Udvalg for Tryghed og Forebyggelse

Transkript

1 Udvalg for Tryghed og Forebyggelse Plan for implementering af udvalgets anbefalinger FØRSKOLE FAMILIEINDSATS De tidlige bekymringer Børn og unge, der ender i kriminalitet eller udfordrer klubber og skoler med en uacceptabel adfærd har ofte været kendt i det kommunale system i årevis. Det er typisk børn, der har vakt bekymring i daginstitutionen, oplevet flere skoleskift, og familien er eller har været i kontakt med Familierådgivningen, modtaget specialundervisning mv. Udvalget er gentagne gange vendt tilbage til spørgsmålet om, hvordan vi i højere grad kan reagere på tidlige bekymringer og fastholde indsatsen trods skoleskift mv. Anbefaling 1 Hurtig og vedholdende reaktion på tidlige bekymringer om barnets trivsel og udvikling. Opmærksomheden bør rettes mod hele familien, inkl. søskende. En række eksisterende og nyligt igangsatte indsatser i Center for Børn, Unge og Familier retter sig imod denne anbefaling. Familiekatapulten nyt tilbud: Tilbuddet retter sig mod gravide og børnefamilier (0 indtil 3 år), hvor bekymringsniveauet ligger på 5-8 på Børnelinealen. Det primære formål er at give familien redskaber til tackle og forebygge en forværring af familiens udfordringer. Forebyggelseskonsulenter: Der er siden 2014 ansat 3 antal forebyggelseskonsulenter, der som en fremskudt indsats holder samtaler med familier eller børn/unge i daginstitutioner og skoler mhp. at tage hånd om tidlige bekymringer.

2 Home-start ny tilbud: Helsingør Kommune indgår et nyt samarbejde med frivilligorganisationen Home-Start. Home-Start arbejder på at hjælpe udfordringsramte småbørnsfamilier til at få skabt en god start på livet. Familier med mindst ét barn under 7 år kan tilbydes den frivillig støtte. Ny uddannelse til førstegangsforældre nyt tilbud: I samarbejde med Familieiværksætterne forventer Sundhedstjenesten at tilbyde et forløb over 14 gange til alle førstegangsforældre. Formålet er blandt andet at forebygge skilsmisser. Familieværftet ny organisering Siden 1. oktober 2015, har Center for Børn, Unge og Familiers (BUF) sociale indsatser været samlet i én enhed, Familieværftet. Den nye ramme skal blandt andet sikre en faglig kvalificering og fælles metoder i dag- og døgnområderne. Ét af Familieværftets principper er inddragelse af hele familien. Anbefaling 2 Forældrene skal rustes til at støtte barnets kommende skolegang. Dette kan fx ske igennem familiekurser. Hipp Hopp: Center for Dagtilbud og Skoler har udvidet førskoleforløbet Hipp Hopp, så 45 familier nu forberedes på barnets start i 0. klasse. Familiekonsulenter på flygtningeområdet: Der er i foråret 2016 ansat familiekonsulenter, der blandt andet skal sikre flygtningefamilier en god introduktion til skolen. Familiecamps - forsøgsprojekt: Boligområdet Nøjsomhed har sammen med Integrationsrådet afviklet første halvdel af et familiekursus for tosprogede familier, hvor forældrene ikke kan eller har svært ved at kommunikere på dansk. Daginstitutioner samt Sprogstøttekorpset har bidraget til forløbet. Projektet evalueres i Center for Dagtilbud og Skoler foreslår, at evalueringen af familiecamps forelægges for 2

3 Børne- og Uddannelsesudvalget i juni 2017 med henblik på evt. videreudvikling og/eller forankring. Danskkundskaber hos forældre Udvalget oplever, at manglende danskkundskaber hos forældre er en barriere for at forstå og indgå i det samfund, de er en del af; herunder vanskeliggøres den løbende dialog med daginstitutioner, skole og SFO om børnenes hverdag. Børnenes fremtidlige uddannelse kan bruges mere aktivt som motivationsfaktor for forældre i daginstitutioner. Anbefaling 3 Tosprogede forældre, der ikke kan kommunikere med lærere og pædagoger på dansk, skal motiveres til at lære mere dansk. Både medarbejdere i JU, DS og BUF opfordrer borgere/forældre til at lære mere dansk. FVU-undervisning kan som udgangspunkt tilbydes af fx LOF uden omkostninger for kommune og kursist. Der er i dag velbesøgte tilbud om danskundervisning (FVU) i både Nøjsomhed og Vapnagård. Undervisningens rammer samt motivation hos forældrene er nogle af de faktorer, der afgør effekten. Afdækning af dansktilbud: Viften af eksisterende tilbud om danskundervisning til voksne afdækkes herunder hvilke modeller, der har succes med at rekruttere og fastholde deltagerne. Mulighederne skal synliggøres for de medarbejdere, der møder forældrene (DS og KUMIT). FORÆLDREANSVAR OG SAMARBEJDE Familiedialog Udvalget peger på, at det i mange tilfælde kan være værdifuldt at have fokus på familiens samlede situation. Det kræver vidensdeling på tværs af centre og enheder. Værktøjet Familiedialog adresserer dette behov for koordinering og samarbejde Anbefaling 4 Samarbejdet og vidensdeling omkring familier skal fortsat styrkes, herunder skal Familiedialog implementeres fuldt ud. Samarbejde og vidensdeling: Projektet Det Samlende Borgerforløb skal netop arbejde videre med løsninger, der forbedrer og koordinerer sagsbehandlingen i familier med mange kontaktflader til 3

4 omkring en familie. Det er udvalgets opfattelse, at der fortsat skal være fokus på den fulde implementering af Familiedialog. kommunen. Familiedialog: Det digitale redskab Familiedialog er ikke implementeret fuldt ud. Anbefalingen vil blive fulgt; BUF og DS vil have et styrket ledelsesfokus på den fortsatte implementering. UU Øresund (JU), vil i 2016 uddanne alle vejledere i anvendelsen af Familiedialog. Forældrepålæg Forældrepålæg kan bruges til at styrke forældreansvaret. Der skal i nogle tilfælde gives forældrepålæg, jf. Serviceloven. Forældrepålæg kan ikke stå alene, men ses i sammenhæng med andre indsatser. Helsingør Kommune har hidtil kun i enkelte tilfælde gjort brug af forældrepålæg. Status Forældrepålæg er nu indarbejdet som en mulighed, der i visse situationer skal anvendes. Forældre til unge over 18 år Når unge er fyldt 18 år, kan kommunen og uddannelsesinstitutioner som udgangspunkt kun henvende sig til forældrene med den unges samtykke. Politiet kan hvis der er tale om kriminelle forhold henvende sig til forældrene selv om den unge er over 18 (notat i bilag) Anbefaling 5 At Helsingør Kommune afsøger mulighederne for hvordan forældre og netværk kan inddrages, når den unge er over 18 år. UU Øresund samarbejder som udgangspunkt med unges forældre og netværk, men kan kun inddrage forældre til +18-årige, hvis de unge selv ønsker det. UU Øresund implementerer Familiedialog i Alle vejledere uddannes, og i den forbindelse vil UU drøfte om/hvordan redskabet kan anvendes for unge over 18 år, evt. i en tilpasset form. 4

5 INDSATSER FOR BØRN og UNGE OVERBLIK OG SAMARBEJDE Sådan gør Helsingør Kommune Kriminalitetstruede unge i alderen år dækker over en vifte af målgrupper, der ofte er i kontakt med mange dele af kommunen samt eksterne aktører, fx boligsociale medarbejdere, politi og uddannelsesinstitutioner. Status Udvalget har foreslået en afdækning af det kriminalitetsforbyggende arbejde herunder af organiseringen. Sagen om organiseringen af det kriminalitetsforebyggende arbejde (Børne- og Uddannelsesudvalget 1. marts 2016) imødekommer dette ønske. Arbejdet i udvalget har vist, at der mangler et overblik over indsatser og aktører for de enkelte målgrupper. Både internt og ekstern opleves, at der kan gå lang tid fra bekymring til reaktion, blandt andet fordi der kan være mange aktører der skal inddrages. at det er uklart, hvem man skal kontakte, da unge ofte er i kontakt med flere enheder i Helsingør Kommune. at det generelt er svært at få overblik over processen efter fx en underretning eller henvendelse om bekymring. Anbefaling 6 Udvalget anbefaler, at der udarbejdes et kort/diagram over indsatser for børn og unge, der er i risiko for ikke at få en uddannelse. Diagrammet skal blandt andet gøre det tydeligt for samarbejdspartnere, hvor de skal kontakte kommunen. På fællesmødet mellem Beskæftigelsesudvalget og Børne- og Uddannelsesudvalget 7. marts 2016, blev det besluttet en evaluering af unge-indsatsen, herunder; fokuseret på de unge, der ender med ikke at få en ordinær ungdomsuddannelse [ ] Som del af evalueringen vil der bl.a. blive set på: de overgange, som de unge kommer igennem det tværgående samarbejde om de unge, som flere centre er i kontakt med brug og prioritering af de forskelige tilbud til de unge, herunder Erhvervsgrunduddannelsen (EGU), Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU), Den Kombinerede Ungdomsuddannelse (KUU), Produktionsskolen, VUC mm. Det bemærkes desuden, at Helsingør Kommune sideløbende er i gang med projektet Det Samlende Borgerforløb, der skal se på potentialer i at styrke den tværfaglige og helhedsorienterede indsats overfor særligt udfordrede borgere. Der vil som del af dette projekt blive set på samarbejdet om udsatte unge på tværs af centre. 5

6 Kort/diagram over indsatser: I forlængelse af ovennævnte evaluering, udarbejdes et diagram, der anskueliggør de forskellige tilbud og sammenhængen imellem dem (JU, efteråret 2016). Anbefaling 7 At der afholdes et årligt seminar med fokus på det tværgående samarbejde om kriminalitetstruede unge. Årligt seminar: SSPK (BUF) får ansvaret for at afholde et årligt seminar; første gang i efteråret Det anslås, at seminaret vil have ca. 50 deltagende og kan afholdes for kr. med ekstern oplægsholder. DS, JU og BUF bidrager hver med kr. UDDANNELSE OG JOB Mange indsatser og målgrupper Fastholdelse i job eller uddannelse er afgørende i det kriminalitetsforebyggende arbejde. UU Øresund og uddannelsesinstitutionerne peger på grupper af unge, der har svært ved at gennemføre en ungdomsuddannelse: Unge med misbrugsproblemer diagnoser; fx ADHD, angst mv sociale problemer og manglende netværk manglende personlige kompetencer Status Udvalget er blevet præsenteret for en række indsatser, målrettet disse målgrupper, men peger på manglende overblik (se anbefaling 6). 6

7 Adgangskrav til erhvervsuddannelser Med Erhvervsskolereformen er der en gruppe unge, der ikke opnår karakteren 2 og derfor ikke kan optages på en ungdomsuddannelse. Anbefaling 8 Konkrete initiativer rettet mod de unge, der ikke kan se frem til at bestå en afgangsprøve efter grundskolen. Uddannelsesparathed Eleverne bliver uddannelsesparatheds-vurderet i midten af 8. klasse. For elever der ikke er uddannelsesparate skal der jf. lovændring 2015 igangsættes særlige initiativer. UU Øresund (JU) indleder april 2016 et samarbejde med kommunens udskolingsledere om udvikling af fælles indsatser for at gøre også denne gruppe elever parate til uddannelse. Der skeles fx til Projekt Parat i Hillerød Kommune. De kommende udskolingsskoler vurderes at kunne styrke indsatsen for denne målgruppe, fx via muligheden for holddannelse. Learning and Adventure Camp Elever i 7. og 8. klasse kan i sommerferien få et fagligt løft i dansk og matematik (fra 2015) Der iværksættes ikke pt yderligere initiativer. Aktivering på fuld tid Stærkt udfordrede unge, der dropper ud af uddannelse eller er ledige af andre årsager, kan ofte kun tilbydes aktiviteter i et mindre antal timer. Det betyder, at den unge har meget fritid og ikke udnytter tiden optimalt. Anbefaling 9 Etablering af tilbud/forløb til unge over 18 år, der sikrer aktivering timer om ugen. Udsatte og kriminalitetstruede/kriminelle unge tilbydes i dag enten en uddannelsesafklarende indsats på linje med andre unge eller en håndholdt mentorindsats med fokus på at etablere en tilknytning i en virksomhed. De unge kan både være vurderet uddannelsesparate eller aktivitetsparate. En forsigtig vurdering er, at unge i JU løbende befinder sig i denne gruppe med fordelingen 60% uddannelsesparate og 40% aktivitetsparate. Uddannelsesparate unge For de uddannelsesparate unge vil de være relevant med et tilbud på fuld tid målrettet mod at få en tilknytning til lokale virksomheder. Forløbet kan være en 7

8 kombination af vejledning/rådgivning med fokus på adfærdskorrektion samt en generel kompetenceafklaring og endelig job/praktikformidling suppleret med en mentorindsats til at fastholde den unge. Hvis alle uddannelsesparate i målgruppen skal i uafbrudt fuldtidsaktivering, vil det medføre merudgifter til aktiveringen, da omfanget vil være markant større end det nuværende. Denne merudgift skønnes at udgøre op mod 1,5 mio. kr., hvis hele målgruppen skal være uafbrudt i fuldtidsaktivering. Hvis der er et behov for skallering af forslaget, kan der afsættes færre midler, hvis der ikke er tale om uafbrudt aktivering, eller hvis der kun fokuseres på dele af gruppen. Aktivitetsparate unge For de aktivitetsparate unge er indsatsen mere håndholdt og har primært sigte på at stabilisere den unge, dvs. etablere og fastholde relevant behandling (medicinering, psykologisk/psykiatrisk behandling, misbrugsbehandling) og genoptage/fastlægge særlige uddannelsestilbud (STU, EGU, KUU). Center for Job og Uddannelse vurderer ikke, at det vil være relevant med fuldtidsaktivering for alle unge i denne målgruppe. Centeret er ved at udvikle nye tilbud rette mod hele gruppen af aktivitetsparate unge, og dette tilbud vil også være relevant for en del af de kriminalitetstruede/kriminelle, aktivitetsparate unge. En mulig styrket indsats for denne målgruppe kan ses i sammenhæng med inddragelse af lokale virksomheder, der er beskrevet under anbefaling 14. (Ansvarligt center: JU) Uddannelsesinstitutioner Uddannelsesinstitutioner har mange indgange til kommunen når det gælder unge. Det kan fx være til Jobcenterets Anbefaling 10 Udvalget anbefaler, at uddannelsesinstitutionerne får en mere enkel indgang til Helsingør Kommune, når det gælder unge. Dette kan fx ske ved, at unge med flere kontakter til Helsingør Kommune får en primær kontaktperson/koordinerende sagsbehandler. 8

9 Ungeteam, SSPK, Helsingung, Familierådgivningen m.fl. De eksterne aktører ønsker at kunne kontakte kommunen på en enkel måde. Der vil som del af projektet Det Samlende Borgerforløb vil der blive set på samarbejdet på tværs af centre overfor forskellige målgrupper, herunder udsatte unge. Der iværksættes ikke pt yderligere initiativer. Ved opfølgningen på Tryghedsudvalgets anbefalinger i foråret 2017 vurderes det, om der er behov for yderligere. TRYGGE BOLIGOMRÅDER Formaliseret samarbejde Udvalget har haft et særligt fokus på boligområderne Nøjsomhed og Vapnagård, hvor Boliggården og Helsingør Kommune har flerårige helhedsplaner. I det forgangne år har mange faktorer tilsammen bevirket, at der ved årsskiftet 2015/16 er relativt roligere og mindre uro end for et år siden. Undervejs er samarbejdet mellem Nordsjællands Politi, Boliggården og Helsingør Kommune blevet styrket i hhv. en styre- og koordinationsgruppe for Vapnagård. Anbefaling 11 Udvalget anbefaler, at der fortsat afsættes ressourcer til hhv. styre- og koordinationsgrupper for Vapnagård, der blev nedsat i Styre- og koordinationsgrupper for Vapnagård fortsætter så længe, der er et særligt behov. 9

10 Tryghedsvandring Udvalget gennemførte i september 2015 en Tryghedsvandring i boligområderne Nøjsomhed og Vapnagård. Formålet var at sætte fokus på samspillet mellem tryghed og de fysiske forhold i og omkring boligområderne. I tryghedsvandringen deltog beboervalgte repræsentanter fra Nøjsomhed og Vapnagård. Status Rapporten fra Tryghedsvandringen er vedlagt som bilag. Der er i 2015 opsat videokameraer samt nyt lys i tre tunneller omkring Vapnagård. Ved samme lejlighed fik tunnellerne en kunstnerisk udsmykning via Byrumspuljen. Udvalget konstaterer, at etablering af videoovervågning tog meget lang tid efter bevillingen var givet. Særligt ved tunneller og stier udenom de to boligområder er der et forbedringspotentiale; som rapporten påpeger, vil der ofte være udfordringer, dér hvor ejerforholdene skifter. Operationelt beredskab Trods den positive udvikling i Helsingør Syd, er det væsentligt at være forberedt på, hvordan det undgås at uroligheder opstår, når der fx er mange unge forsamlet på gader mv. Udvalget besøgte Gellerup ved Århus i sommeren 2015, og hørte her om Gellerupberedskabet, der kan aktiveres ved optræk til uroligheder i og omkring et boligområde. Gellerupberedskabet inddrager blandt andet områdets foreningsliv, fx fædregrupper. Beredskabet kan aktiveres af fx SSPK-leder og Politiet. Anbefaling 12 Udvalget anbefaler, at der etableres et operationelt beredskab i Helsingør Syd i samarbejde med bl.a. boligselskaber og foreninger med inspiration fra Gellerupberedskabet. Center for Kultur og Turisme, Idræt og Medborgerskab (KUMIT) indgår en partnerskabsaftale med Boliggårdens afdelinger i Vapnagaard og Nøjsomhed om, hvordan der med kort varsel kan tilkaldes frivillige voksne fra områderne, der kan bidrage til fx at dæmpe en anspændt situation. Som en del af aftalen skal parterne sikre en dialog med de aktive foreninger, der har til huse i boligafdelingerne, med det formål, at der fremover indarbejdes et noget-for-noget element i aftaler, der fx giver de lokale foreninger tilskud eller adgang til lokaler. 10

11 Nordvest Udvalget har besøgt fritidsklubben Abildtræet og sat fokus på, at klubben og området har været plaget af hærværk og unge, der skaber utryghed med en uacceptabel adfærd. Helsingørs Nordvest-område er karakteriseret ved flere almene bebyggelser og Helsingør Kommune planlægger en undersøgelse af, hvordan bydelen kan få et løft med inddragelse af områdets foreninger, borgere, institutioner m.fl. Anbefaling 13 Udvalget anbefaler, at der hurtigst muligt nedsættes en tværgående arbejdsgruppe omkring udvikling af Nordvest-området. Der er nedsat en nedsat en arbejdsgruppe, der skal forberede en analyse og proces for et samlet fysisk og boligsocialt løft af kvarteret. Center for Kultur og Turisme, Idræt og Medborgerskab er ansvarlige for den indledende fase (KUMIT). FORENINGER, VIRKSOMHEDER M.FL. Virksomheder Mange virksomheder vil gerne bidrage til at give udsatte unge et fritidsjob eller en praktikplads. Det fortæller både erhvervslivets repræsentanter i udvalget og SSPK, der finder fritidsjob til unge. For virksomhederne store og små kan det imidlertid være ugennemsigtigt, hvordan man bedst kan bidrage. Kontakten til virksomhederne fra Helsingør Kommune er ikke koordineret, og det Anbefaling 14 Etablering af et tæt samarbejde med en gruppe af virksomheder, der er særligt engagerede i at give unge en ny chance. JU har en igangværende dialog med virksomheder om en bedre koordinering af samarbejdet mellem erhvervsliv og JU. Beskæftigelsesudvalget har på mødet d. 13. april vedtaget seks konkrete initiativer, der skal styrke JUs samlede virksomhedskontakt. Praktikker for udsatte unge Virksomhedskontakten for udsatte unge etableres i dag i et samarbejde mellem jobkonsulent og virksomhedskonsulent i JU s Team Unge og i nogle situationer med en privat aktør som mellemled. Tilknytningen til en virksomhed sker ofte i form af en 11

12 betyder, at virksomhederne får forespørgsler fra mange forskellige aktører vedr. job og praktik til unge. virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud. Jobkonsulenten bestiller en placering på baggrund af kendskabet til den unge og virksomhedskonsulenten finder en relevant virksomhed på baggrund af sit kendskab til virksomhederne i lokalområdet. Fritidsjob JU indgår desuden i et samarbejde med SSPK og boligområderne om fritidsjob til unge, primært i de udsatte boligområder. Forslag om koordinerende virksomhedskonsulent og virksomhedspanel For at etablere en mere smidig og målrettet virksomhedsindsats kan en koordinerende virksomhedskonsulent arbejde på at skabe et panel af virksomheder, som gerne vil arbejde sammen med Helsingør Kommune for integrere udsatte, kriminalitetstruede/kriminelle unge på arbejdsmarkedet. Panellet af virksomheder kan etableres inden for velkendte områder (lager, stillads, nedrivning) men også mere utraditionelt (IT og kultur). En koordinerende virksomhedskonsulent er et supplement til den nuværende indsats og anslås til ét ekstra årsværk, kr. årligt. En koordinerende virksomhedskonsulent med særligt fokus på kriminalitetstruede/kriminelle unge vil kunne øge antallet af virksomhedspladser for de unge og dermed bidrage til, at flere af de unge fra målgruppen kommer i fuldtidsaktivering. En koordinerende virksomhedskonsulent skal således ses i sammenhæng med anbefaling 9 om fuldtidsaktivering. En koordinerende virksomhedskonsulent vil kunne medføre, at behovet for øvrig fuldtidsaktivering bliver mindre og vil derfor kunne bidrage til, at udgiften til fuldtidsaktivering kan begrænses. (Ansvarligt center: JU) Foreninger, frivillige, kulturlivet Foreninger og aktive borgere er en væsentlig del af en bred kriminalitetsforebyggende indsats. Udvalget Anbefaling 15 Udvalget anbefaler et styrket samarbejde med foreninger, frivillige og kulturinstitutioner, der arbejder på tværs af kulturer, sprog samt by- og boligområder fx inddrager børn og unge i det brede foreningsliv. 12

13 peger på, at civilsamfundet i endnu højere grad kan inddrages som en ressource i forebyggende indsatser. Det gælder idrætsforeninger, kulturlivet, frivillige i boligområderne mv. Foreningslivet kan først og fremmest tilbyde børn og unge en aktiv fritid og et bredt netværk. Kulturelle aktiviteter kan skabe mødesteder for borgere på tværs af by- og boligområder. Bydelsmødre, færdregrupper og Natteravne er eksempler på frivillige, der samarbejder med boligselskaber og kommunen om en bred forebyggende indsats. Civilsamfundet spiller desuden en afgørende rolle i et bredt samarbejde om forebyggelse af radikalisering. Natteravnene Natteravnene er i gang med at rekruttere nye medlemmer og styrke gruppens indsats. Som en del af dette har gruppen ønsket at samarbejdet med SSPK genetableres. KUMIT undersøger, om der i forbindelse med fx uddeling af 18 midler til frivilligt socialt arbejde, kan lægges vægt på foreningsaktiviteter, der har forebyggende sigte, herunder bygger bro mellem forskellige kulturer, by- og boligområder mv. Anbefaling 16 Udvalget anbefaler, at Helsingør Kommune følger op på, om tilskud til foreningers integrationsindsatser harmonerer med kommunens vision og politikker. Center for Kultur og Turisme, Idræt og Medborgerskab (KUMIT) afdækker i 2016 mulighederne for at sikre, at kommunale tilskud til foreningslivet og frivillige understøtter kommunens vision og politikker. Dette er fx relevant ved uddeling af 18-midler og oprettelse af folkeoplysende foreninger. Status Udvalget har støttet Natteravne med kr. til rekruttering. Derudover har Kvickly Prøvestenen indledt en støtteaftale med gruppen. SSPK har genetableret samarbejdet med gruppen. 13

14 TRYGT NATTELIV OG ANSVARLIG UDSKÆNKNING Samarbejde med restauratører I 2015 har restauratører, politi og Helsingør Kommune mødtes for at drøfte muligheder for at forhindre bandemedlemmers adgang i nattelivet. Anbefaling 17 Udvalget anbefaler, at det fortsat prioriteres, at restauratører, politi og Helsingør Kommune mødes og drøfter relevante emner, fx ansvarlig udskænkning 1. De igangsatte møder fortsætter. RUSMILDER Rusmiddelhandleplan Drøftelserne i Udvalg for Tryghed og Forebyggelse peger på, at hash blandt Status Udvalget anbefalede en rusmiddelplan i forbindelse med Budget I december 2015 blev handleplanen godkendt i Byrådet. mange unge og deres forældre opfattes som relativt ufarligt. Flere aktører oplever Formålet med rusmiddelplanen er at sikre et stigende forbrug af hash. På den baggrund har udvalget ønsket en en forebyggende indsats på alle skoler og ungdomsuddannelser i Helsingør Kommune rusmiddelhandleplan med fokus på unge og en koordineret indsats for unge, der har problemer med rusmidler hash. at unge med misbrug fastholdes i deres grundskole/ungdomsuddannelse overblik over indsatser og tilbud og en klar rollefordeling mellem professionelle. 1 Ansvarlig udskænkning 9 lokalområders samarbejde om en aktiv bevillingspolitik Sundhedsstyrelsen,

15 EXIT FRA BANDEMILJØER Exithandleplan Helsingør Kommune har i de seneste år været plaget af bander og banderelateret kriminalitet. Udover egentlige bandemedlemmer er der en randgruppe af drenge, der har tilknytning til bandemedlemmer. Status Udvalget anbefalede i forbindelse med Budget 2016, at Helsingør Kommune får en exithandleplan med fokus på både NEC registrerede bandemedlemmer og den noget større randgruppe af unge drenge. Exithandleplanen blev godkendt på et fællesmøde for Børne- og Uddannelsesudvalget og Beskæftigelsesudvalget den 7. marts Det kræver en helhedsorienteret indsats når borgere ønsker at forlade banderelaterede aktiviteter. Indsatsen kan dreje sig om ny bolig, job, at få fjernet tatoveringer mv. I nogle tilfælde er det nødvendigt at indgå aftaler med andre kommuner om at flytte borgeren væk fra Helsingør. RADIKALISERING En bred vifte af medarbejdere er i kontakt med unge, der potentielt er i risiko for radikalisering. Det gælder i skoler og klubber, uddannelsesinstitutioner, Jobcenterets Ungeteam, medarbejdere i boligområderne, Familierådgivningen mv. Nationalt har den stigende tilgang af flygtninge medført et øget fokus på hvordan professionelle kan spotte unge, der er i Status Børne- og Uddannelsesudvalget og Beskæftigelsesudvalget besluttede på deres fællesmøde den 7. marts, at der skal udarbejdes en handleplan for at forebygge radikalisering. Anbefaling 18 Udvalget anbefaler et systematisk arbejde i SSPK-regi og på ungdomsuddannelserne omkring radikalisering. 15

16 risiko for radikalisering samt civilsamfundets betydning i det forebyggende arbejde. Den forebyggende indsats er forankret i SSPK i tæt samarbejde med Politiets radikaliseringsenhed. Der udarbejdes et forslag til en radikaliseringshandleplan til politisk behandling i efteråret Der nedsættes en arbejdsgruppe med deltagelse af fra SSPK/BUF, DS og KUMIT, med henblik på fokus på både forebyggelse i skole, på uddannelsesinstitutioner og via civilsamfundet samt viden om tegn på radikalisering samt handlemuligheder hos professionelle Politiets radikaliseringsenhed samt uddannelsesinstitutioner inddrages i arbejdet. OPFØLGNING Opfølgning på anbefalinger Udvalgets anbefalinger relaterer sig primært til ansvarsområder under Børne- og Uddannelsesudvalget samt Beskæftigelsesudvalget. Anbefaling 19 Udvalget anbefaler, at Udvalg for Tryghed og Forebyggelse holder et opfølgende møde i marts/april 2017 med henblik på en status til Byrådet i foråret KUMIT indkalder Udvalg for Tryghed og Forebyggelse til et opfølgende møde. 16