Sygefravær. 2.1 Indledning og sammenfatning... side. 2.2 Det samlede sygefravær... side. 2.3 Det korte sygefravær... side. 2.4 Det lange sygefravær...
|
|
- Philippa Kristoffersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 20 05 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Sygefravær 2.1 Indledning og sammenfatning... side Det samlede sygefravær... side Det korte sygefravær... side Det lange sygefravær... side Kommunernes opfølgning... side Virksomhederne og sygefraværet... side Barrierer i sygedagpengeloven... side 60
2
3 2.1 Indledning og sammenfatning Sygefravær stor omkostning særligt for arbejdsgiverne Sygefravær er en stor omkostning for samfundet fem pct. af arbejdsstyrken er fraværende på grund af sygdom hele året. Alene udgifter til forsørgelse under sygdom koster 39 mia. kr. Heraf betaler arbejdsgiverne 27 mia. kr. uanset årsagen til sygdommen. Hovedparten af udgifterne ligger inden for de første to ugers sygdom, fordi virksomhederne ikke får refusion for sygedagpenge i den periode. Dertil kommer produktionstab for virksomhederne og administrative byrder for virksomhederne og kommunerne. Virksomheder med ansatte er i gennemsnit i kontakt med 10 forskellige kommuner i forbindelse med sygedagpengesager. Jo længere syg, desto sværere at komme tilbage i job For den enkelte kan sygefravær også have store konsekvenser jo længere man er syg, desto sværere er det at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Kun knap hver fjerde, der har været syg i mere end et år, bliver efterfølgende raskmeldt. Blandt dem, der har under et halvt års sygdom, er det ni ud af ti. Tidlig opfølgning fra kommunens side ved langt sygefravær øger sandsynligheden for, at syge kommer tilbage i arbejde. Kommunernes indsats over for langtidssyge varierer meget. Det afspejler sig bl.a. i, at andelen, der bliver raskmeldte efter et langt sygeforløb, varierer med op til 30 pct. imellem sammenlignelige kommuner. Virksomheder fastholder flere og flere syge i arbejde Ni ud af ti virksomheder tilbyder støtte til medarbejdere, som har været syge eller haft personlige kriser. Samtidig bruger virksomhederne i stigende grad de redskaber, som lovgivningen giver mulighed for, til at fastholde sygemeldte medarbejdere i arbejde. Inden for de sidste par år har der været en vækst på 50 pct. i anvendelsen af delvis raskmelding og den særlige ordning for kronisk syge. 25
4 Sygefraværet lavest i den private sektor og det er faldende Langt færre ledige raskmeldes efter sygdomsforløb I de seneste fire år er det samlede sygefravær steget i den offentlige sektor, mens det er faldet i den private sektor. Kommunalt ansatte har i gennemsnit seks sygedage mere om året end privat ansatte. Selv om man tager højde for forskelle i personalesammensætningen, er sygefraværet stadig markant højere i kommunerne. Sygefraværet blandt ledige er næsten dobbelt så stort som blandt beskæftigede. Samtidig er andelen af syge, der efterfølgende bliver raskmeldte, markant lavere blandt ledige. Mindre end halvdelen af ledige med langt sygefravær bliver efterfølgende raskmeldt, mens det gælder knap 90 pct. blandt beskæftigede. 26
5 2.2 Det samlede sygefravær Det samlede sygefravær udgjorde helårspersoner i Det svarer til fem pct. af arbejdsstyrken. Sygefraværet er højest blandt forsikrede ledige. Offentligt ansatte har også et relativt højt sygefravær, jf. tabel 2.1. Tabel 2.1 Sygefravær udgør 5 pct. af arbejdsstyrken 2004 Helårspersoner I pct. af gruppen Beskæftigede lønmodtagere ,4 I privat sektor ,7 I offentlig sektor ,6 Graviditetsbetinget fravær Selvstændige ,3 Forsikrede ledige ,1 Uoplyst I alt ,1 ANM.: Opgørelsen for selvstændige dækker kun den frivillige forsikringsordning. Fravær for selvstændige er således undervurderet. Det samme gælder sygefravær for ledige ved korte sygdomsforløb. Se i øvrigt boks 2.1. KILDE: Diverse fraværsstatistikker, Danmarks Statistik (RAS, specialkørsel på sygedagpengeregistret) og egne beregninger. Det samlede sygefravær er faldet med helårspersoner eller seks procent siden 2000, jf. Dansk Arbejdsgiverforening (2002). Det skyldes blandt andet, at sygefraværet er faldet i den private sektor, jf. nedenfor. Graviditetsbetinget sygefravær svarer til 4000 helårspersoner Kvinders graviditetsbetingede sygefravær svarer til helårspersoner. Omfanget af sygefravær blandt gravide er nogenlunde stabilt fra år til år. 27
6 Boks 2.1 Opgørelse af det samlede sygefravær i Danmark Der findes ikke en fuldt dækkende statistik over sygefraværet i Danmark. For at tegne et samlet billede er det derfor nødvendigt at sammenkæde en lang række forskellige fraværsstatistikker med forskellige opgørelsesmetoder. Opgørelsen af det samlede sygefravær i henholdsvis helårspersoner i tabel 2.1 og udgifter i tabel 2.2 er baseret på fraværsstatistikker fra DA, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Personalestyrelsen (staten), samt fraværsstatistikker for 25 kommuner og 6 amter, der repræsenterer henholdsvis 38 og 48 pct. af den samlede beskæftigelse i henholdsvis den kommunale og amtskommunale sektor. Desuden er der anvendt oplysninger fra Danmarks Statistiks sygedagpengeregister. Der er så vidt muligt taget højde for forskelle i opgørelsesmetoder f.eks. er der korrigeret for, at sygefraværet i en række kommuner opgøres inklusiv weekenddage. I beregningerne er det antaget, at andelen af fravær under to ugers varighed er den samme i den offentlige sektor som på DAområdet. Det samme gælder for andelen af alle fraværsdage, der ligger inden for arbejdsgiverperioden. Det er også antaget, at det gennemsnitlige sygefravær pr. ansat er ens for fuldtids- og deltidsansatte. Virksomheder har pligt til at betale sygedagpenge i 2 uger Halvdelen af sygefraværet er mindre end to uger langt. Lønmodtagere på DA-området har ret til løn under sygdom i minimum fire uger efter overenskomstfornyelsen i 2004, jf. afsnit 2.7. I de første to uger af en sygdomsperiode er virksomhederne forpligtet til at betale sygedagpenge til ansatte, uanset årsagen til sygdommen. Virksomhederne får ikke refusion for disse udgifter. Knap en tredjedel af sygefraværet er 2-52 uger langt. I den periode deler kommune og stat finansieringsansvaret for sygedagpengeudgifterne. Mange lønmodtagere får dog også løn under sygdom i en del af eller hele denne periode, og virksomhederne får i så fald udbetalt lønmodtagernes sygedagpenge i refusion. 28
7 Efter 52 ugers sygdom overgår hele finansieringsansvaret af sygedagpengeudgifterne til kommunerne. Virksomhederne kan fortsat få udbetalt sygedagpenge i refusion, hvis de udbetaler løn under sygdom. Knap en femtedel af sygefraværet er af mere end et års varighed, jf. figur 2.1. Figur 2.1 Halvdelen af sygefraværet er under 2 uger Andel af samlet sygefravær, 2004 Over 52 uger 19 pct. Under 2 uger 50 pct uger 31 pct. ANM.: Se tabel 2.1. KILDE: Diverse fraværsstatistikker, Danmarks Statistik (RAS, specialkørsel på sygedagpengeregistret) og egne beregninger. 29
8 Boks 2.2 Betaling af sygedagpenge Arbejdsgivere er forpligtet til at betale sygedagpenge til ansatte i de første to uger af en sygdomsperiode (arbejdsgiverperioden). Efter to ugers sygdom kan beskæftigede lønmodtagere modtage sygedagpenge fra kommunen. For nogle grupper udbetaler kommunen dog sygedagpenge fra første fraværsdag. Det gælder for dagpengeberettigede ledige, kronisk syge lønmodtagere, fleksjobbere, selvstændige, der har tegnet en statslig forsikring mod egen sygdom (dog egenbetaling af 1. fraværsdag), ansatte i mindre virksomheder, hvor arbejdsgiveren har forsikret sig i den statslige ordning (dog egenbetaling af 1. fraværsdag), samt lønmodtagere, der har været ansat så kort tid, at arbejdsgiveren ikke er forpligtet til at yde dagpenge, dvs. mindre end otte ugers ansættelse med mindst 74 timers arbejde. Sygedagpenge kan udbetales i maksimalt et år inden for en periode på 1½ år. Der er dog række forlængelsesmuligheder, f.eks. hvis den syge er i eller afventer lægebehandling, afventer revalidering, førtidspension m.v. Staten refunderer alle kommunens udgifter til sygedagpenge de første fire uger, og refunderer 50 pct. af udgifterne til sygdomsforløb mellem 5 og 52 uger. Herefter finansierer kommunen alle udgifterne selv. Sygefraværet varierer meget mellem sektorer. Kommunalt ansatte er i gennemsnit sygemeldt knap 14½ dage om året, mens ansatte i den private sektor er sygemeldt godt otte dage om året, jf. figur
9 Figur 2.2 Sygefravær falder i den private sektor Sygefraværsdage pr. beskæftiget 15 Udvalgte kommuner Udvalgte amter Den private sektor 9 8 Stat ANM.: Sygefraværet er opgjort for personer med et ansættelsesforhold, og kan ikke direkte sammenlignes med tabel 2.1, som omfatter alle. Udvalgte amter omfatter Nordjylland, Aarhus og Ribe Amter. For kommunerne er data baseret på sammenhængende fraværsstatistik for de seks største byer i Danmark samt de 18 kommuner i Københavns Amt. Sygefravær i hovedstaden er typisk højere end i resten af landet. Det kan betyde, at omfanget af kommunalt sygefravær overvurderes. Privat sektor omfatter DA s og finanssektorens område. Se i øvrigt boks 2.1. KILDE: Diverse fraværsstatistikker, Danmarks Statistik (RAS, specialkørsel på sygedagpengeregistret) og egne beregninger. Sygefraværet i den private sektor faldet med personer I den offentlige sektor er sygefraværet steget i de seneste år, mens sygefraværet i den private sektor er faldet. Sygefraværet blandt beskæftigede i den offentlige sektor er steget med godt helårspersoner. Det bliver dog mere end opvejet af de færre fraværsdage pr. beskæftiget i den private sektor, som har reduceret det samlede sygefravær med personer. En del af forskellen mellem sektorer skyldes forskelle i personalesammensætningen. Selv med samme personalesammensætning vil sygefraværet fortsat være lavere i den private sektor sammenlignet med den offentlige sektor, jf. afsnit
10 Sygefravær er en stor omkostning for samfundet Forsørgelse under sygdom koster 39 mia. kr. Fravær fra arbejdsmarkedet på grund af sygdom er en stor omkostning for samfundet. I 2004 var udgifterne til forsørgelse i forbindelse med sygefravær 39 mia. kr. Virksomhedernes udgifter til sygedagpenge og løn under sygdom udgør hovedparten af disse omkostninger 27 mia. kr. Størstedelen af virksomhedernes udgifter er inden for de første 14 dages sygdom, jf. tabel 2.2. Tabel 2.2 Store forsørgelsesudgifter ved sygefravær Mia. kr., 2004 Arbejdsgiverperioden Efter denne periode I alt Virksomhedernes udgifter Private virksomheder Offentlige virksomheder Offentlige overførsler I alt ANM.: Virksomhedernes udgifter omfatter sygedagpenge i de første to ugers fravær (arbejdsgiverperioden) og sygeløn i og efter arbejdsgiverperioden. Offentlige overførsler omfatter kommunernes og statens udgifter til sygedagpenge og omfatter sygedagpenge til både lønmodtagere, ledige og selvstændige. KILDE: Diverse fraværsstatistikker, Danmarks Statistik (RAS, specialkørsel på sygedagpengeregistret, lønstatistik), DA s StrukturStatistik og egne beregninger. Ud over forsørgelsesomkostninger kommer en lang række følgeomkostninger i form af tabt produktion, administrative byrder, vikardækning m.v. De administrative omkostninger i forbindelse med medarbejderes sygefravær skønnes at udgøre knap 250 mio. kr. årligt for private virksomheder, jf. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (2005). Også de offentlige virksomheder og kommunerne har administrative omkostninger i forbindelse med sygefravær og forvaltning af sygedagpengeloven. 32
11 Sygefravær lavere i DK end i Sverige og Norge Sygefravær i resten af Norden meget højere end i DK Sammenlignet med andre OECD-lande ligger sygefraværet i Danmark i midten. Det danske sygefravær er højere end i f.eks. Tyskland, men er lavere end i de øvrige skandinaviske lande. I Sverige og Norge har beskæftigede sygefraværsdage om året i gennemsnit, hvilket er mere end dobbelt så meget som i Danmark, jf. figur 2.3. Figur 2.3 Sygefravær i DK ligger i midten internationalt Sygefraværsdage pr. fuldtidsansat, 2004 Sverige Norge Frankrig Belgien Finland Canada Holland England Australien Spanien Danmark Island Østrig USA Portugal Tyskland Schweiz Italien Polen Irland ANM.: Figuren er baseret på OECD-estimater på baggrund af Arbejdskraftundersøgelsen. KILDE: OECD (2005). Det høje svenske sygefravær skyldes et generøst sygedagpengesystem med en kompensation på 80 pct. i forhold til tidligere indkomst i ubegrænset tid. I Norge er den økonomiske kompensation ved sygdom helt oppe på 100 pct. i op til et år. I Irland udbetales først sygedagpenge efter tre dages sygefravær. Kompensationen i forhold til tidligere indkomst er på 53 pct. i op til et år, jf. OECD (2005). 33
12 2.3 Det korte sygefravær Halvdelen af alt sygefravær er under 2 ugers varighed Hovedparten af beskæftigedes sygefravær afsluttes, inden der er gået to uger. På DA-området har hver ansat i gennemsnit 5,2 dages kort sygefravær. Det korte sygefravær har været faldende set over de sidste otte år. Denne udvikling har især været trukket af et fald i arbejdernes sygefravær, som er knap 1½ dag eller 15 pct. lavere i 2004 end i 1996, jf. figur 2.4. Figur 2.4 Kort fravær er faldet på DA-området Fraværsdage pr. beskæftiget Arbejdere I alt Funktionærer ANM.: Omfatter alene sygefravær af under to ugers varighed og omfatter fravær på grund af egen sygdom og arbejdsulykker. DA s Fraværsstatistik er stikprøvebaseret og dækker ansatte på DA-området. KILDE: Specialkørsel på DA s Fraværsstatistik. Få lønmodtagere har størsteparten af det korte sygefravær Det samlede korte fravær er ujævnt fordelt blandt lønmodtagere. 12 pct. af lønmodtagere på DA-området tegner sig således for halvdelen af det samlede korte sygefravær. Næsten halvdelen af lønmodtagere på DA-området har ingen korte sygeforløb, jf. figur
13 Figur 2.5 Kort fravær ujævnt fordelt på lønmodtagere Andel af det samlede korte sygefravær, pct., 2004 Andel lønmodtagere uden kort sygefravær Andel af lønmodtagere på DA-området, pct ANM.: Figuren omfatter kun fravær af under to ugers fravær. Blandt de knap 50 pct. af lønmodtagerne, der ikke havde kort sygefravær, havde 3,6 pct. langt fravær. KILDE: DA s Fraværsstatistik og egne beregninger. Få har mange korte sygefraværsperioder i løbet af et år Blandt lønmodtagere, der har kort sygefravær, er mere end hver anden syg i op til en uge inden for et år. Hver fjerde har 1-2 ugers kort sygefravær. Der er imidlertid også en lille gruppe lønmodtagere, der har så mange korte fraværsperioder, at deres samlede korte sygefravær overstiger seks uger sammensat af mange korte fraværsperioder, jf. figur
14 Figur 2.6 De fleste med kort fravær er højst syge en uge Andel af lønmodtagere som har kort fravær, pct., uge 2 uger 3 uger 4 uger 5 uger 6 uger Over 6 uger Kort fravær i alt pr. år ANM.: Figuren omfatter alene lønmodtagere, der har sygefravær af under to ugers varighed pr. fraværsperiode. KILDE: Specialkørsel på DA s Fraværsstatistik. Det korte sygefravær er højst for yngre kvinder Kort sygefravær er mest udbredt blandt kvinder. Både for mænd og kvinder er det korte sygefravær størst for årige, jf. figur 2.7. Figur 2.7 Kort fravær falder med alderen 5,0 4,5 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 Korte fraværsdage pr. beskæftiget, 2004 Kvinder Mænd < År 5,0 4,5 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 ANM.: Se figur 2.4. KILDE: DA s FraværsStatistik og egne beregninger. 36
15 Det udbredte korte sygefravær blandt yngre hænger bl.a. sammen med, at denne gruppe ofte har børn. Kort sygefravær er særligt hyppigt for personer med børn. Desuden er kort sygefravær højere i hovedstadsområdet end i resten af landet. Det er især de personlige karakteristika som køn, alder, børn og bopæl der har betydning for den del af variationen i sygefraværet, som kan forklares ved målbare faktorer. Arbejdspladsens karakteristika spiller en væsentlig mindre rolle, jf. Dansk Arbejdsgiverforening (2002). 37
16 2.4 Det lange sygefravær Sygefravær af mere end to ugers varighed udgør omkring helårspersoner. Det har været stigende igennem en længere årrække, jf. Dansk Arbejdsgiverforening (2002). Blot inden for de seneste par år er det lange sygefravær steget med 10 pct., jf. figur 2.8. Figur 2.8 Langt sygefravær også steget de seneste år helårspersoner 0-13 uger uger uger 53+ uger ANM.: Omfatter alene sygefravær af mere end to ugers varighed. KILDE: Danmarks Statistik og egne beregninger. Fra begyndelsen af 2000 fik offentlige arbejdsgivere mulighed for at få refusion af sygedagpenge for fravær over to uger. Sygefravær blandt offentligt ansatte blev således først registreret i sygedagpengeregistret fra dette tidspunkt. Kun halvdelen af de seneste års vækst skyldes nye regler Halvdelen af de seneste fem års vækst i modtagere af sygedagpenge kan forklares ved denne ændring. Den anden halvdel skyldes derimod øget sygefravær. De økonomiske konjunkturer med stort set uændret beskæftigelse i perioden 1999 til 2003 har som ventet nærmest ikke påvirket udviklingen i sygedagpengemodtagere, jf. tabel
17 Tabel 2.3 Udvikling i sygedagpengemodtagere personer Ændring i sygedagpengemodtagere Forklaret ved: Offentlige arbejdsgivere får refusion Økonomiske konjunkturer -500 Andet ANM.: Resultaterne baserer sig på en simpel regression estimeret for perioden , som inddrager følgende variable: ledighed, kvinders erhvervsdeltagelse, perioden, hvor arbejdsgiveren betaler sygedagpenge, længden af sygedagpengeperioden samt karensdage. Modellen kan forklare 88 pct. af variationen i antallet af sygedagpengemodtagere i perioden. KILDE: Det Økonomiske Råd (2005a). Hvem har langt sygefravær? Kvinder har mest langt sygefravær Det lange sygefravær er højest for kvinder og stiger med alderen. Dermed er mønstret et andet end for det korte sygefravær, som er mest udbredt blandt yngre aldersgrupper, jf. afsnit årige kvindelige lønmodtagere har i gennemsnit knap 1,4 ugers langt sygefravær pr. ansat, hvilket er tre gange højere end blandt årige mandlige lønmodtagere, jf. figur
18 Figur 2.9 Langt fravær stiger med alderen Fraværsuger pr. beskæftiget lønmodtager, 2004 Mænd Kvinder 1,6 1,4 1,2 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0, år år år år år I alt 1,6 1,4 1,2 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0,0 ANM.: Figuren er baseret på afsluttede sygedagpengesager i 2004 og viser langt sygefravær blandt beskæftigede lønmodtagere, dvs. sygefravær ud over arbejdsgiverperioden. Arbejdsmarkedsstatus er opgjort november 2003, mens oplysninger om sygefravær dækker perioden Figuren vil således også omfatte sygefravær for personer, som har skiftet arbejdsmarkedsstatus i løbet af Det er der dog så vidt muligt taget højde for, idet der ses der bort fra de sager, som har startkode ledighed. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Det lange sygefravær falder for de ældste grupper på arbejdsmarkedet, fordi ældre med dårligt helbred kommer på førtidspension og efterløn på det tidspunkt. Langt sygefravær højere blandt offentligt ansatte Det lange sygefravær er højere i offentlig sektor Det lange sygefravær er højere blandt offentligt ansatte end blandt privat ansatte. Det skyldes overvejende forskelle blandt kvinder, mens forskellen blandt mænd i de to sektorer er lille, jf. figur
19 Figur 2.10 Langt sygefravær højere i offentlig sektor Fraværsuger pr. beskæftiget lønmodtager, 2004 Offentlig Privat 1,2 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0,0 Mænd Kvinder 1,2 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0,0 ANM.: Se figur 2.9. Hvis der er forskel i praksis omkring afskedigelser i forbindelse med sygefravær, kan det påvirke fraværsomfanget pr. beskæftiget i nedadgående retning i den sektor, der hurtigere fyrer i forbindelse med langvarigt sygefravær, fordi den afskedigede ikke længere indgår i opgørelsen af sygefravær i den pågældende sektor. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Også når der korrigeres for personalesammensætning Hvis personalesammensætningen med hensyn til køn, alder og arbejdsfunktion på overordnet niveau var den samme i de forskellige sektorer, ville det lange sygefravær alligevel være ½-2½ dage lavere i den private sektor end i den offentlige sektor, jf. figur
20 Figur 2.11 Langt sygefravær lavest i privat sektor Fraværsdage pr. beskæftiget lønmodtager, Privat Stat Privat Amt Privat Kommuner (med statens personalemiks) (med amternes personalemiks) (med kommunalt personalemiks) ANM.: Den mørke søjle angiver sygefraværet i den private sektor, hvis personalesammensætningen var den samme som i henholdsvis staten, amterne og kommunerne, for så vidt angår andelen af kvinder og mænd fordelt på arbejdsfunktion på overordnet niveau og alder. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger færre syge, hvis det offentlige på linie med private Hvis det lange sygefravær i stat, amter og kommuner faldt til omfanget i den private sektor, ville det reducere det lange sygefravær med omkring helårspersoner. Sygefraværslængde påvirker arbejdsmarkedsstatus Jo længere syg den enkelte er, desto sværere er det at vende tilbage på arbejdsmarkedet. Otte ud af ti beskæftigede, der har været syge i ¼-½ år, bliver raskmeldte. Blandt dem, der har en fraværsperiode af mere end et års varighed, vender kun godt 20 pct. tilbage, jf. figur
21 Figur 2.12 Langt sygefravær og hvad så? Andel af afsluttede lange sygeforløb for beskæftigede lønmodtagere, pct., 2004 Raskmeldt Førtidspension Revalidering Fleksjob Andet uger uger uger Over 52 uger 0 ANM.: Omfatter afsluttede sygedagpengesager af mere end to ugers varighed. Se i øvrigt figur 2.9. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Indvandrere fra ikke-vestlige lande er mere syge Det lange sygefravær er højere blandt beskæftigede indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande end blandt den øvrige befolkning, jf. figur
22 Figur 2.13 Mere langt sygefravær blandt indvandrere Fraværsuger pr. beskæftiget lønmodtager, 2004 Mænd Kvinder 1,2 1,2 1,0 1,0 0,8 0,8 0,6 0,6 0,4 0,4 0,2 0,2 0,0 Indvandrere/efterkommere Indvandrere/efterkommere fra ikke-vestlige lande fra vestlige lande Øvrige befolkning 0,0 ANM.: Opgørelsen for indvandrere/efterkommere fra ikke-vestlige lande er baseret på godt afsluttede sygedagpengesager, mens opgørelsen for indvandrere/efterkommere fra vestlige lande er baseret på godt afsluttede sager. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Sprogbarrierer kan forsinke afklaring for indvandrere Nogle kommuner nævner dårligere helbred og lavere tilknytning til arbejdsmarkedet blandt nogle grupper af indvandrere som årsager til, at sygefraværet er højere for den gruppe. Desuden kan dårlige sprogkvalifikationer hindre arbejdsprøvning og gøre indvandrere sværere at afklare, hvilket forsinker sagsgangen, jf. Dansk Arbejdsgiverforening (2005). Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande bliver i lidt mindre grad raskmeldte efter langt sygefravær end den øvrige befolkning og bliver i lidt højere grad førtidspensioneret. Ledige er længere syge end beskæftigede Forsikrede ledige er betydeligt længere tid syge end beskæftigede. Ledige har i gennemsnit tre ugers langt sygefravær pr. person, hvor beskæftigede har lidt over en uge, jf. figur
23 Figur 2.14 Ledige er mest syge Langt fravær pr. person, uger, ,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 Ledige Fleksjobbere Lønmodtagere 0,0 ANM.: Figuren omfatter afsluttede sygedagpengesager i 2004 af mere end to ugers varighed. Varigheden for de tre grupper er bestemt ud fra sygedagpengesagens startårsag og kan derfor ikke direkte sammenlignes med figur 2.9, hvor opgørelsesmetoden er en anden. Herefter er den samlede varighed sat i forhold til antallet af fuldtidspersoner i den pågældende gruppe i For forsikrede ledige er antallet af fuldtidssyge lagt til i nævneren, da denne gruppe ikke indgår i den officielle ledighedsopgørelse. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Lediges periode med arbejdsløshedsdagpenge forlænges først efter seks ugers sygdom med sygedagpenge. Samtidig er dagpenge ved sygdom af samme størrelse som dagpenge ved arbejdsløshed. For ledige har det derfor ingen økonomiske konsekvenser, om man ved korterevarende sygdom faktisk melder sig syg, mens ledige har større incitament til at melde sig syg ved længerevarende sygefravær. Således undervurderes lediges samlede sygefravær. Tyngden i lediges sygefravær ligger på 1-3 års varighed Der er stor forskel på fraværsperiodernes længde mellem ledige og beskæftigede med langt sygefravær. Den del af sygefraværet, der varer 1-3 år, er dobbelt så stor blandt ledige som beskæftigede. Fem pct. af sygefraværet blandt ledige varer mere end tre år. Sygedagpengeloven giver mulighed for at få sygedagpenge i op til 52 uger med mulighed for forlængelse efter konkret vurdering, jf. boks 2.2. Derimod er der stort set ingen ledige, der har 0-4 ugers fravær ud over de første to ugers fravær, jf. figur
24 Figur 2.15 Mange ledige syge i mere end et år Fordeling af langt sygefravær målt i helårspersoner efter varighed, pct., 2004 Lønmodtagere Ledige Fleksjobbere uger 5-13 uger uger uger 1-3 år Over 3 år Sagens varighed 0 ANM.: Se figur 2.9. Sygedagpengesager af mindre end fire ugers varighed udgør knap 1 pct. af det samlede antal lange sygedagpengesager for ledige. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Stort sygefravær blandt fleksjobbere Fleksjobbere er mere syge end beskæftigede Det lange sygefravær blandt fleksjobbere er også relativt højt. Således har fleksjobbere i gennemsnit 2½ uges langt sygefravær mod knap godt en uge for lønmodtagere, jf. figur 2.14 ovenfor. Fleksjobberes større sygefravær harmonerer med, at fleksjobbere skal have varigt nedsat erhvervsevne for at få et fleksjob, jf. kapitel 3. En relativt stor andel langvarigt syge fleksjobbere har sygefravær af ½-1 års varighed, mens der er betydeligt færre i den gruppe, der har sygefravær ud over et års varighed, sammenlignet både med beskæftigede og ledige, jf. figur 2.15 ovenfor. En årsag kan være, at det er lettere at komme tilbage til et fleksjob med nedsat tid efter et længerevarende sygeforløb. En anden årsag er, at langt sygefravær blandt fleksjobbere oftere ender med førtidspension end blandt beskæftigede, jf. nedenfor. 46
25 Færre ledige raskmeldes senere end beskæftigede Langt færre ledige med langt fravær raskmeldes Andelen af langvarigt syge ledige, der efterfølgende bliver raskmeldt, er langt mindre end blandt ordinært ansatte og personer i fleksjob. Kun knap hver anden forsikret ledig, der afslutter et langt sygeforløb, bliver efterfølgende raskmeldt. Blandt ordinært ansatte og personer i fleksjob er det derimod pct., jf. tabel 2.4. Tabel 2.4 Få ledige bliver raskmeldte Afsluttede sager fordelt efter ophørsårsag, pct., 2004 Lønmodtagere Fleksjobbere Forsikrede ledige Raskmeldt 88,5 81,5 45,7 Førtidspension 2,7 9,3 17,2 Revalidering 1,8 0,7 9,4 Fleksjob 2,0 4,4 10,4 Andet 5,0 4,0 17,3 I alt ANM.: Omfatter sygedagpengesager af mere end to ugers varighed. Kategorien Andet omfatter kontanthjælp, varighed overskredet, dødsfald m.v. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Lediges sygdom ender i højere grad i førtidspension, revalidering eller fleksjob end for både lønmodtagere og fleksjobbere. og det sker langsommere end for beskæftigede Selv blandt dem, der raskmeldes, sker raskmelding langt hurtigere for beskæftigede end for ledige. Efter 12 ugers sygdom er 80 pct. blandt beskæftigede raskmeldte, mens det kun gælder 20 pct. blandt forsikrede ledige, jf. figur
26 Figur 2.16 Beskæftigede hurtigere raske 100 Andel af sager der afsluttes med raskmelding, pct., Ledige Beskæftigede lønmodtagere Uger ANM.: Figuren viser, hvor hurtigt de sygedagpengesager, som afsluttes med raskmelding, afsluttes for henholdsvis beskæftigede og ledige. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Samme billede gør sig gældende blandt sygedagpengesager, der ender med revalidering. Efter et års sygdom har 60 pct. blandt beskæftigede påbegyndt revalidering, mens det kun gælder 40 pct. blandt ledige, jf. figur Figur 2.17 Beskæftigede hurtigere i revalidering 100 Andel af sager der afsluttes med revalidering, pct., Ledige Beskæftigede lønmodtagere Uger ANM.: Figuren viser, hvor hurtigt de sygedagpengesager, som afsluttes med revalidering, afsluttes for henholdsvis beskæftigede og ledige. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 48
27 Da der ikke er nogen umiddelbar årsag til, at ledige skulle være sværere at raskmelde eller afklare til revalidering, må sagsbehandlingen i forbindelse med sygdom være forskellig for de to grupper. Sygefravær blandt kontanthjælpsmodtagere kendes ikke Sygefraværet for ledige, som beskrevet her, gælder alene forsikrede ledige. Også ledige kontanthjælpsmodtagere skal meddele AF, hvis de ikke står til rådighed på arbejdsmarkedet på grund af sygdom. Men der findes ikke en systematisk opgørelse af sygefraværet for den gruppe, da de fortsat modtager kontanthjælp og derfor ikke indgår i sygedagpengeregistret. 49
28 2.5 Kommunernes opfølgning Kommunerne har ansvaret for at foretage opfølgning i forbindelse med sygefravær over otte uger. Formålet er at sikre, at den sygemeldte vender tilbage til arbejdsmarkedet så hurtigt som muligt. Stor forskel på sygefraværet rundt om i kommunerne Der er store kommunale forskelle i varigheden af længerevarende sygedagpengesager. Borgere i kommuner med det længste sygefravær har i gennemsnit næsten tre ugers sygefravær ud over otte uger. Kommuner med det korteste sygefravær har 0,8 uges sygefravær ud over otte uger i gennemsnit pr. beskæftiget, jf. figur Figur 2.18 Stor variation i sygefravær blandt kommuner Gns. fravær med en varighed på over otte uger pr. beskæftiget, uger, ,0 2,5 Fredericia 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 Køge 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 Med en Omegn til Kbh. større by relativt gunstige vilkår Kbh.området Kbh.området gns. vilkår mange indvandre Små relativt gunstige vilkår Øvrige relativt gunstige vilkår 0,0 Mindre gunstige vilkår Største efter Kbh. Kommuner ANM.: Figuren omfatter alene fravær ud over de første otte uger. For beskrivelse af kommunernes rammevilkår se appendiks 5.1. KILDE: og egne beregninger. Bedre kommuneindsats kan øge arbejdsudbuddet Hvis kommuner med det længste sygefravær kunne nedbringe det på niveau med landsgennemsnittet, ville det øge det effektive arbejdsudbud med godt personer. Det er regeringens mål at reducere sygefraværet med personer inden 2010, jf. VK-regeringen II (2005). 50
4.1 Sammenfatning 131. 4.2 Det samlede sygefravær 132. 4.3 Sygefravær er dyrt for virksomhederne 138
4. Sygefravær 4.1 Sammenfatning 131 4.2 Det samlede sygefravær 132 4.3 Sygefravær er dyrt for virksomhederne 138 4.4 Livsstilsfaktorer har betydning for sygefraværet 142 4.5 Sygefraværet er størst for
Læs mereNår du bliver syg og uarbejdsdygtig
Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende
Læs mereTema: Sygefravær RAPPORT ARBEJDS MARKEDS. Sammenfatning
ARBEJDS 2 2 MARKEDS Tema: Sygefravær RAPPORT Sammenfatning Arbejdsmarkedsrapport 22, Sammenfatning Dansk Arbejdsgiverforening Dansk Arbejdsgiverforening (DA) består af 15 arbejdsgiverorganisationer inden
Læs mereNår du bliver syg og uarbejdsdygtig
Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord At være aktivt sygemeldt I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan
Læs mereNår du bliver syg og uarbejdsdygtig
Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende
Læs mereHerning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1
Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.
Læs mereDet lange sygefravær har bidt sig fast
Det lange sygefravær har bidt sig fast let af langvarige sygedagpengeforløb har bidt sig fast på godt 16.000 personer. Samtidigt rammes stadig flere af varighedsbegrænsningen på sygedagpenge. Ét år efter,
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 4 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Ny rapport fra Beskæftigelsesministeriet om kvinder og
Læs mereMini-leksikon https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=30746
Mini-leksikon To forløb for den sygemeldte Sygedagpenge Underretningsbrev Oplysningsskema fra dagpengeafdelingen. Mulighedserklæring Varighedserklæring se friattest. Lægeerklæring se friattest og mulighedserklæring
Læs mereSygdom og job på særlige vilkår
Sygdom og job på særlige vilkår Tro- og loveerklæring Det er normal praksis på de fleste arbejdspladser, at en sygemeldt medarbejder underskriver en tro- og loveerklæring om sygdommens varighed. Ifølge
Læs mereFleksjob Personer i fleksjob har ret til dagpenge fra 1. sygedag, selvom de ikke opfylder beskæftigelseskravet.
Dagpengeloven Formålet er at yde økonomisk kompensation ved fravær pga. sygdom at medvirke til, at den sygemeldte genvinder sin arbejdsevne og vender tilbage til arbejdsmarkedet så hurtigt som muligt Endelig
Læs mereHold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt
Guide over lovgrundlag ved sygemeldinger Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt Kend paragrafferne ved sygefravær Få overblik over myndighedskrav og formalia ved sygefravær Få overblik
Læs mereFleksjob. side. 3.1 Indledning og sammenfatning... side. 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side. 3.3 Tilgang til fleksjobordningen...
2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Fleksjob 3.1 Indledning og sammenfatning... side 71 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side 72 3.3 Tilgang til fleksjobordningen... side 8 3.4 Løn og arbejdstid
Læs mereSygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne
Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne Sygedagpengelovgivningen, Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats og Lov om Aktiv Socialpolitik er komplekse love, som indeholder forskellige tiltag og
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om sygedagpenge (Udvidelse af arbejdsgiverperioden)
Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) AMU alm. del - Bilag 140 Offentligt Den 14. marts 2008 Fremsat den af beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen) Forslag til Lov om ændring af lov om sygedagpenge
Læs mereSygedagpenge. Formål og målgrupper
Sygedagpenge Formål og målgrupper Formål Den nye lov om sygedagpenge har 3 hovedformål: a)det er for det første lovens formål at give erhvervsaktive personer en økonomisk kompensation under sygefravær,
Læs mereGraviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet
15.12.2005 Notat 11824 JEHO/MELA Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet Det forlyder ofte, at der i de sidste mange år er sket en stigning i sygefraværet blandt gravide. Til trods herfor er der
Læs mereAnAlyse Af syge fraværet April 2008
Analyse af syge fraværet April 28 Analyse af sygefraværet April 28 1. INTRODUKTION OG SAMMENFATNING 3 1.1. Indledning 3 1.2. Hvorfor analysere sygefraværet igen? 3 1.3. Sammenfatning af analyserapportens
Læs mereReformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats
Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats Regeringsgrundlaget Regeringen vil føre en aktiv indsats for at nedbringe det langvarige sygefravær.
Læs mereIncitamenter til beskæftigelse
Incitamenter til beskæftigelse Dansk økonomi er kendetegnet ved, at mange deltager aktivt på arbejdsmarkedet. Langt de fleste i de erhvervsaktive aldre er således i job. Der er dog også mennesker, som
Læs mereBetydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere
DET ØKONOMISKE RÅD S E K R E T A R I A T E T d. 20. maj 2005 SG Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere Baggrundsnotat vedr. Dansk Økonomi, forår 2005, kapitel
Læs mereIMPLEMENTERINGSINDIKATORER SYGEDAGPENGEREFORM FAVRSKOV... 4
Hedensted Benchmark Hedensted og Favrskov sygedagpenge Notatark Sagsnr. 15.00.00-P20-6-16 Sagsbehandler Kirsten Pedersen 4.5.2016 Indholdsfortegnelse SAMMENFATTENDE... 2 IMPLEMENTERINGSINDIKATORER SYGEDAGPENGEREFORM
Læs mere5.5 Fravær fra arbejdsmarkedet
5.5 Fravær fra arbejdsmarkedet Fraværet på DA-området som følge af sygdom, barsel, arbejdsulykker m.v. udgjorde 5,5 pct. af det samlede antal mulige arbejdsdage i 2005. Heraf udgjorde sygefraværet,0 pct.point.
Læs mereDANMARKSREKORD I SYGEFRAVÆR
10. september 2007 af Jes Vilhelmsen direkte tlf. 33557721 Resumé: DANMARKSREKORD I SYGEFRAVÆR Antallet af sygedagpengemodtagere er gennem det seneste år steget med omkring 13.000 personer svarende til
Læs mereSygedagpengereformen og det nye revurderingstidspunkt
Sygedagpengereformen og det nye revurderingstidspunkt KVANTITATIV ANALYSE 8. december 2015 J.nr. 2015- Viden og Analyse/SAH Indhold Indledning... 1 Sammenfatning... 2 Ændret adfærd efter det fremrykkede
Læs mereHerunder ses der på andelen af sygedagpengemodtagere, som når til revurderingstidspunktet, og som derefter overgår til et jobafklaringsforløb.
Notat Delanalyse 1 Kommunernes anvendelse af forlængelsesregler 14-09-2017 J. Nr. VOA SEBP Indhold Delanalysen skal afdække, hvordan forlængelsesreglerne anvendes i forbindelse med revurderingstidspunktet,
Læs mereNy måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb
Nr. 16, 9. august 2012 Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb, side 1 Få viden om, hvem der modtager overførselsindkomst, side
Læs mereRevalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret...
2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Revalidering 4.1 Indledning og sammenfatning... side 93 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side 95 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... side 98 4.4 Hvad gik forud
Læs mereArbejdsgiverens pligter og rettigheder i sygedagpengeloven ved lønmodtagerens sygdom. v/ Mie Skovbæk Mortensen
Arbejdsgiverens pligter og rettigheder i sygedagpengeloven ved lønmodtagerens sygdom v/ Mie Skovbæk Mortensen Formålet med sygedagpengeloven At yde økonomisk kompensation ved fravær på grund af sygdom
Læs mereNYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1.
NYE SYGEDAGPENGE- REGLER FRA 1. JULI 2014 HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET JULI 2014 Alle er sikret forsørgelse under sygdom 1. juli
Læs mereNår en medarbejder bliver syg September 2014. DANSK HR Webinar
Når en medarbejder bliver syg September 2014 DANSK HR Webinar Hvad får du svar på Sygemelding Dokumentation af sygdom Krav til arbejdsgiver under en medarbejders sygdom Krav til medarbejderen under egen
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema 6. grænsearbejdere i 3. kvartal 11 Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Stigende aktiveringsgrad for dagpengemodtagere
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 19 Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i marts 13 Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked 7 ud af 1 arbejdspladser har under 5 ansatte
Læs mereHver 8. pædagogisk ansat sygemeldes i længere tid
Hver. pædagogisk ansat 1 procent af det pædagogiske personale i offentlige dagtilbud såsom børnehaver og vuggestuer overgik til længerevarende sygdom sidste år. Det er en stigning på procent i forhold
Læs mereNYE REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER SYGEDAGPENGE-
NYE SYGEDAGPENGE- REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER JANUAR 2015 Du bliver sygemeldt Hvis du bliver syg og ikke er i stand til at gå på arbejde, får du en kompensation for den løn,
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Fuldtidspersoner Fuldtidspersoner Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 27 Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i maj 213 Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked 3 ud af
Læs mereRefusion af sygedagpenge
GODE RÅD OM Refusion af sygedagpenge 2007 REFUSION AF SYGEDAGPENGE Udgivet af DANSK ERHVERV Indholdsfortegnelse 1. Arbejdsgiverperioden 3 2. Betingelser 3 2.1 Beskæftigelseskrav 4 2.2 Kommunens opfølgning,
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning Marts 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport
Læs mereAnalyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge
Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge Maj 218 1. Indledning og sammenfatning I efteråret 216 viste en opfølgning på reformen af sygedagpenge fra 214, at udgifterne til sygedagpenge var højere
Læs mereInformation til sygemeldte
Information til sygemeldte Hvad er sygedagpenge? Sygedagpenge er en offentlig ydelse, som du kan få i kortere tid, hvis du er helt eller delvist uarbejdsdygtig. Dvs. du kan ikke være sygemeldt, hvis f.eks.
Læs mereUdvikling i antal personer med midlertidig eller varig nedsat arbejdsevne
09-0950 - Mela 31.03.2011 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk Tlf: 33 36 88 00 Udvikling i antal personer med midlertidig eller varig nedsat arbejdsevne I dette notat ses på udviklingen i sygedagpenge,
Læs mereReglerne om sygedagpenge skal afbureaukratiseres
NOTAT 13. juni 2008 Reglerne om sygedagpenge skal afbureaukratiseres Baggrund for afbureaukratiseringen Reglerne på beskæftigelsesområdet er over mange år blevet ændret og justeret gennem politiske aftaler.
Læs mereReglerne på det sociale område
Reglerne på det sociale område Indhold Som arbejdsgiverrepræsentant i et koordinationsudvalg skal man ikke have kendskab til den sociale lovgivning i detaljer. Derimod kan det være en fordel at kende til
Læs mereARBEJDSMARKED STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2018:4 21. november Dagpenge ved sygdom 2017
STATISTISKE EFTERRETNINGER ARBEJDSMARKED 2018:4 21. november 2018 Uændret modtagere og færre syge Fald i udgifter Dagpenge ved sygdom 2017 Resumé: I 2017 havde 369.694 personer sygefravær dagpenge det
Læs mereDANSK ERHVERV. Sygefravær juridiske udfordringer i forbindelse med fastholdelse. 10. maj 2016 Underdirektør Charlotte Vester
DANSK ERHVERV Sygefravær juridiske udfordringer i forbindelse med fastholdelse 10. maj 2016 Underdirektør Charlotte Vester Udfordringer Risikoen for at miste refusionen, mens vi arbejder på fastholdelse.
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Langtidsledigheden faldt svagt i april 1 Svagt faldende langtidsledighed
Læs mereNotat Sygedagpenge og jobafklaring Midtjylland
Notat Sygedagpenge og jobafklaring Midtjylland Arbejdsmarkedskontor Midt-Nord Juli 2018 Indledning Sygedagpengereformen trådte i kraft i sommeren 2014. Intentionerne med sygedagpengereformen er at sikre
Læs mereGraviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet
{ CREAT- EDATE \@ 11824 JEHO/MELA Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet Det forlyder ofte, at der i de sidste mange år er sket en stigning i sygefraværet blandt gravide. Til trods herfor er der
Læs mereFASTHOLDELSESTEAM SYGEDAGPENGE
FASTHOLDELSESTEAM SYGEDAGPENGE 1 Fastholdelsesteam Jobcenter Guldborgsund Arbejdsmarkedskonsulent Lone Hemmingsen - kontor og administration Arbejdsmarkedskonsulent Anna Fridbjørg Olsen - udkørende konsulent
Læs mereEn sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016
En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende
Læs mereNotat. Sygefravær i virksomhederne. Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM
Notat Sygefravær i virksomhederne Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Sygefravær koster hvert år erhvervslivet milliarder, og derfor arbejder mange virksomheder målrettet imod at få sygefraværet ned blandt
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Tema: Ledigheden udgør 9, pct. af arbejdsstyrken i EU7 Danmark har den 5. laveste ledighed
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om sygedagpenge
Lovforslag nr. L 68 Folketinget 2010-11 Fremsat den 17. november 2010 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag til Lov om ændring af lov om sygedagpenge (Udvidelse af arbejdsgiverperioden)
Læs mereStigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere
Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 2.8 færre på efterløn i 4. kvartal 211. Færre personer
Læs mereFra fravær til fremmøde - konference om sygefravær Moderniseringsstyrelsen
Fra fravær til fremmøde - konference om sygefravær Moderniseringsstyrelsen Afdelingsleder Jes Arlaud Sygefravær det gode forløb Når medarbejderen melder sig Muligheder for sygedagpengerefusion Arbejdsgivere
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Fuldtidspersoner Fuldtidspersoner Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 33 Indhold: Ugens tema Lille fald i ledigheden i juni 13 Ugens tendens I 16.1 nye jobannoncer i juli 13 Ugens tendens II Internationalt
Læs mereUDKAST. Forslag. til. Lov om ændring af lov om sygedagpenge. (Ændring af beskæftigelseskravet, ophør af ret til sygedagpenge på søgnehelligdage m.v.
Fremsat den af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om sygedagpenge 17. august 2010 (Ændring af beskæftigelseskravet, ophør af ret til sygedagpenge på søgnehelligdage
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 2 Indhold: Ugens temaer Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens temaer: Overrepræsentation af indvandrere på kontanthjælp og førtidspension
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvartal 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Esbjerg Kommune 1 I denne rapport sættes
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 18 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens Tema: har den anden laveste andel af langtidsledige i EU har den
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om sygedagpenge
Lovforslag nr. L 8 Folketinget 2010-11 Fremsat den 6. oktober 2010 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag til Lov om ændring af lov om sygedagpenge (Ændring af beskæftigelseskravet, afskaffelse
Læs mereKan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet
Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Udfordring 1 Andel af befolkningen i arbejde, pct. Kilde: Finansministeriet, 2011
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i august 13 Ugens analyse Ugens tendens I Ugens tendens II Tal om konjunktur og arbejdsmarked Danmark udfordret af den svage vækst
Læs mereRefusion af sygedagpenge for funktionærer
Gode råd om Refusion af sygedagpenge for funktionærer Hvis du håndterer refusionsreglerne på sygedagpengeområdet korrekt, kan din virksomhed spare mange penge! Udgivet af Dansk Handel & Service Refusion
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
U U Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 16 UIndhold:U HUgens analyseuhu Uddannede er længere tid på arbejdsmarkedet HUgens tendensu Byggebeskæftigelsen steg i 1. kvartal 213 Internationalt HUTal om konjunktur
Læs mereStadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet
Arbejdsmarked: let af marginaliserede er steget markant siden 29 Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet let af marginaliserede steg med 5.3 fra 4. kvartal 211 til 1. kvartal 212.
Læs mereSygedagpengereformen 2014
Sygedagpengereformen 2014 Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Den 10. september 2014 v/teamleder Charlotte Palkinn, Fastholdelse og ressourceudvikling Regeringen siger: Regeringen vil føre en aktiv
Læs mereSygedagpengeindsatsen
Sygedagpengeindsatsen I lyset af sygedagpengereformen Beskæftigelsesregion Syddanmark, Karl Schmidt Sygedagpengereform Sygedagpengereformen Forlængelsesmulighed for borgere ramt af livstruende sygdom Baggrund
Læs mereBeskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget
Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Millioner på spil for kommunekassen kommune September 2009 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 da@da.dk www.da.dk/kommunalvalg2009
Læs mereResultatrevision for 2010
Resultatrevision for 2010 7. april 2011 Notatet redegør for Resultatrevisionen for 2010. Resultatrevisionen består af tre dele, resultatoversigten, besparelsespotentiale og scorecard på ministermål. Resultaterne
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end
Læs mereIkke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet
NOTAT 2. september 29 Ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet J.nr. 28-2796 2/dbh/lj Indledning Selvom konjunkturerne i øjeblikket strammer til, og ledigheden stiger
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvartal 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Svagt fald i ledigheden i december 1 Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Knap hver fjerde offentligt ansat er over år Industrien
Læs mereKrise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse
Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge
Læs mereBetydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel
Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab
Læs mere6.6 Opfølgning på sygdom
HR Jura Forlaget Andersen 6.6 Opfølgning på sygdom Af advokatfuldmægtig Miriam Michaelsen, MAQS Law Firm mim@dk.maqs.com Indhold Denne artikel - angående opfølgning på sygdom - har følgende indhold: 1.
Læs mereGrundlaget for denne statistik udgøres af data fra Arbejdsmarkedsstyrelsens portal jobindsats.dk.
GLADSAXE KOMMUNE Social- og sundhedsforvaltningen Arbejdsmarkedsafdelingen Beskæftigelses- og Integrationsudvalget kvartalsstatistik, 2. kvartal 21 NOTAT Dato 16. august 21 Af: Jesper Bøtker Mortensen
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om ophævelse af varighedsbegrænsningen for udbetaling af sygedagpenge
2007/2 BSF 142 (Gældende) Udskriftsdato: 4. marts 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 3. juni 2008 af Thomas Adelskov (S), Lennart Damsbo-Andersen (S), Egil Andersen (SF), Margrethe
Læs mereNotat om regler om visitation af sygedagpengemodtagere
19. april 2010 Notat om regler om visitation af sygedagpengemodtagere J.nr.2010-0005276 3.kt. Det er besluttet at ændre bekendtgørelsen om sygedagpenge for at fastsætte nærmere regler om visitation af
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal
Læs merefremtiden starter her... Gode råd om... Sygedagpenge
fremtiden starter her... Gode råd om... Sygedagpenge INDHOLD Arbejdsgiverperioden 3 Betingelser 4 Beskæftigelseskravet over for kommunen 4 Kommunens opfølgning, herunder 4 oplysningsskema Uarbejdsdygtig,
Læs mereUdbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande
9. juli 213 Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande Af Esben Anton Schultz I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande. Desuden
Læs mereFraværsStatistik dokumentation 12. september 2008
FraværsStatistik dokumentation 12. september 2008 Formål Kun det uregelmæssige fravær belyses Formålet med FraværsStatistikken er at belyse mønstre i fraværets sammensætning og udvikling indenfor DA-området.
Læs mereTemadrøftelse Sygedagpenge, Jobafklaring Fleksjob, ledighedsydelse
Temadrøftelse 2018 Sygedagpenge, Jobafklaring Fleksjob, ledighedsydelse Fastholdelse og tilbagevenden til arbejde Indsats og opfølgning skal ske tidligt i sygdomsforløbet Den virksomhedsrettede indsats
Læs mereJOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb
JOBCENTER Ressourceforløb Førtidspension Fleksjob eller Sygedagpenge Jobafklaringsforløb Ordinært arbejde Privatpraktiserende socialrådgiver Susanne Koch Larsen Aktiviteter inden første opfølgning (inden
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3, 1. januar. januar 1 Indhold: Ugens analyse Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens analyse: Fald i jobomsætningen i 3. kvartal
Læs mereGrundlaget for denne statistik udgøres af data fra Arbejdsmarkedsstyrelsens portal jobindsats.dk.
GLADSAXE KOMMUNE Social- og sundhedsforvaltningen Arbejdsmarkedsafdelingen Beskæftigelses- og Integrationsudvalget kvartalsstatistik, 1. kvartal 21 NOTAT Dato 27. april 21 Af: Jesper Bøtker Mortensen Grundlaget
Læs mereASUSI-projektet - et projekt om Arbejdsmiljø, Sygefravær, Udstødning, Social Arv og Intervention Projektansvarlig: Sigurd Mikkelsen
ASUSI-projektet - et projekt om Projektansvarlig: Sigurd Mikkelsen Delprojekt: Sygefravær og sygedagpenge i Danmark gennem de sidste år v/ Kristina Johansen - Elsebeth Lynge September 8 Center for Forskning
Læs mereSygedagpengemodtagere bosiddende i Horsens Kommune er i kontakt med den afdeling i Jobcenter Horsens, der hedder Arbejdsmarkedsfastholdelse.
Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 15.00.00-G01-6-14 Dato:30.3.2014 Orientering om Arbejdsmarkedsfastholdelse Udfordring Sygedagpengemodtagere bosiddende i Horsens Kommune
Læs mereKrisen har nu sendt flere på kanten af arbejdsmarkedet
Krisen har nu sendt 30.500 flere på kanten af arbejdsmarkedet Antallet af marginaliserede steg fra 3. til. kvartal 011 med.750 personer. Det betyder, at der nu er godt 118.500 personer, der har været på
Læs mere2. Jobcentret kan give aktive tilbud til alle sygemeldte (efter LAB loven), også selvom de ikke er berettiget til revalidering.
Den 9. juni 2009 Oversigt over status for implementering af trepartsaftalen Forslag til ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik og lov om integration
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Hver tiende mellem og 9 år var inaktiv i Ugens tendenser Uændret lønudvikling i de to første kvartaler af Faldende produktion og ordreindgang i industrien
Læs mereEn sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse
En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende
Læs mereFA FRAVÆRSSTATISTIK. Om statistikken 3. Tabel 1. Fravær i pct. af mulig arbejdstid 5. Tabel 2. Fraværsdagsværk pr.
FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING FA FRAVÆRSSTATISTIK AMALIEGADE 7 TELEFON +45 3391 4700 1256 KØBENHAVN K FAX +45 3391 1766 WWW.FANET.DK Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA kontak t: klc@fanet.dk issn
Læs mereHjælp til syge medarbejdere
Opdateret december 2017 Hjælp til syge medarbejdere og virksomheden Det skal være nemmere og mere overskueligt for virksomheder at fastholde arbejdskraft. I dette dokument kan du få overblik over, hvilke
Læs mere