Pædagogisk Forum. Udsatte børn som går i gode daginstitutioner bliver styrket.. Også på længere sigt

Transkript

1 Pædagogisk Forum FORÅRS - KONFERENCE 2016 Nyere pædagogisk Psykologisk forskning Udsatte børn som går i gode daginstitutioner bliver styrket.. Også på længere sigt Bente Jensen 26. Maj 2016 Bente Jensen 1

2 INDHOLD Præsentation af forskningsprojekterne VIDA OG APIIF Videnskabelig metode MIXED METHOD DESIGNS Vigtige resultater BØRN BLIVER STYRKET. Inspiration til det pædagogiske arbejde GENNEM EKSPERIMENTERENDE TILGANG, INNOVATION/NY PRAKSIS, REFLEKSION, ORGANISATORISK LÆRING OG LEDELSE Bente Jensen 2

3 Tak til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling og CSER for finansiel support. Bente Jensen 3

4 Aarhus Universitet, DPU PARTNERE Ulrik Brandi, Ib Ravn, Nina Tange, Dorte Kousholt, Peter Berliner, Anders Holm (opr.), Peter Allerup, Bente Jensen Aarhus Universitet, Økonomi Peter Jensen & Astrid Würtz Rasmussen Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Michael Søegaard Larsen m.fl. EPINON Thomas Yung Andersen UC er UC Syd, v. Ove Steiner Rasmussen, UC Lillebælt, v. Karen Stougaard, UC Nord, v. Kristina Kristoffersen & Margit Nielsen Metropol, v. Camilla Wang (Tværgående gruppe med dagtilbudschefer) Kommuner Randers kommune, Horsens Kommune, Brøndby Kommune og Gentofte Kommune Bente Jensen 4

5 MOTIVATION Social arv, udsatte børn, som social- og samfundsmæssig problemstilling, reproduktion (Ekspertgruppen for Social arv, 1999). Marginalisering og eksklusionsmekanismer implicitte (Bourdieu,1996) Tidlige indsatser i DAGTILBUD, en investering bedre end senere (Heckman, 2008). Ikke-kognitiv udvikling (socio-emotionel) vigtigt/og påvirker kognitiv udvikling Cunha og Heckman (2007), Cunha et al. (2006), Heckman & Kautz (2012). Dansk forskning viser, at gode dagtilbud styrker børn også på længere sigt (Bauchmüller et al, 2011) Bente Jensen 5

6 MOBILITET Bente Jensen 6

7 FORMÅL Kan uddannelse af professionelle til at arbejde vidensbaseret med pædagogisk intervention (VIDA) styrke børns socioemotionelle udvikling og læring? Er effekterne anderledes, hvis professionelle i dagtilbud også involverer forældrene aktivt? Er effekterne forskellige blandt forskellige børn (socialt udsatte børn mere specifikt)? Hvilke forhold (internt og eksternt), har betydning for effekter? Bente Jensen 7

8 VIDENSBASERET INDSATS (VIDA) Bente Jensen 8

9 VIDA TEORETISK Børns læring og udvikling - teorier om positive og responsive interaktioner, kritisk tænkning og undersøgelse (Vygotsky, 1935, Mead, 1934, Dewey, 1937). Læring og udvikling - i samspillet mellem familie, uddannelsesinstitutioner og samfund (økologisk perspektiv, Bronfenbrenner & Morris, 2006). Eksklusionsmekanismer sociologisk perspektiv (Bourdieu,1996). Voksnes læring - gennem videndeling (Von Krogh, 2011, praksisfællesskaber (Wenger, 1998), organisatorisk læring (Gheradi, 2011) og innovationsfællesskaber (West, 2009, Engeström,1999). Bente Jensen 9

10 VIDA - UDDANNELSE VIDA Basis: 17 læringslaboratorier for leder og én pædagog fra hver daginstitution (syv pr. år i to år og tre praksisudviklingsforløb) + en workshop pr. år. Ledere tilbydes et to dages læringslaboratorium og en workshop pr. år i to år om facilitering af programmets implementering. VIDA+: Som VIDA Basis men inkluderer også forældreinvolvering. Pædagoger udvikler praksisser lokalt. VIDA Basis / VIDA+ Pædagoger og ledere (Forældre) Børn -> outcome Bente Jensen 10

11 EKSPERIMENTER I PRAKSIS Pædagoger anvender teoretisk og forskningsbaseret viden om børns læring og udvikling omsat i eksperimenter af en måneds varighed: Som fx. i Strukturerede læringsforløb for alle børn (VIDA I PRAKSIS, 2013, 55). Lederne er trænet i at facilitere princippet om organisatorisk læring hele dagtilbuddet involveres. Alle aktiviteter finder sted i inkluderende læringsmiljøer. Bente Jensen 11

12 VIDA 5 TRINSMODEL Ref.: Jensen, B. (2013). Vidensbaseret indsats over for udsatte børn i dagtilbud modelprogram. Sammenfatning VIDA-forskningsserie 2013:08, side 11. Bente Jensen 12

13 EFFEKSTUDIET Bente Jensen 13

14 DESIGN Lodtrækningsforsøg på institutionsniveau (RCT). 127 daginstitutioner tilfældigt udtrukket og allokeret til intervention og kontrol gruppen, (stratificeret relateret til andel af socialt udsatte børn). Studiet er gennemført i dagtilbud (for 3-6 årige) i en toårig periode ( ) i fire kommuner i Danmark. Tre dataindsamlinger: Marts 2011 (baseline), marts 2012 (midtvejs), marts 2013 (endline). Casestudier (survey, pre-post, interview i alle interventionsdagtilbud og observation i udvalgte dagtilbud). Bente Jensen 14

15 DATAGRUNDLAG Outcomes: Børns socio-emotionelle udvikling målt ved SDQ (Goodman,1997), fem dimensioner. Desuden måles på total scores og en vurdering af samlede vanskeligheder. Spørgeskemaer udfyldt af pædagoger. Der har deltaget børn. Pga. af tilgang og afgang er der børn, hvor der foreligger data fra alle perioder. Analysen her bygger på 686 børn, som har været med i hele perioden fra baseline til endline i VIDA Basis (se også Jensen, Jensen & Würtz Rasmussen, CSER WP 0012). Bente Jensen 15

16 EFFEKTER AF VIDA BASIS Bente Jensen 16

17 EFFEKTER MÅLT PÅ SDQ Positive effekter på flere dimensioner på SDQ. VIDA Basis interventionen fremmer signifikant på to dimensioner. Børnene får det bedre: Emotionelle symptomer og adfærds problemer mindskes. To andre dimensioner er også styrket. Børnenes relationer til andre bliver bedre, idet kammeratskabsproblemer mindskes og børns prosociale adfærd styrkes. Endelig er den samlede SDQ score (4 dimensioner slås sammen) og samlede vanskeligheder ændret/mindsket. Bente Jensen 17

18 HETEROGENE EFFEKTER Vi finder kønsforskelle på en dimension af SDQ, nemlig adfærdsproblemer. Denne dimension bedres gennem VIDA Basis intervention for drenge. Samme billede viser sig på de fleste dimensioner, at interventionen har mere positiv effekt for drenge - eneste undtagelse er på prosocial adfærd. Familie status er meget vigtig for effekter af VIDA: Stærk positiv effekt for børn, der vokser op med begge forældre ingen specifik effekt for børn, der lever med én forældre. Bente Jensen 18

19 HETEROGENE EFFEKTER (FORTSAT) Forældres uddannelse effekter størst for børn af højtuddannede. Forældres indkomst effekter størst for børn af velstillede. Etnicitet ingen forskelle på effekter, på nær kammeratskab. Forskelle i relation til antallet af udsatte børn mange udsatte børn i dagtilbuddet mindsker effekter. Medarbejderstabilitet stor udskiftning af personale mindsker effekter. Bente Jensen 19

20 CASESTUDIER Virkninger i praksis SE VIDA I PRAKSIS publikation Fornyelse af praksis gennem eksperimenter Programmet giver mening Er bæredygtigt, udvider sig til flere kommuner og stadig flere dagtilbud Organisatorisk læring en af styrkerne, det kollegiale samspil, feed-back engagement og forpligtelse Ledelse er en afgørende drivkraft Bente Jensen 20

21 KONKLUSION - PERSPEKTIVER Bente Jensen 21

22 KONKLUSION STYRKER DET BØRNS UDVIKLING OG LÆRING AT UDDANNE PROFESSIONELLE TIL AT ARBEJDE VIDENBASERET (VIDA)? Interventionsgruppen får bedre resultater for den emotionelle og sociale udvikling. Effekterne er imod forventning ikke større for de mest udsatte børn. Positivt, at børn med ikke-dansk etnisk baggrund får mindsket kammeratskabsproblemer. Effekter påvirket af strukturelle faktorer: 1) medarbejderudskiftning og 2) høj andel af udsatte børn (>40%) i dagtilbuddet begge mindsker effekten. Casestudier viser at innovation kræver inddragelse, meningsskaben, samarbejde og ledelse Bente Jensen 22

23 PERSPEKTIVER INDSIGTER giver anledning til At gå videre med casestudier for at komme i dybden med fund vedr. forhold (interne og eksterne) af betydning for effekter og dybdegående forsråelse af hvad der reelt har betydning. Fortsat OG UDVIKLET samarbejde med praksis og policy om implementere et paradigmeskift i den pædagogiske tænkning og praksis (VIDA): Som BRØNDBY ( ), KØBENHAVN ( ). At sætte ind tidligere (0-2 årige): Abecedarian kombineret med VIDA-modellen for vidensbaseret indsats (pilotprojekt, 2015). Bente Jensen 23

24 INNOVATION GENNEM SAMARBEJDE Bente Jensen 24

25 VIDA-publications and tools Bente Jensen Bente Jensen

26 INSPIRATION TIL DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE - DIALOG 1 Bente Jensen 26

27 APIIF Abecedarian Programmet implementeret som innovativ fornyelse i dagtilbud Bente Jensen 27

28 MOTIVATION Inspiration fra VIDA viser at gennem professionel fornyelse opnås gode effekter for børn Centralt er højkvalitets interaktioner mellem barn og voksen og bygges op af fire elementer: Sproglig prioritering, Kommunikativ Læsning, Læring i Omsorg og Læring i Leg Forskning viser, at Abecedarian Programmet STYRKER børn på trods af baggrund Gabet i uddannelsesmuligheder og sundhed mellem socialt udsatte og andre, kan reduceres. Abecedarian er en indsats for de helt små børn o-3 årige Forældre kan med fordel involveres Bente Jensen 28

29 Forskning bag Lang historie (programmet udvikledes i 1967) og der er tilvejebragt positive forskningsresultater (fra 1972, der forskes og arbejdes stadig med Abecedarian i dag) Mange randomiserede kontrollerede eksperimenter (lodtrækningsforsøg) Videnskabelige positive evidensbaserede resultater er publiceret i peer-reviewed tidsskrifter. Bente Jensen 29

30 Infant Health and Development Program (IHDP) Abecedarian forskning(rct s) Randomized Samples Abecedarian 1 (The Abecedarian Project) Location N Duration of Program Chapel Hill, NC 111 children Birth to age 5 years Type of Program Center + social work + home visits + health care Oldest age of follow-up age 35 Abecedarian 2 (Project CARE) Chapel Hill, NC 64 children Birth to age 5 years Center + social work + educational home visits + health care age 21 Abecedarian 3 Boston, MA 138 children Birth to age 3 years Center + educational home visits age 18 Abecedarian 4 New Haven, CT 112 children Birth to age 3 years Center + educational home visits age 18 Abecedarian 5 Bronx, NY 138 children Birth to age 3 years Center + educational home visits age 18 Abecedarian 6 Plus Philadelphia, PA et 101 children nyt studie Birth to age 3 years Center, + educational der home visits age 18 Abecedarian 7 Miami, FL 100 children Birth to age 3 years Center + educational home visits age 18 Abecedarian 8 Little Rock, AK 128 children Birth to age 3 years Center + educational home visits age 18 gennemføres for udsatte Abecedarian 9 Dallas, TX 137 children Birth to age 3 years Center + educational home visits age 18 Abecedarian 10 Seattle, WA 131 children Birth to age 3 years Center + educational home visits age 18 Abecedarian 11 (Cerebral Palsy Study) Baltimore, børn MD 48 i children NT, Age 1 Australia to 2 years Parent training for home intervention age 2 Abecedarian 12 (Orphanage Study 1) Iasi, Romania 65 children Age 1 to 2 years Home (small group in orphanage) age 2 Abecedarian 13 (Orphanage Study 2) Iasi, Romania 104 children Age 2 to 3 years Home (small group in orphanage) age 3 years Abecedarian 14 (CLIO Study) USA, national 2,430 parents Age 3 to 4 years Preschool + daily parent education groups age 5 Abecedarian 15 (Massachusetts Family Child Care Study) Massachusetts, state-wide 150 family childcare providers 2 years (between Birth to 5 yrs) Family child care homes caregiver data only Abecedarian 16 (Healthy Child Manitoba Evaluation) Winnipeg, Manitoba, Canada 64 children Birth to 5 years Center + educational home visits (began Feb. 2012) Bente Jensen 30

31 Abecedarian nøgle resultater Intelligens (IQ) Læse- og regnefærdigheder Sociale kompetencer Antal år i skole, inkl. videregående uddannelse Karaktergennemsnit fra universitetet Fuldtidsbeskæftigelse Plus forbedrede forhold for mødre til disse børn (uddannelse, Ramey et al., (2000) Campbell et al., (2012). Developmental Psychology Bente Jensen 31

32 Abecedarian nøgleresultater Gå en klasse om Specialskole/klasse Forældre i en meget ung alder Symptomer på depression Rygning og stofmisbrug Utilpasset adfærd Usund livsstil For højt blodtryk Ramey et al., (2000); McCormick et al. (2006). Pediatrics. McLaughlin et al.. (2007). Child Development. Campbell et al. (2008). Early Childhood Research Quarterly. Bente Jensen 32

33 Sammenhænge mellem gennemsnitlig procentvise ændring i Sproglig Udvikling og antallet af Conversational Reading Sessions med børn Data from Manitoba, Canada 44, , , Low Medium High Number of Conversational Reading Sessions Program implementering er vigtigt! (N=25) Bente Jensen 33

34 Teoretisk fundament for Abecedarian The fundamental way in which a child's higher mental functions are formed is through mediated activities shared with an adult or more competent peer. Vygotsky. (1986). Thought and Language. Bente Jensen 34

35 Det centrale i Abecedarian er Interaktion mellem voksen og barn Bente Jensen 35

36 Abecedarian Programmets elementer Bente Jensen 36

37 ELEMENTERNE UDDYBET Prioritering af sprogliggørelse gennem hverdagens aktiviteter og positive responsive interaktioner mellem barn og voksen. Læring i omsorg, alle dagligdagens rutiner omsat i en forståelse af, at barnets trivsel og læring finder sted alle steder, også på puslebordet. Læring i leg, alle lege indebærer potentialer for det enkelte barns trivsel og læring og for deltagelse i børnefællesskaber. APIIF sætter fokus på at leg og læring ikke er adskilt, men derimod tæt sammenhængende (en række læring i leg aktiviteter indgår i materialerne. Kommunikativ læsning indebærer aktiviteter dagligt med det enkelte barn og det at kommunikere om bøger, billeder etc. Udvalgt med omhu ift. projektets idé, i piloten skete det ved samarbejde med kommunens bibliotekar. Bente Jensen 37

38 ABECEDARIAN I EN DANSK KONTEKST? Dansk dagtilbudspolitik (Loven om Pædagogiske Læreplaner, 2004/2011) TaskForce om Fremtidens Dagtilbud(2012) lægger vægt på: Børns læring og trivsel, særligt fokus på udsatte børn Positive og responsive interaktioner mellem barn og voksen Samt Refleksiv og struktureret pædagogisk praksis Evalueringskultur med fokus på kvalitetsudvikling Klar og professionel ledelse APIIF programmet INDGÅR som supplement til de og/eller de der på vej. Bente Jensen 38

39 UDDANNELSE Tre komponenter: INDHOLD. Bygger på Abecedarian programmets principper for børns udvikling og læring og mere specifikt de fire elementer samt materialer og værktøjer. UDDANNELSE. Uddannes i indholdet, i analyse, træning I at omsætte viden og engagere alle medarbejdere. Ledere uddannes I ledelse og facilitering af innovativ fornyelse. Professionelles analytiske evner, refleksion, planlægning og evaluering af højkvalitetspædagogik styrkes. IMPLEMENTERING. Alle medarbejdere involveres, ejerskab, videndeling, lærende fællesskaber, innovation og kollega-fedback er nøglebegreber. Kernen er at det samlede dagtilbud udvikler praksis. Værktøjer til rådighed til systematisk implementering SE VIDA 5 TRINSMODEL. Bente Jensen 39

40 VIDA 5 TRIN (Jensen, 2013, 11) Bente Jensen 40

41 FRA VIDA TIL APIIF - videreudviklet Lærende fællesskaber på tværs (samarbejde mellem dagplejen og vuggestuer (på uddannelse) og lærende fællesskaber inden for det enkelte dagtilbud (i hverdagen). Organisatorisk læring skal faciliteres og ledes og give mening for alle medarbejdere. Ledelse ved lokal projektleder I kommunen (pædagogisk konsulent). Implementeringsintensitet en forudsætning for, at Abecedarian skaber varig fornyelse og udbytte for børn. Bente Jensen 41

42 PILOTPROJEKTET (2015) Projektet startede med en Kick off uddannelsen. Projektet udviklede materialer og stillede refleksions-, evalueringsværktøjer og andre implementeringsværktøjer til rådighed. Kommunen betalte frikøb og APIIF materialer Kommunen stillede lokaler (forplejning) til rådighed, finansierede undervisningsdage og workshops, der var lagt op til i rammen. Bente Jensen 42

43 ORGANISATION I kommunen DELTOG en gruppe, bestående af: Dagtilbudschef Ledelse af dagtilbud (områdeledere, og daglige ledere) Pædagogiske konsulenter Lokalt bibliotek m.fl. Styregruppen MED ansvar for daglig drift og ledelse og projektleder/konsulent er løbende i kontakt med projektets ledelse og koordinator. En kontrakt udarbejdes. Bente Jensen 43

44 VÆRKTØJER Kvalificeringsmappen. Plakater og posters til ophængning mht. synliggørelse i dagtilbuddet. Plakat med fokus på at evaluere aktiviteter med det enkelte barn. Lommeskemaer daglig evaluering. Planlægnings- og evalueringsværktøjer. IT-site (både data indsamling og løbende selvevaluering Bente Jensen 44

45 HANDLINGSPLAN - EVALUERING Bente Jensen 45

46 HANDLINGSPLAN EVALUERING (fortsat) Bente Jensen 46

47 FORSKNINGSMETODE Bente Jensen 47

48 FORMÅL Formålet med pilotprojektet var at : At oversætte og implementere Abecedarian Programmet som Innovativ fornyelse i Dagtilbud (APIIF) til en dansk kontekst At videreudvikle det innovative implementeringsbegreb (baseret på VIDA, Jensen, 2013) ved udvikle refleksions- og implementerings redskaber rettet imod at styrke systematisk og struktureret implementering ud fra antagelsen om at dette styrker børn, særligt socialt udsatte børn Feltarbejde casestudier af, hvordan APIIF modtages, giver mening, implementeres og bidrager reelt til fornyelse i hverdagens praksisser-kvantitativt, kvalitativt og observation Udarbejde en ansøgning til at afprøve programmet i fuld skala Bente Jensen 48

49 DATA OG ANALYSETEMAER Kvantitative og kvalitative data blev indsamlet for at måle Professionelles brug af og opfattelse af interventionsprogrammet Implementeringsprocesser Program fidelity, i hvor høj grad var man tro imod programmet Professionelles motivation, gav det mening Organisatorisk og inter-organisatorisk læring Data blev sammenlignet på tværs af vuggestuer og dagplejere Data var kategoriseret i fem kategorier: 1) Implementering, 2) organisatorisk læring og lederskab, 3) brug af redskaber og materialer, 4) motivation og vilje samt 5) udfordringer Bente Jensen 49

50 LESSONS LEARNED Vi fandt Høj niveau af involvering i programmet Variation i implementering af de forskellige elementer og høre implementerings fidelity bland dagplejere og kursusdeltagere Et behov for endnu stærkere satsning på organisatorisk læring i praksis Højere grad af implementering af element 1 og 3 (Language priority) og Enriched caregiving) end i de to andre elementer (Conversational reading and Learning in Play) Professionelle udviklede deres kompetencer til eksperimenteren og dialog/samarbejde men i mindre grad med det omgivende miljø og beslutningstagning I et videreudviklet projekt der vil satse mere på disse aspekter Bente Jensen 50

51 OPSUMMERING Vi savner viden om, hvorvidt denne tilgang APIIF til tidlig indsats i danske dagtilbud for 0-3 årige kan opnå samme positive effekter som vi har set det i US og andre steder AT BØRN STYRKES OGÅS PÅ LANG SIGT-. Desuden savnes viden om, hvorvidt det at involvere forældre kan understøtte effekter YDERLIGERE. Studiet opskalret bidrager således med helt ny viden om, hvordan professionelle både i dagplejen og vuggestuer kan uddannes til at gøre brug af viden om Abecedarian til fornyelse af praksis og derigennem styrke alle børns muligheder for at opnå trivsel og læring. Pilotprojektet (2015) har vist, at APIIF giver mening og bidrager med noget nyt i danske dagtilbud (- jf. Randers kommune). Erfaringer fra analysen indarbejdes i APIIF - opskaleret. Bente Jensen 51

52 Organisering til stor skala I kommunen nedsættes en styregruppe, bestående af: Dagtilbudschef Ledelse af dagtilbud (områdeledere, og daglige ledere) Pædagogiske konsulenter Projektleder med ansvar for at koordinere projektet og samarbejdet internt og eksternt, samt Repræsentanter fra et tværfagligt team, PPR, Sundhedsplejen Lokalt bibliotek m.fl. Styregruppen har ansvar for daglig drift og ledelse og projektleder er løbende i kontakt med projektets ledelse og koordinator. En kontrakt udarbejdes. Bente Jensen 52

53 INSPIRATION TIL DET PÆDAGOGISK ARBEJDE - Dialog 2 Bente Jensen 53

54 TAK FOR I DAG! Bente Jensen. VIDA projektet : APIIF projektet: APIIF pilot: APIIF opskaleret: Bente Jensen 54