Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg

Transkript

1 Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Modulbeskrivelse Klinisk og teoretisk undervisning Modul 6 Kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Hold S14V x og y Efterår 2015

2 Indhold Modulets fag og ECTS fordeling Modulets tema: Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Læringsudbytte Modul Studie- og arbejdsmetoder Introducerende undervisning Studiekurser Klinisk undervisning En sygeplejefaglig klinisk problemstilling Fagbeskrivelser teoretisk undervisning Sygeplejefaget Folkesundhedsvidenskab Studiekursus Studiekursus Klinisk undervisning Fastlagt studieaktivitet Rammer for dagen Forberedelse til fastlagt studieaktivitet Afvikling af fastlagt studieaktivitet Fravær fra fastlagt studieaktivitet Forudsætningskrav for deltagelse i intern klinisk prøve Deltagelsespligt i teoretisk undervisning Deltagelsespligt i klinisk undervisning Fravær i klinisk undervisning i sundhedsplejen Deltagelse i fastlagt studieaktivitet Rettidig aflevering og godkendelse af individuel litteraturliste Konsekvenser ved manglende deltagelse i forudsætningskravene Evaluering af det kliniske undervisningssted Referenceliste Bilag

3 1.0 Modulets fag og ECTS fordeling Centrale fagområder ECTS-point Teoretiske Kliniske Sygepleje 1 11 Folkesundhedsvidenskab herunder epidemilogi og miljømedicin 2 1 Tildeling af ECTS opnås gennem en intern prøve i klinisk undervisning. Rammer og kriterier for intern prøve på modul 6 er beskrevet i dokumentet Prøver og regler herfor, Modulets tema: Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Modulet retter sig mod folkesygdomme, patienter/borgere med kroniske sygdomme og kliniske metoder til observation og intervention. Modulet retter sig ligeledes mod at udføre sundhedspædagogisk virksomhed. Modulet tilrettelægges i primær og/eller i sekundær sundhedstjeneste i forhold til gravide, nyfødte, børn, familier og ældre. 3.0 Læringsudbytte Modul 6 Efter modulet har den studerende opnået følgende læringsudbytte: At forklare menneskets kulturelle opfattelser og samfundsmæssige forholds betydning for sundhed og sygdom. At reflektere over etiske problemstillinger i relation til patienter/borgere med kroniske sygdomme. At observere og identificere fænomener knyttet til folkesygdomme, kroniske sygdomme og reaktioner herpå. At begrunde og anvende kliniske metoder til observation, vurdering og intervention i for hold til patienter/borgere med kroniske sygdomme. At tilrettelægge, koordinere, udføre og evaluere sygepleje til udvalgte patienter/borgere under hensyntagen til den kronisk syges livssituation. At anvende metoder, procedurer og redskaber til administration af medicin til udvalgte patienter/borgere. At identificere og analysere udvalgte fænomener og sygeplejefaglige problemstillinger, herunder risikofaktorer og sundhedsfremmende tiltag hos gravide, nyfødte, børn, familier og ældre patienter/borgere. At beskrive samfundets tilbud til gravide, nyfødte, børn, familier og ældre patienter/borgere. At indgå i relationer, dialog og samspil med gravide, nyfødte, børn, familier og ældre patienter/borgere og undervise, vejlede og informere disse. At udvælge og anvende praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden om sundhedsfremmende, forebyggende, behandlende, lindrende og rehabiliterende virksomhed. 4.0 Studie- og arbejdsmetoder På UCN arbejdes der generelt med Refleksiv praksislæring med henblik på, at de studerende opnår viden, færdigheder og kompetencer til at kunne handle professionelt og reflekterende i deres kommende profession. I sygeplejerskeuddannelsen i Aalborg beskæftiger vi os med Refleksiv praksislæring ved at arbejde med problemorienteret læring, der er organiseret som projektarbejde i grupper, og de teoretiske ECTS er tilrettelagt i overensstemmelse hermed. Projektarbejdsformen er en metode til at organisere læreprocesser, indenfor hvilke det er muligt at arbejde på tværs af fag (tværfagligt) og med 3

4 udgangspunkt i sygeplejefaglige kliniske problemstillinger, dvs. kobling af studiesituationer til situationer i professionspraksis, med anvendelse af fagligt- og/eller professionsrelevant teori og empiri. På er modulets studieaktiviteter illustreret i en studieaktivitetsmodel. Modellen illustrerer fire forskellige hovedtyper af studieaktivitet, der hver er karakteriseret af forskellige former for samarbejde mellem studerende og underviser. På modulet arbejdes der med praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden og med udvikling af kompetencer til at tilrettelægge egen læring og anvende forskellige studiemetoder. Dette kommer til udtryk i undervisningens tilrettelæggelse og krav til at arbejde individuelt og i grupper. I overensstemmelse med modulets tema sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem er de teoretiske ECTS tilrettelagt således, at patienter / borgere med kroniske sygdomme, samt graviditet, fødsel, forældreskab og børn er omdrejningspunkterne på modulet. Studieuge 1 Uge 2 Uge 3 Uge 4 Uge 5 Uge 6 Uge 7 Uge 8 Uge 9 Uge 10 3 dage i sundheds pleje UCN Torsog fredag Hj.spl. Hj.spl. UCN Torsog fredag UCN Man - og tirsdag Hj.spl. Hj.spl. Hj.spl. Hj.spl. UCN UCN Torsog fredag Manog tirsdag Hj.spl Hj.spl. Intern klinisk prøve Hj.spl. Intern Klinisk prøve Figur 1 Som illustreret ovenfor i figur 1 er modul 6 tilrettelagt som en vekslen mellem teoretisk undervisning på UCN og klinisk undervisning i primær sundhedstjeneste hos hjemmesygeplejersken, startende med 3 dages studie hos sundhedsplejersken. 4.1 Introducerende undervisning Introducerende undervisning foregår for mange studerende ad gangen. Ved introducerende undervisning præsenterer underviseren stof, emner, begreber og problemstillinger, der er relevante i forhold til modulets læringsudbytte, således de studerende får et indblik i udvalgte dele af fagets centrale omdrejningspunkter. 4.2 Studiekurser Studiekurser tilrettelægges generelt i relation til både introducerende undervisning og projekt. På modul 6 tilrettelægges studiekurserne i relation til den introducerende undervisning og den kliniske undervisning. I studiekurserne får de studerende mulighed for at fordybe sig i dele af det, der er præsenteret i den introducerende undervisning samt egne oplevede kliniske problemstillinger. I forbindelse med studiekurserne inddrages i det omfang, det er relevant, viden fra modulets fag samt tidligere tilegnet viden som forklaringer og begrundelser for sygeplejerskens sundhedspædagogiske virksomhed. Når studerende på modul 6 arbejder med studiekursus, arbejdes der i grupper. I studiekurserne arbejder de studerende dels selvstændigt og dels med vejledertilknytning. Kontakten til vejleder kan være face2face eller online. På modul 6 vil der være to studiekurser et, der tager udgangspunkt i problemstillinger oplevet i sundhedsplejen og et, der tager udgangspunkt i problemstillinger oplevet i hjemmesygeplejen. Til afslutningen på studiekurset på modul 6 er det obligatorisk at deltage aktivt i samarbejde med sin gruppe. Aktiv deltagelse er således en forudsætning for at kunne gå til den interne kliniske prøve på modul 6. 4

5 4.3 Klinisk undervisning De 12 kliniske ECTS tilrettelægges i primær sundhedstjeneste hos hjemmesygeplejersken, med 3 dages studie hos sundhedsplejersken. Som det fremgår af figur 1 starter Modul 6 starter med de 3 dages studie hos sundhedsplejersken. På modulet indgår en fastlagt studieaktivitet. Deltagelse i den fastlagte studieaktivitet er en forudsætning for at kunne deltage i den interne kliniske prøve på modulet, se afsnit 7.0. Den studerende skal ligeledes aflevere en individuel litteraturliste, se afsnit En sygeplejefaglig klinisk problemstilling Den studerende vil både i sundhedsplejen og i hjemmesygeplejen opleve flere kliniske problemstillinger. Til de to første dage med teoretisk undervisning skal hver studerende medbringe en eller flere selvoplevede kliniske problemstillinger fra sundhedsplejen. Til de efterfølgende dage med teoretisk undervisning skal hver studerende medbringe en eller flere kliniske problemstillinger fra hjemmesygeplejen. Den kliniske problemstilling skal være nedskrevet og skal beskrive den kliniske kontekst, den indgår i, og kan indeholde patientperspektivet, ressourcer og klinisk ekspertise. De kliniske problemstillinger skal de studerende arbejde med i modulets studiekurser. 5.0 Fagbeskrivelser teoretisk undervisning Her beskrives lektionstal, emne, litteratur og underviserinitialer for modulets fag. 5.1 Sygeplejefaget 1 teoretiske ECTS Lektions nr Emne og litteratur Undervisere 1 Introduktion til Modul 6 teoretiske del samt studiekursus 1 KNH 2 Introduktion til Modul 6 teoretiske del samt studiekursus 2 HAT Den ældre borger (Andersen-Ranberg 2009.s ) (Lindhardt 2009., s ) Den kronisk syge borger (Jensen, T.K., Johnsen,T.J 2004, s ) (Ørtenblad 2013, s ) Sygepleje til patienter med demens (Alzheimerforeningen 2011, s , , ) HAT BRS HAT 9-11 Sygepleje til patienter med sår MAJ 5

6 (Gottrup 2008b, s ) (Gottrup 2008a, s ) (Gottrup & Müller 2008, s ) Jura (Ministeriet for sundhed og forebyggelse 2010) (Ministeriet for sundhed og forebyggelse 2007) Rehabilitering (Rasmussen 2012, s ) BRS BRS 5.2 Folkesundhedsvidenskab 2 teoretisk ECTS Lektions nr. Emne og Litteratur Undervisere 1 2 Risikofaktorer MEB (Poulsen 2011) 3-4 Velfærdsteknologi HEP (Hansen 2013, s ) (Sysse Damkjær 2012, s ) 5.3 Studiekursus 1 Lektions nr Emne og litteratur Underviser (Rasmussen & Samberg 2012, s , s , s ) Sundhedsstyrelsen Forebyggende sundhedsydelser til børn og unge. Anbefalinger. Tilgængelig fra: [Lokaliseret ] 1-4 Med vejledning KNH og SuHen 5-12 Uden vejledning 6

7 5.4 Studiekursus 2 Lektions nr Emne og litteratur Undervisere 1-5 Med vejledning BSR, HAT 6-24 Uden vejledning Præsentation af gruppernes arbejde (D) BSR, HAT 6.0 Klinisk undervisning 6.1 Fastlagt studieaktivitet Den fastlagte studieaktivitet på modul 6 afvikles over en studiedag og har fokus på risikovurdering i forhold til sundhedsfremme og forebyggelse. Deltagelse i den fastlagte studieaktivitet er en forudsætning for at kunne deltage i den interne kliniske prøve på modulet Rammer for dagen Den fastlagte studieaktivitet afvikles som workshops 1 og finder sted på UCN Aalborg, så vidt muligt tirsdag og onsdag i uge 11/22 og 40/51. Kliniske vejledere fra Aalborg kommune deltager den ene dag og fra de øvrige kommuner den anden dag. Workshop forstås i denne sammenhæng som en arbejdsmetode, hvor en gruppe sygeplejestuderende samles for over et tidsrum at arbejde teoretisk og refleksivt med specifikke opgaver med udgangspunkt i de autentiske patientsituationer, de studerende har arbejdet med forinden. Fokus er på de studerendes aktive deltagelse og kritiske refleksioner. Sigtet er at tydeliggøre, hvilke kvalifikationer hver studerende har opnået gennem den teoretiske og den kliniske del af uddannelsen, samt hvilke kompetencer der er relevante for at nå læringsudbyttet for modul 6. Deltagelse i faslagt studieaktivitet ligger ud over den samlede gennemsnitlige tilstedeværelsestid på 30 timer om ugen på det kliniske undervisningssted. Den fastlagte studieaktivitet er organiseret i grupper, der består af 5-6 studerende. Hver gruppe har en klinisk vejleder og en underviser fra Sygeplejerskeuddannelsen tilknyttet som vejleder. Vejledningen tager udgangspunkt i de studerendes kritiske refleksioner relateret til dels deres eget og dels de øvrige deltageres arbejde. Vejledningen skal sikre det faglige niveau. Det forventes, at alle studerende er velforberedte og deltager aktivt i de kritiske refleksioner. Tidsplan for dagen findes i bilag Forberedelse til fastlagt studieaktivitet Forud for afholdelse af workshops skal den studerende udarbejde en skriftlig redegørelse 2 af en selvoplevet klinisk problemstilling 3 og dennes relevans med fokus på risikofaktorer og risikovurdering hos en enkelt borger eller en gruppe af borgere, gerne med inddragelse af det kroniske aspekt og med 1 Formelle definitioner på begrebet workshop : Diskussionsgruppe eller mødearrangement der lægger vægt på udveksling af erfaringer og praktisk demonstration af arbejdsmåde. Håbøl K, Schack J, Spang-Hanssen H. Dansk Fremmedordbog. 2. udgave, København: Gyldendalske Boghandel. Nordisk Forlag A/S, s Redegørelsen må max fylde 1,5 side, dvs. maksimum 3500 anslag. 3 Den kliniske problemstilling kan eventuelt være med udgangspunkt i KRAM, faldforebyggelse eller rehabilitering. 7

8 eventuelle skala- og scoringsredskaber 4. Den studerende har haft mulighed for at diskutere relevansen af den valgte kliniske problemstilling med den tilknyttede kliniske vejleder på det kliniske undervisningssted. Der inddrages relevant udviklings- og forskningsbaseret litteratur, hvor en enkelt artikel udvælges. Redegørelsen samt udviklings- og forskningsartiklen medbringes Afvikling af fastlagt studieaktivitet Workshop 1 Hver studerende i gruppen præsenterer sin redegørelse samt udviklings- og forskningsartiklen i et 10 minutters oplæg. I gruppen diskuteres vurderingen af den kliniske problemstilling med inddragelse af risikofaktorer og eventuelt forskellige skala- og scoringsredskaber. Workshop 2 I den samme gruppe diskuteres begrundede forslag til sygeplejeinterventioner rettet mod sundhedsfremmende og forebyggende tiltag på baggrund af risikovurderingen. Her inddrages tillige praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden. Afslutning på dagen Dagen afsluttes med, at den studerende får tid til at lave et skriftligt notat over sygeplejeinterventioner, som den studerende vil arbejde videre med i klinikken. Notatet diskuteres med den tilknyttede kliniske vejleder på det kliniske undervisningssted ved førstkommende aftalte vejledningsmøde. Der afrundes med en mundtlig evaluering af dagens tilrettelæggelse og indhold. Opfølgning på den fastlagte studieaktivitet i den kliniske undervisning I klinikken arbejder den studerende videre med udgangspunkt i det skriftlige notat fra fastlagt studieaktivet. Her arbejdes med risikovurdering samt udførsel af sygeplejeinterventioner og evaluering af den udførte sygepleje og samarbejde mellem borger/borgere og studerende. Fokus er de risikovurderinger samt de sygeplejeinterventioner, den studerende har fundet relevante i forhold til valgt problemstilling. Den studerende afprøver udvalgte sygeplejeinterventioner hos den borger/de borgere, som dataindsamlingen tog udgangspunkt i eller med tilsvarende problemstillinger. Efterfølgende evaluerer den studerende sine sygeplejeinterventioner samt samarbejde med borgeren/borgere. Dette sker i samarbejd med den tilknyttede kliniske vejleder Fravær fra fastlagt studieaktivitet Der er ifølge Studieordningen generel deltagelsespligt til teoretisk og klinisk undervisning. Deltagelse i den fastlagte studieaktivitet er en forudsætning for deltagelse i den interne kliniske prøve på modulet. Ved manglende deltagelse i den fastlagte studieaktivitet bruges et prøveforsøg, med mindre den studerende kan dokumentere sit fravær med en friattest (udstedt af læge og betalt af den studerende). Ved manglende deltagelse i den fastlagte studieaktivitet skal den studerende udarbejde en erstatningsopgave. Erstatningsopgaven skal opfylde kravet til redelighed, jf. Prøver og regler herfor i Sygeplejerskeuddannelsen i Hjørring/Aalborg, Del 2, punkt 4.5 og punkt Erstatningsopgaven skal være afleveret snarest efter afvikling af den fastlagte studieaktivitet og senest torsdag i uge 12/23 og i uge 41/ Forudsætningskrav for deltagelse i intern klinisk prøve Der er ifølge Studieordningen generel deltagelsespligt til teoretisk og klinisk undervisning. 4 Demenstest: MMSE (Mini Mental State Examination). Depressionstest: GDS (Geriatic Depression Scale). 8

9 7.1 Deltagelsespligt i teoretisk undervisning Deltagelsespligten i de teoretiske undervisningsaktiviteter nævnt nedenfor er en forudsætning for at deltage i prøven på modul 6. I modulbeskrivelsen her er disse aktiviteter markeret med (D). Afslutning på modulets studiekursus. Hvis ikke den studerende deltager i den fastlagte studieaktivitet eller de aktiviteter, der er deltagelsespligt til, bruges et prøveforsøg, med mindre den studerende kan dokumentere sit fravær med en lægeerklæring. Ved manglende deltagelse skal den studerende aflevere en erstatningsopgave efter aftale med studiekoordinator før ekstern teoretisk prøve på modul 7 for at kunne deltage i den eksterne prøve. Erstatningsopgaven/erne skal opfylde kravet til redelighed, jf. Prøver og regler herfor i, Del 2, p. 4.5 og p Deltagelsespligt i klinisk undervisning Deltagelsespligt i den kliniske undervisning har et omfang på gennemsnitligt 30 timer om ugen, der attesteres af den kliniske vejleder. Deltagelse er en forudsætning for, at den studerende kan afvikle den interne kliniske prøve. Ved et fravær på mere end 10% (3 dage) i det kliniske undervisningsforløb, aftaler og planlægger den studerende og klinisk vejleder, hvordan dette merfravær kan indhentes. Det kan indhentes ved bl.a. inddragelse af studiedage og/eller weekender. Ved merfravær kræver det en dokumentation som gyldig grund for fravær. Følgende opfattes som gyldig grund for fravær: sygdom, der kan dokumenteres med friattest (udstedt af læge og betalt af den studerende) borgerligt ombud, studiepolitisk arbejde, der kan dokumenteres med relevant dokument. Har fraværet en karakter, der gør, at det ikke kan indhentes inden for normtid, kontaktes klinisk koordinator, der i samarbejde med studievejleder laver en individuel vurdering af fravær med henblik på planlægning af et alternativt forløb, eventuelt ved inddragelse af mellemuge eller et nyt klinisk undervisningsforløb. Ved fravær uden dokumentation for gyldig grund orienteres uddannelsesinstitutionen. Konsekvensen af fravær uden gyldig grund vurderes af uddannelsesinstitutionen og kan medføre bortvisning fra uddannelsen. 7.3 Fravær i klinisk undervisning i sundhedsplejen Klinisk undervisning er på 3 dage.10% fravær er 3 timer. Ved én dags fravær vurderer sundhedsplejersken, om den studerende kan nå læringsudbyttet for perioden. Kan den studerende det, kompenseres der ikke. Ved fravær på mere end en dag skal der kompenseres og dagene skal afvikles i førstkommende mellemuge. Ved fravær uden dokumentation for gyldig grund orienteres uddannelsesinstitutionen. Konsekvensen af fravær uden gyldig grund vurderes af uddannelsesinstitutionen og kan medføre bortvisning fra uddannelsen. 7.4 Deltagelse i fastlagt studieaktivitet Se punkt 6 i dette dokument. 9

10 7.5 Rettidig aflevering og godkendelse af individuel litteraturliste Litteraturen skal så vidt muligt være baseret på udviklingsprojekter og forskning. Skønlitterære værker kan i mindre omfang være relevante. Litteraturen antages at have et omfang af ca. 30 sider pr. kliniske ECTS. Litteraturen vælges af den studerende selv. Den kliniske vejleder godkender relevansen af litteraturen. Den studerendes litteraturliste kan godkendes, når: den har det angivne omfang, den afspejler den konkrete kliniske sygeplejepraksis, den afspejler modulets tema og læringsudbytte, den, i videst muligt omfang, indeholder forsknings- og udviklingsbaseret litteratur, den afspejler et professionsbachelorniveau, litteraturen er ny i forhold til litteratur, som tidligere er anvendt i uddannelsen, det vil sige, den kan ikke indeholde litteratur opgivet i holdets modulbeskrivelser tidligere i uddannelsen, den følger Redaktionelle krav til skriftlige opgaver UCN, Skema til godkendelse af litteraturliste findes på Litteraturlisten sendes elektronisk til uddannelsesinstitutionen 5. Litteraturlisten sendes normalt senest mandag i uge 12 og i uge 41 eller mandag i uge 51 og i uge 23 kl Eksaminatoren fra Uddannelsesinstitutionen godkender litteraturlisten og giver den studerende elektronisk svar på godkendelse/ikke godkendelse kl. 9.00, 3 hverdage efter afleveringsfristen. Såfremt litteraturlisten ikke godkendes, angiver eksaminator en ny afleveringsfrist. Den endelige godkendte litteraturlise medbringes til den interne prøve. 7.6 Konsekvenser ved manglende deltagelse i forudsætningskravene Såfremt én af forudsætningerne ikke er opfyldte, kan den studerende ikke deltage i den interne kliniske prøve. Ved manglede opfyldelse af én af forudsætningerne har den studerende brugt et prøveforsøg. 8.0 Evaluering af det kliniske undervisningssted Den studerendes skriftlige evaluering af det kliniske undervisningssted drøftes med klinisk vejleder og underviseren fra Uddannelsesinstitutionen i forlængelse af den interne prøve. 9.0 Referenceliste Alzheimerforeningen, Forstå demens. 2. udgave. Kbh.: Hans Reitzels Forlag. Andersen-Ranberg, K., Aldringsfysiologi. I Glasdam,S. & Esbensen, B. A. red Gerontologi : livet som ældre i det moderne samfund. Kbh.: Dansk Sygeplejeråd; i samarbejde med Nyt Nordisk Forlag. Gottrup, F., Inddeling af sår. In F. Gottrup & T. Karlsmark eds. 2008a. Sår. 2. udgave edn.: Munksgaard Danmark. 5 Følg Vejledning til Elektronisk aflevering, som findes på 10

11 Gottrup, F., Teoretisk sårhelingsbaggrund. In F. Gottrup & T. Karlsmark eds. 2008b. Sår. 2. udgave edn.: Munksgaard Danmark. Gottrup, F. & Müller, K., Almene sårbehandlingsprincipper. In F. Gottrup & T. Karlsmark eds Sår. 2. udgave edn.: Munksgaard Danmark. Hansen, J., Hvad er velfærdsteknologi. og hvilke typer velfærdsteknologi findes der?. I T.U. Fredskild red Velfærdsteknologi i sundhedsvæsnet. 1. udgave. udgave. [Kbh.]: Gad. Scannet - Tilgængelig via den elektroniske platform. Jensen, T.K., Johnsen,T.J, Sundhedsfremme i teori og praksis. 2.udgave edn. Aarhus: Philosofia. Scannet til den elektroniske læringsplatform. Lindhardt, T., Pårørende til skrøbelige ældre. I S. Glasdam & B. Appel Esbensen red Gerontologi : livet som ældre i det moderne samfund. Kbh.: Dansk Sygeplejeråd; i samarbejde med Nyt Nordisk Forlag. Ministeriet for sundhed og forebyggelse, Sundhedsloven, LBK nr 913 af 13/07/2010 [Online]. Tilgængelig fra: [Lokaliseret ]. Ministeriet for sundhed og forebyggelse, Bekendtgørelse om hjemmesygepleje. BEK nr 1601 af 21/12/2007 [Online]. Available at: [Accessed ]. Poulsen, I., Vurderings- og måleredskaber som kliniske metoder. I M. Holen, J.R. Voigt & L. Sørensen red Kliniske metoder i sygeplejepraksis: perspektiver og positioner. 1. udgave. udgave. Kbh.: Munksgaard Danmark. Scannet - tilgængelig på den elektroniske læringsplatform. Rasmussen, D.H., Rehabilitering. In M. Raunkjær ed Det nære sundhedsvæsen. Munksgaard, Danmark edn. Scannet til den elektroniske læringsplatform. Rasmussen, J. & Samberg, V., Sundhedspleje: et fag i forandring. 1. udgave edn. Kbh.: Munksgaard. Sannet til den elektroniske læringsplatform. Sysse Damkjær, M., Web 3.0, patient > Sygepleje 2.0?. I H. Kallesøe, A.K. Petersen & M. Andersen red Teknologi mennesker faglighed: muligheder og udfordringer i løsning af velfærdsopgaver. 1. udgave. udgave. Aarhus: ViaSystime. Scannet - Tilgængelig via den elektroniske platform. Ørtenblad, L., At leve med kronisk sygdom - patientperspektivet. I B.H. Dahl, A. Døssing & G. Ølsgaard red Livet med kronisk sygdom : et samfunds- og sundhedsfagligt perspektiv. Kbh.: Gad. Scannet til den elektroniske læringsplatform. 9.1 Bøger Alzheimerforeningen, Forstå demens. 2. udgave. Kbh.: Hans Reitzels Forlag. Glasdam,S. & Esbensen, B. A. red Gerontologi : livet som ældre i det moderne samfund. Kbh.: Dansk Sygeplejeråd; i samarbejde med Nyt Nordisk Forlag. Gottrup G. & T. Karlsmark eds Sår. 2. udgave edn.: Munksgaard Danmark. 11

12 Bilag 1 Vejledende tidsplan: Hvem Aktivitet Hvornår Alle deltagere Velkommen/registrering. Introduktion og plan for den fastlagte studieaktivitet. Inddeling i grupper ud fra blandede geografiske tilknytninger. Kl kl Grupper Workshop 1 Hver studerende i gruppen præsenterer sin redegørelse samt udviklings- og forskningsartiklen. Se endvidere beskrivelse af workshop 1. Afsluttende diskussion. 3 studerende fremlægger. Kl kl Pause Kl kl studerende fremlægger Kl kl Inddragelse af skala- og Kl kl scoringsredskaber. Pause Kl kl Grupper Workshop 2 Kl kl Diskussion af sygeplejeinterventioner rettet mod sundhedsfremmende og forebyggende tiltag. Tag noter undervejs. Frokost Kl kl Diskussion fortsat. Kl Individuelt Udarbejde individuelt skriftligt Kl kl notat. Alle Evaluering. Afslutning. Kl kl