Ministertema 2015: Anbragte børn og unges undervisning og uddannelse AFRAPPORTERING FRA DE MIDTJYSKE KOMMUNER

Transkript

1 Ministertema 2015: Anbragte børn og unges undervisning og uddannelse AFRAPPORTERING FRA DE MIDTJYSKE KOMMUNER

2 Indhold 1. Resume Indledning Proces og behandling af ministertema Opmærksomhedspunkter fra temadage Temadag: Anbragte børn og unges skolegang Temadag: Netværksplejefamilier Interne skoler Arbejdsgrupper

3 1. Resume På baggrund af Ministeren for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholds anmodning om, at behandle temaet anbragte børn og unges undervisning og uddannelse som et særligt fokusområde i Rammeaftale 2015, har Chefnetværket for børn og unge i de midtjyske kommuner, i regi af DASSOS (Den Administrative Styregruppe for Social- og Specialundervisningsområdet i den midtjyske region), arrangeret to temadage omhandlende anbragte børn og unges skolegang samt undermålgruppen børn og unge anbragt i netværksplejefamilier. Temadagene afledte en række opmærksomhedspunkter og anbefalinger, der har til hensigt at løfte og forbedre anbragte børn og unges skolegang og videre muligheder for uddannelse i de midtjyske kommuner. Anbefalinger er følgende: Skolegang fra anbringelsens start Med udgangspunkt i den viden, der i dag findes om skolen som den primære udviklingsarena og en vellykket skolegangs betydning for barnet/den unges trivsel, er det helt afgørende, at barnet/den unge sikres skolegang helt fra anbringelsens start Faglige forventninger til barnet/den unge Undersøgelser har vist at anbragte børn og unge præsterer under deres kognitive niveau, hvilket kan forklares med at der ikke stilles så høje faglige forventninger til anbragte børn og unge, som hos børn der ikke er anbragte, hvilket igen har en afsmittende effekt på barnet/den unges tanker om sin egen formåen. Der ligger således et uindfriet potentiale ift. anbragte børn og unges faglige niveau. Faglighed og progression i undervisningen I forlængelse af ovenstående anbefaling er det væsentligt, at der er fokus på fagligheden og progressionen i undervisningen. Fokus på det normaliserede læringsmiljø Fokus på faglighed og progression i undervisningen er bidragende til en god overgang fra intern skole til undervisning på normale vilkår. Derudover anbefales det, at sætte yderligere fokus på læring gennem så mange fag som muligt og opdatering af de fysiske rammer på de interne skoler, for derigennem at ruste barnet/den unge til en bedre overgang. Mulighed for skolegang udover 9./10. klasse I forhold til at sikre, at anbragte børn og unge er klædt tilstrækkeligt fagligt på til at påbegynde uddannelse efter folkeskolen, er det vigtigt, at der sættes fokus på mulighederne for at bevilge f.eks. et 11. skoleår. Fokus på børn/unges undervisning og uddannelse i netværksplejefamilier Undersøgelser har vist, at anbragte unge har ligeså store drømme og håb om uddannelse som andre unge, men at de unge i de svageste netværk, oftest ikke kommer videre i uddannelsessystemet. Det anbefales derfor at sætte fokus på hvordan børn og unge anbragt i netværket kan støttes bedre i deres skolegang. 2

4 Ovenstående anbefalinger er drøftet i DASSOS og i Chefnetværket for Børn & Unge, der ud fra anbefalingerne fremadrettet vil arbejde med at fremme anbragte børn og unges undervisning og uddannelse. Den store deltagelse og opbakning til temadagene fra de 19 midtjyske kommuner er bidragende til, at den opnåede viden, erfaringsudveksling og anbefalinger tages med retur til den enkelte kommune og dermed forgrenes ud i de enkelte enheder. 2. Indledning I Danmark er ca børn og unge anbragt i plejefamilie eller på døgninstitution, hvor af halvdelen af disse børn og unge er i den undervisningspligtige alder. Studier på området viser, at 66 % af tidligere anbragte unge ikke får en uddannelse efter folkeskolen. Dette tal står i skarp kontrast til den samlede ungegruppe i Danmark, hvor 25 % ikke får en uddannelse efter folkeskolen 1. Undersøgelser og erfaring peger på, at den gode skolegang og ungdomsuddannelse spiller en væsentlig rolle både for anbragte børn og unges trivsel, men samtidig også danner fundamentet for deres muligheder for selvforsørgelse og et velfungerende voksenliv 2. Anbragte børn og unges undervisning og uddannelse har siden 2013 været i fokus på den kommunale såvel som den nationale dagsorden. Dette fokus er bl.a. udmøntet igennem de seneste år med Folkeskolereformen, Regeringens sociale 2020 mål og senest med KL s offentliggørelse af udspillet De udsatte børn og unge Fremtiden er deres. Med 2020 målene har regeringen understreget vigtigheden af at fokusere på udsatte børn og unges undervisning/uddannelse. Målet er at mindst 50 % af de udsatte børn og unge som 25 årig har en ungdomsuddannelse. Som en naturlig del af dette fokus har ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold i forbindelse med Rammeaftalen for 2015, anmodet om at anbragte børn og unges undervisning og uddannelse behandles som et helt særligt opmærksomhedsområde. Ministeren opfordrer til, at der under drøftelserne sættes fokus på samarbejdet på tværs af interne skoler og inklusion i det almindelige skolesystem. Endvidere opfordrer ministeren til, at drøftelserne tager afsæt i de forskellige målgruppers behov og ressourcer. Indeværende afrapportering beskriver hvordan de midtjyske kommuner har behandlet ministertema for Olsen, Egelund og Lausten (2011): Tidligere anbragte unge som voksne, SFI 2 Se bl.a. Bryderup og Trentel (2012): Tidligere anbragte unge og uddannelse, KLIM 3

5 3. Proces og behandling af ministertema 2015 De midtjyske kommuners arbejde med anbragte børn og unges undervisning/uddannelse blev igangsat allerede i Dette som led i behandlingen af ministertemaet for 2013: Udviklingen i brugen af de forskellige former for familieplejeanbringelser, da Den Administrative Styregruppe for Social- og Specialundervisningsområdet for kommunerne i den midtjyske region (DASSOS) nedsatte en tværkommunal arbejdsgruppe af kommunale og regionale videnspersoner bl.a. til at udarbejde en statistisk kortlægning af familieplejeområdet. På baggrund af dette arbejde blev fem fokusområder fremsat i analysen Muligheder og Udfordringer på familieplejeområdet i Midtjylland, heriblandt Skolegang. I forhold til fokusområdet skolegang anbefalede arbejdsgruppen at andelen af udsatte børn og unge, der gennemfører en ungdomsuddannelse, øges. For at opnå dette: Bør barnet udredes af PPR for så vidt angår begavelsesniveau, personlighed og socialfunktion inden skolestart og testes igen efter et års skolegang, så relevante tiltag iværksættes tidligt såfremt barnet har et støttebehov. Plejefamilien bør læse med barnet inden skolestart. Skole og plejefamilie bør ved skolestart og skifte gøres opmærksom på plejeforældrenes vigtige betydning for skole/hjem samarbejdet. Der bør arbejdes med mindsettet vedrørende anbragte børns skolegang, således at der stilles faglige forventninger til de anbragte børn på lige fod med deres jævnaldrende kammerater. Med et solidt analytisk fundament var det nærliggende at tage udgangspunkt i ovenstående analyse ift. det videre arbejde med ministertema Først og fremmest er ministertema vedr. anbragte børn og unges undervisning/uddannelse indarbejdet i Rammeaftale 2015 som et særligt fokus- og udviklingsområdet. Derved er emnet formelt forankret i de midtjyske kommuner og Region Midtjyllands samarbejde på området. DASSOS besluttede dernæst, på baggrund af ovenstående, at forankre det videre arbejde med fokusområderne samt ministertemaet i Chefnetværket for Børn & Unge, der er et tværkommunalt/regionalt netværk for børne- og familiechefer fra de midtjyske kommuner og Region Midtjylland. Netværket afholder ca. 4 årlige møder, hvor erfaringsudveksling samt aktuelle emner, herunder emner i regi af den midtjyske Rammeaftale, drøftes og behandles Chefnetværket for Børn & Unge samt Sekretariatet for rammeaftaler besluttede således, at afholde to temadage med henblik på at sætte fokus på anbragte børn og unges skolegang. Den konkrete planlægning af temadagene har været forankret i en tværkommunal arbejdsgruppe (for mere information om arbejdsgrupperne henvises til afsnit 6: Arbejdsgrupper). Hver især har temadagene været en stor succes med over 80 kommunale/regionale deltagere børne- og familiechefer, familieplejekonsulenter og sagsbehandlere. Samtidig med at opmærksomhedspunkterne fra hver temadag efterfølgende er blevet afrapporteret og drøftet i DASSOS, er opmærksomhedspunkterne også blevet genstand for uddybende behandling i Chefnetværket. En nærmere beskrivelse og udbytte fra temadagen findes i afsnit 4. 4

6 4. Opmærksomhedspunkter fra temadage Som led i behandlingen af ministertemaet anbragte børn og unges undervisning og uddannelse, arrangerede Chefnetværket for Børn & Unge i regi af DASSOS to temadage i 2015, hvor udfordringer og potentialer forbundet med anbragte børn og unges undervisning og uddannelse blev drøftet. I det nedenstående præsenteres de væsentligste opmærksomhedspunkter fra de to temadage. Opmærksomhedspunkterne er efterfølgende drøftet i DASSOS samt i Chefnetværket for Børn & Unge, der ud fra anbefalingerne fremadrettet vil arbejde med at fremme anbragte børn og unges undervisning og uddannelse. Samtidig understreges den store deltagelse og opbakning til temadagene fra de 19 midtjyske kommuner, hvilket er bidragende til at den opnåede viden, erfaringsudveksling og anbefalinger tages med retur til den enkelte kommune og dermed forgrenes ud i de enkelte enheder. 4.1 Temadag: Anbragte børn og unges skolegang Inge M. Bryderup, Professor i socialt arbejde, Aalborg Universitet åbnede temadagen med et oplæg om den nyeste forskning og tendenser på området. Dette oplæg blev fulgt op af to praksisnære oplæg fra henholdsvis Illa Westrup Stephensen, Direktør for Lær for livet, og Rachel Röst, børnebogsforfatter og stifter af projektet Læs for livet. Efter de tre oplæg blev trådene samlet i en fælles paneldebat, hvor deltagerne havde rig mulighed for at spørge ind til de enkelte oplæg, ligesom oplægsholderne havde mulighed for at drage fælles konklusioner. Afsættet for alle tre oplæg var en erkendelse af skolen som dén vigtigste faktor for anbragte børn og unges fremtidige livsforløb. Eller sagt med den svenske forsker Bo Vinnerljungs ord; skolen er nøglen til succes i livet. Med udgangspunkt i en anerkendelse af skolens betydning som udviklingsarena kan der på tværs af de tre oplæg uddrages følgende opmærksomhedspunkter: Skolegang fra anbringelsens start Med udgangspunkt i den viden, der i dag findes om skolen som den primære udviklingsarena og en vellykket skolegangs betydning for barnet/den unges trivsel, er det helt afgørende, at barnet/den unge sikres skolegang helt fra anbringelsens start. Dette opmærksomhedspunkt gør op med en tidligere udbredt opfattelse af, at der skal være ro på bagsmækken, før et barn/en ung er klar til at modtage undervisning. Således er det vigtigt, at kommunen sideløbende med, at en anbringelse sættes i gang, har fokus på barnet/den unges fremadrettede skolegang, hvilket fordrer et tæt samarbejde mellem myndighed og PPR helt fra begyndelsen af en anbringelsessag. Det tidlige fokus på skolegang kan f.eks. ske ved, at overvejelser om og mål for barnet/den unges uddannelse indgår eksplicit i 150 handleplanen. Faglige forventninger til barnet/den unge Forskning på området viser, at langt størstedelen af anbragte børn og unge befinder sig kognitivt inden for normalområdet, men præsterer under deres kognitive niveau 3. Således findes der et stort uindfriet fagligt potentiale blandt anbragte børn og unge. En væsentlig del af forklaringen herpå skal formentlig findes i niveauet af de faglige forventninger, der stilles til anbragte børn og unge blandt de voksne, som omgiver barnet med en afsmittende effekt på barnet/den unges faglige ambitioner og tanker om egen formåen. 3 Tideman, E; B. Vinnerljung, K. Hintze & A. Isaksson (2011): Improving Foster Children s School Achievements: Promising Results from a Swedish Intensive Study, Adoption and Fostering. 5

7 Derfor er det afgørende, at alle voksne, som omgiver barnet/den unge både fagligt og i plejefamilien/døgninstitutionen har faglige forventninger til barnet/den unges skolegang, og at disse forventninger anvendes aktivt som motivationskilde. Derudover er det helt centralt, at anbringelsesstedet uanset om der er tale om en plejefamilie eller en døgninstitution har de nødvendige kompetencer til at understøtte skolegangen f.eks. via lektiehjælp. Faglighed og progression i undervisningen I forlængelse af ovenstående er der et stort behov for at skabe de rette undervisningsrammer for anbragte børn/unge. Fra skolernes side (herunder særligt de interne skoler) handler dette opmærksomhedspunkt først og fremmest om at sikre undervisning i så mange fag som muligt. I dag er det ifølge Inge M. Bryderups forskning normalt, at der på de interne skoler kun undervises i få fag som f.eks. dansk, matematik og evt. engelsk. Samtidig foregår undervisningen ofte ud fra en lærestyret vinkel. Der er således et stort behov for at sikre en større progression i undervisningsformer. Samtidig er det afgørende, at barnet/den unge uanset anbringelsesformen sikres kompetent lektiehjælp og støtte i fremtidige uddannelsesvalg. Fokus på det normaliserede læringsmiljø Ovenstående opmærksomhedspunkt vedr. faglighed og progression i undervisningen er i høj grad udgangspunktet for at sikre en god overgang fra interne skoler eller specialundervisning til en uddannelse på almene vilkår. Som et led i at lette denne overgang er det vigtigt, at der i undervisningen på de interne skoler undervises inden for rammer, der minder så meget som muligt om et alment undervisningsmiljø dette for at understøtte barnet/den unges bevidsthed om, hvad en skole er. Heri ligger en opmærksomhed på de fysiske rammer/indretningen af undervisningslokaler, brugen af forskellige undervisningsformer, opbygningen af sociale kompetencer i undervisningssammenhænge mv. I forhold til de fysiske rammer kan det ligeledes være oplagt at se på, hvorvidt de interne skoler kan placeres med større fysisk nærhed til de almene skoler i området. Ved at sætte yderligere fokus på læring gennem så mange fag som muligt og opdatering af de fysiske rammer på de interne skoler rustes anbragte børn/unge bedst muligt til at indgå i både de faglige og sociale sammenhænge ved overgang til det almene uddannelsessystem i forbindelse med f.eks. en ungdomsuddannelse. Mulighed for skolegang udover 9./10. skoleår I forhold til at sikre at anbragte børn og unge er klædt tilstrækkeligt fagligt på til at påbegynde uddannelse efter folkeskolen, er det vigtigt, at der sættes fokus på mulighederne for at bevilge f.eks. et 11. skoleår. I dag forstås et skoleforløb som den tid, hvor barnet/den unge har været indskrevet i en skole, og ikke nødvendigvis som den tid, hvor barnet/den unge har modtaget undervisning. Konsekvensen er, at en gruppe af anbragte unge efter endt folkeskoleforløb formelt set har modtaget undervisning i den undervisningspligtige periode, men uden at de unge er tilstrækkeligt kvalificeret til at kunne påbegynde videre uddannelse. 6

8 4.2 Temadag: Netværksplejefamilier I undersøgelsen Muligheder og udfordringer på familieplejeområdet i Midtjylland jf. afsnit 3 blev det tydeligt at børn og unge anbragt i netværket på den ene side rummer store fordele for barnet/den unges fremtidige liv og udvikling. På den anden side er en anbringelse i netværket forbundet med en række udfordringer bl.a. ift. undervisning og uddannelse. Ifølge Socialstyrelsen 4 har flere kommuner de seneste år haft som mål, at størstedelen af kommunens anbringelser skal ske i familiepleje og at netværket skal afsøges for muligheden for anbringelse inden for dette. Fordele som højere grad af stabilitet i barnet/den unges liv, fortsat kontakt til biologiske forældre, større sammenhæng i barnet/den unges livshistorie og reduceret risiko for afbrudte relationer, er stærkt medvirkende til, at det er relevant at se nærmere på potentialerne og udfordringerne ved netværksplejefamilieanbringelse 5. Set i lyset af ovenstående var det derfor oplagt at sætte et særligt fokus på netværksplejefamilier igennem en temadag. Temadagen blev gæstet af Helle Hansen fra SFI, der præsenterede den nyeste forskning inden for netværksplejefamilier. Ud fra et socialpsykologisk perspektiv belyste børne- og familieforsker Per Schultz Jørgensen udviklingen af forbundethed mellem plejebarn og nye forældrerelationer samt hvordan man bedst muligt kan styrke barnets selvværd og netværksplejefamiliens ressourcer. Signe Bressendorff og Annette Habermann fra Videnscenter for Familiepleje/Center for Familiepleje, Københavns Kommune afsluttede dagen med et oplæg om praksiserfaringer ift. hvilke kommunale udfordringer og potentialer, der findes ift. netværksfamiliepleje, samt hvordan de kan håndteres mest hensigtsmæssigt. Alle oplæg pegede på vigtigheden af at understøtte barnet/den unges skolegang og efterfølgende uddannelse. I en netværksplejefamilieanbringelse kan dette dog rumme udfordringer. Fokus på børn/unges undervisning og uddannelse i netværksplejefamilier Ifølge SFI er der særligt et fokuspunkt, hvori der gemmer sig et stort potentiale. Undersøgelser har således vist, at anbragte unge har ligeså store drømme og håb om uddannelse som andre unge, men at de unge i de svageste netværk, oftest ikke kommer videre i uddannelsessystemet. Set i lyset af de fordele der er ift. netværksplejeanbringelser, vurderes der derfor at ligge et vigtigt opmærksomhedspunkt ift. uddannelse, som fremadrettet bør tænkes yderligere ind i indsatsen omkring netværksplejefamilier. På temadagen i marts om anbragte børn og unges skolegang, blev vigtigheden af at anbringelsesfamilien har de nødvendige kompetencer til lektiehjælp understreget. Dette kan dog, ifølge oplægsholderne, være en udfordring i de svageste netværk. 4 Pârja, M (2015): Netværksplejefamilier, Vidensportalen på Det Sociale Område, Socialstyrelsen 5 Knudsen, L (2009): Børn og Unge anbragt i slægten, SFI 7

9 Skolegang fra anbringelsens start Faglige forventninger til barnet/den unge Faglighed og progression i undervisningen Fokus på det normaliserede læringsmiljø Mulighed for skolegang udover 9./10. klasse Fokus på børn/unges undervisning og uddannelse i netværksplejefamilier Figur 1. Oversigt over opmærksomhedspunkter fra temadagene om hhv. anbragte børn og unges skolegang samt netværksplejefamilier 5. Interne skoler I forbindelse med temadagen om anbragte børn og unges skolegang blev det bemærket, at der generelt fokuseres meget ensidigt på de interne skoler, men at der er sammenhæng til andre kommunale sociale tilbud fordi brugerne ofte også har andre problemstillinger. Det er kommunerne, der har tilsynsopgaven med de interne skoler, hvorfor koordineringen til Socialtilsynet i forhold til tilsynet på andre tilbud er central. Tilsynet med interne skoler og andre sociale tilbud er således ikke længere samlet under samme tag, hvorfor DASSOS har igangsat et arbejde med at afdække, om koordineringen eventuelt kan styrkes på dette felt. Socialtilsyn Midt indgår konstruktivt i drøftelserne med henblik på at afdække evt. udfordringer og forbedringsmuligheder. På et fællesmøde mellem DASSOS og Socialtilsyn Midt primo 2016 drøftes emnet i det omfang, der findes behov herfor. 8

10 6. Arbejdsgrupper I et samarbejde med Sekretariatet for rammeaftaler blev den konkrete planlægning af temadagene jf. afsnit 3 forankret i to tværkommunale arbejdsgrupper. Arbejdsgruppernes deltagere fremgår af nedenstående lister. Arbejdsgruppe: Temadag om anbragte børn og unges skolegang Anton Rasmussen, Børne-og Familiechef, Ikast-Brande Kommune Sussi Sommer, Teamkoordinator, Familieplejen, Ikast-Brande Kommune Helle Kongsted, Fagkonsulent, Aarhus Kommune Elsebeth Krogh Fønsbo, Udviklingskonsulent, Center for Socialfaglig Udvikling, Aarhus Kommune/ Anne Steensgaard, Udviklingskonsulent, Aarhus Kommune Ingrid Søgaard, Familieplejekonsulent, Randers Kommune Sonja Alstrup, Familieplejekonsulent, Holstebro Kommune Line Rørholm Poulsen, AC fuldmægtig, Sekretariatet for rammeaftaler Arbejdsgruppe: Temadag om netværksplejefamilier Anton Rasmussen, Børne-og Familiechef, Ikast-Brande Kommune Sussi Sommer, Teamkoordinator, Familieplejen, Ikast-Brande Kommune Mark Goldsmith, Familieplejekonsulent, Ikast-Brande Kommune Elsebeth Krogh Fønsbo, Udviklingskonsulent, Center for Socialfaglig Udvikling, Aarhus Kommune/ Bo Egil Hansen, Udviklingskonsulent, Center for Socialfaglig Udvikling, Aarhus Kommune Mona Stevnsgaard, Fagkonsulent, Aarhus Kommune Ingrid Søgaard, Familieplejekonsulent, Randers Kommune Hanne Boisen, Leder for Familieplejen og Specialrådgivningen, Horsens Kommune Line Rørholm Poulsen, AC fuldmægtig, Sekretariatet for rammeaftaler/ Mette Vest Hansen, AC fuldmægtig, Sekretariatet for rammeaftaler 9