BEBYGGELSESPLAN - ANEBJERG Udarbejdet i samarbejde mellem Skanderborg Kommune og GBL Gruppen for by & landskabsplanlægning aps

Transkript

1 BEBYGGELSESPLAN - ANEBJERG Udarbejdet i samarbejde mellem Skanderborg Kommune og GBL Gruppen for by & landskabsplanlægning aps

2 2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING 4 TEMATISERING AF BEBYGGELSESPLANEN 5 ANEBJERGSPILLET 5 LANDSKABSPLANEN & LANDSKABET 6 LUFTFOTO OVER OMRÅDET 7 HOVEDGREB 8 AKTIVITETER & FRITIDSFACILITETER 12 TRAFIK 14 DEN VIDERE PLANLÆGNING 18 3 RUMMELIGHED & ETAPEPLAN 19 ALTERNATIV UDBYGNING 19 REDEGØRELSE FOR BÆREDYGTIGHED 20

4 INDLEDNING 4 Bebyggelsesplanen for Anebjerg illustrerer en bæredygtig og attraktiv ny bydel med gode rammer for et aktivt og sundt liv. Bydelens bebyggelser er i planen placeret, så de udnytter områdets gunstige placering i det otte kuperede landskab mellem de eksisterende byområder Højvangen og Stilling-Gram, den nye Anebjerg Skov samt det kommende store idrætsområde Fælleden. Samtidig sikrer bebyggelsesplanen en smuk overgang mellem by og land, som også skaber mulighed for, at langt ere kan færdes og nyde området. Skanderborg by har haft en stor tilvækst af nye boliger gennem de sidste år. Anebjergs gode beliggenhed og de otte visioner for området forventes at kunne tiltrække ere nye borgere. Bebyggelsesplanens principper om mange forskellige boligområder og boligtyper forventes samtidig at kunne sikre en stor variation i beboersammensætningen der vil være mulighed for boliger til alle livets faser. Området vil kunne indeholde i størrelsesordnen ca. 900 boliger og udviklingen af området forventes at forløbe over en længere årrække. For at få formuleret visionerne for området, så de bliver hver mands eje og så de er holdbare og bæredygtige over tid, har Skanderborg Byråd besluttet, at områdets planlægning skal ske i en åben og konstruktiv dialog med borgere, lodsejere, investorer, interesseorganisationer og foreninger med interesse for områdets udvikling. Med midler fra Plan09 er der i 2008 udviklet og afholdt et Anebjergspil. Spillet, der blev afholdt en november aften 2008, har bidraget med mange gode ideer og tanker om realiseringen af visionerne for området og gennem spillet er ejerskabet til områdets udvikling blevet forankret bredt og identitetsskabende for områdets kommende beboere. På baggrund af de mange gode inputs fra spillet er der nu udarbejdet en robust og eksibel bebyggelsesplan, der sikrer, at visionerne for Anebjerg kan fastholdes på lang sigt, uanset skiftende konjunkturer, behov, efterspørgsel og forskellige ejere/investorer. Anebjerg Skov er et særligt værdifuldt element i Anebjerg. Skoven vil blive realiseret som et skovrejsningsprojekt og er blevet til i et tæt og konstruktivt samarbejde mellem Skov- og Naturstyrelsen og Skanderborg Kommune. Skoven skal udover at skabe smukke og brugbare rammer for boligområdet, medvirke til at beskytte drikkevandsinteresserne i området og fungere som grøn forbindelse for dyr og planter mellem de eksisterende større naturområder Illerup Ådal, Pilbrodalen og naturområderne ved Vestermølle. Bebyggelsesplanen omhandler ikke indretning af skovens arealer. Skovens indretning vil ske i samarbejde mellem Skov- og Naturstyrelsen, Skanderborg Kommune og et nedsat brugerråd med lokale repræsentanter. De mange gode idéer, som borgere og organisationer gennem tiden og senest ved Anebjergspillet i november 2008 har bidraget med i forhold til skoven, vil løbende blive søgt indarbejdet i realiseringen af skovens forskellige etaper. Bebyggelsesplanen ligger til grund for Kommuneplan 09 s visioner og rammebestemmelser for udviklingen af Anebjerg. Bebyggelsesplanen vil efterfølgende skulle følges om af detailplanlægning i form af designmanual/temaplaner samt lokalplaner for områdets enkelte etaper. For nærmere oplysninger vedr. områdets etapevise udbygning henvises til Kommuneplan 09 s Del IV Rækkefølgeplan. SKANDERBORG HØJVANGEN STILLING-GRAM ANEBJERG MOTORVEJ E45

5 TEMATISERING AF BEBYGGELSESPLANEN Bæredygtighed, sundhed og kvalitet er de altdominerende temaer for bebyggelsesplanen og det ønskes, at disse temaer skal bidrage til at skabe den særlige identitet for området. Bæredygtighed: planen udnytter på en gang de eksisterende forhold og fremtidssikrer i så stort omfang som muligt, så den kommende planlægning både kan opfylde behovene i dag, samtidig med at den - ved få tiltag vil kunne opfylde fremtidige generationers behov. 5 Sundhed: planen skaber rammer for et sundt liv for alle aldersgrupper, tilskynder til bevægelse, oplevelser og fællesskaber i hverdagen. Kvalitet: planen sikrer både funktionelt, arkitektonisk og oplevelsesmæssig kvalitet. Kvalitet betyder, at der også i den videre udvikling af Anebjerg stilles krav til indholdet og udnyttelsen af det samlede område. Der er udarbejdet en redegørelse med hensyn til social/kulturel, økonomisk, naturmæssig og miljømæssig bæredygtighed. Denne redegørelse ndes på side 20. ANEBJERGSPILLET Skanderborg Kommune Anebjergspillet blev afholdt over 6 timer den 4. november Over 90 nuværende og nye borgere, lodsejere, medlemmer af organisationer, politikere m.. tog udfordringen op og deltog aktivt i idèudveksling om udviklingen af det nye by- og naturomåde Anebjerg. Eksperter indenfor bæredygtighed, sundhedsfremmende planlægning, landskab og grundvand inspirerede spillerne, som gennem spillet blev udfordret og måtte foretage en række prioriteringer mht. til områdets udvikling. Mange gode ideer og holdninger til sundhed, bæredygtighed og ønsker om friluftsaktiviteter på ere planer vrimlede frem. I en periode umiddelbart efter Anebjergspillet var der mulighed for at indsende og kommentere idéer på Skanderborg Kommunes offensive dialogside: I de indkomne indlæg blev der lagt stor vægt på, at det nye byområde skal være bæredygtigt, varieret og oplevelsesrigt. Der blev endvidere lagt vægt på, at områdets landskabelige værdier skal indpasses i det nye byområde.

6 LANDSKABSPLANEN OG LANDSKABET 6 Forud for bebyggelsesplanen er der udarbejdet en landskabsplan for Anebjerg. Landskabsplanen har ligget til grund for skovrejsningsaftalen om Anebjerg Skov og for hvilke områder, der efter aftale med det daværende Århus Amt blev udlagt til byformål. Landskabet i Anebjerg er karakteriseret ved et meget kuperet terræn, hvilket især er gældende i den nordøstlige del, hvor der er mange skråninger, vandløb og vandhuller. Disse væsentlige landskabstræk er blevet indarbejdet i bebyggelsesplanen og har således haft stor ind ydelse på udformningen og afgrænsningen af de enkelte bebyggelsesenklaver. De vigtigste landskabelige træk er friholdt for bebyggelse og anvendes til biotoper og spredningskorridorer for dyre- og plantelivet. Dette giver samtidig de este huse i området og i de eksisterende boligområder bag Anebjerg en nær kontakt til landskabet og dermed en øget attraktionsværdi. I landskabsplanen er der indarbejdet hensyn til drikkevandsinteresserne, en landskabelig adskillelse af de eksisterende bysamfund i Højvangen og Stilling-Gram samt landskabelige og udsigtsmæssige kvaliteter. Endelig er der taget hensyn til beliggenheden af de eksisterende ejendomme i område og landsbyen Fruering. Der har været løbende dialog med Skov- og Naturstyrelsen for at sikre en koordinering så bebyggelsesplanens grønne landskabskiler mellem boligenklaverne får sammenhæng med friholdelsen af arealer til åbne sletter i forbindelse med plantning af skov. Denne koordinering vil fortsætte i forbindelse med Skov- og Naturstyrelsens og Skanderborg Kommunes løbende samarbejde om rejsning af ny skov. Det eksisterende landskab i området. Markant skråning i det eksisterende landskab.

7 Højvangen Stilling-Gram Gl. Gramvej Fruering Anebjerggårdsvej Vestermøllevej Stilling Landevej Illerup Ådal

8 HOVEDGREB 8 Den nye bebyggelse i Anebjerg er tænkt som en bæredygtig bydel, der indpasses i landskabet på nænsom vis. Planen indeholder et varieret og oplevelsesrigt boligområde med god kontakt til landskabet og det nye skovrejsningsområde. Udviklingen i området skal ske over en længere årrække, og derfor er der i planen skabt stor eksibilitet og robusthed, som bl.a. sikrer, at de enkelte boligenklaver kan imødegå skiftende efterspørgsel på boligtyper i form af tæt-lav og åben-lav bebyggelse samt etagebyggeri. Skoven samler den nye bydel Anebjerg Skov adskiller de kommende boligenklaver. Samtidig bliver skovområdet med sine beplantninger og åbne sletter det samlende rekreative element i Anebjerg, både for de kommende beboere i Anebjerg og beboerne i Højvangen, Stilling-Gram og Fruering. Det har derfor været vigtigt at skabe gode visuelle forbindelser som grønne kiler og let adgang til skoven i bebyggelsesplanen. Dette er sikret ved at disponere den fremtidige bebyggelse som øer i landskabet. Øer i landskabet Hovedgrebet i bebyggelsesplanen er at etablere 9 øer med bebyggelse i landskabet, hvor arealerne mellem øerne friholdes til grønne rekreative forbindelser af landskabelige og visuelle hensyn. De 9 boligøer ligger i forskellige landskabelige omgivelser med hensyn til topogra, vandhuller, beplantning osv. Område B3 mellem Gl. Gramvej og Anebjerggårdsvej er f.eks. karakteriseret ved store arealer med vandhuller og markante skråninger mod syd. Det har her været naturligt at lade landskabet løbe ind mellem boligøerne og dermed medvirke til at forme afgrænsningen på bebyggelsen. Et andet eksempel på særlige landskabskarakteristika er i område B5 nord for Fruering, der grænser op mod et eksisterende skovområde. Her er der mulighed for at åbne et rørlagt vandløb, som dermed kan løbe på kanten af bebyggelsen og skabe en naturlig afgrænsning mellem bebyggelse og landskab. I område B1 er bebyggelsen disponeret, så den er forholdsvis tæt, fordi den ligger tæt på den overordnede infrastruktur, hvor der er en god kollektiv tra kforsyning i form af busser og på sigt letbane og måske nærbanedrift. I den østlige del af område B1 er der mulighed for at frilægge et vandløb, der opsamler en stor del af vandet i det område. På den måde skabes der et særligt karakteristika for dette område. Området, hvor den enkelte boligø ligger, har således allerede fra starten nogle særlige karakteristika, der kan fungere som udgangspunkt for den pågældende boligø s udvikling og dermed sikre en robusthed i planen. Bebyggelsestyper og principper Strukturen i bebyggelsesplanen giver rig mulighed for en hensigtsmæssig etapeinddeling og for at anvende områderne til enten åben-lav eller tæt-lav bebyggelse i form af klyngehuse, rækkehuse, dobbelthuse efter behov. De enkelte enklaver er disponeret, så de kan udstykkes til storparceller, eller inddeles i mindre parceller til mere traditionelle åben-lav parcelhusebebyggelser. Ligesom de landskabelige forhold har haft ind ydelse på udvikling af idéen om øer i landskabet, har områdets nærhed til den smukke landsby Fruering også givet inspiration til at strukturere boligområderne i mindre enheder. Overskuelige enheder skaber tryghed for beboerne samtidig med, at der skabes mulighed for interne fællesskaber. I bebyggelsesplanen er vist, hvordan bebyggelsen i nogle af øerne er samlet omkring en fælles vej, der fordeler ud til boligerne. På vejen ligger et fælles mødested, som er øens centrum, efter samme princip som i mange oprindelige landsbyer. Et gennemgående princip for bebyggelserne i de enkelte boligøer er, at der ud mod landskabet opføres en forholdsvis åben bebyggelse, mens der inde i enklaven opføres en tættere bebyggelse. På den måde sikres god kontakt til landskabet for hele enklaven. Der kan i princippet bygges højt op til 3 etager i den indre del af boligøen og op til 2 etager ud mod landskabet, blot der sikres god visuel kontakt til landskabet fra de bagvedliggende huse. Med udgangspunkt i landskabet kan den mere konkrete udformning af hver af boligøerne ske i forbindelse med den etapevise udbygning af området og i takt med at skoven rejser sig. F.eks. kan nogle af øerne udvikles med fokus på 0-energihuse. Område B5 syd for Frueringvej kunne f.eks. være hensigtsmæssigt at anvende til 0-energihuse, da skoven ikke vil skygge her, ligesom området ligger i udkanten af fjernvarmeforsyningsområdet. I område B6 øst for det eksisterende skovområde ville det passe ot ind i landskabet med moderne træhuse, fordi skoven vil stå som en markant baggrund for bebyggelsen. Der er således mange spændende muligheder i udviklingen af den nye bydel. Bebyggelsesplanen med boligøer i landskabet er på en gang både robust og eksibel. Robust fordi bebyggelsernes udstrækning og interne grønne områder er fastlagt ud fra landskabsmæssige forhold, der naturligt afgrænser områderne. Fleksibel, fordi der inden for de enkelte boligøer, er angivet en eksibel struktur i forhold til bebyggelsestyper. Det er dog vigtigt i den videre planlægning for området at fastlægge retningslinjer og principper for de grønne områder, veje osv. for at fastholde helheden og visionerne for området. Dette beskrives i afsnittet Den videre planlægning af Anebjerg. Området Skoven Vandet Landskabskilerne Fælleden

9 Kommuneplanrammer for området L=Naturområde B=Boligområde O=Offentlig formål G= Grønt område B1 G1 O2 B2 O1 B3 L1 B4 B5 B6 Øer i landskabet - bebyggelsen Adgange & infrastruktur Bebyggelsesplan for Anebjerg.

10 10 3 ETAGER 2 ETAGER 1 ETAGE LANDSKAB & SKOV Enklaverne med bebyggelse udformes efter et princip om at placere bebyggelse med den højeste tæhed i midten og lade bebyggelsen blive lavere ud mod landskabet og skoven. SKOVEN OVERGANGSAREAL BEBYGGELSE For at sikre offentlig passage langs skoven og landskabet, friholdes et overgangsareal mellem skoven og bebyggelsen. Arealerne mellem bebyggelserne og skoven For at der ikke sker udstykning helt ud til skovkanten (skel mod skov), der hindrer passage langs skoven, skal der friholdes et overgangsareal på mellem m mellem skoven og de private udearealer, så der sikres areal til offentlige stier og opholdssteder. Disse overgangsarealer planlægges i dialog med Skov- og Naturstyrelsen og vil afhænge af, hvor tæt på bebyggelsen skovbeplantningen etableres. Gennem denne planlægning dispenseres fra den normale skovbyggelinje på 300 meter, da skov og bebyggelse etableres samtidig, under hensyntagen til de lokale forhold. Overgangsarealerne som udgør del af de kommende boligområder skal bearbejdes, så der opstår smukke landskabsrum som overgang mellem by og natur og som lokker beboerne ud i skoven. Som udgangspunkt skal arealerne vedligeholdes af de kommende grundejerforeninger. Eksempel på bæredygtigt byggeri der er indpasset i landskabet. Arealerne kan udformes, så de får forskellig karakter fra sted til sted. Nogle steder kan der plantes grupper af træer eller budskadser, der visuelt virker som forgrund for skoven og som samtidig medvirker til at skabe gode betingelser for dyreliv nær boligerne. Andre steder kan overgangsarealerne indrettes for ophold og afslapning for boligområdernes beboer. Områderne må til forskel for de interne friarealer ikke udlægges som egentlige legepladser. For at fremme sundhed og bevægelse kan der i disse overgangsarealer placeres små boldbaner samt lignende aktiviteter, der naturligt kan passer ind uden at kon ikte med den nære egentlige natur. Som udgangspunkt tænkes overgangsarealerne etableret som græsarealer med lavt plejeniveau og arealerne skal visuelt indgå i en sammenhæng med skoven og tilsluttes det overordnede stinet i skoven. Overgangsarealerne skal opleves som offentlige, således at folk der bevæger sig i området ikke føler, at de går på private arealer. Afgrænsning af bebyggelsen mod skoven Afgrænsningen af bebyggelsen mod skoven og de grønne rekreative forbindelser er vigtige. I den videre planlægning bør der f.eks. arbejdes med disse to principper: 1. Bebyggelsen afgrænses præcist med lave beplantningsbælter, der de nerer en klar grænse mellem landskab og bebyggelse. Det er vigtigt, at der bestemmes en ensartet beplantning, så oplevelsen fra skoven bliver harmonisk. Dette kan være aktuelt, når terrænets form ønskes understreget, f.eks. i området B3, i den nordøstlige del, hvor afgrænsningen af bebyggelsen følger kuverne i landskabet. Det kan også være, hvor der ønskes en skarp afgrænsning af bebyggelsen i forhold til landskabet To eksempler på grønne områder med forskelligt plejeniveau. 1 Byggeri i 1 etage Have Afskærmende beplantning Overgangsareal Sti Skov Skel Skel Her over: Bebyggelserne udformes således, at der arbejdes bevidst, med grønne arealer med forskelligt plejeniveau. Arealerne tættest ved bebyggelsen er det der er mest plejekrævende i dele af bebyggelsen. Byggeri i 2 etager Her under: I andre dele af bebyggelsen lader man de mindre plejekrævende arealer f.eks. engarealer gribe helt ind i bebyggelsen. Overgangsareal 2 Skov Sti Åben naturareal Skel Skel

11 som f.eks. i område B2, som har en mere præcis form. Der skal være en afstand på minimum 10 m til fra beplantning til skovens kant. (se ovennævnte) 2. Landskabet løber ind mellem husene uden afgrænsning i form af beplantning, hæk eller andre synlige skel. I disse områder kan der eksempelvis udstykkes sokkelgrunde. Det betyder i princippet, at områderne mellem husene er fælles og den enkelte husejer kun kan disponere over et mindre privat areal nær sit eget hus. Denne type udstykninger stiller større krav til den arkitektoniske udformning af husene, da husene vil opleves meget tydeligt fra skoven uden evt. afskærmende beplantning. Dette kan være aktuelt i f.eks. område B6, hvor området ud mod nordøst kan bestå af denne type huse. Det giver de bagvedliggende huse kig ud mod skoven mod øst, samtidig med, at der skabes en anden type bebyggelse med deraf følgende variation i området. Forskellige boligformer og -typer Gennem en manual om principper og retningslinjer for området, sikres det at området kan indeholde forskellige boligformer og -typer. I Anebjerg skal der være plads til dobbelthuse, sammenbyggede huse osv. Den tætte bebyggelse kan opføres som sammenbyggede kædehuse eller eksempelvis som punkthuse i 2-3 etager. Hvis dette gennemføres vil området opnå en anderledes karakter end et traditionelt område til åben/lav enfamiliehuse. Her under er vist eksempler på dobbelthuse, sammenbyggede huse osv. Den tætte bebyggelse i Anebjerg kan opføres som sammenbyggede kædehuse eller f.eks. punkthuse i 2-3 etager. I den ydre del kan der udover det traditionelle fritliggende enfamiliehus etableres dobbelthuse, og erfamiliehuse. y skov Eksisterende bebyggelse Fælleshus Legeplads Vandhul 11 Ny skov Sti Overgangsareal Anebjerggårdsvej Udsnit fra bebyggelsen, hvor der er eksempler på forskellige boligtyper, placering af fælleshus, vand i bebyggelsen, interne veje og stisystemer.

12 AKTIVITETER OG FRITIDSFACILITETER 12 Fælleden og skoven er udgangspunktet for det overordnede netværk af sundhedsfremmende og oplevelsesskabende faciliteter. Fælleden og skoven vil tiltrække borgere fra hele byen og måske fra hele kommunen og samtidig virke som lokale samlingssteder for beboerne i og omkring Anebjerg. Der er således mulighed for at skabe en enestående sammenhæng mellem fritidsog boligområderne til glæde for alle. Fælleden Fælleden er som udgangspunkt udlagt til idrætsformål. Afhængig af det fremtidige behov vil der også kunne etableres børneinstitutioner, en skole og andre offentlige servicefunktioner indenfor området. Der reserveres i øvrigt mulighed for placering af et nyt rådhus, som kan samle de kommunale funktioner i kommunen. Kommuneplan 09 udpeger placeringsmuligheder for et nyt rådhus i området ved Skanderborg Station. Træffer byrådet på et senere tidspunkt beslutning om, at et nyt rådhus skal placeres et af disse steder, kan der samtidig træffes beslutning om, at en del af det store fælledområde kan overgår til boligformål. Bebyggelsesplanen indeholder derfor et alternativt forslag til en udvidelse af boligområde B4. Dette alternativ kan ses på planen på side 19. Fælleden tænkes realiseret i overensstemmelse med Helhedsplan for Skanderborg Fælled, marts Fælleden skal først og fremmest fungere som idrætsområde for Skanderborg by, men også som hele kommunens store nye idrætsforum. Området er stort og kan således indeholde fodbold- og atletikanlæg, haller og faciliteter til forskellige sportsaktiviteter. Med udgangspunkt i aktiviteterne og faciliteterne på Fælleden kan Anebjerg Skov bruges af børn og forældre, unge og ældre, der naturligt vil blive ledt ind i skovområdet. Det anbefales, at der udarbejdes en langsigtet udviklingsplan for områdets aktiviteter, herunder hvordan der skabes funktionelt og landskabeligt sammenhæng mellem Fælleden og aktiviteterne i Anebjerg Skov. Aktiviteter og oplevelser i skoven Fælleden og dennes parkeringsanlæg vil skulle fungere som ankomstcenter/- areal til brugere af Anebjerg Skov. Herfra skal besøgende kunne opleve et område fyldt med aktivitet og blive inspireret til yderligere besøg. I skoven vil der være mere fokus på friluftsaktiviteter, der passer naturligt ind i skov og naturområdet. Målgruppen er, udover de lokale beboere, borgere fra hele Skanderborg. I det følgende nævnes en del af de idéer, der er fremlagt i forbindelse med Anebjergspillet og som anses for relevante i den videre udvikling af skoven: hundeskov, naturlegepladser, rollespilsarealer med træningsfaciliteter, shelters, bålpladser, tipier, geocoaching, udsigtstårne, forskellige typer af stier ( hemmelige stier, motionsstier osv.), søer og vandhuller som kan bruges i forbindelse med institutionernes og skolernes naturfag, områder til fordybelse og ro og sidst men ikke mindst områder, hvor naturen og dyrene har fortrinsret. Zonering af skoven I skoven vil der blive arbejdet med forskellige zoner, som inddeler skoven i områder med meget aktivitet og med områder, hvor der sikres ro og fred særligt for dyrelivet. Forskellige typer af skov I den videre planlægning af skovens arealer vil der blive arbejdet hen i mod at skabe varierede landskabsoplevelser med forskellige typer af skov og lysninger i forskellige størrelser. Vandhuller og vandløb vil kunne ligge i lysninger og åbninger i skoven, så de bliver tydeliggjort og tilgængelige i området. Disse arealer kunne i nogle tilfælde anvendes til græsningsarealer. Tilgængelighed Nærhed og let tilgængelighed til naturen og skoven har været et vigtigt tema i udformningen af bebyggelsesplanen. De enkelte boligøer sikres derfor i planen god adgang til skoven med et velfungerende stinet. De bagvedliggende eksisterende boligområder sikres tilsvarende stiforbindelse til skov- og naturområdet igennem de nye boligøer. Da erfaringerne viser, at det er vigtigt for brugen af skove, at adgangen til disse er umiddelbare og uden barriere i form af f.eks. større veje, er det tanken, at bebyggelserne i Højvangen og Stilling- Gram får tra ksikre stiforbindelser via tunnelunderføringer af henholdsvis Frueringvej og Virringvej. Der bør desuden være områder i skoven, der tilgodeser tilgængeligheden for handicappede, der ikke har fuld mobilitet eller nedsat syn. Der kan f.eks. etableres ramper til udvalgte områder, vandhuller, udsigtspunkter eller lign. Interne mødesteder i bebyggelsen Til hver boligø knytter sig et mindre lokalt mødested, der tilskynder til fællesskab. Mødestedet placeres centralt i boligøen, så beboerne passerer naturligt forbi. Den fysiske udformning og aktiviteterne tilpasses den lokale beboergruppes sammensætning og ønsker. Der kunne f.eks. etableres et væksthus, som med tiden kan indgå i et bæredygtigt økologisk kredsløb med den fælles kompostudvikling, eller orangeri til seniorer eller singler, og udendørs opholds- og legemuligheder udført i naturmaterialer som kæmpe marksten, planker osv. til børnefamilier. De interne mødesteder i bebyggelsen skal så vidt muligt sikres visuel og fysisk sammenhæng mellem overgangsarealerne. NORD Institutionsområder I planen er der mulighed for at etablere institutioner inden for de udlagte arealer til offentlige formål ved henholdsvis Virringvej og i tilknytning til Fælleden. Placering af institutioner her vil muliggøre, at den overordende hovedsti Skolestien kan anvendes ved a evering og afhentning af børn. Placering af institutionerne i tilknytning til Fælleden vil desuden give mange gode synergier. I område B4 vil det være muligt at etablere et hospice i området mellem Frueringvej og den eksisterende skov. Et hospice vil her have en fantastisk smuk beliggenhed til glæde for beboere og besøgende. denne mulighed er vist på planen på side 19. Butiksområder til områdets daglige forsyning De nye boligområder i Anebjerg vil med tiden få en sådan størrelse, at disse kan berettige et lokalt butiksområde. Den kommende Anebjerg Skov deler imidlertid bebyggelserne, hvilket betyder, at beboerne i området vil have nemmest ved at komme til og fra butikker i henholdsvis Højvangen og Stilling-Gram. Plan over Fælleden. Bebyggelsesplanen viser derfor ikke et nyt butiksområde i tilknytning til Anebjerg. Kommuneplan 09 åbner i stedet for, at de nuværende områder med detailhandel i Højvangen og Stilling-Gram skal forsyne det nye område. Mens der vurderes at være tilstrækkeligt med butikker i Højvangs Centeret, gør Kommuneplan 09 det muligt, at butiksområdet i Stilling-Gram kan forbedres og udbygges i takt med udviklingen af Anebjerg. Udbygningen af området skal ske mod sydvest. Den nye afgrænsning af butiksområdet i Stilling-Gram vil gøre området mere attraktivt for de nye beboere i bl.a. Anebjerg. I forbindelse med en planlagt forlægning af Stilling Landevej over i Randersvej kan der sikres tra ksikre stiforbindelser fra butiksområdet til Anebjerg. Da der i sammenhæng med butiksområdet åbnes mulighed for en genåbning af et stoppested på nærbanen mod Århus og stoppested på letbanelinjen mod Århus vil pendlere kunne handle på vej hjem uden brug af bil.

13 Fælleshuse i området Der kunne etableres fælleshuse i området, som kunne tilbyde et udvalg af forskellige faciliteter for områdets og nærmiljøets beboere. De eksisterende ejendomme kunne evt. omdannes og bruges til dette formål. Det er vigtigt, at fælleshuset indrettes, så det kan rumme ere funktioner, samtidig med at det er eksibelt over for fremtidige behov. Eksempelvis kan fælleshuset benyttes til: Skoven forsætter - at afholde diverse møder og arrangementer, herunder foreningsaktiviteter, ad hoc eller organiserede dialoger, fejring af højtider, hobbyrelaterede arrangementer - herunder kan overvejes forskellige værkstedsfaciliteter. - at områdets beboere kan have overnattende gæster. Det påkræver et mindre lokale der kan indrettes til 2-4 sengepladser. - at dagplejere med børn kan mødes til fælles leg og spisning påkræver puslefaciliteter, køkkenfaciliteter og opbevaringsmuligheder af f.eks. legetøj. - arbejdsrelaterede fællesfaciliteter muliggøres ved at tele- og internetadgang er tænkt ind i husets indretning. En anden variant er fællesspisning for hjemmearbejdende i området, fælles vaskefaciliteter m.v. Fælleshusets funktion og praktiske anvendelse skal være baseret på lokale ressourcer, således at det er op til områdets beboere at fylde fælleshuset med de aktiviteter der viser sig behov for. Fælleden Bebyggelserne 13 Skoven forsætter Bebyggelserne Eksempel på grønne rekreative overgange mellem land og by. Skoven er det dominerende landskabselement som sikre en rekreativ forbindelse gennem området. Samtidig er der gennem planen sikret forbindelse for de enkelte boligenklaver til skoven og aktiviteterne i fælleden.

14 TRAFIK 14 Til højre: Vejprincippet i området er bygget omkring de eksisterende overordnede veje (sorte), hvorpå der koblet stamveje (orange) som igen fordeler tra ken til de enkelte boligveje (grå). Den stiplede linje viser Skolestien. Snit gennem boligvej. Snit gennem boligvej Vandrende Snit gennem indre cirkulationvej (stamvej). Vandrende Vandrende Veje og stier i nyt boligområde Med den planlagte udvikling af Anebjerg bydelen, er det vigtigt, at vej- og stinettet for hele området kan indeholde den fremtidige byvækst og et trygt og sikkert tra kmiljø. Et trygt og sikkert tra kmiljø indbyder til boformer og -miljøer for alle aldersgrupper, og derfor skal man både som barn, ung, voksen, gammel eller handicappet opleve vej- og stisystemet som logisk og trygt. Ordet tra kmiljø betyder her, at vejnettet i området ikke kun skal ses som et element til at transportere personer sikkert fra et sted til et andet og på tidspunkter, hvor der ikke er tra k blot ligge øde hen som forladte arealer. Der skal skabes et miljø omkring vejog stinettet et miljø, der indbyder til oplevelser, leg og sociale aktiviteter. Vejnettets udformning bør tage udgangspunkt i princippet om, at alle tra - kanttyper deler vejarealet og man tager hensyn til hinanden. Overordnede veje Bortset fra en mindre strækning af Frueringvej er alle de overordnende veje til områdets forsyning etableret. De nye boligområder tilsluttes de overordnede veje i rundkørsler. Rundkørslerne virker hastighedsdæmpende samtidig med, at de skaber en form for byport ved indkørslen til de nye boligområder. Frueringvej og Virringvej skal med de fremtidige rundkørsler udformes som overordnede veje til biltra k. Stikrydsninger med disse veje udføres niveaufrit i tunneller. Anebjerggårdsvej, som fra Virringvej skal fungere som stamvej til enkelte delområder samt adgang til eksisterende ejendomme, udbygges i nødvendigt omfang og udformes med enkelte hastighedsdæmpende foranstaltninger. Anebjerggårdsvejs vestlige del mod Frueringvej nedklassi ceres til sti. Gl. Gramvejs nordlige del mod Virringvej skal også fungere som stamvej for de to østlige boligområde i etape 2 jf. etapeplanen på side 19. Denne del af vejen udbygges også under hensyntagen til den fremtidige tra k. Idet den kører gennem den nye bebyggelse, udformes vejen med hastighedsdæmpning, evt. som sivegade. Den sydlige del af Gl. Gramvej opgraderes ikke af hensyn til at undgå unødig tra k mod/ fra Fruering. Vestermøllevej, som må påregnes at få en tra kforøgelse med udbygningen af Anebjerg, sikres med hastighedsdæmpning og evt. stianlæg. Af samme grund må det påregnes, at selve Fruering skal tra ksaneres. Stam- og boligveje med plads til ophold og leg Stamvejene udformes med svungne eller cikulære forløb, dette skaber både en varierende oplevelse af bebyggelsen og samtidig virker det hastighedsdæmpende. Boligveje skal, hvor det er muligt udformes som 20 km/t zoner, hvor der er mulighed for ophold og leg på vejarealet. Vejenes pro l kunne bestå af en smal kørebane og med et sideareal på hver side med en afvigende belægning f.eks. græsarmering, som kan bruges til parkering, passage og ophold. Et smalt kørespor vil også virke hastighedsdæmpende. På steder hvor stierne krydser boligvejene kan der ved hjælp af et belægningsskrift skabes små pladsdannelser, der suppleres med byrumsinventar såsom bænke, legestativ eller andet, der skaber liv omkring vejen. Et godt tra kmiljø indebærer at veje og stier er udformet i bæredygtige materialer. I så stort omfang som muligt bør der vælges belægningstyper, der øger nedsivningen, f.eks. græsarmering på sidearealer og parkeringsområder. Princippet er størst mulige bløde arealer i forhold til hårde arealer (græs kontra asfalt), hvilket også efterfølgende giver færre driftsudgifter til vedligeholdelse. Visualisering af eksempel på cirkulære veje og stier i bebyggelsen.

15

16 16 Skov Grussti Naturstier Bebyggelse Overgangsareal Asfalteret sti Grussti mellem bebyggelserne Stisystemet i området sikre forbindelse rundt om og til fra alle boligenklaverne. Samtidig etableres rig mulighed for stiadgang via naturstier til skov og landskab. Stisystemet naturoplevelser og god tilgængelighed for alle Hovedstiforbindelsen igennem Anebjerg er Skolestien, som når den er udbygget vil forbinde Skanderborg Midtby og Højvangen med Anebjerg og Stilling- Gram. Stisystemet kan inddeles i 3 kategorier: Asfalterede tra kstier der binder bebyggelsen sammen med det overordnede stisystem Grusstier der binder de enkelte enklaver sammen Naturstier i de grønne kiler og mellem enklaverne som animerer til brug af naturen Der etableres belagte tra kstier for både cykel- og gangtra k der binder området sammen. Stisystemet kobles via tunnelunderføringer på det eksisterende stinet i Højvangen og Stilling- Gram og Skolestien. Samtidig sikres der sammenhæng mellem disse tra kstier og Fruering. Stierne tilsluttes det rekreative naturstisystemet fra skoven. Hastigheden på stamvejene dæmpes så meget så de også kan fungere som stiforbindelser for gang og cykeltra k - vejarealet deles af alle. Grusstierne etabeleres som fordelingsstier mellem de enkelte enklaver og naturområder. Naturstierne er smalle grusstier eller trampestier, der bidrager til en øget nedsivning i området og giver en mere ægte naturoplevelse end at færdes på en asfalteret sti. Målet er at skabe et stisystem, hvor man både har en god tilgængelighed for ældre og gangbesværede, men hvor man også kan opleve den smukke natur i området. Eksempel på grønne rekreative overgange mellem land og by. Her etableres stiforbindelser i form af naturstier og der arbejdes med vand som et bæredygtigt element i sammenhæng med disse.

17

18 DEN VIDERE PLANLÆGNING BEBYGGELSESPLAN ANEBJERG 18 Anebjerg området består i dag af en række landbrugsejendomme og mindre landsteder, langt de este i privat eje og realiseringen af Anebjerg forventes på nuværende tidspunkt at skulle ske på privat basis. Da området er forholdsvis stort vil realiseringen ske over en lang årrække og af mange forskellige og skiftende parter. I den videre planlægning er det vigtigt at fastholde følgende principper for den videre planlægning: Fastholde afgrænsningen af boligøerne og de grønne kiler i og uden for bebyggelserne, så kontakten til skoven fra bebyggelserne og de bagvedliggende byområder Stilling- Gram og Højvangen sikres Friholde et overgangsareal mellem skoven og skovens kant på mellem 10 og 20 m til stier og rekreative formål Sikre stiadgange fra bebyggelserne til skoven som også knyt ter op på stisystemerne i de eksisterende områder i Højvangen, Stilling-Gram og Fruering Implementere tiltag, der sikrer en bæredygtig bebyggelse, solorientering, opsamling af regnvand, lokal nedsivning osv. Sikre at der indenfor den enkelte boligenklave etableres fælles mødesteder, som fremmer den sociale kontakt og dermed sundhed/bæredygtighed Udføre en bevidst landskabelig bearbejdning af de grønne områder som f.eks. overgangsarealerne mellem bebyggelserne og skoven, Fælleden og skoven samt i forhold til de internearealer i bebyggelsen, så de grønne områder ikke fremstår tilfældige og uharmoniske Fastlægge principper for udform ningen af et smukt, trygt og sikkert tra kmiljø i form af veje, stier, belysning, så området også på lang sigt fremstår smukt og harmonisk og som fremmer at tra karealerne bliver sociale mødesteder Frilægge drænede vandløb og skabe muligheder for grøfter til nedsivning internt i bebyggel serne, hvor det er muligt og hensigtsmæssigt Bygge højere og tættere i den indre del af boligøerne For at fastholde disse bærende principper og de gode intentioner i bebyggelsesplanen skal der udarbejdes en manual, der fastlægger mere detaljerede retningslinjer og principper for det samlede område. Manualen skal bl.a. indeholde detaljerede retningslinjer principløsninger for: Grønne områder og opholdsarealer i og uden for bebyggelserne Beplantning i de grønne områder og langs vejene Vejpro ler Grøfter, vandløb og vandhuller Stityper, stikrydsninger Bebyggelse Manualen skal være grundlaget for lokalplanlægningen og den videre projektering af områderne. MANUAL RETNINGSLINJER & PRINCIPPER LOKALPLANER FOR ANEBJERGS ENKELTE ETAPER PROJEKTERING

19 RUMMELIGHED & ETAPEPLAN Etaperne Den viste plan indeholder ca. 900 boliger, hvoraf ca.470 er tæt-lav/etageboliger og 430 er åben-lav bebyggelse. Området inddeles i 3 overordnede etaper, med mulighed for let at underinddele den enkelte etaper. Grundstørrelserne er henholdsvis gennemsnitlig 400m² for tæt-lav og 900 m² for åben-lav bebyggelsen. Ved at udstykke mindre grunde og bygge i ere etager kan mængden af boliger forøges. Tilsvarende vil områdets rummelighed kunne udvides med hen ved 100 boligenheder, såfremt der senere træffes beslutning om at reservationen til et nyt rådhus på Fælleden ikke skal udnyttes og området udlagt til Fælleden som følge deraf kan indskrænkes. ALTERNATIV UDBYGNING Der ligger i bebyggelsesplanen en alternativ mulighed for udbygning af boligenklaven umiddelbart syd for Fælleden. Denne mulighed, vil danne en n afslutning mod Fælleden og tilføre området ca. 100 boliger mere. Hvis der etableres et hospice i området vil dette medføre, at der kan bygges ca 10 færre åben-lav boliger.

20 REDEGØRELSE FOR BÆREDYGTIGHED 20 Ambitionen er, at Anebjerg skal være et nyt, bæredygtigt og landskabeligt byområde. Dette betyder, at der på en lang række områder er arbejdet med virkemidler, der fremmer en social/kulturel, økonomisk, naturmæssig og miljømæssig bæredygtighed. I det følgende redegøres der nærmere for disse initiativer. 1. Social/kulturel bæredygtighed og sundhed Anebjerg skal være et sundt sted at bo. I planen er der skabt gode rammer for et godt liv for de fremtidige beboere. På lokalt niveau gives der mulighed for bevægelse, fællesskaber og sociale relationer. Bebyggelsesplanen er udarbejdet med det sigte at tilskynder til bevægelse og motion. Med udgangspunkt i Fælleden og i det kommende skovområde vil der på sigt kunne tilbydes et stort udbud af aktiviteter, der både kan anvendes lokalt og af borgere fra andre dele af byen og kommunen, heriblandt de store etagebebyggelser. Samtidig vægtes muligheder for fællesskab på forskelligt niveau mellem forskellige typer af beboere. Et vigtigt princip for forslaget er den varierede bebyggelsesstruktur, som giver plads til forskellige boligformer; etagehuse, parcelhuse, rækkehuse, klyngehuse osv. Boligområderne er struktureret i mindre enklaver og vænger, der skaber overskuelighed og tryghed i for beboerne. Det indebærer tilmed, at området kan udvikles i hensigtsmæssige etaper. Til hvert område foreslås, at der etableres et lokalt fælles mødested. En bærende idé i bebyggelsesplanen i forhold til at skabe fællesskaber, er at der i hver af boligøerne etableres et fælles knudepunkt på adgangsvejen med plads til fælleshus, lege og udendørs aktiviteter samt affaldssorterings- og kompostanlæg. Det lokale mødested skal så vidt muligt ligge, så alle beboerne i de enkelte boligøer jævnligt kommer forbi og gør ophold. Sti- og vejnettet spiller en vigtig rolle for områdets sociale liv. Filoso en i bebyggelsesplanen er at etablere et stiog vejsystem, hvor tra k og ophold eksisterer i indbyrdes balance, og hvor veje og stier ikke blot er tra kårer, men også opholds- og uformelle mødesteder: Shared Space*. 2. Økonomisk bæredygtighed Et velfungerende byområde karakteriseres også ved en økonomisk bæredygtighed. Økonomisk bæredygtighed er i dette tilfælde en fornuftig balance i både den lokale økonomi, beskæftigelse, områdets forskellige ejerformer osv. I Anebjerg sikres den økonomiske bæredygtighed bl.a gennem en planlægning af varierende rammer boligbyggeri med forskellige ejerformer, ved at appellere til forskellige beboersegmenter, der gør det muligt leve et helt og harmonisk liv i Anebjerg. 3. Naturmæssig bæredygtighed Nærheden til skoven udnyttes til at etablere attraktive boligenklaver med direkte adgang til skov og rekreative arealer, som beboerne i området i fællesskab kan nyde. Områdets varierede terræn med mange vandhuller og åbne (tidligere rørlagte) vandløb udnyttes til at skabe en varieret bebyggelsesstruktur, som giver mulighed for at variere boligudbuddet, og dermed skabe rammer for fremtidens boligtyper i området. Der er i vid udstrækning taget hensyn til det særlige terræn med markante skråninger, der er et særligt kendetegn specielt i den østlige del af området. Bebyggelsen placeres således nænsomt som øer i det store landskabsrum mellem de eksisterende byområder og det nye skovrejsningsområde. Derved friholdes de dominerende landskabstræk for bebyggelse og der sikres grønne kiler, kig og en god sammenhæng mellem boligområderne og skoven. Der arbejdes med lokal nedsivning af regnvand, åbne grøfter og opsamling af regnvand i bassiner, der bruges både som lokale biotoper og rekreative opholdsarealer, der naturligt indarbejdes i området. De eksisterende bygninger søges i stor udstrækning bevaret og anvendt til boligformål eller til forskellige mere eller mindre offentlige funktioner. 4. Miljømæssig bæredygtighed Skovrejsningen Overordnet bidrager skovrejsningen til et positivt CO 2 -regnskab for området. Desuden sikrer den et alsidigt dyreliv og skaber generelt gode læforhold for den fremtidige bebyggelse. Dermed formindskes behovet for opvarmning af de enkelte bygningsfacader. I det videre arbejde med skovplanen skal det sikres, at solen kan opvarme bygningsfacader og nå eventuelle solfangeranlæg. Vandløb og regnvand Før landbrugsdriften i området blev rationaliseret, var Anebjergområdet karakteriseret ved en mængde små vandhuller og vandløb. En stor del af disse er med tiden blevet drænet. I planen foreslås det at genåbne og reetablere de væsentligste af disse, så de sammen med de nuværende vandløb og vandhuller kan indgå naturligt i området. Der sikres således areal omkring disse, så dyre- og planteliv kan udvikle sig, og der suppleres med nye regnvandsbassiner forskellige steder i området. Byggeri og boligforhold For at spare på arealressourcerne i området arbejdes der med en højere grad af bebyggelsestæthed end ved andre bebyggelsesformer end de traditionelle parcelhuse (åben-lav). Bebyggelsesplanen indeholder følgende forskellige boligtyper: åben-lav bebyggelse (enfamiliehuse), tæt-lav bebyggelse samt etageboliger. I forhold til at skabe en bæredygtig bebyggelse er det nødvendigt at skabe mulighed for andre boligtyper. Et traditionelt parcelhus er ikke så energivenligt som eksempelvis sammenbyggede huse, bl.a. fordi der anvendes ere materialer og der bruges mere energi til opvarmning af huset. I forbindelse med udviklingen af de enkelte enklaver skal dette afvejes i forhold til den store efterspørgsel, som er på traditionelle parcelhus (åben-lav) sat i forhold til sammenbyggede huse i ere etager. Bebyggelsen skal opføres med udgangspunkt i det aktuelle behov og med afsæt i, hvad der giver livskvalitet for brugerne i dag. Da behovene vil ændre sig over tid og det gælder både forventninger til bygninger, indretning og det miljø, der omgiver husene skal der være fokus på, at husene og omgivelserne er indrettet, så de kan bygges, ombygges, renoveres og nedbrydes miljøvenligt. Den samme fremgangsmåde gælder ligeledes for veje, stier og øvrige tra kanlæg. Energimæssigt er det væsentligt at overveje, hvordan husene planlægges og udformes, så bygningerne placeres med så meget facade mod syd og sydvest, samtidig med at der også tages hensyn til beliggenhed i forhold til terræn, beplantning og andre bygninger.

21 *Filoso en bag Shared Space Shared Space- loso en arbejder med en udformning af vores offentlige rum, hvor tra k, ophold og alle andre funktioner er i indbyrdes balance. I det offentlige rum skelnes skarpt mellem egentlige opholdsrum og tra krum. I et opholdsrum er menneskenes bevægelsesfrihed og social aktivitet afgørende. Opholdsrummet indrettes med mennesket i centrum og skal opfordre til og fremme social adfærd. Et menneske på gennemrejse er her gæst og bærer sig også ad som en sådan, i modsætning til et tra krum. Målet er at opnå fredelig sameksistens mellem de forskellige tra kantgrupper ved at skabe fælles tra k- og opholdsarealer, bl.a. ved enkle sammenhængende materialer og ved at reducere skiltning og afmærkning mest muligt. Det er også vigtigt at indtænke bygningernes udformning og forberedelse for udnyttelse af vedvarende energi i form af solvarme og elproducerende solcelleanlæg, der forsyner den enkelte bygning eller nedsætter forbruget af fjernvarmen i bygningen. Det anbefales derfor, at der tages højde for, at livet der leves i og mellem husene ændrer sig over tid, og derfor skal der anvendes miljøvenlige byggematerialer, som miljøvenligt kan ombygges eller nedbrydes. Forsyning Det er væsentligt, at de anlæg der anvendes til forsyning, skal have værdi i fremtiden. Der skal ses nærmere på, hvad der skal tage højde for, når byområdet udvikles og etableres. Fire hovedgrupper af forsyningstyper er væsentlige, og de er beskrevet nedenfor. Varmeforsyning En stor del af boligerne i området vil formentlig blive opvarmet med fjernvarme. Det er muligt, at denne forudsætning vil ændre sig på sigt, og derfor er det vigtigt, at varmeforsyningsnettet i området forberedes på, at der kan ske en væsentlig ændring af varmeforsyningen. Ledningsnettet skal dermed være udformet, så det er sikret i forhold til fremtidens krav og teknologi. Planlægningen i området åbner mulighed for i udvalgte områder at kunne opvarme boligerne med alternative varmekilder eksempelvis jord- eller solvarme, hvor det anses for hensigtsmæssigt. Der peges bl.a. på område B5. Det anbefales, at varmeforsyningsnettet skal være fremtidssikret, eksibelt og forberedt på, at nye teknologier kan introduceres i området. El- og vandforsyning Det er væsentligt at synliggøre forbruget af vand og el. En af metoderne kan være at udarbejde et grønt regnskab, som samler op på målingsindsatsen. I forbindelse med regnskabet kan man samtidig synliggøre og anbefale nye retningslinier. Beboerne i området skal være bevidste om deres forbrug, og et vigtigt element i den proces er, at de skal opleve en permanent synlighed. Det kan ske ved, at det løbende forbrug hele tiden kan a æses på displays i husene. I forhold til at skabe et bæredygtigt forbrug på vandsiden, så er regnvand særdeles anvendeligt til mange formål i husholdningerne. Opsamling af regnvand er værd at overveje, når husene bygges i Anebjerg. Toiletskyl, bilvask og havevandinger vil således kunne ske med vand, der samles op i beholdere fra hustagene og andre større ader ved bygningerne i området. Regn- og spildevandsanlæg Det foreslås, at a edningen af regnvandet fra veje og pladser ikke opsamles i traditionelle ledninger men a edes i græsbeklædte trug. A edningen af regnvand i trug vil medvirke til en forsinkelse af regnvandsmængderne. Det vil ligeledes bevirke, at en del af regnvandet vil nedsive, hvorved at den samlede regnvandsmængde formindskes til fordel for den modtagende recipient. Affaldssortering Områdets affaldssorteringssystem skal være synligt for områdets beboere. Særskilte miljøstationer skal være indrettet, så brugerne nemt kan komme af med deres affald. Affaldskategorier som grønt affald, glas, aviser og elektronikaffald benyttes i dag mange steder når der sorteres affald, men opdelingerne kan ændre sig i fremtiden. Derfor er det vigtigt, at affaldssorteringen får en central placering i de enkelte boligøer, så de aktuelle opdelinger hurtigt bliver kendte og nærværende for beboerne i området. En god informationsindsats vil samtidig være med til at holde mængden af restaffald (uden for kategorierne) nede. En oplagt mulighed for bæredygtig affaldssortering er at etablere et centralt komposteringsanlæg til grønt husholdningsaffald og have-/parkaffald. Det anbefales, at affaldsordningerne skal være synlige for beboerne i området. Procedurerne for hvordan beboerne kommer af med deres affald vil ændre sig over tid, og beboerne skal nemt kunne få informationer om, hvordan de skal tilpasse deres adfærd. Alle disse tiltag skal være en del af den fremtidige manual for udformningen af området. Manualen kommer således til at indeholde retningslinjer og principper for områdets bæredygtighed. 21

22