Et stærkt liv med kræft var i foråret 2012 andet kursus i en række af kursustilbud til kræftramte i Holstebro Kommune.

Transkript

1 Et stærkt liv med kræft Forår Afsluttende evaluering Et stærkt liv med kræft Holstebro Sundhedscenter Støttet af Kræftens Bekæmpelse Én vej til mere balance

2 Forord Et stærkt liv med kræft var i foråret 2012 andet kursus i en række af kursustilbud til kræftramte i Holstebro Kommune. 10 kvinder og 2 mand benyttede sig af tilbuddet. De 9 af kursisterne har bidraget med tilbagemeldinger, der gør det muligt at evaluere kurset. Tak til Kræftens Bekæmpelse for støtte til kurset. Et hurtigt overblik over denne afsluttende evaluering kan fås gennem kapitlerne Resume, Konklusion og Perspektivering. Bevægelse var godt på alle måder. Jeg har haft brug for at finde andre måder at bevæge mig på end i mit tidligere liv, da jeg har været meget mere aktiv end jeg er pt. Her har jeg fået ideer til hvad jeg kan sætte i stedet. Citat kursist 2

3 Indholdsfortegnelse FORORD... 2 RESUME... 5 BAGGRUND FOR KURSET... 6 INDHOLD I KURSET... 7 BEVÆGELSESDELEN... 8 UNDERVISNINGSDELEN... 8 CAFÉ DELEN OPLÆGSDELEN MÅLGRUPPE HVAD VIRKEDE SÅ HVEM TOG IMOD TILBUDDET Fordeling på køn Fordeling på diagnoser Fordeling på alder HVORDAN VAR MØDEFREKVENSEN EVALUERING AF FORLØBET SUCCESKRITERIER HVORDAN GIK DET SÅ KLARHED OVER EGNE RESURSER OG HANDLEMULIGHEDER NETVÆRKSDANNELSE BEVÆGELSE/FYSISK AKTIVITET STYRKET KROP OG PSYKE, SAMT HVORDAN DELTAGERNE OPLEVER DERES HVERDAG DELTAGERNES OPLEVELSE AF KRÆFTREHABILITERINGENS OPBYGNING HAR KURSET LEVET OP TIL DELTAGERNES FORVENTNINGER? DELTAGERNES OPLEVELSE AF AT LEVE DET LIV DE GERNE VIL OG KAN ANALYSE AF KOMMENTARER FRA SPØRGESKEMAET DET BEDSTE VED KURSET HVAD HAR VÆRET GODT VED KURSET Undervisningsdelen: hvad har været godt Bevægelsesdel, hvad har været godt Oplægsdel, hvad har været godt Café del, hvad har været godt HVAD KAN MED FORDEL ÆNDRES Hvad kan med fordel ændres i undervisningen Hvad kan med fordel ændres i bevægelsesdelen Hvad kan med fordel ændres i cafedelen Hvad kan med fordel ændres i oplægsdelen AFSLUTTENDE KOMMENTARER MUNDTLIG TILBAGEMELDING SAMMENFATNING BLEV SUNDHEDSCENTRET RUSTET

4 KONKLUSION PERSPEKTIVERING

5 Resume Kræftens Bekæmpelse har i foråret 2011 bevilliget kr. til iværksættelse af kursustilbud til kræftramte i Holstebro Kommune. I efteråret 2011 afholdes og evalueres første gang kurset Et stærkt liv med kræft. På baggrund af meget positive tilbagemeldinger og god effekt af første kursus, samt det faktum at ikke alle projektmidler fra Kræftens Bekæmpelse blev brugt, afholdes andet Et stærkt liv med kræft kursus i tilrettet form i foråret Kurset er tilrettet på baggrund af de kommentarer deltagerne af første forløb er kommet med i evalueringen. Formålet med kurset Et stærkt liv med kræft er, at deltagerne oplever sig styrket i forhold til at håndtere følgerne af sygdom og behandling, får hverdagen til at fungere igen med kræft som udfordring, komme i gang igen med at bruge kroppen og at opleve glæden ved at bevæge sig. Kurset Et stærkt liv med kræft indgår i Holstebro Sundhedscenters indsats for at få erfaring med tilbud til kræftramte, så Sundhedscentret rustes til bedre at kunne bidrage i implementeringen af forløbsprogrammerne jvf. kræftplan III, og herved medvirke til at kræftramte får et sammenhængende patientforløb. 1 Indsatsen tager sit udgangspunkt i den sundhedsfremmende tankegang med fokus på borgernes ressourcer og handlekompetence. Meningsfuldheden hos borgeren søges sikret gennem en deltagerinvolveret undervisnings tilgang. Kurset er et gratis tilbud til alle kræftramte i Holstebro Kommune over 18 år. Kurset gennemføres i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse i regi af Holstebro Kommunes Sundhedscenter. Kurset er blevet vel modtaget af målgruppen og generelt har der været stor tilfredshed med forløbets opbygning. Evalueringen viser, at kursusforløbet har givet anledning til, at kursisterne oplever at være blevet mere klar over egne ressourcer og handlemuligheder, føler sig styrket både fysisk og psykisk i forhold til at håndtere deres sygdom og følgerne heraf, har fået større netværk, mere viden om hvordan de kan være mere aktiv og flere har fået en mere aktiv hverdag med glæde ved at bevæge sig. Desuden viser evalueringen, at kursisterne i gennemsnit er kommet markant tættere på at leve det liv, de vil og kan efter deres kræftsygdom. Evalueringen af kurset har bestået af spørgeskema før og efter kurset, samt gruppeevaluering. 1 Aftaler om finansloven for 2011, november 2010, s. 9 5

6 Baggrund for kurset Ifølge aftaleteksten for Kræftplan III er der i dag flere og flere patienter, der helbredes eller lever længere tid med en kræftsygdom. 2 Derfor har et stigende antal borgere også i Holstebro Kommune behov for hjælp til at vende tilbage til en meningsfuld hverdag og til at kunne håndtere de følger, der kan opstå i forbindelse med sygdommen og behandlingen heraf. For at imødekomme dette behov har Kræftens Bekæmpelse og Holstebro Kommunes Sundhedscenter samarbejdet om at iværksætte kursusrækken Et stærkt liv med kræft. For mere viden omkring baggrunden for kurset henvises til den afsluttende evalueringsrapport af første kursus. 3 Formålet med kurset Et stærkt liv med kræft er gennem erfaringsudveksling, undervisning og praktiske øvelser at styrke evnen til at kunne håndtere følgerne af sygdom og behandling, få hverdagen til at fungere igen med kræft som udfordring, komme i gang igen med at bruge kroppen og opleve glæden ved at bevæge sig. Desuden er formålet at Sundhedscentret får erfaringer med forløb for kræftramte, således at Sundhedscentret er rustet til at kunne bidrage til implementering af forløbsprogrammerne. 2 Aftaler om finansloven for 2011, november 2010, s. 8 3 Afsluttende evaluering Et stærkt liv med kræft 2011, s. 6 6

7 Indhold i kurset I tilbagemeldingerne fra første kursus har deltagerne kommenteret, at de ønsker at cafédelen og undervisningsdelen hænger mere sammen, samt at der i cafédelen er brug for mere konkrete emner som samtalen kan tage udgangspunkt i. Der er uenighed omkring omfanget af undervisning, hvor nogle ønsker mere undervisning og andre ønsker mere tid til dialog og netværksskabelse. Opstartsgangen på henholdsvis undervisnings- og bevægelsesdelen, hvor deltagerne præsenterer sig opleves af deltagerne som en tung omgang. Det foreslås, at opstatsgangen på de to dele samles. Desuden opleves det af deltagerne, at gruppen er for uensartet i forhold til alder, samt fysiske og psykiske tilstand. Sundhedscentret føler sig desuden efter første kursusrække ikke rustet til at varetage undervisningsdelen. Ovenstående tilbagemeldinger danner grundlag for ændringer i strukturen af andet forløb. De vigtigste ændringer er: Cafédelen lægges i forlængelse af undervisnings- og oplægsdel for på den måde at lægge op til konkrete emner at samtale ud fra. Desuden er der plads til netværksskabelse og dialog hver uge, hvor der i første forløb kun var café hver anden uge. Tiden til undervisning forøges, dog ikke som i den eksisterende form fra første forløb, men som to oplæg om henholdsvis Kost i hverdagen og Kræft og seksualitet. Underviserne fra bevægelsesdelen deltager på første undervisningsgang, hvor deltagerne præsenterer sig selv, således at deltagerne kun skal præsentere sig én gang. En konsulent fra Sundhedscentret deltager i undervisningsdelen som observatør med henblik på at ruste sig til på et eventuelt kommende forløb at kunne varetage undervisningen. Kurset kommer på baggrund af ovenstående ændringer, samt de positive tilbagemeldinger på indhold og struktur fra første forløb til at indeholde følgende: Inden opstart afholdes et informationsmøde med kursisterne. På mødet får kursisterne mulighed for at høre mere om, hvad tilbuddet indeholder og møde de frivillige og fagpersoner, der er tilknyttet forløbet. Kurset forløber over 8 uger med aktivitet 2 gange om ugen af 2-3 timers varighed, på hinanden ikke følgende dage. Én gang ugentlig er der bevægelse og én gang ugentlig, er der skiftevis undervisning ved underviser fra Kræftens Bekæmpelse og oplæg fra forskellige fagpersoner, begge dele efterfulgt at en cafédel afholdt af frivillige fra Kræftens Bekæmpelse. Kurset er således delt i fire sammenhængende dele bestående af undervisning, bevægelse, oplæg og cafeaktivitet. 7

8 Bevægelsesdelen I bevægelsesdelen tages der udgangspunkt i kursisternes ønsker og aktuelle funktionsniveau. Der er fokus på at afprøve forskellige aktiviteter med henblik på at få mere viden om, hvordan man kan være mere aktiv, komme i gang igen med at bruge kroppen, at opleve glæden ved at bevæge sig, samt velvære og den gode oplevelse. Her vælger kursisterne at arbejde med: Yoga, De 5 Tibetanere Bevægelse i vand Kærlig pleje og omsorg for sine fødder Styrke- og konditionstræning gennem motionscenter og træning med træningsbold Bevægelse i naturen, GPS-løb med forskellige udfordringer undervejs Zumba Mindfulness Adventuregolf Øvelser og teori i forhold til bindevæv / lymfødem Grundet spredningen i funktionsniveau blandt kursisterne, er der to fagpersoner tilknyttet bevægelsesdelen, således der er mulighed for i højere grad at tilpasse aktiviteten til den enkeltes ønsker og behov. Det vægtes højt at bevægelsesaktiviteterne kan relateres direkte til kursisternes hverdag, derfor udarbejdes og udleveres materiale, der kan anvendes i implementering af øvelser i hverdagen, og oplysning om muligheden for at deltage i tilbud i nærområdet. Undervisningen på bevægelsesdelen varetages af en fysioterapeut og en ergoterapeut ansat ved Holstebro Kommunes Sundhedscenter. Undervisningsdelen I undervisningsdelen tages, der ligeledes udgangspunkt i kursisternes ønsker og behov. Her vælger kursisterne at arbejde med emnerne: Børn og forældre Selvværd i forhold til moderrollen Selvværd i forhold til at være kvinde Hvad med far? Pårørendes situation 8

9 Palle alene i verden Tilbage til arbejdsmarkedet Usikker på, hvad der er i min krop Er kræft arveligt? Hvorfor får man kræft? Skal man lære noget af sin kræftsygdom? Hvordan holder jeg et positivt fokus for fremtiden? Frygt og frygt for tilbagefald Hvad gør jeg så kræften ikke styrer mit liv? Hvordan lærer jeg at have haft kræft? Hvordan kan jeg genvinde kontrollen over mit liv? Psykens forandringer Ny hverdag Ny betydning i livet Hvad er den bedste efterbehandling? Dilemmaer i forbindelse med valget af efterbehandling Motions betydning for kemoterapi Hvad kan man byde kroppen? Kemo- og strålebehandlingens betydning for kroppen Healing Kost og kosttilskud Kroppens forandringer (huller i tænderne) Knogleskørhed antihormoner Sex såvel specifikke spørgsmål, som sex i forbindelse med selvværd DBO (Dansk Brystkræft Organisation) Der er i undervisningen fokus på, at kursisterne gennem erfaringsudveksling, undervisning og faglig sparring oplever sig mødt og forstået og får redskaber til bedre at kunne håndtere hverdagen med de fysiske og psykiske udfordringer, der fylder der. Undervisningen varetages af en rådgiver fra Kræftens Bekæmpelse. 9

10 Café delen I cafédelen er fokus rettet mod at danne netværk og have mulighed for at tale med ligestillede om de udfordringer, der opleves i hverdagen, og hvordan andre er kommet videre i deres proces med at få hverdagen til at fungere. Cafedelen varetages af frivillige fra Kræftens Bekæmpelses lokalforeningen i Holstebro. Oplægsdelen Der holdes i oplægsdelen to oplæg Kost i hverdagen og Kræft og seksualitet. Disse varetages af henholdsvis en diætist og en sexolog. Her er fokus at formidle viden om specifikke emner og give deltagerne mulighed for at få svar på konkrete spørgsmål relateret til emnet. 10

11 Målgruppe Forløbets målgruppe er voksne kræftramte, som er under behandling eller færdigbehandlede. Deltagerne skal kunne indgå i gruppesammenhæng samt være motiveret for og i stand til psykisk og fysisk at deltage i de aktiviteter, der er en del af tilbuddet. Visiteringen foregår gennem egen henvendelse fra borgerne til Sundhedscentrets sekretariat. Her henvises til en telefonisk indslusningssamtale, hvor borgeren får mulighed for at fortælle om sit forløb med kræft, egne mål for forløbet samt få mere viden om, hvad forløbet går ud på. Rekrutteringen til forløbet foregår gennem artikel i Holstebro Dagblad, indslag i lokalradioen, information på Holstebro Kommunes hjemmeside, samt gennem nyhedsskærme, internt nyhedsbrev, pjecer ved almen praksis, sygehuse (Herning, Holstebro, Århus), Onkologihuset i Herning, Holstebro Kommunes rehabiliteringscenter, arbejdsmarkedsafdelingen, fysioterapeutklinikker og biblioteker. Det forventes, at borgeren i samarbejde med egen læge eller behandler afklarer eventuelle restriktioner i forbindelse med den fysiske bevægelse. Hvad virkede så Kursisterne tilmeldte sig på baggrund af artikel i Dagbladet, indslag i lokalradio, gennem omtale fra tidligere kursister, sagsbehandler fra kommunen, kollegaer, rådgiver ved Kræftens Bekæmpelse samt behandlende fysioterapeut. Omtalen i medierne er ligesom i første forløb afgørende i forhold til at deltagerne er blevet opmærksomme på muligheden for at komme på forløb. Hvem tog imod tilbuddet 20 henvender sig til en indslusningssamtale pr. telefon til tilbuddet. Heraf tilmelder 12 sig. 2 kommer på venteliste til et evt. senere kursusforløb, 2 kommer fra anden kommune, 1 ønsker at blive kontaktet på et senere tidspunkt, 2 ønsker selv at henvende sig senere ved behov. Fordeling på køn: 10 kvinder og 2 mand. Fordeling på diagnoser: Brystkræft, lungekræft, kræft i lymfe / livmoderhals / mavesæk og spiserør, samt prostata. Mere end halvdelen af deltagerne er ramt af brystkræft. Fordeling på alder: Yngste deltager 37 år, ældste deltager 72 år, 2 deltager mellem 30-39, 2 deltagere mellem 40-49, 4 deltagere mellem 50-59, 3 deltagere 60-69, 1 deltagere mellem

12 Målgruppen ligner til forveksling dem der deltog på det første forløb både i forhold til spredningen i alder, samt at den overvejende del af deltagerne er kvinder og at disse overvejende er ramt af brystkræft. Hvordan var mødefrekvensen Under forløbet oplever 2 af de kvindelige kursister, at de endnu ikke er psykisk stærke nok til at kunne gennemføre kursusforløbet og afslutter derfor kurset. Én deltager har svære problemer med sit bækken og kommer derfor i individuel behandling ved kommunens rehabiliteringscenter og deltager derfor ikke i bevægelsesdelen, to af kursisterne er stadig i det akutte behandlingsforløb og får kemoterapi undervejs med dertil følgende bivirkninger. 1 har stærke smerter i ryggen og vælger derfor i flere tilfælde den fysiske træning fra. Disse parametre er nogle af de kendte begrundelser i forhold til manglende fremmøde. En samlet opgørelse viser en mødedeltagelse på 78 %.(Heri er ikke indregnet de to der vælger at stoppe på forløbet undervejs). Mødedeltagelsen er således højere på andet forløb end på første forløb. 12

13 Evaluering af forløbet Da det er tanken at forløbet skal danne grundlag for senere implementering, er der foretaget evaluering af forløbet. Evalueringen består af spørgeskema før og efter forløbet. Desuden er en del af den sidste mødegang på forløbet afsat til, at deltagerne har mulighed for at komme med mundtlig tilbagemelding på deres oplevelse af forløbet. Succeskriterier Da formålet med forløbet er, at styrke krop og psyke så evnen fremmes, til at kunne håndtere følgerne af sygdom og behandling og få hverdagen til at fungere igen med kræft som udfordring, at komme i gang med at bruge kroppen og opleve glæden herved, samt at ruste Sundhedscentret til at kunne bidrage til implementering af forløbsprogrammerne, opstilles følgende succeskriterier: At kursisterne oplever øget livskvalitet og meningsfuldhed i hverdagen. At kursisterne oplever sig styrket i forhold til at kunne håndtere følgerne af sygdom og behandling. At udvikle og afprøve et forløb målrettet kræftramte i Holstebro Kommune med henblik på muligheden for senere implementering. At indhøste erfaringer, samt ruste Sundhedscentret til bedre at kunne bidrage i implementeringen af forløbsprogrammerne jvf. kræftplan III, og herved medvirke til at kræftramte får et sammenhængende patientforløb. At fremme kendskabet til de tilbud der er til kræftramte i Holstebro Kommune. Hvordan gik det så Ved afslutningen af forløbet Et stærkt liv med kræft, besvarede deltagerne 3 evalueringsskemaer, samt deltog i en mundtlig evaluering. Oplysningerne fra disse gennemgås nedenfor. I alt har 9 personer besvaret spørgeskemaerne. Én havde ikke overskud til at deltage pga. akut behandling. I det følgende angives kun, hvis der er personer, der ikke har besvaret et spørgsmål. Hvis intet er angivet, har alle deltagere besvaret spørgsmålet. Gør kurset en forskel Når deltagerne spørges til om de oplever forandringer i dele af deres liv gennem kurset, svarer 7 ud af 9, ja (78%), 1 svarer nej og 1 svarer ikke. Efterfølgende spørges til hvilke forandringer deltagerne oplever. Nedenstående udsagn viser, at deltagerne klart mærker en forskel. 13

14 Oplever at jeg på alle måder har været godt hjulpet igennem mit forløb, og at det ikke er nogen selvfølgelighed, så min taknemmelighed er stigende. Fået bedre livskvalitet, ser lyst på fremtiden. Klar fornemmelse af hvor heldig jeg er i forhold til mange andre med kræft. Mere bevidst om at gøre de ting jeg har lyst til og med god samvittighed. Klar til at gå i gang med motion f.eks. fitness og yoga. Jeg har fået så meget med fra kurset af forskellig art, så det er svært at beskrive. Sygdommen skal ikke styre mit liv. Større accept forståelse af sig selv -og andre. Det er ikke nemt at sige hvad, men en masse. Jeg er ikke den eneste der skal igennem et kræftforløb. Fået sat ord på en masse af de ting jeg har gået med. Jeg har fået så meget positivitet og respons følt en samhørighed med andre, - forståelse. De dage hvor jeg har haft en down dag, har det altid været dejligt og komme til kurset så får man lettet sit hjerte og mødt forståelse fra nogen der selv har prøvet at være der. At jeg snart skal til at finde ud af hvad jeg kan og har lyst til at lave i fremtiden. Klarhed over egne resurser og handlemuligheder Når deltagerne spørges til, om de i løbet af kurset er blevet mere klar over egne ressourcer, svarer 7 ud af 9 (78%) at de er enige eller i høj grad enige i dette. 2 (22%) svarer ved ikke, 1 af disse svarer i den forbindelse at vedkommende var meget afklaret inden deltagelse på kurset. Når deltagerne spørges til, om de er blevet mere klar over egne handlemuligheder, svarer 9 (100%) at de er enige eller i høj grad enige. Deltagerne spørges også til, om de føler sig styrket i forhold til at kunne håndtere deres sygdom, og følgerne deraf. Her svarer 7 ud af 9 (78%) at de er enige eller i høj grad enige heri. 1 af disse svarer i den forbindelse, at det kunne vedkommende godt inden, men snakken har været god. 2 ud af 9 (22%) svarer ved ikke. Det ser således ud til, at deltagerne i høj grad oplever, at deltagelse i kurset har været positivt for dem, i forhold til 14

15 at kende egne resurser og handlemuligheder, samt i forhold til at føle at de kan håndtere deres sygdom og følgerne heraf. Når disse resultater sammenlignes med resultaterne fra første forløb, ses det, at resultaterne ligner hinanden meget. Netværksdannelse Kræftrehabiliteringsforløbet havde i høj grad fokus på at skabe netværk mellem deltagerne. Når deltagerne spørges til, om deltagelse på kurset har givet dem et nyt netværk, svarer 5 ud af 9 (56%) at de er enige eller i høj grad enige i dette. 1 svarer i den forbindelse, både ja og nej, men ja i forhold til denne nye forsamling. 4 ud af 9 (44%) svarer ved ikke. 11/2 mdr. efter forløbet starter 3 af kursets deltager på at træne sammen i det fitnesscenter, de fik afprøvet under kurset. Målet om at skabe netværk ser derfor ud til at være lykkedes for godt halvdelen af deltagerne. Det kommenteres, at den store aldersspredning måske kan have betydning for om gruppen fortsat vil mødes. Umiddelbart lader det til at det i højere grad er lykkedes i det første forløb, end i andet forløb at skabe netværksdannelse mellem deltagerne. Bevægelse/fysisk aktivitet En del af kurset omhandlede bevægelse, og det var derfor relevant at spørge til, om deltagerne føler at de har fået mere viden om, hvordan de kan være mere fysisk aktive. Her svarer 8 ud af 9 (88%) at de er enige eller i høj grad enige heri. 1 svarer ikke men oplyser at vedkommende næsten ikke deltog. Dette skyldes kraftige gener i lænden. Vedkommende valgte i stedet at søge anden kommunal træning og kom på den måde i gang med bassintræning. Udover viden, er det relevant at undersøge, om deltagerne er blevet mere fysisk aktive efter at have deltaget på kurset. Her svarer 5 ud af 9 (56%) at de er enige eller i høj grad enige i dette, mens 4 ud af 9 (44%) svarer, at de er uenige. I den forbindelse kommenteres det, at mere selektive svar kunne give et mere nuanceret svar bedømmelse og en anden spørgemåde derfor kunne ønskes. Deltagerne spørges ligeledes til, om de i løbet af kurset har fået større glæde ved at bevæge sig. Her svarer 7 ud af 9 (78%) at de er enige eller i høj grad enige i dette, mens 1 person (11%) svarer ved ikke og 1 person (11%) svarer, at denne er uenig i dette. Svarene her tyder på, at kursets sigte i forhold til at øge deltagernes viden om muligheder for fysisk aktivitet i forhold til deres situation samt glæde ved at bevæge sig er nået for en stor del af deltagerne. Desuden er kursets sigte i forhold til at øge deltagernes fysiske aktivitetsniveau nået for godt halvdelen af deltagerne. Sammenlignet med første forløb oplever deltagerne i højere grad på andet forløb at have fået mere viden om hvordan de kan være fysisk aktive, er konkret blevet mere aktive og flere oplever glæde ved at bevæge sig. 15

16 Styrket krop og psyke, samt hvordan deltagerne oplever deres hverdag Når deltagerne spørges til, om de i løbet af kurset har fået styrket deres krop og psyke, svarer 8 ud af 9 (89%) at de er enige eller i høj grad enige i dette. 1 (11%) svarer ved ikke. Deltagerne spørges også til, om deres hverdag fungerer bedre efter deltagelse på kurset. Her svarer 6 ud af 9 (67%), at de er enige eller i høj grad enige, mens 3 ud af 9 (33%) svarer ved ikke. Besvarelserne på disse spørgsmål tyder på, at deltagelse i kræftrehabilitering påvirker deltagernes krop, psyke og mestring af hverdagen på en positiv måde, for en del af deltagerne. Resultaterne peger her i samme retning som på første forløb. Dog er der en tendens til at resultaterne peger i en endnu mere positiv retning på andet forløb. Deltagernes oplevelse af kræftrehabiliteringens opbygning 6 spørgsmål omhandler deltagernes oplevelse af kræftrehabiliteringens opbygning. Når deltagerne spørges til, om der var en god dialog med underviser og medkursister, svarer alle at de er enige eller i høj grad enige i dette. Når der spørges til, om underviserne har formidlet indholdet på en letforståelig måde, svarer alle, at de er enige eller i høj grad enige i dette. Deltagerne spørges også til om indholdet i kurset var relevant for deres situation. Hertil svarer 8 ud af 9 (89%), at de er enige eller i høj grad enige i dette, mens 1 person (11%) svarer ved ikke. Desuden spørges til, om de finder, at der var en god sammenhæng mellem undervisningsdel, bevægelsesdel og netværksdel. Her svarer alle, at de er enige eller i høj grad enige i dette. Alle angiver at være enig eller i høj grad enig i, at der var et passende forhold mellem øvelser, oplæg og dialog. Dog nævner 2 ud af 9 (22%) at de kunne ønske sig mere undervisning med Merete. I kommentarerne til spørgeskemaet og i den mundtlige evaluering fremgår det dog tydeligt, at flere af kursisterne efterspørger mere undervisning / dialog ved Merete. Samlet set giver det et billede af, at størstedelen af deltagerne er tilfredse med den måde kræftrehabiliteringen har været struktureret på, samt med det samspil der har været med undervisere og de andre deltagere. Sammenholdt med, at 89 % svarer, at deltagerne er enige eller i høj grad enige i, at indholdet var relevant for deres situation (11% svarende til 1 person svarer ved ikke), ser det ud til, at tilfredsheden med kursets indhold er høj. Det er også relevant at spørge til, om deltagerne finder at antallet af kursusgange var passende. Her svarer 7 ud af 9 (78%) at de i enige eller i høj grad enige i at antallet af kursusgange er passende, mens 1 person (11%) svarer ved ikke, og 1 person (11%) er uenig. Det er ligeledes relevant at spørge til, om deltagerne finder, at antallet af deltagere på holdet var passende. Her svarer 6 ud af 9 (67%), at de er enige eller i høj grad enige i at antallet af deltagere er passende, mens 3 ud 9 (33%)er uenig. Det ser således ud til, at størstedelen af deltagerne finder antallet af kursusgange passende. 2/3 angiver at de finder antallet af 16

17 deltagere passende, mens 1/3 er uenige. I de afsluttende kommentarer fremgår det, at det kunne være ønskværdigt med flere kursister på holdet. Resultaterne fra første forløb ligner til forveksling resultaterne fra andet forløb som peger i retning af meget høj tilfredshed med hele strukturen omkring forløbet. Hvor der i første forløb var delte meninger om der skulle være mere eller mindre undervisning fremgår det i andet forløb, at der efterspørges mere undervisning. Har kurset levet op til deltagernes forventninger? Deltagerne spørges til, om kurset har levet op til deres forventninger. Her svarer 6 ud af 9 personer (67%) at kurset i høj grad har levet op til deres forventninger, mens 2 personer (22%) svarer i nogen grad, og 1 person (11%) svarer i mindre grad. Deltagerne spørges også til, om de vil anbefale kurset til andre. Her svarer alle på nær 1, som svarer ved ikke, at de vil anbefale kurset til andre. Sammenlignet med første forløb ses de samme tendenser. Deltagernes oplevelse af at leve det liv de gerne vil og kan Inden deltagelse i kurset Et stærkt liv med kræft spørges deltagerne til, hvor tæt på/langt fra de er i forhold til at leve det liv de gerne vil og kan. Besvarelsen skete på en 10 trins skala, hvor 0= mål nået, 1 = meget tæt på at leve det liv jeg gerne vil og kan, 10 = Uendeligt langt fra at leve det liv jeg gerne vil og kan. Deltagerne har svaret mellem 3 og 7, og gennemsnittet af besvarelserne var 4,6 (se også figur nedenfor). 9 personer har besvaret spørgsmålet. Hvor tæt på eller hvor langt er du fra - at leve det liv du vil og kan? Efter deltagelse i kurset Et stærkt liv med kræft blev deltagerne stillet det samme spørgsmål, med de samme svarmuligheder. Deltagerne fik ikke lov at se, hvad de svarede inden start. Her svarede deltagerne 17

18 mellem 0 og 5. Der var 8 ud af 9 (89%), der oplevede at være kommet tættere på at leve det liv de vil og kan, mens 1 person (11%) oplevede, at vedkommende var kommet længere væk fra at leve det liv vedkommende vil og kan (se figur nedenfor).vedkommende oplyste at det hang sammen med at beslutningen om beskæftigelse efter sin sygemelding var rykket nærmere og uklarheden omkring denne situation fyldte en del. 9 personer har besvaret spørgsmålet. Gennemsnittet for besvarelser efter deltagelse i kursus var 2,2. Det betyder, at gennemsnittet har flyttet sig markant i retning af at være kommet tættere på at leve det liv de gerne vil og kan, i løbet af den periode de har deltaget på kurset for alle på nær én person. Hvor langt er du fra eller hvor tæt er du på - at leve det liv du vil og kan? Det ser ud til at det i andet forløb i sammenligning med første forløb i højere grad er lykkedes for deltagerne at komme tættere på at leve det liv de vil og kan efter deres kræftsygdom. Analyse af kommentarer fra spørgeskemaet Spørgeskemaet gav desuden deltagerne mulighed for at komme med kommentarer, dels til hvad der havde været godt ved de forskellige delelementer undervisning, bevægelse, oplæg og café på kurset, og dels til, hvad der kan forbedres ved kurset. Desuden havde deltagerne mulighed for at komme med kommenterer til, hvad der for dem havde været det bedste ved kurset, samt nogle afsluttende skriftlige og mundtlige kommentarer. Nedenfor fremstilles først, hvad deltagerne havde fundet som det bedste ved kurset, dernæst hvad deltagerne havde fundet var godt ved de enkelte delelementer som kurset var sammensat af og til sidst deltagernes forslag til forbedringer samt afsluttende skriftlige og mundtlige kommentarer. 8 ud af 9 har givet kommentarer til, og mange havde givet op til flere og lange kommentarer, hvilket tyder på et stort engagement i forhold til at give sin mening til kende. 18

19 Det bedste ved kurset Deltagerne kommenterer, at det bedste ved kurset var, at der var kompetente undervisere, at man kunne møde andre med kræft, der har været igennem et lignende forløb, og få en god snak om diverse problemstillinger, at få information og klarhed over mange ting, at høre om senfølger og have lært om kræftrejsen. Det kommenteres i forbindelse med kræftrejsen, at den var god og var med til at give accept af, at man er, som man er. Desuden nævnes de mange forskellige former for fysisk aktivitet, samt det at være blevet bekræftet i, ikke at være så meget anderledes end andre med en kræftdiagnose, som noget af det der var det bedste ved kurset. Hvad har været godt ved kurset Undervisningsdelen: hvad har været godt Åbenheden omkring hvor forskellige forløb kursisterne har været igennem, den gode guidning til at tage fat om evt. problemer, det at der blev lyttet til hvordan hver enkelt person havde det, samt det at der var plads til alle kommenteres, som noget af det der var godt i undervisningsdelen. Det nævnes desuden, at det har været meget værd at kunne dele svære problemstillinger med andre, som er i samme båd, samt at det har vendt de negative tanker til positive. Det kommenteres, at det var godt at hver især fik lov til at komme med forslag til dialog og alle blev hørt, derved blev der drøftet en bred vifte af forskellig art. Desuden nævnes det, at det var rigtig godt med oplysningerne om lov og rettigheder, alle de gode forklaringer på hvorfor og hvordan kræften og dens behandling indvirker på krop og sjæl, samt at der har været en god og konstruktiv dialog. Merete roses for sin evne til at rådgive og holde fokus og få gjort klart, at ingen reaktion er forkert. Bevægelsesdel, hvad har været godt Her kommenteres det, at alt var fremragende godt, sjovt og vel tilrettelagt, med en rigtig god afslutning ude i skoven den sidste dag. Det at deltagerne selv har måttet ønske aktiviteter, at der blev taget højde for, hvilken baggrund man kom fra så alle kunne være med, samt det at kursisterne selv kunne vælge om de ville deltage i de enkelte aktiviteter, opleves af kursisterne som noget af det gode ved bevægelsesdelen. Desuden har deltagerne lagt vægt på, at det har været rigtig godt at få udleveret beskrivelse af de forskellige ting de fik afprøvet, at deltagelse på bevægelsesdelen har givet lyst til at prøve noget nyt, samt har givet ideer til hvilke aktiviteter der kan sættes i stedet for tidligere bevægelsesformer som ikke længere er mulig grundet sygdommen at deltage i. Det nævnes desuden at de forskellige bevægelsesformer har været godt for kammeratskabet på holdet, og én kommenterer at vedkommende ellers aldrig ville være kommet på et motionscenter. 19

20 Oplægsdel, hvad har været godt Det kommenteres her, at det har været nogle rigtig gode oplæg, at der blev taget hånd om mange forskellige emner, én nævner at være blevet meget positivt overrasket. Ud over at det godt med gode råd om kost fremhæves det, at sexologen var dygtig, at oplægget indeholdt mange gode ting som satte tanker i gang, samt at det var godt oplægget lå langt henne i forløbet, da det gav mulighed for at fortælle, hvordan man havde det, uden det var pinligt. Café del, hvad har været godt Café delen beskrives som et godt forum for dialog, hvor der var plads til at kunne komme tættere på hinanden som kursister. Det kommenteres, at det har været rigtig dejligt at kunne sidde efter den informative del, og kunne få vendt nogle ting som lige rør sig, samt at det gav mulighed for at kunne fortsætte med at tale sammen også sådan lidt mere privat. Det opleves af deltagerne som noget af det gode ved cafedelen, at Pigerne (de frivillige) har været fantastisk søde og rare at tale med og deltagerne udtrykker taknemmelighed over, at pigerne har valgt at bruge deres tid på dem, og at det er lækkert at blive forkælet lidt med frisk frugt, isvand og kaffe. En god fælles drøftelse af, hvad man har oplevet i sygdoms -og kursusforløbet, med nogen som har haft det tæt inde på livet selv, fremhæves som noget af det gode ved cafedelen og har givet forståelse for andres problemer. Det nævnes, at mange gik og ikke deltog, men at de der blev tilbage fik en åben snak i små enheder. Hvad kan med fordel ændres Hvad kan med fordel ændres i undervisningen Her kommenteres det, at de indledende øvelser/forberedelser blev lidt langtrukne, således at der gik lang tid inden undervisningen rigtig kom i gang. Der er ønske om mere tid med Merete, da der var flere af de ønskede emner der ikke blev gennemgået. Hvad kan med fordel ændres i bevægelsesdelen Her kommenterer flere at de ikke kan se hvad der skal ændres, dog er der forslag til at få et sundhedstjek med kondital, BMI, blodtryk m.m., måske at komme ud på kasernens løbebane, samt mere tid. Hvad kan med fordel ændres i cafedelen Ud over et enkelt ønske om mere frugt kommenteres det at intet skal ændres. Hvad kan med fordel ændres i oplægsdelen De fleste kommentarer er her rettet mod ændringer i forhold til oplægget om kost. Her er et ønske om mere forslag til kost der bekæmper kræft. Der er forslag til at kostoplægget med fordel kunne tage udgangspunkt i bogen 8 gode råd om kræft af tyske læger fra 2010, at diætisten kunne tage en samtale 20

21 med hver enkelt i stedet for et samlet oplæg, da deltagerne er meget forskellige og har forskelige behov. Ud over kommentarerne til kostdelen er der forslag til, at man måske skulle have sin partner med til oplægget om kræft og seksualitet, samt ønske om mere tid. I den sammenhæng er der dog følgende udsagn: men vi kan ikke tillade os at ønske mere, for jeg synes, at det er så fantastisk, at vi kan få lov til at få sådan en oplevelse uden at det koster noget og med så professionelle undervisere, som vi har haft. Afsluttende kommentarer Afsluttende takker deltagerne for en rigtig god oplevelse, et rigtig fint forløb, som har gjort det nemmere at komme ud af huset. Underviserne beskrives som kompetente, at være gode til i bevægelsesdelen at aflæse hvad deltagerne kan holde til, at være gode til at holde fokus og stoppe, når samtaler kommer på vildspor og føre samtalen tilbage til emnet. Det kommenteres, at det er synd, at ikke flere tager imod tilbuddet, og at det ville være dejligt, hvis der var flere på holdet. I den forbindelse vil flere anbefale det til andre. Konkret nævnes et pilates hold for kræftramte. Der er forslag til at inddrage andre kommuner, at oplyse mere i medierne, samt havde brochurer på de behandlende afdelinger på sygehusene. Desuden kommenteres det at fraværet har været for høj. I den forbindelse er der forslag til, at man kunne opkræve egenbetaling for at kursusdeltagerne derved var mere stabile. Igen kommenteres det, at det kunne være en god ide med flere undervisningstimer med mere af Meretes viden, forslagene til en individuel samtale med diætisten og forslag til at bruge 8 gode råd mod kræft i oplægsdelen, samt at det er Fedt at snuse til forskellige bevægelsesformer, går ligeledes igen. At komme omkring flere former for kræft og ikke fokuser mest på én form, nævnes ligeledes, samt det at aldersspredningen med fordel kunne være mindre. Èn deltager tænker meget på de to kursister, der er droppet ud af kurset og reflekterer over, hvordan man kan undgå frafald. Gruppen kommer i den forbindelse med kommenterer til, at det vil være en god ide med en personlig indslusningssamtale ansigt til ansigt frem for telefonsamtale inden opstart på kurset. Således vil der måske være mulighed for bedre at spotte dem, der ikke er helt klar til at deltage i et kursusforløb. Det nævnes, at det er godt at cafédelen ligger i forlængelse af dialogdelen, samt at det er godt at de frivillige er en del af café delen, da de selv har været igennem lignende forløb 21

22 Mundtlig tilbagemelding Deltagerne kommenterer i den mundtlige tilbagemelding, at det har været dejligt med samhørigheden og godt at opleve, at man ikke er Palle alene i verden. Det nævnes, at det i forbindelse med bevægelsesdelen har været godt at kursisterne selv måtte vælge emner, samt at det er vigtigt at blive ved med at inddrage zumba. Deltagerne kommer med forslag til, at oplæggene om kræft og seksualitet, samt kost i hverdagen måske kunne skiftes ud med et oplæg fra en person, som har klaret sig igennem et kræftforløb. Desuden kommenterer deltagerne, at der er lige rigelig med spørgsmål i evalueringsmaterialet, samt at den store aldersspredning på holdet måske kan have betydning for at det bliver svært at skabe netværk efterfølgende. Som det allersidste kommenteres det, at det har været en perfekt afslutningsdag i skoven. Sammenfatning Samlet ser det altså ud til, at der er stor tilfredshed blandt deltagerne på Et stærkt liv med kræft. Det ser også ud til, at der er gode resultater blandt deltagerne, sådan at disse efter deltagelse på kurset føler sig bedre i stand til at håndtere de udfordringer der er i forbindelse med at leve med en kræftsygdom og følgerne heraf. Alligevel er der forslag til ændringer ved kurset, som kan overvejes at medtages ved planlægning af et eventuelt nyt forløb. Blev Sundhedscentret rustet Det opleves af undervisere fra kurset og ledelsen på Holstebro Sundhedscenter, at Sundhedscentret er godt rustet i forhold til at varetage den overordnede koordinering af kurser for kræftramte i Sundhedscenter regi, samt bevægelsesdelen i kurser for kræftramte i Holstebro Kommune. Sundhedscentret føler sig for nuværende rustet til at varetage en del af undervisningsdelen i forhold til kræftramte. Det opleves dog, at dele af den undervisning der efterspørges fra kursisterne kræver en så høj grad af specialist viden indenfor lovgivning, senfølger og mange års erfaring i arbejde med kræftramte, at Sundhedscentret ikke for nuværende kan løfte opgaven. Det opleves desuden, at Sundhedscentret er på vej til at få grundlagt vigtige samarbejdsflader både på Hospitaler, internt i kommunen og i Kræftens Bekæmpelse, som kan danne grundlag for rekruttering af borgere ramt af kræft til eventuelt kommende kursusforløb. Dog er der endnu ikke opnået et niveau for et vedvarende flow med tilmeldinger. Det vil formegentlig kræve en omfattende indsats at sikre dette. Som udgangspunkt føler Sundhedscentret sig rustet til at medvirke i implementeringen af forløbsprogrammerne jvf. kræftplan III. Dog ønskes der mere erfaring / viden indhentet gennem flere kurser målrettet kræftramte. Ved at iværksætte flere kurser, vil det være muligt at afprøve nogle af de ændringer kursisterne har fremført i evalueringen, hvilket kan give værdifuld viden i tilrettelæggelsen af 22

23 sammenhængende patientforløb for kræftramte. Her kunne det specielt være interessant at afprøve ændringer i forhold til kostdelen, samt rekruttering af flere kursister på kurserne. Gennem tilrettelæggelse af bevægelsesforløbet er der løbende søgt viden om, hvilke tilbud der er til kræftramte, som matcher kursisternes efterspørgsel. Sundhedscentrets viden om, hvilke tilbud der er til kræftramte, er derfor øget. Tilbuddene er formidlet både skriftlig og mundtlig til kursisterne, så det må formodes, at også kursisternes viden om, hvilke tilbud de kan benytte sig af er øget. Dette er dog ikke efterprøvet i evalueringen. 23

24 Konklusion Spørger vi os selv om forløbet Et stærkt liv med kræft har effekt og skal udbydes igen, er der ingen tvivl, det har det, og det skal det absolut. Meget peger på, at vi har fat i den helt rigtige tilgang, både i forhold til at samarbejde kommune og Kræftens Bekæmpelse imellem om at løfte denne opgave, og ligeledes i forhold til opbygningen af forløbet og den pædagogiske tilgang til kursisterne i hvert fald for en del af de kræftramte i Holstebro Kommune. Evalueringen fra både første og andet kursus forløb taler sit tydelige sprog og viser, at kurset er blevet vel modtaget af målgruppen og generelt har der været stor tilfredshed med forløbets opbygning. Flere vil anbefale det til andre og oplyser, at kurset i høj grad har levet op til deres forventninger. Desuden viser evalueringen, at der er gode resultater blandt deltagerne. Kursusforløbet har givet anledning til, at kursisterne oplever at være blevet mere klar over egne ressourcer og handlemuligheder, føler sig styrket både fysisk og psykisk i forhold til at håndtere deres sygdom og følgerne heraf, har fået større netværk, mere viden om hvordan de kan være mere aktiv og flere har fået en mere aktiv hverdag med glæde ved at bevæge sig. Desuden viser evalueringen, at kursisterne i gennemsnit er kommet markant tættere på at leve det liv, de vil og kan efter deres kræftsygdom. Det opleves af undervisere fra kurset og ledelsen på Holstebro Sundhedscenter, at Sundhedscentret er godt rustet i forhold til at varetage den overordnede koordinering af kurser for kræftramte i Sundhedscenter regi, samt bevægelsesdelen i kurser for kræftramte i Holstebro Kommune. Sundhedscentret føler sig for nuværende rustet til at varetage en del af undervisningsdelen i forhold til kræftramte. Det opleves dog, at dele af den undervisning der efterspørges fra kursisterne kræver en så høj grad af specialist viden indenfor lovgivning, senfølger og mange års erfaring i arbejde med kræftramte, at Sundhedscentret ikke for nuværende kan løfte opgaven. Det opleves desuden, at der gennem planlægningen af forløbet er skabt et grundlag for vigtige samarbejdsflader både på Hospitaler, internt i kommunen og i Kræftens Bekæmpelse, som kan danne grundlag for rekruttering af borgere ramt af kræft til eventuelt kommende kursusforløb. Dog er der endnu ikke opnået et niveau for et vedvarende flow med tilmeldinger. Det vil formegentlig kræve en omfattende indsats at sikre dette. Sundhedscentrets har gennem planlægning og afholdelse af kurset øget deres viden om tilbud til kræftramte. Tilbuddene er formidlet både skriftlig og mundtlig til kursisterne, så det må formodes, at også kursisternes viden om, hvilke tilbud de kan benytte sig af er øget. Dette er dog ikke efterprøvet i evalueringen. Som udgangspunkt føler Sundhedscentret sig rustet til at medvirke i implementeringen af 24

25 forløbsprogrammerne jvf. kræftplan III. Dog ønskes der mere erfaring / viden indhentet gennem flere kurser målrettet kræftramte. På trods af de gode tilbagemeldinger er der alligevel forslag til ændringer ved kurset, som kan overvejes at medtages ved planlægning af et eventuelt nyt forløb. Forslag til ændringer er rettet mod, at samle en mere homogen gruppe, flere kursister på holdet, mere undervisning med Kræftens Bekæmpelse, at have sin partner med til oplægget om kræft og seksualitet, at oplæggene om kræft og seksualitet samt kost i hverdagen kan skiftes ud med et oplæg fra en person som har klaret sig igennem et kræftforløb. Derud over er de fleste ideer rettet mod ændringer i forhold til oplægget om kost. Sammenligner man resultaterne fra første og andet forløb ses ikke de store udsving. Dog er der en tendens til at resultaterne i andet forløb peger i en mere positiv retning i forhold til, at deltagerne er kommet tættere på at leve det liv de vil og kan, har fået mere viden om hvordan de kan være mere fysisk aktive, konkret er blevet mere aktive og flere har større glæde ved at bevæge sig. Modsat er der en tendens til at første forløb har bedre resultater end andet forløb i forhold til at skabe netværk. Målgruppen i de to forløb ligner hinanden og deltagerne er på begge forløb hovedsagelig blevet opmærksom på forløbet gennem medierne avis og radio. 25

26 Perspektivering Eftersom det er slået fast at forløbet Et stærkt liv med kræft har effekt og bestemt bør udbydes igen er der brug for en afklaring omkring det fremtidige samarbejde mellem Kræftens Bekæmpelse og Holstebro Sundhedscenter i forhold til opgavefordeling. Her kunne det være spændende at afprøve et kursusforløb, hvor Sundhedscentret i højere grad overtager en del af undervisningsdelen, men hvor Kræftens Bekæmpelse stadig varetager den mere specifikke del af undervisningen. Desuden kunne det være en spændende udfordring at undersøge nærmere, hvorledes kostdelen kan varetages på en måde, der skaber større tilfredshed hos kursisterne. Det er vores klare opfattelse, at der vedvarende er borgere i Holstebro Kommune ramt af kræft, der ved deltagelse i kurset Et stærkt liv med kræft, vil få oplevelsen af bedre at kunne håndtere følgerne af sygdom og behandling. Det vil dog for at dette kan lykkes kræve en omfattende rekrutteringsindsats. Det kunne være spændende og en stor udfordring at arbejde endnu mere målrettet med rekrutteringen til Et stærkt liv med kræftkurserne, for på den måde at opnå et højere deltagere antal på holdene og give deltagerne mulighed for at kunne udveksle erfaringer med flere andre ramt af kræft og måske at kunne samle mere homogene hold og derved ramme flere forskellige behov. En ide kunne være at udbrede kendskabet til Et stærkt liv med kræft ved at rette henvendelse til virksomhedsledere og derigennem medarbejdere i private og offentlige virksomheder i Holstebro Kommune. Det kunne desuden være spændende at undersøge nærmere, hvem det er vi ikke formår at nå med vores rekruttering og kursustilbud, samt hvilket tilbud der kunne være det rette for denne gruppe, samt for den gruppe af borgere, som tilmelder sig kurset men falder fra undervejs, da de oplever ikke at være rustet til at gennemføre kurset. Måske der her vil tegne sig et billede af, at en mere differentieret indsats vil være nødvendig for at nå dem, der virkelig har behov for kræftrehabilitering. Det vil være en udfordring om Kræftens Bekæmpelse og Holstebro Kommune i fællesskab kan få dette til at lykkes. Grundlaget er i høj grad til stede, da viljen og evnen til samarbejde, samt produktet ér skabt gennem kurset Et stærkt liv med kræft. 26