Kreative aktiviteter åbner nye døre for værdi og trivsel

Transkript

1 Kreative aktiviteter åbner nye døre for værdi og trivsel Et kvalitativt bachelorprojekt med udgangspunkt i et forskningsprojekt med psykisk syge der deltager i et aktivitetscenter. Forfattere: Jane Lunau, Isabella Kristiane Anastasia Fries, Anna Helena Jakobsson. Gruppe: 16 Uddannelse: Ergoterapeutuddannelse, PH Metropol Hold: Ergf12 Vejleder: Bodil Winther Hansen Faglig vejleder: Helle Andrea Pedersen Tegn: Dette bachelorprojekt er udarbejdet af ergoterapeutstuderende ved Ergoterapeutuddannelsen København, PH Metropol. Det foreligger urettet og ukommenteret fra uddannelsens side og er således et udtryk for de studerende egne synspunkter. Denne opgave - eller dele heraf - må kun offentliggøres med de studerendes tilladelse"

2 Indholdsfortegnelse ABSTRACT... 5 RESUME... 7 FORORD... 9 PROBLEMBAGGRUND ERGOTERAPEUTISK PERSPEKTIV FORMÅL PROBLEMFORMULERING BEGREBSAFKLARING Psykisk syge Patienter Borgere Værdi Trivsel Kreative aktiviteter TEORI KREATIVE AKTIVITETER TRIVSEL Den aktive Samhørigheden Selvfølelsen Grundstemning af glæde VÆRDIER Den konkret Værdi Den Sociosymbolske værdi Selvbelønningens dimension FLOW OPLEVELSEN AF SAMMENHÆNG Begribelighed Håndterbarhed Meningsfuldhed ANERKENDELSE ANERKENDELSESSFÆRER Den private sfære Den solidariske sfære Side 1 af 96

3 DESIGN, MATERIALE OG METODE DESIGN & MATERIALE AKTIONSFORSKNING VIDENSKABSTEORI METODE SEMISTRUKTURERET INTERVIEW INTERVIEWGUIDE UNDERSØGELSEN FØR UNDERSØGELSEN PILOTPROJEKTET WHO OVAL UDVÆLGELSENS AF INFORMANTER INTERVIEWSITUATIONEN OPLEVELSE AF INFORMANTEN INFORMANT NR INFORMANT NR INFORMANT NR INFORMANT NR INFORMANT NR ETIK TRANSSKRIPTION ANALYSEMETODEN TRIN 1:HELHEDSINDTRYK TRIN 2:MENINGSBÆRENDE ENHEDER TRIN 3: KONDENSERING TRIN 4: SAMMENFATNING LITTERATURSØGNING PSYCINFO CINAHL HENVIST ARTIKEL Vurdering af kvalitative artikler Side 2 af 96

4 RESULTAT TEMA 1: SOCIAL SAMHØRIGHED At dele viden på flere planer TEMA 2: ANERKENDELSE Relationer med ansatte At få ros af ansatte eller familie TEMA 3: MENINGSFULDHED ADL (almindelig daglig livsførelse) Roller Socialt TEMA 4: BETYDNINGEN AF KREATIVE AKTIVITETER Her og nu følelser Betydning for hverdagslivet OPSUMMERING AF RESULTAT DISKUSSION DISKUSSION AF RESULTATER KREATIVE AKTIVITETER VÆRDIER KONKRET VÆRDI DEN SOCIOSYMBOLSKE VÆRDI SOCIOKULTURELLE VÆRDI UNIVERSELLE PLAN SELVBELØNNINGS VÆRDI TRIVSEL OPLEVELSE AF SAMMENHÆNG ANERKENDELSE AFRUNDING PÅ DISKUSSION AF RESULTATET NY VIDEN DISKUSSION AF METODE FORSKNINGSPROJEKTET UDVÆLGELSE AF INFORMANTER INFORMANTER OG OMGIVELSER OPTAGELSER AF INTERVIEWENE INTERVIEWET EKSTERN VALIDITET Side 3 af 96

5 VALIDITET RELIABILITET DISKUSSION AF LITTERATURSØGNING KONKLUSION FORMIDLINGSOVERVEJELSER PERSPEKTIVERING BETYDNING FOR SAMFUNDET REFERENCELISTE BILAG 1: FØRSTE FØLGEGRUPPEMØDE BILAG 2: INTERVIEWGUIDE BILAG 3: INFORMATIONSBREV BILAG 4: SAMTYKKEERKLÆRING BILAG 5: WHO BILAG 6: OVAL BILAG 7: ANDET FØLGEGRUPPEMØDE BILAG 8: RETNINGSLINJER FOR TRANSSKRIPTION BILAG 9: STIKORD TIL TEMAER BILAG 10: MATRICE BILAG 11: PICO SØGNING BILAG 12: SØGEHISTORIK PÅ PSYCINFO BILAG 13: MATRIX PÅ ARTIKLER FUNDET I PSYCINFO BILAG 14: SØGEHISTORIK PÅ CINAHL BILAG 15: MATRIX PÅ ARTIKLER FUNDET I CINAHL BILAG 16: HENVIST ARTIKEL BILAG 17: VAKS SCORINGER Side 4 af 96

6 Abstract Title Creative activities helps to create new ways of experiencing value and well being. Aim The aim of the study is to see how psychiatric patients experience value and well being after practising creative activities. Mentally ill sometimes experience difficulty to express their feelings and experience trouble in communication with others. Is it possible to experience an increased value and well being in creative activities, and could it influence other aspects of their everyday life. Is it possible to create a diversion from their disease and experience flow within using creative activities. Problem How does psychiatric in- and outdoor patients experience value and well being through creative activities? Method The study is based on a qualitative method and use semi structured interviews to find out how patients experience value and well being during creative activities. The informants are in- and outdoor patients assigned to an activity center in region Sjælland. The study is a part of a research project Kreative aktiviteter skaber hverdagsliv. Result Result shows that the informants experience a positive effect through creative activities. The informants experience an increased value and well being through social engagement and recognition of others such as staff and patients. The study also shows that informants experience meaningfulness in creative activities, as they developed skills managing their disease. Conclusion Creative activities proves a positive effect in the experience of value and well being on indoor- and outdoor patients. The results showed that creative activities is supporting better everyday life and also support the possibility of transference. The social engagement in the activity center enables the feeling of context, that can underpin a quality of life. Side 5 af 96

7 Key word: Value, well being, creative activities, mental health, meaningfulness. Characters: 1621 Side 6 af 96

8 Resume Titel Kreative aktiviteter åbner nye døre for værdi og trivsel. Formål At undersøge patienter og borgeres oplevelse af værdi og trivsel gennem kreative aktiviteter. Dette er relevant at undersøge, da psykisk syge kan have svært ved at udtrykke sig følelsesmæssigt samt vanskeligheder ved at kommunikere. Her kan kreative aktiviteter være med til at skabe afledning fra den psykiske sygdom og dermed give patienten og borgeren en oplevelse af, at tid og rum forsvinder. Problemformulering Hvordan oplever psykiske syge patienter og borgere værdi og trivsel gennem kreative aktiviteter? Metode Bachelorprojektet anvender den kvalitative metode og tager udgangspunkt i 4 semistrukturerede interview med henblik på værdi og trivsel. Interviewene er med borgere og patienter der er tilknyttet et aktivitetscenter i region Sjælland. Bachelorprojektet er en del af et forskningsprojekt Kreative aktiviteter skaber hverdagsliv. Resultat Resultater peger på at kreative aktiviteter har en positiv virkning på psykisk syge mennesker. Undersøgelsen viser at informanterne har fået et socialt udbytte, lært at håndtere sin sygdom ved at bruge kreative aktiviteter. I forhold til værdier tyder det på, at den kreative aktivitet bidrog til informantens oplevelse af værdi samt de sociale aspekter som at få ros og anerkendelse. Meningsfuldheden var af væsentlig betydning samt en motivationsfaktor for informanternes videre forløb. Konklusion Kreative aktiviteter har en positiv effekt på patienter og borgeres oplevelse af værdi og trivsel. Resultater viser, at kreative aktiviteter er med til, at skabe en bedre hverdag gennem overføring. Det sociale samvær giver patienter og borgere en stærk oplevelse af sammenhæng som er med til at skabe livskvalitet. Side 7 af 96

9 Søgeord: Værdi, trivsel, kreative aktiviteter, mentalt sundhed, meningsfuldhed. Tegn: 1570 Side 8 af 96

10 Forord Bachelorprojektet blev fundet på Matchpol som faldt i gruppens interesse. Der afholdtes et informationsmøde med forskerne og efterfølgende besluttede gruppen at blive en del af forskningsprojektet. Bachelorprojektet er udarbejdet af studerende ved ergoterapeutuddannelse på PH metropol. Bachelorprojektet tager udgangspunkt i forskningsprojektet: Kreative aktiviteter skaber hverdagsliv. Det er et samarbejde mellem Psykiatri syd, Professionshøjskolen Metropol, region Sjælland og Psykiatrisk forskningsenhed. Bachelorprojektet henvender sig til ergoterapeuter inden for psykiatrien, ergoterapeuter og andre faggrupper der kunne have interesse i, at bruge kreative aktiviteter som behandling. Tak for hjælpen til informanter, værkstedsassistenter, ledende ergoterapeut samt vejleder. Anna Helena Jakobsson Isabella Kristiane Anastasia Fries Jane Lunau Side 9 af 96

11 Problembaggrund At have en psykisk sygdom kan gøre det vanskeligt, at skabe en struktureret hverdag og finde meningsfulde aktiviteter. Ofte har psykisk syge intet arbejde eller svært ved at fastholde et arbejde (sundhed.dk, 2013). At være psykisk syg kan have store konsekvenser for den enkeltes liv i forhold til uddannelse, arbejdsmarked, sundhed, sociale relationer og færdigheder f.eks. egenomsorg (Etf, 2014). Disse konsekvenser kan således give en manglende følelse af værdi og trivsel i hverdagen (sundhed.dk, 2013). Der er store omkostninger i samfundet, som tabt arbejdsevne, sygedagpenge, kontanthjælp, førtidspension og derfor skal psykisk syge tættere på arbejdsmarkedet (sundhed.dk, 2013). Ifølge politikerne skal psykisk syge have en bedre tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er altafgørende for at få indsatsen til at ske mellem arbejdsgiverne, de kommunale jobcentre, de praktiserende læger og psykiatrien (Rasmussen, 2015). Når man har det rigtig skidt, så får man ikke lavet noget som helst. siger Lone Grove, der har diagnosen borderline i et interview i Kristeligt dagblad (Sørensen, 2014). Ydermere siger en af Lones Grove bekendte at: Du kan sætte dit ene ben foran det andet og gå ud og lave en kop kaffe. Det er der, man starter. Vi har besvær med overhovedet at komme ud af sengen, at komme i bad og ud ad døren (ibid.). Argenrzell, Håkansson, Eklund (2012) siger at psykiske syge har behov for støtte i deres omgivelser og i hverdagen, selvom de ikke er på arbejdsmarkedet. Ofte mangler psykisk syge mulighed for at fastholde et betalt job, grundet deres sygdom og samfundets fordomme. Argenrzell, Håkansson, Eklund (2012) mener at psykiske syge har ret til en hverdag med meningsfulde aktiviteter (Argenrzell, Håkansson, Eklund, 2012). I semistrukturerede interviews konkluderer forskerne Argenrzell, Håkansson, Eklund (2012), at psykisk syge har behov for struktur i hverdagen gennem deltagelse i et aktivitetscenter eller i eget hjem med fastlagt skema. Det hjalp deltagerne at skabe en hverdag med rutiner, noget at stå op til og, at kunne skelne mellem hverdag og weekend. Aktivitetscentret gav ydermere en fælles forståelse, afslapning, socialisering med ligesindede, følelse af tillid til andre samt sparring (Argenrzell, Håkansson, Eklund, 2012). Ministeriet for sundhed og forebyggelse antager, at psykisk sygdom rammer menneskets følelser, stemninger, tanker og opfattelsesevne, og at den psykiske sygdom ofte vil vise sig i menneskets adfærd (Sundhedsstyrelsen, 2014). Den psykiske syge har behov for Side 10 af 96

12 psykologiske ressourcer og evner, som er nødvendige for at kunne udvikle sig mentalt, klare udfordringer og stress i familie- og arbejdslivet (ibid.). I den forbindelse kan det være relevant, at kigge på, hvordan kreative aktiviteter kan bidrage til en øget følelse af værdi og trivsel hos psykisk syge (Creek, 2005). Ergoterapeutforeningen arbejder med, at psykiatri og somatik ligestilles, og at ergoterapien bliver en større del af beskæftigelsesindsatsen rettet mod mennesker med psykiske lidelser (Etf, 2014). Dette understøttes af nedenstående citat: Forskning og praksis viser at skabende aktiviteter har betydning for menneskers identitetsdannelse, udvikling og psykiske sundhed. Det er baggrunden for, at ergoterapeuter gennem mange år har anvendt skabende aktiviteter i ergoterapeutisk intervention hos sindslidende i både behandlings- og socialpsykiatrien (Kokholm, 2009). Ergoterapeutisk perspektiv Når et menneske konfronteres med vanskeligheder på grund af sygdom eller funktionsnedsættelse, vil evnen til at tænke og handle kreativt påvirke måden problemerne håndteres på (Creek, 2005). Kreative aktiviteter kan anvendes til mennesker i alle aldre og med forskellige niveauer af funktionsnedsættelse både psykisk og fysisk (ibid.). I den kreative proces kan patienter opleve frustration, glæde og tilfredshed, når en konkret idé lykkes. Når vanskelige problemstillinger overkommes, kan patienter opnå ny indsigt (Kokholm, 2009). Kreative aktiviteter er med til at udvikle mennesket, idet den bidrager til menneskelig viden og forståelse samt leder mennesket frem til nye løsninger på overlevelsesproblemer (Creek, 2005). Værdien af kreativitet kan komme til udtryk gennem en virkelighedsnær problemløsning i dagligdagen, en forbedring af livskvaliteten. Dette kan have en terapeutisk værdi gennem: Forøget motivation, bedre læring, større tilfredsstillelse og selvfølelse, middel til at udtrykke sig selv, muliggøre projektion og muligheder for sublimering (Creek, 2005). Værdier kan føre til trivsel, hvor at handle imod sine værdier kan føre til skam, skyld, nederlag og utilstrækkelighed (Kielhofner, 2010). Den ergoterapeutiske intervention inden for psykiatrien har fokus på patientens aktivitets mål og deltagelse i hverdagslivet. Der fokuseres og laves udredninger på patientens Side 11 af 96

13 aktivitetsproblemer, når en psykisk sygdom opstår. Nogle borgere kan ikke tage ansvar for sig selv og eget liv. Det er derfor vigtigt, at tage højde for integritet og grænser. Patienter og borgere kan have en manglende forståelse for eget liv og, hvad der er meningsfuldt, vigtigt og værdifuldt for dem (Jacobsen & Sørensen, 2013). Kreative aktiviteter som maling og tegning kan have stor betydning for psykisk syge, da aktiviteten er med til at gøre, at de kan udtrykke egne tanker og ideer kognitivt, emotionelt og spirituelt. Det påvises gennem et kvalitativt studie med 15 deltagere, at kreative aktiviteter som fx tegning kan virke beroligende, have en lindrende effekt, distrahere en person fra smerte og angst og øge selvtilliden og motivationen (Makin & Gask, 2011): The practice of an art, such as painting, has the potential for therapeutic power, enabling the expression of cognitive, emotional and spiritual ideas to which people may otherwise have no access. The arts can be soothing and calming, distract from pain and anxiety and increase self-confidence and motivation (ibid.). At være skabende vil sige at bringe noget til eksistens, at være opfindsom eller fantasifuld samt at tænke fremad. I terapeutisk sammenhæng udnytter man, at der i den skabende proces er mulighed for at patienten kan være eksperimenterende i sit udtryk og i sine handlinger (Kokholm, 2009). Ifølge Margrove, Pope og Mark (2013) er der mulighed for at kreative aktiviteter kan give psykisk syge et sikkert og trygt miljø at være i, komme væk fra de psykiske problemer, få afløb for følelser, skabe relationer og netværk (Margrove, Pope, Mark, 2013). Artiklerne ovenfor viser, at kreative aktiviteter har et rehabiliterende potentiale. Derfor kan det være relevant at se på, hvordan den ergoterapeutiske intervention gennem kreative aktiviteter kan styrke psykiatriområdet (Creek, 2005). Kreativitet har en evolutionær værdi for mennesket, idet den leder frem til originale løsninger på overlevelses problemer og desuden bidrager markant til menneskelig viden og forståelse. den har også værdi for det enkelte menneske, både med hensyn til pragmatisk problemløsning i dagligdagen og med hensyn til forbedring af livskvalitet (Creek, 2005). I den ergoterapeutiske artikel, The experience of creative activity as a treatment medium (Griffiths, 2008) beskrives 5 kategorier der belyser, hvordan det er at være kreativ i kreative aktiviteter og hvordan kreative aktiviteter bedst udføres. Side 12 af 96

14 De 5 kategorier er: - Valg - at vælge at udføre kreative aktiviteter - Miljø - i rolige og trygge rammer - Engagement - blive og forblive engageret - Gevinster - færdigheder, daglige aktiviteter, tilfredshed - Gruppevirkning - support, relationer (Griffiths, 2008). Ergoterapi tager udgangspunkt i den enkeltes motivation og ressourcer. Ergoterapeuter har redskaber til at graduere aktiviteter, tilpasse omgivelser og støtte mennesker, der skal i eller allerede er i arbejde. Ved at blive inkluderet i samfundet, skabes bedre livskvalitet for den enkelte, hvad enten det sker via beskyttet, ordinær eller frivillig beskæftigelse (Etf.dk). Formål Formålet er at undersøge patienter og borgeres oplevelse af værdi og trivsel gennem kreative aktiviteter. Det er relevant at undersøge, da psykisk syge kan have svært ved at udtrykke sig følelsesmæssigt samt vanskeligheder ved at kommunikere. Her kan kreative aktiviteter være med til at skabe en afledning fra den psykiske sygdom og dermed give patienten og borgeren en oplevelse af, at tid og rum forsvinder (Creek, 2005). Bachelorprojektet tager udgangspunkt i forskningsprojektet Kreative aktiviteter skaber hverdagsliv. Bachelorprojektet afprøver en pilotundersøgelse for forskningsprojektet der omhandler undersøgelsesredskaberne WHO 5 og Oval 9, der fokuserer på værdi og trivsel. Forskningsprojektet og bachelorprojekt tager udgangspunkt i praksis på et aktivitetscenter i region Sjælland. Her bliver patienter henvist og borgere visiteret til de forskellige værkstederne. Problemformulering Hvordan oplever psykisk syge patienter og borgere værdi og trivsel gennem kreative aktiviteter? Begrebsafklaring Herunder en beskrivelse af de ord, som bliver anvendt i problemformuleringen. Side 13 af 96

15 Psykisk syge Psykisk sygdom defineres som f.eks. affektive sindslidelser, nervøse og stressrelaterede sygdomme, spiseforstyrrelser, personlighedsforstyrrelser, skizofreni samt lidelser som kan på baggrund på af misbrug (Berthelsen, 2000). Patienter Patienter der er indlagt på sengeafsnit som henvises til værkstederne. Borgere Borgere der har et ambulant forløb og får en visitation gennem lovgivning til værkstederne. Værdi Værdi forstås ud fra ValMo modellens tre værdidimensioner, som der kan opstå i en aktivitet. De tre værdidimensioner er: den konkrete, sociosymbolske og den selvbelønnende (Erlandsson & Persson, 2014). Trivsel Siri Næss har opstillet fire hovedområder, som alle er en del af idealbilledet af livskvalitet. Livskvalitet, at have det godt samt trivsel er når mennesket: er aktivt, har samhørighed, har selvfølelse og har en grundstemning af glæde (Næss & Moum, 2010). Kreative aktiviteter De kreative aktiviteter finder sted i værkstederne på et psykiatrisk hospital, og ledes af værkstedsassistenter besidder kompetencer inden for det værksted de er i samt viden en inde for pædagogik. Værkstederne tilbyder aktiviteter som: læder, tegne/male, keramik, smykke fremstilling, træ, metal og genbrugsbutikken. Teori I dette afsnit beskrives teorier, som bliver brugt til at belyse problemformuleringen gennem resultater. Teorierne omhandler: kreative aktiviteter, trivsel, værdier, begribelighed, meningsfuldhed og håndterbarhed samt anerkendelse. Kreative aktiviteter Mennesket kan føle behov for at udtrykke deres følelser, hvad enten de er lystbetonede eller smertefulde. Følelser, der ikke udtrykkes, kan finde afløb i ikke passende handlinger eller i en overreaktion på hverdagens hændelser (Hansen & Morville 2013). Kreative Side 14 af 96

16 aktiviteter kan derved hjælpe mennesket med at afklare følelser. I den kreative aktivitet skabes ofte noget lystfyldt, der giver glæde og stolthed samt giver mulighed for udvikling og identifikation. I den kreative aktivitet kan patienter og borgere opnå selvtillid gennem ros, anerkendelse og mestring. Dette er med til at fremme motivation, initiativ, tilegne sig nye færdigheder, lære noget på nye måder og se sig selv i nye positioner (ibid.). Kreative aktiviteter kræver, at personen investerer noget af sig selv i fremstillingen af en idé eller et produkt f.eks. et digt eller et broderi. Kreative aktiviteter er derfor en vigtig kilde til personlig tilfredsstillelse og opnå af en god selvfølelse. En øget selvfølelse kan øge lysten til at udtrykke følelser og dermed få mere overskud til at tackle hverdagens hændelser (Creek, 2005). Hansen og Morville (2013) definerer en kreativ aktivitet som, at den er meningsfuld, kræver aktiv deltagelse, brug af fantasi samt kreative evner. Kreative aktiviteter kan have fokus på både proces og produkt, men fælles for dem begge er, at aktiviteten skal give mening og have værdi for den enkelte (Hansen & Morville, 2013). Kreativitet er med til at udvikle mennesket, idet at kreativt bidrager til menneskelig viden, forståelse og leder mennesket frem til nye løsninger på problemer i livet. Værdien af kreativitet kommer således til udtryk gennem en virkelighedsnær problemløsning i dagligdagen og en forbedring af livskvaliteten samt kan have en terapeutisk værdi gennem: Forøget motivation, bedre læring, større tilfredsstillelse og selvfølelse, middel til at udtrykke sig selv, muliggør projektion, muligheder for sublimering (Creek, 2005). Trivsel En af nutidens forskere inden for livskvalitet, Næss og Moum (2011), betegner livskvalitet som et subjektivt og psykologisk fænomen og ikke som et materielt og objektivt fænomen. Næss og Moum (2011) betegner livskvalitet som et psykisk begreb: Her menes en stemning af glæde, velvære og lyst. At livet for et menneske er rigt, givende og der er fravær af tomhed, nedstemthed, ubehag og smerte. Mennesket skal have en grundstemning af harmoni og åbenhed samt modtagelighed fra den ydre verden. Næss og Moum (2011) fremhæver positive aspekter ved tilværelsen frem for de negative og mener, at livskvalitet knyttes til individets oplevelser frem for samfundets, idet samfundet ikke er godt eller dårligt i sig selv Side 15 af 96

17 men uafhængig af, hvordan de, som bor der, har det. Dog kan der ikke ses bort fra samfundet. Livskvalitet er således knyttet til individets oplevelser, som fører til en indre tilstand (Næss & Moum, 2011). Næss og Moum (2011) har opstillet fire hovedområder, som alle er en del af idealbilledet af livskvalitet. Livskvalitet, at have det godt, trivsel er, når mennesket (ibid.): Den aktive - Har livslyst og interesser uden for en selv, der opleves meningsfuldt. - Har energi og overskud til at føre egne interesser ud i livet. - Har frihed til at vælge og opleve selvkontrol over egne handlinger. - Er selvrealiseret i den forstand at have udviklet og brugt sine evner og muligheder (Næss & Moum, 2011). Samhørigheden - Har en varm og nær gensidig relation til et andet menneske. - Formår at danne venskaber, kontakt og loyalitet. - Opnår en fællesskabsfølelse og tilhørsforhold til en gruppe (Næss & Moum, 2011). Selvfølelsen - Føler selvsikkerhed, sikker på egne evner og dygtighed, følelse af at kunne mestre, at være nyttig og tilfreds med egen indsats. - Accepterer sig selv og have et fravær af skyld- og skamfølelse. - Lever op til egne normer (Næss & Moum, 2011). Grundstemning af glæde - Livet opleves af rige og intense skønheder. - Har indsigt eller en samhørighedsfølelse med naturen. - Er åben og modtagelig og besidder en grundstemning af glæde, lyst og velvære (Næss & Moum, 2011). Værdier Erlandsson og Persson (2014) beskriver 3 værdidimensioner. Det er forskelligt, hvilken værdidimension aktiviteten lægger vægt på. Aktiviteten kan lægge vægt på alle tre Side 16 af 96

18 værdidimensioner, som den kan lægge vægt på en enkelt værdidimension (Erlandsson & Persson, 2014). Den konkret Værdi Resultatet kan være et tilfredsstillende produkt, forbedre eller udvikle en ny evne. Et vigtigt aspekt i dimensionen er, at det er muligt at tilpasse aktiviteten, så de negative konsekvenser af en handling undgås. Her menes, at hvis der er modstand på en aktivitet, som føles ubehagelig for aktivitetsudøveren, kan der ændres i aktiviteten. På lang sigt kan det give et negativt resultat, idet der skabes en falsk værdi og dermed resulterer i, at et menneske undlader at udføre nogle aktiviteter (Erlandsson & Persson, 2014). Den Sociosymbolske værdi Dimensionen er en kombination af tre interagerende niveauer: det personlige, det sociokulturelle og det universelle plan. Det personlige plan er for den enkelte unikt og baseret på personens erfaringer. Det sociokulturelle niveau beskriver den sociale og kulturelle kontekst, personen er i, og er en kanal for nonverbal kommunikation med omgivelserne. Omgivelserne kan være med til at stimulere og øge motivationen til fortsat aktivitet. Det tredje niveau omhandler, den måde værdi deles på blandt mennesker uanset kultur og nation (Erlandsson & Persson, 2014). Selvbelønningens dimension Denne dimension fokuserer på den umiddelbare belønning, der modtages efter at have udført en handling. At belønne sig selv efter en aktivitet giver glæde og er en stærk motivation til, at gentage aktiviteten, heri opstår der selvbelønning. Oplevelsen af glæde er det vigtigste kendetegn for denne værdidimension. Når selvbelønning opstår i et sammenspil med, at en handling udføres, kan det føre personen ind i en tilstand af flow, hvor tid og rum forsvinder. Denne dimension kan opleves i enhver aktivitet afhængig af personens indstilling og evne. Ydermere er den med til at skabe mening i livet (Erlandsson & Persson, 2014). Flow Flow defineres som en tilstand af intens koncentration, selvforglemmelse og en ændring i tidsfornemmelse, hvor resultatet er uden for rækkevidde. For at kunne opleve en tilstand af flow kræves det, at udøveres færdigheder matcher udfordringen (Csikszentmihalyi, 1988). Derfor skal aktiviteten gradueres til hver enkelt person, så der er mulighed for at opleve flow. Side 17 af 96

19 Ved at graduere og tilpasse det til personen, kan det give dem en særlig oplevelse af intens koncentration (ibid.). Andersen (2006) peger på, at flow kan lede til virkelyst, glæde, indre motivation, og mål og struktur i hverdagen (Andersen, 2006). Oplevelsen af flow er med til at udvikle og integrere identiteten ved, at følelser, tanker og hensigter fokuserer på det samme mål (ibid.). Ifølge den ungarsk-amerikanske professor i psykologi Csikszentmihalyi (1988) har kreative aktiviteter et særligt potentiale til at give den, der udøver aktiviteten, en oplevelse af flow (Csikszentmihalyi, 1988). Oplevelsen af sammenhæng Antonovskys teori beskriver at personer, der har troen på egne evner kan opnå oplevelse af sammenhæng. Ved oplevelse af sammenhæng kan livskvalitet øges og udvise en højere grad af sundhedsfremmende adfærd. Antonovsky (2000) har udviklet tre kernekomponenter, som han kalder begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed. Disse kernekomponenter udgør tilsammen oplevelse af sammenhæng (OAS). Antonovsky (2000) skelner mellem en stærk og en svag oplevelse af sammenhæng. Des stærkere et menneskes oplevelse af sammenhæng er, jo mere modstandskraftig er mennesket til at håndtere modgang (Antonovsky, 2000). Begribelighed Begribelighed handler om, hvordan individet opfatter indre og ydre stimuli, det konfronteres med. Det individ, som har en stærk oplevelse af begribelighed, vil opleve, at de stimuli individet konfronteres med passer ind i en følelse af sammenhæng, som de kan forklare og opleve som forudsigelige (Antonovsky, 2000). Håndterbarhed Håndterbarhed omhandler i hvilken grad individet oplever, om der er tilstrækkeligt med ressourcer, så individet kan klare de miljømæssige krav eller stressfaktor, det stilles overfor. En stærk oplevelse af håndterbarhed fører til, at individet ikke vil opleve sig som et offer for omstændighederne, men derimod er i stand til at forstå uheldige ting forekommer i tilværelsen, og når de sker, er individet i stand til at håndtere dem og bliver ikke ved med at sørge (Antonovsky, 2000). Meningsfuldhed Meningsfuldhed omhandler individets oplevelse af livet i en følelsesmæssig og ikke kun kognitiv forstand, herunder at omtale de områder i livet, der betyder meget for en, og som Side 18 af 96

20 individet engagerer sig i (Antonovsky, 2000). En stærk OAS forudsætter, at individet investerer energi og engagement i de problemer og krav, tilværelsen fører med sig og ser dem som udfordringer i stedet for byrder, man hellere vil være foruden. Antonovsky (2000) opfatter komponenten meningsfuldhed som begrebets motivationselement (ibid.). De tre kernekomponenter i OAS skal ses som en helhed og er derfor uløseligt forbundet, men ikke alle er lige vigtige, trods alle er nødvendige (Antonovsky, 2000). Det motiverende kerneelement er meningsfuldheden og den vigtigste komponent, idet individets motivation og engagement i sin søgen efter ressourcer og forståelse afhænger af denne komponent. Begribelighed er den næst vigtigste, eftersom en høj håndterbarhed afhænger af forståelse. Dette betyder ikke, at håndterbarheden ikke er vigtig, blot at tror man ikke på, at der står ressourcer til rådighed, går det ud over meningsfuldheden og forsøget på at mestre situationen. Mestring afhænger således af OAS som en helhed (ibid.). Anerkendelse Ifølge Honneth (2006) er det væsentligt at bestræbe sig efter anerkendelse på tre niveauer: selvtillid, selvagtelse og selvværdsættelse for at opnå et godt liv. For at opnå anerkendelse er det nødvendigt at arbejde i fællesskaber, hvor det enkelte individ kan udfolde sine evner og dermed se sig selv som værdifuld for fællesskabet (Honneth, 2006). Anerkendelsessfærer Herunder tages der udgangspunkt Honneths (2006) to ud af tre anerkendelsessfære: den private sfære og den solidariske sfære (Honneth, 2006). Den private sfære Den private sfære omhandler omsorg og kærlighed, et individ får gennem relationer, der skabes i familien eller med nære venner. Dette giver individet en følelsesmæssig anerkendelse, som er nødvendig, idet den giver individet grundlæggende selvtillid og fortrolighed med sig selv. Denne selvtillid og selvfortrolighed er en vigtig forudsætning for at have et vellykket liv. Kærlighed ses altså som den mest elementære form for anerkendelse. Honneth (2006) ser således kærlighed, som en afgørende faktorer for hele samfundet, idet anerkendelsen i den private sfære giver individet sociale kompetencer til at kunne indgå i en interaktion med andre mennesker (Honneth, 2006). Side 19 af 96

21 Den solidariske sfære Anerkendelsen i denne sfære sker gennem relationer til gruppen, fællesskabet eller det samfund, hvor individets deltagelse i fællesskabet bliver anerkendt (Honneth, 2006). Dette betyder at, individet bliver anerkendt for dets særlige egenskaber, som har en værdi for fællesskabet. Anerkendelsen sker gennem påskønnelse af individets egne unikke egenskaber. Når individet anerkendes for sine særlige egenskaber og kompetencer, er det med til at reproducere samfundet. Er anerkendelsen tilstede i den solidariske sfære, giver det individet en følelse af at kunne værdsætte sig selv en del af et solidarisk fællesskab (ibid.). Design, materiale og metode Bachelorprojektets design er af det kvalitative forskningsinterview. Således vil det kvalitative forskningsinterview kunne belyse informanternes subjektive oplevelse. Herunder design, materiale, metode som interview, etiske overvejelser, transskribering samt analysemetode og litteratursøgning. Design & materiale Bachelorprojektet er en lille del af et større forskningsprojekt inden for aktionsforskning Kreative aktiviteter skaber hverdagsliv, og hvilken indflydelse det fik på bachelorprojektet. I forskningsprojektet vil forskerne se på trivsel og værdi gennem to kvantitative spørgeskemaer, World Health Organisation 5 (WHO 5) og Occupational value - 9 items (Oval 9). Inden forskerne testede spørgeskemaerne på informanterne, som vil indgå i forskningsprojektet, vil dette afprøves i bachelorprojektet. Spørgeskemaerne skal afprøves på de udvalgte informanterne, som deltager i det semistrukturerede interview, som bachelorprojektet tager udgangspunkt i. Informanterne vil afprøve spørgeskemaet inden det semistrukturerede interview. Tanken er, at skemaerne bliver en optakt til det semistrukturerede interview. Spørgeskemaerne kan være med til at få informanternes tanker i gang omkring den kreative proces samt gøre informanterne bevidste om, hvordan de har det individuelt og give dem mulighed for at reflektere over dette. Aktionsforskning Nedenstående afsnit beskriver, hvad det vil sige at forske i aktionsforskning, og hvordan det berører bachelorprojektet. Side 20 af 96

22 Aktionsforskning karakteriseres som at der er en sammenhæng mellem teori og praksis i et tæt samarbejde med organisationen. Der er et direkte engagement i organisationens hverdag, hvor der bidrages til løsninger hos den enkelte med det formål, at påvirke området der forskes i. Aktionsforskningsprojekt kræver at forskere og aktører er nærværende for at opnå det bedste resultatet (Hummelvoll, 2010). Der er tilknyttet en følgegruppe (se bilag 1 for referat af introduktionsmøde), som godkender tiltag i projektet samt er medforskere. Bachelorprojektet er en del af et forskningsprojekt, der bruger aktionsforskning, og det har givet projektet fastlagte rammer. Bachelorprojektets samtykkeerklæring og informationsbrev blev godkendt af følgegruppen inden bachelorprojektet begyndte. Yderligere blev der fundet frem til eksklusions - og inklusionskrav til de informanter, der skulle deltage i projektet fælles med følgegruppen. Følgegruppen består af 4 borgere på stedet, 2 værkstedsassistenter, 1 ledende terapeut, 1 lektor fra metropol samt 3 studerende fra bachelorgruppen. Gennem deltagelse i aktionsforskningsprojekt har værkstedsassistenterne der indgår i følgegruppen vejledt informanterne med, at udfylde spørgeskemaerne WHO 5 og Oval 9. Ydermere har projektet opnået en god feedback i undersøgelsesprocessen. Deltagerne i projektet har oplevet følelsen af, at være tilknyttet et sted samt oplevelsen af, at arbejde sammen med engagerede mennesker i følgegruppen. Videnskabsteori I dette afsnit præsenteres den fænomenologiske tilgang, som bachelorprojektet tager udgangspunkt i. Den fænomenologiske tilgang omhandler, hvordan mennesket oplever deres verden. Dette giver et indblik i personens bevidsthed (Birkler, 2005). Bachelorprojektet undersøger trivsel og værdi gennem informanternes subjektive oplevelse i et semistruktureret interview. Der tages udgangspunkt i den fænomenologiske tilgang, da den bidrager til at få en dybere forståelse af menneskers verden og bevidsthed. I den fænomenologiske tilgang er det vigtigt at ignorere fordomme og se bort fra tidligere erfaringer fra andre interviews. Fænomenologien kan komme til syne, hvis der vises mangfoldighed (Martinsen & Norlyk, 2011). Side 21 af 96

23 I fænomenologi udføres en systematisk refleksion for at finde frem til de universelle og de sande strukturer i menneskers opfattelse af verden. Metoden er således kvalitativ og subjektiv (Patel & Davidsson, 2003). Metode I dette afsnit beskrives metodedelen for bachelorprojektet. Bachelorprojektet er af den kvalitative forskning, og indsamlingen af data vil ske gennem et semistruktureret interview, der omhandler værdi og trivsel, som ligger til grund for hele projektet. Semistruktureret interview Den kvalitative metodes formål er, at indsamle fyldestgørende beskrivelser af informanternes livsverden Således vil det kvalitative forskningsinterview kunne belyse informanternes subjektive oplevelse. Dette vil give en forståelse for, hvordan informanterne oplever værdi og trivsel i den kreative aktivitet (Kvale & Brinkmann 2009). I den kvalitative forskning er der flere muligheder for at indsamle empiri, herunder struktureret og semistruktureret interviews. Det semistrukturerede interview er valgt, ud fra at det minder om en hverdagssamtale og føles mere naturligt (Glasdam, 2013). Det kvalitative semistrukturerede interview er en enestående, sensitiv og stærk metode til at få fat i informanternes oplevelser af deres verden (Mærsk, 2009). Formålet er, at komme i dybden og få forståelse af personens subjektive oplevelse inden for et bestemt område (Glasdam, 2013). Interviewets formål er at tage udgangspunkt i enkle spørgsmål og forskellige temaer. Dette gør at interviewet bliver mere åbent og styres mere af patienten og borgeren og ikke terapeuten. Interviewet bliver dermed mere naturligt og flydende (Mærsk, 2009). Interviewguide Der udarbejdes en interviewguide med inspiration fra Kvale & Brinkmann (2009), som opstiller forskningsspørgsmål om den viden, som skal indsamles. Herudfra valgtes de temaer og emner, som interviewet gerne vil komme ind på, og som kan besvare problemformuleringen. Der blev udformet forskningsspørgsmål, og efterfølgende blev forsknings spørgsmålene omdannet til interviewspørgsmål. Ved en omformulering af spørgsmålene sikres et mere flydende og naturligt flow i samtalen. I spørgsmålene sørges der for ikke at benytte ergoterapeutisk fagsprog, da det kan skabe stor forvirring og utryghed. Side 22 af 96

24 Det er valgt at bruge forskellige typer af spørgsmål som: indledende, opfølgende, sonderende, direkte, indirekte, fortolkningsspørgsmål, samt der gøres brug af naturlige pauser (Kvale & Brinkmann, 2009). I interviewguiden skal der være en indledning, som beskriver formålet med interviewet, samt, hvordan det kommer til at foregå. Herefter begynder spørgsmålene og tilslut en afrunding, hvor intervieweren stiller afsluttende spørgsmål, og er opmærksom på, om der er noget, som informanten gerne vil spørge om (ibid.). Der blev udarbejdet 20 spørgsmål til interviewet. Interviewguiden viser rækkefølgen af spørgsmål samt overvejelser ved start og slut i interviewet, se bilag 2 for spørgsmålene. Undersøgelsen I dette afsnit beskrives overvejelserne, der var i at forberede undersøgelsen. Herunder anvendelsen af følgegruppen samt udvælgelsens af informanterne. Før undersøgelsen Følgegruppen blev anvendt til at godkende samtykkeerklæring, informationsbrev samt interviewspørgsmålene. Der blev udarbejdet et informationsbrev, som beskriver, hvad undersøgelsen omhandler samt en samtykkeerklæring. Samtykkeerklæringen blev underskrevet af informanterne før interviewet kunne udføres. Følgegruppen var med til at sikrer at informationsbrev og samtykkeerklæringen var forståelig og letlæselig, se bilag 3 for informationsbrev og bilag 4 for samtykkeerklæring. En fra følgegruppen blev anvendt til et pilotinterview med bachelorgruppen. De nye perspektiver gjorde at interviewspørgsmålene blev tydeligere og forandret. Pilotprojektet Her beskrives kort de 2 kvantitative undersøgelser, som bachelorgruppen afprøver for forskerne i forskningsprojektet. WHO 5 World Health Organisation 5 (WHO 5) er et spørgeskema, der omhandler trivsel og livskvalitet. WHO 5 er et selvvurderet undersøgelsesredskab, hvor der scores på en ordinalskala. Redskabet er designet på den måde, at det skal udfyldes 2 gange indenfor 2-3 Side 23 af 96

25 uger, for at påvise, om der er sket fremgang eller forværring. Det kan anvendes generelt til måling af trivsel og livskvalitet i forbindelse med behandling i alle diagnostiske grupper i psykiatrien (Blom, Bech, Högberg, Larsson, Serlachius, 2012) se bilag 5 for WHO 5. OVAL 9 Persson og Erlandsson har i ValMo modellen udviklet Occupational Value 9 items (Oval 9), som er et kvantitativt undersøgelsesredskab, der er udformet som et spørgeskema, der måler værdien umiddelbart efter en patient eller borger har udført en aktivitet. Oval 9 er med til at finde frem til aktivitetens betydning og værdi for det enkelte individ. Undersøgelsesredskabet er udviklet til alle aktiviteter, som individet udøver i sin hverdag, og retter sig til forskellige målgrupper i samfundet (Erlandsson & Persson, 2014) se bilag 6 for Oval 9. Udvælgelsens af informanter Udvælgelsen af informanter skete i et tæt samarbejde mellem den ledende ergoterapeut og værkstedsassistenter, der har deres daglige gang med patienter eller borgere. Fem informanter blev udvalgt til at være med i undersøgelsen, se bilag 7 for referat af andet følgegruppemøde. I samarbejde med følgegruppen, den ledende ergoterapeut og værkstedsassistenter er der udarbejdet inklusions og eksklusionskriterier for informanterne, se tabel 1. Inklusionskriterier Nyhenviste patienter Nyhenviste borgere Patienter eller borgere som udfører kreative aktiviteter Mænd og kvinder over 18 år. Patienter og borgere skal være i stand til at forstå det skrevne dokumenter samt at svare på spørgsmål Patienter eller borgere som har deltaget i kreative aktiviteter i mere en 1-2 uge Tabel 1. Eksklusionskriterier Nyhenviste patienter Nyhenviste borgere Patienter eller borgere som ikke udfører kreative aktiviteter Mænd og kvinder under 18 år. Patienter og borgere som ikke er i stand til at forstå det skrevne dokumenter samt at svare på spørgsmål Patienter eller borgere som ikke har deltaget i kreative aktiviteter i mere en 1-2 uge Side 24 af 96

26 Interviewsituationen Alle i gruppen har været med til at interviewe og observere gennem undersøgelsen. Det er gjort, for at gruppen skulle opleve begge roller og dermed blev det forskellige interviews. På dagen inden interviewet blev samtykkeerklæring og undersøgelsesredskaberne tjekket igennem. Før interviewets start var der enighed om at skabe en god atmosfære med henblik på at skabe et trygt rum for informanterne, hvor erfaringer, oplevelser og følelser kunne deles (Kvale & Brinkmann, 2009). Det er på forhånd valgt, at informanterne interviewes i et mødelokale i deres vante omgivelser. Intervieweren er opmærksom på, at aktiv lytning er en vigtig del for et succesrigt interview. Eide og Eide (2009) beskriver at aktiv lytning er ligeså vigtig som det at spørge til relevante spørgsmål i et interview og hvordan der spørges indtil. Ydermere skal interviewer og observatør være opmærksomme på det nonverbale kropssprog fra informanten (Eide & Eide, 2009). Placeringen af interviewer, observatør og informant er gennemtænkt ud fra, at skabe en god kontakt mellem informant og interviewer. (Kvale & Brinkmann, 2009) Observatøren blev placeret på den modsatte side af informanten og intervieweren skråt over for informanten. Intervieweren førte ordet og informerede informanten om interviewerens og observatørens rolle. I den indledende fase af interviewet bydes informanten velkommen, og der udvises taknemmelighed for, at informanten vil deltage. Formålet med interviewet fortælles af intervieweren, og derefter påbegyndes spørgsmålene. Omfanget af interviewet er sat til 30 min. varighed og optages på to mobiltelefoner. Afslutningsvis vil interviewer og observatør spørge om tilladelse til at fotografere informanternes færdige produkter samt om der, er andet informanten har behov for at tale om. Efter interviewet viste informanterne medforskerne rundt i værkstedet, hvor de fremviste deres færdige produkter samt det, der var under udarbejdelse. Oplevelse af informanten En beskrivelse af observatørens oplevelse af informanten gennem interviewet og efterfølgende en fremvisning af informanters kreative produkter. Side 25 af 96

27 Informant nr. 1 Informant 1 blev udskrevet inden interviewet. Dette skyldes koordineringsproblemer, at udskrivelser af informanterne går stærkt og interviewets spørgsmål skal godkendes før anvendelse. Informant nr. 2 Køn: Mand Alder: 40 erne Hvor: Indlagt Husstand: alene Værksted: Metal Vikingearmbånd Informanten har været på fisketur om formiddagen og sidder med et ønske om, at fisketuren ikke skulle have været afbrudt af interviewet. Det første indtryk er, at informanten er glad, høflig og venlig, men at hans tanker går tilbage til fisketuren. Det tyder på, at informanten kan have svært ved at rumme interviewet, da han er meget optaget af sin fisketur. Informanten udviser stolthed når han fortæller, at han laver vikinge-flet. Informanten udviser stor interesse for vikingetræf og den historie, der gemmer sig bag vikingetiden. Informanten går på vikingemarkeder og laver forskellige smykker derhjemme. Informant nr. 3 Køn: Mand Alder: 40 erne Hvor: Indlagt Husstand: alene Værksted: Metal Informanten fortæller ivrigt og entusiastisk om hans tidligere værker inden for jern og metal. Side 26 af 96

28 Spørgsmål, der omhandler følelser, og spørgsmål, der stiller krav til informanten om, at beskrive følelser og stemninger, besvares kortfattet eller med et generelt svar. Derfor opleves det, at informanten er undvigende over for disse spørgsmål. Informanten udtaler, at han finder stor tilfredshed i de kreative aktiviteter, dog savner han musikterapi; et råd, han har givet videre til afdelingslederen. Informanten udviser god øjenkontakt med tendens til at flytte fokus over på noget andet, når et spørgsmål omhandler følelser. Generelt udviser informanten glæde, stolthed og entusiasme under fremvisningen. Informantens kropssprog er afslappet under interviewet. Informant nr. 4 Køn: Kvinde Alder: 20 erne Hvor: Indlagt Husstand: alene Værksted: Keramik og Maling Interviewet foregår hos informantens kæreste i den nærliggende have, da det ikke var muligt for informanten, at møde op på den givne dag. Informanten fremviser sine keramikværker, der står hjemme hos hendes kæreste. Hun vælger hvilken en af skulpturerne, vi må tage billeder af, da informanten ikke ønsker, at vi skal tage billeder af de skulpturer, hun ikke er fuldt ud tilfreds med. Der ses en stor forskel på informanten, når der tales om almindelige hverdagsting og kreative aktiviteter. Informanten lyser op, når hun omtaler de kreative aktiviteter, ellers virker informanten en anelse nedstemt og usikker. Gennem interviewet er der god øjenkontakt med interviewer. Informanten anvender fagter og mimik og er levende i sine fortællinger. Informanten beskriver følelser med mange ord og fniser/griner af sig selv. Side 27 af 96

29 Informant nr. 5 Køn: Kvinde Alder: 40 erne Hvor: Indlagt Husstand: Familie Værksted: Tegne og male Informanten taler og forstår meget dårligt dansk, men forsøger gennem sit kropssprog at udtrykke sig og gøre sig selv forståelig. Dette ses når informanten forklarer, hvordan de maler og tegner i værkstedet. Informanten opleves som værende nervøs og udviser en anelse rysten, men er i stand til at grine og smile. Grundet informantens medicin bliver hun ofte tør i munden og har svært ved at tale. Informanten fortæller med et levende kropssprog, når hun fremviser malerierne. Under fremvisningen af en tegning udviste informanten tegn på, at hun var utilfreds med denne, hvilket skyldes at informanten tidligere havde oplevet kritik på denne tegning. Fremvisningen af tegningen bar derfor præg af usikkerhed og forlegenhed. Etik Etiske problemer kan opstår på grund af de komplekse forhold, der er forbundet med at udforske menneskers private liv og lægge beskrivelser offentlig frem (Kvale & Brinkmann, 2009). Ifølge datatilsynet er der en række gældende retningslinjer, der skal overholdes, når der arbejdes under persondataloven (datatilsynet, 2012). I den forbindelse blev der udarbejdet et informationsbrev om projektets formål, som informanterne blev bedt om at læse igennem samt en samtykkeerklæring, inden udarbejdelsen af dataindsamlingen kunne påbegyndes. Det skriftlige materiale indeholder oplysninger om at al materiale anonymiseres, at det er frivilligt at deltage, samt at det er tilladt at forlade undersøgelsen. Ydermere henvises der til Metropols juridiske retningslinjer for studerendes indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter, danner grundlag for vores dataindsamling og bearbejdning (Brønnum, 2015). Side 28 af 96

30 Alt data fra bachelorprojekt videregives til forskningsprojektet Kreative aktiviteter skaber hverdagsliv. Under udarbejdelsen af projektets dataindsamling tog de studerende som medforskere hensyn til den etiske udfordring, der ligger i at komme tæt på andre menneskers tanker, følelser og frygt. Dette kom til udtryk ved at udvise respekt, fortrolighed, ansvarsfuldhed, åbenhed og ærlighed over for alle, der var berørte af projektet (Simonsen, 2012). Transskription Ved transskribering skal der fremvises et billede af virkeligheden. Transskriptionen skal mest muligt ligne det oprindelige interview, så det kan give en fornemmelse af situationen. Ved at transskribere et interview, gøres det lettere at indsamle data i analysedelen. I transskriptionen er det, det talte sprog som skrives ned. Det talte sprog er med til at fange det, som informanten repræsenterer og har til hensigt, at fortælle os. For at validere transskriptioner har vi udarbejdet retningslinjer for, hvordan der skal transskriberes, se bilag 8 for retningslinjer. Ydermere har observatøren noteret sig det nonverbale kropssprog, da det ikke kommer med på optagelsen. Alle i gruppen har transskriberet samt lyttet interviews igennem, for at sikre alle detaljer er medtaget i transskriberingen (Malterud, 2011). Analysemetoden Der anvendes den fænomenologiske, datastyret og tekstkondensering metode som Malterud (2011) beskriver. Analysen har til formål, at der bliver dannet en bro mellem rådata og resultater. Herunder er det vigtigt at have problemformuleringen med, så data holdes op mod den. Malterud (2011) beskriver 4 trin i analyseprocessen. De 4 trin omhandler, hvordan man kommer fra rådata til resultat. Analysen beder om at lave dekontekstualisering om til rekontekstualisering som beskrives gennem 4 trin (Malterud, 2011). Trin 1:Helhedsindtryk I dette trin ses der med fugleperspektiv på data, og dermed skabe bekendtskab med alle data og finde frem til foreløbige temaer. De individuelle transskriptioner læses igennem for at danne et helhedsindtryk og undgå at fokusere på detaljer eller systematisere det. På den måde dannes der egne indtryk af de temaer, som fremkom gennem transskriptionerne (Malterud, 2011). Side 29 af 96

31 Trin 2:Meningsbærende enheder I trin 2 diskuteres der temaer, som kunne hjælpe at belyse problemstillingen og smide det irrelevante væk. Efterfølgende var der 4 temaer. Disse blev således de meningsbærende enheder (Malterud, 2011). Se bilag 9, stikord der skabte de meningsbærende enheder. De 4 temaer var: - Udveksling af strategier - Omgivelser - Hverdag - Udføre en aktivitet Trin 3: Kondensering I trin tre systematiseres de meningsbærende enheder for at, hvilket tema de tilhørte. Her arbejdes der med, at kode de meningsbærende enheder. Se nedenstående tabel 2 for temaer og subgrupper. Trin 1 Temaer Trin 2 Koder Trin 3 Subgrupper Udveksling af strategier Social samhørighed At dele viden på flere planer Omgivelser Anerkendelse Relationer med ansatte At få ros af ansatte og familie Hverdag Meningsfuldhed ADL (almindelig daglig livsførelse) Roller Socialt Udføre en aktivitet Betydningen af kreative aktiviteter Her og nu følelser Betydning for hverdagslivet Tabel 2 Efterfølgende understøttes subkategorier med kunstige citater, dvs. arbejdscitater som skulle omformuleres og sættes sammen (Malterud, 2011). Side 30 af 96

32 Trin 4: Sammenfatning I trin 4 laves der en rekontekstualisering af analysen og sættes sammen igen. Derefter udvalgtes de bedste citater, som understøttede vores meningsbærende enheder og subgrupper, der skal anvendes i analysen. Det var vigtigt at gøre klart for læseren, hvad der mentes med de forskellige meningsbærende enheder og subgrupper, så derfor blev der skrevet en forklaring. I de udvalgte citater blev nogle af dem forandret, så det gav mere mening dog stadig, at det var informantens sagte ord. Efterfølgende blev der opnået enighed om, hvilke citater der skulle bruges i opgaven (Malterud, 2011). Se bilag 10 for matrice. Litteratursøgning I bachelorprojektet søges der efter litteratur for at understøtte opgaven. Ligeledes er litteratursøgningen en del af evidensbaseret praksis. For at få besvaret problemformuleringen opstilles der et klinisk spørgsmål, der bruges til, at tage udgangspunkt i den anvendte PICO. Se bilag 11 for PICO søgning. (Lund, Juhl, Andreasen, Møller, 2014). Det kliniske spørgsmål var: Hvordan påvirkes det mentale helbred i kreative aktiviteter hos psykisk syge patienter og borgere? Første skridt i søgningen var at søge fritekstsøgning på forskellige databaser for at få et indtryk af hvilke nøgleord, som gik igen i de forskellige artikler. Det gav overblik og grundlag til at søge videre. Biblioteket var til rådighed med litteratursøgning. Søgning fandt sted i to databaser: Cinahl, som er en sygeplejefaglighed dog med ergoterapi indvirkning og Psycinfo omhandler alt om psykiatri og psykologi. Psycinfo Kriterier til søgning i Psycinfo var: - Voksne over 18 år - Årstal Kriterierne blev anvendt for at opnå færrest antal artikler. Se bilag 12 for søgehistorik. Efterfølgende blev overskrifter og abstract gennemlæst, for at skille relevant og irrelevant fra hinanden. Dette gav tre relevante artikler, se bilag 13 for matrix på artiklerne. Side 31 af 96

33 Cinahl Søgningen i Cinahl gav en søgning på 142 artikler. Se bilag 14 for søgehistorik. De kriterier der blev anvendt i Psycinfo bruges ikke i Cinahl. Efterfølgende blev overskrifter og abstract gennemlæst. Resultatet blev to relevante artikler, se bilag 15 for matrix på artiklerne. Henvist artikel Der blev yderligere fundet en artikel gennem Lektor Carita Håkansson fra Hälsohögskolen i Jönköping, der arbejder med hverdagsrehabilitering og hverdagsaktiviteter. Artiklen var ikke tilgængelig i fuld tekst gennem universitets hjemmeside, men kunne findes under artiklens navn i PubMed experience of meaning in everday occupational among unemployed peolpe with serve mental illness Argenrzell, Håkansson, Eklund (2012) (Hälsohögskolen Jönköping, 2012), se matrix på artikel 16. Vurdering af kvalitative artikler Ved læsning af videnskabelige artikler stilles der krav til, hvad en artikel skal indeholde. Det har til formål, at læseren har mulighed for at få indsigt i den undersøgelse og forskningsmetode, som er benyttet. Høstrup, Schou, Poulsen, Larsen, Lyngsø (2009) har udarbejdet en guide til vurdering af kvalitative studier (VAKS) (Høstrup et. al. 2009). Den bygger på kvalitetskriterier for kvalitativ forskning og giver støtte til evidensbaseret praksis, som inkluderer: Formelle krav, troværdighed, overføring, konsistens, og transparens. Se bilag 17 for de enkelte VAKS scoringer. Resultat Dette afsnit vil komme ind på subgrupper der beskriver de 4 temaer. Subgrupperne understøttes med et eller flere citater. For at være loyal over for informanterne bevares citater i den oprindelig form, dog er nogle af citaterne ændret for at give citaterne mening. Tema 1: Social samhørighed At dele viden på flere planer Her fortæller informanterne, at de gennem at være tilknyttet et sted som værkstedet oplever, at være en del af noget. De oplever en følelse af samhørighed. Gennem at være til kreative aktiviteter udveksler informanterne viden på forskellige planer både med hinanden og med de ansatte. Her får de også lærdom i, hvordan de skal komme videre i den kreative aktivitet. Side 32 af 96

34 Informant nr. 3 [...] Jeg får lidt guiden og vejledning [...] af den faglige person i værkstedet. Informanten taler om, at det er godt at have en faglig person, også kaldt for værkstedsassistenterne, i værkstedet, som man kan spørge til råd, og som kender til de materialer og fremgangsmåder, der udføres i værkstedet. Informant nr. 3 En af patienterne ved rigtig [...] mange ting så der er både mandehørm, og udveksling af en masse i viden og [...] information på mange plan [...] i værkstederne Informanten fortæller om den sociale interaktion i værkstedet, som han er tilknyttet. Gennem samtale med andre patienter, borgere og ansatte bidrager han med information og danner således strategier i forhold til livet, sygdom og kreative aktiviteter. Informant nr. 4 Værkstedsassistenten hjælper mig med at finde en løsning på problemet der kan opstå. [...]Hun (værkstedsassistenten) siger du vil gerne det her [...]og hvordan skal man lige gøre det. [...] så nu ved jeg hvordan jeg skal lave min baggrund fordi det er det der tager længst tid men det er også det der er fedest. Informanten omtaler værkstedsassistenten som vejledere, som hjælper hende med at komme frem til løsninger. Her kan informanten selv arbejde videre og have en følelse af selv, at have udført det. Tema 2: Anerkendelse Relationer med ansatte Informanterne fortæller, at de trives med de ansatte samt at den glæde og energi, de møder informanterne med, er smittende og overførende til dem selv og deres liv. Informanterne mener, at der er en glad og åben stemning på værkstedet, og der gøres ikke nogen forskel på patienter, borgere eller de ansatte: alle er ens. Informant nr. 2 [...] Jeg trives med de ansatte[...]personalet er meget søde heroppe, de er altid glade og smilende. Det smitter af på en selv. Side 33 af 96

35 Informanten fortæller, at han trives rigtigt godt med de ansatte på værkstedet. Han fortæller, at de er glade og søde, og det smitter af på ham selv. Informant nr. 4 Værkstedsassistenten hjælper mig med at finde en løsning på problemet der kan opstå. [...]Hun (værkstedsassistenten) siger du vil gerne det her [...]og hvordan skal man lige gøre det. [...] så nu ved jeg hvordan jeg skal lave min baggrund fordi det er det der tager længst tid men det er også det der er fedest. Informanten omtaler værkstedsassistenten som guider, uden at komme med løsninger, så informanten selv kan arbejde videre og have en følelse af selv, at have udført det. Informant nr. 4 Griner [...] han (værkstedsassistenten) er så træt af mig [...] det er kaffepause det er altid det samme med dig siger han (værkstedsassistenten) så. Jeg kommer lige om lidt [...] jeg kommer altid for en kop kaffe en smøg og så ind igen griner Der er en god stemning mellem informanten og værkstedsassistenten, der netop har en samtale om, at informanten skal huske at holde pause. Informant nr. 3 Jamen jeg kan godt lide at få anerkendelse, hvem kan ikke det. Det er også derfor jeg kan lide at gå på arbejde. Informanten fortæller at han får anerkendelse af de ansatte, de andre på stedet og af sin familie og venner. Han fortæller, at han også får den samme anerkendelse fra kollegaer på arbejdet. At få ros af ansatte eller familie Informanterne får ros af familie og ansatte hvilket gør dem glade. Familien kan mærke, når de har været i kreative aktiviteter. Ydermere siger informanter, at det er dejligt at få ros og anerkendelse og det giver en god fornemmelse i kroppen. Informant nr. 3 Jamen jeg kan godt lide at få anerkendelse, hvem kan ikke det. Det er også derfor jeg kan lide at gå på arbejde. Side 34 af 96

36 Informanten fortæller at han får anerkendelse af de ansatte, de andre på stedet og af sin familie og venner. Han fortæller, at han også får den samme anerkendelse fra kollegaer på arbejdet. Informant nr. 4 [...] han (informantens kæreste) kan mærke det [...]når du er så glad, siger han så kan jeg [..] se at du stråler. [...] Informanten taler om, hvordan hendes kæreste oplevede hende, når hun kom hjem fra stedet og har udført kreative aktiviteter. Informant nr. 5 De siger jeg er dygtigt [ ]og de synes jeg er blevet mere glad Familien giver anerkendelse til informanten, og fortæller hun er dygtigt til, det hun laver. Informant nr. 4 Andre mennesker siger også at det ser godt ud og det gør så meget, en ros gør også rigtig meget ved mennesker [...] Det giver mig anerkendelse for det det føles rart Informanten fortæller om at få ros og anerkendelse, og at det føles rart for hende, samt at det gør noget godt ved mennesket at få ros. Tema 3: Meningsfuldhed ADL (almindelig daglig livsførelse) Informanterne viser, at kreative aktiviteter er med til at påvirke deres hverdag, og de opgaver, de har i hverdagen, som fx at sove eller gå i bad. Informanterne nævner, at kreative aktiviteter tilfører dem energi, som de således kan bruge på forskellige aktiviteter i hverdagen. Informant nr. 4 Hvis jeg får lov til at være kreativ bliver min hverdag lettere, det kan hjælpe at jeg tager mig sammen og går i bad. Informanten gør mere ud af sig selv, hvis hun har været i en kreativ aktivitet. Dette giver hende en lettere hverdag, hvor hun får taget sig sammen. Side 35 af 96

37 Informant nr. 3 Og jeg sover også bedre om natten fordi jeg står ude [...] det det åbne vejr hele dagen ikke Informanten taler om, hvad han har fået ud af at være i den kreative aktivitet. Han oplever sig selv som heldig, da meget af arbejdet er udendørs. Det udendørs arbejde gør, at han sover bedre om natten. Informant nr. 4 så jeg har mere energi og sådan til at være ude i verden altså fordi at jeg ikke opbrugt min energi af alle de sanseindtryk der bare ikke normalt burde [...] Efterfølgende kan jeg godt begynde med at tegne igen eller tage opvasken eller jeg kan rydde op gøre rent Informanten sammenligner sin hverdag før og efter kreativ aktivitet. Efter at have været i kreativ aktivitet har hun overskud og energi, idet hun kan lukke ned for sanseindtrykkene. Før den kreative aktivitet har hun opbrugt al sin energi på sanseindtryk og ydre stimuli. Hun fortæller, at selvom hun har brugt hele dagen på kreative aktiviteter har hun efterfølgende energi til at rydde op, tage opvasken og gøre rent. Informant nr. 5 [...] Her skal man ikke så mange ting, det kan godt blive at man bare sidder i tre timer og ser fjernsyn [...] men så kommer jeg til værkstedet hvor man skal lave noget og så går tiden [...] Informanten fortæller, at tilbuddene på de respektive værksteder er gode, fordi det giver de indlagte noget at lave. Havde hun ikke værkstedet ville hun se fjernsyn en hel dag. Stedet gør, at hun har noget, der udfylder hendes hverdag. Roller Det, som er generelt for informanterne, når de er på værkstedet er, at det ikke bare er psykisk syge, at de faktisk helt konkret kan noget, samt at de får gjort noget. En af informanten viser, at da han har prøvet aktiviteten før, har han et lille forspring. Han bliver således en, som de andre patienter eller borgere kan spørge om hjælp eller guidning. En anden informant mener, at hun oplever selvtillid gennem kreative aktiviteter, her kan hun faktisk noget hun er ikke bare psykisk syg. Side 36 af 96

38 Informant nr. 3 Så det fungerer rigtig godt og jeg har lidt forspring fordi jeg har prøvet det før under en tidligere indlæggelse Informanten taler ud fra tidligere erfaringer fra en tidligere indlæggelse, hvor han var tilknyttet det samme værksted. Forspringet giver ham status og erfaring til at opnå et endnu bedre resultat end sidst og dermed kunne føle sig mere tryg i omgivelserne. Informant nr. 2 Jeg er stolt at vise det frem på vikingemarkeder og kan fortælle mere om selv smykket Nåh jamen altså, jeg ved det noget [...] gamle kunst eller hvad man skal sige måde at lave smykke på fra vikingetiden så det der er sådan lidt der er også lidt kulturmæssigt spændende fordi man kan jo bruge, jeg kan bruge når man tager på vikingemarked og vikingetræf osv.. så det Informanten fortæller, at der er en viking gemt i ham, og det kommer til udtryk, når han tager på vikingemarkeder. Her kan han fortælle om de smykker, han laver og hvilket materialebrug. Informant nr. 4 [...] jeg er stolt af mig selv jeg føler at jeg får selvtillid [...] så videre () at finde ud af det her [...] jeg føler at det giver noget godt og at jeg får anerkendelse og det er også rigtig rigtig rart for min sygdom [...] Informanten fortæller, at hun føler stolthed og får selvtillid af, at få anerkendelse og hentyder til at det samtidigt, er en vigtigt betydning for hendes sygdom. Informant nr. 5 [...] Her skal man ikke så mange ting, det kan godt blive at man bare sidder i tre timer og ser fjernsyn [...] men så kommer jeg til værkstedet hvor man skal lave noget og så går tiden [...] Informanten fortæller at tilbuddene på de respektive værksteder er gode fordi det giver de indlagte noget at lave. Havde hun ikke værkstedet ville hun se fjernsyn en hel dag. Stedet gør, at hun har noget der udfylder hendes hverdag. Side 37 af 96

39 Socialt Informanterne fortæller, at de har mere overskud til, at være sociale med andre og udføre aktiviteter sammen med familie og venner. Informant nr. 2 Jeg har ikke været så ugidelig som jeg plejer at være [...] Lige nu er jeg ikke på værkstedet, da jeg har fået lov til at tage ud at fiske med min kammerat Informanten fortæller, at han udfører flere aktiviteter i sin hverdag, end han plejer, men det er fiskeriet, der har hans interesse lige nu. Informant nr. 5 Min familie synes at jeg er blevet mere glad og de synes at det er meget fint at jeg ikke går flere timer uden at ha noget at lave. [...] Sidste weekenden besøgte jeg min familie, det var dejligt vi lavede mad og tog på fisketur. Vi besøgte også børnenes farmor og snakkede med hende, det var sjovt. Informanten fortæller, at familien mærker hun, er blevet gladere. Familien synes det er dejligt, at hun har noget at tage sig til. Sidste weekend var hun på orlov og havde en hyggelige dag med familien, hvor de lavede mad og besøgte børnenes farmor. Tema 4: Betydningen af kreative aktiviteter Her og nu følelser Informanterne fortæller, at de kan udtrykke deres følelser gennem kreative aktiviteter. Gennem kreative aktiviteter har informanterne mulighed for at: koncentrere sig, fordybe sig, få ro i sindet og føle sig trætte. Det kan også bruges til, at få afløb fra følelser, og eller lukke deres sanser ned. Informant nr. 5 ja det sidste det var sjovt men det første begyndt jeg at sy [...] jeg var bange [ ] jeg sagde jeg ryster og ryster [...] den der rysten kom pludseligt [...] nu jeg ikke ryste, nej Informanten taler om at sy en læderpung. Til at starte med oplevede hun at være bange, nervøs og angstpræget. De efterfølgende gange gik det bedre, og hun fik lavet læderpungen færdig. Side 38 af 96

40 Informant nr. 4 det betyder så meget for jeg føler at jeg er i ro Informanten udtaler, at hun oplever ro både i og efter den kreativ aktivitet. Informant nr. 4 du har nogen specielt stærke følelser omkring det du er ved og lave. Det du laver fyldes op med dine egne tanker og følelser, det kommer ud i det du laver. Gennem at få ud mine tanker og følelser i min skulptur bearbejder jeg således mine problemer og sygdom [...] Jeg bruger tegning både som redskab og terapi Gennem arbejdet med skulpturen får hun tanker og følelser bearbejdet. Informanten mener, at hun bruger de kreative aktiviteter som et redskab og terapi. Informant nr. 3 Jamen altså det kan jeg fordybe mig i ikke [ ] og koncentrere mig om [...] Ja og så får jeg ligesom afløb fra noget når man skal bruge både noget fysisk og noget hvad skal man kalde det, noget intellektuelt, der skal meget præcision til jo så Informanten fortæller, at gennem de kreative aktiviteter er der tid til at koncentrere- og fordybe sig. Det giver anledning til, at få afløb for både det fysiske og intellektuelle gennem præcision. Informant nr. 4 At male eller lave ler gør at jeg får noget af det ud som jeg har og så får jeg det bedre indeni. Jeg fokusere meget når jeg er kreativ, jeg kan ikke holde pause. Informanten fortæller, at det udbytte, der kommer ud af at male eller lave ler, gør, at hun kan fokusere i længere tid, og så meget at hun ikke kan holde pause. Informant nr. 2 Jo efterfølgende så er det fint nok [ ] nogen gang får jeg lidt mere energi selvom det er hårdt [...] Jeg kunne godt have blevet her noget længere Informanten fortæller, hvordan han har det, efter han har lavet en kreative aktivitet, samt at han sidst på dagen ønsker at blive længere på værkstedet. Side 39 af 96

41 Informant nr. 4 De har det rigtig svært indeni så meget der skal ud og specielt borderline den jeg kan relatere bedst til [...]den fylder og som bare er meget nemmere når det kommer ned på papir, ved at digte, ved at male eller tegne eller lave ler det giver mig så meget Informanten taler om de psykiske syge på stedet og at dem, der har en psykisk sygdom, ofte har det svært indeni. Hun oplever, at dem, der har borderline, ofte har mange tanker og følelser, der fylder rigtigt meget. Hverdagen kan således blive nemmere, hvis følelserne kan komme ud gennem hånden. Informant nr. 4 Jeg føler mig jeg kan [...] lukke mine sanser ned () normalt kør det hele tiden [...] altså jeg når jeg har været der for så var jeg bare ahh ej det er bare så fedt Betydning for hverdagslivet Informanterne oplever, at de får mere energi, er mindre ugidelige, sover bedre om natten og udfører flere aktiviteter i deres hverdag. Familien oplever, at informanterne er positive og trives. Informanterne kan overføre den fornyede energi fra de kreative aktiviteter over til hverdagen. Informant nr. 2 Jeg har ikke været så ugidelig som jeg plejer at være [...] Lige nu er jeg ikke på værkstedet, da jeg har fået lov til at tage ud at fiske med min kammerat Informanten fortæller, at han udfører flere aktiviteter i sin hverdag end han plejer men det er fiskeriet der har hans interesse lige nu. Informant nr. 3 Det er på grund af det hele ikke, jeg har også fået en lille medicin justeringen, sådan [...] så jeg sover bedre igennem om natten [...] det betyder meget for de her sygdomme. Informanten fortæller, at det er på grund af det hele, at han har fået det bedre. Det hele definerer han som, at det er et sammenspil mellem de kreative aktiviteter, og at han har fået Side 40 af 96

42 en medicinjustering, som gør, at han sover bedre om natten. I forhold til den sygdom han har, fortæller han, at det er vigtigt at han får sin søvn. Informant nr. 5 Min familie synes at jeg er blevet mere glad og de synes at det er meget fint at jeg ikke går flere timer uden at ha noget at lave. [...] Sidste weekenden besøgte jeg min familie, det var dejligt vi lavede mad og tog på fisketur. Vi besøgte også børnenes farmor og snakkede med hende, det var sjovt. Informanten fortæller at familien mærker at hun er blevet gladere, og de synes, det er dejligt, at hun har noget at tage sig til. Sidste weekend var hun på orlov og havde en hyggelige dag med familien, hvor de lavede mad og besøgte børnenes farmor. Informant nr. 4 så jeg har mere energi og sådan til at være ude i verden altså fordi at jeg ikke opbrugt min energi af alle de sanseindtryk der bare ikke normalt burde [...] Efterfølgende kan jeg godt begynde med at tegne igen eller tage opvasken eller jeg kan rydde op gøre rent Informanten sammenligner sin hverdag før og efter kreativ aktivitet. Efter at have været i kreativ aktivitet har hun overskud og energi, idet hun kan lukke ned for sanseindtrykkene. Før den kreative aktivitet har hun opbrugt al sin energi på sanseindtryk og ydre stimuli. Hun fortæller, at selvom hun har brugt hele dagen på kreative aktiviteter, har hun efterfølgende energi til at rydde op, tage opvasken og gøre rent. Informant nr. 4 [...] Når jeg har fået lavet noget færdig har jeg [...] ahh sådan sådan stolt så fedt jeg synes jeg haft en rigtig god dage og resten af dagen bliver absolut fantastisk Når informanten har lavet et færdigt produkt, kigger hun på produktet med stolthed og en følelse af, at det er fedt. Denne følelse overføres til hendes hverdag, som bliver absolut fantastisk. Informant nr. 5 Side 41 af 96

43 [...] Her skal man ikke så mange ting, det kan godt blive at man bare sidder i tre timer og ser fjernsyn [...] men så kommer jeg til værkstedet hvor man skal lave noget og så går tiden [...] Informanten fortæller at tilbuddene på de respektive værksteder er gode, fordi det giver de indlagte noget at lave. Havde hun ikke værkstedet ville hun se fjernsyn en hel dag. Stedet gør, at hun har noget der udfylder hendes hverdag. Informant nr. 5 [...] fordi jeg synes den der dag var helt sorte på mig [...] jeg vil gerne have mere liv Informanten taler om sine følelser i relation til den kreative aktivitet. Hun oplever at det giver hende meningsfuldhed og glæde i hverdagen. Informant nr. 4 Æhh jeg er så bevidst om at det med at være kreative, det har sådan stor værdi for mig at Informanten fortæller, hvor vigtig kreative aktiviteter er for hende og, hvor stor en værdi det har for hende. Opsummering af resultat Informanterne fortæller, at gennem at være tilknyttet værkstedet oplever de, at de er en del af noget og har en oplevelse af samhørighed. I de kreative aktiviteter udveksler informanterne viden på forskellige plan både med hinanden og med de ansatte. Her lærer de, hvordan de skal komme videre i den kreative aktivitet. Informanterne fortæller, at de trives med de ansatte, og at den glæde og energi, de møder informanterne med, er smittende og overførende til dem selv og deres liv. Informanterne fortæller, at der er en glad og åben stemning på værkstedet, og der bliver ikke gjort forskel på patienter, borgere eller ansatte, alle er ens. Når informanterne får ros af familie og ansatte oplever de glæde samt at deres familie kan mærke, når de har været i kreative aktiviteter. Ydermere siger informanterne, at det er dejligt at få ros og anerkendelse, og det giver en god fornemmelse i kroppen. Side 42 af 96

44 Kreative aktiviteter er med til at påvirke informanternes hverdag og de pligter, hverdagen rummer, som fx at sove eller gå i bad. Informanterne nævner, at kreative aktiviteter tilfører dem energi, som de således kan bruge på forskellige aktiviteter i hverdagen. Det, der er generelt for informanterne, er, at fokus på sygdommen forsvinder og erstattes af oplevelsen af, at kunne noget. Informanterne fortæller, at de har mere overskud til at være sociale med andre og udføre aktiviteter sammen med familie og venner. Informanterne fortæller, at de kan udtrykke deres følelser gennem kreative aktiviteter. Gennem kreative aktiviteter har informanterne mulighed for at: koncentrere sig, fordybe sig, få ro i sindet og føle sig trætte. Det kan også bruges til, at få afløb fra følelser, og lukke deres sanser ned. Informanterne oplever, at de får mere energi, er mindre ugidelige, sover bedre om natten og udfører flere aktiviteter i deres hverdag. Familien oplever, at informanterne er positive og trives. Informanterne kan overføre den fornyede energi fra de kreative aktiviteter over til hverdagsaktiviteter. Diskussion I dette afsnit diskuteres de fundne resultatet og metoderne som er anvendt i bachelorprojektet. Diskussion af resultater Her sammenlignes de resultater der er fremkommet i bacheloprojektet, og den teori samt de artikler der er anvendt. Kreative aktiviteter I de semistruktureret interviews der er lavet i undersøgelsen fortæller informanterne at kreative aktiviteter er med til at komme væk fra sygdommen. De oplever at aktiviteterne giver dem en mulighed for fordybelse, at de føler sig gladere og udvikler sig samt kobler af. Udbyttet af de kreative aktiviteter giver afløb for tanker og følelser, en naturlig træthed efter en dag med kreative aktiviteter, en oplevelse af at dagen bliver bedre efter en kreativ aktivitet, og at de får mere energi. Side 43 af 96

45 Resultaterne stemmer godt overens med Hansen & Morville (2013), som siger, at gennem kreative aktiviteter kan mennesker få mulighed for at udtrykke deres følelser. I de kreative aktiviteter kommer der en anledning til at skabe og udføre noget. Ved skabelse og udførelse kan følelser komme til udtryk, som glæde og stolthed (Hansen & Morville, 2013). Udtalelserne fra informanterne understøtter at en investering i tid, i kreative aktiviteter kan fremme lysten til at udtrykke sig og hjælper til, at få en bedre hverdag samt overskud til andre aktiviteter (Creek, 2005). Værdier Informanternes svar i interviewene peger på, at de fleste oplever konkret værdi, sociosymbolsk værdi (mest inden for det sociokulturelle plan, sjældent inden for det universelle plan) og selvbelønnende værdi. Dog kunne man se, at informanterne overvejende føler værdi inden for selvbelønnende værdi og sociosymbolsk værdi (Erlandsson & Persson, 2014). Herunder gennemgås hvordan informanterne har oplevet værdi dimensioner gennem kreative aktiviteter. Konkret værdi Den konkrete værdidimension omhandler det færdige resultat. Resultatet kan være et tilfredsstillende produkt, forbedre eller udvikle en ny evne (Erlandsson & Persson, 2014). Den kreative aktivitet bidrager til at udvikle informantens nye og forbedrede evner, som informanten kan overføre til sine aktiviteter i hverdagen. Informanten kan overføre den opnåede energi fra den kreative aktivitet til hverdagsaktiviteter og således opløse den tidligere modstand, der var på aktiviteterne: Informant nr. 4 så jeg har mere energi og sådan til at være ude i verden altså fordi at jeg ikke opbrugt min energi af alle de sanseindtryk, der bare ikke normalt burde [...] Efterfølgende kan jeg godt begynde med at tegne igen eller tage opvasken eller jeg kan rydde op gøre rent Side 44 af 96

46 Den Sociosymbolske værdi Dimensionen er en kombination af tre interagerende niveauer: personligt, sociokulturelle og universelle plan. Det personlige plan er for den enkelte unikt og baseret på personens erfaringer (Erlandsson & Persson, 2014). Dette ses i informants 2 svar, hvor han fortæller om hans tidligere erfaring i forbindelse med vikingemarkedet. Vikingekulturen er en stor interesse for ham, hvilket gør det naturligt for ham at lave vikingeflet i værkstedet. Informanten viser tegn på, at han oplever værdi på det personlige plan og i det sociosymbolske niveau. Informant nr. 2 Jeg er stolt at vise det frem på vikingemarkeder og kan fortælle mere om selv smykket Nåh jamen altså, jeg ved det noget [...] gammel kunst eller hvad man skal sige måde at lave smykke på fra vikingetiden, så det der er sådan lidt der er også lidt kulturmæssigt spændende fordi man kan jo bruge, jeg kan bruge når man tager på vikingemarked og vikingetræf osv.. så det Sociokulturelle værdi Det sociokulturelle niveau beskriver den sociale og kulturelle kontekst, personen er i, og er en kanal for nonverbal kommunikation med omgivelserne (Erlandsson & Persson, 2014). Her beskrives aktiviteten ud fra den sociale sammenhæng, den foregår i. Dette belyses i informantens citat: Informant nr. 2 [...] Jeg trives med de ansatte[...] personalet er meget søde heroppe, de er altid glade og smilende. Det smitter af på en selv. Universelle plan Det tredje niveau, det universelle plan, omhandler den måde værdi deles på blandt mennesker uanset kultur og nation (Erlandsson & Persson, 2014). Dataindsamlingen fandt ikke nogle citater, der omhandlede det universelle plan. Det universelle plan (Erlandsson & Persson, 2014) understøttes dog af andre undersøgelser, de fastslår at det er meningsfuldt at udføre kreative aktiviteter og at det giver et socialt samvær. Ifølge Argentzell, Håkansson og Eklund (2012) påvises det, at psykisk syge oplever kreative aktiviteter som meningsfulde og værdifulde, og at udbytte af det er socialt samvær. Side 45 af 96

47 Ydermere siger Stacey og Stickley (2010) at deltagerne i undersøgelsen oplever et positivt udbytte af det sociale samvær, samt at kreative aktiviteter er af stor betydning for dem. Den engelske artikel The meaning of art to people who use mental health services (Stacey & Stickley, 2010) og den svenske artikel Experince og meaning in everyday occupations among unemployed people with severe mental illness (Argentzell, Håkansson, Eklund, 2012) understøtter, at mennesker uanset land, kultur og religion oplever udbytte af socialt samvær i kreative aktiviteter. Selvbelønnings værdi Dimensionen fokuserer på den umiddelbare belønning, der modtages efter at have udført en handling. At belønne sig selv efter en aktivitet giver glæde, og er stærk motivation til at gentage aktiviteten, heri opstår der selvbelønning (Erlandsson & Persson, 2014). Resultaterne peger på at informanten oplever stor glæde, tilfredshed, og at hendes dage bliver fantastiske, når hun har lavet noget kreativt færdigt, se citat. Informant nr. 4 [...] Når jeg har fået lavet noget færdig har jeg [...] ahh sådan sådan stolt så fedt jeg synes jeg haft en rigtig god dage og resten af dagen bliver absolut fantastisk Trivsel Siri Næss har opstillet fire hovedområder, som alle er en del af idealbilledet af det at have det godt. Livskvalitet, at have det godt, trivsel er, når mennesket: er aktivt, har samhørighed, har selvfølelse og har en grundstemning af glæde. Herunder hvert hovedområde er der tre underkategorier (Næss & Moum, 2011). Det fremkom i undersøgelsen, at alle informanterne havde interesse inden for det værksted, de selve måtte vælge. Muligheden for at deltage i værksteder og de aktiviteter, der tilbydes, gav informanterne meningsfuldhed i livet. På et tidspunkt havde alle informanter oplevet øget energi og overskud til andre ting i livet. Dette er således med til at skabe mere livskvalitet. Gennem deltagelse i værkstederne oplevede informanterne en fremgang i aktiviteterne og havde udviklet egne evner. Den sociale samhørighed i de forskellige værksteder har gjort et stort indtryk på informanterne. Resultaterne peger på at deltagerne er blevet mødt med smil, forståelse, støtte og egne evner i arbejdet med kreative aktiviteter. Der dannes venskaber og relationer mellem borgere og patienter samt mellem personalet, der er på stedet. Gennem at deltage i et Side 46 af 96

48 værksted opnår de en fællesskabsfølelse og tilhørsforhold til den gruppe, der er på værkstedet. Den ros og anerkendelse, som informanterne oplevede at de modtog af de ansatte, de andre på værkstedet og deres pårørende, kan være med til at give dem en følelse af selvsikkerhed, blive sikker på sin egen evne. Det kan også være med til at give informanterne en følelse af at kunne mestre, at være nyttig og tilfreds med egen indsats. Informanterne udviste åbenhed og modtagelighed for glæde, lyst i forbindelse med at lave kreative aktiviteter samt at efterstræbe velvære (Næss & Moum, 2011). Oplevelse af sammenhæng Nedenstående beskriver, hvordan Antonovskys teori om oplevelse af sammenhæng knyttes til informanternes oplevelser af de kreative aktiviteter. Hovedelementerne i oplevelsen af sammenhæng er begribelighed, meningsfuldhed og håndterbarhed. Antonovsky (2000) skelner mellem en stærk og en svag oplevelse af sammenhæng. Des stærkere et menneskes oplevelse af sammenhæng er, jo mere modstandskraftig er mennesket til at håndtere modgang (Antonovsky, 2000). Informant nr. 4 Jeg føler mig jeg kan [...] lukke mine sanser ned () normalt kør det hele tiden [...] altså jeg høre alting observerer alting [...] tegning så kan jeg simpelthen bare lukke ned [..] koncentrere mig i meget lang tid Her mener informant 4, at gennem kreative aktiviteter kan hun lukke ned for alle stimuli, der påvirker hende udefra og gør det svært for hende at skabe struktur i hverdagen. Antonovsky (2000) mener, at et menneskes oplevelse af begribelighed kan være stærk eller svag. Her menes, at ved en svag begribelighed oplever informanten stimuli negativt. Når informanten udfører kreative aktiviteter opleves en stærk form for begribelighed, da hun kan lukke ned for de sanseindtryk der er irrelevante for hende og fokusere på udførslen af den kreative aktivitet. Informant nr. 4 De har det rigtig svært indeni så meget der skal ud og specielt borderline den jeg kan relatere bedst til [...]den fylder og som bare er meget nemmere når det kommer ned på papir, ved at digte, ved at male eller tegne eller lave ler det giver mig så meget Side 47 af 96

49 Informanten taler om at psykisk syge mennesker har svært ved at håndtere de følelser, der opstår indeni: Hun giver udtryk for sine tanker gennem at male, tegne, digte eller lave ler. Når informanten er i en kreativ aktivitet, fylder sygdommen ikke længere så meget inde i hende. Informanten kan tegne eller male sine følelser ned på papiret og dermed håndtere alt, der fylder indeni. Antonovsky siger, at en stærk håndterbarhed er, når mennesket kan forstå, at uheldige ting forekommer og kan rumme de krav, samfundet stiller og håndtere modgang og sorg i livet. Ud fra citatet tyder det på, at informanten får ressourcerne og evnen til at håndtere sin sygdom og de modgange, der kommer i livet. Hvis informanten ikke udfører kreative aktiviteter, er der risiko for, at hun udviser det som Antonovsky (2000) kalder for en svag håndterbarhed og ikke kan håndtere modgange lige så godt (Antonovsky, 2000). Da informanten oplever en stærk håndterbarhed i den kreative aktivitet, kan dette være med til at give hende mod til at prøve en ny aktivitet, eller at optage aktiviteten igen. Informant nr. 4 så jeg har mere energi og sådan til at være ude i verden altså fordi at jeg ikke opbrugt min energi af alle de sanseindtryk der bare ikke normalt burde [...] Efterfølgende kan jeg godt begynde med at tegne igen eller tage opvasken eller jeg kan rydde op gøre rent Informanten oplever, at kreative aktiviteter er det, som hjælper hende med at få energi og se meningsfuldheden i de hverdagslige opgaver. Informanten oplever således den kreative aktivitet som den bærende motivationsfaktor. Meningsfuldheden understøtter hendes syn på livet (Antonovsky, 2000). Det er i den kreative aktivitet, at informanten oplever meningsfuldhed, og gennem denne meningsfuldhed opstår motivationen til at gøre rent, rydde op eller tage opvasken. Antonovsky (2000) siger, at meningsfuldheden er det bærende motivationselement. Meningsfuldhed handler om, at omtale de områder i livet, der betyder noget for en og kunne engagere sig i dem (Antonovsky, 2000). Informanten oplever meningsfuldhed, idet hun omtaler de kreative aktiviteter for de nærmeste i sin omgivelser, samt at hun engagerer sig i dem. Når en patient eller borger oplever kernekomponenterne, i livet kan det være med til, at skabe en stærk oplevelsen af sammenhæng og deraf kan trivsel opstå. Dette er med til, at skabe meningsfuldhed, engagement og trivsel i et menneskes liv og give livskvalitet (ibid.). Side 48 af 96

50 Anerkendelse Ifølge Honneth (2006) er det væsentligt at bestræbe sig efter anerkendelse på tre niveauer: selvtillid, selvagtelse og selvværdsættelse for at opnå et godt liv. For at opnå anerkendelse er det nødvendigt at arbejde i fællesskaber, hvor det enkelte individ kan udfolde sine evner og dermed se sig selv som værdifuld for fællesskabet (Honneth, 2006). Informant nr. 3 Jamen jeg kan godt lide at få anerkendelse, hvem kan ikke det [ ] Det er også derfor jeg kan lide at gå på arbejde. Informant 3 modtager anerkendelse fra de ansatte og de andre deltagerne på stedet. Her mener Honneth (2006), at informanten modtager anerkendelse fra den solidariske sfære fordi informanten får anerkendelse fra de omgivelser, han er i. Dette giver ham en følelse af, at han bidrager med noget i værkstedet og føler, at han er en del af samfundet. Yderligere får informanten en følelse af, at kunne værdsætte sig selv i et socialt fællesskab og således give værdi til fællesskabet (Honneth, 2006). Informant nr. 5 De siger jeg er dygtig [ ]og de synes jeg er blevet mere glad Informant 5 modtager anerkendelse fra sin familie. Ifølge Honneth (2006) får informanten anerkendelse i den private sfære. Gennem anerkendelse fra familie og venner skabes således gode relationer. Den følelsesmæssige anerkendelse i den private sfære giver informanten selvtillid og fortrolighed med sig selv. Selvtilliden og fortroligheden er en vigtigt forudsætning for, at informanten kan opleve værdi i sit liv (Honneth, 2006). Honneth (2006) belyser altså, at værdsættelse gennem fællesskaber og sociale relationer er en vigtig del af, at opleve værdi i tilværelsen. Ydermere kan anerkendelse fra venner og familie være med til, at skabe værdi i den enkeltes liv og give selvtillid (ibid.). Afrunding på diskussion af resultatet Gennem de semistrukturerede interviews udtrykker informanterne, at kreative aktiviteter er med til at påvirke deres hverdag. Fx at fjerne fokus fra sygdom, opnå fordybelse og glæde, mulighed for at udvikle sig samt koble af. Udbyttet af de kreative aktiviteter er, at informanterne får afløb for tanker og følelser, opnår en naturlig træthed og tilført ny energi. Side 49 af 96

51 Resultaterne viser, at informanterne oplever værdi inden for flere forskellige områder. Disse områder er den sociosymbolske værdi herunder det sociokulturelle plan, konkret værdi og selvbelønnende værdi (Erlandsson & Persson, 2014). Informanterne oplever glæde og tilfredshed, samt tilfredshed i at få lavet et produkt færdigt. Gennem udvikling i den kreative aktivitet har informanterne oplevet værdi og således skabt nye evner. Alle informanterne fortæller, at de oplevede værdi i forhold til det sociale samvær på stedet. Informanterne omtaler, at de oplever trivsel gennem de kreative aktiviteter. Disse aktiviteter er med til at understøtte, at informanterne kan opleve begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed. Disse kernekomponenter kan være med til at skabe en oplevelse af sammenhæng (Antonovsky, 2000). Gennem interviewene havde alle informanterne en oplevelse af øget energi og overskud til andre aktiviteter i livet fx ADL aktiviteter. Ved en aktiv deltagelse på værkstedet kan informanterne opleve værdsættelse af det fællesskab, der er på værkstedet, samt at de sociale relationer på stedet kan understøtte oplevelsen af værdi (Honneth, 2006). Ifølge Næss og Moum (2011) peger dette på, at informanterne har oplevet trivsel og opnået livskvalitet i den kreative aktivitet. Dette er med til, at trivsel opstår, når et menneske er aktivt, har samhørighed og selvfølelse (Næss & Moum, 2011). Ny viden I artiklen the meaning of art to people who use mental health services (Stacey & Stickley, 2010) har udarbejdet arts we can, undersøgelsen er et follow up studie. Først beskrev deltagerne med ord, billeder eller materiale, hvilken betydning kunst havde. Efterfølgende et narrativ interview, hvor deltagerne fortalte om, begivenheder, oplevelser samt personlige aspekter. I et af interviewene kom det frem at: deltageren har negative oplevelser fra skoletiden. I billedkunsttimerne blev eleverne slået med pegepinden over fingrene, hvis de kom og lave noget forkert. Dette har givet deltageren negative følelser i forhold til kunst. Deltageren udfører stadig kreative aktiviteter dog med en oplevelse af negative følelser af og til. I undersøgelsen i bachelorprojektet fortalte en informant om en lignede oplevelse. Artiklen konkluderer således, at kreative artikler ikke kan stå alene i behandlingen. Egne resultater påviser at der skal mere til end kreative aktiviteter som intervention med psykisk syge, f.eks. udtaler informanten, at det ikke kun er ergoterapi, der har hjulpet ham. Det skyldes også medicinjustering. Artiklen peger yderligere på, at kreative aktiviteter kan bruges som en alternativ intervention til psykisk syge. Artiklen uddrager overvejelser Side 50 af 96

52 omkring, hvad et menneske medbringer i bagagen samt hvilke erfaringer mennesket har med kreative aktiviteter (Stacey & Stickley, 2010). Diskussion af metode I dette afsnit diskuteres de metoder, som er brugt i vores bachelorprojekt. Herunder problemstillingen, pilotprojektets indflydelse, semistruktureret interview, optagelse af interview, omgivelserne. Diskussionen vil ydermere se på reliabilitet og validitet. Forskningsprojektet Bachelorprojektet er præget af projektet Kreative aktiviteter skaber hverdagsliv. Forskerne og følgegruppen udviste entusiasme og glæde for de kreative aktiviteter, stedet rummede. Dette engagement og glæde smittede af på bachelorprojektets udformning, og de øjne det blev set med. Der kunne have været en mere kritisk tilgang til bachelorprojektets problemstilling og således have set det fra flere vinkler og nuancer. Ihærdigheden og positiviteten bag de kreative aktiviteter har bidraget til ny viden og øget interesse for, hvad kreative aktiviteter betyder for psykisk syge. Udvælgelse af informanter Under udvælgelsen af informanterne blev det vurderet, hvor længe informanterne skulle have opholdt sig på stedet, og hvordan de skulle udvælges. Da bachelorprojektet er en del af pilotprojektet, var der krav om, hvor længe deltagerne skulle være tilknyttet stedet. Kriterier er, at informanterne er nyindlagte patienter eller nyvisiterede borger. Udvælgelsen af informanter til undersøgelsen blev i samarbejde med følgegruppen udvalgt gennem inklusion og eksklusionskriterier. Det gav projektet variation, at informanterne var henholdsvis to patienter og to borgere. Informanter og omgivelser Omgivelserne for interviewet blev planlagt i trygge omgivelserne på stedet (Creek, 2005). Der blev udført 4 interviews med 4 informanter på stedet. Interviewene skulle afholdes efter en kreativ aktivitet, så informanten havde sin tankegang om de kreative aktiviteter. Således kunne det være nemmere for dem og koble sine følelser på samt relatere til det, de har udført. Det første interview blev aflyst, da informanten blev udskrevet tidligere end planlagt. Interviewene tog omkring 8-20 min. Der var afsat 30 min. til hver enkelt interview. Side 51 af 96

53 Det var tiltænkt at informanterne før interviewet skulle udføre kreative aktiviteter. Tre af informanterne havde ikke udført kreative aktiviteter før interviewet, muligvis har det påvirket empirien. Informant 2 var på fisketur før han ankom til interviewet. Her var det problematisk, at få informantens fokus ind på de kreative aktiviteter. Informant 4 havde ikke planlagt kreative aktiviteter på interview dagen deraf blev interviewet udført i en have, tæt på kærestens hjem. Informant 5 kreative aktivitet blev aflyst, og det blev derfor aftalt, at informanten mødte op til interviewet. Informant 3 var i kreativ aktivitet før interviewet og skulle udskrives samme dag. Optagelser af interviewene Interviewene blev optaget på 2 telefoner til videre udarbejdelse. Alle optagelser havde en god kvalitet, dog var der sprogbarriere mellem informant 5 og intervieweren. Interviewet bar præg af at være styret, og intervieweren sætter ord på informantens følelser. Interviewet I det semistrukturerede interview var det intentionen at udarbejde interviewet som en hverdagssamtale. Denne tilgang kunne give samtalen en naturlighed og dybde hos informanterne (Glasdam, 2013). Intervieweren kunne have spurgt mere ind til informanternes svar og været mindre styret af interviewguiden og således sikret en større kvalitet i svarene. Yderligere skulle der have været større fokus på problemstillingen under interviewet. Et større fokus på problemstillingen, havde givet mere dybde i informanternes svar omkring værdi og trivsel. Det blev diskuteret om spørgsmålene skulle have være mere konkrete og mindre åbne, idet spørgsmålene lagde op til, at informanterne skulle beskrive egne følelser og oplevelser, omhandlende kreative aktiviteter. Spørgsmålene kunne have været tilpasset målgruppen bedre ved, at have taget højde for diagnoser og informantens etniske baggrund. Spørgsmålene var åbne, hvilket gav en stor variation i informanternes svar og gjorde det muligt at besvare problemstillingen. Interviewsituationen kunne være begyndt med en fremvisning af informantens værksted og produkter. Dette havde muligvis været med til at forberede informanterne mentalt til at tale om kreative aktiviteter. Samt at dette kunne have været med til at påvirke deres opførsel og kropssprog i interviewsituationerne. Yderligere havde det givet et komfortable, roligere og afslappende interview samt et bedre forhold mellem interviewer og informant. Det er Side 52 af 96

54 intervieweren, der igangsætter og definerer interviewsituationen, bestemmer interviewemnet, stiller spørgsmål og beslutter, hvilke svar han eller hun vil følge op på, samt afslutter samtalen. Idet alle var nye i at interviewe og interviewets omfang, opstod der nervøsitet omkring at spørge dybere ind (Kvale & Brinkmann, 2009). Ekstern validitet Artiklen Getting back to normal : The added value of an art-based programme in promoting recovery for common but chronic mental health problems, peger på nogle af de samme resultater, som projektet har fundet frem til. Artiklen forklarer, at kreative aktiviteter kan have stor betydning for psykisk syge, da aktiviteten giver deltagerne mulighed for at udtrykke sine egne tanker og idéer kognitivt, emotionelt og spirituelt. I studiet påvises, at kreative aktiviteter kan virke beroligende, have en lindrende effekt, distrahere en person fra smerte og angst og øge selvtilliden og motivationen (Makin & Gask, 2011). Informanterne i bachelorprojektet fortæller, at gennem kreative aktiviteter har mulighed for at få afløb fra tanker, frustrationer samt overfører deres følelser i det kreative produkt. Informanterne oplever mere selvtillid og motivation når de får ros, og anerkendelse af deres omgivelser gennem at deltage i de kreative aktiviteter. Informanterne oplever, at de kreative aktiviteter har en beroligende effekt på dem. Validitet Resultaterne af spørgeskemaerne bruges til videre forskning. Det indsamlede empiri er opbevaret fortroligt af de studerende samt de ansatte på stedet (Lindahl & Juhl, 2010). Alt er anonymiseret under bachelorprojektets udarbejdelse. Bachelorgruppen har sørget for ikke at benævne informanterne ved navn i offentlige miljøer. Deltagerne har holdt tavshedspligt til de andre studerende og egne omgivelser. Bachelorprojektet har fulgt Malteruds analysemetode (Malterud, 2011) til bearbejdning af empiri. Det har været vigtigt at være objektive og loyale over for rådata samt ligge forforståelsen væk. Dataindsamlingen har givet svar på problemstillingen i bachelorprojektet. Validiteten i informanternes svar kan diskuteres ud fra etiske betragtninger. Reliabilitet Reliabilitet i interviewet kommer til udtryk gennem interviewerens ansvar og hvordan intervieweren forholder sig til samtalen (Lindahl & Juhl, 2010). For at sikre optagelsen af Side 53 af 96

55 interviewene bruges to telefoner. Alle interviews var af god kvalitet. Observatørens rolle ved interviewet var at holde øje med tiden samt sørge for at begge telefonerne optog interviewet. Det første møde mellem interviewer og informanter bar præg af nervøsitet og en smule anspændthed. Dette skyldes at interviewerne var nybegyndere inden for området og var spændt på hvordan interviewet skulle forløbe. Ved to af tilfældene i interviewene var det svært at forstå helt konkret, hvad informanterne mente. Informanten viser han har svært ved at besvare spørgsmålet, hvad han føler når han laver kreative aktiviteter? Intervieweren forsøger flere gange at omformulere spørgsmålet. Hvis intervieweren havde haft mere erfaring i situationen, var det blevet et andet resultat. I en anden situation spørger intervieweren om informanten kan lide at lave kreative aktiviteter? Hertil svares: ja det er hyggeligt fordi vi spiser morgenmad sammen. I situationen går intervieweren videre. Her kunne intervieweren have omformuleret spørgsmålet og stillet det igen. Diskussion af litteratursøgning PICO søgningen er bygget op af et klinisk spørgsmål. Den samme PICO blev brugt i begge databaser. De udvalgte artikler omhandler kreative aktiviteter og psykisk syge. Kunst blev fravalgt som søgeord da det gav for mange hits. Bachelorprojektet er kvalitativt og omhandler følelser, trivsel og værdi. Derfor var det udfordrende at finde kvantitative artikler. Yderligere er det vanskeligt at beskrive kreative metoder på andre måder end kvalitativt samt der stadig mangler, at blive forsket i emnet. Konklusion De indsamlede resultater indikerer, at kreative aktiviteter har en positiv effekt på informanternes oplevelse af trivsel og værdi. Det bemærkes, at der i det kreative miljø opstår en social samhørighed, større trivsel og værdi i den kreative aktivitet samt udveksling af strategier. I de benyttede interviews fremkom det, at alle patienter og borgere syntes, at kreative aktiviteter påvirkede deres liv på både det mentale og fysiske plan. Informanterne mener, at de har fået et socialt udbytte efter at have deltaget i kreative aktiviteter og har lært sig, hvordan de kan håndtere sygdom. I løbet af undersøgelsen havde alle informanterne en oplevelse af øget energi og overskud til andre aktiviteter i livet f.eks. ADL aktiviteter. Den Side 54 af 96

56 energi og overskud, som informanterne fortæller om, er med til at danne sociale relationer med andre, forme nye værdier, udvikle sig og således skabe nye evner. Dette peger på, at informanterne har oplevet trivsel og således opnår livskvalitet gennem den kreative aktivitet. Her viser resultater, at informanterne oplever værdier inden for flere forskellige områder, som det sociosymbolske, konkrete og selvbelønnende værdier. I den aktive deltagelse på værkstedet kan informanterne opleve værdsættelse gennem fællesskabet og sociale relationer kan understøtte oplevelsen af værdi. Formidlingsovervejelser Formidlingen består af 2 dele, der omhandler resultater fra interviewene og input til forskningsprojektet. Formidlingen finder sted d. 17 juni på stedet med følgegruppen. Da bachelorprojektet er en del af følgegruppen, vil præsentationen tage udgangspunkt i en mundtlig, uformel tovejskommunikation. Vi har deltaget i følgegruppen, og de har været en del af bachelorprojektet. Formidlingen lægger op til, at følgegruppen kan afbryde og stille spørgsmål undervejs med henblik på at få en dialog. Der bliver sendt en dagsorden ud til følgegruppen med tidspunkt og dato: se foreløbig dagsorden nedenfor. 1. Velkommen 2. Resultater fra vores interview samt citater fra analysen a. Feedback til vores undersøgelse b. Andre vinkler på undersøgelsen 3. Pilotundersøgelsen - vores erfaringer a. Efteråret med informanter b. Input og ideer til videre forskning 4. Feedback eller spørgsmål Vi vil lave en planche, der præsenterer resultaterne, der er fundet frem til. Formålet med dette er at gøre det visuelt for følgegruppen. Perspektivering Bachelorprojektet satte fokus på, hvordan psykisk syge patienter og borgere oplever trivsel og værdi gennem kreative aktiviteter. I artiklen The experience of creative activity as a treatment medium (Griffihts, 2008) viser det sig, at fokus på de fysiske og sociale omgivelser giver mulighed for at udfolde kreative Side 55 af 96

57 evner. Yderligere konkluderer artiklen, at kreativitet forudsætter: et miljø i trygge omgivelser, mulighed for ekspertise fra de ansatte, opnå tilfredshed ved udførelse af kreative aktiviteter, lære nye færdigheder samt opbygge relationer med andre (ibid.). Dette giver bedre trivsel og værdi i livet. Argenzell, Håkansson, Eklund (2010) sammenligner det at være på et aktivitetscenter med kreative aktiviteter eller fastlagte skemaer med ADL aktiviteter derhjemme med det at have et arbejde. Dog skiller det sig ud, at det sociale samvær er en del af at deltage på et aktivitetscenter, da det sociale samvær ikke kan opnås på samme måde i eget hjem. De potentielle sundhedsmæssige gevinster ved at anvende kreative aktiviteter som behandling kan være: følelsen af kunne mestre aktiviteten, opbygge selvtillid samt udvikling af nye færdigheder. Kreative miljøer kan være med til at understøtte en social samhørighed i et fællesskab med andre, dvs. at den enkelte bidrager med egne evner til fællesskabet. At være en del af et fællesskab giver et socialt netværk, daglige rutiner og balance i livet (Argentzell, Håkansson, Eklund, 2012). I England afprøves kunst på recept i flere byer (arts on prescription - AOP). Dette henvises af egen læge. AOP s udgangspunkt er at forbedre livet for de mennesker, der er ramt af psykisk sygdom samt for ensomme mennesker (Bungay & Clifts, 2010). De fundne resultater i bachelorprojektet kan sammenlignes med Grifftihs (2008), da begge undersøgelser peger på de fem kategorier: Valg, miljø, engagement, gevinster samt gruppevirkning. Disse kategorier er af væsentlig betydning for psykisk syge i forhold til deres mulighed at være kreative samt, hvordan kreative aktiviteter bedst udføres (Griffihts, 2008). Betydning for samfundet Ministeriet for sundhed og forebyggelse indgår hvert år en ny aftale med regeringen om, hvordan satspuljemidlerne kan styrke sårbare og udsatte mennesker i Danmark. I aftalen fra sikres der 2,2 mia. Heraf er der afsat penge til et løft i de fysiske omgivelser, samt et bredere behandlingsperspektiv med fokus på motion, kreative aktiviteter samt dagligdags aktiviteter (Sundhedsstyrelsen, 2014). Satspuljemidlerne vil samtidig gerne have mere tværfaglighed ind i psykiatrien, som f.eks. fysioterapeuter og ergoterapeuter med henblik på flere aktiviteter som ADL og fysiske aktiviteter (Sundhedsstyrelsen, 2014). Side 56 af 96

58 De fundne resultater i bachelorprojektet kan være med til at inspirere og opfordre ergoterapeuter i psykiatrien til at anvende kreative aktiviteter som behandling. Opfordre til at ergoterapeuter, som arbejder i psykiatrien, overvejer brugen af kreative aktiviteter som behandling, og i de rette omgivelser kan psykisk syge hjælpes til håndtere deres hverdag og liv. Side 57 af 96

59 Referenceliste Andersen, F, Ø. (2006). Flow og fordybelse. København: Hans Reitzels Forlag. Antonovsky, A. (2000). Helbredets mysterium. København: Hans Reitzels Forlag. Argentzell, E., Håkansson, C., & Eklund, M. (2012). Experience of meaning in everyday occupations among unemployed people with severe mental illness. Scandinavian Journal of Occupational Therapy, 19(1), doi: / Lokaliseret d. 5. maj 2015 på: Bertelsen, A. (2000). WHO ICD-10 Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser klassifikation og diagnostiske kriterier. Gyldendals Forlag: København Blom, E. H., Bech, P., Högberg, G., Larsson, J. O., Serlachius, E. (2012). Screening for depressed mood in an adolescent psychiatric context by brief self-assessment scales testing psychometric validity of WHO-5 and BDI-6 indices by latent trait analyses. Health & Quality of Life Outcomes 10:1. Lokaliseret d. 8. april 2015 på: Bungay, H., & Clift, S. (2010). Arts on prescription: A review of practice in the U.K. Perspectives in Public Health, 130(6), doi: / Creek. J. (2005). Kreative aktiviteter. I: Creek, J. (red.) Psykiatrisk ergoterapi teori, metode, praksis. FADL s forlag Aktieselskab: København. Csikzentmihalyi, M. (1988). Optimal experience: psychological studies of flow in consciousness. Cambridge: Cambridge University Press. Erlandsson, L-K., & Persson, D. (2014). ValMo- modellen. Ett redskap för aktivitetsbaserad arbetsterapi. Studentlitteratur AB: Lund. Etf.dk Ergoterapeut Foreningen (2014). Politikark om psykiatri - Hvad mener Etf om ergoterapi i behandlings- og rehabiliteringsindsatsen til mennesker med psykiske lidelser? Lokaliseret den. 5. maj 2015 på: Folker. H., & Folker. A. P. (2008). WHO-5 som et simpelt instrument til måling af livskvalitet i den daglige klinik. VIDENSKAB OG PRAKSIS - UGESKR LÆGER Side 58 af 96

60 170/10. Lokaliseret d. 3. maj 2015 på: Griffiths, S. (2008). The experience of creative activity as a treatment medium. Journal of Mental Health, 17(1), doi: / Hansen, B. W., & Jørgensen, W. S. (2013). Ergoterapeuters arbejde med erkendelsesprocesser gennem skabende udtryksformer. I: Gamborg, G., Madsen, J., Hansen, B. W. (red.) Kreativitet i ergoterapi. København: Munksgaard. Hansen, B. W., & Morville, A-L. (2013). Kreative aktiviteters rehabiliterende kraft. I: Gamborg, G., Madsen, J. & Hansen, B. W. (red.), Kreativitet i ergoterapi. København: Munksgaard. Honneth. A. (2006). Kamp om anerkendelse. Hans Reitzels Forlag: København, Jacobsen, H.V., & Sørensen, K. (2013). At muliggøre aktivitet og deltagelse hos voksne med psykiatriske problemstillinger inden for hospital- og socialpsykiatrien. I: Brandt, Å., Madsen, A. J. & Peoples, H. (red) Basisbog i ergoterapi. København: Munksgaard. Kielhofner, G. (2010). MOHO-modellen - modellen for menneskelig aktivitet - ergoterapi til uddannelse og praksis. Munksgaard: København Kokholm. J. (2009). Ergoterapeutiske intervention med skabende aktiviteter. I: Nyboe. L., & Hvalsøe. B. (red.). Lærebog i psykiatri for ergoterapeuter og fysioterapeuter. Munksgaard: Danmark. Makin, S., & Gask, L. (2012). Getting back to normal : The added value of an art-based programme in promoting recovery for common but chronic mental health problems. Chronic Illness, 8(1), doi: / Margrove, K. L., Pope, J., & Mark, G. M. (2013). An exploration of artists' perspectives of participatory arts and health projects for people with mental health needs. Public Health, 127(12), doi: /j.puhe Næss, S., & Moum, T. (2011). Livskvalitet: forskning om det gode liv. Fagbokforlaget: Bergen Side 59 af 96

61 Stacey, G., & Stickley, T. (2010). The meaning of art to people who use mental health services. Perspectives in Public Health, 130(2), Sundhed.dk (2013). Psykisk sygdom og livsstilsændringer. Lokaliseret d. 4. maj 2015 på: ggende-medicin/fysisk-aktivitet/psykisk-sygdom-og-livsstilsaendringer/ Sundhedsstyrelsen (2014). Psykiatri og mental sundhed. Lokaliseret d. 11. maj 2015 på: Søgaard. J. I. (2014). Psykisk syge danskere skal have et bedre fysisk helbred. Lokaliseret d på: 14/psykisk-syge-danskere-skal-have-et-bedre-fysisk-helbred Rasmussen. L. I. (2015). Politisk enighed om, at psykisk syge skal tættere på arbejdsmarkedet. Lokaliseret d. 7. maj 2015 på: Side 60 af 96

62 Bilag 1: Første følgegruppemøde Projekt Kreative aktiviteter skaber hverdagsliv 4. Følgegruppemøde den Deltagere: Anne Marie, Karin, Stella, Knud, Lone, Bodil og Helle Gæster: Helena, Jane og Isabella (ergoterapeutstuderende PhMetrolpol) Fraværende: Mette (trækker sig fra Følgegruppen under mødet) Referat/noter fra mødet: Helle 1. Præsentationsrunde Alle understreger vigtigheden af kreativitet og projektet under præsentationen. De tre ergoterapeutstuderende er startet bachelormodulet dagen forinden. De afslutter dette og deres uddannelse med eksamen i juni De har kun kort været igennem centerterapien og grundigere rundvisning planlægges over middag. 2. Plan for foråret og pilotprojektet Udleveringskopier af powerpoint-show er udleveret inden mødet. Helle gennemgår projektet indtil nu både i forhold til faserne i aktionsforskning, hvor fase 1 er gennemført og fase 2 nu er i gang. Bachelorprojektet fra marts-juni 2014 har sammen med følgegruppemøderne dannet baggrund for forskningsspørgsmålet: Hvordan bidrager kreative aktiviteter i rehabilitering af patienter og brugere med psykisk sårbarhed? Bodil forklarer, at pilotprojektet skal forberede selve undersøgelsen af 50 patienter/brugere i Centerterapien over 3 måneder i efteråret Følgegruppen spørger, om det virkelig kan lade sig gøre med 50 patienter/brugere, men supplerer også at det er godt for undersøgelsens troværdighed, at der er så mange som muligt. Bodil og Helle er klar over, at det kan bliver svært teoretisk kan det lade sig gøre idet, 17 patienter og 1 bruger i snit opstarter i pr. måned. Undersøgelsesperioden forlænges om nødvendigt. Side 61 af 96

63 Pilotprojektet undersøger 5 nyhenviste patienter/nyvisiterede brugere ved opstart (baseline) og efter 2-3 uger (follow-up). Bodil og Helle tager sig af COPM interviews. Følgegruppen spørger om hvad ved opstart betyder? Det er ikke nødvendigvis den første dag måske kunne Oval 9 og WHO-5 ligge ude på værkstederne? Bachelorgruppen tager sig af gennemførelsen af Oval 9 og WHO-5 som en del af deres bachelorprojekt. Det bliver et kvalitativt orienteret studie. De arbejder på, hvordan det skal gennemføres. Bachelorgruppen, Bodil og Helle planlægger at øve sig inden opstart. Førstnævnte må gerne spørge følgegruppens medlemmer om de kan øve sig på dem. Gennemgang af COPM, Oval 9 og WHO5. Kopier af spørgeskemaerne udleveres. Følgegruppen synes, at et follow-up på 2-3 uger er kort tid, men forstår det praktiske i det, især, da indlagte patienter ikke er indlagt i så lang tid. Bodil og Helle gøres opmærksomme på, at der ikke skal være cpr. Numre på spørgeskemaerne. Da Oval 9 kun findes på engelsk og svensk, skal dette oversættes og valideres. Stella vil gerne oversætte det. De tre spørgeskemaer skal suppleres med interviews. Dette er ikke planlagt endnu. Der bliver et fjerde spørgeskema til baseline med spørgsmål om grunddata så som køn, alder, uddannelse mm. Enkelte spørgsmål giver sig selv i forhold til WHO 5. Hvilke andre spørgsmål kunne være vigtige/relevante? Hængepartier: Ansøgning til Etisk komité (Bodil og Helle) Oversættelse og validering af Oval 9? (Efter mødet oversatte Stella Oval 9. TAK) (Bodil og bachelorgruppen) Udformning af spørgsmål til grunddata: Alle opfordres til at tænke over hvad der ellers kunne være vigtigt at kunne sammenligne de øvrige data med. Hvad skal deltagere i projektet (altså informanterne) kaldes? Nr. 1, 2,3 eller? (Bodil og Helle) 3. Status på projektet Side 62 af 96

64 Bodil og Helle har afholdt 2 Styregruppemøder. Styregruppen består af Lisbeth Lund Pedersen, ledn. Overlæge Psykiatrien syd, Katrine Hornum, Institutchef PhMetropol, Lene Berring, Forskningssygeplejerske, Forskningsenheden Psykiatrien Region Sjælland samt Bodil og Helle. I aktionsforskningsprojekter er der sædvanligvis en repræsentant fra Følgegruppen. Bodil og Helle har besluttet at, det er geografisk besværligt! Men Følgegruppen kan naturligvis underkende dette. Helle har undervejs orienteret Brugermøderne om projektets status og aktuelt ophængt et blåt opslag, hvor hele Centerterapien kan følge med i projektet. Hængepartier: Skal Styregruppen fortsat være uden deltagelse af Følgegruppen? 4. Eventuelt Der er ikke netadgang i mødelokalet! Der skal være koder til gæstenet til næste møde. Næste møde: Dato for 5. Følgegruppemøde afhænger af bachelorgruppens opstart (efter mødet fandt vi frem til at det skal være i midte af april, for at bachelorgruppen kan gøre deres opgave færdig. Dato følger). Tak for endnu et godt og positivt møde, der både er konstruktivt og præget af åbenhed. Efter mødet fortalte bachelorgruppen, at mødet havde været en positiv oplevelse. De vidste ikke, hvad de havde forventet, men syntes, at alle i gruppen var engagerede, havde konkrete kommentarer, var glade, sjove og seriøse samt at alle var hjælpsomme og forstod formålet med projektet. Side 63 af 96

65 Bilag 2: Interviewguide Indledning: - Tak for du vil deltage. Det er vi meget glade for. Formål: - Formålet er at finde frem til hvordan værdi og trivsel opleves gennem kreativ aktivitet. Beskrivelse af roller: - Interviewer og observatøren. Forskningsspørgsmål Spørgsmål Tema Indledende spørgsmål Hvordan synes du, det var at udfylde spørgeskemaerne? Hvad synes du om udfylde WHO 5 og Oval 9 spørgeskemaerne? Hvad er det du laver lige nu? Kommer omkring Oval 9 og WHO 5. Konkret hvad de laver. Tage udgangspunkt i resten af spørgsmålene. Hvordan opleves trivsel og værdi gennem kreative aktiviteter? Hvordan havde du det mens du lavede (den ting)? og hvordan havde du det, når du var færdig med at lave (den ting)? Hvad er det, der gør at du trives i centerterapien? Hvordan har du det når du tager fra værkstedet? Når du er kommer hjem/ tilbage til afdelingen efter du har været i Centerterapien har du så bemærket om du laver andre ting, som du normalt ikke vil have gjort? Trivsel, følelser, tilfredshed, værdi, synonymer for trivsel og værdi. Lægge mærke til Tillægsord/adjektiver. Mere energi, bedre struktur i hverdagen, nye vaner, nye værdier, bedre trivsel Side 64 af 96

66 Hvordan opleves trivsel og værdi gennem kreativ aktivitet? Hvordan opleves det sociale samvær gennem kreativ aktivitet? Afsluttende spørgsmål Hvilke følelser oplever du når du laver denne aktivitet? Hvad får du ud af, at lave lige netop denne aktivitet? Hvilke følelser giver det færdige produkt dig? Hvad var den sidste ting du blev færdig med? Fortæller du dine nærmeste om, hvad du laver i Centerterapien? I en social sammenhæng hvad kan du så give andre og hvad tænker du andre kan give dig? Hvad giver det sociale samvær dig? Kan din nærmeste mærke når du har været i centerterapien, og hvordan? Får du anerkendelse af omgivelserne for det, du laver her på centerterapien? Hvad siger dine omgivelser til det du er blevet færdig med? Er der noget som du ellers vil fortælle mig? Noget du synes, jeg ikke har spurgt ind til? Må jeg se, hvad du har lavet sidst og tage et billede af det? Kreative aktiviteter og deres betydning for mennesket Hvad det gør ved mennesket? Social samvær, status, rolle, samfundets syn, Borgerens ressourcer Se et produkt som de har lavet, refleksion Tillade patient/borger at reflektere over vores interview. Side 65 af 96

67 Bilag 3: Informationsbrev Kære deltager Vi er 3 ergoterapeutstuderende som er ved at skrive vores bachelorprojekt om hvordan trivsel og værdi opleves gennem kreative aktiviteter. Introduktion Mennesket kan gennem kreative aktiviteter udtrykke deres følelser, hvad enten de er lystbetonede eller smertefulde. Følelser der ikke udtrykkes kan risikere at finde afløb i upassende handlinger eller i overreaktion på tilsyneladende banale hændelser. Vi tager udgangspunkt i to undersøgelsesredskaberne WHO 5 og Oval 9. WHO 5 måler menneskets oplevelse af trivsel over en periode på to uger og Oval 9 måler menneskets oplevelse af værdien efter en kreativ aktivitet. Vi ønsker at du skal medvirke i: At udfylde to spørgeskemaer selvstændigt med mulighed for støtte af værkstedsassistenterne. At indgå i et individuelt interview af ca. 30 min. varighed omhandlede trivsel og værdi. Der vil være 1 interviewer og 1 observatør tilstede udover dig. Vi vil spørge, om du vil deltage i projektet på følgende betingelser: 1. At deltagelse er frivillig, og det er uden konsekvenser at sige nej til deltagelse 2. At jeg på et hvilket som helst tidspunkt kan trække mig fra deltagelse. 3. At ingen informationer gives videre i en sådan form, at min identitet kan genkendes. 4. At alt data bliver behandler fortroligt og anonymiseret. 5. At der ingen risici er ved at deltage i projektet. Samtykkeerklæring Vi har vedlagt en samtykkeerklæring, som du bedes læse inden interviewet. Accepterer du at deltage i vores undersøgelse beder vi dig underskrive samtykkeerklæringen samt udfylde de 2 spørgeskemaer OVAL 9 og WHO 5. Side 66 af 96

68 Spørgsmål Hvis du har spørgsmål vedrørende interviewet, er du meget velkommen til at kontakte os på mail: hvor vi svarer hurtigst muligt. Ellers kan du kontakte Helle Andrea Pedersen ledende ergoterapeut i centerterapien. På forhånd stor tak for at du vil hjælpe os med vores bachelorprojekt. Med venlig hilsen Jane Lunau, Isabella Fries, Helena Jakobsson Side 67 af 96

69 Bilag 4: Samtykkeerklæring Samtykkeerklæring i forbindelse med bachelorprojekt Introduktion Mennesket kan gennem kreative aktiviteter udtrykke deres følelser, hvad enten de er lystbetonede eller smertefulde. Følelser der ikke udtrykkes kan risikere at finde afløb i upassende handlinger eller i overreaktion på tilsyneladende banale hændelser. Vi er i gang med at lave et bachelorprojekt om hvordan trivsel og værdi opleves gennem kreative aktiviteter. I forbindelse med vores projekt er vi i gang med at indsamle oplysninger og vi har derfor brug for din hjælp. Vi vil derfor gerne have lov til at lave et individuelt interview (varighed 30 min.) med dig. Vores spørgsmål vil omhandle trivsel og værdi gennem kreative aktiviteter. Ydermere vil vi venligst bede dig om at udfylde to spørgeskemaer. Projektets problemformulering: Hvordan oplever patienter og borgere trivsel og værdi gennem kreative aktiviteter? Dit samtykke: Jeg giver hermed samtykke til, at jeg vil deltage i ovenstående bachelorprojekt. I den forbindelse kan mine oplysninger m.v. bruges af de studerende, der udarbejder bachelorprojektet. Jeg er blevet informeret om: 1. At deltagelse er frivillig, og det er uden konsekvenser at sige nej til deltagelse 2. At jeg på et hvilket som helst tidspunkt kan trække mig fra deltagelse. 3. At ingen informationer gives videre i en sådan form, at min identitet kan genkendes. 4. At alt data bliver behandler fortroligt og anonymiseret. Side 68 af 96

70 5. At der ingen risici er ved at deltage i projektet. Når den er underskrevet bedes du aflevere den til din værkstedsassistent og de sørger for at vi får den. Tusind tak fordi du vil bruge din tid på os og vi er meget taknemmelige :-) Med venlig hilsen Jane Lunau, Isabella Fries, Helena Jakobsson Navn: Dato & Underskrift: Side 69 af 96

71 Bilag 5: WHO 5 Side 70 af 96

72 Bilag 6: Oval 9 OVAL 9 Introduktion Skal udfyldes lige efter du har udført en frivillig kreative aktivitet. Det skal sættes et kryds pr. spørgsmål og hvor lav eller høj grad. Når jeg er optaget af denne aktivitet: 1. gør jeg noget, som er nødvendigt. I meget lav grad I meget høj grad 2. bliver jeg bedre til at gøre noget eller lærer noget nyt. I meget lav grad I meget høj grad 3. slapper jeg af. I meget lav grad I meget høj grad 4. kan jeg få afløb for forskellige følelser. I meget lav grad I meget høj grad 5. modtager jeg anerkendelse. I meget lav grad I meget høj grad Side 71 af 96

73 6. udtrykker jeg en vigtig del af mig selv. I meget lav grad I meget høj grad 7. føler jeg glæde eller tilfredshed. I meget lav grad I meget høj grad 8. gør jeg dét, som er tradition i min familie eller i min kultur. I meget lav grad I meget høj grad 9...kan jeg blive så opslugt, at jeg glemmer tid og sted. I meget lav grad I meget høj grad Side 72 af 96

74 Bilag 7: Andet følgegruppemøde Projekt Kreative aktiviteter skaber hverdagsliv 5. Følgegruppemøde den Deltagere: Karin, Knud, Lone, og Helle Anne Marie deltog efter mødet, Gæster: Jane og Helena (ergoterapeutstuderende PhMetrolpol) Fraværende: Stella, Bodil, Isabella 1. Velkomst og referat fra møde den Helle bød velkommen til 5. Følgegruppemøde og de ergoterapeutstuderende sagde tak for sidst. Referatet er godkendt af de tilstedeværende, dog med en stadig bekymring over at projektet vil undersøge 50 patienter i efteråret. Det er mange. En siger, at så må det tage lidt længere tid. 2. Bachelorprojekt: præsentation af undersøgelsen Et afsluttende interview med de studerende skal afprøves. Karin vil gerne være behjælpelig med dette. Det samme gælder for OVAL-9 og WHO-5. Helle skal afprøve COPM. Karin ønsker ligeledes at hjælpe med dette. Tak! OVAL-9 foreligger i Stellas oversættelse. OVAL-9 skal besvares lige efter en aktivitet. På dagsorden er et fokusgruppeinterview nævnt. Dette bliver ikke aktuelt. En debat i Følgegruppen kan have samme fordel som i et fokusgruppeinterview; det vil dog ikke være de ny-henviste/ny-visiterede brugere, der deltager. 3. Praktisk Følgegruppen gennemlæser Informationsbrev og Samtykkeerklæring til informanterne. Der er enkelte kommentarer, som de studerende retter. Følgegruppen gennemlæser spørgeskema med grunddata så som alder, køn mv. Side 73 af 96

75 Den ny-henviste patient og den ny-visiterede bruger skal have en tryg opstart i Centerterapien. Værkstedsassistenten præsenterer Informationsbrev, samtykkeerklæring og grunddata skema for informanten inden for den første uge efter opstart. Det samme gælder udfyldelse af OVAL-9 og WHO-5. Helle interviewer informanterne vhja COPM efterfølgende. Efter minimum 4 gange eller 2 hele dage efter ca 14 dage: hjælper værkstedsassistenten igen med udfyldelse Helle gennemfører opfølgning på COPM De studerende interviewer i et kort interview (20 minutter) Pilotprojektet gennemføres fra uge 16 uge 19. Opstart den 14.4 eller informanter skal deltage i pilotprojektet. Vi skal evt opstarte flere end 5 for at være sikker på at ende med 5 informanter? Følgegruppen spørger til etik i forhold til samtykke. De studerende har udarbejdet inklusions og ekslusionskriterier fx deltager meget sårbar/syge ikke ligesom de personer der ikke ved hvad de siger ja til, ikke deltager. Kun patienter/brugere på værkstederne og i butikken, hvor der direkte bliver arbejder med konkrete kreative aktiviteter, kan deltage. 4. Eventuelt Hvis informanter har kommentarer under udfyldelse af spørgeskemaer og i interviews, så skriv det det ned! De studerende finder ud af hvornår næste Følgegruppemøde passer bedst ind i deres bachelor-projekt. Tak for et godt møde Anne Marie blev kort informeret om mødet og om materiale til informanterne. Hun synes at det første spørgsmål i OVAL-9 handler om noget andet end nødvendig. Dette får hende ikke til at tænke på kreative aktiviteter. Side 74 af 96

76 Medarbejdere i Centerterapien var enige i dette. Hverken de studerende eller Følgegruppen kan selv ændre ordet til noget andet. De studerende og Helle besluttede at anvende ordet nødvendig i betydningen at noget er vigtigt. Side 75 af 96

77 Bilag 8: Retningslinjer for transskription Tegn Beskrivelse Pause ( ) Mangel på ord eller hul i forbindelsen I Intervieweren O Observatøren 2,3,4,5 Informant nr. XX Ved navne, steder som kan identificeres Støj Baggrundslarm Øh, griner, gaber Lydord skrives ud Side 76 af 96

78 Bilag 9: Stikord til temaer Udveksling af strategier Være en del af noget Mandehørm Bidrager Give noget til andre Få inspiration fra andre Give gode råd Social samhørighed Relationer med ansatte Positiv energi Smilende og søde Vi (der skelnes ikke mellem ansat og pt eller borgere) trives med de ansatte Hverdag udenfor værksteder Meningsfuldhed Minus spildtid Indhold i hverdagen Mere liv Gøre noget Mening Hverdag (lettere) Noget at stå op til Kreative aktiviteter Flow Identitet Fremgang i akt. Interesse Koncentration Fokus Indlevelse Tid og sted forsvinder Fordybelse Passion Engageret Sanser lukkes ned Opnå et godt resultatet. Terapi Behandling Fremgangsmåde at udføre aktiviteten At få ros Ansatte borgere/patienter Netværk Kreative aktiviteter giver en bedre hverdag: Som at have et arbejde Passe godt på sig selv Sig det højt til andre Hobby erhverv overføre til hverdag Sove bedre Være afslappet Pause fra sygdom Anerkendelse Familie Venner Pause fra sygdom Lukke ned Glemme det dårlige propper dårlige følelser i det man laver i sted for. Følelser Ro Fred Bange Tryghed Glad Glæde Personlig værdi Stolthed Selvværd Håb Selvtillid Energi Træthed Velvære Side 77 af 96

79 Side 78 af 96 Udbytte af kreative aktiviteter At udføre en aktivitet. Være fysisk Coping At male det ud/ude med det hele Betydning/meningsfuldhed udvikling fri fra sygdom skabe noget At være intellektuelt Bevidsthed Øget energi Trivsel i omgivelserne på stedet Vil gerne Blive lidt længere

80 Bilag 10: Matrice Tema Informant 2 Informant 3 Informant 4 Informant 5 Social [...] Jeg får lidt Værkstedsassist samhørighed guiden og enten hjælper mig vejledning [...] af med at finde en den faglige løsning på person i problemet der værkstedet. kan opstå. [...]Hun En af patienterne (værkstedsassist ved rigtig [...] enten) siger du vil mange ting så der gerne det her er både [...]og hvordan mandehørm, og skal man lige udveksling af en gøre det. [...] så masse i viden og nu ved jeg [...] information på hvordan jeg skal mange plan [...] i lave min værkstederne baggrund fordi det er det der tager længst tid men det er også det der er fedest Anerken- [...] Jeg trives Jamen jeg kan Værkstedsassist De siger jeg er delse med de godt lide at få enten hjælper mig dygtigt..og ansatte,[...] anerkendelse, med at finde en de synes jeg er personalet er hvem kan ikke løsning på blevet mere glad meget søde det. Det er problemet der heroppe, de er også derfor jeg kan opstå. altid glade og kan lide at gå på [...]Hun smilende. Det arbejde. (værkstedsassist smitter af på en enten) siger du vil selv. gerne det her [...]og hvordan skal man lige Side 79 af 96

81 gøre det. [...] så nu ved jeg hvordan jeg skal lave min baggrund fordi det er det der tager længst tid men det er også det der er fedest Griner [...] han (værkstedsassist enten) er så træt af mig [...] det er kaffepause det er altid det samme med dig siger han (værkstedsassist enten) så. Jeg kommer lige om lidt [...] jeg kommer altid for en kop kaffe en smøg og så ind igen griner [...] han (informantens kæreste) kan mærke det [...]når du er så glad, siger han så kan jeg [..] se at du stråler.[...] Side 80 af 96

82 Andre mennesker siger også at det ser godt ud og det gør så meget, en ros gør også rigtig meget ved mennesker [...] Det giver mig anerkendelse for det det føles rart Menings- Jeg er stolt at Og jeg sover Hvis jeg får lov til [...] Her skal man fuldhed vise det frem på også bedre om at være kreativ ikke så mange vikingemarkeder natten fordi jeg bliver min ting, det kan godt og kan fortælle står ude [...] det hverdag lettere, blive at man bare mere om selv det åbne vejr hele det kan hjælpe at sidder i tre timer smykket Nåh dagen ikke jeg tager mig og ser fjernsyn jamen altså, jeg sammen og går i [...] men så ved det Så det fungerer bad. kommer jeg til noget [...] gamle rigtig godt og jeg værkstedet hvor kunst eller hvad har lidt forspring så jeg har mere man skal lave man skal sige fordi jeg har energi og sånt til noget og så går måde at lave prøvet det før at være ude i tiden [...] smykke på fra under en tidligere verden altså fordi vikingetiden så indlæggelse at jeg ikke [...] Her skal man det der er sådan opbrugt min ikke så mange lidt der er også energi af alle de ting, det kan godt lidt kulturmæssigt sanseindtryk der blive at man bare spændende fordi bare ikke normalt sidder i tre timer man kan jo bruge, burde [...] og ser fjernsyn jeg kan bruge når Efterfølgende kan [...] men så man tager på jeg godt begynde kommer jeg til vikingemarked og med at tegne igen værkstedet hvor vikingetræf eller tage man skal lave osv...så det opvasken eller Side 81 af 96

83 jeg kan rydde op noget og så går Jeg har ikke gøre rent tiden [...] været så ugidelig som jeg plejer at [...] jeg er stolt af Min familie synes være [...] Lige nu mig selv jeg føler at jeg er blevet er jeg ikke på at jeg får selvtillid mere glad og de værkstedet, da [...] så videre () at synes at det er jeg har fået lov til finde ud af det her meget fint at jeg at tage ud at fiske [...] jeg føler at det ikke går flere med min giver noget godt timer uden at ha kammerat og at jeg får noget at lave. [...] anerkendelse og Sidste det er også rigtig weekenden rigtig rart for min besøgte jeg min sygdom [...] familie, det var dejligt vi lavede mad og tog på fisketur. Vi besøgte også børnenes farmor og snakkede med hende, det var sjovt. Betydningen Jo efterfølgende Jamen altså det det betyder så ja det sidste det af kreative så er det fint nok kan jeg fordybe meget for jeg var sjovt men det aktiviteter [ ] nogen gang mig i ik og føler at jeg er i ro første begyndt jeg får jeg lidt mere koncentrere mig at sy [...] jeg var energi selvom det om [...] Ja og så du har nogen bange [ ] jeg er hårdt [...] Jeg får jeg ligesom specielt stærke sagde jeg ryster kunne godt have afløb fra noget følelser omkring og ryster [...] den blevet her noget når man skal det du er ved og der rysten kom længere bruge både noget lave. Det du laver pludseligt [...] nu fysisk og noget fyldes op med jeg ikke ryste, nej Jeg har ikke hvad skal man dine egne tanker været så ugidelig kalde det, noget og følelser, det Side 82 af 96

84 som jeg plejer at intellektuelt, der kommer ud i det Min familie synes være [...] Lige nu skal meget du laver. gennem at jeg er blevet er jeg ikke på præcision til jo så at få ud mine mere glad og de værkstedet, da tanker og følelser synes at det er jeg har fået lov til Det er på grund af i min skulptur meget fint at jeg at tage ud at fiske det hele ik, jeg bearbejder jeg ikke går flere med min har også fået en således mine timer uden at ha kammerat lille medicin problemer og noget at lave. [...] justeringen, sygdom [...] Jeg Sidste sådan [...] så jeg bruger tegning weekenden sover bedre både som besøgte jeg min igennem om redskab og familie, det var natten [...] det terapi dejligt vi lavede betyder meget for mad og tog på de her At male eller lave fisketur. Vi sygdomme. ler gør at jeg får besøgte også noget af det ud børnenes farmor som jeg har og så og snakkede med får jeg det bedre hende, det var indi. Jeg fokusere sjovt. meget når jeg er kreativ, jeg kan [...] Her skal man ikke holde ikke så mange pause. ting, det kan godt blive at man bare De har det rigtig sidder i tre timer svært indeni så og ser fjernsyn meget der skal ud [...] men så og specielt kommer jeg til borderline den jeg værkstedet hvor kan relatere bedst man skal lave til [...]den fylder noget og så går og som bare er tiden [...] meget nemmere når det kommer [...] fordi ned på papir, ved jeg synes Side 83 af 96

85 at digte, ved at male eller tegne eller lave ler det giver mig så meget Jeg føler mig jeg kan [...] lukke mine sanser ned () normalt kør det hele tiden [...] altså jeg når jeg har været der for så var jeg bare ahh aj det er bare så fedt så jeg har mere energi og sånt til at være ude i verden altså fordi at jeg ikke opbrugt min energi af alle de sanseindtryk der bare ikke normalt burde [...] Efterfølgende kan jeg godt begynde med at tegne igen eller tage opvasken eller jeg kan rydde op gøre rent den der dag var helt sorte på mig...jeg vil gerne have mere liv Informanten taler om sine følelser i relation til den kreative aktivitet. Hun oplever at det giver hende meningsfuldhed og glæde i hverdagen. Side 84 af 96

86 [...] Når jeg har fået lavet noget færdig har jeg [...] ahh sådan sådan stolt så fedt jeg synes jeg haft en rigtig god dage og resten af dagen bliver absolut fantastisk [...] Når jeg har fået lavet noget færdig har jeg [...] ahh sådan sådan stolt så fedt jeg synes jeg haft en rigtig god dage og resten af dagen bliver absolut fantastisk Æhh jeg er så bevidst om at det med at være kreative, det har sådan stor værdi for mig at Side 85 af 96

87 Bilag 11: PICO søgning Psychiatric patients Psychiatric clients Mental Illness Mental Disorder Mental Health P I C O Creative activity Creativity Creative therapies Ikke relevant Ikke relavnt Oversigt over vores søgning i databaser Database P I C O Kombineret >18 år Tidskrifter Artikler Psykinfo NA NA Cinahl NA NA 142 NA NA 2 Side 86 af 96

88 Bilag 12: søgehistorik på psycinfo Side 87 af 96

89 Bilag 13: Matrix på artikler fundet i Psycinfo Titel Getting back to normal : the added value of an art-based programme in promoting recovery for common but chronic mental health problems Forfatter Sally Makin & Linda Gask Tidskrift Chronic Illness Årstal 2011 Sted University of Manchester - United Kingdom Formål At undersøge om værdi kan øges I livet gennem udøvelse af kunst aktiviteter og samtaleterapi, istedet for kun samtaleterapi. Design og metode Kvalitative forskning, i et dybde gående interview Resultat At der var gode oplevelser med AOP og det hjalp psykisk syge med vende tilbage til livet og andre aktiviteter. Deltager fortalte at forbedring i deres værdi, når der blev udført kreative aktiviteter også. Side 88 af 96

90 Titel The experience of creative activity as a treatment medium Forfatter Sue Griffiths Tidskrift Journal of Mental Health Årstal 2008 Sted The University of Northampton, United Kingdom Formål At undersøge den kliniske erfaring med at udføre kreative aktivitet som behandling ved erhvervsmæssigt arbejde hos med mennesker med psykiske problemer. Design og metode Litteratur studie og kvalitative forskning gennem et semiinterview og fokusgruppeinterview Resultat De 5 kategorier som skal være på plads for at udføre kreative aktiviteter: - Choice (vælger) - Environment (miljø) - Engagement (engagemet) - Ooccupational gains (genvinster) - Group impact (Virkning) Side 89 af 96

91 Titel An exploration of artists perspectives of participatory arts and health projects for people with mental health needs Forfatter K.L. Margrove, J. Pope, G.M. Mark Tidskrift Public Health Årstal 2013 Sted United Kingdom Formål Formålet med studie er at finde synspunkter og erfaringer fra kunstere, med afholder deltagerekursus med mennesker med psykiske eller sociale problemer Design og metode Kvalitative forskning i et semi-struktureret dybdegående interview Resultat Deltagerne beskrev positive oplevelser med deltagelse i sundhed og kunstkurser herunder udvikling venskaber, selvudfoldelse og kreativitet, et ikke-fordømmende miljø. Side 90 af 96

92 Bilag 14: Søgehistorik på cinahl Side 91 af 96

93 Bilag 15: Matrix på artikler fundet i cinahl Titel The meaning of art to people who use mental health services Forfatter Gemma Stacey & Theodore Stickley Tidskrift Perspectives in Public Health Årstal 2010 Sted United Kingdom Formål Rapporter om en undersøgelse der omhandler: udforskede betydning af kunst til mennesker som burger psykiatrien. Design og metode Kvalitative forskning med workshop og opfølgende narrativt interview. Resultat Resultatet indikere unikke og komplekse betydninger tilknytte kunst. De er evidensfor at kreativitet repræsenterer et integreret del af personens opfattelse af sig selv og for gør essentielt for deres liv og den måde de vil leve på. Dog skal kreative aktiviteter suppleres med medicinsk interventioner. Side 92 af 96

94 Titel Arts on Prescription: A review of practice in the UK Forfatter Hilary Bungay & Stephen Clift Tidskrift Perspectives in Public Health Årstal 2010 Sted United Kingdom Formål Finde ud af hvilke fordele der er ved AOP og hvordan det kan bruges til at støtte og forbedre sundhed. Design og metode Review Resultat AOP kan være med til at give psykisk syge mennesker: gennem kreative aktiviteter eller andre sociale aktiviteter: - Forbedring af den mental sundhed - Reducere den sociale eksklusion Side 93 af 96

95 Bilag 16: Henvist artikel Titel Experience of meaning in everyday occupations among unemployed people with severe mental illness Forfatter Elisabeth Argentzell, Carita Håkansson, Mona Eklund Tidskrift Scandinavian Journal of Occupational Therapy. Årstal 2012 Sted Sweden, Lund and Jönköping Formål Undersøge forskellige nuance der finds I hverdags aktiviteter hos svært psykisk syge. Design og metode Kvalitativ forskning, et semistruktureret interview Resultat Resultater viser at mennesker med svært psykisk syge bør være aktiv i deres rehabiliteringsproces og modtage støtte fra en ergoterapeut. Dette kunne omhandle aspekter som danne et socialt netværk og daglige rutiner, og at finde en balance mellem arbejde-lignende aktiviteter og sin hvile. Side 94 af 96

96 Bilag 17: VAKS scoringer Artiklen skriftens farve stemmer overens med de farver som ses i skemaet. An exploration of artist s perspective of particitory arts and health projects for peolpe with mental health needs (point 16,5) The experience of creative activity as a treatment medium (point 17,9) Gettning back to normal: the added value of an art-based programme on promoting recovery for common but chronic mental health problems (point 16,7) Experience af meaning in everyday occupations among unemployed people with serve mental illness (point 19,9) The meaning of art to people who use metal health services (point 18) Side 95 af 96

97 Side 96 af 96