Direktionens budgetnotat. Beskrivelse af budgettet og dets forudsætninger, som det ser ud til budgetseminaret. 17. august 2015 Side 1 af 15

Transkript

1 Direktionens budgetnotat Beskrivelse af budgettet og dets forudsætninger, som det ser ud til budgetseminaret 17. august 2015 Side 1 af 15

2 Indhold 1. Indledning Resume Hvad er indarbejdet i budgettet Hvad er ikke indarbejdet i budgettet Balancen i budgettet Resultatopgørelse Strukturel balance Ramme for serviceudgifter Råderumspuljen Ansøgning om særtilskud og lån Udvikling i likviditeten Udvikling i gælden Forberedelse til budgetseminaret i august Indarbejdede ændringer i budgettet siden budgetlægningens opstart august 2015 Side 2 af 15

3 1. Indledning Dette notat giver et overblik over, hvordan budgettet for ser ud på nuværende tidspunkt. Notatet er suppleret af en lang række andre dokumenter som danner baggrund for budgettet. Der er fx en oversigt over anlægsprojekterne i budgettet, en beskrivelse af økonomiaftalen mellem regeringen og KL og budgetteringsforudsætningerne på arbejdsmarkedsområdet og på aktivitetsbestemt medfinansiering med mere. Derudover er der beskrivelse af temaerne. Alle dokumenter er samlet i én dagsorden i dagsordenssystemet under udvalget byrådets budgetseminar. 2. Resume Nedenstående tabel viser balancen i budgettet. Tabel 2.1 Balancen til budgetseminaret: i mio. kr Balance ved starten af -14,8-48,3 7,0 0,0-56,1 budgetlægningen Indarbejdede ændringer -54,0 71,0 24,2 84,4 125,7 Balance til budgetseminaret -68,7 22,6 31,2 91,4 76,5 + = underskud og - = overskud Samlet for de fire år er der på nuværende tidspunkt underskud på 76,5 mio. kr. I budgetstrategien er det forudsat, at der mindst er 35 mio. kr. i overskud for de fire år tilsammen. Det foreliggende budgetforslag lever således ikke op til budgetstrategien. Der er et forholdsvis pænt overskud på balancen i 2016, men der er underskud i alle overslagsårene. Overskuddet i 2016 burde nærmere være 110 mio. kr. Der var et overskud på 15 mio. kr. fra budgetlægningens start. Dertil har vi fået et ekstraordinært finansieringstilskud på 79 mio. kr. og desuden er der udskudt anlæg fra 2016 til 2017 på 17 mio. kr. Når balancen ikke viser et overskud på 110 mio. kr., skyldes det tab på områderne aktivitetsbestemt medfinansiering, arbejdsmarkedsområdet og på skat/tilskud i forhold til økonomiaftalen. Det er vigtigt at overskuddet i 2016 fastholdes da varige budgetændringer i 2016 også forringer balancen i overslagsårene og dermed forøger underskuddene. I balancen er der ikke indarbejdet Direktionens råderumspulje på 15 mio. kr. De 15 mio. kr. kan disponeres af byrådet til andre varige budgetløft uden at det belaster balancen. En væsentlig årsag til den forværrede balance er regeringens omprioriteringsbidrag. Der er indregnet et omprioriteringsbidrag på 1 procent i 2017 stigende til 3 procent i Det udgør 35 mio. kr. i 2017; 70 mio. kr. i 2018 og 105 mio. kr. i I 2016 er kommunerne også trukket 1 procent i omprioriteringsbidrag, svarende til 2,4 mia. kr. Kommunerne har fået 1,9 mia. kr. tilbage. Der er ingen konkret binding på de penge som kommunerne får tilbage i 2016, så reelt er der tale om en reduktion på 0,5 mia. kr., svarende til 7,2 mio. kr. i Næstved. 17. august 2015 Side 3 af 15

4 Samlet over de fire år belaster omprioriteringsbidraget balancen med 217 mio. kr. Der er ikke besluttet en reduktion på driftsbudgettet i nogen af årene til at opveje reduktionen af bloktilskuddet. I balancen er indarbejdet vores egen 1% effektivisering i 2016 og yderligere 1% i hvert af årene , som blev besluttet i sidste års budgetlægning. Den blev indarbejdet for at skabe balance i Næstved Kommunes budget og kan ikke bruges til at aflevere til statens omprioriteringspulje. Omvendt har kommunerne fået et ekstraordinært finansieringsbidrag i 2016 på 3,5 mia. kr., hvoraf Næstveds andel er 79 mio. kr. Kommunerne har nu i fire år i træk fået et ekstraordinært finansieringstilskud på ca. 3 mia. kr. årligt. Det virker usandsynligt, at der kan indgås en kommuneaftale for 2017, hvor både finansieringstilskud og 1% omprioriteringsbidrag trækkes fra kommunerne. Det ville samlet svare til knapt 6 mia. kr. på landsplan. Der er derfor indlagt den forudsætning, at finansieringstilskuddet fortsætter i Dvs. at der er budgetteret med en ekstraordinær indtægt på 79 mio. kr. årligt. Budgetlægningen for rummer større usikkerheder end sædvanligt. Det skyldes budgetlægningen af arbejdsmarkedsområdet og den aktivitetsbestemte medfinansiering. På arbejdsmarkedsområdet gennemføres der en omfattende refusionsomlægning fra 1. januar Det er ikke muligt at få konkrete data for Næstved til at budgettere efter. Budgetrammen er lagt ud fra kommunens egen budgetkontrolvurdering pr. 1. juli 2015 tillagt KLs skøn for udvikling fra 2015 til 2016 på grund af refusionsomlægning og konjunkturudvikling. Som følge af de store usikkerheder i forbindelse med fastlæggelsen af budgetrammen vil der muligvis komme forslag om korrektion af rammen senere i budgetlægningen. For den aktivitetsbestemte medfinansiering gælder, at der er aftalt et lavere niveau imellem regeringen og KL end de aktuelle udgifter tilsiger. Regeringen har endnu ikke forhandlet økonomiaftale med regionerne. Det lavere niveau skal opstå ved at regionen enten sænker aktiviteten eller effektiviserer, så prisen pr. borger falder. Det virker ambitiøst at få sundhedsudgifterne til at falde, dels fordi det historisk ikke er sket og dels fordi det er et politisk højt prioriteret område og endelig pga. de fremskridt der hele tiden kommer på sundhedsområdet. I budgettet er indlagt et niveau, der svarer til nuværende niveau, hvilket er en del over det som der er givet finansiering til i økonomiaftalen. I baggrundsmaterialet er der et notat om budgetteringen på arbejdsmarkedsområdet og desuden vil området blive gennemgået på budgetseminaret. I baggrundsmaterialet er der også et notat om budgetteringen af den aktivitetsbestemte medfinansiering. 3. Hvad er indarbejdet i budgettet De indarbejdede ændringer er: Nyt budget på finansieringsposterne, herunder at kommunerne skal aflevere det fulde omprioriteringsbidrag på 1% årligt fra 2017 til staten Forudsætning om en indtægt fra finansieringsbidrag på 79 mio. kr. årligt i (er kun aftalt for 2016 i økonomiaftalen) 17. august 2015 Side 4 af 15

5 Næstved kommunes egne besluttede effektiviseringer på 1% i 16 stigende til 4% i 19, som det blev besluttet sidste år. Effektiviseringerne gik til sikring af balancen i Næstveds budget. Disse allerede besluttede effektiviseringer kan ikke også bruges til at aflevere til statens omprioriteringspulje. Ældremilliarden er indarbejdet på ældreområdet med 14,35 mio. kr. Nyt budget på aktivitetsbestemt medfinansiering, sundhedsområdet Nyt budget på arbejdsmarkedsområdet inkl. konsekvenser af refusionsomlægning Ændringer som følge af ny lovgivning Samme låneforudsætninger som i sidste års budget. Dog er lån til sydlig fordelingsvej på 27,5 mio. kr. i 2016 ændret fra 25 år til 10 år, idet det vurderes usandsynligt at få lån til den Sydlige fordelingsvej af den ordinære pulje, men kun af likviditetslånepuljen, hvor lånene højest må løbe over 10 år (kræver lånedispensation) Tekniske korrektioner, herunder regulering for demografi (fremgår af afsnit 13) En anlægsramme som er identisk med anlægsrammen fra sidste års budget forhøjet med besluttede udskydelser fra 2015 på 57,9 mio. kr. Anlægsbudgettet er anderledes fordelt på ud fra udvalgenes omprioriteringer. Dvs. der er i budgettet anlægsudgifter i 2016 på 102 mio. kr på 156 mio. kr på 110 mio. kr på 144 mio. kr. Fagudvalgenes omprioriteringer på driften. De indarbejde ændringer er specificeret i afsnit Hvad er ikke indarbejdet i budgettet Det, som ikke er indarbejdet i budgettet, er: Direktionens råderumspulje. Besparelser/effektiviseringer på driftsbudgettet til at modsvare regeringens krav om 1% omprioriteringsbidrag Økonomiudvalgets anlægsønske på 10 mio. kr. i 2016 og 10 mio. kr. i 2017 til grundkapitalindskud. Eventuelle konsekvenser af budgetkontrollen pr. 1. juli 2015 på de udfordrede politikområder Handicappede, Psykiatri og Børn og Unge. Eventuelle økonomiske konsekvenser af de udvalgte temaer i budgetlægningen. Eventuelle lån udover de budgetterede. Vi har søgt om lov til at låne 60 mio. kr. i 2016, men har kun budgetteret med 27,5 mio. kr. Svar på vores låneansøgning forventes ved udgangen af august. Særtilskud. Vi har søgt om 25 mio. kr. Vi har hidtil ikke modtaget særtilskud bortset fra et enkelt år, så det er formentligt svært at opnå særtilskud. Svar på vores ansøgning forventes ved udgangen af august. 5. Balancen i budgettet Det foreliggende budget har samlet for alle årene et underskud. Dette er ikke holdbart i forhold til likviditeten. Likviditeten bliver forbedret i løbet af 2015, men dog kun til det vedtagne mål 17. august 2015 Side 5 af 15

6 på 175 mio. kr. Vedtages der et budget med underskud i de 4 år, vil likviditeten falde til under de 175 mio. kr. i gennemsnit. I overslagsårene er indarbejdet et fald i bloktilskuddet pga. én procents omprioriteringsbidraget, som regeringen i dette års økonomiaftale har bebudet vil komme i de kommende år. I 2016 får kommunerne dog 1,9 mia. kr. ud af et omprioriteringsbidrag på 2,4 mia. kr. igen. Hvor stor en andel af de årlige omprioriteringsbidrag, der fremover bliver tilbageført til kommunerne, er meget vanskeligt at sige noget om. Det er forventningen, at regeringen i forbindelse med en evt. tilbageførsel af omprioriteringsbidraget vil kræve indflydelse på anvendelsen af midlerne. Da der forventes binding på de midler vi får tilbage er der ikke indregnet notet i balancen. Det ville pynte på balancen, men vi ville stadig skulle spare dem, for at kunne bruge dem, på de af staten udvalgte områder. Denne forudsætning belaster balancen i med ca. 35 mio. kr. i 2017, 70 mio. kr. i 2018 og 105 mio. kr. i Der er i budgetforslaget ikke indarbejdet nogen reduktion af driftsbudgettet til at modsvare tabet i bloktilskud. Balancen kan forbedres med forslag fra råderumspuljen. I effektiviseringsstrategien er der forudsat, at der tilvejebringes en råderumspulje på 15 mio. kr. årligt via tværgående effektiviseringer. Puljen er oprindeligt tænkt som et råderum til prioritering af nye tiltag. Puljen kan dog også bruges til at forbedre balancen. Hverken indeværende års råderumspulje eller de kommende års råderumspuljer er indarbejdet i budgetbalancen. Balancen kan også forbedres ved en forøgelse af skatteprocenterne enten indkomstskatten, grundskyldspromillen eller dækningsafgiften. En forhøjelse af skatteprocenterne kræver dog dispensation fra Social- og Indenrigsministeriet, da vi ellers skal betale strafafgift for en del af det øgede skatteprovenu. Straffen udgør 75% i det først år, 50% i de to følgende år og 25% i det fjerde år. Femte år får vi love at beholde hele provenuet. Tabel 5.1 viser provenuet, hvis vi ikke får lov til at sætte skatten op og dermed sanktioneres. Får vi lov til at forhøje skatten vil vi kunne opnå provenuet i 2020 i alle årene. Tabel 5.1 Provenu ved forhøjelse af skatten: Indkomstskatten med 0,1 procent 2,9 5,8 5,8 8,7 11,6 Grundskyldspromillen med 1 promille 2,7 5,5 5,5 8,3 11,0 Dækningsafgiften med 1 promille 1,2 2,5 2,5 3,7 4,9 Balancen kan også forbedres, hvis vi får særtilskud eller flere lån end der allerede ligger inde i budgettet. Det ekstraordinære tilskud til kommunerne i 2016 på 3,5 mia. kr. kan kommunerne reelt kun anvende til at forbedre likviditeten eller afvikle gæld med. Hvis man har merudgifter på arbejdsmarkedsområdet eller på aktivitetsbestemt medfinansiering kan de også finansieres med det ekstraordinære tilskud. Den samlede ramme, som kommunerne må bruge på serviceudgifter, er ikke sat op, og det er rammen for anlægsudgifter heller ikke, men på 17. august 2015 Side 6 af 15

7 arbejdsmarkedsudgifter og aktivitetsbestemt medfinansiering er der ingen rammer. Så selvom kommunerne tilsammen har fået bedre finansieringsmuligheder i 2016, har de ikke fået lov til at bruge pengene til ekstra service. 6. Resultatopgørelse Tabel 6.1 Nedenstående oversigt viser resultatopgørelsen, som den ser ud til budgetseminaret. i kr., 2016-prisniveau Budget 2016 Budget 2017 Budget 2018 Budget 2019 Driftsindtægter: Skat/tilskud udligning Nettodriftsudgifter (ekskl. forsyning og ældreboliger) Økonomiudvalg Beskæftigelsesudvalget Sundheds- og psykiatriudvalget Omsorgsudvalget Børne- og skoleudvalget Kulturudvalget Teknisk udvalg Ejendomsudvalget Pris- og lønstigninger Driftsudgifter i alt Renter Resultat af ordinær drift (strukturel balance) Nettoanlægsudgifter (ekskl. forsyning og ældreboliger) Anlægsudgifter i alt Resultat af det skattefinansierede område Finansiering Optagne lån Afdrag på lån (langfristet gæld) Finansiering i alt Samlet balance på det skattefinansierede område Resultat af det brugerfinansierede område samt ældreboliger Balance Negative tal er indtægter, positive tal er udgifter. I balancen er positive tal underskud og negative tal er overskud. 7. Strukturel balance Den strukturelle balance (resultat af ordinær drift i resultatopgørelsen) viser i hvilket omfang kommunen kan finansiere sine driftsudgifter ved skatter og tilskud. Det strukturelle overskud anvendes til likviditetsopbygning, afdrag på gælden og anlæg. Størrelsen af den strukturelle balance viser, om økonomien i kommunen er sund eller ej. I den vedtagne økonomiske politik er der et mål om, at den strukturelle balance minimum er på 175 mio. kr. årligt. 17. august 2015 Side 7 af 15

8 Tabel 7.1 I mio. kr Strukturel balance = overskud på den strukturelle balance, + = underskud på den strukturelle balance. Den strukturelle balance er over målet i 2016, men ligger under målet i og med en profil, hvor den bliver lavere og lavere. Den strukturelle balance er en klar indikator for, at det er nødvendigt at reducere driftsudgifterne og/eller øge indtægterne. 8. Ramme for serviceudgifter I aftalen mellem regeringen og KL er aftalt en samlet ramme for serviceudgifter for kommunerne. Kommunernes Landsforening splitter den samlede ramme op i en teknisk serviceramme for hver kommune. Den tekniske serviceramme for Næstved er på 3.132,1 mio. kr. Budgettet til budgetseminaret indeholder serviceudgifter på 3.115,0 mio. kr., dvs. 17,1 mio. kr. under rammen. Det er tilladt at budgettere med reservepuljer på 1% af serviceudgifterne. Der bør budgetteres med en sådan servicebufferpulje, dels for at sikre så stor en serviceramme som muligt til næste år, og dels for at modvirke at eventuelle budgetoverskridelser i 2016 udløser en sanktion fra staten. 9. Råderumspuljen I henhold til effektiviseringsstrategien skal der etableres en råderumspulje til prioritering af nye tiltag eller til dækning af merudgifter. Råderumspuljen skal udgøre 15 mio. kr. årligt. Nedenstående tabel viser de forslag som der indgår i dette års råderumspulje. Tabel 4.1: Råderumspuljen Mio. kr Temaanalyser: - Salg af skove og jord 1,0 1,0 1,0 1,0 - Arealforvaltning 0,3 0,3 0,3 0,3 - Kontraktstyring og indkøbsaftaler 1,0 1,0 1,0 1,0 Konkurrenceudsættelsesstrategi (udover de oprindeligt budgetterede 6 mio. kr. årligt) - Beredskab 0,5 0,5 0,5 0,5 - Aktivering 2,0 2,0 2,0 2,0 Øvrige: - Vejlys - finansieringsbidrag 3,8 3,8 3,8 3,8 - Tjenestemandspensioner 3,5 3,5 3,5 3,5 - Arbejdsskadeerstatninger 1,0 1,0 1,0 1,0 - Genudbud af rengøring 1,9 1,9 1,9 1,9 I alt 15,0 15,0 15,0 15,0 Råderumspuljen er ikke indarbejdet i balancen. De 15 mio. kr. kan disponeres af byrådet til andre varige budgetløft uden at det belaster balancen. 17. august 2015 Side 8 af 15

9 10. Nedenstående tabel viser Ansøgning om særtilskud og lån Der kan søges om særtilskud til særligt vanskeligt stillede kommuner. Puljen er på 300 mio. kr. Der er fremsendt ansøgning om særtilskud på 25 mio. kr. Svar forventes ultimo august. Vi søgte også sidste år, men fik ikke noget. Derudover har vi søgt om lån på 60 mio. kr. fra puljen til kommuner med lav likviditet. Der er tre andre lånepuljer, som vi ikke har ansøgt. Det er - lånepulje på 600 mio. kr. til små kommuner med behov for strukturelle investeringer - lånepulje på 200 mio. kr. til projekter med effektiviseringspotentiale - ordinær lånepulje på 200 mio. kr. til øvrige anlægsprojekter 11. Udvikling i likviditeten Likviditeten i Næstved er lav, og det er nødvendigt med overskud i budgetterne i de kommende år for at overholde den økonomiske politik. I den økonomiske politik er det målet, at den gennemsnitlige likviditet skal genopbygges til 175 mio. kr. i denne byrådsperiode. Den forventede udvikling i likviditeten er vist i nedenstående tabel. Udviklingen vist ud fra budgettet som det ser ud til budgetseminaret: I mio. kr. Budgetårets balance (+ = underskud) Gennemsnitslikviditet ultimo året (+ = positiv likviditet) , , , ,4 148 Virkningen af et underskud i et budgetår kommer med et halvt års forsinkelse i gennemsnitslikviditeten. I tabellen indgår derfor ikke den fulde konsekvens af underskuddet i Den gennemsnitlige likviditet vil falde yderligere til ca. 100 mio. kr. i Udvikling i gælden Ifølge den økonomiske politik skal kommunens nettogæld (uden ældreboliger) årligt nedbringes, og i alt nedbringes med minimum 100 mio. kr. i denne byrådsperiode ( ). På længere sigt skal kommunens gæld ned på landsgennemsnittet. 17. august 2015 Side 9 af 15

10 Tabel 12.1 Udvikling i gælden: Lånoptagelse Afdrag Gæld ultimo året , ,6 64,9 944, ,9 72,1 914, ,7 75,0 879, ,7 77,6 841, ,7 74,6 806,2 Ud fra de nuværende budgetforudsætninger falder gælden med 103 mio. fra 2014 til Forberedelse til budgetseminaret i august Det forudsættes, at alle byrådsmedlemmer har sat sig ind i budgetmaterialet forud for budgetseminaret. Der vil på budgetseminaret blive givet et oplæg om den samlede økonomi, Forud for budgetseminaret afholdes to orienteringsmøder, hvor udvalgenes budgetter bliver gennemgået, og hvor der kan stilles uddybende spørgsmål til materialet. Orienteringsmøderne holdes d. 20. og 24. august kl Alt budgetmateriale er løbende lagt på hjemmesiden og alle både borgere, MED-udvalg og fagforeninger - har kunnet komme med kommentarer og forslag til budgettet. Der er medtaget en samling af de høringssvar, som var på hjemmesiden d. 17. august i dagsordenen med baggrundsmateriale. Høringssvarene kan også læses på hjemmesiden på Indarbejdede ændringer i budgettet siden budgetlægningens opstart Siden budgetlægningens start er der administrativt indarbejdet en række ændringer i budgettet, ud fra hvad budgetstrategien giver lov til. Nedenstående oversigt viser, hvad der er indarbejdet i budgettet. Efter oversigten er der kommentarer til ændringerne. 17. august 2015 Side 10 af 15

11 ÆNDRINGER I BALANCEN SIDEN OPSTART AF BUDGETLÆGNINGEN FOR notatnr i kr. += merudgifter/mindreindtægter; - = mindreudgifter/merindtægter Tekniske ændringer på driften 1 Flytning af ramme på undervisning fra anlæg Overflyttet fra anlæg til årlig ramme til leasing af skole-it Nyberegning af tjenestemandspensioner Nyt budgetforslag renovation (ØK 1/6) Nyt budgtforslag rotter (ØK 1/6) Tilretning af afledt drift BSU Tilretning af afledt drift pga. omprioritering af anlæg på TU Tilrettet afledt drift af afsluttet ESCO-projekt Flygtninge pavilloner drift Tilpasning af rammen på arbejdsmarked så b16 lig b Reduktion af salgsprovisionsindtægter mod højere anlægsindtægter Tekniske ændringer på driften i alt Demografi, aktivitetsbestemt medfinansiering og arbejdsmarked 12 Demografi ældre Demografi dagpasning Demografi Undervisning Demografi Handicap Demografi Psykiatri Aktivitetsbestemt medfinansiering Arbejdsmarked Øvrige ændringer i alt Lov- og cirkulære program 15 Ældremilliarden ind i budgettet Alle ændringer på lov og cirkulæreprogrammet Anlæg 17 Flytning af anlægsramme mellem 2015 og Omprioritering af anlæg imellem årene TU Nedjusteret anlægsramme BSU, flyttet til årlig leasingaftale Flytning af ramme på undervisning til drift Opjustering af salg af ejendomme til modsvar af reduceret indt. Drift Anlæg i alt Finansiering 19 Indkomstskat og selskabsskat Ekstraordinært finansieringstilskud fra økonomiaftale Tilskud og udligning Beskæftigelsestilskud Grundskyld, dækningafgift, dødsbobeskatning Renter og afdrag, genberegning af vores lån Renter og afdrag flygtningepavilloner Ændring i prisfremskrivning pga. nye prisstigningsskøn fra Finansiering i alt Pris- og lønstigning af ændringer SAMLEDE ÆNDRINGER Balance fra sidste år (+ = underskud; - = overskud) Ny balance (+ = underskud; - = overskud) Samlet balance for alle fire år august 2015 Side 11 af 15

12 Kommentarer til de indarbejdede ændringer Oversigten viser hvilke ændringer der er indarbejdet i budgettet, men ikke nødvendigvis hele beløbet til formålet. Fx siger beløbene under demografi ikke noget om hvorvidt antallet af brugere i aldersgruppen er stigende eller faldene. De stiger alene noget om at beløbet er stigende eller faldende i forhold til den demografiregulering der var i budgettet i forvejen. 1 Flytning af budgetbeløb fra anlæg til drift på skoleområdet Byrådet besluttede i 2014 i forbindelse skolestrukturdrøftelserne at anlægsbeløbet på skoleområdet på 10 mio. kr. om året i skulle konverteres til et driftsbeløb og indgå i tildelingen til skolerne. Fra 2019 er driften ikke tilført yderligere midler og der er afsat 10 mio kr. om året til anlæg på skoleområdet. 2 Overflytning af anlægsbeløb til skole-it til et årligt driftsbeløb til leasingydelser I budgetkontrollen pr. 1/7 anbefales det, at det afsatte budgetbeløb på anlæg til ekstraordinære it-investeringer flyttes til et årligt budgetbeløb, så de ekstraordinære itinvesteringer kan foretages løbende og finansieres via leasing, som de ordinære itinvesteringer. Budgetbeløbet er desuden udjævnet til et gennemsnit, idet investeringer af forskellige størrelse fra år til år vanskeliggør udskiftning af udstyret, når det er nedslidt. 3 Nyberegning af tjenestemandspensioner Der er foretaget en konkret beregning af udgifter til tjenestemandspensionsforsikringer (tjenestemand, som arbejder i kommunen) og tjenestemandspensioner (kommunale tjenestemænd, som er gået på pension). Beregningen giver lavere udgift til tjenestemandspensioner i alle årene. 4 Renovation Området er fuldt brugerfinansieret og skal hvile i sig selv. Renovationsbudgettet er behandlet i Økonomiudvalget d. 1/6. Renovation er et brugerfinansieret område dvs. at udgifter skal være lige store set over en årrække. Der kan dog godt være både overeller underskud i det enkelte år. I budgettet indgår en ligelige afvikling i 2018 og 2019 af renovationsområdets oparbejdede overskud på ca. 25 mio. kr. 5 Rotter Området er fuldt brugerfinansieret og skal hvile i sig selv. Budgettet for rottebekæmpelse er behandlet i Økonomiudvalget d. 1/6. Der er tale om minimale justeringer. 6-8 Afledt drift af anlægsprojekter Justering af afledt drift som følge af omflytninger på anlægsbudgettet. 9 Flygtningepavilloner Der er i budgettet indregnet et lavere budgetbeløb på arbejdsmarkedsområdet til finansiering af renter og afdrag på lånet til pavillonerne, som betales på politikområdet Finansiering. 10 Tilpasning af rammen på arbejdsmarkedsområdet Budgettet på arbejdsmarkedsområdet er før den konkrete beregning af de forventede 17. august 2015 Side 12 af 15

13 udgifter tilrettet, så budgettet i 2016 er identisk med budgettet i 2015 korrigeret for prisstigninger. 11 Reduktion af salgsprovisionsindtægter Der er tidligere budgetteret med en salgsprovisionsindtægt i Center for Jura, som er urealistisk høj. Indtægten er i stedet konverteret til højere anlægsindtægter, så der skal sælges lidt flere grunde/ejendomme end ellers budgetteret. 12 Demografireguleringer Budgetterne på ældreområdet, dagpasning og handicap/psykiatri er ændret efter den forventede ændring i antal borgere i målgruppen. Der var allerede budgetteret med, at budgettet skulle følge befolkningsudviklingen i målgruppen. Ændringerne er udtryk for, at der nu forventes en lidt anderledes udvikling i målgruppen end sidste år. Ændringerne er beregnet ud fra befolkningsprognosen fra april Aktivitetsbestemt medfinansiering Budgettet til aktivitetsbestemt medfinansiering er tilrettet efter administrationens eget skøn. Skønnet ligger 28 mio. kr. over Kommunernes Landsforenings skøn for Næstved. Den store difference skyldes primært, at der i økonomiaftalen er aftalt et lavere beløb til aktivitetsbestemt medfinansiering ud fra forventning om at regionerne sænker aktiviteten og/eller priserne. Hvis KL s skøn skal blive en realitet, så skal udgifterne falde fra 2015 til 2016 med ca. 24 mio. kr. I administrationen er der ikke tiltro til at udgiften vil falde under niveauet i Der er udarbejdet særskilt bilag som beskriver budgetteringen på den aktivitetsbestemte medfinansiering. 14 Arbejdsmarkedsområdet På arbejdsmarkedsområdet gennemføres en omfattende refusionsomlægning fra 1. januar 2016, hvilket er årsagen til at budgettet er hævet med det enorme beløb. Kommunernes bloktilskud er også hævet kraftigt pga. omlægningen. Det vurderes, at Næstved Kommune taber på omlægningen, men det kan ikke beregnes præcist. Budgetteringen på arbejdsmarkedsområdet er beskrevet i særskilt bilag. 15 Ældremilliarden I Økonomiaftalen er besluttet at ændre tildelingen af ældremilliarden. I 2014 og 2015 skulle kommunen søge om deres andel af ældremilliarden ved at fremlægge konkrete tiltag som pengene skulle bruges til. Fra 2016 får kommunerne milliarden som en del af bloktilskuddet. Budgettet på ældreområdet er hævet med vores andel af bloktilskuddet, som er 14,35 mio. kr. I 2015 fik vi 15,2 mio. kr., idet de blev fordelt mellem kommunerne efter en anden fordelingsnøgle. Ældreområdet vil således ikke kunne tilbagekøbe ligeså mange besparelser som i Konsekvenserne af ændringen kan ses i de specielle bemærkninger på politikområdet Ældre 16 Lov og cirkulæreprogram Der er udarbejdet særskilt bilag med hvilke nye lovregler som kommunerne er underlagt og hvordan det er indarbejdet i budgettet. Kommunens andel af landsændringen er indarbejdet i budgetterne, dog undtaget ændringer på arbejdsmarkedsområdet, som er med i budgetrammen. 17 Flytning af anlægsramme mellem 2015 og 2016 Der er i forbindelse med budgetkontrollen pr. 1/4 og pr. 1/7 og i særskilt sag i Byrådet 16/6 besluttet at flytte anlægsramme i Teknisk udvalg imellem årene vedrørende Ring Syd, Vand- og vådområdeprojekter og slidlag. Samlet er der flyttet kr. fra 2015 til august 2015 Side 13 af 15

14 18 Omprioritering af anlæg imellem årene på Teknisk udvalg Teknisk udvalg har benyttet sig af retten til at omprioritere anlæg imellem årene. Ingen andre udvalg har lavet omprioriteringer. 19 Indkomstskat og selskabsskat Der er indarbejdet det statsgaranterede beløb i For årene er der indarbejdet en forventet statsgaranti. I er anvendt det befolkningstal som vi forventer vil indgå i de kommende års udmeldinger om statsgaranti. Det er et befolkningstal som ligger under Næstveds egen befolkningsprognose, men det skønnes mest realistisk, da folketallet til statsgarantien fastsættes efter Danmarks Statistiks befolkningsprognose og de har igennem flere år skønnet en lavere befolkningsudviklingen end der faktisk har været i Næstved. Der er udarbejdet særskilt bilag der beskriver skatter og tilskud nærmere. Kommunens indtægtsprognose opdateres løbende igennem august og september 2015, efterhånden som der kommer en mere præcis opgørelse af borgernes indkomster for skatteåret Endeligt valg mellem statsgaranti og selvbudgettering træffes ved Byrådets 2. behandling af budgettet i oktober. 20 Ekstraordinært finansieringstilskud fra økonomiaftale I økonomiaftalen er kommunerne tilført 3,5 mia. kr. mere end der er behov for til dækning af kommunernes udgifter. Dette finansieringstilskud er anderledes fordelt end det normale bloktilskud, så det i højere grad tilgodeser kommuner med særligt behov. Næstved Kommune har fået 79,356 mio. kr., mens den normale bloktilskudsfordeling kun ville have givet 50,2 mio. kr. I økonomiaftalen indgår alene at tilskuddet tilføres i år, men der er budgetteret med tilskuddet i alle fire år. Kommunerne har nu fået et ekstraordinært tilskud de seneste fire år. I økonomiaftalen fra i år er indført et omprioriteringsbidrag på 1%. Det virker usandsynligt at det samlede tilskud til kommunerne både vil blive reduceret med omprioriteringsbidraget, som udgør 2,4 mia. kr. og det ekstraordinære tilskud på 3,5 mia. kr. 21 Tilskud og udligning Der er indarbejdet det statsgaranterede beløb i For årene er der indarbejdet en forventet statsgaranti. I er anvendt det befolkningstal som vi forventer vil indgå i de kommende års udmeldinger om statsgaranti. Det er et befolkningstal som ligger under Næstveds egen befolkningsprognose, men det skønnes mest relevant, da folketallet til statsgarantien fastsættes efter Danmarks Statistiks befolkningsprognose og de har igennem flere år skønnet en lavere befolkningsudviklingen end der faktisk har været i Næstved. Der er udarbejdet særskilt bilag der beskriver skatter og tilskud nærmere. 22 Beskæftigelsestilskud Der er budgetteret med det udmeldte beskæftigelsestilskud. Tilskuddet gives til at dække udgifterne til forsikrede ledige. Nedgang i tilskuddet skal derfor ses i sammenhæng med udgifterne på arbejdsmarkedsområdet, som ligeledes er reduceret på dette delområde af det samlede arbejdsmarkedsområde. 23 Grundskyld, dækningsafgift og dødsbobeskatning Der er foretaget en genberegning ud fra seneste vurdering af grund- og ejendomsvurderinger. 17. august 2015 Side 14 af 15

15 24 Renter og afdrag Der er foretaget en genberegning ud fra faktiske lån (renteudgifter og afdrag) og ud fra forventet likviditet (renteindtægter). Desuden er der ændret forudsætning for lån på 27,5 mio. kr. i lån til Sydlig fordelingsvej, idet det forventes at der alene kan opnås lånedispensation hertil fra puljen til kommuner med lav likviditet. Lån fra denne pulje må højest løbe over 10 år. Oprindeligt var det forudsat at vi fik lov til at låne over 25 år. Den kortere løbetid forøger udgifterne til afdrag og reducerer udgifterne til renter. 25 Ændring i prisfremskrivning pga. nye pris og lønstigningsskøn De nyeste skøn for stigningen i priser og lønninger i perioden er lavere end de skøn, der blev anvendt ved sidste års budgetlægning. Det betyder, at basisbudgettet reduceres. Mindreudgifterne til prisstigninger har indgået i beregningen af kommunernes bloktilskud og har dermed reduceret bloktilskuddet. 17. august 2015 Side 15 af 15