- hvordan kan skolen give næring til måden, vi er sammen på?
|
|
- Andreas Bagge
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 - hvordan kan skolen give næring til måden, vi er sammen på? Af Jan Tønnesvang, lektor i samtale med Marianne Thrane Der er mange forhold, der har betydning for den gode skolestart og det gode skolemiljø. Nogle forhold er særdeles konkrete som fysiske rammer og strukturer og andre, mere uhåndgribelige, men måske altafgørende for barnets oplevelse af skolestarten handler om måder, vi er sammen på og måder, vi giver mulighed for at være sammen på. Artiklen giver et bud på, hvad der skaber et vitaliserende miljø for børn og voksne i en skolesammenhæng. Først indfanges skolens kompleksitet i en enkel model for at vise samspillet mellem system og børn. Dernæst fokuseres der på barnets behov og rettethed og betydningen af psykologisk ilt i det pædagogiske miljø. I artiklen præsenterer Jan Tønnesvang i en samtale med Marianne Thrane 2 modeller til at gribe og begribe noget af det, der er svært at indfange og beskrive i forhold til børns (og voksnes) liv i skolen. Skolen forstået som en helhed Skolens miljø skal ses og forstås i forhold til den helhed, som skolen er. I skolen er der en hel masse individer og de er sammen på forskellige måder. Der er også nogle system-strukturelle forhold, der gør sig gældende. Og hvis vi skal forstå helheden ved den kompleksitet, som skolen udgør, kan det være nyttigt at anvende det, jeg kalder et integrativt framework til at beskrive og analysere praksis. Nedenstående model skelner som udgangspunkt mellem entals- og flertalsdimensioner og skelner ligeledes mellem deres inderside og yderside.
2 Jan Tønnesvang er cand. psyk. og lektor på Århus Universitet Fig. 1 Ser vi på modellen øverst entalsdimensionen- kan det handle om et barn, der kommer til skolen. Barnet kommer med nogle oplevelser og forestillinger og en parathed dvs. det kommer med en inderside og det viser en adfærd, en fremtoning. Barnet har en biologi og en hjerne som er observerbar, hvis vi har noget at observere med. Men vi kan ikke observere tanker, vi kan ikke observere oplevelsen. Der er altså en inderside og en yderside af individet. Tønnesvang Tilsvarende er der en systemside, også med en inderside og yderside. Der er nogle retningslinier for, hvordan man skal opføre sig i skolen og der er nogle bestemmelser af, hvad skolen skal bestå af. Der er også nogle organisatoriske indretninger, man har lavet og der er andre sædvaner, man skal følge og opføre sig i forhold til. Alt sammen udgør det, det system man kan tale om. Men systemet har også en inderside. Og den inderside vedrører den mening og de livsformer, der udspiller sig i systemet. Man kunne også kalde det, som udspiller sig på den fælles scene i fællesskabet for lugten i bageriet. Lugten i bageriet Lugten i bageriet har at gøre med den måde, man inkluderer eller ekskluderer hinanden på. Måden man omtaler hinanden på eller det, man kalder hinanden. Her skal man som voksen somme tider trænge ind i de rum, som børn og unge begår sig i for at forstå det, som børnene forstår.
3 Deres fællesskab rummer en fælles meningsdimension. Og her kan man blive squeezet ud eller ekskluderet, uden at man nødvendigvis kan se det i de objektive strukturer. Man kan heller ikke nødvendigvis se det i den individuelle adfærd på barnets opførsel, for barnet har måske lært, at det ikke skal vise det. Barnets oplevelsesside har selvfølgelig en sammenhæng med barnets inderside, men det kan vi ikke umiddelbart se. Så når jeg taler skolemiljø, så tænker jeg en kvadrantforståelse som på fig. 1. Der er nogle systemsammenhænge og det er en hel masse lovgivningsmæssige bestemmelser, som gør sig gældende og hvor individer indgår i relationer til hinanden. De skal klare en bestemt type opgaver og udvise en bestemt adfærd. Alt det her kan vi se det er det som systemtænkningen på udmærket vis fanger ind. Det man ikke fanger så godt i system-tænkningen, det er indersiden. Det er individets oplevelsessfære. Den mentale organisering som barnet allerede er begyndt at udvikle og har med sig, når det kommer i skole, dvs. paratheden til at forvente, at de andre vil gøre noget bestemt ved mig paratheden til at forvente, at det går mig godt. Det er ikke adfærden, men den mentale organisering, der muliggør det. Børn, der har haft nogle hårde vilkår, kommer med en bestemt type mental organisering, børn der har haft nogle bedre kommer med en anden type mental organisering. Den mentale organisering samspiller i systemerne med andres adfærd og når det samspil sker, så samspiller det også med den inderside, der ligger i systemet i flertal nemlig den fælles meningsreferenceramme det jeg kalder for lugten i bageriet. Måden hvorpå man inkluderer og ekskluderer hinanden, måden hvorpå man giver hinanden knus eller ikke knus. Måden man sidder tæt på eller fjernt fra hinanden. Alle de ikke italesatte faconer, vi er sammen på. Psykologisk ilt som nærende for eksistensen Noget af det der har betydning i de mere eller mindre uudtalte faconer og måder, hvorpå vi er sammen, er det jeg kalder den psykologiske ilt. Den psykologiske ilt er karakteriseret ved, at den understøtter og vitaliserer vores eksistens på nogle særlige måder. Psykologisk ilt er ikke noget, der er, uafhængigt af andres adfærd og systemets indretning - men den kan heller ikke forstås alene ved andres adfærd og systemets indretning. Den psykologiske ilt opstår ved måden, hvorpå den enkelte - barnet eller den voksne føler sig næret, understøttet eller optimalt udfordret af de systemforhold, der gør sig gældende og af den lugt der er i bageriet. Dvs. af tonen i miljøet i sammenhængen. Modstykket til det, der nærer, er det der knægter. Det betyder, at der hvor man i mangel på psykologisk ilt er ved at blive kvalt, der bliver eksistensen kvalt i værste fald og i en middel variation bliver man presset i defensiven. Der kan også være tale om et fravær af psykologisk ilt som et slags lufttomt rum eller i værste fald en ligegyldighed overfor andre. Der er ikke nødvendigvis nogen, der aktivt går efter at knægte én, men fraværet af psykologisk ilt depriverer og presser eksistensen i defensiven. Den psykologiske ilt kan vi ikke undvære den er ligesom den organiske ilt, det understøtter vores eksistens. Hvis den organiske ilt forsvinder, så dør vi og på samme måde, så krakelerer eksistensen, hvis den psykologiske ilt forsvinder. Det gælder for børn og det gælder for voksne. Derfor er det ikke kun børn i skolen, der kan blive presset af, at den psykologiske ilt har dårlige betingelser. Det gælder på samme måde for lærerne og pædagogerne. Hvis systembetingelserne presser mennesker i defensiven på en måde, så de i det miljø de er i, ikke i gensidighed overfor hinanden kan tilvejebringe den psykologiske ilt, så bliver de kvalt. Krav om effektivitet I de her år er der en fare for, at den psykologiske ilt presses i bund, når man stiller for store krav til effektiviteten. Det er farligt, hvis man forestiller sig, at vi kan skrælle alt andet væk end det, der er effektivt og så få den maksimale effektivitet ud af det. Kravet om effektivitet kan betyde, at man gør sin opgaveforståelse smal. Jeg skal lige nøjagtig udføre det her. Så når et barn kommer med en god fortælling, det gerne vil fortælle mig eller et eller andet hjemmefra, der betyder noget, så har jeg sådan set ikke tiden til at lytte til det. Jeg har ikke tiden til, at vi lige kan være sammen om det her. Jeg har sådan set ikke tiden til den fælles meningsskabelse. Og i det øjeblik
4 tiden og rummet til den fælles meningsskabelse går ud, så forsvinder den psykologiske ilt. Og hvad sker der så? Så begynder selvet at fragmentere. Det får stress, det presses i defensiven, det bliver måske aggressivt. Det taber meningen med oplevelsen af det, det foretager sig. Og så glipper effektiviteten. Jeg synes, det er fint at være effektiv men måske skal vi finde et andet begreb for det vi ønsker, f.eks. at være funktionsduelige. Eller man kunne lægge vægt på, at det ikke er effektivitet som sådan, man skal jagte, men det handler om at det skal være så udbytterigt som muligt. Ved at afkræve at det skal være udbytterigt, må man indimellem sige, at her skal effektiviteten sættes ned, så det kan blive udbytterigt i forhold til den helhed det er, når et menneske er ved at danne sig gennem sin læreproces i samspil med andre mennesker. Når man diskuterer bestemte mål for arbejdet i skolen kan det være positivt, at der er nogle bestemte retningslinier for, hvor man skal hen. Men jo mere man laver bestemmelsen udefra på, hvordan man skal arbejde i skolen, hvad man skal nå etc. jo mere fjerner man det element fra lærerens gerning som afføder lærerens stolthed ved med sin person at involvere sig, udfolde en pædagogisk måde at arbejde på, have en faglighed som han eller hun arbejder med, som udtryk for personens egen kreativitet og skaberevne og jo mere man fjerner det, jo mere går hele pointen ved det at være lærer eller pædagog tabt. Så bliver man forvalter af andres projekter og de fleste vil til det sige ok, men så skal jeg også ha en ordentlig løn for det, for nu får jeg jo ikke noget ud af det mere. Jeg ser ikke der er en modsætning mellem autonomiforståelse og den formålsbestemte skole, men snarere som en balancegang en vægtskål. Det er ligeså naivt at tro, at man skal finde ud af det hele selv som det er at tro, at man kan formålsbestemme alt udefra og så få folk til at makke ret. Det handler om at få det til at balancere. Og det er mit indtryk at man har skruet lidt for meget på den her formålsbestemte knap i en række sammenhænge kan det være udmærket, men der er områder, hvor der gør sig noget andet gældende. Om anerkendelse Der hører en ting mere med, hvis lærerne og pædagogerne skal udføre deres gerning på en god måde overfor de børn, de har med at gøre. Så skal de jo anerkende dem for det, de gør og det betyder ifølge den tyske filosof Axel Honneth tre ting: Følelsesmæssig opmærksomhed, kognitiv respekt og social værdsættelse. Den følelsesmæssige opmærksomhed anerkendelse i de primære relationer, dvs. der, hvor jeg et anerkender du et, det medfører udvikling af selvfølelse og selvtillid. Den kognitive respekt, som man får tildelt i form af retsstatens principper for, at man er ukrænkelig, det afføder selvrespekt, f.eks. skolelovens bestemmelse om, at læreren ikke må slå eleven og eleven heller ikke må slå læreren. Den systembestemmelse har at gøre med den respekt, man som individ får mulighed for at have med sig selv selvrespekt. Så er der den tredje form for anerkendelse, det vi kalder den sociale værdsættelse, dvs. måden hvorpå vi diskursivt italesætter hinanden. Måden hvorpå vi inkluderer og ekskluderer hinanden, som har betydning for selvopfattelsen. Igennem de senere år har skolen manglet den sociale værdsættelse i samfundet og så er det svært at have sin selvværdsættelse. Den sociale værdsættelse følges ikke ret godt med, at andre totalt vil bestemme, hvad du skal lave. Der skal være rum til standens eller individernes måder for at finde ud af, hvordan de skal arbejde. Lønkampen er på sin vis en systemkamp og et spørgsmål om kroner og ører men det er i min opfattelse lige så meget et spørgsmål om den sociale værdsættelse jeg vil have det sådan, at jeg kan se mig selv i øjnene som lærer eller pædagog. Den sociale værdsættelse er også en psykologisk ilt dimension. Og jeg tænker, man i forhold til de her inderside forhold i skolen skal overveje, hvordan man skal arbejde i forhold til børnene og lærere og pædagoger med det, jeg kalder vitaliseringsmiljøer. Vitaliseringsmiljøer er miljøer, der rummer en god nok psykologisk ilt. Når jeg siger god nok psykologisk ilt, så er det fordi jeg har den holdning, at det med at alt skal være perfekt og vi skal understøtte alle børn er en utopi og jeg mener faktisk også, det er dumt. Børn skal også lære, at det ikke er det perfekte, de får Og de udvikler sig også af, at der er et optimalt frustrerende miljø, hvor børnene får fornemmelsen af, at de også selv skal gøre noget. De skal selv overtage nogle funktioner de skal muntre sig selv op de skal tage del i
5 deres egen læringsproces. Det skal de lære trinvis, derfor skal der være et optimalt frustrerende miljø det er egentlig dét, der forstås ved et vitaliseringsmiljø. Et miljø, der realitetsafstemmer. Fig. 2 : Hvis man ser på den modeltænkning jeg arbejder med på fig. 2., så er der de fire hovedformer i forhold til hvilke, vi har særlige behov for at blive vitaliseret. Selvhævdelse og selvfremstilling Den ene handler om måden vi viser os selv på Se mig som den jeg er, kalder jeg den, måden vi manifesterer vores selvhævdelse og selvfremstilling på. Og i forhold til selvhævdelsen handler det om at prøve at forstå de intentioner barnet kommer med. Det at konstatere barnets handlinger - gode eller dårlige drejer sig om at prøve at forstå barnet. Det er det centrale i et vitaliseringsmiljø. Og så i en vis udstrækning give plads for at barnet kan komme til udtryk med sig selv men også her skal vi lave det, jeg kalder iltende realitetskorrektion. Der skal realitetskorrigering til, hvis ikke man skal udvikle et skævt billede af sig selv. Hvis man altid får lov til at gøre alt, sker der det, at barnet udvikler en selvforestilling, som er ude af takt med det, barnet kan. Når barnet senere opdager, at det ikke kan det, man skal for at kunne leve op til sin selvforestilling, så sker der det, at barnet trækker sig, når det skal vise, at det kan noget. Det kan betyde, at barnet holder op med prøve at lære noget i skolesammenhængen og måske finder andre sammenhænge, hvor det man kan blive værdsat og så har man blokeret sin mulighed for at lære noget. Mestring og kompetenceudvikling Det er også nødvendigt at lave et korrektiv, hvis børnene skal blive duelige til at mestre deres liv. Her er der en vigtig opgave for skolen.
6 Det er godt nok, der er nogle mål man skal nå - men hvis ikke børnene udvikler en parathed til at ville projektere eller have noget for med deres liv hvad skal de så med deres liv? Så det mest grundlæggende mål i skolen bør være at udvikle en parathed til at ville noget med det man kan. Og det kræver noget andet end blot det at kunne regne opgaverne ud på hurtig nok tid eller at kunne læse hurtigt nok til, at man kan score højt nok i Pisa. Man skal selvfølgelig også kunne tænke, men man skal passe på, at man ikke skyder vægten for meget over på det i forhold til den helhed, det er at ville noget med sit kreative potentiale. Det handler om at tænke i det udbytterige frem for det effektive. Børnenes rettethed mod selvhævdelse eller selvfremstillelse skal altså realitetskorrigeres på en iltende facon. Man skal ikke realitetskorrigere for at knægte, man skal gøre det for at fremme udviklingen, men samtidig erkende, at det er nødvendigt at gøre for at fremme udviklingen. Betydningsbærende andet og andre Selvfremstillelsen og selvhævdelsen står som nogle individuelle markeringer, der bliver mødt. De står i et spændfelt til omgivelserne i forhold til det at have noget at kigge efter: Vis mig hvem jeg kan blive. Her er der to hovedformer af rettethed, som man kan kalde henholdsvis en tilværelsesåbnende og en tilværelsesorganiserende: Jeg kigger ud i verden for at se, hvad der er spændende og hvad der er engagement i og hvad der vitaliserer. Jeg bliver en del af noget, der understøtter min selvværdsættelse. Sådan kan vi finde f.eks. den kulturelle vitalisering gennem mennesker, der bliver begejstrede ved at være en del af deres gejst blomstrer vi selv op. Og tilværelsesorganisering er så den anden side af det. Det er de organiserende rammer og strukturer, som gør, at vi har nogle betydningshorisonter at forholde os til. Det sker, når vi i skolen er i færd med at lære ting, og der er nogle strukturer at forholde sig til nogle omgivelser som holder mig. Hvis der skulle blive kaos, så er der nogen, der tager sig af at skabe orden og struktur. Når det handler om personer, er det autoriteten der ikke på autoritær vis, men på substantiel vis sætter sig igennem som en autoritet. Deri ligger der faktisk også en realitetskorrigering. Hvis man gør det, betyder det, at det barn som måske ikke er god til selv at organisere, lærer betydningen og værdien af at organisere. Måske bliver barnet frustreret og siger Gu vil jeg ej.men ved at komme indover og gøre tydeligt, at der er nogle organiserende rammer om det her, så lærer barnet også at internalisere denne organisering. Selvom det er forbundet med frustration eller irritation, så internaliseres det i barnet det lærer det. Hvis ikke man kan, skal man jo lære det selv og hvordan gør man det ved at nogle andre hjælper en på vej. Rettethed mod samhørighed Den fjerde grundform er rettethed mod samhørighed med nogen, som er gjort af det samme stof som mig. Dvs. den fællesmenneskelige dimension lad mig være ligesom dig lad mig være af samme art. Og den har også to hovedformer en søgen mod lighed og en søgen mod intimitet. I forhold til den pædagogiske situation er der flere konstruktivister, der på forskellige tidspunkter har talt om faren ved intimisering af pædagogikken. Men det at arbejde med en forståelse for selvet er ikke at intimisere. Man intimiserer, hvis man begynder at intimisere. Selvom mennesket har et grundbehov for intime relationer, er det ikke sikkert, at behovet skal imødekommes i skolen eller i det pædagogiske rum. Selv hører jeg til dem der mener, at det skal det ikke. Vi skal ikke ha alt for meget sidden på skødet af hinanden i de sammenhænge. Men det vi skal have, er en gemen søgen mod fællesskab, den fælles mulige samhørighed om det fælles tredje en vi-fornemmelse. Det er dér, hvor man skal arbejde med at undgå eksklusions- og mobningsprocesser. Det er dér, hvor de forskellige børn bliver inddraget inkluderet på forskellig vis på en god nok måde. Her kan man så spørge, om man skal inkludere for enhver pris? Nej, det mener jeg ikke man skal. Der er sikkert børn i skolen, som slet ikke burde være der, fordi man ikke hjælper dem bedst muligt. Det kan være, at man når man flytter børn ud af nogle rum, hvor de ikke er ligesom, så kommer de sammen med nogen, som de er lige med og dermed behøver de ikke på samme måde at have deres identitet på spil. Jeg prøver bare at sige, at det ikke nødvendigvis er et gode for barnet at være inkluderet i enhver sammenhæng.
7 Det optimale er tydelige overvejelser. Og de her dimensioner som spejling på det, man kommer med meningssøgning de udgør ligesom en grund en spændingsgrund for det man kommer med af talenter, evner og færdigheder. Dvs. måden man kommer på og mestrer omgivelserne. Om man kalder det intelligens er for mig ligegyldigt, selv foretrækker jeg at kalde det talenter. Vi har nogle særlige områder, hvor vi har nogle talenter og så har vi en bestemt stil ikke læringsstil men måder at fungere optimalt på og det er noget som mennesker folder ud på forskellig vis, disse talentformer. Det skaber en sammenhæng, hvortil vi kan spørge: Med hvad gør vi det, vi gør? Og hvordan gør vi det, vi gør? Og hvorfor gør vi det, vi gør? Hvad gør vi?..vi gør det med nogle særlige talenter og det er ikke sikkert, at det er dem, der bliver mødt i skolen. Og hvordan? Det at jeg er god til matematik og du også er god til matematik, det betyder ikke, at vi er gode på den samme måde. Du er måske god til at lave opgaver, hvor du selv skal designe og jeg er god til at lave opgaver, jeg får stillet af andre. Vi er lige begavede. Det er blot to forskellige måder dvs. vi egner os til to forskellige læringsmåder. Særlig opmærksomhed og samhørighed Pointen med disse talenter eller stilformer er, at de kun fungerer, hvis der er nogen, der vil noget med dem og det er så her hvor grundformerne rettethed og motivationslogikken kommer ind. Vi har en treenighed mellem talent og stil og hvorfor i form af grundformerne rettethed. Eksempelvis i TV udsendelsen Plan B sørgede man for at styrke børnene på deres særlige talenter, man sørgede for at gøre det på en måde, så de kunne bruge deres særlige stile og det blev hovedsagen, det som man efter min mening ikke tog i betragtning, var de vitaliseringsformer, der ligger i forhold til hvorfor et. Måden hvorpå en engageret lærer kunne få dem til måden hvorpå de fik en særlig opmærksomhed, måden hvorpå de oplevede at have samhørighed med nogen, der er ligesom dem selv, det kom ikke frem i udsendelsen. Men for mig er det en central motor for at det andet lykkes. Det er der, vi finder en central nøgle til at forstå vitalisering i det projekt, der lykkes. Det lykkes ikke i sig selv ved hjælp af en engageret lærer, hvor man oplever samhørighed og man bliver spejlet, hvis ikke også der er nogle opgaver, man bliver udfordret ordentligt på. Den psykologiske ilt er den levede udfoldelse den ligger på indersiden af kvadrantoptikken. Det er ikke én bestemt adfærd, det er snarere tonen i adfærden. Måden hvorpå vi indretter miljøerne, så der er plads til, at de kan folde sig ud. Når du strammer garnet, kvæler du jo barnet. Når vi speeder op for effektivitetsparolen og kommer for langt frem i skoene med fremmedbestemmelse, så fjerner du den psykologiske ilt. Og så står man bagefter og siger, det kan jeg da ikke forstå men det er fordi man ikke forstår sig på menneskelig motivation. Man tror blot man skal gi mere i løn, så er alle glade. Men vi vil jo andet med vores liv end at have mere i løn. Løn er ikke ligegyldigt, det er en del af værdsættelsen.
RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust
AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer
Læs mereKognitiv LivsVejledning At være aktør i sin livsbaneskabelse med uddannelsesgennemførelse som middel
Livsbaneskabelse Kognitiv LivsVejledning aktør i sin livsbaneskabelse med uddannelsesgennemførelse som middel Jan Tønnesvang, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet & Marianne Schøler, UngLiv.DK Jan
Læs mereSpørgsmål til forældrene samt forældrenes svar til forældremødet d. 28/10.-2015
1. Spørgsmål til forældrene samt forældrenes svar til forældremødet d. 28/10.-2015 Konflikter er en del af det at være forældre og barn altså menneske Det er OK at sige: NEJ! Det er OK at sige: det bestemmer
Læs mereHøj pædagogisk faglighed. Hvorfor handler vi som vi gør? Hvorfor vælger vi f.eks. de aktiviteter vi gør?
Børnegårdens værdigrundlag. Børnegårdens SPOR: Høj pædagogisk faglighed. Hvorfor handler vi som vi gør? Hvorfor vælger vi f.eks. de aktiviteter vi gør? Ansvarlighed for egen handling. Den professionelle
Læs mereNyt værdigrundlag s. 2. Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3. Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6
1 Indholdsfortegnelse: Nyt værdigrundlag s. 2 Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3 Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6 Formål, værdigrundlag og mål kort fortalt s. 10 Nyt værdigrundlag
Læs merePædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen
Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at
Læs mereSkolen er alt for dårlig til at motivere de unge
DEBAT 16. AUG. 2015 KL. 14.32, Politiken Skolen er alt for dårlig til at motivere de unge Vi har helt misforstået, hvad der skal til for at lære de unge noget, siger lektor Mette Pless på baggrund af en
Læs merePædagogiske læreplaner på Abildgårdskolen.
Pædagogiske læreplaner på Abildgårdskolen. Om skolen: Abildgårdskolen er beliggende i Vollsmose i Odense. Skolen har pt. 655 elever hvoraf ca. 95 % er tosprogede. Pr. 1. august 2006 blev der indført Heldagsskole
Læs mereALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING
Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Barnets Alsidige personlige udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Barnets Selvværd 8
Læs mereNaturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle
Naturprofil I Skæring dagtilbud arbejder vi på at skabe en naturprofil. Dette sker på baggrund af, - at alle vores institutioner er beliggende med let adgang til både skov, strand, parker og natur - at
Læs mereFaglig identitet om at skabe et fælles engagement i uddannelsen
Faglig identitet om at skabe et fælles engagement i uddannelsen Oplæg ved Kvalitetspatruljens temakonference 2011 Hvordan skabes de bedste rammer for et grundforløb Pointerne Engagement i uddannelsen er
Læs mereDin rolle som forælder
For mig er dét at kombinere rollen som mentalcoach og forældrerollen rigtigt svært, netop på grund af de mange følelser som vi vækker, når vi opererer i det mentale univers. Samtidig føler jeg egentlig
Læs mereDus indholdsplan for Dus Troldhøj.
Dus indholdsplan for Dus Troldhøj. Dus indholdsplanen er revideret på personale weekenden d. 18/3 2011. Der er stillet op efter SMTTE model, dvs. sammenhæng, mål, tegn, tiltag og evaluering. Personlig
Læs mere7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955
Børnegården Uhrhøj Børnegården Uhrhøj Jellingvej 165 Gemmavej 1 a 7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955 Værdigrundlag: Børnegården Uhrhøj er en institution hvor det er godt for alle at være. At den enkelte
Læs merePædagogisk udviklingsplan 2016-2017
Pædagogisk udviklingsplan 2016-2017 Indsæt billede Marker rammen nedenfor, og tryk slet. I stedet sætter du dit eget billede ind. Tryk på indsæt i menuen og derefter tryk på billede så finder du billedet
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.
KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,
Læs mereHUB FOR DESIGN & LEG
RESPEKT FOR LEGEN I SIG SELV HUB FOR DESIGN & LEG ÅBENHED OVER FOR DET NYE OG UAFPRØVEDE LEGEUDVIKLING MED HØJ FAGLIGHED FRIHED OG FLEKSIBILITET MOTIVATION OG ENGAGEMENT 10 INDSIGTER OM DEN DANSKE TILGANG
Læs mereNår motivationen hos eleven er borte
Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler
Læs mereBeskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune BAGGRUND
18 Børnecoaching Beskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune Forståelse af sig selv og andre BAGGRUND Kort om metoden
Læs mereLisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform
1 Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform Lisbjerg lokaldistrikts fælles pædagogiske platform udtrykker og afspejler integrativt et fælles menneskesyn og fælles grundforståelse af børns og unges
Læs mereVITALISERINGSMODELLEN
Jan Tønnesvang & Nanna B. Hedegaard VITALISERINGSMODELLEN en introduktion KLIM Jan Tønnesvang & Nanna B. Hedegaard: VITALISERINGSMODELLEN en introduktion Copyright Jan Tønnesvang & Nanna B. Hedegaard og
Læs mereIntroduktion til legemetoder i Silkeborgen
Introduktion til legemetoder i Silkeborgen Vi har uddraget det vi kan bruge fra bogen De utrolige år af Carolyn Webster-Stratton. Bogen er meget amerikansk, og derfor bruger vi kun enkelte metoder fra
Læs mereVuggestuen Lærkebos værdigrundlag og pædagogiske grundsyn
Vuggestuen Lærkebos værdigrundlag og pædagogiske grundsyn 1. VÆRDIGRUNDLAG Vuggestuen Lærkebo er en afdeling i Skejby Vorrevang Dagtilbud, og Lærkebos og dagtilbuddets værdigrundlag bygger på Aarhus Kommunes
Læs mereAlsidig personlig udvikling
Alsidig personlig udvikling Sammenhæng: For at barnet kan udvikle en stærk og sund identitet, har det brug for en positiv selvfølelse og trygge rammer, som det tør udfolde og udfordre sig selv i. En alsidig
Læs mereNår uenighed gør stærk
Når uenighed gør stærk Om samarbejdet mellem forældre og pædagoger Af Kurt Rasmussen Dorte er irriteret. Ikke voldsomt, men alligevel så meget, at det tager lidt energi og opmærksomhed fra arbejdsglæden.
Læs mereSYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI
SPU Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet 1 Miniudgave... af, hvad systemteori handler om. Miniudgaven beskriver nogle nøglebegreber indenfor systemisk tænkning og praksis til brug for skoler, fritidshjem
Læs mereKrumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune
Krumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune Selve bygningen, som huser handicapcenteret, er formet som en krumtap noget medarbejderne i sin tid selv var med til at beslutte. Krumtappen er et dag- og
Læs merePÆDAGOGISK PLATFORM - BUSKELUND 0-16
PÆDAGOGISK PLATFORM - BUSKELUND 0-16 Buskelunds pædagogiske platform udtrykker og afspejler et fælles menneskesyn og en fælles grundforståelse af børns og unges læring, udvikling, trivsel og dannelse.
Læs mereLegen får det røde kort
Legen får det røde kort På trods af intentioner om at udnytte læreres og pædagogers kernekompetencer tyder meget på, at heldagsskolen, som den ultimative sammensmeltning af undervisning og fritid, overser
Læs mereDagplejen i Aalborg Kommune som pilotinstitution i Ny Nordisk Skole. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen
Dagplejen i Aalborg Kommune som pilotinstitution i Ny Nordisk Skole Præsentation af dagplejen i Aalborg Kommune 767 dagplejere opdelt i 4 områder Ca. 2500 børn 33 dagplejepædagoger 11 ledere Film om Ny
Læs mereVores værdigrundlag skal sikre et fælles fundament i institutionen som helhed og et fælles mål for det pædagogiske arbejde i Tilst SFO.
Værdigrundlag. Idræts SFO Universet Tilst Skole Vores værdigrundlag er et dynamisk stykke arbejdspapir Værdierne er grundlaget,visioner er der hvor vi vil hen, og kan opfattes som vejledninger i den retning
Læs mereVision og målsætning LÆRING:
LÆRING: På Egebjergskolen forstår vi ved læring: Læring er den proces vi gennemgår, når vi gennem fordybelse, oplevelser, refleksioner og handlinger opnår erkendelse. Erkendelse er ny viden og danner grundlag
Læs mereSlagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020
Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Tak for brug af billeder: Vibeke Olsen Hans Chr. Katberg Olrik Thoft Niels Olsen Indledning Med personalepolitikken som vejviser Så er den her den nye personalepolitik!
Læs mere85 svar. Tilhørsforhold (85 svar) Trivsel. Er du glad for at gå på Gylling Efterskole? (12 svar) Har du nære venner på efterskolen?
85 svar Accepterer svar Tilhørsforhold (85 svar) 69,4% Er du nuværende elev på Gylling Efterskole? Er du tidligere elev på Gylling Efterskole? Er du forældre til en nuværende eller tidligere elev på Gylling
Læs mereI Assens Kommune lykkes alle børn
I Assens Kommune lykkes alle børn Dagtilbud & Skole - Vision 0-18 år frem til 2018 I Assens Kommune har vi en vision for Dagtilbud & Skole. Den hedder I Assens Kommune lykkes alle børn og gælder for børn
Læs mereUDFORDRENDE ELEVER 5.MARTS 2014 KL. 9-15 DEL 2
UDFORDRENDE ELEVER 5.MARTS 2014 KL. 9-15 DEL 2 Kl. 9.00-10.15 Vitaliserende læringsmiljøer Kl. 10.15-10.30 Pause Kl. 10.30-11.45 Spejling som pædagogisk redskab i skolen Kl.11.45-12.15 Frokost Kl.12.15-13.30
Læs mere- og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte
Trivselsplan - og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte I Vestsalling skole og dagtilbud arbejder vi målrettet for at skabe tydelige rammer for samværet og har formuleret dette som forventninger
Læs mereUDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14
UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 9.00-9.15 Hvad har jeg gjort anderledes siden sidst? 9.15-10.00 Iltningsretning og PUMA 10.00-10.15 Pause 10.15-11.30 KRAP 11.30-12.00 Frokost 12.00-13.00
Læs mereVilla Maj. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering
Villa Maj Gentofte Kommune Værdier, handleplaner og evaluering Den 1. juni 2014 1 Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan Som en del af arbejdet med at realisere visionen for 0 6 års området i Gentofte
Læs mereSKOLEPOLITIK FOR NY HEDENSTED KOMMUNE
SKOLEPOLITIK Politikken dækker skolernes og skolefritidsordningernes dvs. skolevæsenets samlede virksomhed. I det følgende dækker begrebet skole såvel skolefritidsordning som skolegang/undervisning. På
Læs mereSlagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017
Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 Børn, Unge og Familie 2013 Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 - Alle børn og unge har ret til et godt liv Alle børn og unge har ret til
Læs mereDet pædagogiske arbejde i Vuggestuen Børnehuset Tumlehøjen
Det pædagogiske arbejde i Vuggestuen Børnehuset Tumlehøjen Læreplanens lovmæssige baggrund Dagtilbudslovens 8 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen
Læs mereDet uundgåelige. Det politiske ønske er at få tilført ressourcer til:
Det uundgåelige Ændring af skolestrukturen har altid givet anledning til debat. Erfaringsmæssigt ved vi, at det er en særdeles svær opgave at få en fordomsfri debat om mulighederne for at ændre skolestrukturen.
Læs mereInklusion og forældresamarbejde
Inklusion og forældresamarbejde Minikonference Brøndby Kommune Torsdag d. 4. februar 2016 Hent dagens præsentation på www.inkluderet.dk Disposi&on En formiddag med en blanding af oplæg, små film og gruppearbejde
Læs merePædagogiske Lærerplaner. Kong Chr. d. IX. og Dronning Louises Jubilæumsasyl
. Børnehaven Bredstrupsgade Bredstrupsgade 1 8900 Randers Tlf. 89 15 94 00 Pædagogiske Lærerplaner. Kong Chr. d. IX. og Dronning Louises Jubilæumsasyl Indhold. 1. Status på det overordnede arbejde med
Læs mereDen dynamiske trio SL Østjylland. Temadag for TR og AMR og deres ledere. Velkommen!
Den dynamiske trio SL Østjylland Temadag for TR og AMR og deres ledere. Velkommen! Hvad skal vi? Se samarbejdet mellem TR/AMR og ledelse i et nyt perspektiv. Blive klogere på muligheder og begrænsninger
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning
Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFO) er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne og serviceniveauet
Læs mereEnergizere bruges til at: Ryste folk sammen Få os til at grine Hæve energiniveauet Skærpe koncentrationen Få dialogen sat i gang
FORSKELLIGE ENERGIZERS ENERGIZER Energizere er korte lege eller øvelser, som tager mellem to og ti minutter. De fungerer som små pauser i undervisningen, hvor både hjernen og kroppen aktiveres. Selv om
Læs mereAfrapportering af de pædagogiske læreplaner 2013-14
Afrapportering af de pædagogiske læreplaner 2013-14 1: Status på det overordnede arbejde med læreplaner Vi gik ind i det nye Dagtilbud Sydøst i 2013 med de allerede indgåede aftaler fra det tidligere dagtilbud:
Læs mereLedelse, der gør en forskel. Anette Kureer
April, 2016 , Cand. psych. Har arbejdet i den offentlige forvaltning i 25 år - Heraf de seneste 15 som leder og forvaltningschef Things work out best for those who make the best of how things work out
Læs mereIndskolingen på Randers Realskole. børnehaveklasse
Indskolingen på Randers Realskole 1. klasses undervisning - lige fra børnehaveklasse 1 Udvikling med tradition Selvom Randers Realskole er blandt landets største skoler, så fungerer indskolingen i en lille,
Læs mereSilkeborg Kommune. Lærings- og Trivselspolitik 2021
Silkeborg Kommune Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 4 Trivsel... 5 Samspil... 6 Rammer for læring, trivsel og samspil... 7 Side 2 af 7 Indledning Vi ser læring og trivsel
Læs mereInklusion. hvad er det????
1 Inklusion. hvad er det???? Inklusion starter derhjemme ved spisebordet med sproget, et inkluderende sprog, når vi taler om de andre børn i institutionen. I som forældre har en betydelig rolle i inklusionsarbejdet.
Læs mereLær det er din fremtid
Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre
Læs mereFokusområder Identitet og venskaber I Engum Skole / SFO kommer dette til udtryk ved: Leg, læring og mestring.
Fokusområder 1 Mål- og indholdsbeskrivelsen for Vejle Kommune tager afsæt i Vejle Kommunes Børne- og Ungepolitik og den fælles skoleudviklingsindsats Skolen i Bevægelse. Dette afspejles i nedenstående
Læs mereL Æ R I N G S H I S T O R I E
LÆRINGS HISTORIE LÆRINGS HISTORIE Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en
Læs mere10 principper bag Værdsættende samtale
10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,
Læs mereArbejdsgrundlag for Område Søndervang 2.
Arbejdsgrundlag for Område Søndervang 2. Vision. Med afsæt i et velfungerende samarbejde, ønsker område Søndervang 2 at fremme en høj grad af trivsel og udvikling for alle. Værdier: Vi bygger vores pædagogiske
Læs mereLP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER
Motivation og mestring Dette e-læringsforløb indeholder en gennemgang af, hvad det er, der opretholder og reducerer motivationen hos enkeltelever og klasser. Deltagerne gøres opmærksom på aktuelle teorier,
Læs mereSkema til beskrivelse af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner: Der udfyldes et skema pr. tema pr. aldersgruppe.
læreplaner: Tema: 2009 Målgruppe: ½ 2 år: xxxxx 3 6 år: Barnet skal blive mere selvhjulpent og udvikle dets selvværd. Målet skal være medvirkende til, at udvikle barnet til et helt harmonisk individ. Barnet
Læs mereMål og handleplan SFO Højvangskolen
Mål og handleplan SFO Højvangskolen Overskrift MEDINDFLYDELSE Sammenhæng SFO tid er børnenes frie tid og skal derfor opleve en SFO, hvor de har stor indflydelse på hvad de vil udfylde dagen med. Mål Børnene
Læs mereDe pædagogiske læreplaner konkrete handleplaner
De pædagogiske læreplaner konkrete handleplaner Indholdsfortegnelse De pædagogiske læreplaner - konkrete handleplaner... 0 Mål for barnets personlige udvikling... 2 Mål for barnets sociale kompetencer...
Læs mereInterview med Thomas B
Interview med Thomas B 5 10 15 20 25 30 Thomas B: Det er Thomas. Cecilia: Hej, det er Cecilia. Thomas B: Hej. Cecilia: Tak fordi du lige havde tid til at snakke med mig. Thomas B: Haha, det var da så lidt.
Læs mereINDHOLD. 2 Velkommen i skole KÆRE FORÆLDRE EN GOD SKOLESTART PARAT TIL SKOLEN? UNDERVISNINGEN I BØRNEHAVEKLASSEN SKOLEFRITIDSORDNINGEN (SFO)
VELKOMMEN I SKOLE 2016 INDHOLD 3 5 6 7 8 10 12 14 15 17 18 21 22 KÆRE FORÆLDRE EN GOD SKOLESTART PARAT TIL SKOLEN? UNDERVISNINGEN I BØRNEHAVEKLASSEN SKOLEFRITIDSORDNINGEN (SFO) SAMARBEJDET MELLEM SKOLE
Læs mereFÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi
FÆLLES OM ODENSE Civilsamfundsstrategi 1 FORENINGSFRIVILLIG Corperate Volunteer ADD-ON MODEL MEDLEM SERIEL ENKELTSTÅENDE DEN STRATEGISK INTEGREREDE MODEL UORGANISEREDE ELLER VIRTUEL FRIVILLIG OFFENTLIG
Læs mereHELHED I BØRN OG UNGES LIV
HELHED I BØRN OG UNGES LIV Børn og unge har mange talenter og mange forskellige former for intelligens, som skal tilgodeses. Det kræver et godt samarbejde mellem alle, der har med dem at gøre i hverdagen.
Læs mereDet udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er.
Også lærere har brug for anerkendelse (Jens Andersen) For et par måneder siden var jeg sammen med min lillebrors søn, Tobias. Han går i 9. klasse og afslutter nu sin grundskole. Vi kom til at snakke om
Læs mereUdarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010
1 Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 Identitet Hvem er vi? Hvad vil vi gerne kendes på? 2 Vores overordnede pædagogiske opgave er fritidspædagogisk Endvidere er omsorg, sociale relationer
Læs mereEvaluering af projektet
Evaluering af projektet Sprogstimulering af tosprogede småbørn med fokus på inddragelse af etniske minoritetsforældre - om inddragelse af etniske minoritetsforældre og deres ressourcer i børnehaven 1 Indhold
Læs mereDe pædagogiske pejlemærker
De pædagogiske pejlemærker Sorø Kommune De pædagogiske pejlemærker På de næste sider præsenteres 10 pejlemærker for det pædagogiske arbejde i skoler og daginstitutioner i Sorø Kommune. Med pejlemærkerne
Læs mereGrangårds tre værdiord anno 2013
Grangårds tre værdiord anno 2013 Nærvær, fællesskab og nysgerrighed Anna, som er pædagog, er på tur til søen med syv vuggestuebørn. Børnene kaster sten i vandet på må og få, indtil Anna opfordrer børnene
Læs mereMini guides til eksamen
Mini guides til eksamen Indhold PRÆSENTATIONSTEKNIK FORBEREDELSE NERVØSITET KONCENTRATION MINDSET KOMMUNIKATION 5 6 Præsentationsteknik Husk følgende 7 gode råd om Præsentationsteknik under eksamen: Fødder:
Læs meredagplejen pædagogisk læreplan Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling Sproglige Krop og bevægelse
dagplejen pædagogisk læreplan elle udtryksformer og værdier og naturfænomener Alsidig personlig udvikling lige kompetencer e kompetencer oktober 2009 den pædagogiske læreplan Menneskesyn I dagplejen mener
Læs mereHavbrisens pædagogiske læreplaner
Havbrisens pædagogiske læreplaner (Under områdets pædagogiske læreplaner ses værdigrundlag og beskrivelser som er lavet i samarbejde og dermed er fælles for alle 6 filialer) Havbrisen eget tillæg: Fokuspunkt
Læs mereTilsynserklæring maj 2013 april 2014 Marie Mørks Skole, Hillerød
Tilsynserklæring maj 2013 april 2014 Marie Mørks Skole, Hillerød Tilsynets form Mit andet år som skolens tilsynsførende har i sin form lignet sidste år. Men ud over fokus på undervisningen og skolens samlede
Læs mereperfektionisme Om at give slip på kontrollen og ikke stræbe efter det perfekte altid
perfektionisme Om at give slip på kontrollen og ikke stræbe efter det perfekte altid Indhold Forord............................................................ 3 Hvad er perfektionisme..............................................
Læs mereIndhold Målgruppe 5 Din betydning som træner Mål 5 Spørg ind Hvad skal vi lære om? Forældrenes betydning Viden børn, trivsel og fodbold
TRÆNERHÆFTE 1 Målgruppe 5 Indhold Mål 5 Hvad skal vi lære om? 6 Viden børn, trivsel og fodbold 8 Børn, trivsel og fodbold 11 Refleksion noter 12 Samspil og sammenhæng 13 Refleksion noter 14 Din betydning
Læs mereDe psykologiske aspekter i et tillidsvækkende møde" Kjerulf & Partnere
De psykologiske aspekter i et tillidsvækkende møde" ved Anders Amstrup Rasmussen, Kjerulf & Partnere Eksekvering af gode møder Mødeledelse Mødeorganisation Eksekvering af gode møder Skab mening og klarhed
Læs mereIndledning. Hjernen. Når barnet fødes er hjernen yderst potent. To processer går i gang:
T YTwT T YTT T YTT T YTT TRYGHED BØRN FORANDRER VERDEN GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG OG FRITID FRITID EG ÆRING Indledning Gentofte Kommune vil have det bedste børneliv for de 0 til 6 årige. Vi vil være
Læs mereDet gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre
Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens voksne borgere uanset alder og eventuelle
Læs mereBaggrunds materiale omkring:
Baggrunds materiale omkring: Bagrund Rev A Side 1 Hockey og godt miljø er en del af i OIK Vi ønsker at OIK skal være et rart sted at komme, med en ordentlig omgangstone både spillerne imellem, men i høj
Læs mereGæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006
Gæste-dagplejen Dagplejen Odder Kommune Brugerundersøgelse 2006 Undersøgelsen af gæstedagplejeordningen er sat i gang på initiativ af bestyrelsen Odder Kommunale Dagpleje og er udarbejdet i samarbejde
Læs mereMestringshenførende rettethed. Fællesskabshenførende rettethed
Mestringshenførende rettethed Selvhenførende rettethed Andenhenførende rettethed Fællesskabshenførende rettethed Mestringsudfordrende Mestringshenførende rettethed (Mestring) Empatisk-spejlende Selvhenførende
Læs mereSELVEVALUERING 2014. Skolen skal hvert andet år lave en selvevaluering af skolens virksomhed set i lyset af skolens værdigrundlag.
SELVEVALUERING 2014 Skolen skal hvert andet år lave en selvevaluering af skolens virksomhed set i lyset af skolens værdigrundlag. Vi har i 2014 valgt at beskæftige os med emnet INKLUSION, idet der fra
Læs mereSelvsikkerhed, evaluering efter kamp
Selvsikkerhed, evaluering efter kamp -5 Spørgsmål Når jeg har vundet et point, tænker jeg at det er mest på grund af mine tekniske og taktiske færdigheder. Når jeg har vundet et point, tænker jeg at det
Læs mereElevernes Alsidige Udvikling Engagement/ initiativ/ foretagsomhed
Elevernes Alsidige Udvikling Samarbejde/ samarbejdsevne Kommunikation Engagement/ initiativ/ foretagsomhed Empati/ respekt for forskellighed 0.-3. kl. Eleven kan arbejde sammen i større såvel som mindre
Læs mereFrederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019
Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019 frivilligheden blomstrer Bærende principper fælles pejlemærker Tænkes sammen med fra politik til praksis 3 5 7 9 11 frivilligheden
Læs mereLæseplan for faget samfundsfag
Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes
Læs mereMetoder og aktiviteter til inklusion af børn med særlige behov
OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Inklusion i det omfang det enkelte barn kan magter det! I Storebjørn og Skovhulen arbejder vi funktionsopdelt mandag -
Læs mereSamarbejdsbaseret Problemløsning en metode til inklusion af udfordrede børn i skolen
Inge Brink Nielsen, konsulent og underviser i kommunikation og konfliktløsning, advanced trainee i Problemløsning, certificeret træner i Ikke voldelig Kommunikation, gymnasielærer på deltid, herunder mentor
Læs mereBarnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.
BARNETS ALSIDIGE PERSONLIGHEDSUDVIKLING. Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige. Vi arbejder med følgende mål: Børnene
Læs mereAnerkendende ledelse i staten. December 2008
Anerkendende ledelse i staten December 2008 Anerkendende ledelse i staten December 2008 Anerkendende ledelse i staten Udgivet december 2008 Udgivet af Personalestyrelsen Publikationen er udelukkende udsendt
Læs mereKulturen på Åse Marie
Kulturen på Åse Marie Kultur er den komplekse helhed, der består af viden, trosretninger, kunst, moral, ret og sædvane, foruden alle de øvrige færdigheder og vaner, et menneske har tilegnet sig som medlem
Læs mereSKOLEN. Inklusion. Parkskolen POSITIV PÆDAGOGIK PÅ PARKSKOLEN
Inklusion Parkskolen POSITIV PÆDAGOGIK PÅ PARK 2 Inklusion på Parkskolen Hvad betyder inklusion og hvilken betydning har det for Parkskolen? Definitionen på inklusion Inklusion betyder at medtage noget
Læs mereKo m Va rd e. VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014
En dn u dre skole e b 3 = + 7 B A C Ko m Va rd e mu ne VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014 FREMTIDENS SKOLE I VARDE KOMMUNE At stræbe højt og skue mod nye horisonter Formålet med Varde Kommunes visionsstrategi
Læs mereBilag 7. Styrkekort til brug for elever og studerende fra ca. 13 år og opefter
Bilag 7. Styrkekort til brug for elever og studerende fra ca. 13 år og opefter Videbegær Du elsker at lære nye ting. Du holder af at gå i skole. Du elsker at læse. Du elsker at gå på museer. Du søger tit
Læs mereLe arn Lab. Artikelserie Nr. 2. Forskning og faglig kvalitet. Højere kvalitet i. i dagtilbud. Højkvalitets. Fyrtårnet
Artikelserie Nr. 2 Højere kvalitet i dagtilbud Højkvalitets Fyrtårnet Forskning og faglig kvalitet De fem pejlemærker i Højkvalitets-fyrtårnet - resumé og overblik over de fem pejlemærker for kvalitet
Læs mereVelkommen til Hurup Skoles overbygning
Velkommen til Hurup Skoles overbygning 02-04-2014 Læring Fællesskab Trivsel Hurup Skole er karakteriseret ved gode læringsmiljøer, høj kvalitet og faglighed samt et tæt samarbejde mellem alle involverede
Læs mereReferat fra informationsmøde for nye forældre
Referat fra informationsmøde for nye forældre D 18. juni afholdte børnehaven et informationsmøde for nye forældre. Mødet blev bl.a. afholdt på baggrund af forældretilfredshedsundersøgelsen, hvor vi kunne
Læs mereEt praktisk bud på hvordan man kan arbejde med driftsledelse og visuelle styringstavler
Et praktisk bud på hvordan man kan arbejde med driftsledelse og visuelle styringstavler Motivation for at skrive artiklen er at dele erfaringer med driftsledelse som ledelsesdisciplin og brug af visuelle
Læs mere