på medicinen. Det har både handlet om at prioritere udgiften i en i forvejen stram økonomi, alternativt ansøge om dækningen af udgiften, med de krav det stiller til fremvisning af dokumentation for udgifter. Efterfølgende er der udfordringen med at hente medicinen kontinuerligt og indtage den. Disse udfordringer støder ofte sammen med den unges kognitive problemstillinger. Samtidig vælger flere at droppe medicinen, når de har det dårligt, selvom medicinen måske var det, de havde allermest brug for. Det at få diagnosen har ikke ændret på hverken de sociale eller de personlige handlemuligheder. Diagnose og medicinering skaber kun den nødvendig ro til at indlære nye handlestrategier. Men problemstillingerne er de samme, hvorfor det har været helt essentielt, at der har været stillet adækvate tilbud til rådighed, f.eks. socialtræning og mentorordninger til dem, som modtager tilbuddet om medicinsk behandling. Diagnosen medfører en tydeliggørelse af hvilke tilbud, der kan være relevante for den unge. SOCIALTRÆNING BAGGRUND Et af de mest dominerende kendetegn for en stor del af målgruppen er, at de qua deres ADHD har haft vanskeligt ved at kontrollere stærke følelser, hvilket har betydet, at de ofte er endt i konflikter med deres nære omgivelser, på arbejdsmarkedet og i øvrigt. Mange af de unge har haft en skolegang præget af konflikter med andre elever og lærerne, og i nogle tilfælde har skoleskift været nødvendigt. Derudover er det kendetegnende, at deres ansættelsesforhold har været af kortere varighed, fordi de har haft svært ved at passe ind socialt på arbejdspladsen. Der har ofte været konflikter med overordnede, hvorfor de er blevet fyret, eller selv har sagt op. En langt værre konse- Side 27

28 kvens af den manglende evne til at kontrollere de stærke følelser er, at flere i målgruppen har begået kriminalitet og flere har fået domme herfor. Kendetegnende for den anden del af målgruppen er, at de primært har vanskeligheder i forhold til opmærksomhed, og at deres adfærd er præget af passivitet. Det har ofte den konsekvens, at de ikke får sat de nødvendige grænser for deres omgivelser, og dermed bliver de ofte kørt over i sociale og jobmæssige sammenhænge, hvilket har en negativ indflydelse på deres selvværd og selvtillid. Det ender ofte i en undgåelsesadfærd, der bevirker, at de ikke opnår det, de gerne vil, og ofte isolerer de sig med ensomhed til følge. Det har været afgørende i projektet at afprøve en metode, der kan give målgruppen redskaber til at mestre deres følelser og dermed opnå mere kontrol, undgå konflikter eller undgåelsesadfærd, og derved øge muligheden for at opnå en tilknytning til arbejdsmarkedet. REFLEX XL I projektet er benyttet det sociale træningsprogram Reflex XL, som tager udgangspunkt i kognitiv adfærdstræning. Programmet har været afprøvet på borgere med ADHD med stor effekt, og det er konkret og let tilgængeligt. Det har været afgørende for de unge, at programmet har indeholdt træning og ikke udelukkende undervisning, fordi målgruppen har vanskeligt ved at indlære via en teoretisk tilgang og abstrakte begreber. De unge har svært ved at overføre teoretisk undervisning til handling i eget liv. Konkret træning med udgangspunkt i situationer fra deres eget liv bibringer en langt bedre mulighed for, at de kan overføre erfaring fra en situation til en anden. KOMPETENCEUDVIKLING FORUD FOR IMPLEMENTERING AF REFLEKS XL. Da socialtræning er den mest anerkendte og effektfulde behandlingsform for voksne med ADHD, blev det besluttet at prioritere kompetenceudvikling på dette felt for alle de medarbejdere, der skulle samarbejde med målgruppen. Der blev uddannet en vejleder fra hvert af de 6 værksteder på AMC Syd dog 2 fra køkkenet, og derudover en psykolog, samt den psykiater, der var tilknyttet projektet. I alt er 11 medarbejdere på AMC Syd blevet uddannet i Reflex XL s metoder og læringsstrategier. De blev uddannet til instruktører af Reflex XL og kan dermed påtage sig undervisningsopgaven. Det har været af stor betydning for målgruppen, at de medarbejdere på AMC Syd, der har samarbejdet med de unge, alle har haft den samme metodiske tilgang til konflikthåndtering. Dermed har vejlederne i værkstederne kunnet hjælpe de unge med at anvende redskaberne fra Refleks XL undervisningen i den konkrete arbejdsprøvning på værkstederne og ind i dagligdagen. Den fælles baggrund har ligeledes givet en god mulighed for sparring mellem instruktørerne og vejlederne på værkstederne, i forhold til om de unge har anvendt redskaberne, vurderede om det virkede, og om der var nogle udfordringer for de enkelte unge, der skulle rettes særlig opmærksomhed mod. Side 28

29 BESKRIVELSE AF INDSATSEN Der er afholdt 4 socialtræningsforløb i Refleks XL for ADHD-målgruppen med en psykolog og projektmedarbejder som instruktør. For at opnå så høj deltagelse som muligt, har rammerne og strukturen været meget vigtig. Undervisningen er gennemgående gennemført på de samme ugedage og på faste tidspunkter, og den er altid foregået i samme lokale og med de samme instruktører. Deltagerne har fået udleveret skriftligt materiale med oplysning om datoer, tidspunkter, lokale etc. Derudover har husets værksteder fået de samme oplysninger, således at vejlederne har kunnet hjælpe deltagerne med at huske at møde til socialtræning. Nogle af deltagere har fået huske-sms er om morgenen. Målsætningen med programmet er (fra undervisningsmanual i Reflex XL): At øge deltagernes bevidsthed om de processer, som afstedkommer stærke følelser At opnå bevidsthed om behovet for at overvåge egen adfærd At lære deltagerne fordelene ved at kunne kontrollere stærke følelser At forbedre teknikker til at håndtere disse følelser At lade deltagerne praktisere håndtering af stærke følelser igennem situationsspil Inden socialtræningen startede, blev der afholdt en visitationssamtale med hver enkelt ung, hvor de kort blev informeret om rammer og indhold. Derudover blev de interviewet efter et spørgeskema udarbejdet til Reflex XL. Dette gav instruktøren et billede af den enkelte unges reaktionsmønster, evne til at håndtere vrede på en hensigtsmæssig måde, evne til at løse konflikter i bestemte situationer og tankemønstre. Derudover blev der stillet en række spørgsmål, hvor svarene afspejlede deres værdier og holdninger. Dette skulle sikre, at de tilhørte målgruppen for socialtræningsprogrammet. Derudover har svarene været et godt redskab for instruktøren til at styre undervisningen og have opmærksomhed på mulige problematikker blandt de unge, der kunne tages højde for i planlægningen og forberedelserne til de enkelte lektioner. Reflex XL er bygget op over 9 lektioner af 2 timers varighed. Lektion 1 til 8 gennemføres over 4 uger. Deltagerne modtager 2 lektioner om ugen med par dages mellemrum. Lektion 9 er en opsamlings - og evalueringslektion, hvor deltagerne har fået deres kursusbeviser, og der har været arrangeret en aktivitet, som har markeret, at de har gennemført kurset. De unge har selv været med til at bestemme aktiviteten, og betragtet den som en form for belønning og anerkendelse for deres deltagelse i kurset. Undervisningsteknikkerne, som har været benyttet i programmet, er en blanding af miniforedrag, gruppediskussioner, færdighedstræning, situationsspil og hjemmearbejde. Det har betydet, at der hele tiden har været skift i undervisningen, hvilket har fremmet deltagernes koncentration og opmærksomhed. Det har været nødvendig med disse hyppige skift, da det har været tydeligt at mærke, hvis en del af undervisningen er blevet for langtrukken deltagerne er så blevet hægtet af og har været ukoncentrerede. Side 29

30 Efter hver lektion har instruktørerne udfyldt et evalueringsskema, for at sikre opmærksomhed i forhold til, om deltagerne har opnået læring, hvilken læring der er fundet sted, om undervisningen har været præget af aktivitet, flow og positivitet samt hvilke udviklingspunkter, der skal være opmærksomhed på fremadrettet. Dette har vist sig at være et rigtig godt styringsredskab. REFLEX XL LEKTIONERNES INDHOLD LEKTION 1. Deltagerne og instruktørerne udarbejder i fællesskab grupperegler, gældende for hele forløbet. F.eks. at man ikke må afbryde hinanden, at alle skal deltage i situationsspil, at situationsspil stopper, når instruktøren siger det etc. Deltagerne har gået meget op i, at disse regler efterfølgende blev overholdt. Derudover har lektion 1 fokus på at deltagerne forstår programmets formål og indhold, og at de opnår accept af, at der er negative konsekvenser ved at miste kontrollen. Desuden introduceres de for Dagbogen, som de skal anvende til hjemmearbejde. LEKTION 2 omhandler genkendelse af kropssignaler, dvs. hvilke signaler er det, kroppen sender til os, når vi mærker en stærk følelse, f.eks. spænding i nakke, skulder og kæbe, svedige håndflader, varme i kroppen, hjertebanken etc. Derudover er der fokus på, hvordan man ser ud, når man f.eks. er vred, således at deltagerne bliver i stand til at identificere egne og andres kropssignaler. Flere af deltagerne er efterfølgende begyndt at lægge meget mærke til andres kropssprog, - også instruktørernes, hvilket har kunnet bringe noget positivt ind i undervisningen. I LEKTION 3 er der fokus på at deltagerne reflekterer over tænkning: At vi hele tiden tænker, at vi tænker forskelligt, selvom vi er i samme situation. Endvidere at der er sammenhæng mellem de følelser, vi har, og de tanker vi tænker, og den handling vi bringer ind i en situation. Sidste fokuspunkt i lektionen er, at deltagerne opnår bevidsthed om, at en enkelt persons tanker kan få en situation til at eskalere, hvis tankerne er ude af kontrol. Med andre ord, at den ene tanke kan tage, den anden med sig, og en konflikt optrappes. Lektionen indeholder derfor også læring om tankernes betydning før, under og efter en konfliktsituation. LEKTION 4 handler dels om, at det er muligt at ændre sine tanker, før man handler i en given situation, og dels om evnen til at bevare selvkontrollen og hvad der sker, hvis man mister selvkontrol. Lektionen omhandler også afstressningsteknikker, som kan anvendes efter, at man har mistet selvkontrollen, eller som forberedelse til en situation, hvor man ved, at der er risiko for at komme i kontakt med stærke følelser. Disse teknikker, har for nogle været svære at udøve, fordi de skal give slip på sig selv og tillade sig at være helt afslappede i en gruppe. I disse tilfælde er de unge blevet opfordret til at afprøve teknikken derhjemme, når de er alene. Side 30

31 LEKTION 5 præsenterer 3 typer adfærd: Passiv, aggressiv og assertiv adfærd. Deltageren skal i lektionen identificere egen adfærd. Målet er, at deltagerne ser fordelene ved at anvende assertiv adfærd, der er kendetegnet ved, at man siger, hvad man tænker og føler, ærligt og direkte på en ikke aggressiv måde, således at grænsesætningen ikke bliver ubehagelig for andre og for en selv. For nogle af deltagerne har dette været en udfordring. De har givet udtryk for, at de synes de overgiver sig til modparten eller lægger sig fladt ned på maven. For deltagere, der normalt anvender passiv adfærd, kan den assertive adfærd virke aggressiv. Situationsspillene har været positive i forhold til at træne deltagerne i at udtrykke sig assertivt: De har via spillene oplevet, at de netop ikke overgiver sig, men i stedet opnår en ordentlig grænsesætning. I LEKTION 6 arbejder deltagerne med genkendelse af situationer, der fremkalder negative følelser og tanker. Genkendelse af følelser og tanker, der fremkalder negativ opførsel. Lektionen omhandler en assertiv kommunikationsformel, der hedder BUSS-formlen. Den indeholder: Beskrivelse af problemet på en måde, der ikke er fornærmende Udtryk, hvad du føler Sig, hvad du ønsker, at den anden person skal gøre Slutresultat fortæl, hvilket positivt resultat, det vil give, hvis den anden person gør, som du vil. Den anden person skal have en positiv grund til at gøre sådan BUSS formlen har været meget brugbar for deltagerne. Når de har anvendt den, har de oplevet kontrol over situationen, og de har opnået et positivt resultat, hvilket har givet dem mod på og lyst til at blive ved med at anvende den. Deltagerne har beskrevet eksempler på anvendelse af BUSS formlen både i samtaler med sagsbehandler, i familiekonflikter og i virksomhedspraktikkerne. På flere værksteder har man benyttet BUSS-modellen i arbejdssituationer med positivt resultat. LEKTION 7 handler om evnen til at skelne mellem kritik og fornærmelser, samt viden og læring om, at kritik kan være berettiget eller uberettiget. Derudover har de opnået redskaber til at håndtere både kritik og fornærmelser bl.a. via selvberoligende instruktioner. Det er sætninger, som deltagerne kan anvende til at bevare den følelsesmæssige kontrol. Derudover arbejdes der med håndtering af gruppepres. Undervisning vedrørende håndtering af gruppepres har været svært for instruktørerne især hvis nogle af deltagerne har tilhørt bestemte bander eller grupperinger, hvor der er en klar rollefordeling. Disse situationer er med vilje undgået, fordi erfaringen er, at diskussionerne er blevet for voldsomme, og da det for deltagere, som ikke tilhører disse grupperinger, har været irrelevant. LEKTION 8 repeterer strategierne til håndtering af vanskelige situationer og håndtering af kriser. F.eks. kan nogle situationer fremkalde så voldsomme følelser, at den bedste strategi er at forlade situationen. I lektionen arbejdes også med at identificere højrisiko- Side 31

32 situationer, som deltagerne skal være opmærksomme på. Der øves i strategier i at undgå tilbagefald til gamle uhensigtsmæssige adfærdsmønstre, og derudover, at der er forskel på at falde i og et decideret tilbagefald. Skemaet at lære af fejl introduceres for deltagerne. Det kan anvendes til at analysere en given situation og opnå overblik over, hvilke strategier de anvendte, og hvilke de kunne anvende i stedet. LEKTION 9 er en opsamlings - og evalueringslektion. De unge får deres kursusbeviser, og der er afholdt en aktivitet for at markere gennemførelsen af kurset. Aktiviteten har deltagerne selv været med til at bestemme. Det har hver gang været en stor succes, og aktiviteterne har været meget forskellige. Det har været af stor betydning for deltagerne at få et kursusbevis, - for flere af deltagerne er det første gang, de har gennemført et kursus. ERFARINGER Der er gennemført 4 Refleks XL forløb i projektet. På de 3 første forløb, har der været to instruktører tilknyttet. Det har været en stor fordel, fordi instruktørerne har kunnet dele formidlingen imellem sig. Desuden har de kunnet supplere hinanden både i forhold til indhold, men også i forhold til at bevare strukturen og rammerne for undervisningen. Da målgruppen nemt bringes ind i deres følelser og har vanskeligt ved at overskue og bevare overblikket, har det været afgørende, at instruktørerne ikke lader sig rive med af livlige diskussioner. Det kan meget nemt ende med, at diskussionerne bevæger sig væk fra programmets indhold. Fokus har hele tiden været søgt holdt på arbejdsmarkedsrelaterede situationer, idet flere af deltagerne har befundet sig i forskellige holdningstunge grupperinger, hvilket har været vanskeligt at håndtere. Der hersker helt andre uforanderlige regler i disse grupperinger, hvor overlevelse i gruppen er dominerende, og det vil ofte ikke være muligt at ændre adfærd for den enkelte. Dette vil ofte kræve en decideret udmeldelse fra grupperingen, hvilket er vanskeligt, hvis det betyder, at den unge så helt mister sin omgangskreds. Hvis man holder sig til arbejdsrelaterede situationer eller situationer i familien, er det muligt at opnå en ændring af adfærd. Det er meget forskelligt hvilke dele af programmet, deltagerne bliver optaget af, og dermed også anvender, men det er indtrykket, at alle har fået et udbytte af deltagelsen, som de har kunnet anvende konkret i deres hverdag. De første 3 hold har været sammensat af både de vilde og de stille deltagere. Erfaringen er, at det har været vanskeligt for de stille deltagere at komme på banen, netop fordi de i pressede situationer benytter sig af undgåelsesadfærd. Det har dog været muligt at få dem til at deltage aktivt, men det har krævet fokus fra instruktørerne. Det 4. forløb har været udbudt til kvindelige deltagere uden hyperaktivitet. Fælles for dem var, at de anvendte passive adfærdsstrategier. Forløbet blev gennemført med én kvindelig instruktør. Erfaringen var god, og der var en god stemning på holdet. På trods af deres passive adfærdsstrategier var de meget aktive og villige til at deltage. Tilbagemeldingerne igennem hele forløbet var, at de for første gang var sammen med an- Side 32

33 dre, der havde det, som dem selv. På holdet var en høj grad af opbakning, videregivelse af egne erfaringer og positiv energi blandt deltagerne. EVALUERING AF DET SOCIALE TRÆNINGSFORLØB REFLEKS XL DE UNGE Alle deltagerne i projektet har fået tilbudt et forløb i socialtræning. Heraf har 25 taget imod tilbuddet. De personer, der ikke har deltaget i forløbet, har primært begrundet det med manglende behov for socialtræning, eller de er udeblevet. Det var primært på det første forløb, deltagerne udeblev. Disse deltagere havde særlige udfordringer, som var medvirkende til, at de ikke havde ressourcer til at deltage i socialtræning. Udfordringerne var f.eks. boligløshed, hashmisbrug, kriminalitet etc. Desuden kan det ikke udelukkes, at deltagernes generelle negativer erfaringer med undervisning har været medvirkende til fravalg, det gælder formentlig også for den del at projektets deltagere, som ikke selv vurderer, de har behov for socialtræning. I de efterfølgende 3 forløb har de unge givet udtryk for, at de prioriterede deltagelsen i socialtræning meget højt, hvilket også kunne ses på det høje fremmøde. Forskellen i fremmødet fra hold 1 til de 3 øvrige forløb skal bl.a. ses i lyset af, at målgruppen blev justeret efter hold 1, jf. afsnittet om justeringer. Derudover har nogle deltagere fra hold 2 og 3 fået det anbefalet af deltagere på hold 1, hvorfor de allerede inden start har haft positive forventninger. Af de 25 deltagende i socialtræning, har 17 afleveret en evaluering af forløbet. Evalueringen viser, at 16 ud af de 17 vurderer, at kurset var meget eller særdeles godt. Halvdelen mener, at kurset har haft lidt effekt på deres liv, og, at den anden halvdel mener, at kurset har haft meget eller særdeles meget effekt på deres liv. Samtlige evalueringer viser, at deltagerne vurderer, at de bruger de færdigheder, de har lært på kurset lidt eller meget. Af yderligere kommentarer tilkendegiver flere, at de er blevet væsentlig mere bevidste om deres diagnose, og hvordan de kan håndtere forskellige situationer. En foreslår, at der produceres et lille kort eller en folder med stikord til BUSS m.m., da han har svært ved at huske. To synes kurset er langtrukket og 3 efterspørger mere kursustid. Af evalueringerne ses det, at deltagerne vurderer, at de på grund af kurset i nogen grad har forbedret forholdet til familie, venner eller andre, og at de bruger det, de har lært på kurset i interaktionen med andre. De vurderer, at de har en bedre kontrol over deres temperament samt en bedre håndtering af stress. Den tydeligste tendens er dog, at 11 deltagere tilkendegiver, at de er blevet meget bedre til at tænke sig igennem problemer. Side 33

34 Alle deltagere, der har lavet en evaluering, vil anbefale kurset til andre, og alle på nær to ville deltage på kurset igen, hvis de fik det tilbudt. ERFARINGER MED DELTAGELSE I INSTRUKTØRUDDANNELSEN I DET SOCIALE TRÆNINGSPRO- GRAM REFLEKS Tre værkstedsmedarbejdere er interviewet vedr. deres oplevelser i forbindelse med opkvalificeringen. Alle de adspurgte beskriver Reflekskurset som interessant, inspirerende, redskabsorienteret og samtidig let tilgængeligt. Samtlige vurderer, at konceptet er brugbart og konkret omsætteligt i forhold til ADHD problematikker på værkstedet. En medarbejder beskriver, at hun i stort omfang selv benytter redskaberne i sit daglige arbejde, dels i arbejdet med borgere med ADHD, dels i forhold til procesorienteret udviklingsarbejde med mennesker i det hele taget. Den pågældende vejleder vurderer dermed, at hun igennem Reflex programmet har fået en bredere funderet faglighed i forhold til borgere med ADHD, samt flere strenge at spille på rent metodemæssigt. En anden beskriver, at hun i begrænset omfang har registreret, at undervisningen har påvirket de unge til at handle anderledes. En tredje påpeger, at hun har registreret anderledes handlemønstre hos et par stykker, men at hun ikke kan sige, om det handler om medicinering eller socialtræning. En medarbejder har registreret, at redskabet giver den unge et valg, i forhold til at handle anderledes i en presset situation, og at hun har oplevet, at den unge som følge deraf har været involveret i færre konflikter. Hun vurderer med andre ord, at værktøjet kan give de unge et løft i forhold til at håndtere svære situationer. MENTORORDNINGEN BAGGRUND Hovedformålet med mentorforløbene var, at støtte den unge i at kunne deltage i projektet, på trods af de problemer og udfordringer de unge havde. De unge blev præsenteret for mentortilbuddet ved første møde på AMC Syd, og de blev efterfølgende opfordret til at tage imod tilbuddet. 14 unge ønskede at tage imod dette tilbud. Tilbuddet blev givet til mange flere end de 14, men en del fravalgte det, fordi de ikke skulle have en voksen tæt på i deres liv, eller de mente selv at have styr på tingene. Forudsætning for et vellykket mentorforløb er, at den unge er interesseret i kontakten, samt indstillet på at forandre det der giver problemer Mentorerne er rekrutteret fra mentorformidlingen på AMC Syd, og de udvalgte mentorer har alle fået et 4 timer kursus i ADHD, samt en generel undervisning om at være personlig mentor i et arbejdsmarkedsrettet tilbud. De personlige mentorer bevilliges efter Side 34

35 78 i LAB loven, og jobkonsulenterne har haft kompetencen til at bevillige. Den personlige mentor er altid en midlertidig foranstaltning. BESKRIVELSE AF INDSATS Morgenvækningen har været en nødvendighed i en del forløb. Opgaven blev løst ved at mentor ringede til den unge, mens det i enkelte forløb var nødvendigt, at mentor mødte op på bopælen og bankede på. Der blev arbejdet med at flytte ansvaret over på den unge, så det blev den unge der ringede til mentor om morgenen, og senere sendte en sms ved fremmøde. En anden vigtig opgave var støtten til at skabe struktur i hjemmet. Der blev lagt planer for, hvordan indkøb blev klaret, booket en tid til tøjvask, lagt planer for lektielæsning o.s.v. Det at åbne og læse breve, er et problem for mange. Især breve med meget tekst, f. eks. fra jobcenter eller advokater, virkede uoverskuelige, og blev ofte lagt væk i en skuffe sammen med de mange andre breve. Mange fik støtte til at gennemgå økonomien, da de ofte havde en stor gæld og ikke noget overblik over omfanget og til hvem de skyldte penge. Mentorerne var vigtige, når den unge skulle møde op hos psykiater, læge, jobcenter, arbejdsplads eller uddannelsesinstitution, da udeblivelse ofte fik store konsekvenser. Udover de opgaver der var planlagte, har mentorerne skullet forholde sig til mange uforudsete problemstillinger. ERFARINGER Ud af de 14 unge, der i første omgang valgte at tage imod tilbuddet om mentor, er 5 nu i job eller uddannelse og 9 er i stabil medicinsk behandling. 3 har haft et mentorforløb på 6 til 8 mdr., og 2 har haft en mentor tilknyttet 1 mdr. for at få løst en specifik problematik. Resten af forløbene har haft en varighed på 3 til 4 mdr. I projektet er der benyttet 5 mentorer, som har haft et tidsforbrug på mellem 1½ og 20 timer om ugen pr. ung. Der kan maximalt tilknyttes personlig mentor i 134 timer over en periode på 7 måneder. For nogle få af de unge har det været nødvendigt at søge en dispensation til et noget højere timetal og en længere periode. Side 35

36 MENTORERNES EVALUERING AF FORLØBENE Mentorerne er blevet interviewet om deres erfaring og vurdering af, hvordan de unge har kunnet profitere af tilbuddet om mentorstøtte. Mentorerne tilkendegiver, at der hos de 8 unge, hvor fokus har været på struktur og overblik, har været fremgang i graden af struktur omkring f.eks. dagsrytme, møder til aftaler med mentor, læge, sagsbehandler etc. samt fremmøde i projektet. I forhold til graden af overblik over egen økonomi, planlægning af indkøb etc. oplever mentorerne, at der er sket en fremgang i 5 forløb. En mentor har oplevet, at en unges nyfundne overblik over sin økonomi (= gæld), har forårsaget en periode på ca. 3 uger, hvor vedkommende har været passiv og syntes, situationen var håbløs. Mentorerne har vurderet, om de tror, de unge vil kunne fastholde den øgede grad af struktur og evt. også øgede grad af overblik, de har opnået, når mentorindsatsen ophører. I de fleste tilfælde er forløbet ophørt, således at mentorerne allerede kender udviklingen. I 6 ud af 8 forløb tilkendegiver mentor, at de ikke vurderer, at den unge vil kunne fastholde den øgede grad af struktur og overblik. 2 mentorer vurderer, at den unge i nogen grad formår at fastholde struktur og overblik. 4 ud af 5 mentorer tilkendegiver, at de oplever indsatsen som både vigtig og tilstrækkelig til at opfylde den unges behov for mere struktur og overblik, så længe forløbet står på. Der opstår imidlertid frustrationer hos de unge, når forløbet skal afsluttes. Mentorerne oplever, at der ikke er tid nok til at arbejde med de unge på en måde, så de nye mønstre bliver rutine, hvilket medfører at mange falder tilbage i gamle handlemåder. Mentorerne efterspørger derfor en mere fleksibel ordning, så det bliver muligt at arbejde med de unge i en længere periode ad gangen. Desuden påpeger mentorerne, at det for nogle unge ikke synes realistisk, at de inden for en overskuelig fremtid vil kunne lære at opretholde struktur og overblik, og de vurderer, der er behov for en mere permanent løsning, evt. i form af en bostøtte. Mentorerne påpeger dog, at der er lang ventetid på en bostøtte og de har selv ikke mulighed for at fortsætte arbejdet med den unge, indtil en bostøtte eventuelt kan tage over. De fremskridt, som de unge har opnået, tabes derved delvist. Mentorerne ønsker i disse tilfælde at kunne overlevere den unge til en anden støtte eller indsats, som er tilstrækkelig og hensigtsmæssig indtil vedkommende kan få en fast bostøtte. Slutteligt påpeger 2 mentorer, at den sociale træning, der er blevet tilbudt i projektet, har været en stor støtte for de unge. HJÆLPEMIDLER: KUGLEDYNER BAGGRUND Et af målene i projektet var at afprøve hjælpemidler, som kunne hjælpe de unge med nogle af de problemstillinger, de stod med. Side 36

37 Mange unge med ADHD oplever alvorlige søvnproblemer, og især har de problemer i indsovningsfasen, hvor de ligger i timevis og ikke kan falde i søvn. Når de endelig falder i søvn, har mange svært ved at komme op, og når de kommer op, er de absolut ikke udhvilede. Psykiateren har ofte været involveret i disse problemstillinger. Første forsøg har været at snakke med de unge om god søvnhygiejne; det vil sige at slukke for tv og computer et stykke tid før sengetid, ikke for meget kunstigt lys, og ikke for mange vilde aktiviteter inden sovetid. Som supplement gav psykiateren en del af de unge en recept på Melatonin, der er et naturligt forekommende stof, som får os til at falde i søvn. Det er påvist, at mennesker med ADHD danner dette stof ca. 2 timer senere end andre, hvilket kan forklare en del af problemerne med at falde i søvn. For mange har medicinen haft en rigtig god effekt, og for andre har den ingen effekt haft. Der har gennem mange år været brugt kugledyner til børn med ADHD. Kugledynen er et beroligende og sansestimulerende hjælpemiddel som skaber en øget kropsbevidsthed. De mange kugler stimulerer både berøringssansen og muskelledsansen, fordi vægten fra de løst liggende kugler på en behagelig måde giver punktvise tryk på kroppen. Når man bevæger sig under dynen f.eks. vender sig i sengen, triller kuglerne lidt rundt, og man får et nyt tryk, og dermed en respons tilbage til hjernen. Denne øgede kropsfornemmelse af kroppens grænser giver tryghed, og kugledynen virker derfor beroligende. På baggrund af de gode erfaringer med kugledyner til børn, blev der købt 2 kugledyner til projektet. De findes i forskellige udgaver med varrierende effekt. Til projektet blev valgt den kraftigste model, da den var til unge voksne. Den består af et dynevår med indbyggede plastikkugler. Vægten er ca. 7 kg. ERFARINGER 10 unge har lånt en kugledyne i ca. 1 måned, og de 9 har udtrykt, at de har haft stor gavn af dynen. 1 har haft svært ved at bruge den, da hun havde en fornemmelse af at være låst fast, hvilket er en kendt bivirkning for nogle, da dynen kan føles ret tung. Kugledynen har givet anledning til udsagn som: Det var, som da min mor puttede dynen rundt om mig som barn. Langt de fleste har fået en væsentlig bedre søvn, med færre afbrydelser. Udlånet af dynen er sammenholdt med fremmødet, og der har for flere af de unge været en tydelig sammenhæng. De har haft et forbedret fremmøde, fordi de har været mindre trætte. Flere har givet udtryk for, at de havde det bedre og var mindre irritable, mens de brugte kugledynen. Ud af de 9 unge som har haft gavn af kugledynen, har 3 søgt om at få bevilget én via Servicelovens 112. Ingen af de 3 råder selv over de 5000 kr. en dyne koster. For at komme i betragtning til en bevilling stilles krav om dokumentation for, at en kugledyne Side 37

38 har en positiv effekt, og derudover skal en psykiater anbefale købet (begge dele er sket i projektet). En sagsbehandlingstid på ca. 6 måneder, kombineret med dokumentationskravet, har fået 6 ud af 9 til på forhånd at opgive projekt kugledyne. Disse unge er alle blevet ramt på deres ADHD-relaterede kognitive problemstillinger (manglende overblik) kombineret med deres manglende evne til at overskue længere tidsperspektiver. Selv med tilbudt støtte fra jobkonsulenter og mentorer, har de 6 ikke kunnet overskue at sætte en proces i gang. Det er ved projektets afslutning endnu ikke afgjort, hvorvidt nogen af de 3 ansøgere får tildelt en kugledyne. Side 38

39 METODEBESKRIVELSE I projekt I job med ADHD blev der arbejdet metodebevidst fra det første møde med den unge. Der var struktur og tydelighed både i mundtlig og skriftlig kommunikation for at imødekomme de vanskeligheder, målgruppen ofte har med at skabe struktur og overblik i eget liv. Rammesætningen og forventningsafstemningen har været i fokus både i forbindelse med planlægningen og under forløbet. FORLØBSBESKRIVELSE. Der blev fra starten lavet en plan for de unges deltagelse i projektet. Samarbejdspartnerne i Ungecentret henviste unge til projektet. FASE 1. OPSPORING I UNGECENTRET Ungecentret orienterede den unge om projektet med afsæt i en brochure (bilag1), som meget kort og præcist beskrev faserne i projektet og visualiserede de enkelte indsatser i bokse, så den unge ikke behøvede at læse teksten, men hurtigt kunne danne sig et overblik over forløbet. Hvis den unge viste motivation for deltagelse i projektet, blev vedkommende screenet af sagsbehandleren ved testene ASR1 og Russel Barkley. Hvis resultaterne af testene påviste ADHD symptomer, blev der henvist til visitationssamtale med jobkonsulenterne i projektet og efterfølgende psykiatrisk udredning. FASE 2. VISITATIONSSAMTALE Visitationssamtalen blev helt bevidst afholdt på Ungecentret og ikke på AMC Syd, hvor projektet var forankret. Årsagen var, at der var stor risiko for, at den unge ville udeblive, hvis samtalen skulle foregå et ukendt sted. Samtalen blev afholdt i velkendte rammer og med deltagelse af sagsbehandleren og jobkonsulenten for projektet. Formålet med visitationssamtalen var: At den unge fik mere viden om indhold og krav At jobkonsulenten fik relevante informationer af den unge til brug for udarbejdelse af en anamnese, som beskrev den unge ud fra bestemte kriterier defineret af psykiateren At oplyse om den psykiatriske udredning Til sidstnævnte formål var der udarbejdet en brochure (bilag 2), som kort og præcist beskrev rammerne for den psykiatriske udredning. I brochuren var der fastsat dato og tidspunkt for udredningen, som foregik max. 14 dage efter visitationssamtalen. Den psykiatriske udredning havde stor betydning i forhold til, om den unge kunne få adgang til videre deltagelse, da kun unge med ADHD diagnosen blev optaget. Det var afgørende, at den unge var motiveret for at afprøve medicinsk behandling, idet et af projektets formål var at undersøge, om medicinsk behandling havde en betydning for arbejdsevnen. Side 39

40 FASE 3. PSYKIATRISK UDREDNING Den psykiatriske udredning foregik på AMC Syd. Til udredningen deltog den unge, psykiateren og jobkonsulenten. Derudover havde den unge mulighed for at tage en person med, som kendte den unge godt. Nogle unge tog bedsteforældre eller forældre med, som kunne give deres beskrivelse af den unge fra barneårene, og det gav forældrene/ bedsteforældrene indsigt i og forståelse af ADHD (der henvises i øvrigt til afsnit vedr. psykiatrisk tilbud i projektet). Mødet blev afsluttet med, at den unge fik udleveret et tidspunkt for et fælles velkomstmøde på AMC Syd. FASE 4. FÆLLES VELKOMSTMØDE PÅ AMC SYD På mødet fik de unge information om de næste faser i forløbet og en rundvisning på AMC Syd, hvor de blev introduceret til værkstederne, hvor de skulle starte deres afprøvningsforløb. Der blev afholdt et kort møde med hver enkelt, hvor det blev aftalt, hvilket værksted den unge skulle starte i, ligesom de fik en dato for et startmøde i det valgte værksted. Den unge fik oplyst datoer til psykoedukation. FASE 5. STARTSAMTALE PÅ VÆRKSTED. Dette var et individuelt møde, hvor den unge, jobkonsulenten og vejlederen på værkstedet deltog. Formålet med mødet var: At den unge mødte den vejleder, der var kontaktperson i værkstedet At rammesætte forløbet i forhold til den ugentlige arbejdstid, arbejdsopgaver og afdække, om den unge havde særlige hensyn, vejlederen skulle være opmærksom på FASE 6. PSYKOEDUKATION OG SOCIALTRÆNING Der var fra starten fastsat datoer for disse forløb. Det viste sig dog, at der måtte justeres, da flere af de unge havde vanskeligt ved at møde stabilt. Da der var tale om holdbaserede aktiviteter, var det nødvendigt at have unge nok i stabile forløb til at kunne iværksætte undervisningen. Det lykkedes, men senere end planlagt. Der henvises i øvrigt til beskrivelse af psykoedukation samt socialtræning. ERFARINGER MED MÅLGRUPPEN RAMMESÆTNING Erfaringerne fra projektet er, at jobkonsulenterne altid skulle være ekstremt tydelige og rammesættende i forhold til de aftaler, der blev indgået og de krav, der blev stillet. Meget mere præcise og konkrete end med andre unge. Det har i høj grad været jobkonsulenten og vejlederen, der har sat rammen for borgeren, når denne ikke selv har kunnet været med til at definere rammerne. Det man tror, er almen viden, er det langtfra for den unge med ADHD. Side 40

41 En metode, der blev anvendt i forhold til at sikre, at den unge havde forstået rammesætningen, var at være meget opmærksom og nysgerrig på den efterfølgende adfærd, stille spørgsmål til adfærden samt hvad der lå bag, og ikke være dømmende overfor den unge. Samtidig var der opmærksomhed på, at de mellemregninger og den forståelse af årsagssammenhænge, de fleste normalt har i dagligdagen, ofte er vanskelige eller ikke mulige for unge med ADHD. For eksempel kan målgruppen opfatte en arbejdsgivers eller en kollegas reaktion som noget personligt vedrørende dem. Der var et bedre fundament for udviklingsprocessen når de unge selv kunne være med til at definere rammerne for f.eks. afprøvningsforløbet, herunder det ugentlige timeantal, mødetidspunktet og omfanget af behovet for mentorkontakt. Målgruppen blev trænet i at sætte rammen for deres liv. Det gav dem erfaring i, at de kunne opnå kontrol og tage styringen i deres eget liv, og derved opnå øget selvtillid. Formålet og opgaven skulle være tydeliggjort for at opnå den ønskede effekt. Hvis en ung ikke i starten kunne definere rammerne, var udgangspunktet at træne dem i at træffe et valg mellem to muligheder. Om valget faldt på den ene eller den anden mulighed, var ikke afgørende øvelsen bestod i at træffe en beslutning. Mange af de unge havde svært ved at sætte ord på, hvordan de havde det, og hvad de gerne ville og ikke ville. Det var vigtigt for jobkonsulenterne at være opmærksomme på, at de unge meget gerne ville indgå i det, der blev igangsat, og at de helst ville fortælle det, jobkonsulenten gerne ville høre, dels for at opnå god stemning og for at opnå ro. De anstrengte sig for at være gode borgere. DE UNGES ANTAGELSER Overordnet var jobkonsulenterne i projektet meget bevidste om, at målgruppen var psykisk sårbare unge mennesker, der qua ADHD havde mødt modstand, afvisning, manglede forståelse, eksklusion og misforståelser gennem store dele af deres liv, ofte både i de nære, perifere og professionelle omgivelser. I den forbindelse var der meget opmærksomhed på de unges antagelser i mødet med jobkonsulenterne som system. Antagelserne var ofte omgivet af en negativ forventning, en antagelse om, at verden er ond, at mennesker er onde, at verden er uretfærdig og at de ikke kan styre deres eget liv. De havde en basal mistillid til, at deres liv kunne lykkes. Det havde en stor indflydelse på deres evne til at indgå i en forandringsproces. Målgruppen var udadtil meget villig til at indgå i forløbet, og de havde udadtil et ønske om, at der skulle ske forandringer i deres liv. Men når de samtidig havde en basal mistillid til verden og erfaring med ikke at lykkes, var det vældig vanskeligt for dem at indgå i en forandringsproces. De kunne ofte opleve identitetsforvirring, angst for igen at mislykkes, for igen at opnå afvisning og eksklusion. Det har været afgørende i projektet at være bevidste om, at det ikke nødvendigvis var et udtryk for manglende motivation i forhold til at indgå i en forandring, når de unge ikke fulgte en aftalt plan. Side 41

42 FORSVARSMEKANISMER Der var stor opmærksomhed på hvilke forsvarsmekanismer, de unge bragte i spil for at forsvare deres verdensbillede. Forsvarsmekanismer bringes i spil ubevidst derfor har det netop også været en opgave for projektets medarbejdere at finde de uhensigtsmæssige mønstre og adfærd, der kan ligge til grund for, at den unge havde svært ved at indgå aktivt og med handling i forandringsprocessen. De fremtrædende forsvarsmekanismer, målgruppen anvendte, var: Sublimering - ændring af retning. Mange af de unge skiftede hurtigt retning i forhold til de planer, der blev lagt med dem. Rationalisering - mange unge i projektet rationaliserede deres vanskeligheder for derved at legitimere et krav, de ikke kunne honorere. Splitting - sort-hvid tankegang, skiftende opfattelser af sig selv og andre. F.eks. den unge mand fra det beskrevne sagsforløb (se bilag 3), der ikke kunne forholde sig til, at vennen rummede både det gode og det onde. Devaluering - overdreven nedvurdering af omgivelser / arrogant opfattelse, der beskytter mod mindreværdsfølelse. Det var en særlig udfordring fordi projektets professionelle ofte blev nedvurderet. Det var her væsentligt, at jobkonsulenterne havde en analyserende tilgang i stedet for at begynde at forsvare sig selv, hvilket med sikkerhed ville ende i en konflikt. Omnipotens - man oppuster sit ego ved overdreven beskrivelse af sine evner. Jobkonsulenterne blev mødt med unge, der beskrev deres evner overdrevent positive, og som ikke selv kunne se nogle begrænsninger. Der var meget opmærksomhed på dette, fordi risikoen var, at der blev lavet nogle planer med den unge, som var urealistiske. Projektion - man flytter uacceptabel adfærd over på andre og benægter samtidig, at adfærden er til stede hos en selv. Det skete bl.a. i samspillet mellem de unge og de øvrige borgere på værkstederne. Somatisering - optagethed af fysiske symptomer og bekymring for at fejle noget. Erfaringen var, at mange unge havde mange lægebesøg og sygemeldte sig meget hyppigt også i situationer, hvor mange ikke ville sygemelde sig tærsklen var lav. Jobkonsulenterne var bevidste om forsvarsmekanismer hos den enkelte borger, da de havde en direkte indflydelse på overvejelser i forhold til, hvilke forventninger og krav, der kunne stilles til den unge. DET PROFESSIONELLE MØDE I mødet med målgruppen blev der anvendt principperne for det professionelle møde som handler om at etablere en kontrakt, kontakt og konsekvens. Side 42

43 KONTRAKT KONTAKTEN Kontrakt handler om rammesætning for den unge. At beskrive formål og handlemuligheder. Det blev bl.a. gjort ved at udarbejde skriftlige invitationer med dagsorden til møder. Dette var dog vanskeligt, fordi målgruppen sjældent åbner post. Der blev i stedet benyttet sms kontakt, fordi det var den måde, man bedst kunne nå de unge. Ulempen var, at sms kontakt begrænsede, hvor meget tekst der kunne skrives, uden det virkede uoverskueligt. Prioriteringen var at opnå kontakt med den unge, og det blev nedprioriteret, at de på forhånd havde fået en dagsorden. Forventningsafklaringen var vanskelig, da målgruppen havde svært ved at formulere deres forventninger til omgivelserne. Når den unge havde haft svært ved at formulere forventninger, stillede det i høj grad krav til jobkonsulenternes kommunikative redskaber. Dagsorden: Når den unge var på AMC Syds interne værksteder, var det vejlederen, der sammen med den unge, sammensatte en dagsorden. Når den unge var i virksomhedspraktik var det jobkonsulenten. Referat: Der blev udarbejdet et referat fra hvert møde, men den primære metode var at opsummere de vigtigste punkter samt evt. at skrive den unges opgaver ned på papir. Opfølgning: Der blev arbejdet meget bevidst med at lave aftaler for, hvornår der var tilbagemelding på de punkter, der skulle arbejdes med for alle parter i samarbejdet. Kontakten handler om en naturlig distance, der bunder i, at jobkonsulenten ikke havde noget personligt kendskab til borgeren. Tydelighed omkring interessen i at opnå kontakt til borgeren: Skete ved at jobkonsulenten gav udtryk for, at de gerne ville hjælpe den unge, og at de arbejdede efter den værdi, at det man lover, holder man. Erfaringen er, at dette skulle gentages mange gange bl.a. med baggrund i den basale mistillid, de unge ofte havde. En anden meget afgørende faktor for kontakten med den unge var, at jobkonsulenterne var tilgængelige. Døren til kontoret stod altid åben. Der var i projektet tilknyttet to jobkonsulenter, som delte kontor, og de var meget konsekvente med at alle unge mødte begge jobkonsulenter for at forsøge at sikre, at de unge mødte en kendt person, når de gik ind ad døren. Dette var vigtigt, fordi det gav dem en mulighed for at lægge en besked, og de blev mødt og taget alvorligt, når de henvendte sig. Det har formentlig været med til at give målgruppen tryghed, fordi der har været mulighed for at møde jobkonsulenterne i mere uformelle rammer. Der blev afholdt mange uformelle møder med de unge. Specielt når de havde en særlig udfordring, som de havde brug for hjælp til at håndtere. Typisk kom de ind ad den åbne dør uden aftale, andre gange anmodede de om et uformelt møde med kort varsel. Disse møder afveg fra de formelle møder ved, at der ikke var andre mødedeltagere, og der var ikke nogen fast dagsorden udover den, de unge selv kom med. Sympati/engagement som forudsætning for samarbejdet: Jobkonsulenterne havde helt bevidst en meget større grad af personlig (ikke at forveksle med privat) tilgang til de unge. Det var naturligvis en proces, og ikke noget der skete ved det første møde. Jobkonsulenterne ønskede, at de unge skulle mærke, at de havde et ægte engagement i forhold til at hjælpe dem. De mødte de unge med autencitet, nysgerrighed og ligeværdighed, med det forbehold, at der i det professionelle møde altid er en ulige magtfordeling mellem borgeren og den professionelle. Der var fokus på mennesket og ikke kun ADHD-diagnosen, og dermed også fokus på ressourcerne. Når jobkonsulenterne var autentiske i mødet, så betød det, at de var troværdige og tro mod sig selv som professio- Side 43

44 KONSEKVENS nelle. De var bevidste og tydelige om deres rolle og grænser i kontakten med de unge. Når jobkonsulenterne var nysgerrige i mødet, var det et metodisk valg, hvor de lagde deres forventninger til side, var til stede i det, der skete, var nysgerrige i forhold til, hvordan den unge så verden og havde en anerkendende tilgang, ikke at misforstå sådan, at de SKULLE forstå borgerens perspektiv. Det var ligeledes et bevidst valg at fokusere på ressourcer og muligheder, og på den måde tale funktionsniveauet op og ikke ned. Jobkonsulenterne blev mange gange i forløbet udfordret på disse metoder, hvilket ses som et udtryk for eller konsekvens af den basale mistillid, målgruppen har til omverdenen. Der blev arbejdet med konsekvenser på mange niveauer. En af de meget tydelige konsekvenser var når der blev fokuseret på rådighedsforpligtelsen, hvor den unge kunne rammes på økonomien. En del af målgruppen havde tidligere været sanktioneret og erfaringen var, at det ikke havde den ønskede effekt, og heller ikke nogen opdragende virkning på de unge. Der blev i projektet afprøvet nye og andre løsninger end dem, der havde været anvendt tidligere. Når der blev arbejdet med konsekvenser, handlede det i høj grad om at hjælpe målgruppen med at opdage konsekvenserne af at træffe en given beslutning frem for en anden. EKSEMPEL 1 Et eksempel var den unge mand X, der var flyttet sammen med sin bedste ven. De havde haft en voldsom konflikt, som var endt i, at den unge mand havde bedt vennen om at flytte. Da vennen flyttede sit inventar, havde han taget nogle ting med, som X mente, han havde fået af vennens forældre. X reagerede ved at lægge sig i sengen, fordi livet var uretfærdigt, og med ønsket om at blive der, til han var død. Dette var et mønster, han anvendte med baggrund i en basal mistillid til omgivelserne og en antagelse om, at mennesker er onde og verden uretfærdig. Adfærden blev også set i andre situationer i projektperioden. Mønstret var ikke gennemskueligt for ham selv, så opgaven bestod i at synliggøre det for ham, og hvilke konsekvenser, det havde for ham, f.eks. at han kunne miste sin praktikplads (igen). En praktikplads som faktisk arbejdede på en mulig ansættelse af ham. Da X var meget vedholdende i sit mønster, var det nødvendigt at opstille en meget tydelig ramme, hvor han blev bevidst om, at konsekvensen ved at blive liggende (fortsætte sit mønster) ville være en afslutning fra projektet. Hvis han stod op af sengen, ville opbakningen og samarbejdet fortsætte. Dette kunne lade sig gøre, fordi vi havde opnået en grundlæggende god relation, som han stolede på. Derudover var der etableret et meget solidt samarbejde til hans mor og hans bostøtte, så alle arbejdede i samme retning ud fra en konkret aftalt rollefordeling. Side 44

45 EKSEMPEL 2 En ung man, Y, udviste et mønster i forhold til udeblivelser fra vores tilbud. Hans årsagsforklaring var, at hvis arbejdet ikke gav mening, kunne han ikke overskue det, og han gik derfor hjem eller blev hjemme. Efterhånden blev det tydeligt, at det i højere grad handlede om, at han havde nogle meget høje forventninger til sig selv. Han fik negative tanker om sig selv og sin formåen og var overbevist om, at kolleger og arbejdsgiver delte denne holdning. Det var ikke muligt at overbevise ham om andet. Hans reaktion ved fravær i praktikker var, at han under ingen omstændigheder ville tilbage til arbejdspladsen, for han kunne ikke se kolleger og arbejdsgiver i øjnene, fordi han var flov over at være udeblevet. Dette selv om hans udeblivelse i første omgang var grundet en fysisk skade. Han opfandt nye arbejdsområder, han gerne ville afprøve, og søgte dermed at skifte retning hele tiden. I den situation blev der arbejdet konkret med visualisering - at tegne mønstret ned for ham. Derudover blev et balanceskema taget i anvendelse, hvor hans egne fordele og ulemper blev meget tydelige for ham. Igen blev der tegnet og skrevet ned på papir. Det var med til at motivere ham til at indgå i den efterfølgende ramme, der blev sat op for ham. Rammen bestod i, at han skulle tilbage til tidligere arbejdsgiver og fortsætte praktikken. JOBKONSULENTROLLEN Jobkonsulenterne havde en koordinatorfunktion, hvor de var bindeled mellem den unge, jobcentret, bostøtte, mentor og arbejdsgiver etc. Det har i projektet været nødvendigt at forudse evt. kommende problematikker. F.eks. hjælp til ansøgning om medicinsk behandling, herunder indsamling af relevante oplysninger og sikring af, at der ikke var overtræk på den unges konto, når pengene blev udbetalt, da beløbet ellers ville gå ind og dække et overtræk i stedet for medicin. Diverse kreative løsninger har været i spil. Et eksempel herpå er en ung, som på grund af meget dårlig økonomi ikke havde råd til mad. Der blev etableret en madordning i kantinen på AMC Syd, som sikrede at den unge fik morgenmad, frokost og en madpakke med hjem til om aftenen. Formålet var at afprøve, om den unge, som var urolig og ukoncentreret, kunne øge arbejdsevnen hen mod selvforsørgelse, når kalorieindtaget blev øget. Derudover er der med den unges accept bestilt tider ved egen læge, ligesom jobkonsulenten har deltaget i lægebesøg, haft kontakt til banker med henblik på etablering af faste overførsler til apoteket, eller etablering af budgetkonto. Det meget tætte samarbejde med jobcentret, mentorer, bostøtte, forældre og arbejdsgivere har været afgørende for at hjælpe den Side 45

46 unge videre i en afklaringsproces. Det er en meget tidskrævende arbejdsopgave for jobkonsulenten, men erfaringen er, at det er en afgørende metode i fastholdelsen af den unge i forløbet. KOMMUNIKATIVE REDSKABER BALANCESKEMAER. Der er blevet benyttet balanceskemaer, hvor de unge opstillede dels fordele og ulemper ved deres nuværende adfærd og dels en ambivalens, fordele og ulemper ved en ændring af adfærd. Når balanceskemaet blev anvendt, blev det skrevet på papir, fordi det havde en god effekt, når den unge kunne se egne fordele/ulemper på skrift. Det havde en motiverende betydning for den unge, netop fordi det var deres helt egne argumenter. SPEJLING af deres adfærd har også været en vigtig metode over for de unge. F.eks. var der en ung mand, som i den personlige kontakt var meget imødekommende og motiveret, men når der blev skrevet en sms, var hans jargon provokerende og kommanderende. En af hans problematikker var, at han konfliktede meget, og han gav ofte andre skylden. Spejlingen gik ud på at svare tilbage på hans sms i samme tone, som han anvendte en dag, hvor der var møde med ham. Kommunikation blev sat på dagsordenen. Spejlingen gjorde, at han blev opmærksom på sin egen reaktion, når han fik en sms i den tone, som han selv brugte. Han blev også opmærksom på, at hans måde at kommunikere på kunne være en del af årsagen til konflikter. EMPATISK LYTNING blev benyttet ved at stille åbne spørgsmål. Det var erfaringen, at det var vældig vigtigt at give den unge god tid til omtanke. At stille spørgsmål til følelser og tanker blev benyttet på den måde, at der blev koblet spørgsmål op på virkelige situationer. INDFØLING. Jobkonsulenterne satte sig i borgerens sted og satte ord på, hvad borgeren måtte føle. Det var hjælpsomt for de unge, som havde svært ved at sætte ord på deres følelser. Det gav dem en større grad af tydelighed i forhold til deres følelsesliv. ANERKENDELSE. Der blev arbejdet med en anerkendende tilgang ud fra den unges perspektiv. Det var en god metode, især fordi mange i målgruppen havde tendens til at devaluere deres egen indsats eller formåen, og de følte ofte skyld og skam over ikke at kunne yde mere, end de kunne. Det gav fokus på de ressourcer, som de unge bragte ind i samarbejdet ud fra de forudsætninger, der var til stede. TYDELIG KOMMUNIKATION var afgørende, dvs. at der ikke blev brugt mange ord, og der blev ikke talt om ting, der ikke var relevante for den unge. Det var centralt i forhold til at fastholde den unges koncentrationsevne i samtalen og om samtalen gav mening. Ved utydelighed mistede den unge fokus i samtalen. Side 46

47 SMS KONTAKT Udover afholdelse af formelle og uformelle møder har der i høj grad været kontakt med målgruppen via sms og telefoni. Sms kontakten blev brugt til at huske de unge på møder og aftaler. Generelt var målgruppen gode til at bruge deres Smartphones til at holde styr på aftaler, men erfaringen er, at det i mange tilfælde alligevel var nødvendigt med påmindelse om møder for nogle. Sms kontakten var et vigtigt redskab, også i forhold til at fastholde kontakt med de unge i perioder, hvor de var forhindrede i at møde, eller der var for store udfordringer i deres liv til, at de kunne fremmøde. Det har betydet, at det har været muligt at bevare kontakten og dermed opnå en viden om den unges udfordringer. Det har igen haft indflydelse på forståelsen af, at det ikke nødvendigvis var, fordi de unge ikke var motiverede eller ikke gerne ville samarbejde, at de ikke fremmødte stabilt. I situationer, hvor der ikke var kontakt, blev der sendt formelle breve, f.eks. hvis der var tvivl om rådigheden. Brevene blev sendt i grønne kuverter, som målgruppen vidste, var post fra projektet, og på denne måde blev der sikret en større opmærksomhed omkring brevene. ERFARINGER Det var nødvendigt at arbejde i meget strukturerede rammer, netop fordi målgruppen ikke selv evnede at opbygge en struktur. Samtidig var det en udfordring, fordi målgruppen ligeledes var meget individuelt fungerende, og de unge havde meget individuelle behov og var svære at putte ind i bestemte strukturer, rammer eller forløb. Det var ofte nødvendigt at justere, så de anvendte redskaber havde den optimale effekt for målgruppen. Det er projektets antagelse, at netop bevidstheden om og evnen til at se bagom adfærden har været med til at fastholde flere af de unge i projektet. Erfaringen er, at metodebevidsthed har været medvirkende til at gøre forløbet overskueligt for målgruppen på individniveau og været med til at belyse hvilke metoder og redskaber, der kan bringes i spil. Side 47

48 BILAG 1 Side 48

49 BILAG 2 Side 49

50 BILAG 3 TYPISK SAGSFORLØB FORLØB FØR HENVISNING TIL PROJEKT I JOB MED ADHD Christian er 23 år gammel og har boet på institution, siden han var 15 år. Han har gennemført 9. klasse og har tidligere været påbegyndt uddannelsen til mekaniker men fuldførte ikke. Han har tidligere været ansat ordinært inden for chaufførområdet, på lager samt i diverse vikarjobs og i militæret. Derudover har han deltaget i aktivering, som led i at vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked. Senest har han været henvist til virksomhedskonsulenterne, hvor han blev afsluttet, fordi han ikke ønskede at deltage i det anviste tilbud. Christian valgte at deltage i projekt I job med ADHD, fordi han gerne ville have et tilbud om socialtræning, idet han havde erkendt, at hans vanskeligheder med at styre sit temperament var en barriere i forhold til at fastholde et arbejde. Da han blev henvist, var han udredt og diagnosticeret med ADHD og Asperger. Han havde tidligere været i behandling for ADHD med god effekt, men havde ikke været behandlet i en lang periode, fordi egen læge ikke vil udskrive recept på ADHD medicin, da han var bange for, at Christian ville misbruge det. Christian opfattede den manglende behandling som en del af årsagen til, at han ikke kunne fastholde job, og han oplevede, at han havde vanskeligt ved at overskue sin hverdag. Han havde genoptaget et forbrug af hash, som har en beroligende effekt. Christian gav udtryk for, at han meget gerne ville have arbejde inden for det pædagogiske område. Han arbejdede som vikar i en fritidsklub, og havde en drøm om at arbejde med unge, der har vanskeligheder. Derudover havde han overvejet at vende tilbage til militæret eller finde arbejde som sikkerhedsvagt eller indenfor transportområdet. Christian havde domme for ulovlig besiddelse af våben, og havde fået frataget kørekortet pga. kørsel i påvirket tilstand. Han havde en betinget dom på 3 år. Christian ville gerne have hjælp til at finde et arbejde, så han kunne tjene penge og afdrage på sin gæld. FORLØB PÅ AMC SYD Christian startede sit forløb i IT-værkstedet primo april En uge efter havde han den første samtale med psykiateren, hvor han igen blev sat i medicinsk behandling for ADHD, søvnvanskeligheder samt medicin, der skulle hjælpe ham ud af hashforbruget. Der blev ansøgt om medicintilskud, da han ikke selv kunne afholde udgiften. Dette blev bevilget efter ca. 4 uger. Medio april 2011 startede Christian til socialtræning, hvor han imidlertid ophørte efter 3 lektioner. Han var deltagende og meget aktiv på holdet, men kunne ikke fortsætte, da han blev påvirket for meget af de øvrige deltagere, som han oplevede som værende provokerende. Side 50

51 Det var hurtigt tydeligt, at Christian ikke trivedes i IT værkstedet, hvor han ikke kunne holde koncentrationen og fik tankemylder. Derudover havde han søvnvanskeligheder. Han fik det tiltagende dårligt psykisk og lod sig indlægge på psykiatrisk skadestue efter aftale med jobkonsulenten om, at denne kontaktede Christians mor. Han blev udskrevet efter 1 dag, fordi han ønskede det. Han oplevede ikke, at han fik nogen hjælp. Christian blev indskrevet i Køkkenet, hvor arbejdsopgaverne er mere konkrete, og der er mere fysisk aktivitet. Derudover ønskede han at benytte AMC Syds træningslokaler, da han psykisk fik ro af at træne, og han blev tilknyttet AMC Syds løbehold. Christian var indskrevet i køkkenet i ca. 5 måneder. I den periode afholdtes der møder cirka hver 4. uge med deltagelse af vejleder, bostøtte fra SORAS 7, mentor, psykolog, fysioterapeut og jobkonsulent. Christians mor deltog en enkelt gang. Der var fokus på den konkrete afprøvning og progression i arbejdsevnen med henblik på en virksomhedspraktik. Derudover havde Christian opfølgningssamtaler med psykiater samt samtaleforløb med psykolog på AMC Syd. Forløbet var præget af perioder, hvor han var stabil i sit fremmøde og perioder, hvor han var ustabil. UDFORDRINGER UNDER FORLØBET I KØKKENET SØVNVANSKELIGHEDER Christian havde i perioder mange søvnproblemer. For at afhjælpe disse blev der talt om søvnhygiejne, og via projektet fik han en kugledyne i udlån. Han havde særdeles god effekt af kugledynen, især i kombination med den ordinerede medicin Melatonin. USTABILT FREMMØDE Årsagen var til dels søvnvanskeligheder, men det blev også vurderet, at Christian havde brug for hjælp til at komme ind i en fast rytme i forhold til at komme af sted om morgenen. Han havde tilknyttet bostøtte via SORAS, men de kunne ikke varetage morgenvækning. Der blev derfor etableret en mentorordning. Den fungerede på den måde, at Christian blev ringet op af sin mentor, når han skulle op, og når han var kommet med bussen, skulle han sende en sms til mentor. Hvis han ikke gjorde det, var aftalen, at mentor skulle ringe til ham igen. Mentorordningen havde en positiv effekt på fremmødet. TEMPERAMENT En af Christians barrierer var, at han havde vanskeligt ved at kontrollere sit temperament. I det konkrete arbejde i køkkenet blev der lavet en aftale om, at han skulle gå væk fra situationen, når han blev vred. Derudover havde vejlederen mange samtaler med Christian, hvor hun bragte redskaber fra socialtræningen ind i samtalen. Han blev tilbudt et nyt socialtræningsforløb, hvilket han tog imod og gennemførte. ØKONOMI Christian havde en stor gæld. I samarbejdet mellem jobkonsulenten og bostøtten, blev der aftalt en rollefordeling, hvor bostøtten hjalp ham med at lave afdragsordninger. VÆGT Christian havde bivirkning af den medicinske behandling for ADHD og mistede appetitten. En velkendt bivirkning, som ofte er kortvarig. Han oplevede dog ikke, at den for- 7 SORAS, Støtte og rådgivning for voksne med Aspergers syndrom Side 51

52 svandt, og tabte sig betydeligt i vægt. Det betød, at han blev meget træt og ikke orkede at træne, hvilket ellers havde en god virkning på hans psykiske velbefindende. Vejlederen i køkkenet observerede, at Christians effektivitet var dalende, han var blevet mere trist, og havde sværere ved at kontrollere sit temperament. Det betød bl.a., at han ikke kunne varetage kassefunktionen, da han nemt blev antændt, hvis der var utilfredse kunder. Han begyndte at spise igen, da der blev etableret en madordning på projektet, hvilket havde en positiv effekt, der kunne ses både i fremmødet og effektiviteten. SOMMERFERIEN Sommerferien var en særlig udfordring for Christian, fordi det betød, at den struktur han havde opbygget i forhold til at møde på arbejde hver dag blev brudt, og det havde han svært ved at håndtere. Det var et vilkår, der ikke umiddelbart kunne gøres noget ved. Det havde været drøftet, om det var muligt at etablere en ekstern praktik inden sommerferien, men Christian følte sig ikke klar nok til at møde det almindelige arbejdsmarked. Christian blev afsluttet i Køkkenet primo august PRAKTIKKERNE Christian havde hen over sommeren drøftet muligheden for praktik inden for lagerbranchen. Hans bedste vens far var lagerchef og havde givet udtryk for, at han gerne ville hjælpe ham i gang. Fordelen var, at de kendte hinanden rigtig godt og havde et tillidsfuldt forhold til hinanden. Det særlige var, at lagerchefen af andre private årsager havde et særligt kendskab til ADHD, hvilket gjorde, at han evnede at tilrettelægge opgaverne på en hensigtsmæssig måde. Praktikken blev etableret primo august Christian fortsatte i samtaleforløb ved psykolog på AMC Syd, deltog i opfølgningsmøder ved psykiater ligesom mentorordningen fortsatte i en 4 ugers periode for at sikre, at fremmødet forblev stabilt. Derefter indvilgede lagerchefen i at ringe til Christian, hvis det fortsat var nødvendigt for et fremmøde. Rammen var, at Christian skulle møde ca. 30 timer om ugen. Der var fra virksomhedens side meget fokus på stabilitet og mødepunktlighed. Det var en virksomhed, hvor der var høj grad af synlighed fra ledelsen side, og der var en tydelig kommunikation. Christian blev ret hurtigt i stand til at arbejde 37 timer om ugen. Tilbagemeldingerne fra lagerchefen var meget positive. Der var 2 gange, hvor Christian ikke havde nået bussen og var kommet lidt for sent. Han var meget vellidt blandt sine kollegaer, og det var tydeligt, at han stortrivedes med arbejdsopgaverne. Han blev bevilget truckcertifikat, idet virksomheden ville ansætte ham på ordinære vilkår, og han havde brug for certifikatet for at kunne løse alle opgaverne på lageret. EN UDFORDRING Christian blev uvenner med sin bedste ven, som også var lagerchefens søn. De havde en voldsom konflikt som endte med, at Christian smed vennen ud af sin lejlighed, og derefter tog på psykiatrisk skadestue, fordi han ville tage sit liv. Han var indlagt i nogle Side 52

53 døgn. Christian blev meget bange for sig selv og følte ikke, at han kunne stole på sig selv eller andre mennesker. Han oplevede sig truet og svigtet. Jobkonsulenten, lagerchefen og bostøtten blev enige om at slå ring om Christian, og forsøge at hjælpe ham tilbage til hverdagen og praktikken. Lagerchefen var meget tydelig i sit ønske om fortsat at hjælpe Christian, uanset de to venners konflikt. Udfordringen bestod i, at Christian havde en opfattelse af, at alle problemer blev løst, hvis han rejste langt væk, og han følte ikke, at han kunne se lagerchefen i øjnene. Der var intensiv kontakt mellem bostøtte, jobkonsulent og arbejdsgiver om, hvordan der bedst kunne støttes op om Christian. Da Christian havde været sygemeldt i 10 dage, ville han gerne genoptage praktikken. Desværre ønskede ledelsen i virksomheden ikke at fortsætte samarbejdet trods lagerchefens og kollegernes opbakning til Christian. Praktikken blev afsluttet. Derefter afholdtes et møde mellem Christian og jobkonsulenten. Christian ville ud og sejle, da han fortsat ville væk fra det hele. Det afviste jobkonsulenten helt og holdent. Jobkonsulenten vurderede, at han ikke var psykisk robust nok til at klare sig på et skib. Derudover havde han heller ikke nogen søfartsbog, så det var ikke muligt. Jobkonsulenten tog tråden op fra tidligere, hvor Christian havde mulighed for at deltage i projektet Fællesskab og perspektiv via 3F. Christian blev overtalt, da der var mulighed for ansættelse. Det blev aftalt, at konsulenten fra 3F og Christian skulle på byggepladsbesøg dagen efter. Der blev etableret praktik fra primo november 2011 ved et entreprenørfirma. Rammen var en 37 timers arbejdsuge. Christian blev tilknyttet en mentor på arbejdspladsen, som skulle hjælpe ham ind i arbejdsopgaverne samt sikre, at han kunne komme godt ind på arbejdspladsen socialt. Der blev etableret samkørsel med mentoren, hvilket var med til at sikre stabilt fremmøde. Christian fik særlige opgaver som pladsmand på byggepladsen, hvilket betød, at han ikke indgik i sjakkets akkord, og dermed var der mere fleksibilitet. Praktikken forløb godt og formanden var meget positiv over Christians ihærdighed og gåpåmod, og han løste arbejdsopgaverne på tilfredsstillende vis. Kort efter begyndte formanden at afsøge muligheden for at tilbyde Christian en ansættelse i egen organisation, og han kontaktede også netværkspersoner i andre entreprenørfirmaer for at afdække muligheden for at hjælpe med en ansættelse. EN UDFORDRING Christian fik et tilbagefald, hvor han igen gik ind i konflikten omkring vennen, fordi han fandt ud af, at vennen havde taget noget med fra flytningen, som tilhørte Christian. Han sygemeldte sig fra praktikken i to dage og nægtede at stå op af sin seng. Jobkonsulenten kontaktede bostøtten og aftalte, hvordan situationen skulle gribes an. Det blev besluttet at rammesætte mulighederne for Christian. Der var to muligheder: Enten, at Christian blev liggende i sin seng med den konsekvens, at han blev afsluttet fra projektet, eller at han stod op af sin seng og gik på arbejde. Det var i den situation afgørende, at både bostøtten og jobkonsulenten var enige om, at det var den rigtige måde at gøre det på. Det kunne lade sig gøre, fordi begge havde Christians tillid og var sikre på, at Side 53

54 han havde en grundlæggende tro på, at de ville hjælpe ham. Christian besluttede sig for at tage på arbejde dagen efter. Han er mødt stabilt siden. Christian blev pr. 1. januar 2012 ansat i løntilskud i den entreprenørvirksomhed, hvor han var i praktik. Jobkonsulenten har fortsat kontakt med Christian og følger op på løntilskudsansættelsen i 6 mdr. Formanden har i øvrigt oplyst, at der er stor mulighed for, at Christian kan opnå ansættelse på ordinære vilkår. Side 54

55 BILAG 4 Side 55

56 Side 56

57 Side 57

58 Side 58

59 Side 59

60 Side 60