Turismens vækstpotentiale i Region Midtjylland

Transkript

1 Center for Analyse og Erhvervsfremme Turismens vækstpotentiale i Region Midtjylland 2010 TURISMEINDSATSEN I REGION MIDTJYLLAND STATUS OG PERSPEKTIVER HOVEDDELE ARBEJDSRAPPORTER + HOVEDRAPPORT DEL I: Situationsanalyse 1. Trends og 1. udfordringer Trends og udfordringer Turismens værdikæder i i regionen Segmenterne i i regionen DEL II: Analyse af strategiske vækstpotentialer 4. Regionale 4. spidskompetencer Regionale spidskompetencer Regionale vækstdrivere Regionens Regionens strukturplatform strukturplatform for for turismen turismen DEL III: Platform for den fremtidige strategi Inspiration udefra 8. Den eksisterende 8. Den eksisterende god praksis ift. regionale indsats regionale indsats implementering Hovedrapport: Turismens Udfordringer vækstpotentiale og i anbefalinger Region Midtjylland REGIONENS STRATEGIUDVIKLING OG -IMPLEMENTERING Vækst via turisme

2 Indhold 1. Indledning Indsatsens omfang og finansiering Indsatstyper Perspektiver og anbefalinger Bilag: Oversigt over den eksisterende indsats

3 1. Indledning I denne arbejdsrapport belyses den eksisterende regionale indsats for at styrke turismens udvikling i Region Midtjylland. I arbejdsrapporten vedrørende strukturplatformen er den grundlæggende struktur for turismeindsatsen i regionen belyst. I dette kapitel fokuseres på den konkrete indsats og de virkemidler, der er anvendt. Det skal understreges, at der ikke er tale om en evaluering af turismeindsatsen, men om at skabe et overblik og at få input til, hvilke udfordringer indsatsen har mødt, hvorledes en ny regional strategi bør designes, og hvilke elementer der kan indgå. Hovedkonklusionen er, at der behov for at fokusere indsatsen på turismens kerneforretning. Lidt populært kan man sige, at regionen har behov for at lave en LEGO. Omkring årtusindeskiftet blev LEGO presset markedsmæssigt, og virksomheden gik ind på en række nye områder fra computerspil til tøj. Det førte virksomheden ud på en farlig færd. I de seneste år har LEGO søgt tilbage til kerneforretningen tilbage til klodsen og de grundlæggende værdier i legen. Men det er ikke LEGO anno 1950, det er et moderne LEGO, der har fundet en fin balance mellem det traditionelle produkt og udnyttelse af mulighederne inden for nye medier/spil samt en unik interaktion med brugerne. Lidt parallelt til dette har mange danske aktører inden for turismen de sidste ti år haft en følelses af, at turismen var gået i stå og trængte til nyt blod, nye vinkler og nye partnere. Det har givet mange erfaringer, og nogle ting kan bruges, andre ikke. For Region Midtjylland er det vores vurdering, at der parallelt med dette er behov for at fokusere turismeindsatsen. Hidtil har Region Midtjyllands indsats overordnet heddet oplevelsesøkonomi. Turismeindsatsen har indgået som et betydeligt element i denne indsats. Det er vurderingen, at der fremover er behov for at udvikle kerneforretningen i turismen, og at have en mere doseret indsats på oplevelsesøkonomi bredere. Der er behov for at fokusere indsatsen på de styrker, som regionen har og lade dem være motor for den bredere udvikling. Vi mener, at den nuværende indsats fremadrettet står over for følgende udfordringer og muligheder: At fokusere en større del af indsatsen på kerneområdet i turismen. At hæve niveauet for finansieringen af turismeindsatsen. At tiltrække yderligere privat medfinansiering herunder at finde nye finansieringsmodeller. At tilføre regionens turismeudviklingsselskab flere midler samtidig med, at det tildeles en større og klarere rolle, og opgraderer kompetencerne i organisationen. At aktivere eksisterende ressourcer og aktører i regionen frem for at bygge helt nye op. At styrke kompetenceudviklingen og innovation i turismeerhvervet ved at aktivere erhvervsservicesystemet over for turismevirksomhederne og gennem indsatser som fx en særlig Winter School for turismevirksomheder. At styrke netværksbygningen i regionen herunder at lade de stærke destinationer fungere som motorer i udviklingen, at samarbejde effektivt med kommunerne og også benytte Århus 2017 til at bidrage til den regionale integration. 1

4 At både kommunikations- og markedsføringsindsatsen over for udlandet styrkes på en måde, der samtidig styrker den interne kommunikation og kvalificerer udviklingsarbejdet. At fokusere indsatsen, så det enkelte initiativ får tilstrækkelig volumen økonomisk til at komme i dybden. At holde fast i, at turismen skal ses i sammenhæng med det øvrige erhvervsliv og indgå i erhvervsudviklingsstrategien. Som et led i dette, skal udvikles nye partnerskabsmodeller for, hvordan offentlige, semi-offentlige og private aktører kan spille sammen om udvikling og markedsføring. 2. Indsatsens omfang og finansiering Det er Regionsrådet, der vedtager det overordnede budget for regionens aktiviteter. På erhvervsområdet hvortil turismen og oplevelsesøkonomi hører sker det efter indstilling fra Vækstforum. Vækstforum udarbejder en regional erhvervsudviklingsstrategi og tilhørende handlingsplan. Således er det Regionsrådet, der efter indstilling fra Vækstforum medfinansierer aktiviteter inden for det erhvervspolitiske område. Bag dette ligger den overordnede regionale udviklingsplan, som Regionsrådet udarbejder. Turismen og lidt bredere oplevelsesøkonomi har hele tiden indgået i den overordnede regionale udviklingsplan. Det nyvalgte Regionsråd og det nye Vækstforum skal nu udarbejde en ny erhvervsudviklingsstrategi og handlingsplan. I det følgende kortlægges den nuværende indsats på turismeområdet. Vi har med input fra Region Midtjylland søgt at skabe overblik over omfanget af den hidtidige indsats på turismeområdet. Indsatsen har hidtil indgået som en del af en større indsats inden for oplevelsesøkonomi. Således er det vanskeligt præcist at identificere indsatsen. Der er dog gjort et forsøg på, at skelne mellem rene turismeindsatser og andre indsatser inden for oplevelsesøkonomi, hvor turisme er et væsentligt element. Det er således ikke hele indsatsen inden for oplevelsesøkonomi, der er medtaget i opgørelsen. Fokus i opgørelsen har været på årene 2008 og 2009, hvor regionsarbejdet er konsolideret og har taget fart. Sidste år blev der i alt brugt 37,5 mio. kr. på indsatser rettet mod oplevelsesøkonomi og turismeudvikling initieret af regionen. Af disse midler stod regionen med 20,5 mio. kr. selv for finansieringen af knap 55 pct. af aktiviteterne. Dertil kommer EU s strukturfondsmidler, hvor Vækstforum i regionen kommer med indstillinger til Erhvervs- og Byggestyrelsen (EBST), der tager beslutning om uddeling af midlerne. Kommunerne stod for 15,5 pct. af finansieringen, mens private aktører stod for 9 pct. Dette fremgår af figuren nedenfor og i yderligere detaljer den efterfølgende tabel. 2

5 Den regionale indsats inden for oplevelsesøkonomi fordeling på finansieringskilder (1000 kr.), 2009* Samlet (andele i pct.) Andet fonde mv. (0,5%) Privat (9%) Kommunerne (15,5%) Anden EU finansiering (3%) Strukturfonde RM/EBST (15,5%) Regionens egne midler (54,6%) Ren turismeindsats Øvrig indsats inden for oplevelsesøkonomi Note*: Når staten ikke fremgår som finansieringskilde er det fordi, den ikke har bidraget i I år 2008 bidrog staten med 0,7 mio. kr. Ren turisme Beløb i kr. Andel i pct. Regionens egne midler ,0 67,1 69,2 Strukturfonde ,2 3,4 Anden EU finansiering Staten Kommunerne ,2 19,5 Privat ,5 6,6 Andet (fonde mv.) 187 1,3 I alt ,0 100,0 100,0 Øvrig oplevelsesøkonomi Beløb i kr. Andel i pct. Regionens egne midler ,3 45,2 Strukturfonde ,1 26,3 Anden EU finansiering ,0 Staten 668 3,8 Kommunerne ,1 13,0 Privat ,7 10,5 Andet (fonde mv.) I alt ,0 100,0 Samlet indsats Beløb i kr. Andel i pct. Regionens egne midler ,0 66,2 54,6 Strukturfonde ,8 17,3 Anden EU finansiering ,0 Staten 668 2,0 Kommunerne ,3 15,5 Privat ,8 9,0 Andet (fonde mv.) 187 0,5 I alt ,0 100,0 100,0 Kilde: Oplysninger fra Region Midtjylland 3

6 Opgørelsen er interessant på flere punkter: Opgørelsen afspejler den prioritering som regionen siden dannelsen har foretaget at turismeindsatsen skulle være en del af en større indsats inden for oplevelsesøkonomi. Det indebærer, at den indsats der set ud fra en turismevinkel udgør kerneområdet er mindre end indsatsen inden for oplevelsesøkonomi i øvrigt. Vores skelnen mellem den indsats, der er møntet direkte på turisme og den øvrige indsats inden for oplevelsesøkonomi skal dog ikke dramatiseres. En betydelig del af indsatsen på tilgrænsende områder, som fx flere af Oplevelsesprojekterne og de Internationale oplevelsesfyrtårne, er i vidt omfang at betegne som turismeindsatser. Andre indsatser fx vedrørende museer eller erhvervsudvikling inden for nye medier ligger mere yderkanten af turismen. Den samledes indsats på tilgrænsende områder er godt en halv gang større end den rene turismeindsats. EU-finansieringen er størst inden for indsatserne inden for oplevelsesøkonomi, hvorved den samlede indsats bliver størst her. Regionen har fornuftigvis valgt at benytte EU-midler (primært via strukturfondene) i forhold til de større indsatser. Det hænger sammen med, at de administrative krav er de samme uanset projektstørrelse. Kommunernes bidrag på i alt 5,8 mio. kr. er fordelt ligeligt på de rene turismeinitiativer og den øvrige indsatsen i forhold til oplevelsesøkonomi bredere. Kommunernes bidrag er vokset noget fra 2008 til Der er tale om en ret begrænset privat medfinansiering. Private parter har bidraget med 9 pct. (3,4 mio. kr.) af finansieringen af den samlede indsats. En del af den private medfinansiering er lagt i form af arbejdstid fra de deltagende private parter (virksomheder, selvejende institutioner mv.). Således er det ikke de fulde 9 pct., der er lagt i projekterne i rede penge. Til gengæld er der for en del af indsatsernes vedkommende lagt mere arbejde i det fra privat side i form af arbejdstid end det, der figurer i opgørelsen, som bygger på de formelle aftaler. Omfanget af den samlede indsats har været stigende fra 2008 til pct. har stigningen været. Stigningen hænger dog sammen med tidsmæssige forskydninger i de planlagte projekter og indsatser. Ser man på omfanget af indsatsen i forhold til andre regioners indsats, er det vanskeligt at danne sig et klart billede. Den regionale indsats i de enkelte regioner er sparsomt statistisk belyst i officielle kilder. Der findes enkelte bilagsrapporter, baggrundsrapporter og notater, som belyser dele af indsatsen. Disse er dog sjældent officielle og når de er, er de ikke dækkende. 1 Et udtryk for indsatsens omfang er, hvor mange ansatte, der er i de enkelte turismeudviklingsselskaber. Også den type opgørelser kan være vanskelige, da det er forskelligt, hvor stor en del af de ansatte, der er faste, hvor mange, der er finansieret gennem projekter osv. Men en optælling viser, at Midtjysk Turisme med fem ansatte er omtrent halvt så stor, hvad angår bemanding, som de mindste af de øvrige selskaber. Man skal endvidere holde sig for øje, at Region Midtjylland økonomisk set er ca. dobbelt så stor som Region Sjælland og Region Nordjylland. Tages der højde for regionernes størrelse, er de øvrige turismeudviklingsselskaber bemandet med en faktor 3,5 eller mere i forhold til Region Midtjylland. Wonderful Copenhagen indtager en helt særlig position som hovedstadens turismeudviklingsselskab med op mod 100 ansatte. En del af 1 Det gælder fx bilagsrapporten til Danske Regioners publikation Danmarks nye turisme fra juni

7 baggrunden for det slanke turismeudviklingsselskab i Midtjylland er bodelingen ved amternes nedlæggelse. Her blev de eksisterende organisationer i Jylland ført over i Region Syddanmarks og Region Nordjyllands turismeudviklingsselskaber, der således fra starten fik en vis volumen. Region Midtjylland har således startet Midtjysk Turisme op fra bunden. Den store forskel, hvad angår bemandingen i turismeudviklingsselskaberne, kan selvfølgelig hænge sammen med, at man har valgt at organisere indsatsen forskelligt. Region Midtjylland har i vidt omfang lagt gennemførelsen ud til en række forskellige operatører. Dette har været et bevidst valg i regionen og fra Midtjysk Turisme. I den oversigt over indsatsen i regionens handlingsplaner på turismeområdet, som er udarbejdet i forbindelse med analysen, optræder udover Midtjysk Turisme omkring 30 andre operatører på de forskellige indsatser. Dette er også et af udtrykkene for, at man hidtil har arbejdet med en såkaldt decentral model for turismeindsatsen i regionen. Imidlertid viser analysen af både hårde data og de mange interview med aktører i regionen, at Midtjylland funktionelt kun i begrænset omfang er en sammenhængende region. Dette gælder i udpræget grad på turismeområdet. Fx er der mentalt langt fra Århus til Vestkysten. Og set ude fra, er turismeprodukterne meget sammensatte og lader sig dårligt markedsføre som en samlet destination, hvilket også er en udbredt erkendelse i den regionale organisation og i Midtjysk Turisme. Desto mere grund kan der være til at have en vis volumen i den regionale turismeorganisation. Uagtet regionens sammensatte karakter er det vigtigt, at aktørerne i videst muligt omfang udnytter hinandens ressourcer. På grund af regionens fragmenterede natur skal netværksdannelse og værdikædeudviklingen i højere grad hjælpes på vej. Ikke sjældent støder man på aktører i kanten af turismeområdet, der intet har hørt, eller som har hørt meget lidt til Region Midtjylland som organisation og Midtjysk Turisme. Eller som ikke har hørt om initiativer, som de selv opfatter som relevante, når de først hører om dem. Der er plads til at både regionen og Midtjysk Turisme bliver mere synlig rundt i regionen og i kredsen af aktører, der måske ikke ligger i kernen af turismen, men som kan spille en ikke uvæsentlig rolle for det samlede turismeprodukt og -udviklingen. Det gælder fx aktører inden for det kulturelle område, men også folk, der har med faciliteter med tilknytning til turismen at gøre. Et lille konkret eksempel på den begrænsede interne kommunikation er, at Midtjysk Turisme udsender et kort nyhedsbrev to gange årligt. Men Midtjysk Turisme er dog klart mere synlig end regionen i øvrigt blandt turismens aktører. Samlet er det ikke muligt præcist, at opgøre hvor stor indsatsen er i de forskellige regioner på baggrund af eksisterende kilder. Det er dog vurderingen, at indsatsen i Region Midtjylland er mindre end i de øvrige regioner relativt set. 3. Indsatstyper Som vi allerede har antydet, er Region Midtjyllands indsats inden for turismeområdet meget omfattende tematisk set: Midtjysk Turisme hvor midlerne til etablering og specifikke indsatser fremgår. Indsatser med afsæt i national indsats som er opfølgninger på nationale initiativer, som skal styrke brugen af onlinemedier i markedsføringen og denne analyse af regionens vækstpotentiale. Oplevelsesprojekter som rummer flere grupper af indsatser. Der er tiltag, der på forskellig vis skal øge værdiskabelsen gennem turismen fx indsatsen for at udvikle helårsturismen. Men det er også indsatser, der handler om aktivering og formidling af kulturarven, indsatser vedrørende naturoplevelser, indsatser der skal 5

8 styrke oplevelsesudvikling bl.a. i det øvrige erhvervsliv og en indsats møntet på at tiltrække sportsbegivenheder til regionen. Internationale oplevelsesfyrtårne der sigter på at øge regionens internationale tiltrækningskraft gennem udvikling af attraktioner med international appeal. Videnplatform som skal skabe overblik over regionens styrkepositioner og erhvervsdynamik som basis for bl.a. kompetenceudvikling. Film og nye medier en indsats for at styrke udviklingen af de kreative erhverv inden for IT, animation film og nye medier og brugen af nye medier. Indsats med internationalt afsæt et nordisk projekt vedrørende udvikling af nationalparker. Bilag 1 indeholder en oversigt over alle indsatser, som er bevilget siden handlingsplanen for Opgørelsen skal læses med lidt varsomhed forstået på den måde, at nogle aktiviteter fx har skiftet placering undervejs, og at bevillingsperioderne er vidt forskellige. Mange indsatser er afsluttet, mens nogle fx løber helt frem til udgangen af For nogle indsatser er der reserveret midler til senere brug, men om midlerne kommer til udbetaling kan endnu ikke siges. Ikke desto mindre giver opgørelsen et omtrentligt overblik over indsatsen. Midtjysk Turisme varetager en række af kerneindsatserne inden for turisme. Hvis man summer etableringsmidler, procesmidler og midler til de projekter (en stor del af oplevelsesprojekterne), som Midtjysk Turisme er operatør for, modtager selskabet knap en tredjedel af de samlede midler til oplevelsesøkonomi og turisme. Et område med et betydeligt turismeelement er de internationale oplevelsesfyrtårne, som modtager omkring en tiendedel af de regionale oplevelsesøkonomi-/turismemidler. Det skal dog bemærkes at MMex og Havets Hus tidligere var placeret i denne gruppe af initiativer, men de indgår nu andre steder (under henholdsvis Oplevelser, erhverv og viden og Film og nye medier). Indsatsen inden for film og nye medier modtager ca. en syvendedel af midlerne. Indsatsen vedrørende tiltrækning af begivenheder på sportsområdet modtager omkring en tyvendedel af de regionale midler på området. En sidste større gruppe af initiativer er oplevelsesprojekterne, som ikke primært er rettet mod turister, men fx handler om synliggørelse af kulturarv, naturoplevelser eller forskning og videnformidling. Disse initiativer modtager godt en tredjedel af de regionale oplevelsesøkonomi- og turismemidler. Heraf står Havets Hus alene til at skulle modtage omkring en tredjedel af midlerne i denne gruppe af initiativer. Opgjort på denne lidt mere detaljerede måde, og hvor midler bevilget fremadrettet er medtaget i videre omfang, ser vi altså et lidt andet billede. Næsten to tredjedele af de regionale midler til oplevelsesøkonomi og turisme går til indsatser, hvor turisme et det helt centrale eller i hvert fald et betydeligt element. Ser man på hvilke typer af indsatser der er tale om, spænder de særdeles vidt. Der er således eksempler på mange typer af indsatser. En type initiativer retter sig mod udviklingen af nye institutioner som fx nye attraktioner og nye videncentre. Dette fylder en del i indsatsen. Det drejer sig om internationale oplevelsesfyrtårne og centre som fx Havets Hus. Det gælder kompetenceudvikling inden for turismeerhvervene eller inden for tilstødende områder som medier. Initiativer på dette felt findes både i Midtjysk Turismes 6

9 initiativer og hos andre aktører som fx konsortier eller museer. Kompetenceudvikling synes dog ikke omfangsmæssigt at fylde meget i den samlede indsats. Nogle aktiviteter er rettet mod at skabe nye, stærke netværk. Det gælder fx Midtjysk Turismes arbejde i forbindelse med destinationsudvikling. Netværksdannelse er ikke så hyppigt det primære mål med indsatser på turismeområdet. Endelig er der initiativer, der retter sig mod at skabe nye produkter eller koncepter fx 100 nye sunde oplevelsestiltag, der med udgangspunkt i temaet den sunde region vil færdigudvikle en række helt nye turisme- og oplevelsesprodukter. Regionen arbejder gennem flere indsatser med udvikling, der kan understøtte udviklingen af markedsføringsindsatsen hos de øvrige aktører i regionen fx gennem nye værktøjer inden for onlinemarketing. Men regionen har hidtil fravalgt selv at bidrage direkte til gennemførelse af markedsføringen. Oplysninger fra Copenhagen Economics, der har gennemført en analyse af organiseringen af turismeindsatsen i Danmark for Økonomi- og Erhvervsministeriet, viser således, at Region Midtjyllands turismeudviklingsselskab er det eneste selskab, der ikke har markedsføringsaktiviteter. De øvrige regioners turismeudviklingsselskaber bruger gennemsnitligt omkring halvdelen af midlerne på markedsføring med en fordeling på ca. 1/3 internationalt og 2/3 nationalt. Region Midtjyllands har i stedet valgt at prioritere udvikling og videnopbygning som de vigtigste opgaver og bruger ifølge denne opgørelse omkring 3/4 af midlerne her. Region Syddanmark finansierer dog ikke den begrænsede nationale markedsføringsindsats som Syddansk Turisme står for, og de to regioner har hidtil således grundlæggende begge afstået fra at støtte gennemførelsen af markedsføring nationalt som internationalt. Interviewene med aktørerne inden for turismen i regionen efterlader det indtryk, at der ude i regionen generelt er tilfredshed med de regionale indsatser på turismeområdet og det arbejde, som Midtjysk Turisme leverer med de ressourcer, der er til rådighed. Med hensyn til, hvilke typer af indsatser, der leveres, møder man dog meget hyppigt holdningen, at regionen også bør bidrage til gennemførelse af markedsføringen, som det sker i de andre regioner. Der er dog også en vis bevidsthed blandt aktørerne om, at markedsføring er opgave, der kan bruges rigtig mange midler på, og at der er grænser for, hvor langt regionens finansielle muligheder rækker. Det er vores oplevelse af indsatsen, at man i udgangspunktet er meget ambitiøse med de enkelte indsatser. Man vil gerne opnå rigtig meget med de enkelte indsatser. Faktisk vil man måske nogle gange opnå for meget, forstået på den måde, at midlerne til indsatserne ikke altid står mål med ambitionerne. Således er det vurderingen, at der i et vist omfang er tale om for mange indsatser med for lidt volumen at der er en risiko for, at der bliver tale om nålestikserhvervspolitik, som ikke rykker for alvor. Når det gælder ambitionsniveauet, er en særlig udfordring det internationale udsyn. Det har været problemet for en række af de internationale oplevelsesfyrtårne, der blevet sorteret fra i processen, at de ikke realistisk har haft international appeal. De projekter, der får støtte fremover, er Havets Hus og MMex, som nok er interessante, men de er ikke internationale fyrtårne i turismemæssig sammenhæng. Således er disse initiativer nu også flyttet til andre indsatsområder. Tilsyneladende er kravene til international gennemslagskraft blevet undervurderet. Der synes at være et efterslæb i den internationale tænkning blandt regionens forskellige aktører altså ikke specielt Region Midtjylland som organisation eller Midtjysk Turisme, men på aktørernes tænkning lidt bredere i regionen. I den forbindelse er det værd at bemærke, at Århus 7

10 Kommunes nye erhvervshandlingsplan er gennemsyret af erkendelse af et behov for at tænke langt mere internationalt. International tænkning handler ikke bare om at overveje, hvordan man kan sælge mere til udlandet/udlændinge. Det handler om at lære at se på sig selv med udlandets øjne og vurdere sine egne kvaliteter i forhold til andre tilbud andre steder. Dette har dog også været intentionerne med fyrtårnspuljen, der også har givet vigtige erfaringer i forhold til vurdere internationale muligheder fremadrettet. Regionen har gjort udstrakt brug af udbud. Det vil sige, at man har formuleret en ønsket indsats, og så ladet de aktører byde ind, som har fundet det relevant. Udbudsmodellen har nogle fordele. Konkurrence er generelt med til, at virksomheder yder deres yderste og bidrager mest muligt til vækst og velstand. 2 I forhold til EU s regler om statsstøtte er udbud også en attraktiv måde at håndtere erhvervsfremme på. Men udbudsmodellen kan i denne sammenhæng også være behæftet med nogle ulemper. Der er ofte begrænsede ressourcer i en lille kreds af aktører, som er de mest relevante i en region. Med udbudsmodellen risikerer man få skabt nogle kunstige konstellationer, hvor aktører, der burde arbejde sammen, havner på hvert sit hold. Dette kan være problematisk, når så et hold har vundet udbuddet, og det alligevel efterfølgende viser sig, at man skal arbejde sammen med de tidligere konkurrenter. En anden fare er, at man tiltrækker projektmagere, der er gode til at lave ansøgninger, men ikke nødvendigvis har sikret sig det nødvendige commitment fra de aktører, der er helt afgørende for at realisere en given indsats. I det hele taget synes en erfaring at være, at det er helt afgørende, at der er aktører med engagement og nogle gange også betydelige ressourcer bag, som er klar til at tage over, når den regionale medfinansiering en dag måtte forsvinde, hvilket den ofte vil gøre, når der er tale om udviklingsopgaver. Det er fx en udfordring i forhold til nogle af indsatserne inden for oplevelsesøkonomien, hvor det er indtrykket, at der ikke altid har været det nødvendige virksomhedsengagement bag. Eksempler på vanskelighederne med tilstrækkelig commitment fra virksomheder kan findes i store projekter som de internationale oplevelsesfyrtårne som i mindre initiativer, hvor nogle virksomheder har helt urealistiske forventninger til, hvad det kræver at skabe professionelle oplevelser fx i relation til fødevarer. Da stregerne på det administrative landkort ikke er sat efter, hvad der er reelt er funktionelle regioner, er det absolut et sundt princip, at regionen gerne samarbejder med andre regioner og destinationer om fx produkt- og destinationsudvikling. I praksis kan det dog vise sig vanskeligt at gennemføre den type arbejde. Et projekt som 100 nye sunde oplevelsestiltag var oprindeligt et samarbejde mellem de tre regioner, som er en del af Vestkysten. De øvrige regioner er imidlertid for tiden udtrådt af projektet som således også er blevet beskåret væsentligt i forhold til det oprindelige ambitionsniveau. Dette leder også over til en sidste udfordring, at der ikke altid er en tilstrækkeligt klar arbejdsdeling i turismeindsatsen. Det kan fx dreje sig om, at regionen ikke får sluppet opgaver, der fx er lagt ud til Midtjysk Turisme, men hvor turismeudviklingsselskabet ikke har de administrative ressourcer, der skal til for selv at køre indsatsen. Det kan også dreje sig om indsatser, der er lagt ud til tredjepart, men hvor Midtjysk Turisme bliver mere involveret i arbejdet end oprindeligt planlagt, fordi tredjeparten har vanskeligt ved at levere det aftalte. EU-projekter indebærer en række tunge administrative rutiner, som Midtjysk Turisme hidtil ikke har været fuldt ud gearet til at løfte. Og i relation til den decentrale model, hvor ansvaret for gennemførelse af udviklingspro- 2 Se fx Konkurrence vækst og velstand, Konkurrencestyrelsen,

11 jekter lægges ud til tredjepart, skal der naturligvis ikke meget slinger i det relativt store antal iværksatte projekter, før en lille organisation som Midtjysk Turisme kan sande til i løse ender og ad hoc bidrag til projekter. Det er ikke vores indtryk, at Midtjysk Turisme for alvor har været sandet til, men det er omvendt erkendt også fra Midtjysk Turisme at der ligger en udfordring i at hindre, at uddelegerede opgaver "vender tilbage" som mere eller mindre uløste opgaver. Et positivt element i den nuværende indsats, som der bør bygges videre på, er, at turismen i Region Midtjylland ses i et bredt perspektiv. Man er fuldt ud klar over, at virksomhederne i kernen af turismeerhvervet er dybt afhængige af et positivt samspil med en række virksomheder og institutioner, der ligger uden for kernen. Det gælder også geografisk, hvor der ikke er bindinger på indsatsen, som gerne tænkes på tværs af regionsgrænser. Endelig er man omvendt også bevidst om, at turismen har betydning for erhvervsudviklingen i øvrigt som et udstillingsvindue for de ressourcer, der findes i regionen og som netværksdanner på både privat og professionelt plan. 4. Perspektiver og anbefalinger På baggrund af den ovenstående gennemgang af den eksisterende indsats for at fremme udviklingen inden for turismen tegner der sig en række udfordringer og muligheder fremadrettet. Disse skal ses i lyset af den situation, regionen står i, og de krav det stiller til regionen, hvis man ønsker at skabe vækst inden for turismen fremadrettet. Disse udfordringer og krav er allerede belyst i andre arbejdsrapporter særligt i arbejdsrapporterne om trends, om segmenter, om værdikæder og om strukturplatformen. For det første har indsatsen på områder, der grænser op til turismen været ganske omfattende. Set med turismebriller vil det være givtigt at fokusere en større del af indsatsen på kerneområdet i turismen man skal så at sige have de store hjul op i gear, hvis udviklingen skal vendes fra minus til plus. Behovet for fokusskifte hænger også sammen med en vurdering af, at det er forbundet med betydelige udfordringer at kapitalisere gevinster af indsatser inden for oplevelsesøkonomi, der på papiret ser perspektivrige ud, men hvor der kan mangle det fornødne commitment fra ikke mindst enkeltvirksomheder, som virkelig kan drive indsatsen videre fra projekt til kommercielle produkter og resultater. For det andet bør regionen hæve niveauet for finansieringen af turismefremmeindsatsen enten gennem egne midler eller ved i højere grad at tiltrække anden finansiering. Det kan også handle om at søge at påvirke kommunerne, så deres indsats i højere grad kommer til at spille sammen på tværs af kommunegrænser således, at informations- og salgsopgaven effektiviseres, og det fælles udviklingsarbejde kan opprioriteres. For det tredje er den private medfinansiering af indsatsen i dag beskeden godt 9 pct. Niveauet for privat medfinansiering burde kunne hæves. Skal der tiltrækkes væsentlig mere privat medfinansiering forudsætter det formentlig, at det er indsatser, hvor der i højere grad er udsigt til gevinst for de bidragende virksomheder inden for en overskuelig tidshorisont. Det kunne fx dreje sig om aktiviteter i relation til kommunikation. Den lange række af aktører, der nyder godt af turismen og de investeringer, der gøres her, men som ikke selv bidrager til udvikling eller markedsføring bør aktiveres. Det kan fx dreje sig om detailhandelen eller aktører inden for infrastruktur. Indsatsen for at finde nye finansieringsmodeller bør således efter vores vurdering opprioriteres væsentligt. 9

12 For det fjerde bør regionens turismeudviklingsselskab tilføres flere midler og tildeles en større og klarere rolle. I forhold til de andre regioner er den fælles stab meget beskeden. De mindste selskaber i de øvrige regioner har relativt set 3½ gange flere medarbejdere end Midtjysk Turisme. Midtjysk Turisme skal ikke blot modtage flere midler. De administrative kompetencer skal opgraderes, så selskabet i højere grad bliver i stand til selvstændigt at varetage de indsatser, som regionen beslutter sig for at lægge ud til dem. Den fragmenterede karakter af regionen taler endvidere for, at der skal gøres en særlig indsats for at få aktørerne i regionen til at spille positivt sammen, og det kræver flere ressourcer centralt. Det kan betyde, at Midtjysk Turisme relativt set kan varetage operatørrollen på flere indsatser end i dag. Både Region Midtjylland som organisation og Midtjysk Turisme mangler i et vist omfang synlighed internt i regionen. Midtjysk Turisme bør i højere grad kunne blive en krumtap i at orkestrere samspillet mellem de mange aktører i regionen det være sig ud fra et geografisk som et værdikædemæssigt perspektiv. Det forudsætter en stærkere intern kommunikationsindsats. For det femte har opbygningen af nye institutioner i form af attraktioner og videninstitutioner fyldt en del, og det har vist sig at være ganske vanskeligt at skabe nye internationale turismefokuserede attraktioner. Således synes der formentlige at være perspektiver i i højere grad at aktivere eksisterende ressourcer og aktører i regionen frem for at bygge helt nye. Skal helt nye institutioner skabes, er det helt afgørende, at der er virksomheder med et betydeligt økonomisk engagement bag dem. For det sjette har kompetenceudvikling ikke fyldt meget i den regionale turismeindsats. Det kunne selvfølgelig hænge sammen med, at turistvirksomhederne bruger de tilbud inden for erhvervsservice og innovationsfremme, som i øvrigt stilles til rådighed for virksomhederne generelt. Som det fremgår af arbejdsrapporten Vækstdrivernes rolle i forhold til turismen er dette imidlertid ikke tilfældet. Således synes der at være et behov for på en eller anden vis at gøre en indsats for at styrke kompetenceudviklingen i turismevirksomhederne. Det kan enten ske ved at gøre en særlig indsats for at gøre turismevirksomhederne opmærksomme på de eksisterende muligheder i erhvervsservice og innovationsfremmesystemet. Eller det kan ske ved at skræddersy uddannelsestilbud til turismevirksomhederne fx i form af en særlig Winter School, hvor efteruddannelsesindsatsen lægges i de mindst travle måneder. Spændende initiativer i den sammenhæng findes i Silkeborg, der søger at skabe en ny akademiuddannelses på den lokale handelsskole med eventmanagement, oplevelsesøkonomi og serviceledelse. Det synes meget relevant i forhold til turismevirksomhederne, og staten bakker finansielt op om uddannelse der afsluttes med en eksamen. Det betyder, at tilbuddene bliver meget billige for virksomhederne. For det syvende kan netværksbygningen i regionen styrkes. Et Midtjysk Turisme med mere volumen kan spille en rolle i form af en større intern kommunikationsindsats. Indsatsen inden for destinationsbygning herunder udviklingen af egentlige DMO er i særligt perspektivrige destinationer kan også styrkes yderligere. Det er oplagt, at Århus som Europæisk Kulturby 2017 kan spille en rolle i forhold til at bringe regionens aktører sammen på tværs af traditionelle skel. Samlet kan indsatsen føre til en mere integreret region med stærkere netværk i relation til turismen. I forlængelse af dette kan der for det ottende peges på, at regionen bør genoverveje synet på at bidrage til markedsføringen af regionen. Der er betydelige perspektiver i at etablere en enhed, der skal styrke kommunikationsindsatsen. En særlig kommunikationsenhed oplagt i regi af et styrket Midtjysk Turisme kunne arbejde med en PRindsats i forhold til både Danmark og udlandet. Der er inspiration at hente i Wonderful Copenhagens arbejde med PR. Enheden kunne endvidere udvikle værktøjer og ind- 10

13 hold, som de lokale aktører kan bruge i deres arbejde herunder styrke deres kompetence på kommunikationsområdet. Endelig er det oplagt, at en sådan enhed også styrker kommunikationen internt i regionen. En kommunikationsenhed vil ikke blot være vigtig på grund af den konkrete indsats i forhold til udenlandske medier. En sådan enhed vil også kunne bringe regionen i spil i forhold til udenlandske aktører på en ny måde og man vil komme i dialog med udenlandske kunder og interessenter på en ny måde. Det vil skærpe synet på, hvad man har at byde på, hvad der ikke er godt nok, og hvor der kræves udvikling. Således bør en kommunikationsindsats være koblet tæt til udviklingsindsatsen. En ny kommunikationsenhed vil således også kunne bidrage væsentligt til en regional læreproces. For det niende bør regionen fokusere indsatsen. Den spænder meget vidt i dag. Samtidig bør der sættes mere realistiske mål for indsatserne således, at man ikke vil alt i det enkelte initiativ, og det får tilstrækkelig volumen økonomisk til at komme i dybden. Regionen bør undgå nålestiks-erhvervspolitik, hvor indsatsen smøres for tyndt ud og i stedet sætte tilstrækkeligt ind på de afgørende områder. Endelig bør regionen holde fast i, at turismen skal ses i sammenhæng med det øvrige erhvervsliv. Turisme er også et erhverv som alle andre erhverv, og det bør i videre udstrækning tænkes som sådan. Dog betyder tilstedeværelsen af betydelige eksternaliteter i turismen (bl.a. at den aktør, der investerer i noget, ikke får det fulde udbytte af investeringer, og der derfor underinvesteres i udviklingen), at der er behov for større offentlig intervention end på mange andre erhvervsområder. Derfor er der også på dette turismeområdet et særligt stort behov for at udvikle nye partnerskabsmodeller for hvordan offentlige, semi-offentlige og private aktører kan spille sammen om bl.a. udvikling og markedsføring. 11

14 5. Bilag: Oversigt over den eksisterende indsats Herunder fremgår de indsatser, der er sat i værk med Region Midtjyllands handlingsplaner samt For hver konkrete indsats fremgår det, hvor stor den offentlige finansiering er for en bevillingsperiode (angivet med en startdato og en slutdato). For hver periode optræder to tal. Det øverste tal angiver projektets samlede økonomi, mens det andet beløb udgør den regionale finansiering (erhvervsfremmemidler og Strukturfondsmidler, hvor Vækstforum har indstillingsret). Hvis der er bevilget penge til en indsats af flere omgange fremgår der flere tidsintervaller i periodekolonnen. Endvidere fremgår det for alle indsatser, hvem der er operatør eller hvem der administrerer indsatsen. Tema/indsats (Operatør) Fonden Midtjysk Turisme (Operatør: Midtjysk Turisme) Turistmæssige styrkepositioner Synergi til øvrige erhvervsmæssige styrkepositioner Katalysator for oplevelsesøkonomien Strategisk destinationsudvikling Afsætning/markedsudvikling MIDTJYSK TURISME Etablering af Midtjysk Turisme Indhold Midtjysk Turisme er Region Midtjyllands regionale turismefremmeoperatør med ansvar for bl.a. at understøtte turismeerhvervet gennem kompetenceudvikling, innovation og iværksætteri. Midtjysk Turismen har således til opgave at skabe regional forankring af den lokale turismefremmeindsats med fokus på en decentral opgaveløsning. Region Midtjylland indgår en årlig resultatkontrakt med Midtjysk Turisme, heri fastlægges hvilke ydelser MT skal levere (procesmidler). Turismeindsats: Midtjysk Turismes procesmidler 2008 Udvikling af projekter, der understøtter kystturisme, byferie, aktiviteter i natur samt nationalparker, f.eks. Destinationsudvikling: Øget samarbejdet imellem destinationerne med henblik på færre destinationer samt at udvikle samarbejdet med MT. Børnevenlighedskoncepter: Temakatalog over koncepter, der vil kunne tiltrække flere børnefamilier til kystområdet suppleret med analyse (status quo) og best practice cases. Tema koncepter, målgrupperedskaber: Temakoncept for hver af målgrupperne: Par 50+ og børnefamilier. Særlige afsætningsindsatser med afsæt i defineret målgruppe eller marked. Turismeindustri i Nationalparker: Dannelse af et turismenetværk i tilknytning til nationalparkerne med henblik på branding samt udvikling af stedet som oplevelsesprodukt. Udvikling af turismeprodukter med deltagelse af kommercielle aktører i turisterhvervet. Der etableres et netværk mellem turisterhvervet og fødevareerhvervet. Herunder projekter om kompetenceudvikling, videnopbygning og formidling i turismen f.eks. udarbejdelse af en samlet handlingsplan for indsatsen med konkrete initiativer i forbindelse med rekruttering og opkvalificering af arbejdskraften i turismen i Region Midtjylland. Samt afholdelse af fagkonference. Turismeindsats: Midtjysk Turismes procesmidler Indsatsen skal Inspirere og give konkrete redskaber til destinationsudvikling i de destinationer, der arbejder på at skabe en international markedsplatform som turismedestination. Indsatsens fokus er øget økonomisk og ressourcemæssig opbakning fra kommune og privat erhverv til gennemførelse af konkrete initiativer. Indsatsen skal øge den internationale afsætning og profilering af midtjyske oplevelsesprodukter. Den skal desuden forøge samarbejdet mellem aktører, der bearbejder ens målgrupper, at skabe flere direkte bookbare produkter, samt at forøge kompetenceniveauet om international afsætning hos produktudbyderne. På kort sigt skal udvikles redskaber til booking af overnatninger, salg af oplevelsesprodukter, vækst i online bookbare produkter på internationale platforme Samlet økonomi Reg. finansiering 7,70 mio. kr. 7,70 mio. kr. 3,05 mio. kr. 1,60 mio. kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr. Periode

15 Turismeinformation Oplevelsesrum Oplevelsesværdikæder Kompetenceudvikling Videnplatform/formidling Tema/indsats (Operatør) Fra offline til online et vestdansk marketing initiativ (Operatør: Midtjysk Turisme) Turismens vækstpotentiale i Region Midtjylland (Operatør: Teknologisk Institut og Fri Agent Eskild Hansen) Tema/indsats (Operatør) Sæsonforlængelse frem mod helårsturisme I Midtjylland (Operatør: Midtjysk Turisme) Sund turisme forretningsmuligheder for turismen I den sunde region (Operatør: Midtjysk Turisme) Indsatsen skal redefinere arbejdet med turismeinformation og turismekommunikation i Midtjylland. Der skal udvikles konkrete redskaber til det lokale arbejde med gæstetilpasset turismeinformation og kommunikation, samt igangsættelse af lokale organisationsudviklingsprocesser på destinationer og turistbureauer. Indsatsen skal skabe ny tilgang til og nye forretningsmæssige platforme mellem offentlige og private aktører inden for større sammenhængende oplevelsesprodukter (set i et gæsteperspektiv) og dermed bidrage med oplevelsesbaseret forretningsudvikling. Indsatsen skal sætte fokus på nye værdikæder (bredt defineret i det samlede erhvervsliv), inspirere til indarbejdelse af livskvalitet/livsglæde i værdikæderne, udvikle basisprodukternes betydning og status i værdikæderne. Indsatsen skal føre til nye midtjyske produkter, der afspejler markedets efterspørgsel, samt øget kvalitet i basisprodukter. Brobygning på tværs af turisme og non turisme erhverv. Indsatsområdet kompetenceudvikling sætter fokus på at gennemføre initiativer, der kan skabe brobygning mellem de private turismeaktører, turismefremmesystemet og videninstitutioner i Midtjylland. Der lægges herunder særlig vægt på at opnå et tæt samarbejde med Århus Universitet. Indsatsen skal afdække og opbygge viden til brug for udvikling af turisme og oplevelsesøkonomien. Herunder opsamling og formidling af viden fra igangsatte aktiviteter / projekter. INDSATSER MED AFSÆT I NATIONAL INDSATS Indhold Projektet vil skabe et fundament, som kan medvirke til at tiltrække flere turister til regionen og bane vejen for øget brug af digitale medier og nye kommunikationsplatforme i turisterhvervets fremtidige kommunikation. Dette skal ske gennem en intensiv proces omkring aktivering af nye online medier i synliggørelsen af turismeprodukter samt ved en forøgelse af kompetenceniveauet for turismeaktørerne i relation til brugen af online medier. Analyse, der skal bidrage til udviklingen af en langsigtet vækstplan for turismen i Region Midtjylland. Analysen skal identificere potentialer, der kan bidrage til at indfri de nationale vækstmål, og dermed øge den turismemæssige omsætning i Region Midtjylland. OPLEVELSESPROJEKTER Undertemaerne her er ikke defineret af regionen, men er indført i oversigten for at skabe overblik Turisme Indhold Projektet handler om strategisk og konkret udvikling af det samlede turistprodukt på destinationerne. Herigennem muligheden for at genopfinde destinationerne med henblik på vækst, innovation og helårsforretning. Projektet indeholder to indsatser: En, der sigter mod, at Region Midtjylland i fremtiden rummer en række helårsdestinationer, en der skal sikre at det eksisterende turismerelaterede produktionsapparat udnyttes mere optimalt. Projektet fokuserer på, at turisten skal møde en region, hvis klare profil er sund livsstil. Turismeerhvervet skal tilbyde alsidige, nytænkende og professionelle oplevelsesprodukter knyttet til sundhed for både krop og sjæl. Projektet indeholder udover en fælles analysedel, fire delprojekter, som handler om sund familieferie i det fri, økologi og fødevarer, wellness og kur samt et sundhedsservicekoncept for behandling under ferie kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr. Samlet økonomi Reg. finansiering 2,5 mio. kr. 2,0 mio. kr Periode kr Samlet økonomi Reg. finansiering 7,07 mio. kr. 2,76 mio. kr. Regnskab: 7,26 mio. kr. 2,5 mio. kr. 1,25 mio. kr. Regnskab: 3,5 mio. kr. Periode

16 Ny IT i turismen digitalisering af Projektet skal medvirke til et samlet løft for den regionale turisme inden for IT, turismeinformation og formidling omsætning og tilgængelighed af eksisterende og nye turismeprodukter. Der til regionens gæster fokuseres i projektet på indsatser, der kan skabe meromsætning i afsætningen (Operatør: Midtjysk Turisme) af regionens turismemæssige produkter og optimere brugen af de nye digitale kommunikationsformer, hvor anvendelse af e buisness og IT værktøjer samt online marketingværktøjer i de midtjyske turismevirksomheder kan øges. Projektet består af fire delprojekter: (1) Udvikling af tværmediale databasemodeller og integration i medier, (2) udvikling og forankring af digital brugerdreven innovation hos midtjyske turismeaktører, (3) udvikling af digitale kommunikationsredskaber samt (4) videnformidling og netværksdannelse. Erhvervsturisme med fokus på energi og miljø (Operatør: Midtjysk Turisme) 100 nye sunde oplevelsestiltag (Operatør: Turistgruppen Vestjylland) Netværk Limfjorden på vej mod 2010 (Operatør: Netværk Limfjorden) Hærvejen et moderne oplevelsesrum med historie (Operatør: Viborg Turistbureau) Projektet har til formål at skabe et nyt forretningsområde inden for erhvervsturisme ved at koble regionens oplevelsesmæssige potentialer til energi og miljøsektoren. Udgangspunktet er at udvikle relevante energi og miljømæssige besøgsmål/studieture, at medvirke til afholdelse af videnskabelige konferencer samt at opbygge markedet for faglige møder inden for energi og miljøområdet i regionen. Projektet skal medvirke til at udvikle innovative og nye sunde turismeprodukter, som kan skabe sæsonforlængelse, øget indtjening i lokalområder og hos virksomheder samt sikre konkurrenceevnen. Med udgangspunkt i temaet Den sunde region vil projektet færdigudvikle en række helt nye turisme og oplevelsesprodukter, som er opdelt i fire indsatser: (1) Udvikling af koncepter for temauger, (2) motionsarrangementer og (3) aktiv ferie, sund kost og fødevarer, samt (4) afstresning og mental sundhed. Projektet omhandler en videreudvikling af Limfjordsområdet som attraktiv og tværregional turistdestination. Der sættes fokus på at udvikle turisme og oplevelsestilbud i tilknytning til naturen og landskabet f.eks. Limfjordsfortællinger og Snapseruten. Kultur kulturarv Projektet er et tværregionalt samarbejde mellem regionerne Midtjylland og Syddanmark. Projektet omhandler udvikling af hærvejen som en attraktiv turistattraktion for primært vandrere og cyklister. Der er fokus på at udvikle oplevelser, ruter og faciliteter samt udvikle Hærvejens erhvervs og turistmæssige styrker og potentialer. Nørre Vosborg et kulturelt Projektet skal udvikle Nørre Vosborgs position som et kulturelt kraftcenter og kraftcenter spydspids for kvalitetsturisme i Vestjylland gennem udvikling af et samlet (Operatør: Fonden Nørre Vosborg) forretningskoncept, der anviser nye veje til udvikling af turisme, og oplevelsesprodukter i et krydsfelt mellem turisme, fødevarer, natur og kunst. Tiden er afgørende Den teknologiske rejse (Operatør: Fregatten Jylland) Danmarks pengemuseum et samlingspunkt for uddannelse, kultur og erhverv (Operatør: Danmarks Industrimuseum) Dialog 09 (Operatør: VisitÅrhus) Til højbords i Vikingehallen (Operatør: Ringkøbing Skjern Museum ) Projektet omhandler udviklingen af den digitale museumsmontre som fremtidens standardinstallation til interaktiv digital formidling af kulturhistorisk viden i en teknologiks kontekst til fremtiden museumsbrugere. Projektet sætter fokus på museumsformidling og brugerdreveninnovation overfor en målgruppe, som traditionelt ikke gør brug af museale institutioners formidlingstilbud. Projektet sætter fokus på udvikling af nye formidlingsformer i et oplevelsesøkonomiske og forskningsmæssigt perspektiv. Projektet knytter sig i høj grad på udvikling af begrebet "edutainment" målrettet ungdomsuddannelserne. Projektet er en markering af 100 året for Landsudstillingen i Århus. Projektet sætter fokus på byens regionale styrkeposition og potentiale anno 2009 gennem et fokus på øget internalisering, samspil, netværk og partnerskab. Forprojekt, der omhandler konceptudvikling, videndeling og innovation i formidling af vikingetiden med fokus på tre temaer: Til højbords i vikingetiden, Til havs i vikingetiden og Kultur og kirke fra hedenskab til kristendom. Projektet skal realiseres ud fra en helhedsoplevelse, samtidig med at projektet skal belyse lærings og dannelsespotentialet i forbindelse med personlig formidling og levendegørelse. Projektet er led i en ansøgning til KASKprogrammet. 8,15 mio. kr. 2,41 mio. kr. 6,17 mio. kr. 3,09 mio. kr. 3,0 mio. kr. 2,3 mio. kr kr kr. 2,86 mio. kr. 2,57 mio. kr. 2,65 mio. kr. 1,65 mio. kr. 1,23 mio. kr kr. 1,56 mio. kr kr

17 AudioDramaBizz (Operatør: Teater Katapult) Byens digitale liv (Operatør: Århus Universitet CAVI) Oplevelsesøkonomi i nationalparken (Operatør: Ringkøbing Skjern Kommune) Natur og Kulturdatabase for Søhøjlandet (Operatør: Søhøjlandets Økomuseum) Thyborøn Kystpark (Operatør: Fonden for Kystcentret Thyborøn) Nye veje til vækst (Operatør: Silkeborg Kommune) Havets Hus (Operatør: Konsortium for Havets Hus) Århus 2017 Europæisk kulturhovedstad i 2017 (Operatør: Århus Kommune) Pulje til støtte til tiltrækning af større sportsbegivenheder i Region Midtjylland (Administrator: Region Midtjylland) Kultur formidlingsformer Projektet omhandler udviklingen af en forretningsmodel for formidling gennem anvendelse af drama og ny teknologi. Projektet omhandler udviklingen af værktøjer, der understøtter kommunikation mellem borgere, virksomheder og institutioner i den digitale by. Projektet retter sig mod oplevelseskommunikation i byrummet og nye urbane områder, formidling af kulturarven og digital kunst i byen. Projektets erhvervsmæssige potentiale ligger i projektets fokus på oplevelser og kommunikation i en hyper lokal sammenhæng, der dels rummer mulighed for øget beskæftigelse inden for bl.a. medier, reklame, museer, animation, arkitektur og byggeri og dels giver afledt positiv effekt på turismeområdet. Natur kulturarv Projektet analyserer behovet for samt udvikler bæredygtige oplevelsesprodukter og koncepter i Nationalpark Skjern Å. Projektet skal forberede og gennemføre udviklingen af rammer og produkter for nationalparkens virke i et samspil mellem offentlige og private aktører samt viden og uddannelsesinstitutioner. Projekt omhandler udviklingen af en database til formidling af natur og kulturhistorie på tværs af lokale, kommunale og regionale parter. Projektet arbejder på at koble digitale kort til en database med artikler om natur og kulturhistorie, faciliteter, oplevelser og en kalender med aktiviteter. Projektet har fokus på at skabe en ny strategisk udvikling af Kystcentret i Thyborøn til Thyborøn Kystpark som et videns og læringsmiljø der tager udgangspunkt i de unikke stedsbundne oplevelser som stedet og natur i og omkring Thyborøn rummer. Oplevelser, Erhverv og viden Projektet skal med udgangspunkt i den oplevelsesøkonomiske mega trend og virksomheders (SMV ers) aktuelle behov, inspirere og guide virksomheder gennem en proces, der vil sætte dem i stand til at udnytte oplevelsestendenserne i konkret forretningsudvikling. Projektets bærende idé er gennemførelse af tre parallelle vækstgruppeforløb for virksomheder. En central del i vækstgruppeforløbet er, at de deltagende virksomheder skal gennemføre konkrete initiativer i egne virksomheder med udgangspunkt i vækstgruppeforløbets temaer og med specialiseret sparring fra et korps af eksperter/kreative konsulenter. Projektet rummer udviklingen af et levende forsknings, formidlings og erhvervsmiljø, der samarbejder om at skabe unikke rammer for havforskning, at synliggøre og fremme erhvervsudvikling og tilvejebringe øget viden om og fascination om havet hos børn og voksne. Alt sammen i et hus. Havets Hus skal rumme unikke forskningsfaciliteter, erhvervsfaciliteter målrettet etableringen af nye grønne erhverv og en oplevelses og formidlingsenhed, der kombinerer oplevelser og viden. En kontinuerlig fornyelse af indhold og udvikling af nye oplevelsesprodukter er centrale elementer i projektet. Forprojekt, der har til formål ar afsøge potentialet for en regional forankret vækstindsats i forbindelse med Århus som europæisk kulturhovedstad i De primære fokusområder er et regionalt samarbejde om turisme, kreative erhverv og det internationale perspektiv. Sport event Puljens mål er at medvirke til tiltrækning af sportsarrangementer, som kan sikre oplevelser, som kan være med til at øge regionens attraktionsværdi og mulighederne inden for oplevelsesøkonomien. Internationale events og sportsbegivenheder er med til at tiltrække gæster til regionen og understøtte internationale oplevelser. De internationale sportsbegivenheder afleder store samfundsøkonomiske fordele for regionen/byer. Begivenhederne skaber samfundsmæssig aktivitet inden for en bred vifte af erhverv: både de typiske turisterhverv som overnatning, transport og restauration, og en række andre erhverv som detailhandel og diverse forsyning. Samtidig medfører begivenhederne en 1,69 mio. kr. 1,15 mio. kr. 4,53 mio. kr. 4,00 mio. kr. 3,12 mio. kr. 2,0 mio. kr. 1,67 mio. kr. 1,12 mio. kr. 6,33 mio. kr. 3,68 mio. kr. 19,52 mio. kr 13,0 mio. kr. (+ ) 5,0 mio. kr. 5,0 mio. kr Udskudt

18 Tema/indsats (Operatør) Fængslet (World of Crime) (Operatør: Udviklingsfonden for FÆNGSLET) Hedens Colosseum (Operatør: Herning Kommune og MesseCenter Herning) Planet Randers (Operatør: Fonden Randers Regnskov) KRAFT powered by nature (ElementZ / Stjernen) (Operatør: Ringkøbing Skjern Kommune og Destination Ringkøbing Fjord) World of Energy Danmarks Energimuseum (Operatør: Elmuseet) Multiarena Århus (Operatør: Århus Kommune) Kilden (Operatør: Erhvervsrådet Herning & Ikast Brande) International Videnindsamling (Operatør: TKO A/S) Tema/indsats (Operatør) værdifuld eksponering og markedsføring. INTERNATIONALE OPLEVELSESFYRTÅRNE International tiltrækning Indhold Projektet er en videreudvikling af Oplevelsescentret FÆNGSLET i det tidligere Horsens Statsfængsel. Visionen for Oplevelsescentret FÆNGSLET er at skabe en ny og innovativ attraktion, der iscenesætter oplevelser på mange forskellige niveauer fra traditionelt museumsbesøg til interaktive og individuelt formede oplevelser, og med tilsvarende forskellige virkemidler som teknologi, kunst, arkitektur, fakta og følelser. Potentialeanalyse omkring udviklingen af en multiarena, et oplevelsescenter og et udendørs koncertområde. Potentialeanalyse omkring udviklingen af Planet Randers verdens største indendørs og udendørs zoologiske attraktion. Potentialeanalyse omkring udviklingen af en helårs oplevelsesattraktion med fokus på "menneske, natur og teknologi i balance". Potentialeanalyse af visionen om at etablere en ny attraktion World of Energy med fokus på temaer som energi og miljø. Potentialeanalyse af muligheden for at etablerer en multiarena i Århus. Potentialeanalyse af visionen om at skabe en international attraktion i form af et unikt ferie og overnatningscenter, der har fokus på bæredygtighed og sundhed. Potentialeanalyse af vision om at etablerer et oplevelsescenter og beboelsesfaciliteter mellem Djurs Sommerland og Lübker Golf Resort og gennem en fysisk kobling skabe en international attraktion. VIDENPLATFORM Indhold Skal skabe overblik over regionens styrkepositioner og den erhvervsøkonomiske dynamik samt medvirke til kompetenceudvikling og opkvalificering inden for oplevelseserhvervet. Samlet økonomi Reg. finansiering (Reservation på +7,5 mio. kr. projektet er sat i bero til 2011) 1,6 mio. kr kr kr. Samlet økonomi Reg. finansiering Periode Ultimo Periode

19 Tema/indsats (Operatør) Film og nye medier (Operatør: Arbejdsgruppen FNM) Cross Media (Operatør: Konsortium bestående af Filmby Århus, The Animation Workshop, Bretteville Hotspot og Alexandra Instituttet) FILM OG NYE MEDIER Indhold Potentialeanalyse af muligheden for at skabe en fælles tværregional strategi for en erhvervsmæssig satsning inden for film og nye medier. Tværregional erhvervssatsning inden for film, animation, spil og informationsteknologi. Udviklingen på medieområdet kræver tværgående samarbejder, og med Cross Media satsningen motiveres kreative erhverv til at samarbejde med hinanden og med teknologi og videntunge erhverv. Satsningen består af tre hovedelementer 1. Et Cross Media netværk med fokus på udvikling og videndeling 2. Strategiske udviklingsaktiviteter 3. En Cross Media pulje med risikovillig kapital til finansiering af relevante innovationsprojekter MMex Meaning Making Experiences (Midtjysk Oplevelsesprocenter for udvikling og produktion af digitale formidlingsløsninger til museer. I Projektet omhandler et kommende nationalt kompetence, viden og facilitetsduktion) forbindelse med udviklingsarbejdet er der bl.a. skabt et demoprojekt "Mejlbystenen den interaktive runesten" på Kulturhistorisk Museum Randers. (Operatør: Randers Kulturhistorisk Museum) Tema/indsats (Operatør) VER DI Vern og verdisparping naturskyddsområder som ressurs i hållbar økonomisk utvikling Kilde: Oplysninger fra Region Midtjylland INDSATS MED INTERNATIONALT AFSÆT Nationalparker Indhold Et KASK projekt med partnere fra Norge Sverige og Region Midtjylland. Projektet har til formål at skabe holdbar økonomisk vækst i naturbeskyttelsesområder (Nationalpark Skjern Å og Mols Bjerge) i en balance mellem værdiskabelse og beskyttelse. Projektets skal skabe øget udvikling i nationalparkerne i de tre lande blandt andet gennem følgende aktiviteter: Rådgivning og kompetenceudvikling målrettet områdernes virksomheder Udvikling og branding af fødevarer og andre nationalparkprodukter Udvikling og afsætning af eksisterende og nye turistaktiviteter Udvikling og afprøvning af nye måder for formidling af oplevelser i nationalparkerne Forbedring og udvikling af naturformidling Samlet økonomi Reg. finansiering kr. 17,25 mio. kr. 11,50 mio. kr kr kr. Samlet økonomi Reg. finansiering Ca. 18,5 mio. kr. Periode Periode