Økonomisk vækst i den kemiske sektor
|
|
- Jonas Mortensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 HA 2.semester Seminarhold Forfatter Seminarvejleder Økonomisk vækst i den kemiske sektor Handelshøjskolen i Århus 2001
2 Indholdsfortegnelse 1.Indledning Problemformulering Metode for deflatering Økonomisk vækst Økonomisk vækst i den kemiske sektor & industrien Udviklingen indenfor den kemiske sektor Produktion og forbrug i produktionen Afrunding Input output og forsyningsbalancen De tekniske koefficienter for inputtet Fordelingen af import Anvendelse af output Udviklingen i eksport afrunding Produktivitet Mandproduktivitet Sammenhæng mellem mandproduktivitet og økonomisk vækst Afrunding Afslutning Kildeoversigt...17 Bilag...18 Bilag A Dansk branchekode Bilag B Danmarks Statistiks erhvervsgruppering Bilag C 111-standarden & 35XXX gruppering...21 Bilag D Beregninger af mandproduktivitet...22
3 Tabeloversigt Tabel 2.1 Økonomiske vækstrater for industrien & den kemiske sektor udspecificeret på underindustrier og enkelte brancher for perioden i pct....4 Tabel 3.1: De fire største tekniske koefficienter i den kemiske sektor i både 1990 & 1995, og tilsvarende koefficienter for industrien i alt...7 tabel 3.2: Erhvervsfordelt import for den kemiske industri 1990 & tabel 3.3: Den procentvise fordeling af output fra kemisk industri og industri i alt på forsyningsbalancens anvendelsesside i 1990 og tabel 3.4: Mængde- og prisændringer i eksporten af kemiske artikler og andre industriartikler for 1990,1993,1996 og tabel 4.1 Fuldtidsbeskæftigelse i den kemiske sektor & industrien for perioden i antal fuldtidsbeskæftigelser på årsbasis...11 tabel 4.2 Mandproduktivitet og årlig vækst heri for den kemisk sektor & industrien i 1990, 1994 & 1998, i 1995-kr per fuldtidsansat på årsbasis samt i pct....12
4 Figuroversigt Figur 2.1 BVT for den kemiske sektor og dens andel af industriens BVT i perioden i 1995-priser...2 Figur 2.2 Udviklingen i BVT for den kemiske sektor og hele industrien i perioden i 1995-priser mia.kr....3 figur 2.3: Udviklingen i produktion og forbrug for den kemiske sektor i priser, sammenholdt med sektorens økonomiske vækst i perioden...5 Figur 4.1 økonomisk realvækst og stigninger i mandproduktivitet i den kemiske sektor og industrien for perioden i pct..13
5 1.Indledning 1.1 Problemformulering Den kemiske sektor dækker over kemisk industri, plastindustrien samt mineralolieindustrien, og især kemisk industri kan grupperes efter forskelligartet output. Med den hensigt at opnå større analysedybde vil periodens økonomiske vækst i sektoren blive beskrevet på flere detaljeringsniveauer og betydelige vækstbidrags vurderes. En overfladisk beskrivelse af produktion og forbrug i produktionen på sektorniveau uddybes i en redegørelse for centrale karakteristika hos strukturen af henholdsvis input- og output komponenten i beregningen af værditilvæksten, og dermed grundlaget for den økonomiske vækst. Produktivitet angiver sektorens output per enhed af input. Det klarlægges således om der kan konstateres en sammenhæng mellem arbejdsproduktivitet og økonomisk vækst. Som målestok for den kemiske sektor er den samlede industri inklusiv den kemiske sektor anvendt, fordi størrelserne i kemisk fremstillingsvirksomhed ikke kan vurderes uden et økonomisk relevant sammenligningsgrundlag. Perioden i denne besvarelse dækker , dog med en række begrænsninger i det omfang, at de statistiske udgivelser specielt på detaljeret niveau først publiceres flere år efter tællingsåret. Endvidere afgrænses perioden ved brug af udvalgte år i den udstrækning, at væsentlig information ikke mistes. 1.2 Metode for deflatering Grundlæggende findes to principper for fastprisberegninger. Det vurderes at det i lyset af problemformuleringen mest relevante princip, er standardberegninger udfra prisstrukturen i et givet år. 1 Konsekvens af denne metode bliver at vækstdata skal ses i sammenhæng med prisstrukturen for fastpris-året 2. 1 Der ses således bort fra princippet hvor købekraft bestemmes vha. deflatering med f.eks. engrosprisindekset, bl.a. som følge af at denne sektor dækker over flere industrier. 2 Nationalregnskabsstatistik Aprilversion s Side 1
6 2.Økonomisk vækst 2.1 Økonomisk vækst i den kemiske sektor & industrien Udviklingen i den kemiske sektors værditilvækst, BVT er udgangspunktet for sektorens økonomiske vækst. Det fremgår af figur 2.1 at der i årene 1991 og 1993 har været et fald i BVT i den kemiske sektor, mens stigningen de resterende år er kraftigst i og igen fra 1997 til periodens slutning. Figur 2.1 BVT for den kemiske sektor og dens andel af industriens BVT i perioden i 1995-priser 30 Kemisk sektors BVT-andel Kemisk sektor i mia. kr 25 BVT i mia kr, 1995-priser BVT-andel i pct * 1998* 1999* 0 kilde per 21/12/00 under kategorien nationalregnskab -> endeligt nationalregnskab, ENS95 -> NAT07:Produktion mv. fordelt efter anvendelsesident. og prisenhed. Data sidst opdateret den 28/06/00. Den kemiske sektors andel af industriens BVT er stigende fra 1993 og udgør i 1999 over 18 pct. af industriens værditilvækst. Dog er BVT tal de sidste tre år behæftet med en betydelig statistisk usikkerhed. 3 3 Som eksempel på usikkerheden i de foreløbige tal kan det nævnes at den kemiske sektors BVT i årets priser steg fra mio. kr. i 1995* til mio. kr. i 1996* svarende til 7,7 pct. stigning.. Ifølge de endelige tal var sektorens BVT mio. kr. i 1995 til mio. kr. svarende til en stigning på 3,4 pct. Dette må siges at være en væsentlig ændring i forhold til den foreløbige opgørelse. kilde Nationalregnskabsstatistik 1997 og samme kilde som til de faste priser i tabel 2.1. Side 2
7 For perioden er det således karakteristisk at den kemiske sektors relative andel af industriens værditilvækst udvikler sig i nogenlunde samme retning og omfang som sektorens BVT. Sammenlignes stigningstakten i den kemiske sektors BVT med industriens, fremgår det af figur 2.2 at linjerne tilnærmelsesvist er parallelle fra 1993 til 1995, dvs. væksten i BVT er ensartet disse år. Stigningen i BVT for den kemiske sektor forsætter i nogenlunde samme takt perioden ud, mens udviklingen i industrien som helhed stagnerer. Figur 2.2 Udviklingen i BVT for den kemiske sektor og hele industrien i perioden i 1995-priser mia.kr. mia kr 1000 Samlet industri Kemisk industri i alt kilde som figur 2.1 Specielt forskellen i væksten den sidste tredjedel af perioden er konsistent med den kemiske sektors stigende andel af industriens værditilvækst jævnfør figur 2.1. På grund af højere stigningstakter udgør den kemiske sektor en større del af industriens økonomiske vækst hen mod slutningen af perioden 2.2 Udviklingen indenfor den kemiske sektor Forskydning i den kemiske sektors BVT andel dækker over en forskelligartet udvikling indenfor sektoren. Den mest iøjnefaldende udvikling i vækstbidrag forekommer i tabel 2.1 i mineralolieindustrien. Det udsving i perioden optræder Side 3
8 alene som konsekvens af fastprisåret Betydningen af udsvingene er dog begrænset, idet den årlige realvækst skal ses i lyset af en lille BVT andel. Ses der bort fra mineralolieindustrien er det et gennemgående træk i tabellen at størrelsen af udsvingene i realvæksten vokser i takt med større detaljeringsniveau. Mens 1993 på alle detaljeringsniveauer indebar en betydelig negativ vækst, har 1994 størst vækst på alle tre detaljeringsniveauer, hvilket skal ses i lyset af negativ vækst det foregående år. Tabel 2.1 Økonomiske vækstrater for industrien & den kemiske sektor udspecificeret på underindustrier og enkelte brancher for perioden i pct * 1998* 1999* vækst i BVT i pct bvt andel i % Industri i alt -2,1-1,2-1,5-4,4 10,5 5,7-4,3 2,6 2,5-3,3 Kemisk sektor 1,9-3,9 5,7-13,1 16,4 10,3 0,8 10,0 5,4 11,5 Mineralolieindustri -19,5-39,2 45, , ,9 4,7 0, 4 Plastindustri 4,1-11,1 2,8-13,7 7,2-0,3 2,5 42,0 31,8 Kemisk industri 2,6 5,0 5,6-6,0 21,3 13,5 1,3 53,3 67,8 100,0 100,0 Medicinalindustri 6,0 13,9 2,2-4,3 33,9 13,8-4,6 42,8 47,6 Fremst. af farvestoffer mv 7,0 37,8 24,9-2,2 36,5-0,1 19,3 8,6 16,2 Fremst. Af farve, lak mv. -5,9-10,2 18,9-20,7 5,2-2,4-1,9 11,4 6,7 Fremst. Af rengøringsmidler 1-5,6-6,2 6,9-8,3-0,4 21,4 1,6 22,4 17,4 Anden kemisk råsto industri 2 11,4-11,0-11,5 1,8 3,2 34,2 6,6 14,8 12,1 100,0 100,0 1)Indeholder rengøringsmidler samt øvrig kemisk produktion 2)Anden kemisk råstofindustri består af , , og Foruden disse kan grupperingen farvestoffer mv. betegnes som kemiske råstoffremstilling. Anm. data for foreligger på dette detaljeringsniveauet først ca. tre år efter tællingsåret i Det endelige nationalregnskab. Fra Vejviser i statistikken s. 146 Kilde som figur 2.1, samt egne beregninger af vækstrater som årlig tilvækst i BVT priser, se bilag A for gruppering af brancher. Blandt de tre industrier har kemisk industri en betragelig positiv økonomisk vækst gennem perioden, mens plastindustrien præsterer lavere vækstrater med undtagelse af periodens start og slutår. I 1991 og 1993 har denne industri betydelig negativ vækst. Strukuren i den kemiske sektor forskyder sig entydigt mod en større kemisk industri målt udfra andel af BVT. 4 Såfremt basisåret er 1990 er den økonomiske realvækst i mineralindustrien for disse tre år hhv. -14,3pct. 15,2pct. 27,7pct. De resterende væksttal afviger ikke i nævneværdige grad fra tabel 2.1 kilde som figur 2.1 Side 4
9 Det fremgår af tabellen at indenfor kemisk industri er det specielt medicinalindustrien og fremstilling af farvestoffer mv., der trækker væksten i positiv retning. Både fremstilling af maling, farve mv. og rengøringsmidler og øvrige kemiske produkter reducerer deres andel af værditilvæksten i kemisk industri som følge af en mindre økonomisk vækst hen over perioden. Denne udvikling skal dog tages med forbehold, jævnfør større udsving for brancherne på dette detaljerede niveau. Store virksomheder har på dette detaljeringsniveau væsentlig betydning, den største er Novo Nordisk A/S, men også Akzo Nobel A/S kan nævnes som såre indflydelsesrig på fremstilling af maling, lak mv Produktion og forbrug i produktionen Differensen mellem disse to komponenter svarende til output og input, giver den kemiske sektors værditilvækst. Hos Danmarks Statistik deflateres produktion og forbrug i produktion særskilt, dvs. efter den såkaldte dobbelt-deflateringmetode, inden BVT i faste priser bestemmes udfra de to reale størrelser. Af figur 2.3 fremgår det at den negative økonomiske vækst i den kemiske sektor i både 1991 og 1993 kan henregnes til fald i den reale produktionsværdi. figur 2.3: Udviklingen i produktion og forbrug for den kemiske sektor i priser, sammenholdt med sektorens økonomiske vækst i perioden 40,0 30,0 Vækst i BVT Produktionsværdi Forbrug i produktion BVT vækst, pct. 20,0 10,0 0,0-10, priser, mia kr -20, * 0 5 Beskrivende økonomi s.389 Side 5
10 Kilde som figur 2.1 Sektorens marginale økonomiske vækst i 1996 kan derimod tillægges en relativ kraftig stigning i forbrug i produktionen det pågældende år. Både produktion og det input der er medgået hertil, udvikler sig støt i periodens tre sidste år. Stigningstakten i produktionsværdien er størst, jævnfør den anselige økonomiske vækst i den kemiske sektor disse år. 2.4 Afrunding Perioden indledes af fire år med både positiv og negativ økonomisk realvækst i den kemiske sektor. Den negative vækst optræder i 1991 og 1993 og kan til dels forklares i fald i den reale produktionsværdi i de givne år. Men også negativ vækst for plastindustrien i specielt 1991 gør sig gældende. I er væksten stor, hvoraf springet i 1994 skal ses i lyset af at 1993 var et år med negativ vækst på alle detaljeringsniveauer. I disse to år er stigningstakten for den kemiske sektor og industrien nogenlunde den samme. Den økonomiske vækst i perioden frem til og med 1996 trækkes især af den kemiske industri med medicinalindustri samt fremstilling af farver og lak som væsentligste bidragydere til den positive vækst. I periodens tre sidste år fortsætter den økonomiske vækst i den kemiske sektor, mens den stagnerer i industrien. Dog er tallene for disse år behæftet med en betydelig usikkerhed på dette detaljeringsniveau. Sektorens andel af industriens BVT vokser således fra 1993 støt perioden ud. 3.Input output og forsyningsbalancen 3.1 De tekniske koefficienter for inputtet Betragtes tilgangen for den kemiske sektor, er det muligt at redegøre for strukturen af forbruget i produktionen og dermed den ene komponent i beregningen af BVT. Side 6
11 Udfra input output tabeller beregnes de vigtigste tekniske koefficienter for det til produktionen medgåede input. 6 Disse koefficienter angiver at for hver krones omsætning i den kemiske sektor stammer f.eks. 0,0690 kr. fra råstofudvinding. Koefficienten kan betragtes som den kemiske sektors direkte efterspørgsel efter varer og tjenesteydelser fra andre sektorer. 7 I tabel 3.1 kan det aflæses at den kemiske sektor i både 1990 og 1995 har en særlig stor koefficient for import. Dette både i forhold til andre koefficienter og i forhold til industrien. Tillige har sektoren væsentligt større leverancer fra primærerhvervet; råstofudvinding i begge år. Tabel 3.1: De fire største tekniske koefficienter i den kemiske sektor i både 1990 & 1995, og tilsvarende koefficienter for industrien i alt Kemisk sektor --årets priser-- i Råstofudvinding Kemisk sektor Forretningsservice Import Produktionsværdi ,0690 0,0700 0,0354 0, ,0500 0,0564 0,0380 0, Industri i alt tekniske koefficienter tekniske koefficienter årets priser-- i Råstofudvinding Kemisk sektor Forretningsservice Import Produktionsværdi ,0107 0,0249 0,0318 0, ,0083 0,0196 0,0252 0, Kilde Input output tabeller og analyser 1992 & 1997 tabel 2.1 i begge udgivelser, bemærk at Danmarks Statistik mellem 1990 og 1995 overgik til det nye erhvervsnomenklatur DB93 Se bilag B og evt. bilag A. Anm. Bemærk endvidere at prisniveauet for indenlandske producenter er basispriser, mens importens værdi er opgjort inkl. told og andre importskatter. Se tillige Input output tabeller og analyser 1997 s Endvidere fremgår det at den kemiske sektors efterspørgsel i 1995 er mindre koncentreret på de fire største kilder til input end i 1990, idet der kan konstateres et fald i de fire største tekniske koefficienter i 1995 Det faktum at sektorens input struktur er anderledes i 1995, indebærer at de realøkonomiske væksttal for 1990 i kapitel 2 må 6 Input output tabeller udgives cirka 3 år efter tællingsåret, hvor den seneste publikation i skrivende stund dækker Det vurderes dog at input output tabeller fra 1995 er af større interesse pga. sammenfald med fastprisåret for andre standardberegninger. 7 Beskrivende økonomi s.48-49, og Deskriptiv økonomi s.100 Side 7
12 fortolkes med forsigtighed pga. deflateringsmetoden med standardberegninger udfra fastprisåret Fordelingen af import Importen er jævnfør den tekniske koefficient i tabel 3.1 en central del af tilgangen til den kemiske sektor. Det kan aflæses i tabel 3.2 kan at import fra udenlandsk kemisk fremstillingsvirksomhed udgør over 50 pct. af den direkte import i begge år, og at råstofudvinding udgør omtrent en fjerdedel. tabel 3.2: Erhvervsfordelt import for den kemiske industri 1990 & pct. af erhvervets import Råstofudvinding 26,4 22,2 Nærings- & nydelsesmiddelindustrien 5,4 7,8 Tekstil-, beklædnings- & læderindustri 1,9 2,9 Kemisk sektor 58,3 52,9 Jern- & metalindustri 3,8 9,1 Anden import 4,1 5,1 I alt 100,0 100,0 Import i årets priser, mio kr kilde Input output tabeller og analyser 1992 & 1997 tabel 2.2 i begge udgivelser Sidstnævnte skyldes mineralolieindustriens import af råolie, mens størrelsen af den direkte import af varer fra den udenlandske kemiske sektor kan tillægges den fremskredne internationale arbejdsdeling i både kemisk industri og plastindustrien. 9 Disse to importandele overstiger i omfang de tekniske koefficienter fra indenlandske producenter, der pga. beregningsmetode dækker over sammenlignelige andele af produktionsværdi. 3.3 Anvendelse af output Betragtes anvendelsen af produktionsværdien for den kemiske sektor kan denne komponent i beregningen af værditilvækst beskrives grundigere end i kapitel 2. 8 Idet en ændret input struktur til dels forårsages af substitution mellem input fordi de relative priser ændrer sig, hvilket igen medfører at standardberegningen ikke har samme gyldighed. Se Nationalregnskabsstatistik 1999 s.23-25, Beskrivende økonomi s Beskrivende økonomi s. 377 og Kemisk industri s.62 Side 8
13 Det ka aflæses af tabel 3.3 at den kemiske sektors output især anvendes til eksport og i mindre omfang som input til andre indenlandske producenter. Eksportandelen stiger 9 pct. point fra 1990 til 1995, mens leverancer til andre indenlandske producenter falder med ca. 5 pct. point. tabel 3.3: Den procentvise fordeling af output fra kemisk industri og industri i alt på forsyningsbalancens anvendelsesside i 1990 og 1995 Output fra: Kemisk sektor Industri i alt Anvendt til: % % Input i andre sektorer 39,4 33,0 34,1 34,8 Privat & offentlig konsum 9,5 7,1 14,1 11,3 Faste bruttoinvesteringer 1,4 0,9 6,9 6,0 Lagerændringer -0,6-0,3-0,1 0,7 Eksport 50,2 59,2 45,1 47,2 i alt 100, ,0 100,0 Produktionsværdi årets priser mio kr kilde som tabel 3.1 Sektorens eksportandel er større end den samlede industris, mens industriens input til andre danske sektorer svarer nogenlunde til anvendelse fra den kemiske sektor i Privat og offentlig konsum udgør en lille og faldende andel af sektorens produktionsværdi fra 1990 til 1995 og en mindre andel end i industriens anvendelse for begge år. Den økonomiske vækst i den kemiske sektor stammer på baggrund af disse tal fra 1990 og 1995 altså især fra efterspørgsel på eksportområdet og i lidt mindre omfang fra andre indenlandske sektorer. 3.4 Udviklingen i eksport Eksporten belyses på vareniveau, da det ikke har været muligt at finde statistik for eksporten op til 1999 i basispriser på sektorniveau Kvantumindekset tilsigter at udtrykke den mængdeændring der har fundet sted over en periode, mens enhedsværdiindekset tilsigter at udtrykke ændringer i eksporten som følge af Side 9
14 I det omfang at kemiske artikler svarer til output fra den kemiske sektor, kan det aflæses af tabel 3.4 at mængden af eksport er steget gradvist mere fra 1993 til Der har endvidere været en markant prisudvikling på kemiske artikler i løbet af periodens sidste tre år. tabel 3.4: Mængde- og prisændringer i eksporten af kemiske Indeks Kvantum Kemiske artikler 1 Enhedsværdi Kvantum Andre industriartikler 2 Enhedsværdi artikler og andre industriartikler for 1990,1993,1996 og 1999 anm. databrud i 1993 for kvantumindeks 1)kemiske artikler er defineret som SITC kapitel 5. Dette svarer med tilnærmelse til outputtet fra den kemiske sektor, dog er enkelte output ikke dækket f.eks. SITC 621 fra plastindustrien. SÅ 1999 s.537 2)Andre industriartikler er defineret som SITC kapitel 6-8 kilde per 08/01/01 under kategorien udenrigshandel - > ind-/udførsel/handelsbalance efter SITC kapitel og land -> SITC4:værdi af udførsel efter SITC. Sidst opdateret den 13/11/00. Desuden anvendes STO 2000 s.104. Mængdemæssig udvikling i eksport kan ikke beskrives for periodens første tre år pga. væsentligt databrud. Eksportmængden af andre industriartikler udvikler sig i samme retning som kemiske artikler, men med mindre styrke i perioden. Prisudvikling på andre industriartikler er lavere i perioden. 3.5 afrunding For input-komponenten der begrænser værditilvæksten, er der redegjort for at det centrale input i den kemiske sektor i både 1990 og 1995 stammer fra import og især udenlandsk kemisk fremstillingsvirksomhed og fra råstofudvinding. Af hjemlige producenter har sektoren selv og råstofudvinding ligeledes de største tekniske koefficienter. Den kemiske sektors efterspørgsel efter input fra import, råstofudvinding og fra egen sektor er større end industriens efterspørgsel på disse områder. prisændringer. Hvorvidt indeksene afspejler hensigterne er diskutabelt. Kilde Dansk Vareimport og eksport 1999 s samt Beskrivende økonomi s Side 10
15 For den værditilvækst-skabende output-komponent gælder det at den kemiske sektors output især anvendes til eksport og sekundært til andre indenlandske sektorer. Eksportkvoten vokser mærkbart fra 1990 til 1995, mens det er karakteristisk for begge år at industriens eksportkvote er lavere, mens dens anvendelse til konsum er højere end den kemiske sektors. Set i lyset af såvel ændret input som output struktur fra 1990 til 1995 skal de realøkonomiske væksttal i afsnit 2 tolkes med forsigtighed ved periodens start. Muligvis er der et link mellem sektorens betragtelige økonomiske vækst i periodens tre sidste år og vækst i eksportmængden såvel som prisen herpå. 4.Produktivitet 4.1 Mandproduktivitet Udviklingen i produktiviteten er interessant, fordi en produktivitetsstigning danner grobund for økonomiske vækst, i det omfang at den forøgede mængde output per produktionsfaktor kan afsættes og til rimelige priser. 11 Mandproduktivitet er et mål for arbejdsproduktivitet der angiver værditilvæksten i forhold til indsatsen af arbejdskraft. Måles indsatsen som antal fuldtidsansatte på årsbasis, bliver mandproduktivitet et passende estimat for arbejdsproduktiviteten såfremt de ansatte ikke har overarbejde, eller der indtræffer arbejdstidsnedsættelser. 12 Dog skal det nævnes at den statistiske tærskel for opgørelsen af fuldtidsbeskæftigelse er 9 timer pr uge. Dvs. dataene medtager ikke indsatsen fra personer der arbejder under 9 timer om ugen. Dette tillægges dog marginal betydning i denne sektor. 13 tabel 4.1 Fuldtidsbeskæftigelse i den kemiske sektor & industrien for perioden i antal fuldtidsbeskæftigelser på årsbasis 11 Beskrivende økonomi s Et mere dækkende mål for indsatsen af arbejdskraft er timeproduktivitet. Men dette mål er ikke estimeret siden 1992 i statistiske udgivelser. Det findes dog fremskrevet til 1996 i Beskrivende økonomi s desværre ud fra rammer der ikke passer ind i denne opgave. Se endvidere Input output tabeller og analyser 1992 s.142 s.153 og Deskriptiv økonomi s SE: Generel erhvervsstatistisk 2000:4 s.5 Side 11
16 Kemisk industri Industri i alt anm. databrud i 1992, for dette år er værdierne ved den forrige opgørelsesmetode h.h.v og Se ydermere bilag C. Kilde per 10/01/01, data forefindes under kategorien generel erhvervsstatistik -> arbejdssteder/beskæftigelsesforhold -> ARBE2: Arbejdssteder efter erhverv og aktivitet samt ERH18: Beskæftigelsesforhold efter område,,aktivitetsmål. Ifølge note i databasen er den sidst opdateret d.21/06/99 Det fremgår af tabel 4.1 at den kemiske sektor har en jævn til let accelererende udvikling i antallet af fuldtidsbeskæftigelser på årsbasis. Faldet fra 1991 til 1992 må alene tillægges databruddet i forbindelse med nye opgørelsesmetoder, fordi antallet fra den forrige opgørelse viser den samme stigende tendens. For industrien er der et faldende antal fuldtidsansatte på årsbasis frem til 1993, også når der tages højde for databruddet, hvorefter udviklingen fluktuerer perioden ud. I tabel 4.1 kan en stigende mandproduktivitet i de tre udvalgte år konstateres for den kemiske sektor. Stigningen i mandproduktivitet afspejler forbedringer i uddannelse af arbejdskraft, organisationsstruktur mv. men også i forbedret procesteknologi idet værditilvæksten ikke kun er skabt af arbejdsindsatsen men af alle produktionsfaktorer inklusiv kapital. 14 tabel 4.2 Mandproduktivitet og årlig vækst heri for den kemisk sektor & industrien i 1990, 1994 & 1998, i 1995-kr per fuldtidsansat på årsbasis samt i pct * 1995-kr pr ft.ansat årsbasis ----% kr pr ft.ansat årsbasis ----% kr pr ft.ansat årsbasis ----%---- Kemisk sektor , , ,7 Industri , , ,2 Kilde Egne beregninger udfra tabel 4.1 og kilden til tabel 2.1 Se bilag D for den fuldstændige række af beregninger af mandproduktiviteten Af tabellen fremgår det endvidere at den kemiske sektor har en højere mandproduktivitet end industrien i alt. Dette kan tilskrives en højere kapitalintensitet i den kemiske sektor Deskriptiv økonomi s.109 og Beskrivende økonomi s Kemisk industri s.21 Side 12
17 Produktivitetsstigningerne svinger betydeligt i de udvalgte år. Stigningen på 13 pct. i den kemiske industri skal ses i lyset af det store spring i den økonomisk vækst i Faldet i produktivitet i industrien i 1990 kan skyldes det fænomen der kaldes labour hoarding 16. Afslutningsvis skal det nævnes at mandproduktiviteten på lidt længere sigt har en tendens til at undervurdere den reelle arbejdsproduktivitet, fordi der historisk set har optrådt arbejdstidsnedsættelser. 4.2 Sammenhæng mellem mandproduktivitet og økonomisk vækst Gensidig kausalitet mellem arbejdsproduktivitet og økonomisk vækst kaldes Verdoorns Lov. 17 I figur 4.1 afdækkes en sådan forbindelse mellem mandproduktivitet og værditilvækst i den kemiske sektor. Det fremgår af figuren at de ni punkter dækkende perioden med særdeles god tilnærmelse kan siges at ligge på en ret linje, eftersom linjen forklarer 98 pct. af den samlede variation i punktmængden. Tilsvarende er der en stærk positiv korrelation mellem økonomisk vækst og stigninger i mandproduktiviteten for industrien. Figur 4.1 økonomisk realvækst og stigninger i mandproduktivitet i den kemiske sektor og industrien for perioden i pct. 16 Hamstring af arbejdskraft (frit oversat) dækker over tilbageholdenhed i reducering af arbejdskraft under tilbagegang i afsætningen. Idet virksomhederne anser recessionen for kortvarig, skaffer de sig nødigt af med uddannet personale. Se Beskrivende økonomi s.383 og Deskriptiv økonomi s Beskrivende økonomi s.384 Side 13
18 20,0 Vækst i mandproduktivitet (pct.) 15,0 10,0 5,0 0,0-5,0-10,0 kem isk sektor industri -15,0 R 2 = 0,9801 R 2 = 0,9284 Lineæ r(kem isk sektor) Lineæ r(industri) -20,0-15,0-10,0-5,0 0,0 5,0 10,0 15,0 20,0 Vækst i BVT (pct.) Kilde Som tabel 4.2. Egne beregninger er tillige vedlagt som bilag D På baggrund af de få observationer kan det dog ikke udelukkes at den høje forklaringsgrad kan skyldes statistisk tilfældighed. Men det er påfaldende at overensstemmelsen er så entydig. Endvidere fremgår det af figuren at udsvingene i både mandproduktivitet og realøkonomisk vækst er størst for den kemiske sektor, eftersom punktsværmen er mere spredt ud. Dette kan ligesom i kapitel 2 tillægges et mere nuanceret detaljeringsniveau. 4.3 Afrunding Mandproduktiviteten er et forholdsvis dækkende estimat for arbejdsproduktivitet såfremt der tages forbehold for udsving forårsaget af ændringer i arbejdstid, overarbejde mv. Der er sandsynliggjort for en positiv korrelation mellem den økonomiske realvækst og vækst i mandproduktiviteten for den kemiske sektor i perioden. Den høje forklaringsgrad kan dog være påvirket af statistisk tilfældighed og foreløbige talmateriale for BVT. De årlige udsving i både mandproduktivitet og økonomisk vækst er i perioden større for den kemiske sektor end for industrien. Side 14
19 5.Afslutning Den økonomiske vækst i den kemiske sektor svinger noget i periodens første fire år, hvoraf negativ økonomisk vækst i 1991 og 1993 kan henføres til fald i sektorens produktionsværdi. Sektoren oplever betragtelig vækst i 1994 og 1995, hvilket er eneste fællestræk med industrien i perioden. På et mere detaljeret niveau er kemiske industri i perioden den væsentligste bidragyder til positiv økonomisk vækst, især fra medicinalindustrien og farvestoffremstilling mv. Plastindustrien yder et mindre vækstbidrag og er især i 1993 vigtigste bidragyder til den negative vækst. Indenfor den kemiske sektor forskydes værditilvæksten entydigt mod kemisk industri i løbet af perioden, mens den kemiske sektor fra udgør en stadig stigende del af industriens værditilvækst og dermed vækstbidrag. Sektoren har i periodens tre sidste år en betydelig økonomisk vækst, baseret på foreløbige tal, og kan måske forklares udfra stigning i eksporten. Den væsentligste efterspørger efter sektorens output er således udlandet og sekundært indenlandske producenter. Eksportkvoten stiger fra 1990 til Disse anvendelser er større end industriens, der modsat har større konsumkvote end den kemiske sektor for i årene 1990 og Centrale kilder til input i sektoren er import, råstofudvinding og egen sektor, hvor importen især stammer fra udenlandsk kemisk fremstillingsvirksomhed og i mindre grad fra råstofudvinding. Ligeledes er importen større i den kemiske sektor end i industrien. Ligesom strukturen af input- og outputkomponenten gensidigt betinger sektorens økonomiske vækst, er der en lignende forbindelse til inputtet af arbejdskraft. Der er der sandsynliggjort for en positiv korrelation mellem arbejdsproduktiviteten og økonomisk vækst i perioden Den økonomiske vækst i den kemiske sektor kan således i perioden beskrives på flere detaljeringsniveauer og udfra betragtninger af sektorens input og output. Side 15
20 Side 16
21 6.Kildeoversigt Andersen, T. m.fl,: Beskrivende økonomi, 6. udgave Kbh Bøye, E: Deskriptiv økonomi, Forlaget Swissmark, Århus 1998 Danmarks Statistik: Dansk branchekode 1993, 2.udgave 1996 Danmarks Statistik: Danmarks Vareimport og eksport 1999 Danmarks Statistik: Input output tabeller og analyser Danmarks Statistik: Nationalregnskabsstatistik Danmarks Statistik: SE; Generel erhvervsstatistik Danmarks Statistik: Statistisk tiårsoversigt 2000 Danmarks Statistik: Statistisk Årbog 1999, Kbh. okt.1999 Danmarks Statistik: Vejviser i statistikken, Kbh. sept Danmarks Statistik: Industriministeriet: Kemisk industri status og perspektiver for 90 erne, Arbejdsnotat nr. 11, sept NB. Benyttelse af Danmarks Statistiks Internet databank kan i skrivende stund kun ske fra det erhvervsfaglige fakultets computere på H gangen. Under WEFAsearch applikationen er der et Internet link hvor fakultetets brugernavn og kode oplyses. Men pga. en bevilling fra finansloven 2001 i millionklassen forventer Danmarks Statistik per 1.februar 2001 at et gratis brugernavn og kode gives til alle ved at klikke sig ind på kilde pr. 10/01/01 Side 17
22 Bilag Bilag A Dansk branchekode 1993 For den interesserede læser kan det være besværligt at gå tilbage til kilderne fordi de statistiske udgivelser ofte præsenterer materialet på forskellige detaljeringsniveauer. Det er ligeledes nyttigt at kende til det bagvedliggende erhvervsnomenklatur i forhold til problemformuleringens fordring om netop beskrivelse på flere detaljeringsniveauer. Dansk Branchekode 1993 (DB93) er Danmarks Statistik klassificeringssystem af brancherne i Danmark. Denne forholdsvist detaljerede nummerering af brancher danner udgangspunkt for en inddeling af brancherne på flere detaljeringsniveauer, eksempelvis anvendes 9,27,53,130 grupperingerne, hvilket dækker over erhvervsstatistisk materiale fordelt på henholdsvis 9, 27, 53 og 130 erhvervsgrene. Den nedenstående tabel er især anvendelig i forbindelse med detaljeret søgning på Danmarks Statistiks Internet database og til dels i forbindelse med den detaljerede erhvervstabel i udgivelsen Nationalregnskabsstatistik Side 18
23 Mineralolie-, kemisk- og plastindustri. Mv. inddelt efter 53- og 130-grupperingen samt tilhørende DB93 klassificering 18 Grupperinger Erhvervsgren DB Mineralolie-, kemisk- og plastindustri. Mv Mineralolieindustri mv. 53-standard Kemisk industri Fremstilling af industrigasser og uorganiske basiskemikalier , Fremstilling af farvestoffer, pigmenter samt organiske , basiskemikalier Fremstilling af kunstgødning Fremstilling af basisplast og syntetisk gummi Fremstilling af pesticider og andre agrokemiske produkter Fremstilling af maling, lak, trykfarver mv. samt tætningsmaterialer Medicinalindustri 111-standard Fremstilling af rengøringsmidler samt øvrige kemiske produkter Gummi- og plastindustri Fremstilling af gummiprodukter samt plastemballage mv Fremstilling af bygningsartikler af plast Fremstilling af andre plastprodukter Nationalregnskabsstatistik 1999 Aprilversion Bilag 1 s Side 19
24 Bilag B Danmarks Statistiks erhvervsgruppering 1977 Materialet dækkende input output i 1990 er struktureret efter forgængeren til DB93, nemlig Danmarks Statistiks erhvervsgruppering fra 1977 (DSE77). Overgang volder imidlertid ikke problemer i sammenhæng med denne opgave 19 hvor 27-grupperingen ifølge DB :Mineralolie-, kemisk- og plastindustri. Mv. er identisk med DSE77 27-grupperingens 35000:Fremstilling af kemiske produkter mv. Fremstilling af kemiske produkter mv. grupperet efter 64 og 117 brancher ifølge DSE77 klassificering 20 Gruppering Erhvervsgren DSE Fremstilling af kemiske råstoffer Fremstilling af kunstgødning mv Fremstilling af basisplast mv Farve- og lakfabrikker Medicinalvarefabrikker Sæbe- og kosmetikfabrikker Fremstilling af rensemidler, lim mv Olieraffinaderier Asfalt- og tagpapfabrikker mv Vulkaniseringsanstalter Gummifabrikker Fremstilling af plastvarer Dansk Branchekode 1993, 2 udgave s.13 og sekundært Gengivelse fra Nationalregnskabsstatistik 1993 s.175 Side 20
25 Bilag C 111-standarden & 35XXX gruppering I SE: generel Erhvervsstatistiks tabeller omkring fuldtidsbeskæftigelsen fordelt på branchegrupper anvendes en alternativ gruppering efter overgangen til DB93. Dansk branchekode 1993 følger anbefalingerne fra NACE rev.1. Disse anbefalinger danner kun grundlag for en inddeling af brancher på 111 grupper i den mest detaljerede form og ikke 130. Denne inddeling af brancher udfra DB93 koderne kaldes 111-standarden. Mineralolie-, kemisk- og plastindustri inddelt på 111 brancher i henhold NACE rev. ifølge DB standard erhvervsgren DB93 Svarende til fremstilling af Mineralolieindustri mv Fremstilling af kemiske råstoffer Fremstilling af maling, sæbe, kosmetik mv Industrigasser, uorganiske basiskemikalier, farvestoffer, pigmenter, organiske basiskemikalier, kunstgødning, basisplast, syntetisk gummi, pesticider og andre agrokemiske produkter , Maling, lak, trykfarver mv., tætningsmaterialer, rengøringsmidler samt øvrige kemiske produkter Medicinalindustri Gummi- og plastindustri Dette detaljeringsniveau anvendes bl.a. i udgivelsen SE: Generel erhvervsstatistik hvorfra data omkring fuldtidsbeskæftigelse stammer. Industrien er defineret som Det statistiske materiale i periodens første tre år findes kun grupperet efter DSE77 numre og er ikke identisk med 64-grupperingen som den minder om. Ved anvendelse at tabellen bilag B kan den kemiske sektor defineres på de to første cifre, nemlig 35XXX SE: generel Erhvervsstatistik 2000:4 s.12 og 1992:10 s.11 Side 21
26 Bilag D Beregninger af mandproduktivitet Der gives et eksempel på beregningen af mandproduktivitet for den kemiske sektor. Mandproduk tivitet = For 1994 er mandproduktiviteten Bruttoværditilvækst i faste priser antal fuldtidsbeskæftigede på årsbasis ( kr.)/(43382 antal fuldtidbesk.) kr./fuldtidsbesk. BVT 1995-priser, mio. kr Kemisk sektor Industri Antal fuldtidbeskæftigede på årsbasis Kemisk industri Industri i alt Mandproduktivitet i 1995-kr per fuldtidsansat på årsbasis Kemisk industri Industri i alt Årlig produktivitetsstigning Kemisk industri 0,5-5,7 6,3-14,5 13,0 6,7-1,8 7,7 3,6 Industri i alt -2,6 0,8-1,2-3,4 7,8 2,3-3,0 2,2 1,7 Kilde som tabel 4.2 Side 22
DEN ØKONOMISKE UDVIKLING INDENFOR RESSOURCEOMRÅDERNE
i:\jan-feb-2001\8-a-02-01.doc Af Martin Windelin - direkte telefon: 3355 7720 22 RESUMÈ 28. februar 2001 DEN ØKONOMISKE UDVIKLING INDENFOR RESSOURCEOMRÅDERNE I dette notat analyseres den senest offentliggjorte
Læs mereNationalregnskabet. Peter Jayaswal. Undervisningsnoter på Polit-studiet Efterårssemesteret 2009
Nationalregnskabet Peter Jayaswal Undervisningsnoter på Polit-studiet Efterårssemesteret 2009 Bogens opbygning Kap. 1: Motivation. Hvad er NR? Kap. 2: Hovedposterne Kap. 3: Afgrænsning Kap. 4: Begreber
Læs mere7. Nationalregnskab på baggrund af output baserede prisindeks
37 7. Nationalregnskab på baggrund af output baserede prisindeks I dette kapitel foretages en beregning af nationalregnskabet i faste priser. De eksisterende nationalregnskabstal genberegnes således med
Læs mereMonitoreringen og effektvurderingen omfatter kun strukturfondsprojekter og medtager ikke andre projekter igangsat af Vækstforum Midtjylland.
Danmarks Statistik, regionerne, Bornholms regionskommune og Erhvervsstyrelsen har udviklet et værktøj, som gør det muligt at følge (monitorere) den faktiske udvikling i de virksomheder, der deltager i
Læs mereNotat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober
Notat Oktober Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Martin Junge Oktober 21 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser
Læs mereLønudviklingen i 2. kvartal 2006
Sagsnr. Ref: HJO/MHO/BLA September Lønudviklingen i. kvartal Den årlige ændring i timefortjenesten på hele DA-området var, pct. i. kvartal, svarende til en stigning på, pct.-point i forhold til forrige
Læs mereTitel: Udviklingen i de standardiserede importkvoter i faste og løbende priser 1
Arbejdspapir nr. 6/2002 Titel: Udviklingen i de standardiserede importkvoter i faste og løbende priser 1 Forfatter: Joakim Søndergaard Hansen (jsh@fm.dk) Resumé: I arbejdspapiret beskrives beregninger
Læs mereINDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003
18. oktober 2004 Af Thomas V. Pedersen Resumé: INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 Notatet foretager over en længere årrække analyser af udviklingen i sammensætningen af industrivirksomhedernes
Læs mere15. Åbne markeder og international handel
1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske
Læs mereVækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte
Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Nyt kapitel Produktionen (BVT) i en række private erhverv er vokset væsentligt mere end bruttonationalproduktet (BNP) de seneste
Læs mereKonjunktur. Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 2005 2005:2. Sammenfatning
Konjunktur 25:2 Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 25 Sammenfatning Fremgangen i den grønlandske økonomi fortsætter. Centrale økonomiske indikatorer for 1. halvår 25 peger alle i samme
Læs mereIndustriens betydning for den danske økonomi. Industriens andele af de samlede erhverv. Samlet antal beskæftigede
Industri 1 Industriens betydning for den danske økonomi Industriens betydning for samfundsøkonomien har været aftagende Industriens betydning i den samlede danske økonomi kan beskrives med centrale tal
Læs mereLØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005
LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 6 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222
Læs mereKØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT
Termer KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT SAMFUNDSBESKRIVELSE, 1. ÅR, 1. SEMESTER HOLD 101, PETER JAYASWAL HJEMMEOPGAVE NR. 2, FORÅR 2005 THOMAS RENÉ SIDOR, 100183-1247 ME@MCBYTE.DK SÅ ST SB Statistisk
Læs mereBESKÆFTIGELSESEFFEKT AF HANDLEN MED DE NYE EU-LANDE
25. november 2002 Af Jakob Legård Jakobsen BESKÆFTIGELSESEFFEKT AF HANDLEN MED DE NYE EU-LANDE De seneste 10 år er samhandlen med de kommende østeuropæiske EU-lande vokset fra omkring 11 mia. 2001-kroner
Læs mereMAKROøkonomi. Kapitel 3 - Nationalregnskabet. Vejledende besvarelse
MAKROøkonomi Kapitel 3 - Nationalregnskabet Vejledende besvarelse Opgave 1 I et land, der ikke har samhandel eller andre transaktioner med udlandet (altså en lukket økonomi) produceres der 4 varer, vare
Læs mereLønudviklingen næsten uændret i den private sektor
29.11.2006 Notat 14571 Poul Lønudviklingen næsten uændret i den private sektor Danmarks Statistik har netop udsendt tallene for lønudviklingen for den private sektor for 3. kvartal 2006. Den 12. december
Læs mereSAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE
20. juni 2005 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf.: 33557721 Resumé: SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE Investeringer i uddannelse er både for den enkelte og for samfundet en god investering. Det skyldes
Læs mereDe dominerende eksportbrancher for Danmark i Brasilien er medicinal-, maskin- og elektronikindustri.
DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på opinion.di.dk > konjunktur&nøgletal Markedsfokus på Brasilien bliver hver måned opdateret
Læs mereCopyright Sund & Bælt
Copyright Sund & Bælt Indholdsfortegnelse Undersøgelsens formål Rapportens hovedkonklusioner Mange vil benytte broen over Femer Bælt Markederne udvides og omsætningen øges Optimal placering for virksomhederne
Læs mereDanske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.
Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede
Læs mereMasser af eksport i service
Masser af eksport i service AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Eksport er godt, og eksport skal der til, for at samfundsøkonomien på sigt kan hænge sammen. Eksport forbindes oftest
Læs mereANALYSENOTAT Analyse af de kreative erhverv. Økonomiske nøgletal for de kreative erhverv
ANALYSENOTAT Analyse af de kreative erhverv AF ØKONOM JONAS MEYER & STUDENT TOBIAS ALVIN ANDERSEN Økonomiske nøgletal for de kreative erhverv De kreative erhverv har traditionelt set udgjort et dansk kraftcenter,
Læs mereDanmark har vundet markedsandele
Analysepapir 15. april 2013 Analysens hovedpointer Udviklingen i danske markedsandele peger i retningen af, at Danmark klarer sig godt i den internationale konkurrence. Mens markedsandelen i løbende priser
Læs merePejlemærke for dansk økonomi, juni 2016
Pejlemærke for dansk økonomi, juni 16 Ligesom verdensøkonomien, er dansk økonomi aktuelt i bedring. I verdensøkonomien er det navnlig i USA og EU, der er tegn på fremgang. Derimod oplever BRIK landene
Læs mereArbejdsmarkedet lider under underdrejet hjemlig efterspørgsel
Arbejdsmarkedet lider under underdrejet hjemlig efterspørgsel Det fremstår ofte i den økonomiske debat, at årsagen til, at Danmark stadig sidder fast i krisen, er, at vi har et stort konkurrenceevne- og
Læs mereProfil af den økologiske forbruger
. februar 1 Profil af den økologiske forbruger Af A. Solange Lohmann Rasmussen og Martin Lundø Økologiske varer fylder markant mere i danskernes indkøbskurve. Fra 3 pct. af forbruget af føde- og drikkevarer
Læs mereINTERNATIONAL LØNSTATISTIK 4. KVARTAL 2015
3. MARTS 216 INTERNATIONAL LØNSTATISTIK 4. KVARTAL 21 FOR FØRSTE GANG I FEM ÅR STIGER LØNNEN MERE I DANMARK END I UDLANDET INDEN FOR FREMSTILLING I udlandet steg lønnen 1,9 pct. inden for fremstilling
Læs mereIndustristatistik. Industristatistik. 1. Industriens betydning i den samlede danske økonomi. 2. Industriens konjunkturudvikling
1. Industriens betydning i den samlede danske økonomi Nationalregnskabet Industriens betydning i den samlede danske økonomi kan beskrives med centrale tal fra nationalregnskabet. I figur 1 er udviklingen
Læs mere8 Detailomsætningsindekset
85 8 Detailomsætningsindekset 8.1 Grundlæggende information om indekset 8.1.1 Navn Detailomsætningsindekset. Der offentliggøres indeks for udviklingen i detailhandlen i alt samt for de tre hovedgrupper
Læs mereSæsonkorrigeret lønmodtagerbeskæftigelse og ledighed (omregnet til fuldtidspersoner) Tusinde 2.640. Tusinde 170
Status på udvalgte nøgletal maj 216 Fra: 211 Status på den økonomiske udvikling Fremgangen på arbejdsmarkedet fortsatte med endnu en stigning i beskæftigelsen og et fald i ledigheden i marts. Forbrugertilliden
Læs mereBarsel og løn ved barns sygdom. Privatansattes vilkår
Barsel og løn ved barns sygdom Privatansattes vilkår Marts 2015 Barsel og løn ved barns sygdom Resume Funktionærloven giver ret til barsel i samlet 18 uger med halv løn til kvinder, men ingen rettigheder
Læs mereOmkring 40 pct. af stigningen i beskæftigelsen fra 2013 til 2016 skyldtes øget eksport
3. juli 2018 2018:13 Omkring 40 pct. af stigningen i beskæftigelsen fra 2013 til 2016 skyldtes øget eksport Af Peter Rørmose Jensen, Michael Drescher og Emil Habes Beskæftigelsen er steget markant siden
Læs mereTilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen
Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen Siden 1985 har både rige og fattige danskere oplevet en stigning i deres indkomst. I løbet af de seneste år er indkomstfremgangen imidlertid gået i stå
Læs mereLønStatistik 2. kvartal 2009
Statistik-Nyt. kvartal 9. november 9 LønStatistik. kvartal 9 Udgives af Dansk Arbejdsgiverforening Vester Voldgade 79 København V Telefon: 9 Redaktion: Fini Beilin Stærkt aftagende lønudvikling - fra,
Læs mereSyddanmark 2007 2011. Monitorering og effektmåling Strukturfondsindsatsen i
Monitorering og effektmåling Strukturfondsindsatsen i Syddanmark 2007 Design og kreative erhverv Energieffektivisering Offshore Sundheds- og velfærdsinnovation Turisme Brede indsatser DEN EUROPÆISKE UNION
Læs mereErhvervsnyt fra estatistik Maj 2011 Fokus på ny eksportstatistik
Ny eksportstatistik giver dig overblikket over eksportvirksomhederne i Danmark I samarbejde med Danmarks Statistik og Eksportrådet har estatistik udviklet en ny eksportstatistik. Statistikken fokuserer
Læs mereDansk økonomi gik tilbage i 2012
Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre
Læs mereFRAVÆRSSTATISTIK 2014
24. SEPTEMBER 2015 FRAVÆRSSTATISTIK 2014 REKORDLAVT SYGEFRAVÆR PÅ DA-OMRÅDET Sygefraværet på DA-området er faldet fra 3,1 pct. til 2,9 pct. af den mulige arbejdstid fra 2013 til 2014, jf. tabel 1. Det
Læs mereAnalyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015
Analyse 29. april 215 Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev
Læs mereFremstillingsvirksomhed
Fremstillingsvirksomhed Kapitel 12 27-02-02 NW-N 1 Fremstillingssektor Industri- og håndværksproduktion +offentlige værker+bygge- og anlæg = sekundære erhverv Manufacturing 17% af BVT 17% af beskæftigelsen
Læs mereKønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del
Kønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del Mona Larsen, SFI September 2015 1 1. Indledning I henhold til ligestillingslovgivningen skal kommunerne indarbejde ligestilling i al planlægning
Læs mereMarkedsfokus på Sydafrika
Økonomiske tendenser August 2007 Vækst i dansk og europæisk eksport DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på opinion.di.dk
Læs mereVurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1
Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 29. november 2011 Indledning Nærværende notat redegør for de krav, der skal
Læs mereKvartalsstatistik nr
Kvartalsstatistik nr. 3 217 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene indeholder kvartalsstatistikken
Læs mereMarkedsfokus på Indien
Markedsfokus på Indien Juli 20 DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på di.dk > policy og analyser > markedsfokus Markedsfokus
Læs mereØjebliksbillede 4. kvartal 2012
Øjebliksbillede 4. kvartal 212 TUN ØJEBLIKSBILLEDE 4. KVARTAL 212 I denne udgave af TUN øjebliksbillede dækker vi 4. kvartal 212. Rapportens indhold vil dykke ned i den overordnede udvikling i dansk økonomi
Læs mereSyddanmark 2007 2010. Monitorering og effektmåling Strukturfondsprojekter
Monitorering og effektmåling Strukturfondsprojekter i Syddanmark 2007 2010 Design Energieffektivisering Offshore Sundheds- og velfærdsinnovation DEN EUROPÆISKE UNION Den Europæiske Socialfond DEN EUROPÆISKE
Læs mereMarkedsfokus på Estland
Markedsfokus på Estland Februar 2016 DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på di.dk > policy og analyser > markedsfokus Markedsfokus
Læs mereHÅNDVÆRKSRÅDETS SMV-KONJUNKTURVURDERING, JANUAR 2007
SMV-KONJUNKTURVURDERING JANUAR 2007 HÅNDVÆRKSRÅDETS SMV-KONJUNKTURVURDERING, JANUAR 2007 OM HÅNDVÆRKSRÅDET Håndværksrådet arbejder for at sikre små og mellemstore virksomheder de bedste betingelser for
Læs mereKvartalsstatistik nr.1 2011
nr.1 2011 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning inklusiv en fremskrivning for resten af året. Ud over omsætningstallene
Læs mereFlere unge fra kontanthjælp tilgår og fastholdes i uddannelse
Flere unge fra kontanthjælp tilgår og fastholdes i uddannelse KVANTITATIV ANALYSE 09. maj 2016 Viden og Analyse/NNI og CHF Sammenfatning Analysens hovedkonklusioner: Flere af unge mellem 25 og 29 år forlader
Læs mereØkonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik
Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser
Læs mereUDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE
UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE Indledning og datagrundlag Hvordan har beskæftigelsen udviklet sig i Aalborg Kommune i perioden januar 28 august 21?, er der i Aalborg Kommune
Læs mereØkonomisk Analyse. Konkurser i dansk erhvervsliv
Økonomisk Analyse Konkurser i dansk erhvervsliv NR. 4 28. juni 211 2 Konkurser i dansk erhvervsliv Under den økonomiske krise steg antallet af konkurser markant. I 29 gik 5.71 virksomheder konkurs mod
Læs mereMange stopper med at betale til efterlønnen før tid
Mange stopper med at betale til efterlønnen før tid I forbindelse med fremskrivninger af antallet af efterlønsmodtagere er det afgørende at have en prognose for antallet af personer, der fremadrettet vil
Læs mereVirksomheder og arbejdskraft i Danmark
Virksomheder og arbejdskraft i Danmark Denne analyse ser nærmere på den værdi, virksomhederne skaber i forskellige dele af landet, og deres produktivitet. Analysen understøtter en positiv fortælling om
Læs mereStor prisforvirring på boligmarkedet under finanskrisen
N O T A T Stor prisforvirring på boligmarkedet under finanskrisen Med introduktionen af den nye boligmarkedsstatistik fra Realkreditforeningen og tre andre organisationer er en række interessante tal blevet
Læs mereStatus på udvalgte nøgletal februar 2015
Status på udvalgte nøgletal februar 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Endnu en måned med blandet udvikling i de forskellige nøgletal fortæller,
Læs mereVENDINGEN PÅ ARBEJDSMARKEDET ER I GANG
26. november 2008 var direkte påvirket af strejken i 2. kvartal 2008, viser statistikken et margiaf Erik Bjørsted (33557726) og Frederik I. Pedersen (33557712) VENDINGEN PÅ ARBEJDSMARKEDET ER I GANG Dagens
Læs mereSFI s undersøgelse af lønforskelle
Sagsnr. Ref. NBO Den 18. december 2000 SFI s undersøgelse af lønforskelle Social Forsknings Instituttet har udarbejdet en analyse om ligeløn. Den har titlen: mænd og kvinder i Danmark. SFI har udført undersøgelsen
Læs mereUdviklingen i centrale økonomiske indikatorer
Konjunktur 2002:2 Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer Indledning I denne publikation redegøres for den seneste udvikling i udvalgte indikatorer for den økonomiske udvikling i Grønland. Formålet
Læs mereHvor godt rammer prognosen i Økonomisk Redegørelse? Nyt kapitel
Hvor godt rammer prognosen i Økonomisk Redegørelse? Nyt kapitel Værdien af en prognose er knyttet til dens præcision og der har prognosen i Økonomisk Redegørelse (ØR) ikke noget at skamme sig over i sammenligning
Læs mereIndustrien i Danmark. Der blev produceret for 614 mia. kr. i 2012. Af de ca. 300.000 beskæftigede. 63 pct. af omsætningen skete på eksportmarkedet
Industriens udvikling 2000-2012 Temapublikation oktober 2013 Claus Andersen Industrien i Danmark Der blev produceret for 614 mia. kr. i 2012 Af de ca. 300.000 beskæftigede 63 pct. af omsætningen skete
Læs mere1-2.1.1 Produktion, BVT og indkomstdannelse (10a3-gruppering) efter prisenhed, transaktion, branche og tid
-.. Produktion, BVT og indkomstdannelse (a-gruppering) efter prisenhed, transaktion, branche og tid Enhed: Mio. kr. Løbende priser P. Produktion A Landbrug, skovbrug og fiskeri B Råstofindvinding C Industri
Læs mereNationalregnskab og betalingsbalance
Dansk økonomi til Økonomisk vækst i Bruttonationalproduktet steg med, pct. i. Efter fire år med høje vækstrater i -7, økonomisk nedgang i 8 og den historiske tilbagegang på, pct. i 9 genvandt dansk økonomi
Læs mereMaskineksporten til Tyskland går frem i nord, men stagnerer i syd
Maskineksporten til Tyskland går frem i nord, men stagnerer i syd Det har længe været kendt, at der er et stort uudnyttet eksportpotentiale i Sydtyskland set med danske briller. Dansk Metal satte fokus
Læs mereKonjunkturstatistik. Udviklingen i nogle centrale økonomiske konjukturindikatorer 2000:2. Indholdfortegnelse. Indledning og datagrundlag
Konjunkturstatistik 2:2 Udviklingen i nogle centrale økonomiske konjukturindikatorer Indholdfortegnelse Indledning og datagrundlag... 1 Beskrivelse af den økonomiske udvikling, 1955 til 1999... 2 Metode...
Læs mereSynliggørelse af svigt i byggeriet opdatering af indeks for 2006
Notat Synliggørelse af svigt i byggeriet opdatering af indeks for 2006 Indledning I rapporten "Synliggørelse af svigt i byggeriet" [1] præsenterer SBi et Dansk Svigtindeks, baseret på eksisterende statistikker
Læs mereLønudviklingen i Danmark og udlandet følges ad
Lønudviklingen. kvartal 9, International lønudvikling. juni 9 Lønudviklingen i Danmark og udlandet følges ad Den danske lønstigningstakt i fremstilling viste en stigning i lønnen på, pct. i. kvartal 9,
Læs mereGODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER
Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.
Læs mereForeløbigt nationalregnskab
og betalingsbalance 223 Foreløbigt nationalregnskab De foreløbige årlige nationalregnskaber giver et samlet billede af den kortsigtede økonomiske udvikling inden for rammerne af et system af sammenhængende
Læs mereMarkedsfokus på Rusland
Markedsfokus på Rusland December DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på opinion.di.dk > konjunktur & nøgletal Markedsfokus
Læs mereINDUSTRIENS UDVIKLING I SYDDANMAK
BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK INDUSTRIENS UDVIKLING I SYDDANMAK April 2014 1 Industriens udvikling i Syddanmark Industrien i Syddanmark har, som i resten af landet, oplevet et fald i beskæftigelsen siden
Læs mereDansk Erhvervs Perspektiv
DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv Analyse, økonomi, baggrund Hver 10. job i Danmark er tilknyttet rådgiverbranchen Resumé Der er stor fremgang i rådgiverbranchen. 2017 var det sjette
Læs mereLØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2015 ARKITEKTBRANCHEN
Til DANSK INDUSTRI Dokumenttype Rapport Dato Februar 2016 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2015 ARKITEKTBRANCHEN ARKITEKTBRANCHEN INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 2 3. Månedsløn og
Læs mereEr der tegn på skjult ledighed?
Er der tegn på skjult ledighed? Nyt kapitel Den interviewbaserede Arbejdskraftundersøgelse (AKU) kunne indikere, at en del af ledighedsstigningen siden tilbageslaget i 28 ikke bliver fanget i den officielle
Læs mereMarkedsfokus på Polen
Markedsfokus på Polen December 2015 DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på di.dk > policy og analyser > markedsfokus Markedsfokus
Læs mereFem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi
Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Økonomisk kommentar: Foreløbigt Nationalregnskab 3. kvt. 2014 Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi De foreløbige Nationalregnskabstal for 3. kvartal
Læs mereÅbne markeder, international handel og investeringer
14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske
Læs merePENDLING I NORDJYLLAND I
PENDLING I NORDJYLLAND I 2 Indholdsfortegnelse Pendling i Nordjylland Resume... 3 1. Arbejdspladser og pendling... 4 Kort fortalt... 4 Tabel 1 Arbejdspladser og pendling i Nordjylland i 2007... 4 Tabel
Læs mere13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering
1. 13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering Konkurrence, forbrugerforhold og regulering På velfungerende markeder konkurrerer virksomhederne effektivt på alle parametre, og forbrugerne kan agere
Læs mereAMU aktiviteter i Region Midtjylland 2004-2008
AMU aktiviteter i Region Midtjylland Resume 2004-2008 Formålet med dette notat er at undersøge baggrunden for udviklingen i AMU aktiviteten i Region Midtjylland i perioden 2004-2008, hvor der generelt
Læs mereBeskæftigelsen falder dobbelt så meget som arbejdsløsheden stiger
Beskæftigelsen falder dobbelt så meget som arbejdsløsheden stiger Beskæftigelsen er faldet med 122.000 fuldtidspersoner siden toppunktet i 1. kvartal 2008. Faldet er mere end over dobbelt så stort som
Læs mereBeskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK
Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK April 2014 Erhvervsstrukturen i Syddanmark Indledning Analysen om erhvervsstrukturen i Syddanmark giver et overblik over den aktuelle erhvervs-
Læs mereIndkomster i de sociale klasser i 2012
Indkomster i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver indkomstforskellene i de fem sociale klasser og udviklingen i indkomster
Læs mereKonjunkturNYT - uge 42
KonjunkturNYT - uge 13. oktober 17. oktober 1 Danmark Stort set uændret byggebeskæftigelse i 3. kvartal 1 Producent- og importpriserne steg i september Internationalt USA: Fald i detailhandlen og stigning
Læs mereFaktaark: Iværksættere og jobvækst
December 2014 Faktaark: Iværksættere og jobvækst Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvor mange jobs der er
Læs mereBeskæftigelsesregion hovedstaden & sjælland
Beskæftigelsesregion hovedstaden & sjælland Globalisering, vækst og velfærd s udfordring Arbejdsmarked og erhverv i frem til Udgiver: Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Grafisk design: Kenneth
Læs mereStadig svag produktivitet trods opjusteringer
Klaus Rasmussen kr@di.dk, 3377 3908 DECEMBER 2018 Stadig svag produktivitet trods opjusteringer BNP er igen blevet opjusteret væsentligt. Det er den gennemsnitlige produktivitet dermed også. Men opjusteringen
Læs mereNyt om løn, marts 2015
Nyt om løn, marts 21 BASERET PÅ 4. KVARTAL214 1 UÆNDRET LØNUDVIKLING I 4. KVARTAL Siden 4. kvartal 213 er lønomkostningerne på DA-området steget med 1,7 pct., hvilket er uændret i forhold til forrige kvartal.
Læs mereØkonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik
Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser
Læs mereRådgiverbranchen en branche i vækst og udvikling
Pernille Langgaard-Lauridsen, seniorchefkonsulent pel@di.dk, 3377 4611 Sofie Laurentzius Nielsen, studentermedhjælper soln@di.dk, 3377 3173 JULI 2018 Rådgiverbranchen en branche i vækst og udvikling Omsætningen
Læs mereRådgiverbranchen en branche i vækst og udvikling
Pernille Langgaard-Lauridsen, seniorchefkonsulent pel@di.dk, 3377 4611 Sofie Laurentzius Nielsen, studentermedhjælper soln@di.dk, 3377 3173 MAJ 2018 Rådgiverbranchen en branche i vækst og udvikling Omsætningen
Læs mereMarkante sæsonudsving på boligmarkedet
N O T A T Markante sæsonudsving på boligmarkedet 9. marts 0 Denne analyse estimerer effekten af de sæsonudsving, der præger prisudviklingen på boligmarkedet. Disse priseffekter kan være hensigtsmæssige
Læs mereStyrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel
Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling
Læs mereEnergierhvervsanalyse
Energierhvervsanalyse 2010 Maj 2011 Formålet med analysen af dansk eksport af energiteknologi og -udstyr er at dokumentere betydningen af den danske energiindustri for samfundsøkonomien, beskæftigelsen
Læs mereStore virksomheders betydning for den danske økonomi og potentialet ved at flere virksomheder vokser sig store. Erhvervsstyrelsen
Store virksomheders betydning for den danske økonomi og potentialet ved at flere virksomheder vokser sig store. Erhvervsstyrelsen 1 Sammenfatning Formålet med denne analyse er at vise store virksomheders
Læs mereFælles omkostningsindeks for buskørsel 1. BAGGRUND 2. TRAFIKSELSKABERNES OMKOSTNINGSINDEKS 3. PROGNOSER NOTAT 4. PUBLICERING AF OMKOSTNINGSINDEKSET
Fælles omkostningsindeks for buskørsel 1. BAGGRUND 2. TRAFIKSELSKABERNES OMKOSTNINGSINDEKS 3. PROGNOSER 4. PUBLICERING AF OMKOSTNINGSINDEKSET 5. UDFORMNING AF UDBUDSBETINGELSER NOTAT 07. juli 2010 Johan
Læs mereRapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007
Rapport vedrørende etniske minoriteter i Vestre Fængsel Januar 2007 Ved Sigrid Ingeborg Knap og Hans Monrad Graunbøl 1 1. Introduktion Denne rapport om etniske minoriteter på KF, Vestre Fængsel er en del
Læs mere