Pædagogisk tilsynsrapport

Transkript

1 Pædagogisk tilsynsrapport Institutionens navn Børnehuset Willer Tilsynsbesøg Dato: Onsdag den 28. marts 2012 Tilsynsform: Besøg på alle stuer med efterfølgende dialog. Deltagere: Lene Jensen (leder), Martin Bengtson (Bestyrelsesmedlem), Jane Sørensen (tillidsrep.bupl), Dina Yssing (konst. souschef), Maria Andersen (pædagog) og Susanne Bertelsen (pædagogisk konsulent). Fokuspunkter Valgt af Willer: 1. Ny børnegruppe 2. Inklusion Valgt af pædagogisk konsulent: 3. Feedback på læreplan - særlige opmærksomhedspunkter til læreplan, meldt ind af Willer: Vuggestuedelen, inklusion og børnemiljø. 4. Børnemiljø, BMV og evaluering af læreplan. Særlige opmærksomhedspunkter Ingen Resumé af samlet konkluderende vurdering Det vurderes, på baggrund af læreplan, institutionsprofil og tilsynsbesøg, at Børnehuset Willer på bedste vis evner at skabe optimale pædagogiske rammer og muligheder for alle børns trivsel, udvikling og læring. På mit besøg rundt i institutionen oplevede jeg imødekommende, nærværende og engagerede voksne, der så og høre børnene på en anerkendende måde. Jeg oplevede en god tone indbyrdes mellem børnene og mellem børn og voksne. Institutionen var præget af en rolig og behagelig atmosfærer, hvor der var plads til både voksenstyrede aktiviteter og børns egne lege. Det vurderes at Børnehuset Willer til fulde lever op til den eksisterende lovgivning på dagtilbudsområdet. Tilbage står blot det fremadrettede arbejde med evaluering af læreplan, 1

2 børnemiljø og BMV, som der arbejdes videre med i løbet af 2012/13. Der skal i den forbindelse gøres opmærksom på, at Børnehuset Willer i de seneste måneder har haft fokus på etablering af en ny vuggestuegruppe. Både børn, forældre og personale trives rigtig godt og den nye børnegruppe er på alle måder en succes. Willers arbejde med inklusion samt fokus på den fortsatte udviklingen af en inkluderende pædagogik, er fin i tråd med tilgangen til inklusion i Hvidovre Kommunes Børne- og Unge Forvaltning. Ledelsens og personales engagement i det nuværende og fremadrettede inklusionsarbejde giver særlige gode pædagogiske rammer - og dermed muligheder for alle børn, herunder børn i udsatte positioner. Willer arbejder således kontinuerligt med den tilgængelige pædagogfaglige viden og har et stort fokus på refleksion i forhold til egen praksis. På tilsynsbesøget gik både ledelse, personale og forældrebestyrelsesformand åbent til værks i dialogen omkring fokuspunkterne, hvilket skabte en refleksiv og konstruktiv dialog. Samlet set bærer Børnehuset Willer præg af at være en daginstitution med en høj grad af faglighed og trivsel i personalegruppen samt et godt forældresamarbejde, båret frem af en kompetent ledelse, der selv er åben for dialog og refleksion. Tilsynet er udført af pædagogisk konsulent Susanne Bertelsen, den 28. marts 2012 Dagtilbudsleder og pædagogisk konsulent har haft dialog omkring tilsynsrapporten den 9. maj

3 Institutionsprofil basiskvalitet Børnetal Antal børn kvartalsvis: 1 kvartal: 63,33. 2 kvartal: 59,6. 3 kvartal: 56,6. 4 kvartal: 58,6. Er der børn på venteliste til institutionen?: Ja 41 børn Oplever I, at børn bliver overflyttet fra jeres institution til en anden?: Hvis ja hvor ofte: Nej Hvad har begrundelsen været? Økonomi Økonomisk rulning sidste år (underskud/overskud): i underskud. Hvordan ser budgettet ud pt.? Det er helt nyt, så det er ok lige nu. Vi forventer at hente underskuddet ind i år, dels da en leasingaftale på printer er færdig og dels på selvbetalt ferie for nyansatte. Derudover har vi taget ekstra børn ind, til 1.maj. Personale Er alle TUS- samtaler blevet afholdt? Ja Hvor mange samtaler mangler evt. at blive afholdt: Hvis samtaler mangler at blive afholdt, hvad er så grunden? Hvordan var institutionens fravær pr. kvartal sidste år? 1. kvartal: 2. kvartal: 3. kvartal: 4. kvartal: 31 dage 15 dage 17 dage 18 dage Hvordan ser fraværsprocenten ud i år pr. måned.? Har I udarbejdet jeres egen fraværspolitik? Ja Er omsorgssamtaler blevet afholdt:? Ja Har I udarbejdet jeres egen personalepolitik? Ja Hvornår er der senest udarbejdet APV herunder beskrivelse/retningslinjer for psykisk arbejdsmiljø, trivsels- og antimoppepolitikker? September, med et godt resultat. Jeg har dog delt nye skemaer ud, da jeg gerne vil have lidt mere om det psykiske arbejdsmiljø. Hvad viste APV en? Hvornår er der senest lavet trivselsmåling, og hvad var resultatet? For to år siden i forældregruppen,og med et rigtig godt resultat. 3

4 Normering Hvor mange pædagogtimer i procentsats?: 67 Hvor mange medhjælpertimer i procentsats? 33: Overholdes administrationsgrundlaget med fordelingen 60/40? Ja Har I studerende? Hvordan har personaleudskiftningen været, når I ser et år tilbage? Pædagoger der er stoppet: 2 Medhjælpere der er stoppet: 0 Andre der er stoppet: Har I ubesatte/vakante stillinger? Nej Årsag til at personale er stoppet: Nye udfordringer + en på efterløn Hvordan arbejdes der med medarbejderudvikling? Ved mus samtaler taler vi om relevante kurser og disse prøver vi i fællesskab at finde. Hvordan arbejdes der med fastholdelse af personale? Vi har fælles pædagogiske mål, som fremgår af vores læreplan. Den samlede personalegruppe, har givet udtryk for at det der bla. skaber arbejdsglæde, er netop at ledelsen i Willer har stor tillid og respekt til personalet. Dette gør at pædagogerne føler at de har stor indflydelse på det daglige pædagogiske arbejde. Hvordan arbejdes der med at rekruttere personale? Annoncer på nettet og jobportal. Har personale været på kursus i gennem de seneste år? Inklusion, sprog og førstehjælp. Er der specifikke kursus- uddannelsesønsker i personalegruppen? Inklusion og sprog. Politikker/retningslinjer Har I udarbejdet en kostpolitik for institutionen? Ja Har I udarbejdet retningslinjer vedr. brug af seler til børn? Ja Overholdes (kommunens/politisk vedtagne) retningslinjer i forhold til sikkerhed? Ja Overholdes (kommunens/politisk vedtagne) retningslinjer vedr. sundhed og hygiejne? Ja Overholdes (kommunens/politisk vedtagne) retningslinjer i forhold til brandsikkerhed? Ja Overholdes (kommunens/politisk vedtagne) retningslinjer for legepladssikkerhed? Ja Er institutionens hjemmeside opdateret i forhold til gældende kommunale retningslinjer? Vi er pt. ved at få lavet en ny hjemmeside, med intranet. 4

5 Forældresamarbejde Hvordan er forældresamarbejdet? Vi føler vi har et rigtig godt forældresamarbejde. Hvor mange bestyrelsesmøder er der afholdt det seneste år? 4 For selvejende institutioner: Har den kommunale tilsynsrepræsentant deltaget, og hvor ofte? Ja og hun har deltaget i 3 af møderne. Kontraktstyring Er kontraktmål afleveret? Ja Er målopfyldelse i forhold til kontraktmål afleveret? Ja Læreplaner/børnemiljø Er der særlige opmærksomhedspunkter til den vedlagte læreplan? Vuggestuedelen, inklusion og børnemiljø. Overgange Hvordan arbejdes med overgange - både internt og eksternt? Vi havde 4 personaler med til det store overgangsmøde. Leder sidder med i fusionsgruppen. Sprog Hvordan sikres, at børn der har behov modtager sprogstimulering? Vi laver Trass på alle børn. Vi har et tæt samarbejde med vores talepædagog. Inklusion Hvordan er der opmærksomhed på ekskluderende og inkluderende mekanismer i børnegrupperne? Det er noget personalet tænker ind i deres daglige pædagogiske refleksion. ( Se læreplan for uddybning ) Børn i udsatte positioner Hvordan arbejdes der med børn i udsatte positioner? Vi bruger mappesystemet med mappe Handleplaner. Ledelse Hvordan organiseres ledelsesarbejdet? Det er meget svært at svare på p.t Hvordan organiseres møder med deltagelse af personale i institutionen herunder personaleinddragelse, videregivelse af information m.m.? P-møde 1 gang om måneden. Informationsmøder hver mandag. Pædagogisk arbejdsdag 1 lørdag om året. Hvor mange ledelsesmøder har ledelsesteam eller del af ledelsesteamet deltaget i det seneste år? Alle Hvor mange netværksmøder har ledelsesteam eller del af ledelsesteamet deltaget i det seneste år? 12 Konkluderende egen vurdering Har I oplevet særlige udfordringer i institutionen, når I kigger et år tilbage? Ja opstart af ny vuggegruppe. Afvikling af skolegruppen, børnesammensætning, prop, da vi fik mange vuggebørn ind i stedet for børnehavebørn. 5

6 Oplever I særlige udfordringer pt.? Ja, nye børn, nye voksne, ny stue. Hvad er jeres egen vurdering af institutionen? Et hus i udvikling. Vi oplever os selv som et hus, hvor børn og forældre har tillid og er glade for at være. Engagerede voksne, der giver børnene mange forskellige muligheder for læring og oplevelser, da der er mange forskellige kompetencer i personalegruppen. På baggrund af denne vurdering hvilke fokuspunkter vil I da pege på til jeres kommende pædagogiske tilsyn? Ny gruppe, inklusion og overgange børnehave fritidshjem. Har I særlige ønsker til metoder i forbindelse med jeres kommende tilsyn. Vi vil gerne nøjes med dialogen om fokuspunkterne i mindre forum. Vores formand, leder, konstitueret souschef og 3 pædagoger deltager i tilsynet. Ledelses- og institutionsanalyse (kan vælges at vedlægges) 6

7 Status Evt. bemærkninger til Institutionsprofil - basiskvalitet Børnetal Etablering af ny vuggestuegruppe 1. januar Oprindelig normering er 14 vuggestuebørn og 36 børnehavebørn. Dette er udvidet til 26 vuggestuebørn og 37 børnehavebørn (p.t.). Der er nu to vuggestuegrupper og to børnehavegrupper. Økonomi Personale Ingen bemærkninger Der er fire nyansatte pædagoger i huset, hvilket ifølge deltagerne på tilsynsmødet, giver en god faglig dynamik. Willer har en overvægt af pædagoger i forhold til 60/40 grundlaget. Politikker/retningslinjer Forældresamarbejde Kontraktstyring Læreplaner/børnemiljø Overgange Sprog Inklusion Ingen bemærkninger Der er lavet trivselsmåling blandt forældrene i 2010, der viste et meget positivt resultat. Ingen bemærkninger. Er med som fokuspunkt. Leder sidder med i BUF fusionsgruppen vedr. overgange. Willer anvender TRAS på alle børn og vil fortsatte med at gøre det fremover. Willer har to sprogpædagoger i institutionen. Meget positive tilbagemeldinger fra Jonna S. Olsen, både i forhold til samarbejde og i forhold til det pædagogiske arbejde med inklusion. Willer anvender itide, der tages op på førstkommende p-møde, da de nye pædagoger endnu ikke er præsenteret for retningslinjerne i itide. Ledelse Dina (pædagog i Willer) er konst. souschef pr. 1. februar Dialog om fokuspunkter 1. Ny børnegruppe Ledelse og personale oplyser, at etableringen af den nye børnegruppe er gået over al forventning. Børnene, har haft en god start og er trygge og trives i institutionen. Mange af børnene blev overflyttet fra enten København eller fra andre institutioner i Hvidovre, hvilket betød at både børn og forældre havde institutionserfaring. Forældresamarbejdet fungerer rigtig godt og der er stor tilfredshed blandt forældregruppen til de nye børn. Den nye (ekstra) børnegruppe har givet Willer øget bæredygtighed. Det er således muligt, at have flere personaletimer midt på dagen så stuerne er dækket bedre ind. Der gives udtryk for, at den nye børnegruppe er en stor pædagogisk gevinst, da det at have to vuggestuegrupper kvalificere den pædagogiske udvikling. Personalesamarbejdet mellem de to vuggestuegrupper fungere rigtig 7

8 godt, hvilket også er tilfældet for det generelle samarbejde mellem vuggestuegrupperne og børnehavegrupperne. Der gives udtryk for, at succesen med den nye børnegruppe også hænger sammen med et meget positivt og fagligt dygtigt personale, og at alle har været meget optimistiske selvom den nye børnegruppe den første tid var på værkstedet (indtil stuen var etableret). Det fremhæves, at børn har det som de voksne har det, og at de engagerede medarbejdere har stor betydning for den gode etablerings- og indkøringsproces. Jeg bemærker, at Willer i forbindelse med etableringen har indkøbt legeredskaber og legetøj af høj kvalitet, der tilgodeser småbørns legemuligheder på bedste vis (fx mini køkken). Eneste udfordring p.t. er badeværelset på den nyetablerede stue. Badeværelset er et mørkt rum uden vinduer og udsugning, hvilket giver store lugtgener, særligt ved bleskift. Leder har søgt forbedringskontoen i forhold til en kommende løsning. Oplyser endvidere, at der er dialog med Lone Petræus om sagen. 2. Inklusion Ledelse og personale orienterer om, at der arbejdes meget med inklusion. To af de nyansatte (og nyuddannede) pædagoger har via deres uddannelse haft særligt fokus på inklusion. Personalegruppen har gennem den seneste tid haft mange dialoger omkring inklusion, herunder diskussioner omkring hvordan inklusion skal defineres. Willer arbejder fortsat med inklusion på personalemøder, hvor de bl.a. inddrager artikler mv. fra NVIE s inspirationsdage vedr. inklusion. Der arbejdes endvidere med udgangspunkt i Bjørg Kjær Inkluderende pædagogik god praksis og gode praktikere (2010). Vi drøfter perspektivskriftet i inklusionstænkningen: Herunder at det inkluderende børnesyn falder de yngre (og nyuddannede) pædagoger ligefor, mens det kan være udfordrende for de mere garvede pædagoger, der samtidig med at forstå de nye teorier og perspektiver skal aflære andre perspektiver, der tidligere var den rigtige måde at arbejde på. Jeg medgiver, at det kan være vanskeligt og udfordrende at se ting på nye måder og gør samtidig opmærksom på, at det er rigtig godt at de taler så åbent om det, da det kan medvirke til en kvalificering af det fremadrettede arbejde med en inkluderende pædagogik. I den pædagogiske verden skifter børnesyn, pædagogik, teori, metoder, krav og forventninger løbende og pædagogfaget er således ikke et statisk fag. Jeg fremhæver, at inklusionsperspektivet i høj grad kommer til udtryk gennem Willers læreplan, og at det er helt i overensstemmelse med de grundlæggende elementer i inklusionsperspektivet. Vi taler efterfølgende om hvordan inklusionsperspektivet afspejler sig i praksis. Der er rigtig mange eksempler på en inkluderende praksis i læreplanen, men også eksempler på (utilsigtet) eksklusion. Vi drøfter eksemplet Konflikt i dukkekrog, børnehave, side 32-33, særligt det vigtige i at tilbyde barnet en anden aktivitet. Vi drøfter hvordan det for nogle børn i udsatte positioner kan være vanskeligt selv at komme ud af en fastlåst situation, og at det måske kan være grunden til at drengen, i situationen, ikke selv kan finder noget andet at lege med. Vi kobler endvidere Willers anerkendende tilgang i forhold til at hvert barn handler efter de bedste overbevisninger (intentioner) fra læreplanen s. 8. Det efterfølgende konflikteksempel fra vuggestuen viser hvordan den voksne på en fin måde guide børnene i deres konflikt, så alle bliver inkluderet. De to eksempler afspejler hvor vigtigt det er at have fokus på den voksnes rolle og børns intentioner i inklusionsarbejdet. Efterfølgende drøfter vi et eksempel der handler om en konflikt mellem et barn og en voksen fra børnehaven (side 35). Vi talte her om hvad det er drengen lære af situationen, og om det der udspiller sig i situationen, er i overensstemmelse med de beskrevne værdier og fokus på den voksnes position, i Willers læreplan. Man kan med fordel forsøge at analysere eksemplet igen, særligt i forhold til det psykiske børnemiljø. Der er enighed om, at eksemplet viser en dreng der tackler situationen meget kompetent, og at det nødvendigvis ikke ville være muligt for andre børn i samme situation. 8

9 Der er endvidere enighed om, at der er rigtig meget voksenlæring i de eksempler der handler om (utilsigtet) eksklusion, og at det er rigtig godt at have dem med i en læreplan. Ved en gendrøftelse af analyserne kan inklusionsarbejdet kvalificeres. Eksempler på hvor og hvordan der finder eksklusion sted, kan således være medvirkende til at udvikle en inkluderende pædagogik. Jeg gør opmærksom på, at Willer er rigtig langt i deres arbejde med inklusion og at de derfor også vil kunne drage fordel af at arbejde med de ekskluderende aspekter, der udspiller sig i dagligdagen i alle institutioner. 3. Feedback på læreplan Willer har meldt følgende opmærksomhedspunkter til læreplan ind via institutionsprofilen: Vuggestuedelen, inklusion og børnemiljø Generelt Vuggestuedelen er fint integreret i læreplanen og værdigrundlag tager afsæt i den aktuelle børnegruppe (s. 3). Willers læreplan har faglige funderede målsætninger, der inddrager både inklusion, anerkendelse og et fokus på engagerede voksne. Der ses en rigtig god sammenhæng mellem målsætning og pædagogisk værdier, der alle uddybes på et højt fagligt niveau (s. 4). Vi taler om, at det måske kan være hensigtsmæssigt at drøfte udtrykket adfærdsregler (s. 5) - og måske skrifte det ud med at andet ord, som fx spilleregler (s. 5). I forlængelse heraf drøfter vi, hvordan det for nogle børn falder lige for at omsætte spillereglerne/aflæse koderne. Samtidig med at andre børn kan komme i vanskeligt, da de ikke har samme forudsætninger for at aflæse koderne. Dette sociologiske perspektiv er kendt af en af de deltagende pædagoger, der har arbejdet med dette tema via Bourdieus teorier. Der er i Læreplanen fokus på børns nærmeste udviklingszone samt fokus på hvad den voksne skal yde i forhold til børnene (fx vedr. alle værdierne 5-9). Der ses endvidere flere virkelige gode pædagogfaglige refleksion og beskrivelser af Willers pædagogiske værdier. Herunder et fokus på betydningen af refleksion over egen - og andres - pædagogiske praksis i forhold til en fortsat udvikling af praksis (s 7). Under værdier inddrages inklusionsperspektivet på kvalificeret vis. Generelt er inklusion formidlet på fornemmeste vis i hele læreplanens første del (s. 4, 5, 8), en formidling der er helt i overensstemmelse med det nye perspektiv på inklusion. Det er præcist og forståeligt formuleret, og koblet med hvad de voksne konkret gør/skal gøre, fx i forhold til anerkendelse (s. 8). Under alle sine værdier belyser Willer den voksnes roller i forhold til at omsætte værdierne i praksis. Dejligt med helt konkrete eksempler. Willers læringsforståelse De voksnes position kobles til børns læreprocesser på en kvalificeret måde. Inklusion er koblet fint ind i læringsforståelsen. Også her beskriver Willer hvad de voksne skal være opmærksomme på, og hvordan personalet pædagogfagligt kan skabe inkluderende læringsmiljøer for alle børn. Willer inddrager også et børneperspektiv og har generelt fokus på fortsat at reflektere over om vi gør det som vi tror vi gør (s. 10). Læringsforståelse for børn med særlige behov (s ) Lene oplyser at afsnittet er under revidering, da det skal hænge sammen med inklusionsperspektivet. Dejligt med Søren K citat, der er stadigt højaktuelt. Vi drøfter, at det er en mulighed at skifte børn med særlige behov ud med børn i udsatte positioner/børn i vanskeligheder. I afsnittet kan det pædagogiske arbejde med differentierede børnefællesskaber, i relation til etablering af læringsrum der tager højde for alle børn, med fordel inddrages. De seks læreplantemaer og arbejde med læringsmiljøer (s ) Der er en rigtig fin kobling mellem beskrivelsen af de seks læreplanstemaer samt mål og metoder 9

10 for disse. Metodisk er de voksnes position og rolle igen belyst. De pædagogiske aktiviteter og læringsmiljøer Willer bringer i spil for at opnå deres mål inden for de seks læreplanstemaer, belyses efterfølgende under hverdagslivstemaerne på kvalificeret vis. Inklusionsperspektivet er endvidere (igen) inddraget. Også i dette afsnit er personalets refleksioner over den pædagogiske praksis og en evt. revidering af praksis - inddraget. Det særlige pædagogiske s : Der er enighed om at afsnittet skal revideres, så det inklusionsperspektiv der fremstilles i store dele af den øvrige læreplan, også afspejler sig i dette afsnit. De kommende inklusionspædagogers rolle og funktion kan med fordel inddrages i afsnittet. 4. Børnemiljø, BMV og evaluering af læreplan BMV Børnemiljøet er inddraget flere steder under praksisfortællingerne i læreplanen. Der er også gode beskrivelser af børnemiljøet i forbindelse med ændringer i indretningen (s ). Willer har en række nøgleord, som de vil vægte i deres vurdering af børnemiljøet, men en egentlig samlet BMV og en evt. opfølgning på denne, mangler. Vi drøfter krav om inddragelse af børnenes perspektiv i BMV, jf. dagtilbudsloven. Et børneperspektiv vil således ofte kunne berige og supplere det voksenperspektiv, som ofte præger læreplanerne. Willer anvender i forvejen børneinterview, men kan måske overveje at supplerer med praksisfortællinger (som supplement til interviewes samt i forhold til mindre børn) og/eller (kun børn over 4 år). Det væsentlige er at undersøge og indfange børneperspektivet, for efterfølgende at kunne beskrive det. Der kan endvidere hentes inspiration på Børnemiljø Jeg orientere om, at i henhold til Dagtilbudsloven skal arbejdet med læreplaner og børnemiljø knyttes sammen og forstås i tæt sammenhæng. Det betyder, at det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan arbejdet med et godt børnemiljø sker som en integreret del af det pædagogiske arbejde. Læreplanen og børnemiljø skal således sammentænkes i praksis såvel som på skrift. Vi drøfter hvordan børnemiljøet kan kobles med læreplanen fremadrettet. Konkret kan BMV f. eks. indskrives løbende under hverdagslivstemaerne, dvs. belyse hvordan det kommer til udtryk - hvilket Willer også gør flere steder - og til sidst i læreplanen som en samlet børnemiljøvurdering. Jeg anbefaler publikationen fra DCUM (Dansk Center for Undervisningsmiljø): Børnemiljø og læreplaner idéer til at skabe sammenhæng, november 2011, der kan anvendes i det fremadrettede arbejde med børnemiljøet. Publikationen kan rekvireres på Evaluering af Læreplan Evalueringsplan for 2012 mangler. De forrige evalueringer fra 2008 og 2010 er med i læreplanen. Evalueringerne kan fremadrettet kvalificeres, og jeg orientere om hvad der er væsentligt i forhold til evalueringsarbejdet: Læreplanen skal evalueres mindst hvert andet år. I den forbindelse skal det dokumenteres om de valgte pædagogiske metoder og aktiviteter fører til de beskrevne mål inden for de seks læreplanstemaer samt hvordan arbejdet med et godt børnemiljø er en integreret del af det pædagogiske arbejde, jf. Dagtilbudsloven 9. Endvidere skal forældrebestyrelsen inddrages i udarbejdelsen, evalueringen og opfølgningen af den pædagogiske læreplan. En evt. revidering af læreplanen foregår altid på baggrund af en evaluering og/eller hvis der sker væsentlige ændringer i institutionen. Evaluering af læreplanen handler om, hvorvidt det man gør i praksis, har den tiltænkte virkning i forhold til de opstillede læringsmål. Hvad fungerer godt og hvad fungerer mindre godt? Hvad kan 10

11 vi gøre anderledes og hvorfor/hvordan? Det er i den forbindelse en fordel at have udarbejdet delmål, der kan evalueres løbende. Så kan planerne revideres hen af vejen. Godt at gøre hvert år, da den læringsproces der ligger heri er vigtig i det videre pædagogiske arbejde og det kan i øvrigt virke uoverskueligt og langt væk fra den nære hverdag med børnene, kun at skulle revidere læringsmål hvert 2. år. I udgangspunkt skal Læreplanen fungere som et pædagogisk målrettet arbejdsredskab, som kan bruges i praksis. Læreplanerne skal derfor også ses som et fagligt afsæt for refleksion over praksis samt evaluering af egen pædagogiske praksis hvilket Willer så absolut gør i forvejen! Tilbage står blot at afholde en evalueringsproces og skrive resultaterne ind i læreplanen. Jeg anbefaler at Willer udarbejder en evalueringsplan, hvor det fremgår hvordan læreplanen fremover skal evalueres i samarbejde med personale og forældrebestyrelse, i relation til det drøftede. Fremadrettet skal det endvidere fremgå hvad evalueringen viste og hvad der evt. er revideret på baggrund af evalueringen. Uddrag af Dagtilbudsloven i relation til ovenstående, er udleveret. Gensidige refleksioner over dagtilbuddets pædagogiske praksis Fokus på hvilken betydning dagtilbuddets pædagogiske rammer har for børns trivsel, læring og udvikling generelt samt for børn i udsatte positioner: Generelt set betragter alle parter på tilsynsbesøget Willer som en institution hvis pædagogiske rammer giver rigtig gode muligheder for alle børns trivsel, læring og udvikling. Det fremhæves, at der i Willer er plads til at diskutere pædagogik og pædagogiske tiltag. Willer har således fokus på en fortsat pædagogiske udvikling, og der bliver givet udtryk for at personalet er gode til at reflektere over praksis. Der bliver endvidere givet udtryk for, at Willer generelt har nogle rigtig gode rammer såvel ude som inde. Der er stor tilfredshed med legepladsen og de mange muligheder der er for motorisk udfoldelse. Der bliver givet udtryk for, at det har til tider været lidt stramt med 27 børn i de to børnehavegrupper. Dette ændrer sig til 1. maj hvor de kommende skolebørn rykker på fritidshjem. Forældrebestyrelsesformanden giver udtryk for, at det er glade børn der både bliver afleveret og hentet. Forældrene oplever ikke børn der står og græder, da der hele tiden er voksne der tager hånd om børnene. Der er altid voksne til at tage imod om morgen, børn og forældre bliver altid mødt med et godmorgen. Der er en rigtig god stemning i institutionen. På mit besøg rund på alle stuer, oplevede jeg nærværende, engagerede og smilende voksne, der havde fokus på børnene. Praksis var præget af en rolig og behagelig atmosfærer, med plads til både voksenstyrede aktiviteter og børns egne lege. Min oplevelse er, at Willer har en ledelse og et personale der kan, vil og tør arbejde med pædagogisk udvikling - herunder refleksion over egen og kollegaers pædagogiske praksis - hvilket har stor betydning for kvaliteten af de pædagogiske rammer børn tilbydes i Willer, herunder også rammerne for børn i udsatte positioner. Uddybning af særlige opmærksomhedspunkter 11

12 Aftaler på kort sigt Willer udarbejder en evalueringsplan (tids- og procesplan) hvor det beskrives hvornår og hvordan det fremadrettet kan dokumenteres, om de valgte pædagogiske metoder og aktiviteter samt børnemiljøet fører til opfyldelse af de opstillede mål, inden for de seks læreplanstemaer. Deadline efterår Aftaler på længere sigt En beskrivelse i læreplanen af, hvordan arbejdet med et godt børnemiljø er en integreret del af det pædagogiske arbejde. Der arbejdes med dette i løbet af Udarbejdelse af en samlet BMV der er vurderet i et børneperspektiv. Der arbejdes med dette i løbet af En evaluering af læreplanen, jf. ovenstående. Deadline primo Opfølgning Næste tilsynsbesøg Samlet konkluderende vurdering Det vurderes, på baggrund af læreplan, institutionsprofil og tilsynsbesøg, at Børnehuset Willer på bedste vis evner at skabe optimale pædagogiske rammer og muligheder for alle børns trivsel, udvikling og læring. På mit besøg rundt i institutionen oplevede jeg imødekommende, nærværende og engagerede voksne, der så og høre børnene på en anerkendende måde. Jeg oplevede en god tone indbyrdes mellem børnene og mellem børn og voksne. Institutionen var præget af en rolig og behagelig atmosfærer, hvor der var plads til både voksenstyrede aktiviteter og børns egne lege. Det vurderes at Børnehuset Willer til fulde lever op til den eksisterende lovgivning på dagtilbudsområdet. Tilbage står blot det fremadrettede arbejde med evaluering af læreplan, børnemiljø og BMV, som der arbejdes videre med i løbet af 2012/13. Der skal i den forbindelse gøres opmærksom på, at Børnehuset Willer i de seneste måneder har haft fokus på etablering af en ny vuggestuegruppe. Både børn, forældre og personale trives rigtig godt og den nye børnegruppe er på alle måder en succes. Willers arbejde med inklusion samt fokus på den fortsatte udviklingen af en inkluderende pædagogik, er fin i tråd med tilgangen til inklusion i Hvidovre Kommunes Børne- og Unge Forvaltning. Ledelsens og personales engagement i det nuværende og fremadrettede inklusionsarbejde giver særlige gode pædagogiske rammer - og dermed muligheder for alle børn, herunder børn i udsatte positioner. Willer arbejder således kontinuerligt med den tilgængelige pædagogfaglige viden og har et stort fokus på refleksion i forhold til egen praksis. På tilsynsbesøget gik både ledelse, personale og forældrebestyrelsesformand åbent til værks i dialogen omkring fokuspunkterne, hvilket skabte en refleksiv og konstruktiv dialog. Samlet set bærer Børnehuset Willer præg af at være en daginstitution med en høj grad af faglighed og trivsel i personalegruppen samt et godt forældresamarbejde, båret frem af en kompetent ledelse, der selv er åben for dialog og refleksion. 12