Bilag 4: Transskription af interview med Anders. Forkortelser: Deltager: D Assistent: A Interviewer: I

Transkript

1 Bilag 4: Transskription af interview med Anders Forkortelser: Deltager: D Assistent: A Interviewer: I Del 1 D: Nu skal jeg jo så lige, så så, i ved hvem jeg er, jeg har jo meget lidt undervisning, faktisk det ved vi D: Øhh, fordi jeg er leder, såeh altså jeg har jo været lærer her for 3 år siden, så det er ikke fordi jeg har glemt det hele D: Men øh, så jeg kan sagtens sætte mig ind i hvordan det var for 3 år siden, og, vi tænker også at du øhh, du er i miljøet og du er på skolen, og så D: Ja ja så, men vi kan jo bare tage det lidt, øh (D: yes) ja altså der er jo nogle af spørgsmålene der minder lidt om hinanden, men det er meget bevidst, såeh ja D: Ja I: Skal vi bare tage den derud af D: Ja det synes jeg, først så kunne vi godt tænke os at finde ud af hvad du forbinder med begrebet stress? D: Tjo ja, hvad forbinder jeg med begrebet stress? Altså det er jo eh pft, for mig, er det der hvor man er nået til, at man, nej der er sådan set to, man kan godt snakke om stress som er sund stress, og så er der stress som er skadeligt, og hvis man skal tage den der er skadelig, så er det jo der hvor eh man eh man begynder ogrh, ens normale måde at agere på begynder at bryde sammen. Man enten sover dårligt, man begynder at blive, få bankende for hjertet, man bliver, man tager forhastede beslutninger, man er ikke klar som man plejer at være og i yderste konsekvens, selvfølgelig så at problemet som normalt aldrig nogensinde er et problem for en, det begynder at blive fuldstændig uuoverstigeligt for en, og komme over en. Øhh, og at man måske også bryder sammen over øhh de mest mærkelige ting, som man egentlig ikke før, i tiden ville bryde sammen på. Det er sådan den der den stress der er skadelig ik. Øhhem, man kan så også sige at også stress som øhh (tænkepause), altså den den stress som jeg egentlig godt synes kan være den gode stress, det er sådan en stress som jeg har i dag, som egentlig ikke er stress, hvor at jeg, det er bare det hele skal lige, - der er en masse ting der skal øhh være på plads her om en halv time, for der er en eksamen der skal køre, så dér arbejder jeg egentlig hurtigere, og egentlig skal lynhurtigt klare nogle ting, men så efterfølgende kan jeg se et godt resultat af at det fungerer, og så kører det og så er jeg ikke stresset mere. D: Øhm, så jeg synes øhh, så er der også sådan, der er også, øhhm man kan også sige at der er stress, som er arbejdsrelateret, og så er der stress der er familie relateret, og jeg skelner meget her som leder i hvert fald, i og med at jeg går ind i min medarbejder som kommer og siger: enten at jeg kan mærke på dem, at nu er de ved at blive stresset, (pause) eller hvis de selv kommer til mig og siger at de er ved og blive stresset, så prøver jeg meget hurtigt at analysere mig frem til hvor er, hvor ligger det der er årsagen til stress, hvad er det der egentlig skyldes de er stressede. Øhm, er det noget jeg overhovedet kan gøre noget ved, er det deres familie, men så kan jeg jo, gøre det ved at jeg kan give dem fri, ved at sige du skal melde sig syg, fordi, det er ikke noget jeg kan hjælpe dig med, og så kan jeg rådgive dem i at søge noget hjælp, øhm men hvis dit stress er arbejdsrelateret, så er det at jeg kan sætte mig ind i, jamen hvor er det så jeg kan være med til at løse problemerne ik D: Såeh, jeg tror jeg skelner meget mellem sådan, sådan stress som er, er præstationsfremmende faktisk, og stress der er nedbrydende ja, så der er en god og en dårlig D: Ja det er der faktisk ik, så kan man jo diskutere om man skal kalde det den gode stress, og det synes jeg faktisk egentlig er en meget god term at bruge alligevel ik, altså, ja. Hvad er din forståelse af stress? D: Jamen den er jo måde ud fra et medicinsk synspunkt, jeg kan godt sådan, øh, nu har jeg biologi som fag også, så nogle af de kemiske processer der går i gang i kroppen øhh kan jeg forklare mig ud af, hvad det er stress betyder, med blodtryk og med øhh hjertehastigheder og med åndedrætsbesvær - alle de ting som er symptomer på stress, kan jeg sådan forstå øhh men min forståelse af stress, øhm, altså det, det er 1 2

2 jo sådan en meget en, en hvad skal man sige, en væremåde, hvad er det folk, hvordan er det folk agerer, så det jo en, altså jeg ved ikke hvor du, hvad det er, du lægger i det, du har måske også selv været, altså det er en af dem hvor det minder lidt om hinanden spørgsmålene måske, men øh D: Ja, ja D: Men altså jeg synes, det meget, øh altså, det det vigtigt, at når man snakker om stress at man også ved, hvad er det fysiske, altså selve det, hvad er det at stress gør ved kroppen, på folk, det bliver man nødt til at forstå, synes jeg også, for at kunne også, være med, til og, hvis man skal ind og finde ud af hvad er det så man kan gøre, fordi, nogle gange så kan det simpelthen være folk der bliver stresset over vores støj for eksempel, og så kan man sige men, så det jo vigtigt at man kan analysere sig frem til, de får måske, de bliver simpelthen, får hovedpine, og sådan nogle ting, og de ting som er symptomerne på stress, kan man meget nemt gøre noget ved, og så fjerne stresset for dem, ikke, eller, få afhjulpet stressen for dem, D: For de medarbejdere ik.... D: Så derfor synes jeg at det faktisk er vigtigt, at man, øøh, har meget fokus på, også hvad det er for nogle fysiologiske ting der sker, og altså i, øh, i hele, øh jeg har, jeg er også, arbejdsmiljøorganisant for lederne her, altså som ledelsessiden, så jeg har jo rigtig meget med arbejdsmiljøet også, og hvad er det for nogle faktorer i arbejdsmiljøet der stresser også ik I: Mmmh D: Øh, og det har vi enormt meget fokus på, og der synes jeg at det er vigtigt, at man har den der fysiologiske side med også. Øh, og den synes jeg er allerede er rar at kende til også, ik, hvor har du sådan søgt dine informationer, du har omkring stress? D: Jamen det blev jeg jo, altså dels så, i det jeg er, er arbejdsmiljøorganisant har jeg så simpelthen fået en uddannelse, hvor jeg ehh, hvor vi havde sådan et helt ugekursus, hvor en helt dag var, øhh, var sat af til stress, øhm både om den del af symptomerne, og hvordan forebygger man, og hvordan øhh afhjælper man stress, og så har vi jo, af Københavns kommune, haft enorm meget fokus på stress og arbejdsmiljø, såehh, vi har jo, vi har en hel portal for eksempel, øhh, på Arbejdsmiljø København, som er helt genial, hvor der er, altså, helt fra de meget videnskabelige artikler, til øh, meget meget praktiske, lav praktiske ting, omkring stress, øhm, så den bruger jeg meget, og så har vi øhh, så har vi også nogle, konsulenter simpelthen,vi kan henvendes os til inde i kommunen, øøh, jeg kan ikke huske om de hedder stresskonsulenter, det tror jeg faktisk ikke de gør, men de er, nogle hvor vi kan henvende os til, og sige kan du, - enten prøver man at snakke sådan med dem, først og høre hvad problematikken er, og ellers kommer de simpelthen ud, de kan komme herud, også og være med til at analysere et, vores arbejdsmiljø hvis det er, vi har, hvis vi har mange folk der lige pludselig begynder sådan at få stress symptomer ik, så kan vi øhh, meget hurtigt få sådan nogle ud, til at hjælpe os ved at analysere problematikken også I: Okay D: Så det er nogle af de steder, øhh, jeg får mine informationer fra, (Pause). Ja, Hvor mange timer brugte du på dit arbejde i sidste uge? D: I sidste uge? Nu, var det jo en kort uge I: Nårh ja det er rigtig (haha) D: Der var jo kun tre dage (haha), så der brugte jeg ikke så mange timer men ellers sådan generelt D: Jeg bruger jeg vil sige, jeg bruger i snit, øhh et sted mellem, (Han mumler: i hver otte øhh...) et sted mellem 42 og 45 timer, i hvert fald I: Okay D: Og så i det, når man, og det er vigtigt at huske det, for mit vedkommende, det er, at vi har jo hvis vi skal, vores årsnorm er jo 1684, ligesom alle andre. Øhh, men vores arbejdstid er jo skrumpet sammen fordi vi har nogle andre, hvor vi lukker skolen, noget af tiden er vi her jo selvfølgelig som ledere, men meget af tiden hvor der er efterårsferie og hvor der er juleferie, og påskeferie, og.. vi har jo også nogle helligdage, for eksempel har vi fri efter Kristi Himmelfarts Dag, vores sommerferie er også længere fordi vi har, noget andet forberedelse, så egentlig så skrumper vi vores arbejdstid sammen så vores normale arbejdsuger er (med tryk på ER) længere, er IKKE 37 timer. Øh de er længere her, og især, altså og lederne, vi har nogle lidt længere men, men men øhh, men vi har til gengæld også nogle til, nogle, nogle, lange perioder hvor vi lige kan koble af. Altså jeg holder altid fire ugers sommerferie for eksempel, hvor jeg INTET med mit arbejde beskæftiger mig med. Og det er der ikke ret mange ledere i Københavns Kommune der gør. I: Mm mmh (nej) D: Altså, kan have fire ugers ferie øh, plus, så har jeg også, øh 14 dages juleferie næsten altid, hvor jeg stort (med tryk på stort) set heller, ikke laver noget D: Og vi har en uges efterårsferie, og vi har, vi har de der perioder, ind i mellem hvor vi, hvor vi kan holde fri ik. Det er selvfølgelig også planlægning, man kan jo også 3 4

3 sige, der er jo også nogle der prøver, simpelthen at sige, jeg holder kun 37 timer og så bruger jeg, de der andre perioder også, nu jeg dem ik, - det jo et valg man tager D: Hvordan man vil planlægge det I: Okay D: Og tilrettelægge det. Men jeg vil gætte på at jeg bruger et sted mellem 42 og 45 timer D: I sidste uge, hvis vi nu lige, ikke lige tager sidste uge, I: Eej bare en generel.. (haha) D: En generel uge, ja I: Hvordan prioriterer du sådan dit arbejdsliv og privatliv i hverdagen? D: Altså jeg prøver nu, efter jeg er blevet leder i hvert fald, så møder jeg kl. kvart /tyve minutter i 8 hver dag og går, og prøver at gå sådan ved 16:30 tiden - øhh, hver dag. Så det er sådan i øøh, den normale arbejdstid. Og så har jeg, selvfølgelig har jeg også noget jeg nogle gange, vi har jo en del aftenmøder eller, (en del? Tænker sig om) vi har nogle aftenmøder, øøh, med skolebestyrelser, og med forældre og så nogle ting, så der er jeg selvfølgelig noget, og de gange vi har arbejde, øøøh, møder om aftenen, der har vi så også i ledelsen lavet, en aftale om, at øøh, enten så arbejder man igennem til mødet om aftenen, og så kommer man enten senere, eller også går man hjem lidt tidligere, hvis man gerne vil have lidt flere timer imellem, sådan så at man ikke nødvendigvis bliver øh, har sådan en arbejdsdag på 12 timer. Det har man selvfølgelig også en gang imellem men det er ikke, altså, vi prøver faktisk at sige nu det vigtigt at jeg går lidt tidligere, fordi jeg skal noget i aften ik. Eller jeg kommer lidt senere i morgen, fordi jeg havde møde i går aftes ik. Så men jeg prøver at orientere min arbejdstid så jeg har udført, jeg bliver hellere, en halv time længere herinde og så ved at jeg ikke skal lave noget derhjemme, har jeg fundet ud af, D: Øøh I: Har det her ændret sig meget fra nu du leder nu men... D: Ja det har det I:... Når du, da du, før var, skulle være D: Fordi når man er folkeskolelærer så har du jo, du har omkring 20 undervisningstimer, og resten af tiden, altså og tyve undervisningstimer, det jo, (trækker vejret) det, svarer knap til tyve klokketimer, ik altså, en lektion er 45 minutter ik, men så er der noget pauser, hvor de også er her, men hvis man siger de er der tyve timer, øøh, sådan i gennemsnit, så er resten op til de 37 timer, fordelt som så det jo egentlig hedder 42 om ugen op til, det, så øøh, er det forberedelse, og der er det jo typisk at man som lærer, nogle dage har man for eksempel, møder man først kl. 12, så sidder man enten og forbereder sig derhjemme, eller også tager man måske herind eller også har man forberedt sig om aftenen. Så, da jeg var lærer, øøh havde jeg tit, var jeg tit hjemme, kl. 1, halv 2, øh, men så sad jeg til gengæld, og arbejdede fra kl. 9 til kl. 12/1 stykker, om natten ik altså, jeg er vild med at arbejde bedst efter kl. 10 faktisk (22), øøøh, så det har ændret sig meget, - det har det virkeligt, ja D: Altså det er nok den største forskel da jeg startede som leder, øøh det var det der med at man var hver dag, men det passer mig faktisk enormt godt, jeg synes det er rart det der med, at af sted hver morgen og, øhh, får, får ligesom tilrettelagt de ting jeg skal lave herinde D: Øøhm, så på den måde synes jeg faktisk det er meget lækkert I: Okay, ja (pause) Ja, det næste har du måske svaret på, men hmm, påtager du dig arbejde udenfor den normerede arbejdstid? D: Jamen det GØR vi jo! Altså fordi, jeg har jo også, selvom jeg nu siger, at jeg prøver også og at tage hjem, så er der jo stort set ikke, en aften hvor jeg ikke øhh, svarer måske på en enkelt mail eller to, ikke, altså i at jeg, jeg har min egen ligesom, derudover de ting, jeg har tilrettelagt, ligesom jeg har min arbejdsmail, også har jeg en privat mail. Og min private mail, tjekker jeg så derhjemme, og der er det jo sådan at der går jeg ind også mange gange og tjekker den del der hedder skol , og vi har ligesom to arbejdsmail, en som jeg skal på systemet herinde, og en som er der hvor læren skriver, og der er lærer og forældre, og dem går jeg som regel ind og tjekker derhjemme om aftenen, fordi det er der hvor forældrene skriver, og der er det enormt rart at kunne svare dem med det samme, fordi så er det dels, såehh, letter det enormt meget arbejdsbyrden, at man får fjernet, forældre der får svar med det samme de er meget nemmere at have med at gøre. Så, når de får et svar så er de gud hold da op, der er styr på det hele, så behøves vi ikke at bekymre os om det, og er det, så gør det, det lidt lettere, for mig, end hvis jeg venter 2-3 dage, og så gud ja der var lige den forældre der i går jeg skulle huske at svare på ikke, øøhm, og det, så det mere en vane - et vanespørgsmål, synes jeg altså og derfor påtager jeg mig selvfølgelig også opgaver! Jeg har også lige pludselig, vi har, vi åbent i weekenden herinde, til 5 6

4 øøhm, altså vi er jo en kommunal skole, så vi har jo øøhm.. vores hal er åben, og der er der nogle gange, så er der lige pludselig, en vagt vi har på, kan ikke komme, og så kan vi ikke finde en anden, og så det mig der er kører ind og åbner en lørdag formiddag, og lige kører ind og åbner skolen, fordi jer bor, ikke så langt, herfra og så kører jeg in dog lukker seks timer senere. Så jo selvfølgelig gør jeg det. Og er der akut et eller andet, altså, for eksempel så noget her med afgangsprøver, så havde vi, lige pludselig vist sig at der var noget IT der ikke virkede, jamen det skulle være klar ik, og så det noget med så bliver man her indtil det fungerer ik, sådan er det. D: Det er jo ligesom og et ik, kan man sige I : Ja D: Øhm, så selvfølgelig gør jeg det, det gør jeg, men hvordan føler du så balancen er mellem privatliv ogehh arbejdsliv, føler du dig D: Altså jeg synes den er enorm fin, D: Øhh, jeg er ikke, jeg var faktisk overrasket over, egentlig, da jeg blev lærer, at det, altså det var, det var, udover det var en kæmpe udfordring lige i starten, øøh, sådan er det jo når man skifter job, men også det at blive leder er jo noget andet, såehh, så synes jeg faktisk det er, jeg trives rigtig godt, såehh, det gør jeg, jeg har det godt med det også., er du glad for dit arbejde? D: Ja, jamen det er jeg super glad og jeg er også glad for jeg skiftede ik, der var rigtig mange der sagde: jamen hvorfor skiftede du og du har jo kun været lærer herude i 5 år så du skal da ikke skifte, og alt sådan noget, jeg synes, jeg kunne bare, jeg havde det sådan, det var faktisk meget i sommerferien, jeg skulle til at planlægge det næste år, ligesom man starter altid et par uger før som lærer, ikke, og begynder at planlægge, der kunne jeg bare mærke den der gejst for at nu skulle vi lave noget helt, rigtig, spændende, der manglede et eller andet, og det var der hvor jeg så blev klar over at nu blev jeg sku nødt til at prøve noget andet. I: Mmm.. D: Jeg har også en meget utraditionel baggrund som lærer fordi jeg er akademiker uddannet, jeg er geolog, og arbejdede som geolog i øhh 6 år først, og været i en forskningsverden inden jeg blev lærer og fandt ud af så at jeg skulle ikke være i forskningsverdenen, men jeg kunne godt lide at undervise øøh, og havde egentlig en plan om at skulle undervise på seminariet i stedet for, men så ville jeg godt have den 7 her pædagogiske baggrund, og tog så læreruddannelsen, den der meritlæreruddannelse, som man kunne tage på et år, og så blev jeg lærer derefter et år, og så har jeg været lærer i fem et halvt år, øhh, og så søgte jeg over til leder ik. Og det var ikke så overvejelser, jeg tror også godt selv, da jeg selv startede, vidste jeg godt at jeg skulle ikke være lærer resten af livet, jeg skulle helst lave noget mere ved siden af, jeg skulle have nogle flere udfordringer ik. I: Hvad var grunden til at du, altså, til at du valgte at blive folkeskolelærer? D. Jamen det var simpelthen fordi at jeg, øh, idet at jeg havde forsket, og skulle, gerne ville undervise på seminariet, så synes, der var, ja egentlig kunne jeg godt gå ind og søge seminarstillingen fordi det var, det er jo, når man har, en, pædagogisk uddannelse, så kan man blive seminarlærer som lektor. Jeg synes at hvis du skal uddanne folkeskolelærere, så bliver du nødt til at vide noget om pædagogik, øhh, det kan godt være på universitetet er det jo, egentlig burde man også som universitets lærer, have noget pædagogisk baggrund, synes jeg det ville være givtigt i hvert fald, men jeg kun, jeg kunne ikke se mig selv som underviser hvis jeg ikke selv havde stået med fingrene nede i, ude i klasserne, og stå og fortælle hvordan skal i undervise, altså, så bliver det hele alt for teoretisk og ikke særlig anvendeligt, også tænkte jeg men så var der jo kommet den her merit uddannelse på et år, den var der kun meget kort tid, jeg var jo så heldig fordi det var faktisk en af mine studie kammerater der sagde det til mig, hun havde været arbejdsløs i nogle år, og jeg var blevet træt af det der forsknings liv der, det var ikke mig, øh og så tænkte vi, om et år, det kunne jeg godt overskue og så, på det år, tog vi alle de, pædagogiske og didaktiske dele af psykologi, dem tog jeg så på et år, og så gik jeg jo så ud og blev folkeskolelærer der jo, ik. Og det var simpelthen for at få, for at kunne komme ud og prøve det først og det var jo selvfølgelig med den bagtanke, egentlig dér på det tidspunkt, da jeg startede det var da at jeg ville ind på seminariet og undervise, men øhm, men man fandt så ud af undervejs af jeg synes egentlig det kunne være skægt og få sig lidt andet end, gå i ledelsesspor i stedet for. I: Hvad alderstrin underviste du på? D: Jeg underviste de store, jeg havde på denne skole ik, jeg startede godt nok med en tredje klasse, men den slap jeg hurtigt, og så har jeg kun undervist i udskolingen... I: Okay D: Det også fordi mine fag jeg har geografi og biologi som er udskolings fag, og såehh matematik ik, så jeg er, det var typisk men jeg synes også, altså.. jeg tror også at jeg selv personligt er bedst til de store, jeg tror ikke de små, de øøh, det tror jeg ikke jeg har tålmodighed til., okay 8

5 D: Så skal man have meget tålmodighed, men hvordan, hvordan var det så de år du var folkeskolelærer? D: Det var super jeg synes det var fedt, altså det var øøh, jeg var også, jeg var utrolig heldig, jeg fik øøhm, jeg kom, dels kom jeg ud som merit lærer, sammen med, og mange af dem jeg læste sammen med var rigtig, var faktisk hårdt, at komme ud fordi de øh, blev set sådan lidt skævt til, man var ikke en rigtig folkeskolelærer, fordi man kom der som akademiker, man skulle sandelig ikke tro at man var noget, fordi man, nu havde man jo taget det her på et år, så kunne man jo ikke lige, vi var oppe til fuldstændig samme eksamener som folkeskolelærerne, så det var, det er, den samme uddannelse vi har gået op, i de samme fag som de har ik, det var gået, vi har ligesom en anden indgangsvinkel til det, ik. Men jeg var enorm heldig jeg kom fra en skole hvor de så det, som en klar fordel at få en ind med en, altså jeg gav dem en, det naturfaglig miljø, på den skole, et kæmpe løft (I: Okey), øøhm og det så de som en stor fordel, så fik jeg mulighed for tage en vejlederuddannelse mens, jeg var der også, på den skole, og jeg ehh, der var åbne muligheder for at gøre hvad jeg havde lyst til, så fik jeg en genial makker som jeg jo arbejdede sammen med i de fire år, derude, fire et halvt år, øøøhm, I: Hvordan en makker? D: Altså, typisk så kører det jo som lærer, kommer ind og kommer ind i timen, hvor du er to hovedlærer på, en dansk og en matematik lærer er typisk dem der er der, som er klasselærer på en klasse, og ligesom står for den klasse, meget i hvert fald ik. Øhh, vi delte så, så vi havde to klasser, som vi kørte parallel øhmm, og havde et super makkerskab, men jeg lavede.. altså vi gik ligesom, vi gik også foran og prøvede og få de andre til at indse, at det er rigtig smart at lave noget hvor man arbejder sammen øhh, hvor man går ind i hinandens timer og, i stedet for at det der kører, nu har jeg dansk, går ind og lukker døren og underviser i dansk, og nu går jeg ind som matematiklærer og underviser i matematik og lukker døren, så prøve ligesom at sige vi kører noget hvor fagene kører sammen, og så tager vi bare hinandens timer som det nu passer bedst, og, så sådan så vi ved, jeg ved, hvad hun laver i dansk, og hun ved hvad jeg laver i matematik, og jeg står selvfølgelig for det faglige og for planlægningen og hun står for sit dansk, men øøhm, vi ved lige hvor hinanden vi er, så eleverne kan forstå, men der er, man skal bruge fagene, og vi, jeg lavede rigtig meget med at jeg tog biologi og geografi indover, i, når vi lavede forløb, i dansk, altså også noget med, altså, alt den fokus, der er på faglig læsning, med at de her elever, altså de kan godt læse, rigtig mange bøger, det der med at folkeskoleelever ikke kan læse det altså noget vrøvl, selvfølgelig, de kan godt læse, de har bare rigtig svært ved at læse så nogle fagtekster, så når de går ind og læser biologi bøger, og øøøh, og matematik bøger og sådan noget, så får, får, så får de afkodet de her faglige tekster, og bruge deres dansk videnskab til at afkode, sådan så de kan bruge deres reelle matematiske viden til at løse problemet med, det er egentlig, der er der den store grøft ligger, og det er der, altså det har man jo fået enorm meget fokus på nu, 9 de sidste tre-fire år, på faglig læsning, og der startede vi lynhurtigt det havde vi, den, den tankegang havde vi bare lige fra starten øhh og det gjorde at vi arbejdede enormt godt sammen, øhh, så jeg havde, altså, og vi mødes stadig og bruger hinanden stadigvæk, øhm så det, så det var jo også heldigt for mig, kan man sige, ik, så øøh, jeg synes det var fedt at være lærer D: Helt sikkert A: Jeg bryder lige ind, vi er lidt i tidsnød nu, såå, vi, der er gået tyve minutter A: Ja D: Nu skal jeg fatte mig i korthed (haha) A: Nej det, det er bare så vi lige holder os lidt på sporet omkring stress D: Ja, hvordan er balancen mellem elevkontakten og, det ad, nej, jo og det administrative arbejde? DU har ikke så meget elevkontakt (mumle)? D: Mmh, joo, altså det har man jo, faktisk som leder, og det er jo faktisk en af de ting, det jo en af de ting, hvor man kan sige, man i hvert fald skal overveje stress meget i, som leder, fordi hvor man jo som lærer går ind, og har nogle optikker (Ukendt person afbryder i baggrunden: har du lige 2 minutter?) D: Ja, jeg kommer lige, vi sætter bare lige lidt ekstra tid Ukendt Person: ja D: Yes Del 2 D: Hvor den der stress, netop hvad det er, med arbejds, altså det er jo virkelig en ting, man sidder som leder og man har planlagt, man kan godt have planlagt om morgenen, men nu har jeg lige, jeg skal til møde her, kl. det, og så kan jeg nå det og det og det og nej det kan jeg ikke fordi, der kommer helt sikkert nogle elever der øøh, der lige skal, så der en der har slået knæet, eller også der en forældre der ringer, at mit unge er blevet syg eller også så er der en forældre der ringer og brokker sig over at i sidste uge så fik de fri på et forkert tidspunkt, eller noget andet, som man bliver nødt til at løse her og nu ik, I:Mmmh 10

6 D: Selvfølgelig kan jeg jo sagtens nogle gange, så kan vi godt sige, jeg sætter mig lige hen i en time, fordi jeg skal være færdig med den her, den her rapport f.eks. men så alligevel, så kommer der så nogle ting her som skal løses fordi der er et akut problem der skal løses, fordi det er, det er mennesker man har med at gøre, D: Og der, mm, det kan man ikke altid forudse vel, eller hvis vi for eksempel har eksamen, og de ved jeg sidder her, bryder der nogle af computerne sammen, jamen så henter de mig, fordi det mig, der ved hvad der skal gøres ikk.. øøøhm, ja og så nogle ting, så, så, derfor har vi faktisk rimelig meget elevkontakt ik, ja D: Altså nu, som jeg faktisk også lige har, (nu skal lige slukke min telefon her) D: Så, så på den måde, og det faktisk en, vil jeg sige, en af de ting, som man skal, skal øøøhm, synes jeg som leder i hvert fald, skal gøre sig klart, og derved også nogle gange, øøøhm når man, også så noget som mails f.eks., at man sørger for at sige; jamen jeg skal ikke det, det jo også en ting der er rigtig meget oppe omkring stress, det der med at folk, flere arbejdspladser som simpelthen har sagt at mails skal slås fra eller facebook skal slås fra, altså facebook bruger jeg så ikke så meget, men, men, mails, altså som f.eks. hver gang der er poppet en op, nu der kommet en ny mail, så skal de ind og se hvem det er der har skrevet til en, øøøh, og så bliver de afbrudt i det de arbejder med, D: Og det gør jo at man hvis man prøvede at lægge sammen hvor lang tid man så kommer til at bruge på en opgave, fordi man bliver afbrudt i den ik, og så skal man jo tilbage i den og sige hvor var det nu jeg nåede til ik.., D: I stedet for at gøre den færdig, og sige den mail kan nok godt vente, øøøhm, og det også noget med at sige til vores sekretær ik, at den, jeg lukker lige min telefon, og vil altså ikke have nogle opkald den næste halve time, fordi jeg skal være færdig med det her. Det skal man altså huske at være godt til så noget, som leder. Det der med at sige nu skal jeg have rummet til at gøre noget færdigt og også lære sig selv den teknik, at man altså afbryder af nogle ting, og så er der selvfølgelig de her akutte ting, men der er også børn der godt kan vente, som kommer med en, et eller andet fuldstændigt latterligt eller tåbeligt som min computer, kan du fortælle mig Anders hvordan det her program ændres Ja det kan jeg, men en anden dag ik.. I: Mmmh, ja D: Og det I: Tænker du at, forholdet mellem elev og lærer har ændret sig? Over.. D: Altså ikke mens jeg har været lærer synes jeg.. D: Det synes jeg ikke det har, jeg synes mere det er lærer og forældre altså forældre, der er blevet fuldstændig vanvittige og egoistiske okay D: De tænker stort set ikke på ud af deres egen næb, de kan stort set kun liige se deres eget barn, og nogle gange kan de dårlig nok se deres eget barn, de kan se deres egen behov, altså, øøh, I: Hvordan kommer det til udtryk? D: Det kommet til udtryk for at de skriver de mest, altså, de skriver til os, om de mest utrolige ting, de forventer at lærerne øøh, jamen, mit barn, dit og dat, er ved at blive væk, oh, sørg lige for at kig efter det, i klassen, - Nej prøv at opdrag dit barn til selv at kigge efter ting, og så lad dit barn løse problemet først, og så kommer du måske over og prøver at kigge, og så i sidste instans, kunne du prøve at henvende dig - der kommer det den anden vej, man forventer bare at lærer og ledelse her, vi tager hånd om alle problemer for dem hele tiden, D: Og det ligesom om at, at, vi levere barnet nærmest ude ved gaden, og ikke engang ude på gaden ved porten vel, nærmest bare ved, uden for døren derhjemme, og så nærmest vores skyld hvis de øøh, giver antastet på vej til skole ikk, altså, så der er blevet et, et,øøøhm, altså de har, forældre, har særlig et kravene til hvad er det man skal levere enormt højt, det er, altså det er ikke undervisning der er, hvor, altså i nogle klasser altså der føler man virkelig det ikke er undervisning der er vores hovedopgave, det nærmest er opdragelse og servicering af forældrene, der øøh, der tager over ik. D: Det synes jeg er, en altså, Så jeg synes egentlig det er mest der den, at der er sket, forældrene, og det afspejler selvfølgelig også hvordan eleverne er. Og det kan være enormt stressende, både for os som ledelse men også for vores lærere. Det der med at de der egoist-børn, altså, det helt utroligt altså.. D: De kan se sig selv ik, og det jo der hvor vi synes vi har en kæmpe opgave til at 11 12

7 opdrage dem til fællesskabet. Det er det vi som skole prøver at holde dem fast i, som den danske folkeskole er enormt kendt for, det er at vi faktisk rigtig rigtig gode til at opdrage dem til fællesskabet, D: Øøhm, og det kræver noget af os og det kræver også noget af forældrene engang imellem giver os noget plads. Øøh, og, og kan acceptere at dit barn kan lige præcis ikke prioriteres, altså der er nogle andre, der er nogle andre ting der bliver prioriteret. Og det bør dit barn godt kunne, og det var du som forældre i sin tid og en der godt kunne acceptere.. Øøhm, så det synes jeg faktisk, og det jo faktisk noget som også, i hele det her stress arbejde, det er netop hele det her skolehjemsamtale- samarbejde hvor man, man snakker meget om, øøøhm vægtningen mellem hvad er det lærerne skal tage sig af og hvornår er det eleverne, hvor lærerne skal sige det ikke vores opgave det må i selv klare ik D: Øøh, og så forældre forventer også at hvis der er nogle der ikke kan lege sammen i fritiden, så skal vi også tage det op ovre i skolen ik. Altså, det skal vi nærmest, det skal vi løse herovre. Så må vi indkalde til et forældre møde. Så må læren være der og styre forældremødet, fordi vi kan ikke finde ud af at styre vores børn i fritiden. så vi ligesom har en, prøv at hør det må i selv finde ud af. Vi lægger gerne lokale til, men det kan ikke være os, der skal møde op og bruge lærer tid på at være ordstyrer på, fordi i ikke kan finde ud af som forældre at styre jeres børn i fritiden. I: Mmmh D: Altså det ikke en skoleopgave. D: Men det er den forventning at der, der er kommet. Og DET er stressende. Og det er stressende for vores lærere, faktisk. Så der ligger en stor opgave som ledelse også at stille, altså vi bliver mere og mere lige, lige nu har vi fået et helt nyt regelsæt omkring mobning og omkring øøøh, øøhm, både øøh, lærer-mobning og lærer, og elev, og prøv og, hvad hedder det, og at få impelmenteret det på skolen, og lave vores regel-sæt, og sige det er vores forventninger til forældre. Fordi det er meget forventings-afstemning (bliver afbrudt af nogle børn) Se nu kommer de og forstyrre mig igen (haha).. (snak i baggrunden med nogle elever). I: Hvordan tales der om stress på arbejdspladsen? D: Meget! Rigtig meget. Øøøhm. Det en, jeg tror ikke at, altså nu har vi jo vores lærer har jo, holder jo deres faglige møder som hedder KLF møder, og jeg tror ikke 13 der er et møde hvor de ikke har stress på. D: Altså hvad er det der presser dem i hverdagen. Lige nu har vi arbejdsfordelingen, vi har, der er jo så den forskel kan man sige fra start, det er jo alligevel at man hvert år som lærer, er for lidt, får en ny arbejdsbeskrivelse - ikke at man ikke skal undervise, men man skifter jo klasse engang imellem, og så, så skal man måske af med nogle fag eller så noget, ind og ud, så der er der jo, altså den her arbejdsfordeling som vi lige var i gang med lige nu, der snakker vi rigtig meget om at man skal sørge for og, at vors lærer får dels nogle klasser hvor alle ikke får, vi ved jo godt, når der nogle klasser der er svære at have end andre, at vi får fordelt arbejdsbyrden øøhm rundt omkring ik.. Vi har også noget med øøh, med kasketter altså, hvad er det for nogle, altså ud over at de har undervisning, så har de nogle vejleder forpligtelser, vores lærer ik, så har man ens vejleder, så har man en vejleder der tager sig af det der hedder KT adfærd - kontakt og trivsel, altså alle de her problemer, hvor du går ind i klassen, altså, hvem der går ind i klasserne og forebygger, det er der også nogle der tager sig af, øøh, så er der nogle der tager sig af biblioteket, øh det er alle de der opgaver som i den store debat jo altid siger, lærer laver ikke noget, fordi det står, nej de står ikke oppe i klassen hele tiden, men alle de andre ting er jo med til at gøre at undervisningen er god - det er jo netop fordi der er den her vejleder som kan gå ind og vejlede lærerne i hvordan gør jeg, hvordan gør man det bedst, og gå ind i klassen og lave nogle forløb for eleverne. Og det er det der altid, og det jo også med til at stresse lærerne de er at de, de hører hele tiden de arbejder ikke nok. De underviser ikke nok, og samtidig kan man sige, jamen prøv og hør vi står 20 timer foran eleverne, plus at vi har alle de opgaver som er relateret til undervisningen. Men det enormt svært at forklare, og det stresser da også vores lærer, fordi det da klart, den der, hver gang man skal sige noget, jeg har da også nogle gange lyst til at sige, jeg gider ikke snakke om skolen prøv at hør altså hvis jeg først skal sidde og fortælle jer i vil jo ikke høre hvad det er vi siger i vil ikke høre hvordan skolen EGENTLIG er struktureret sammen. Alle har en mening, om folkeskolen det jo det der er så fantastisk alle har gået i den, så alle har en mening om hvordan folkeskolen er ik. Men der er faktisk rigtig rigtig få der egentlig ved hvordan folkeskolen er struktureret sammen i dag hvis man ikke er i folkeskolen, øh og det faktisk også en stressende faktor, altså det kan da godt være stressende for, så derfor snakker vores lærer rigtig meget om stress i hverdagen I: Hvad tror du er årsagerne til at man kunne få stress? D: Altså her hos os, altså jeg tror, der er flere ting her, i folkeskolen, der er øøh, det at vi som ledelse bliver nødt til at sende nye opgaver ud til vores lærer hele tiden, fordi politikerne tager nogle beslutninger og finder ud af - nu skal vi have inklusiv nu skal vi have inkluderet en masse børn. Det er det store fantastiske orakel lige for tiden. Det gør at, så skal vores lærer omstille sig, så skal, vi har måske nogle processer i gang, vi har nogle udviklingsprojekter i gang som vi kører men så 14

8 kommer der sådan ovenfra en der siger nu skal i tænke inklusiv. Så vores udviklings projekt som vi er ved at implementere i skolen, det bliver vi nødt til at og skrue ned for blusset eller sætte på stop, fordi nu hedder den, nu siger politikerne vi skal lave inklusion. Så siger vi så til lærerne nu stopper vi der, nu tager vi dog går i gang med det her i stedet for. (og så laver han et eksempel på hvordan lærerne reagere) Jamen vi er jo lige vi er jo ved at prøve det her af ja men, det kan vi desværre ikke, fordi de siger vi skal gøre noget andet. Så det må vi lige lægge på hylderne, og så må vi se om vi kan tage den op om nogle år, så sætter vi gang i et andet spor i stedet for, fordi det er den vej politikerne vil have det. Og det gør at vores lærer jo aldrig rigtig føler at de i, øøh, det med at undervise det faglige det kan de jo sagtens finde ud af, det intet problem, det er de enormt gode til, men når de så samtidig bliver sagt at nu skal i lære en masse om inklusion, nu skal i inkludere en masse elever og det skal i gøre på den og den måde. Samtidig med man måske egentlig lige er i gang med noget der hedder cope to learning, det vi ved at implementere i alle vores klasse som vi synes, det virker faktisk. Det gør at vi kan gøre nogle ting, og får måske faktisk også rum til at kunne, - det er enormt stressende for vores lærere. Og også fordi de skal sælge ideen som ledelse og sige f.eks. det er rigtig godt, det synes de måske er noget forfærdelig lort, øøøhm, et godt eksempel er at nu har de indført sommeruniversitet her i Københavns Kommune, 3 sidste dage af ferien der laver vi fælles, hvor hele, alle vores lærer skal på uddannelse. Og ideen er god nok. Vi samler alle vores lærer og fælles har 3 dage hvor vi kan fordybe os i noget uden elever den ide er smadder god. Problemet er bare nu, at nu gør de det, nu smider de alle 6 et halv tusind lærer sammen i en kæmpe pulje ved at sige så laver vi 30 forskellige kurser, og så melder i jer bare på hist og her, her kan man sige, hvis vi havde været 3 dage her på skolen sammen og sige hvad vil VI fordybe os i, fordi det er det der optager os, det er den vej vi vil, så kunne vi få en fælles stemning og vi kunne løfte i flok. Nu i stedet for så at vælge, politikerne, fordi de synes at alle skal bare have det samme. Så sætter de bl.a. bliver der nogle kæmpe foredrag ude i med mænd lærere ved Nørrebrohallen, hvor der sidder 800 lærere og skal høre på et foredrag. Og så tror de kloge politikere at de, så kommer vores lærer tilbage med sådan en, så har de fået den samme viden alle sammen. Og det er noget der stresser folk. Altså hvor det giver en modvilje hos lærerne fra start og det er med til at stresse dem ik. Ved at sige så har de 3 dage, fordi deres optik hedder at det tager 3 dage af deres sommerferie. Men det gør det jo ikke fordi de får tid for det, så det jo arbejde, de får løn for det, men de føler altså bare de spilder tiden, fordi de ikke selv kan være med til at hvad er det hvad er det vi skal, hvad er det der optager os som skole lige nu, så vi kan gå tilbage og bruge det ik. ja. Hvordan tror du at henholdsvis arbejde og privatliv medvirker til stress? D: Det er jeg da helt sikker på, at hvis du ikke har en god base derhjemme, så påvirker det dig også arbejdsmæssigt. Altså jeg er der helt sikker på at hvis du øøm, altså hvis det knager derhjemme eller at ungerne er meget syge, og bare sådan en ting som egentlig, du kan godt have et godt ægteskab og nogle gode børn, men hvis de så 15 bliver de syge meget, og så bliver du stresset over at du gang på gang må melde dig syg fordi du føler du svigter nogle af dine kollegaer ved ikke, at fordi du godt ved at så er der en vikar der skal ind og have klassen eller din makker må tage over nogle opgaver som du egentlig normalt skulle løse. Og du i din gode ret og det jo ikke fordi du ikke vil på arbejde, men det tror jeg da også er et stress moment at, at familier der har små børn selv og der er en der får mellemørebetændelse hver 14. Dag, det er da smadder stressende at skulle melde sig syg, det tror jeg da nok det er, D: Og så tror jeg da også at hvis man altså det at have én man kan komme hjem og dele nogle ting med, hælde noget af hvis det fungere, det kan man da, altså, jeg vil da ikke undvære det. Altså det er da der, også nogle spændende ting opstår, og man får vendt nogle ting, jeg som leder kan komme hjem og eihj nu var der den her, hvad fanden skal jeg gøre med den her medarbejder, han bliver ved med at komme på den og den måde, og brokker sig over det og det, nu har jeg prøvet den måde og jeg har prøvet det og det det er da øøh, det er da ren terapi og hvis man ikke har det, så tror jeg da man bliver stresset. Øøh, så derfor tror jeg da at familieliv og arbejdsliv hænger meget sammen. Det tror jeg. I: Undersøgelser viser jo at folkeskolelærer er de 6. Mest stressede, øøh, Hvad tror du er grunden til det? D: Det tror jeg, (haha har besvær med at udtrykke sig), hvis jeg må starte med at sige, jeg tror også de er for dårlige til og strukturer deres arbejde. De er for dårlige til og øøh, lægge nogle klare planer, bl.a. så noget med at lave noget forventnings afstemning med deres forældregruppe ik, de kan få nogle redskaber fra mig som leder, men så bliver de også nødt til at selv at sige, det her tager ikke længere. Altså sætte nogle helt, meget simple regler. Et af mine allerbedste råd fik jeg engang da jeg startede derude jeg fik sat sådan en gammel mentor på som hun, hun sagde til mig, det allerførste hun sagde til mig det var: Første gang der kommer en forældre inden da skal du have taget stilling til; må de ringe til dig? Må de skrive til dig? Må de komme når du om morgenen er der, til at snakke med. Hvad er dine grænser? og så sagde jeg, altså de må da bare nej du skal simpelthen sætte dig ned og finde ud af om de må ringe til dig. Må de overhovedet ringe til dig?, og hun sagde jeg har den regel at; nej de må ikke ringe til mig, de må ringe til kontoret og be, og lægge en besked og sige du må gerne ringe senere, eller du bliver ringet op. Fordi så kan du ringe dem om når du kan være professionel og sætte dig ned, og sige nu er jeg klar til og ringe til en forældre som måske er skide sur, eller har et eller andet helt andet problem, som jeg kan tage mig, af fordi jeg kan sætte mig ind i den professionelle rolle som lærer, og lytte til og komme med et professionelt svar. Hvorimod hvis de kan bare ringe til dig hvornår de vil, så kan du stå og lave aftensmad, du kan have nogle gæster på besøg og drikke et glas rødvin, og så ringer der en eller anden, som forventer, at nu er du professionel lærer fordi for dem, så er det jo det helt rigtige tidspunkt og ringe på. Men hvis du bestemmer og siger til dem: jeg skal nok ringe dig 16

9 op, når jeg er klar. Så hav det sådan i at, at at hvis du ringer, så skal du forvente, at jeg ringer inden for den, den samme dag for eksempel eller sådan noget, den skal man selvfølelig også så vedtage, men det gør jo, at du kan, når du tager kontakt til forældre, så kan du være professionel. Og det tror jeg, at der er rigtig mange lærere der glemmer... I: Hmhm D: De glemmer og være de tage det ind, og også det der med, når der er forældre der angriber en på et eller andet om, ehh, en konflikt i en klasse, det er jo ikke dig de angriber, det er, du er lærer, du har en profession, og det skal du holde fast i, så hvis du ellers yder dit arbejde, og fagligt leverer det du skal, så er det jo din profession de angriber, og ikke dig som person I: Hmhm D: Og det bliver man altså nødt til at lære, som lærer, at kunne skille ad D: Og det tror jeg der er rigtig mange lærere, der har svært ved, de tager det personligt, hvis der er nogen, hvis der er en lærer, som kommer og siger: jah min elev lærer heller ikke noget gud nej, det er også mig der er for dårlig til at lære ham noget. Nej det er ikke. Du gør et professionelt stykke arbejde, og det er godt nok. Godt være der er nogle udfordringer, som du kan gøre bedre, men det ikke dig som person, at forældrene kommer og angriber. Og langt de fleste forældre, når du siger det til dem, nej nej men det er jo ikke dig. Vi kan godt lide dig, men han lærer bare ikke noget. Nå men så må vi finde ud af, men hvad kan jeg så som lærer med min profession gøre anderledes, sådan som jeg kan flytte det her barn bedre ikke? D: Og det tror jeg faktisk ville være en stor ting, hvis man gjorde mere ud af det, at lærerne så sig som, og det vil jeg også sige omverdenen tror jeg, altså det der med, at man får hævet deres, deres professions bevidsthed ville være enormt godt.. Hvordan håndteres stress, på din arbejdsplads? D: Oh sikke en, ikke, ikke godt nok altid i hvert fald. Altså vi har ehm vi prøver meget at være forebyggende.. D: Ehh, vi prøver rigtig meget og være, og gribe det tidligt, og at have antennerne ude og lytte til, hvad er det, lærende kommer og sige til os. Jeg synes faktisk vi er mange som er gode til, og komme og fortælle at: har i lagt mærke til at hun, eller har i ehm og så prøve og eh at tage fat i folk og lige tage en snak med dem. Er der noget her nu, er der noget vi skal prøve at afhjælpe eh vi prøver at være enormt 17 stringent ved at holde syge samtaler D: Hvor folk nogle gange, især vores tillidsmænd, synes at jeah, hvorfor indkalder i til alle de her sygesamtaler, men det gør vi faktisk af den simple grund, at finde ud af, men vi kan se at du har, vi har nogle fine faste reg der er nogle faste regler i Københavns kommune, hvornår vi skal indkalde. Og så er det simpelthen for at finde ud af er det noget som er arbejdsrelateret, eller er det noget andet, der skyldes, at du er syg, fordi det at være fraværende jo et symptom på, det kan være enten sådan rent fysisk symptom at man er syg, man har et eller andet, og det er der jo ikke noget at gøre ved. D: Men det kan jo også være et symptom på at man føler sig udbrændt og man ikke kan magte det der at komme på arbejder, og at man så bliver nødt til og melde sig syg. Eh men jeg synes vi er f altså vi gør nok egentlig ikke nok ved og tage de der samtaler med vores medarbejder om stress, altså får (lille pause) Vi i ledelsen snakker rigtig meget om, hvad kan vi gøre, men der er jo også, der er en vis modstand, fordi alt det der med sygdom og stress, det er sådan et, det er et meget følsomt emne, så for vores tillidsmænd de er sådan meget jah men sygdom kan man ikke snakke om, hvis man er syg så er man syg, det kan vi ikke snakke om. Hvor vi synes, jo det kan vi godt, for vi skal prøve at få snakket om, hvad er det der gør os syge (D: Eh, fordi når nogen er væk, så om noget, så i undervisningens verden her, så påvirker det dem der er tilbage) D: Fordi på en anden arbejdsplads, da ligger den bunke af sager, den vokser måske bare, mens du er væk. Her der er eleverne der, det vil sige det er de andre kollegaer, der skal løse de problemer hele tiden, som du normalt tog over. D: Så derfor, så påvirker det s kollegaerne rigtig meget når du er væk. Og den faktor skal vi være bedre til at synliggøre, altså få italesat mere, at eh, det er faktisk også stressende for dine kollegaer når du er syg. I: Er der opbakning så for kollegaer? D: Der er enormt stor opbakning for, for kollegaerne, det er der faktisk, altså folk eh, jeg synes faktisk, faktisk så er eh, jeg har en, som er på vej tilbage nu her efter en periode, hun eh, gik simpelt hen ned med stress over en klasse 18

10 D: Har så været væk i eh, nogle måneder, hvor vi løbende, i starten prøvede vi faktisk og holde hende, efter meget kort tid fik vi tilbage meget få timer, fordi hun selv ønskede at holde kontakten. Og det var simpelthen for tidligt. Hun har så været væk i halv anden helt væk i halv anden, to måneders tid, og nu på vej så tilbage, stille og roligt ind i skemaet ikke? Og der er en utrolig stor opbakning til, alle er meget opmærksomme på at hun, også se på arbejdsfordelingen hun skal have. Vi bliver nødt til at lave et skema, som bliver godt næste år (telefonforstyrelse på optagelsen, signal). D: Eh, så jeg synes faktisk at eh, der er en stor opbakning til og eh, og håndtere det I: Okay, ja. Hvad mener du man selv kan gøre for at håndtere stress? D: Være åben, lad være med at være så bange for at komme og sige, og sig det til dine kollegaer. Altså det der med, at tro at man skal løse alle problemerne selv, er en helt forfejlet, altså eh, tag dit team, de arbejder jo meget tæt sammen team som lærer, og de har jo altid to tre lærere som de er meget tæt på. Brug dem, gå ned og sig til dem: denne her opgave, jeg kan bare simpelthen ikke, det, det kan jeg, har du nogle idéer til, hvad kan jeg løse? Altså vær åben, fortæl hvad er det, der er svært, fordi det er helt sikkert, at nogle af de andre, de har også oplevet, at det var svært på et tidspunkt. Ehm, og hvis man, jo længere tid man går med det, jo sværere bliver det jo også at komme ud og fortælle det, fordi, så ender det jo inde hos os, som ledelse hurtigere. Fordi så er det så stor, blevet et så stort problem, som man ikke kan klare det, ehm, hvorimod hvis man kan klare det sammen med sine kollegaer, nogle af de små problemer. Og så hellere komme og sige, som lille gruppe og sige: Vi har lige haft et team møde, vi har det her problem, som vi faktisk ikke selv lige kan, kan i være med til at hjælpe os med at løse det ikke? Sådan som det, det ikke bliver en stress, en stressfaktor. Eh så åbenhed h D: tror jeg er nok det, det største kodeord på det der, synes jeg. I: Okay, jah. Hvorfor tror du at stress er så udbredt i det danske samfund? D: Jeg er heller ikke sikker på at det er så udbredt, jeg tror også at ehm, man har fået udvidet termen stress rigtig rigtig meget. D: Eh eh der er ting som, når folk, oh jeg har stress altså jah har du ikke bare travlt ikke? Altså ehm så så der, der er lidt en del, jeg synes, jeg synes yderlige at man, man har fået så meget fokus på stress og man har fået sat lige som 19 definitionen af stress har man rykket helt ned til, det at have meget travlt, det er lige pludselig også blevet stress ikke? Og der synes jeg man skal må, man, man også skal gribe i sin egen barm og sige: ej jeg er ikke stresset, jeg har bare travlt og jeg er måske også lidt presset lige nu, og det skal jeg lære at håndtere, ehm men så samtidig, så tror jeg også, alle de her elektroniske medier, de er blevet virkelig en, en eh en stressbombe for mange. Altså det eh jeg kan se de der folk, der ikke og jeg kan da også se det i min familie. Nogen, der ikke kan side til en middag, uden at de skal nærmest sidde og være på Facebook og tjekke deres mail og være på nettet samtidig og man kan ikke sidde og have en snak om noget uden, så skal de lige man skal lig, det skal lige dokumenteres.. øh, vi skal dokumentere alt mulige mærkelige ting, når vi sidder ikke? Eh og sådan en simpel ting, som det der med, at man bliver afbrudt i sin arbejdsgang på grund af de der mails, altså det, eh de er kommet så hurtigt ind alle de her, eh, hjælpe, elektroniske ting og kontaktmidler og, og kontakt med omverdenen, hvor vi har glemt at sige, vi skal altså også have roen til at løse opgaverne undervejs. Ehm og det tror jeg faktisk har, er, er for mange mennesker, det der at de ikke kan eh, de kan ikke sætte sig ned og være i nuet, det er faktisk også enormt stressende for mange mennesker, tror jeg (med en grinende stemme). D: Eh så tror jeg, det tror jeg også er med til at vores børn er jo også blevet, altså hele den der, eh globalisering at. Man kan så mange ting i dag. Vi kan jo, det kan vi jo også, vi kan jo mærke.. det, det er jo en kamp når vi sætter nogle børn helt ned fra tredje års ald tredjeklasses alderen, og sætte dem og løse en opgave, finde ud af.. måske ikke helt, men sådan karikeret, hvad er syv plus syv, så går de nærmest på nettet i stedet for lige sige: jamen det ved jeg jo godt, det kan jeg jo godt løse. Men, men for eksempel: hvornår var anden verdenskrig? D: Så i stedet for at lige bruge, prøve at slutte sig til, hvad er det jeg ved, så går de bare på nettet fordi, jamen. Og, og det stresser dem fordi, så skal de på, så computeren virker måske ikke. Så faktisk den første stressfaktor bliver egentlig ikke, at de får noget viden, første stressfaktor det bliver, at de bliver skide frustreret over, at computeren ikke bare tænder, fordi jeg skal bruge den lige nu, og den skal virke er og nu ikke? Så, så jeg tror sådan set, at, at ehm det, det den der globalisering og, og alle vores interaktive midler de er faktisk responderer stress. Og det vi ikke gode nok til at håndtere. D: Vi har simpelthen ikke fokus nok på, hvor vigtigt det er at, ehm at man skal være i det man laver. Det er okay at spille Play Station, der er ikke noget galt i Play Station. Der er heller ikke noget galt i computerspil og der er heller ikke noget galt i 20

11 nettet. Man skal bare huske, at hver ting har sin tid og hver ting skal bruges til de ting de er bedst til. Eh og det en kæmpe opgave også for lærerne, fordi der er det hele jog også kommet for lær masser af vores lærere er uddannet for ti år siden ikke, og der er jo sket kvantespring inden for de ti år altså? Eh I: Hvad er der sket der? D: Jamen altså, vi har fået, hvor der før i tiden have, for, for da jeg startede i skolen, da var der en computer for hver femogtyvende elev. I dag har vi en computer for hver fire fem elev. D: Og det vil jo sige, at adgangen til det og, altså vi har jo, altså været helt ned fra, jeg vil sige fra femte klasse, der har alle vores børn mobiltelefoner, og nu efter hånden alle sammen Smartphone. Så fra stort set om, om, altså man regner jo med at i 2014 da har alle skolens børn altså fra syvende-ottende klasse deres egen ipad eller computer med i skole hver dag. Det er jo, det er målet, det har undervisningsministeren, hun har sat som mål, at i 2014 det er altså kun om to eh halvandet år ikke? Da har børnene hver især en computer ikke? D: Og det vil jo sige, at så er de online, fra de går ind ad døren i skolen, til de går hjem igen. Og så er det jo også noget med, jamen hvornår er det lige at de husker i frikvartererne at sætte sig ned og snakke med sidemanden. Og at man faktisk kan kommunikere sådan rent med øjenkontakt og dialog, og ikke via et af de her elektroniske medier, som kan være sindssyg gode, og skal bruges i undervisningen, det er slet ikke det. Og de har en kæmpe force, det er et helt kæmpe også enormt spændende, men man skal bare være enormt, eh opmærksom på at, både som, som professionel lærer skal man passe på ikke at blive styret af det, og man skal passe på at eleverne ikke bliver styret af det. Og da mangler vores lærere et kæmpe redskab. Og der er en af de ting er det faktisk, og det er en af de ting, der er det gode ved sommer universitetet her, vi skal i nu, det er at der er faktisk interaktive medier, som de skal ud og læres op i. De skal læres i; hvad er det. Man har lavet et sats i Københavns kommune at alle vores klasselokaler skal udstyres med interaktive tavler.. ved de her elektroniske tavler ikke? I: Okay D: Ehm og det, det er jo fint at sætte det op, men det hjælper jo ikke noget, hvis lærerne ikke ved, hvordan de skal bruge det. Fordi hvis de bare bruger det, som en tavle, så er det jo nogle dyre tavler at sætte op ikke. Det har en, en kæmpe potentiale, men man skal lære at bruge begrænsningerne og man skal lære midlerne. Og hvis man ikke samtidig med at man gør sådan noget, eh følger op på det, og lærer folk op i det, jamen så, eh så kan det ikke lade sig gøre. Og det var jo også det, som, som jeg tror egentlig er fejlen. Man satte for hvad er det seks syv år siden da gav man alle lærerne en computer, fordi så tænkte man nå men så, de får bare en computer, så kan de klare alting altså der var nok halvdelen, de åbnede aldrig en computer, fordi jamen, hvis man ikke ligesom giver dem nogle redskaber til, hvad er det man skal bruge den til hvis man bare bruger den, som skrivemaskine, altså såe det er jo, det er den jo også fin til, men det er ikke det der er, altså udelukkende er målet ikke? D: Og det tror jeg er en stressfaktor for vores, for eh lærere. Jeg tror jeg er endt i en sidevej af det du spurgte om hehe., det var jo bare, hvad du mente der var D: Ja. Men det tror jeg tror faktisk at det er i hvert fald noget. Og så er det jo også, altså det kan man da ikke komme udenom, eh de presser også citronen med hvad de skal yde ikke? Altså for den samme løn ligesom ikke? De skruer op for hvor mange timer de skal ud i, nu har de lige skåret fem minutter af, af deres, af den tid i år, hvor de, eh skal altså puttes fem minutter mere over på undervisningsdelen. De har eh, der er det der hedder en forberedelsesfaktor. Hver gang at de underviser eh, en lektion, en klokketime, så gange du den med 2,14. Og de 2,14 skal dække: forberedelse, kontakt til forældre, deres administrative arbejde. Alle de andre opgaver, som en lærer også skal tage sig af. Den har man lige skruet på, og skruet fra 2,17 ned til 2,14. D: Og det vil jo sige, de får plads til at undervise flere timer, stort rum for eleverne flere timer. Det er jo fint for, for mig, men de får jo mindre tid til alt andet, som man jo forventer de skal løse, og ikke kun løse lige så godt, de skal faktisk løse det lidt bedre end det de gjorde før. D: Og det er da jo også enormt stressende. Og vi ER nået smertegrænsen til, hvor man kan sige: nu er det ikke muligt at undervise flere timer om ugen (Der lægges stor vægt på hele sætningen). For eksempel, de nåede op på i år, der hedder det maks. 25 timer, at de må undervise. Det er der, det er der ligesom sat en maks. for hvad en lærer må. Og hvis man underviser i første til tredje klasse, de har kun 25 timer. Så det vil sige, vi kan simpelthen ikke presse altså som lærer kan man ikke presse flere timer ind der, fordi eleverne er her ikke mere. Så begynder det jo at blive svært ikke? At sige i skal undervise mere, men eleverne er her ikke. Nej men i skal undervise 21 22

12 alligevel. Og det har vi prøvet at forklare faktisk, eh politikerne: at sige jamen prøv hør her, det kan ikke lade sig gøre. Jo jo de skal bare undervise i noget andet. Men der er ingen elever at undervise. Altså, så skal vi tilbage til, vi faktisk lavede skole der var delt i to, at man havde en formiddagsskole og en eftermiddagsskole. Eller man har heldagsskole, det kan man så også gå over i. D: Så eh altså, så det er jo ikke kun, eh ude i eh, multimedier. Der er altså også et udefrakommende pres eh, besparelsespres. Og det er der, det er jo økonomien der styrer. D: Ingen tvivl om det (Der forekom igen telefonnetværks forstyrrelser i et par sekunder, der utydeliggjorde optagelsen) D: Så, så det er også et, et ting.. Har du nogle, øh, tilføjelser Lotte? A: Nej jeg synes vi har været rigtig godt igennem det hele D: Ja. A: Og du har været rigtig god til at svare på de ting, ehm der er lutter guldkorn her så det er rigtig dejligt ja det var nogle dejlige grundige svar vi fik, så det er dejligt D: Håber I kan bruges til noget A: Det kan vi helt sikkert I: Det kan vi ja D: Selv om det blev lidt eh, stress lige her (fælles latter). Såe hvad skal i skrive er det til. (optagelsen afbrydes, interview slut) 23