KOMMUNEPLAN Kommuneplan Virksomhed og job HOVEDSTRUKTUR OG POLITIKKER

Transkript

1 KOMMUNEPLAN Kommuneplan Virksomhed og job HOVEDSTRUKTUR OG POLITIKKER

2 Indholdsfortegnelse Virksomhed og job Hovedpolitik for virksomhed og job -Baggrund Job og beskæftigelse -Arbejdspladser og jobs -Arbejdskraft og beskæftigelse Erhverv -Bæredygtig erhvervsudvikling -Lokale erhverv -Særlige erhverv -Erhvervshavne -Erhverv i landzone -Rådgivning m.m. -Erhvervsudbygning -Redegørelse Detailhandel -Kalundborg -Redegørelse -Andre bymidter -Redegørelse -Butikker til lokalområdets forsyning -Redegørelse -Pladskrævende varegrupper -Redegørelse -Butikker med salg af egne produkter -Redegørelse -Miljøvurdering Turisme -Mål for turisme -Redegørelse

3 Forside» Virksomhed og job Virksomhed og job Storindustri og havn I Kalundborg befinder sig nogle af Sjællands største industrikoncentrationer uden for København. I selve industriområdet ved Kalundborg by findes nogle af landets største energi- og procesvirksomheder, og en stor del af disse danner den internationalt kendte Industrielle Symbiose, hvor virksomhederne, gennem anvendelse af hinandens restprodukter bidrager til en mere bæredygtig produktion. Kalundborg Havn der består af den kommunale selvstyrehavn, Statoil/Hydros oliepier og Asnæsværkets havn er Danmarks tredjestørste målt i godsomsætning. Havnedrift og transport sætter sit tydelige præg på Kalundborg by og oplandet. Linjen mellem Kalundborg og Århus transporterer ca 15 % af godstrafikken mellem Øst- og Vestdanmark og bidrager hermed til en bæredygtig transport. På Kalundborg Havn findes endvidere en betydelig havnerelateret industri. Industrien tegner sig for en fjerdedel af kommunens arbejdspladser og er meget synlig i Kalundborg by og understreger hermed Kalundborgs rolle i det sjællandske bymønster og i arbejdsdelingen mellem de større sjællandske byer. men også handel, service og håndværk Ved siden af de store virksomheder i Kalundborg by findes en bred vifte af mindre virksomheder inden for service og håndværk i hele kommunen samt betydelig transportvirksomhed. Nogle af disse virksomheder er tilknyttet udviklingen i de store virksomheder, mens andre virksomheder retter sig bredt mod aftagere og kundegrupper i lokalområdet. Job og beskæftigelse Kalundborg er velforsynet med arbejdspladser, og ca. to tredjedele af de beskæftigede borgere har et job inden for kommunegrænsen. Samtidig indgår Kalundborg i et sammenhængende sjællandsk bymønster og i hovedstadsområdets arbejdskraftopland. Andre pendler dagligt ud af Kalundborg kommune fx til Hovedstadsområdet, ligesom borgere fra andre kommuner dagligt pendler til deres job i Kalundborgs private og offentlige virksomheder. Afstanden og kvaliteten af forbindelserne til hovedstaden er en reel barriere for det erhvervsmæssige samspil med hovedstadsområdet og nødvendiggør et stærkt og dynamisk lokalt arbejdsmarked, der fortsat kan tiltrække både nye arbejdspladser og veluddannet arbejdskraft. Sidst opdateret 11/

4 Forside» Virksomhed og job» Hovedpolitik for virksomhed og job Hovedpolitik for virksomhed og job Mål Det er Kommunalbestyrelsens mål at: Kalundborg kommune vil være et meget attraktivt centrum for bosætning, oplevelse og industri skabt gennem samarbejde og symbiose modvirke manglen på arbejdskraft og tiltrække kvalificeret arbejdskraft og understøtte virksomhedernes rekrutteringsgrundlag offentlige og private virksomhederne får den arbejdskraft, de har brug for bl.a. ved at tiltrække flere borgere til kommunen gerne erhvervsaktive og børnefamilier og ved at sikre tilstrækkelig boligmasse i forhold til arbejdspladser inden for kommunen Kalundborg Kommune støtter udviklingen af bæredygtige produkter og produktionsformer og samarbejder med industri og erhvervsliv om at nedbringe energiforbruget og CO 2 -udledningen, forebygge forurening og beskytte miljøet understøtte den fortsatte udvikling af Symbiosen og et stærkt samarbejde om forskning og udvikling af bioethanol i Kalundborg have et stærkt lokalt beredskab til støtte for virksomhederne i samarbejde med Vækstforum og EUsystemet om udvikling arbejdspladser Kalundborg by skal forstærke sin position som en stærk og attraktiv handelsby, og byerne Høng, Gørlev, Ubby-Jerslev, Svebølle og Havnsø sikres god forsyning med såvel dagligvarebutikker som udvalgsvarebutikker fastholde en høj erhvervfrekvens og opkvalificere arbejdsstyrken Sidst opdateret 09/

5 Forside» Virksomhed og job» Hovedpolitik for virksomhed og job» Baggrund Baggrund Et bæredygtigt erhvervsliv, der bygger videre på principperne i Symbiosen og samtidig med skarp energi- og miljøprofilering er den motor, der skal drive Kalundborgs udvikling som lokalsamfund. Helhedsorienteret erhvervs- og udviklingspolitik Kalundborg Kommunes Erhvervs-og udviklingspolitik sammenfatter Kalundborgs udviklingspotententiale i en helhedsorienteret og sammenhængende politik, med erhvervsudvikling som omdrejningspunkt. Erhvervs- og udviklingspolitikkens indsatser er rettet mod alle virksomheder, eksisterende som potentielle, i kommunen. Inden for hvert indsatsområde udformes konkrete projekter, der gennem mål, handleplaner forankres der hvor gennemslagskraften er størst. En gang årligt fastlægger Kommunalbestyrelsen det kommende års indsatser. For 2009 er indsatserne: forskønnelse af indfaldsvejene afslutte forhandling med Vejdirektoratet, søge inspiration til bedre forskønnelse, arbejde med Erik Heides forslag til helhedsplan branding af Kalundborg herunder bosætning og "Gang i Kalundborg" bæredygtig udvikling klimaportal, bæredygtig festival, miljørigtig by, erhverv som privat, byfornyelsespris, udbygge symbiosen mv. kulturhus afsøge emner for samarbejdspartnere, finansieringsmodeller, driftsoplæg og samarbejde mellem Kalundborg Kommune og erhvervslivet. Når erhvervs-og udviklingspolitikken tages op til debat i næste kommunalbestyrelsesperiode, vil det være naturligt, at klima, energi og bæredygtighed inddrages som tværgående temaer, for derved at styrke Kalundborg kommunes grønne og bæredygtige udvikling i forlængelse af kommuneplanens tværgående tema klima. Markante virksomheder Samtidig spiller erhvervslivet i Kalundborg by en betydelig rolle i den sjællandske arbejdsdeling mellem byerne. Kalundborg har som den eneste kommune på Sjælland uden for København haft en betydlig vækst i antallet af industriarbejdspladser mv. i perioden De store internationalt orienterede industrivirksomheder er i sig selv en drivkraft for tiltrækning af nye virksomheder, der orienterer sig mod erhvervs- og udviklingsklynger, bl.a. inden for vækstområderne cleantech og medico. Denne vækstdynamo skal understøttes af offentlig facilitering gennem Vækstforum Sjælland og EU. De store virksomheder skal aktivt understøttes i, at udvikling og innovativ knopskydning sker i koncernernes Kalundborg-afdelinger. Der kommer stadig flere videnstunge og innovative arbejdspladser fx inden for medicovirksomhed og bioraffinering. Vækstforum Sjællands udviklingsplan har energi og miljø som indsatsområde. Kalundborg Kommune har i samarbejde med Dong/Asnæsværket en stadig udfordring i at medvirke til at udvikle grundlaget for innovative og bæredygtige tiltag og virksomheder ikke mindst i lyset af klimaudfordringen. Ved siden af de store markante virksomheder findes et rigt og varieret erhvervsliv, hvor bl.a bygge-anlæg, finansiering og forretningservice har haft en betydelig vækst op til Og de små og mellemstore virksomheder tegner sig for en betydelig del af kommunens samlede beskæftigelse. Endelig er Kalundborg Kommune med ca ansatte den største arbejdsplads i Kalundborg. 4

6 Kompetent arbejdskraft En positiv udvikling i Kalundborgs virksomheder medfører også et øget behov for veluddannet arbejdskraft. Især i de senere år har det været vanskeligt at mødekomme virksomhedernes efterspørgsel efter højtuddannet arbejdskraft. Samtidig skaber højtuddannede job til andre med kortere uddannelsesbaggrund. En fleksibel og veluddannet arbejdskraft vil bidrage til yderligere tiltrækning af virksomheder og arbejdspladser. Omvendt er gode beskæftigelses- og uddannelsesforhold vigtige faktorer som mål for bosætning og tiltrækning af nye borgere til Kalundborg. Uddannelse er derfor et vigtigt indsatsområde for Kalundborg Kommune. Læs mere i kommuneplanens afsnit om uddannelse. Kalundborg Kommune vil derfor understøtte virksomhedernes rekruttering gennem en aktiv bosætningspolitik, idet flere arbejdspladser skaber behov for boliger og flere boliger og flere borgere skaber grundlag for udvikling af især serviceerhverv og detailhandel. For at styrke denne positive udviklingsspiral bedst muligt skal erhvervsudvikling, boligudvikling og bosætning tænkes i helheder og sammenhæng. Derfor er bosætning det væsentligste indsatsområde i Kalundborgs aktuelle erhvervs- og udviklingspolitik. På denne baggrund er det Kalundborgs overordnede erhvervspolitiske udfordring, at der skabes en afbalanceret udviklingssammenhæng mellem: en tilstrækkelig og kompetent arbejdsstyrke bl.a med bosætning og boligudbygning som drivkraft attraktive beskæftigelses- og erhvervsmuligheder for borgerne en høj beskæftigelses og erhvervsfrekvens at infrastrukturer og trafiksystemer udvikles i overensstemmelse hermed at klima, energi og bæredygtighed indtænkes Sidst opdateret 08/

7 Forside» Virksomhed og job» Job og beskæftigelse Job og beskæftigelse En positiv udvikling i antallet af arbejdspladser og i beskæftigelsen er afgørende for Kalundborg kommunes fremtidige udvikling. Bosætning og beskæftigelse er det væsentligste indsatsområde i Kalundborg Kommunes erhvervs- og udviklingspolitik. En fortsat positiv udvikling i borgernes indtægter og dermed skattegrundlag er en forudsætning for, at lokalområdet og kommunen fortsat kan udvikle sig positivt og løse deres opgaver. Derfor er det kommunens mål at skabe gode rammer for erhvervsudvikling og herunder både tiltrække nye virksomheder og arbejdspladser og medvirke til at sikre, at virksomhederne kan få den arbejdskraft, de behøver, gennem en aktiv bosætningspolitik især med erhvervsaktive som målgruppe. Efter en periode med høj beskæftigelse og mangel på arbejdskraft inden for flere områder er der aktuelt tegn på vigende beskæftigelse og øget ledighed, som stiller Kalundborg Kommune og arbejdsmarkedet over for nye udfordringer. Men både inden for planperiodens tidsperspektiv og efterfølgende er det imidlertid den demografiske udvikling med flere ældre, der vil stille store krav til Kommune og lokalsamfund. Kalundborg Kommune har flere roller indenfor job- og beskæftigelsesområdet som både myndighed og som kommunens største virksomhed med ca medarbejdere. Også samspillet med omgivelserne på det sjællandske arbejdsmarked og Hovedstadsregionen, herunder tilog fraflytning, pendling, og bolig- og transportpriser, har indflydelse på arbejdsmarkedet i Kalundborg såvel på beskæftigelsen som for virksomhedernes muligheder for at rekruttere kvalificeret arbejdskraft. Sidst opdateret 03/

8 Forside» Virksomhed og job» Job og beskæftigelse» Arbejdspladser og jobs Arbejdspladser og jobs Virksomhedernes vilkår og udviklingsmuligheder afspejler sig direkte i udviklingen i antallet af arbejdspladser og job i kommunen. Ikke kun antallet af arbejdspladser og job, men også jobbenes indhold har betydning. Mål Det er Kommunalbestyrelsens mål at: tiltrække proces- og produktionsindustri og understøtte deres udviklingspotentiale støtte en fortsat udvikling af Kalundborg Havns potentiale udnytte potentialet i underskoven af håndværksvirksomheder til at udvikle nye og innovative virksomheder styrke Kalundborgs betydning som detailhandelscentrum i konkurrencen med andre større centre udvikle potentialerne i turismeerhvervet og virksomheder i erhvervet ved at skabe attraktivitet og muligheder støtte virksomhedsudvikling gennem samarbejde med rådgivningssystemet, vækstforum og EU Redegørelse Virksomhedsudvikling og udvikling i arbejdspladser indgår i Kalundborg Kommunes generelle erhvervsudvikling, og Kalundborg Kommunes påvirkningsmuligheder fremgår af kommunens Erhvervs- og udviklingspolitik. Der var ca arbejdspladser/job i Kalundborg kommune i I perioden fra 1997 til 2007 er sket en samlet jobvækst på 12 % svarende til knap flere job. En ændret statistisk opgørelsesmetode medfører databrud, hvorfor udviklingen i perioden ikke kan opgøres meningsfuldt. Branchers størrelse og udvikling i Kalundborg Udvikling Vokset mere end 25 % Mere end ansatte i 2007 Kemisk industri og plastindustri Bygge/anlæg Sociale institutioner Mellem 500 og Mindre end 500 ansatte i 2007 ansatte i 2007 Sten, ler og glas Post og tele Finansiering og forsikring Vokset 0-24 % Detailhandel og reparation Forretningsservice Autohandel, service og tankstationer Tekstil og læder Hotel og restaurant Udlejning og ejendomsformidling Tilbagegang Landbrug, gartneri Skovbrug Undervisning Sundhedsvæsen Jern- og metalindustri Transport Offentlig administration Foreninger, kultur Møbelindustri Engroshandel Energi og vand Fiskeri Råstofudvinding Fødevarer, drikkevarer 7

9 og renovation og tobaksvarer Træ, papir og grafisk Opstillet på grundlag af Beskæftigelsesplan 2009 for Kalundborg Kommune 2009 Godt 40 % af alle job i Kalundborg findes i brancheområderne kemisk industri, sociale institutioner, og bygge/anlæg, hvor fremgangen i antallet af arbejdspladser er hhv. 96 %, 48 % og 48 % i årene Også forretningsservice har haft en betydelig fremgang på ca. 80 % i perioden. Mens der på Sjælland som helhed er sket et fald i antallet af industriarbejdspladser i perioden , er der i Kalundborg kommune således sket en betydelig vækst i antallet af industriarbejdspladser. Samtidig findes mere end halvdelen af alle job dog inden for andre sektorer, dvs. i den private sektor som fx detailhandel, jern og metal og transport og i den offentlige sektor fx inden for sundhed, undervisning og forvaltning. Kalundborgs arbejdsmarked omfatter således både store internationalt orienterede industriarbejdspladser og et sammensat og mere lokalt arbejdsmarked samt et offentligt arbejdsmarked, hvor Kalundborg Kommune alene beskæftiger ca medarbejdere. Læs kommuneplanens afsnit om særlige erhverv og lokale erhverv. Den samlede jobvækst er fortsat i 2008 til ca job, svarende til en samlet vækst i antallet af arbejdspladser fra på ca. 13 %, dvs. over væksten for Østdanmark som helhed på 6 %. Finanskrise og afmatning fra sensommeren 2008 har sat spor i Kalundborg med lavere indenlandsk efterspørgsel og efterspørgsel fra eksportmarkederne. Kalundborgs særlige branchestruktur med mange arbejdspladser inden for industri, bygge/anlæg og landbrug er særlig følsom over for konjunkturudviklingen og udflytning af arbejdspladser til lavtlønsområder, og der forventes et fald i antallet af arbejdspladser i Kalundborg på ca. 4 % frem til Ikke alle brancher vil være påvirket af nedgangen i antallet af arbejdspladser og der forventes forsat efterspørgsel i den private og især den offentlige servicesektor. De store udfordringer i kommuneplanperioden er imidlertid at sikre, at såvel private som offentlige virksomheder kan få den nødvendige arbejdskraft. Her udgør den demografiske udvikling dvs. mindre ungdomsårgange, flere ældre uden for arbejdsmarkedet og tidlig tilbagetrækning den helt store udfordring for Kalundborg. Samtidig vil virksomhederne forsat efterspørge arbejdskraft med højere kvalifikationer, bl.a som følge af øget international konkurrence og teknologisk udvikling. Denne udvikling stiller Kalundborg over for særlige udfordringer i forhold til et nuværende lavt uddannelsesniveau men især fordi uddannelsesniveauet hos de unge og yngre fortsat er lavt. Læs Kommuneplanens afsnit om uddannelse. Sidst opdateret 08/

10 Forside» Virksomhed og job» Job og beskæftigelse» Arbejdskraft og beskæftigelse Arbejdskraft og beskæftigelse De kommende års udfordringer på arbejdsmarkedet er at fastholde en høj erhvervs- og beskæftigelsesfrekvens og undgå, at der sker en udstødning fra arbejdsmarkedet i forbindelse med en midlertidig afmatning. Mål Det er Kommunalbestyrelsens mål at: tiltrække kvalificeret arbejdskraft og understøtte virksomhedernes rekrutteringsgrundlag antallet af ledige med mere end tre måneders ledighed skal begrænses mest muligt antallet af lange sygedagpengeforløb skal nedbringes antallet af unge (under 30-årige) på overførselsindkomst skal begrænses mest muligt Redegørelse På beskæftigelsesområdet fastsætter Beskæftigelsesministeren årligt de indsatsområder, der danner rammen om kommunernes indsatser i de årlige beskæftigelsesplaner. Af Kalundborg kommunes knap indbyggere er i den erhvervsaktive alder dvs. mellem 16 og 64 år. (januar 2008). 77 % heraf er på arbejdsmarkedet som beskæftigede eller ledige mens de øvrige er uden for arbejdsstyrken, fx under uddannelse, hjemmegående eller pensionerede. Erhvervsfrekvensen i Kalundborg kommune er ca. 2 % lavere end erhvervsfrekvensen i Østdanmark som helhed. Begge steder er erhvervsfrekvensen faldet fra omkring 79 % i 1980'erne til 74 % i 2006 men i 2007 atter steget til 77 %. Udviklingen gennem de sidste 25 år afspejler flere forhold: faldende ungdomsårgange medfører, at befolkning og arbejdsstyrke er blevet ældre unge indtræder senere på arbejdsmarkedet på grund af uddannelse. Dels søger flere unge en uddannelse, dels er de unge blevet ældre, når de indtræder på arbejdsmarkedet efter endt uddannelse I Kalundborg kommune forsvinder mellem en fjerdedel og en tredjedel af en ungdomsårgang i alderen år bl.a for at søge uddannelse i de større uddannelsesbyer de åriges erhvervsdeltagelse er faldet siden 1992, hvor 90 % deltog på arbejdsmarkedet, mens kun 86 % deltog i 2006 de årige deltager i højere grad på arbejdsmarkedet nu end for 25 år siden men efterfølgende falder erhvervsdeltagelsen væsentligt frem til 66-års alderen bl.a som følge af efterløn Gode beskæftigelsesforhold frem til eftersommeren 2008 har medført en lav ledighed på knap 2 % og inddragelse af flere fra arbejdskraftreserven, fx kontanthjælpsmodtagere. Finanskrise og økonomisk afmatning fra sensommeren 2008 har medført, at ledigheden er steget til 3 % frem til marts Stigningen i ledigheden har især ramt ikke-faglærte, mænd, byggefagene og unge under 30 år. Beskæftigelsesregionen Hovedstaden-Sjællands prognose for arbejdsmarkedsbalancen fra januar 2009 til 9

11 januar 2011 peger på et fald i Kalundborgs kommunes arbejdsstyrke på knap 3 % og et fald i antallet af beskæftigede på ca 5 % svarede til personer. I perioden forventes en vækst af årige uden for arbejdsstyrken på 10 %. Arbejdskraftudbud Den demografiske udvikling for Kalundborg kommune med færre unge og flere ældre vil påvirke arbejdsmarkedet i de kommende år, idet der frem til 2030 forventes et fald i arbejdsstyrken på ca. 4 % svarende til ca færre personer. En tredjedel af de beskæftigede i Kalundborg kommune er i dag over 50 år og vil derfor gå på pension inden for de næste år. De skal erstattes af yngre og mindre årgange. Andelen af 50+-årige varierer brancherne imellem, men er især stor inden for store offentlige beskæftigelsesområder, som offentlig administration (46 %), sundhed (40 %), undervisning (40 %) og sociale institutioner, (33 %), der bl.a omfatter hele ældre- og plejeområdet. Med en aldrende arbejdsstyrke og fraflytning af unge på mellem en fjerdedel og en tredjedel af en ungdomsårgang er det en udfordring at sikre en forsat positiv udvikling i arbejdspladser og beskæftigelse. Indsatser i forhold til at fastholde en høj erhvervs- og beskæftigelsesfrekvens: personer i arbejdskraftreserven: fx kontant- og starthjælpsmodtagere og nydanskere sygedagpengemodtagere: fx ikke-faglærte, seniorer, nydanskere, ledige og særlige brancheområder Unge ledige: fx kontanthjælpsmodtagere, ikkefaglærte og nydanskere Et øget udbud af arbejdskraft vil kunne understøtte Kalundborgs fortsatte erhvervsudvikling og sikre den kommunale økonomi, som bl.a kommer under stærkt pres i forhold til et øget antal ældre. Samtidig er der en risiko for, at virksomhedernes vækst vil kunne bremses af manglen på arbejdskraft med de efterspurgte kvalifikationer. Læs Kommuneplanens afsnit om uddannelse. Pendling Kalundborg kommunes afstand til Hovedstadsområdet betyder, at Kalundborg ved siden af et lokalt arbejdsmarked inden for kommunen også indgår i et regionalt arbejdsmarked med især Holbæk og Slagelse og i det bredere sjællandske arbejdsmarked omkring Hovedstadsområdet. Ca. to tredjedele af de beskæftigede med bopæl i Kalundborg kommune arbejdede inden for kommunegrænsen i Knap pendler dagligt på job over kommunegrænsen til fx Slagelse-, Holbæk- eller Hovedstadsområdet, mens andre pendler ind over kommunegrænsen til Kalundborg kommune på job. Udfordringer En langsigtet mangel på arbejdskraft som resultat af den demografiske udvikling, men allerede udtalt inden for nogle brancher har været i fokus i de seneste år. Finanskrise og den aktuelle økonomiske afmatning med stigende ledighed tegner et mere kompliceret arbejdsmarked, hvor arbejdsmarkedet på kort sigt skal imødegå finanskrisens eftervirkninger og på lang sigt sikre arbejdsstyrkens omfang og kompetenceudvikling. Kommunalbestyrelsen lægger vægt på at sikre en tilstrækkelig boligmasse i forhold til antallet af arbejdspladser i kommunen, gennem et varieret udvalg af boliger til de af virksomhedernes medarbejdere, der ønsker at bo i Kalundborgområdet. Samtidig ønsker kommunen, at der skal være tiltrækkeligt mange og attraktive arbejdspladser til kommunens borgere. Den fortsatte udvikling af Kalundborg kommune som en attraktiv bosætningskommune er desuden en forudsætning for at kunne fastholde og tiltrække højtuddannet arbejdskraft. En sådan dynamisk balance mellem antallet af attraktive arbejdspladser og antallet af attraktive boliger i 10

12 kommunen er dels afgørende for kommunens fremtidige udvikling, men kan også bidrage til at begrænse og reducere pendlingen, der bl.a. i klimasammenhæng er problematisk især hvis der ikke kan benyttes kollektive transportmidler. Læs Kommuneplanens afsnit om klima. Sidst opdateret 03/

13 Forside» Virksomhed og job» Erhverv Erhverv Kalundborgs erhvervsliv rummer både specialiserede virksomheder, som er lokaliseret på baggrund af Kalundborgs særlige forudsætninger, og et bredt udsnit af virksomheder, som understøtter og udvikler lokalsamfundet. Af Kalundborg Kommunes vision fremgår, at det fortsat skal være attraktivt at drive virksomhed i Kalundborg kommune. Det gælder for såvel store som mellemstore og små virksomheder. Kalundborg kommune er kendetegnet ved et antal meget store, internationalt orienterede industrivirksomheder, lokaliseret i Kalundborg by, hvis betydning rækker langt ud over kommune, region og nation. Kalundborg Havn har, som Sjællands dybvandshavn og med godsforbindelsen til Jylland også særlige forudsætninger. De store virksomheder sætter i høj grad dagsordenen for Kalundborgs fremtidige udvikling. Kalundborg Kommune ønsker gennem et tæt samarbejde om tiltrækning af EU-midler inden for især innovation og bæredygtige produktionsformer og produkter at understøtte virksomhedernes udvikling i en bæredygtig retning. Den Industrielle Symbiose og produktion af bioethanol er eksempler herpå. Kalundborg kommunes øvrige erhvervsliv rummer et bredt spekter af virksomheder, som retter sig mod lokalområdets forsyning, men mange bl.a. håndværksvirksomheder har opgaver i såvel region Sjælland som hovedstadsområdet. Kalundborg Kommunes erhvervspolitik og Erhvervsråd sigter mod, at alle virksomheder får gode vilkår og relevant rådgivning for deres fortsatte udvikling. Landbrugserhvervet har fortsat stor betydning i Kalundborg med mere end beskæftigede, men samtidig medfører en hastig udvikling i driftsformen, at mange driftsbygninger overflødiggøres og kan give grundlag for nye erhvervstyper i landdistrikterne under behørig hensyntagen til såvel landbrugsmæssige som natur-og kulturkvaliteter. Efterspørgslen efter erhvervsarealer præges i stort omfang af de store virksomheder i Kalundborg by. Da de fortsatte udbygningsmuligheder omkring Kalundborg by er begrænsede, målrettes arealerne til større virksomheder med relation til symbiosen eller Kalundborg Havn. Sidst opdateret 03/

14 Forside» Virksomhed og job» Erhverv» Bæredygtig erhvervsudvikling Bæredygtig erhvervsudvikling Kalundborgs erhvervsstruktur stiller kommunen over for særlige udfordringer i forhold til at integrere energi- og ressourcemæssig bæredygtighed i planlægningen og i indsatsen over for erhvervslivet. Mål Det er Kommunalbestyrelsens mål at: støtte udviklingen af bæredygtige produkter og produktionsformer og samarbejder med industri og erhvervsliv om at nedbringe energiforbruget og CO 2 -udledningen, forebygge forurening og beskytte miljøet Kalundborg Kommune sammen med de øvrige partnere i den Industrielle Symbiose deltager i at udvikle og udvide symbiosen etablere det stærkest mulige samarbejde om forskning i og produktion af bioethanol i Kalundborg understøtte virksomhedernes mulighed for at udnytte miljøvenlig og alternativ energi arbejde for at etablere et regionalt energicenter kommunen i samarbejde med erhvervsrådet arbejder for at etablere et miljønetværk for produktionsvirksomheder, detailhandel og serviceerhverv tage initativ til at indgå i klimapartnerskaber drøfte bæredygtig erhvervsudvikling i samarbejde med Erhvervsrådet ved den årlige erhvervs- og udviklingskonference udnytte kommunalbestyrelsens mulighed for gennem den konkrete planlægning at udelukke tilstedeværelsen af særlige typer erhverv, der vurderes at medføre betydelige gener tilbyde vejledning i bæredygtig erhvervsudvikling Redegørelse Produktionen i Kalundborgs store industrivirksomheder anvender mange ressourcer (fx fossile brændstoffer og vand), og virksomhedernes produktion medfører, at ca. 10 % af Danmarks samlede CO 2 -udledning sker i Kalundborg. Det stiller Kalundborg over for den særlige udfordring at indtænke bæredygtighed i en erhvervsudvikling, der skal tiltrække mere industri. 13

15 De globale udfordringer på energi- og miljøområdet kræver nye og mere bæredygtige løsninger. At styrke de interesserede virksomheders udviklingsmuligheder gennem en fælles målrettet indsats er en vigtig erhvervspolitisk opgave. Den industrielle symbiose i Kalundborg er et unikt svar herpå. Symbiose Kalundborg har gennem de seneste 15 år været internationalt kendt for den Industrielle Symbiose, som består i, at nogle af Danmarks største industrivirksomheder har udviklet nogle varige relationer, hvor genanvendelse af hinandens restprodukter er målet med klare økonomiske og miljømæssige gevinster for øje. Symbiosetankegangen skal fortsat være et lokomotiv i den lokale og regionale erhvervsudvikling. Symbiosen medfører: nedsat forbrug af ressourcer, fx vand, kul, olie, gips og gødning mindre miljøbelastning: mindre udledning af CO 2 og SO 2, mindre udledning af spildevand og mindre forurening af vandløb m.m. bedre udnyttelse af energiressourcerne at affaldsgasser indgår i energiproduktionen Symbiosen forudsætter, at virksomhederne ligger i umiddelbar nærhed af hinanden, når de skal udveksle restprodukter. Udvidelse og udvikling af den Industrielle Symbiose i Kalundborg forudsætter, at der findes den fornødne plads til etablering af nye virksomheder. Der er derfor behov for reservation af arealer i Kalundborg i tilknytning til de nuværende symbiosevirksomheder. Symbioseideen er også udgangspunkt for at placere verdens største demonstrationsanlæg for 2. generations bioethanol (rest og affaldsprodukter) i Kalundborg. Her bliver overskudsvarme fra Asnæsværket, i form af damp, et centralt middel i et produktionsflow med ethanol til drivmiddel, gødning til markerne og foder til dyr som resultat. Ligesom Symbiosekonceptet er andengenerations-bioethanolanlægget, som ejes af INBICON, konceptskabende. Udviklingen sker i Kalundborg, og konceptet industripark med symbiosen eller en andengenerations-bioethanolfabrik kan anvendes overalt i verden. På grund af symbiosen og andengenerations-demonstrationsanlægget er Kalundborg udpeget til at være en af tre klima- og energikommuner i region Sjælland. Kalundborg Kommune understøtter bl.a. aktivt dannelsen af en erhvervsklynge for andengenerations-bioraffinering. Klimapartnerskab med Dong Dong Energy og Kalundborg kommune har indgået en klimapartnerskabsaftale. Aftalen skal sikre energieffektive og innovative løsninger. Aftalen indebærer, at der skal sættes yderligere fokus på vedvarende energi, herunder vind og biomasse, samt et bindende mål om, at der i 2020 skal være 10 % vedvarende energi i transportsektoren. Aftalen indebærer endvidere, at der kommer større fokus på andengenerations-bioethanol og elbiler. Sidst opdateret 03/

16 Forside» Virksomhed og job» Erhverv» Lokale erhverv Lokale erhverv De lokale erhverv omfatter en bred vifte af virksomheder i Kalundborg kommunes større og mindre byer, inden for alle brancher og overvejende med lokale kunder og ansatte. Mål Det er Kommunalbestyrelsens mål at: sikre de eksisterende virksomheder gode udviklingsmuligheder sikre rummelighed i planlægningen, så der til enhver tid forefindes tilgængelige erhvervsarealer udnytte potentialet i underskoven af håndværks- og servicevirksomheder til at udvikle nye og innovative virksomheder etablere samarbejde om industriområdeforskønnelse placere mellemstore produktions- og servicevirksomheder i attraktive sammenhængende områder i Kalundborg og Høng Kommunalbestyrelsen udnytter sin mulighed for gennem den konkrete planlægning at udelukke tilstedeværelsen af særlige typer erhverv, der vurderes at medføre betydelige gener sikre arealer til nye virksomheder af forskellig art og størrelse, herunder både arealer, der er byggemodnet, og arealer, der planlægningsmæssigt er disponible, men ikke byggemodnede Redegørelse De lokale erhverv udgør grundlaget for den lokale bekæftigelse i alle kommunens byer og landsbyer, men spiller også i høj grad en rolle i den lokale serviceforsyning og som underleverandørvirksomheder til de større virksomheder, der udgør kommunens strategiske udviklingspotentiale. De lokale erhverv udgøres af mindre industri, virksomheder inden for bygge/anlæg, jern og metal, landbrug samt servicevirksomheder, detailhandel og liberale erhverv. Kendetegnende for de lokale erhverv er, at de for en stor dels vedkommende er beskæftigelsesmæssigt og kundemæssigt lokalt forankrede. Uden for Kalundborg by er erhvervsvirksomhederne primært placeret i tilknytning til Høng og Gørlev. Virksomhedernes placering afspejler i høj grad mødet mellem befolkningskoncentrationen i byerne og infrastrukturen havnen, jernbanen og det overordnede vejnet. Derudover rummer kommunens øvrige byer og landsbyer virksomheder, som udgør en del af grundlaget for udviklingen og opretholdelsen af 15

17 bæredygtige lokalsamfund. Det er kommunens mål til stadighed at kunne tilbyde de lokale erhverv gode udviklingsmuligheder bl.a. gennem rådigheden over ledige arealer til mindre erhverv. Ved nye arealudlæg til erhverv skal der tages hensyn til en hensigtsmæssig placering i lokalområdet, fx i forhold til veje (forsyning og transport) og boliger (miljøhensyn). Jordbrug og havbrug Landbrug udgør en stor erhvervsgruppe i Kalundborg kommune og beskæftiger ca personer. Kommunen er på den ene side kendetegnet ved store industrielle landbrug, hvor den animalske produktion er meget stor. På den anden side er den gennemsnitlige bedriftsstørrelse for landbrug i Kalundborg kommune er mindre end gennemsnittet i region Sjælland og også mindre end landsgennemsnittet. To tredjedele af landbrugsarealet er fordelt på mindre bedrifter samt deltids- og hobbylandbrug under 30 ha. Detailhandel Detailhandel udgør en væsentlig del den private serviceforsyning, og det er kommunens mål, at der skal være mulighed for udvikling af detailhandlen i alle kommunens lokalsamfund. Mulighederne for lokalisering af detailhandel er i udstrakt grad reguleret ved lovgivning. Kommuneplanens retningslinjer for detailhandel sætter rammerne for, hvor det er muligt at etablere detailhandel og i hvilket omfang. Turisterhverv Kalundborg Kommune har i alt ca. 214 registrerede arbejdssteder inden for de turismerelaterede hovedbrancher ifølge en analyse fra Kalundborg Turistråd (2005). Kun en mindre del af disse er overnatningssteder. Resten er virksomheder inden for transport, spisesteder, catering etc. Lige under halvdelen af arbejdspladserne ligger i gl. Kalundborg kommune. En stor del af den turismeskabte omsætning lægges i virksomheder, der fungerer som følgeerhverv til de primære turistvirksomheder, og som ikke ses som egentlige turistvirksomheder: Detailhandlen modtager således op mod en tredjedel af den samlede turismeomsætning og er de facto blandt de vigtigste turismevirksomheder. Sidst opdateret 04/

18 Forside» Virksomhed og job» Erhverv» Særlige erhverv Særlige erhverv Særlige erhverv omfatter store virksomheder, der i kraft af deres størrelse og særlige produktion og produkter udgør særlige planlægnings-og miljømæssige udfordringer. Mål Det er Kommunalbestyrelsens mål at: tiltrække proces- og produktionsindustri og understøtte dens udviklingspotentiale understøtte en fortsat udvikling af Kalundborg Havns potentiale placere tung og miljøbelastende industri langs Hovvej i Kalundborg Redegørelse Industrien sætter sit præg på Kalundborg kommune. Det er kendetegnende for flere af de store virksomheder, at produktionen er placeret i Kalundborg by, mens forskning og udvikling indtil nu har været koncentreret andre steder i koncernerne. Produktionsvirksomhed betyder i Kalundborg kommune primært procesvirksomhed. Tilstedeværelsen af store virksomheder trækker flere til. I den sammenhæng har ikke mindst Kalundborg Havn afgørende betydning som en meget central spiller i den industriudvikling, der finder sted i disse år. De store virksomheder Kalundborg kommunes erhvervsliv præges i dag af proces- og produktionsindustri koncentreret omkring Kalundborg by. Virksomheder som Statoil A/S, DONG Energy, NKT Flexibles I/S, Gyproc A/S, Novo og Novozymes ligger placeret i tilknytning til Kalundborgs overordnede vejnet og en anden af byens meget store virksomheder, Kalundborg Havn. Transportsektoren er repræsenteret med et par store virksomheder, vognmandsfirmaet Johs. Rasmussen Svebølle A/S og Dansk Auto Logik A/S. Kalundborg Kommune har udlagt arealer til placering af virksomheder, der ligger i den tunge ende, for så vidt angår miljøbelastningerne. På dette område har Kalundborg Kommune mangeårige erfaringer fx når det gælder avanceret spildevandsrensning. 17

19 Den større og tunge industri er navnlig lokaliseret omkring Kalundborg by og sekundært omkring Høng. Der er i Kalundborg by foretaget betydelige arealreservationer til erhvervsformål, hvilket modsvares af en gradvis udbygning af erhvervsområderne, specielt i den østlige del af byen. Etablering af helt nye industrianlæg såsom bioethanolanlæg vil yderligere medføre en koncentration af tung industri omkring Kalundborg by og havn. Virksomheder, der tiltrækkes, skal kunne lokaliseres ved de nuværende symbiosevirksomheder for at kunne få gevinst af samarbejdet og af klyngen. Større transportvirksomheder, som logistisk er afhængige af god infrastruktur, kan i særlig grad gøre brug af en lokalisering nær Kalundborg Havn samt langs ruten mod København, herunder særligt Svebølle. Med en mulig fremtidig opgradering af rute 23 vil rutens betydning som lokaliseringsparameter for transportvirksomheder i fremtiden kun blive større. Særlige erhvervsområder Kalundborg Kommune har i forhold til Regionplan 2005 for det tidligere Vestsjællands amt valgt ikke at videreføre udpegningen af et område på ca. 30 ha i den østlige del af Kalundborg som 'særligt erhvervsområde'. Et 'særligt erhvervsområde' er et område, hvor der af hensyn til forebyggelse af miljøgener kan placeres virksomheder med særlige beliggenhedskrav. Det særlige erhvervsområde ved Kalundborg var tiltænkt luftforurenende og spildevandsudledende virksomheder samt virksomheder, der i tilfælde af uheld kunne indebære en risiko for forurening af grundvandet. I stedet overføres en del af området til almindeligt erhvervsudlæg (rammeområde K05.E10), da der derved opnås en større fleksibilitet i lokaliseringen af virksomheder og undgås en forøgelse af det samlede erhvervsareal i planperioden. Baggrunden for ikke at videreføre udpegningen er, at: en del af området er beliggende i et lavbundsareal. 7,5 ha af området overgår derfor til beskyttelsesområde. Se retningslinjer for lavbundsarealer virksomheder, der kunne tænkes placeret i det særlige erhvervsområde, er placeret andre steder i Kalundborg by Kalundborg Kommune i planstrategien vedtog at udnytte kommunalbestyrelsens mulighed for gennem den konkret planlægning at udelukke tilstedeværelsen af særlige typer erhverv, der vurderes at medføre betydelige gener området aldrig er blevet taget i brug på trods af, at det i en længere årrække har været udlagt som særligt erhvervsområde Odsherred Kommune har videreført udlægget af et særligt erhvervsområde tæt på Kalundborg. Dette område er ligeledes særligt egnet til støjende og luftforurenende og spildevandsudledende virksomheder, mens det i modsætning til det særlige erhvervsområde ved Kalundborg er mindre egnet til virksomheder, der i tilfælde af uheld kan indebære en risiko for forurening af grundvandet. Sådanne virksomheder vurderes dog at kunne placeres andre stede i kommunen. Kalundborg Kommune anser dermed behovet for ledige, særlige erhvervsområder for at være opfyldt. Sidst opdateret 03/

20 Forside» Virksomhed og job» Erhverv» Erhvervshavne Erhvervshavne Kalundborg Havn udgør sammen med de to private havne, Statoil Raffinaderiets havn og Asnæsværkets havn ét samlet havnekompleks, hvis samlede godsomsætning er ca. 12 mio. tons, og hvis anløbsantal er blandt Danmarks største. Kalundborg Havn er Sjællands dybvandshavn, og Kommunalbestyrelsen ønsker at Kalundborg Havn fortsat skal være en erhvervshavn af national betydning. Mål Det er Kommunalbestyrelsens mål at: understøtte en fortsat udvikling af Kalundborg Havns potentiale understøtte en attraktiv byudvikling ved og omkring den nuværende Kalundborg Havn under hensyntagen til havnens udviklingsbehov Redegørelse Kalundborg Havn Kalundborg Havn er en af Danmarks største trafikhavne og Sjællands korneksporthavn. Kalundborg Havn udgør sammen med de to private havne, Statoil Raffinaderiets havn og Asnæsværkets havn ét samlet havnekompleks, hvis samlede godsomsætning er godt 12 mio. tons, og hvis anløbsantal er blandt Danmarks største. Kalundborg Havn er Sjællands dybvandshavn. Samspillet mellem de tre havne giver disse en særlig national betydning, som understreges af, at Kalundborg Havn er den eneste offentlige dybvandshavn på Sjælland med potentiale for betydelige fysiske udvidelser. Kalundborg Havn dækker dermed hovedparten af behovet for transport af varer i store skibe for hele Sjælland og Lolland-Falster. Derudover dækker havnen Nordvestsjællands behov for transport af varer i mellemstore skibe. Kommunalbestyrelsen ønsker, at Kalundborg Havn fortsat skal være en erhvervshavn af national betydning, og derfor skal en attraktiv byudvikling ved og omkring havnen ske under hensyntagen til havnens udviklingsbehov. Kalundborg Havn huser et antal store, havnebrugende virksomheder produktionsvirksomheder såvel som transport-/shippingvirksomheder der er i fortsat vækst, og som investerer store beløb i udbygning på havnen. Kalundborg Havn har over årene udviklet sig til en af Danmarks største korneksporthavne, ligesom havnen de senere år er gået ind som destinationshavn i krydstogtmarkedet. 19

21 Kalundborg Havns betydning for den vejbaserede godstransport er betydelig. Mols-Liniens færgerute Kalundborg-Århus varetager i dag ca. 15 % af den tunge trafik mellem Øst- og Vestdanmark. Alt tyder på, at de samlede trafikmængder i de kommende år fortsat vil stige. Særligt for godstransport vil Kalundborg- Århusforbindelsen derfor blive stadigt mere interessant som at alternativ til Storebæltsbroen. Samtidig er Kalundborg Havn eneste alternativ til Storebæltsbroen for godstransport, hvis vejret, ulykker eller andre uregelmæssigheder forhindrer transport over broen. Udvikling af Kalundborg Havn Den unikke position som Sjællands erhvervshavn nummer ét giver Kalundborg havn et helt særligt udviklingspotentiale. Dette skal ses i sammenhæng med, at havnens beliggenhed med direkte adgang til det overordnede vejnet og med banetilslutning gør, at havnen kan udbygges, uden at dette giver trafikale gener i byen. For at udnytte dette potentiale har Kalundborg Kommune udarbejdet det planmæssige grundlag for en betydelig udbygning af havnen, Kalundborg Ny Vesthavn: Kommuneplantillæg 25 til Kalundborg Kommuneplan Se retningslinjerne for Kalundborg Ny Vesthavn. Etableringen af Kalundborg Ny Vesthavn omfatter bl.a. en udvidelse af Mols-Liniens landanlæg, hvorved kapaciteten øges, færgehavnens landværts vejforbindelser kan forbedres, og (yderligere) tung trafik gennem de eksisterende byområder kan undgås. Med etableringen af en tilfredsstillende vejforbindelse fra Kalundborg til Holbækmotorvejen vil Kalundborg Havns tilgængelighed i forhold til det øvrige Sjælland blive væsentligt forbedret. Eksemelvis vil hovedparten af Hovedstadsområdet kunne nås på samme tid som fra Københavns Havn. Se retningslinjen for veje. Derudover rummer den ny Vesthavn mulighed for at etablere større havnebrugende produktionsanlæg og dermed talrige arbejdspladser for både ufaglærte, faglærte, mellemteknikere samt universitets- og ingeniøruddannede. Øvrige havne Kalundborg Kommune ejer og vedligeholder desuden havnene i Havnsø og på Sejerø samt færgelejet på Nekselø. Ud over færgedriften knytter der sig en række erhvervsmæssige aktiviteter til havnen i Havnsø: Havnsø er anløbshavn for de to øfærger Havnen benyttes til fiskeri og fiskedistribution Bådebyggeri Ligeledes knytter der sig erhvervsaktiviteter til havnen på Sejerø: Havnen er hjemsted for Sejerøfærgen og færgekontoret Der drives fra havnen et betydeligt fiskeri Sejerø Havbrug har aktiviteter på havnen Færgedrift En forbedring og udvikling af færgedriften er en løbende opgave. Der er konkret mulighed for, at der inden for en overskuelig årrække skal investeres i en ny færge og dermed i en fornyelse af færgelejerne. Læs Kommuneplanens afsnit om færgedrift. 20

22 Sidst opdateret 03/

23 Forside» Virksomhed og job» Erhverv» Erhverv i landzone Erhverv i landzone Lokale håndværksmestre, smede- og autoværksteder skaber beskæftigelse på landet. Landdistriktsudvikling gennem etablering af nye former for erhverv og nicheproduktioner kan ses som en mulighed for at skabe flere arbejdspladser og liv i de mindre landsbysamfund. Mål Det er Kommunalbestyrelsens mål, at: der skabes forudsætninger for udvikling af nye former for erhverv og nicheproduktion i landdistrikterne udvikling af erhverv i landdistrikterne tages op som et særligt indsatsområde under erhvervs- og udviklingspolitikken Retningslinjer Retningslinjer for erhverv i landzonen findes i kommuneplanens afsnit om områdetyper henholdsvis JORDBRUGSOMRÅDE, LANDSKABSOMRÅDE og BESKYTTELSESOMRÅDE. Redegørelse I mange af kommunens landsbyer findes lokale håndværksmestre, auto- eller smedeværksteder, og nogle landsbyer har lokal dagligvareforsyning eventuelt i form af en tankstation med tilhørende butik. Disse erhverv vil ofte være både beskæftigelsesmæssigt og kundemæssigt lokalt forankrede. Læs kommuneplanens afsnit om Lokale erhverv. Som et resultat af de senere års omstrukturering af landbruget til færre og større enheder vil der komme flere ledige landbrugsbygninger, ligesom der allerede i dag findes nedlagte mejerier, værksteder og industribygninger i de små lokalsamfund. Der ligger muligheder i at udnytte de tomme bygninger til nye erhvervsformål. Et projekt med forankring i kommunens erhvervs- og udviklingspolitik kan være med til at klarlægge mulighederne. Gennem Landdistriktsprogrammet kan der søges midler til etablering af nye arbejdspladser i landdistrikterne. Tilskud kan søges af foreninger, enkeltpersoner, virksomheder, organisationer, almennyttige sammenslutninger og offentlige myndigheder. Det er den lokale aktionsgruppe (LAG), der 22

24 behandler ansøgninger om tilskud, og Fødevareministeriet, der administrerer programmet. For deltidsbedrifter i landbruget ligger et udviklingspotentiale i form af produktion og salg af lokale fødevarer. Læs kommuneplanens afsnit om jordbrug. Sidst opdateret 05/

25 Forside» Virksomhed og job» Erhverv» Rådgivning m.m. Rådgivning m.m. Kalundborg Kommunes erhvervsservice varetages af Kalundborg Erhvervsråd, Væksthus Sjælland og på udvalgte områder gennem Kalundborg Kommunes Bruxelleskontor. Mål Det er Kommunalbestyrelsens mål at: gøre erhvervs- og udviklingspolitikken til ramme om en løbende dialog og et samarbejde om realisering sikre, at udmøntning af erhvervspolitikken sker i et samarbejde med Erhvervsrådet, virksomhederne og andre relevante aktører styrke virksomhedsrådgivningen gennem behovsafdækning rettet mod alle potentielle virksomheder understøtte virksomhedsudviklingen i virksomheder, hvis behov kan afhjælpes gennem rådgivningssystemets kompetencer skabe et stærkt lokalt beredskab til gavn for virkomheder, der har fordel af samarbejdet med Vækstforum og EU-systemet venskabsbysamarbejdet også ses i et erhvervsudviklings- og internationaliseringsperspektiv Redegørelse Forpligtelsen til at levere lokal og specialiseret erhvervsservice er Kommunens. Rammerne herfor er sat af staten. Rådgivningssystemet bygger på princippet om enstrengethed altså kun én indgang. Den lokale erhvervsservice består bl.a. af vejledning i forbindelse med virksomhedsstart og kurser og temamøder for iværksættere og virksomheder og varetages af Kalundborgegnens erhvervsråd. Erhvervsrådet modtager et økonomisk tilskud fra Kalundborg Kommune, der sammen med medlemsbidrag fra alle medlemsvirksomhederne er grundlaget for erhvervsrådets virksomhed. Samarbejdet mellem erhvervslivets selvstændige interessevaretager og kommunen som myndighedsvaretager er de ligeværdige parter, der sikrer en god dialog og en sundt klima for erhvervsudvikling. Årlige partnerskabsaftaler afstemmer indsatsen det enkelte år. Iværksættere samt små og mellemstore virksomheder har ofte behov for at få tilført kompetent 24

26 sparring/rådgivning i forbindelse med 'udviklingsspring'. Dette behov formuleres sjældent direkte af virksomheden selv. Derfor er en opsøgende, problemafdækkende, servicerende og netværksskabende indsats helt central. Den specialiserede erhvervsservice, der først og fremmest er rettet mod vækstiværksættere, varetages af Væksthus Sjælland, der er ejet og drevet af de 17 kommuner i regionen. Den lokale erhvevsservice kan, hvis behovet opstår, danne basis for et lokalt væksthusinitiativ. Kalundborg Kommunes erhvervs- og udviklingpolitik rummer indsatser, som er rettet mod alle virksomheder, eksisterende som potentielle, i kommunen. Se afsnit om baggrund for hovedpolitikken for Virksomhed og Job. International satsning De store industrivirksomheder, som alle er dele af internationale netværk og koncerner, er sammen med havnen årsagen til, at Kalundborg Kommune som den eneste danske kommune valgt en selvstændig repræsentation i Bruxelles. For at udnytte potentialet i den internationale orientering til gavn for områdets virksomheder ønsker Kalundborg Kommune at være repræsenteret i Bruxelles. Formålet med EU-repræsentation er tosidigt: på den ene side at skabe øget bevidsthed om, øget fokus på og øget udbytte af EU-ordninger til gavn for områdets virksomheder på den anden side at skabe kendskab til og goodwill for Kalundborg Kommune i EU-systemet De store virksomheder i Kalundborg har ressourcer og kapacitet til at tiltrække og drive EU-projekter inden for udvalgte satsningsområder, bl.a. klima og energi. Ved at tiltrække EU-midler til de store virksomheder i Kalundborg tilgodeses to væsentlige forhold: Dels understøtter det, at udviklings- og innovationsinitiativer sker i Kalundborg, dels skaber midlerne efterspørgsel efter service- og tjenesteydelser lokalt og øger dermed omsætningen hos leverandørerne. Venskabsbysamarbejdet danner rammen om det kulturelle møde på tværs af landegrænser mellem Kalundborg Kommune og to venskabsbyer og rummer yderligere perspektiver, der kan komme kommunens erhvervsliv til gavn samt understøtte internationaliseringen. Sidst opdateret 06/

27 Forside» Virksomhed og job» Erhverv» Erhvervsudbygning Erhvervsudbygning Retningslinjer Der skal tilstræbes en vis rummelighed i erhvervsbyggemuligheder fordelt på kommunens planområder Nye erhvervsudbygningsområder skal udlægges i umiddelbar tilknytning til byzone efter gældende retningslinier for nyudlæg i BYOMRÅDER Nye erhvervsudbygningsområder skal udlægges med let adgang til det overordnede vejnet, som statsveje og gennemfartsveje Begrænset erhvervsudbygning kan ske ved øvrige byområder, når udbygning ikke med rimelighed kan ske ved større infrastruktur Nye fremstillingsvirksomheder kan som hovedregel kun etableres i BYOMRÅDE ved større byer Nye udbygningsområder skal koordineres efter en overordnet strategi, der tilgodeser forskellige erhvervstypers behov Nye erhvervsudbygningsområder skal som hovedregel ikke ibrugtages før eksisterende erhvervsområder er disponerede og byggemodning påbegyndt Mulighederne for fortætning og fornyelse af ældre erhvervsområder skal undersøges, før nye udbygningsområder inddrages Nye erhvervsudbygningsområder skal sikres en klar adskillelse mod åbent land og bebyggelse skal under hensyn til landskabs-, natur- og kulturværdier søges tilpasset og integreres i landskabet Kystnærhedszonen søges friholdt for bebyggelse. Nye erhvervsudbygningsområder i kystnærhedszonen skal i videst muligt omfang placeres bag eksisterende bebyggelse, således at de åbne kyststækninger friholdes for bebyggelse. Sidst opdateret 29/