Vidensdeling og vidensdelingssystemer

Transkript

1 Vidensdeling og vidensdelingssystemer Ændret praksis... 3 Fra information til viden... 4 Videnskonstruktion... 8 Anvendelse Vidensdeling og vidensdelingssystemer Side 1 af 12

2 Vidensdeling og vidensdelingssystemer Side 2 af 12

3 Ændret praksis Anvendelsen af et vidensdelingssystem giver underviserne mulighed for at udvikle og gennemføre en pædagogisk og didaktisk praksis, der understøtter kollaborativ læring, fremmer vidensdeling, og ophæver de begrænsninger, som tid/rum dimensionen normalt lægger for den pædagogiske praksis. Denne udvikling understøttes af de organisatoriske og administrative funktioner, der findes i vidensdelingssystemerne. Samtidig giver brugen af et vidensdelingssystem mulighed for i højere grad at tilpasse undervisningen til den enkelte elevs niveau. Fornuftigt brugt sikrer vidensdelingssystemet et optimalt samspil mellem underviser og elev og mellem eleverne indbyrdes. Samtidig udvikles elevernes studiekompetence, idet brugen af et vidensdelingssystem fremmer selvstændighed og samarbejdsevner kvalifikationer, der vægtes højt i forbindelse med gymnasiereformen og de initiativer der er lavet i forbindelse med it-integration i grundskolen. Indførelsen af et vidensdelingssystem på en institution bør give anledning til en række overvejelser og ændringer i forhold til skolens, lærerteamenes og den enkelte undervisers pædagogiske og didaktiske praksis. Når underviseren igangsætter projekter, hvor eleverne skal arbejde sammen, er vidensdelingssystemet en glimrende platform til at dokumentere samarbejdet og til at være den fælles hukommelse. Samtidig giver vidensdelingsplatformen mulighed for større fleksibilitet i samarbejdet både fordi eleverne ikke behøver være fysisk tilstede det samme sted for at samarbejde de kan benytte chat og voic til at samtale; og fordi eleverne ikke behøver arbejde samtidig og heller ikke behøver mødes fysisk for at udveksle produkter mv. de kan lægge overvejelser, planer og produkter i det fælles forum, så alle i gruppen kan få adgang til det. Asynkron kommunikation er kommunikation, der ikke kræver, at eleverne er til stede på samme tid. Det kan fx være en diskussion, der finder sted i en konference, hvor eleverne på forskellige tidspunkter går ind og lægger deres egne indlæg eller responderer på andres indlæg. Synkron kommunikation er kommunikation, hvor eleverne alle er virtuelt til stede på samme tid og arbejder sammen fx via chat. Nyt vidensdelingssystem - og hvad så? Synkron - asynkron Vidensdeling og vidensdelingssystemer Side 3 af 12

4 Fra information til viden Interessen for og diskussionen om hvad viden er, og hvordan mennesker tilegner sig viden, har til alle tider optaget filosoffer og undervisere, og der har gennem tiden været mange svar på disse spørgsmål. I vores tid opereres der med to hovedtilgange til spørgsmålet om, hvordan viden opstår, og hvordan mennesket tilegner sig viden - nemlig den kognitivistiske og den konstruktivistiske. Kognitivistisk læringsteori Den kognitivistiske læringsteori beskæftiger sig med psykiske processer som perception, tænkning og læring. Evnen til erkendelse og læring betragtes som biologiske strukturer i menneskets hjerne. Objektive informationer fra omverdenen behandles i hjernen, og dermed tilegner mennesket sig viden, som derfor også er objektiv. I den kognitivistiske læringsteori er det således muligt at overføre viden mellem en afsender (underviseren) og en modtager (eleven), idet udgangspunktet her er, at det er muligt at kode og afkode al viden i og om praksis i form af eksplicit information. 1) Konstruktivistisk læringsteori Ifølge den konstruktivistiske læringsteori er viden en menneskelig konstruktion, idet mennesket altid forholder sig til omverdenen på baggrund af det sæt af begreber og forståelser, som mennesket nu har. Men omverdenen virker også ind på mennesket, der hele tiden tvinges til at revurdere sin forståelse af omverdenen. Det er især, når der arbejdes ud fra dette grundsyn, at et vidensdelingssystem skaber mulighed for en anderledes pædagogisk og didaktisk praksis. Når man overvejer, hvilken pædagogik og didaktik, der skal bruges i forbindelse med arbejdet i et vidensdelingssystem, er det væsentligt at skelne mellem informationsdeling og egentlig vidensdeling. Informationsdeling består i, at man gennem lagring og strukturering letter adgangen til informationer. Vidensdelingssystemet kommer dermed til at fungere som et avanceret elektronisk arkivsystem, hvor det er nemt for såvel afsender som modtager at lagre og genfinde informationer, men hvor der ikke lægges op til nogen egentlig bearbejdning eller forholden sig til det materiale, vidensdelingssystemet indeholder. Den information, som systemet indeholder, bevæger sig ikke ud over det faktuelle niveau, og man kan sige, at vidensdelingssystemets mulighed for at diskutere og skabe nye erkendelser og dermed ny viden ikke udnyttes. Viden kan ikke nedlægges i dokumenter og andre registreringssystemer, idet den viden, som den enkelte person har erhvervet sig, ikke umiddelbart og i samme form kan flyttes til en anden person. Dokumenthåndteringssystemer kan altså ikke i sig selv Information - vidensdeling Informationsdeling Vidensdeling og vidensdelingssystemer Side 4 af 12

5 fungere som vidensdeling, men de kan være med til på et organisatorisk og administrativt niveau at lette adgangen til den information, der er en forudsætning for konstruktion af ny viden. Systemer, der fokuserer på informationsdeling, benævnes CMS Content Management Systemer. Et CMSsystem er et programmel eller en tjeneste, som giver enkeltpersoner eller grupper mulighed for at håndtere en mængde elektroniske informationer i form af fx dokumenter eller billeder. Informationerne lægges på internettet ved hjælp af en web-server, og hvis man har de nødvendige rettigheder, kan man som regel redigere informationerne direkte fra websiden. Skolernes hjemmesider er ofte oprettet i et CMSsystem, fordi informationerne på hjemmesiden nemt skal kunne findes og ændres, men ikke diskuteres. En oversigt over gængse CMS systemer kan findes på EMU en. Forkortelser Når talen falder på vidensdelingssystemer, vil en masse forkortelser uvægerligt fare omkring i luften LMS learning management system. Navnet signalerer, at håndteringen af læring er udgangspunktet. En lms består oftest af tre dele: en indholdsdel, en kommunikationsdel og en studieadministrativ del, hvor opgaveafleveringer, standpunktsbedømmelser mv. kan styres. En lms har ikke nødvendigvis som udgangspunkt, at eleverne arbejder virtuelt. CMS content management system. Navnet signalerer her, at materialestyringen er det centrale. En cms indeholder ikke nødvendigvis en kommunikationsdel og sjældent en studieadministrativ del. VLE virtual learning environment. I en vle er fokus på den virtuelle læringsform; altså hvor eleverne ikke er fysisk tilstede i det samme rum. Funktionaliteten i en vle understøtter således ofte chat, voic , der er veludbyggede historikfunktioner etc. Grænserne mellem de tre bliver dog mere og mere udviskede i takt med, at eksisterende produkter på markedet udbygges med ny funktionalitet og udtrykkene bruges ofte lidt i flæng. Ønsker man derimod at dele viden og skabe progression i udviklingen af viden hos både modtager og afsender, må kommunikationen mellem afsenderen og modtageren indtænkes som en afgørende aktiv faktor for processen. Viden kan ikke bare deles det kræver kommunikation. Hermed bliver det væsentlige i et vidensdelingssystem, når vidensdelingen sættes i centrum, kommunikationen om viden. Det er i kommunikationen, at viden kan skabes, og vidensdeling kan finde sted. En viden, der ikke bare er en reproduktion af den oprindelige viden, men en viden, der er koblet sammen med modtagerens egne forudsætninger og bevæger sig op gennem forskellige Vidensdeling Vidensdeling og vidensdelingssystemer Side 5 af 12

6 vidensniveauer. Konsekvensen for vidensdeling ved hjælp af it er, at modtageren ikke får og ikke anvender viden ud fra systemet, men derimod at modtageren som udgangspunkt spørger systemet ud fra sin egen situation. Vidensdeling skal ikke bestå i udveksling af information, men derimod i aktiv kommunikation, interaktion, samarbejde og dialog. Ud fra dette må man konkludere, at såfremt vidensdeling skal foregå, må der skabes basis for aktiviteter, hvor nøgleordene er samarbejde, kommunikation, dialog og refleksion. Skabelse/konstruktion af viden kan altså beskrives i følgende trin: Samarbejde, kommunikation, dialog og refleksion Konstruktion af viden Vi oplever noget Vi reflekterer over vores oplevelser alene og sammen med andre Vi uddrager konklusioner af vore overvejelser Vi forandrer vores praksis Selve kommunikationen kan ligeledes betragtes som en proces, der består af fire elementer: Information budskabet der afsendes Forståelse modtagerens forståelse af budskabet Meddelelsesadfærd måden, det bliver afsendt på Forståelseskontrol kontrollen afsendere foretager for at sikre sig, at modtageren har forstået budskabet på den ønskede måde Vidensdeling og vidensdelingssystemer Side 6 af 12

7 Inddragelsen af et vidensdelingssystem i undervisningen giver mulighed for at fremme denne vidensudvikling, idet kommunikationen kan foregå uden at være hæmmet af de begrænsninger i forhold til tid og rum, som undervisningen normalt sætter. Når der arbejdes i et vidensdelingssystem, kan elever og undervisere kommunikere med hinanden, hvor og hvornår det passer ind i den enkeltes hverdag, når bare man har adgang til en computer og internettet. Når der arbejdes i et vidensdelingssystem, ændrer lærer- og elevrollerne sig, og det kan betyde, at ansvarsfordelingen i forhold til at bringe diskussionerne i konferencen fremad kan være uklar. Som konsekvens kan det vise sig svært at få afsluttet og konkluderet på diskussionerne. En måde at løse dette problem er at sørge for, at der er klare udmeldinger til eleverne om forventninger til proces og produkt. Det skal være helt klart for eleverne, hvilke typer indlæg, de skal aflevere, og hvor mange der som minimum forventes; hvilket slutprodukt, der skal afleveres og hvilke deadlines, der skal overholdes undervejs i processen. Ligeledes kan processen fremmes ved at man sikrer sig, at de enkelte deltagere påtaget sig fastlagte roller hver med et klart defineret ansvar i forhold til igangsættelse og udvikling af processen. Rollerne kan fx være: Igangsætteren, der sørger for at levere et relevant indlæg, der kan sætte diskussionen om det valgte emne i gang. Kravet er naturligvis, at dette indlæg skal indeholde åbne problematikker, som det er muligt for diskussionsdeltagerne at arbejde videre ud fra. Moderatoren, der sørger for at samle op og konkludere ud fra de indkomne indlæg. Facilitatoren, som sørger for, at organisere processen, så deadlines overholdes, at der er dagsordener til og referater af virtuelle synkrone møder, og at processen forløber på en måde, så alle deltager aktivt i processen ved at skabe plads til de svage deltagere og holde de meget dominerende lidt tilbage. Rollerne bør naturligvis gå på skift mellem deltagerne. Samtidig bør underviseren klart tilkendegive over for eleverne, hvilken rolle han/hun vil spille i processen, og her er det bl.a. meget vigtigt at sørge for at fortælle eleverne, hvor hurtigt de kan forvente svar på eventuelle spørgsmål mm. En vigtig forudsætning for at der finder læring sted er endvidere, at der sker refleksion over det, der opleves i læreprocessen. Viden kræver, at eleven/eleverne har mulighed for og lejlighed til at reflektere over, hvilken Fri for begrænsninger i tid og rum Rollefordeling Fastlagte roller Logbog til refleksion Vidensdeling og vidensdelingssystemer Side 7 af 12

8 ny viden, der er opnået i forhold til en eksisterende viden, og på hvilken måde den nye viden integreres i eksisterende viden. En digital logbog/portfolio giver den lærende mulighed for at reflektere over egne og andres produktioner og læring undervejs i forløbet. En logbog/portfolio, som er tilgængelig både for den enkelte og for gruppen, eller som udvikles af gruppen i fællesskab giver mulighed for fælles refleksion og dermed for udveksling/deling af viden. Derfor bør udarbejdelsen af en digital logbog/portfolio indgå som en naturlig del af det virtuelle arbejde. Der skal være klare aftaler om, hvad logbogen skal indeholde en fast struktur fx i form af et skema vil ofte være hensigtsmæssigt - og hvor ofte den skal føres. Flere af vidensdelingssystemerne indeholder en automatisk portfoliofunktion, som automatiserer opsamlingen af information til portfolioen, og hvor denne funktion findes, bør den absolut aktiveres. Videnskonstruktion Nedenstående model for pædagogisk vurdering af et vidensdelingssystem er udarbejdet af Christian Dalsgaard, Aarhus Universitet. Læringsteorien er den overordnede ramme, der definerer, hvorledes mennesker lærer. Læringsteorien opstiller rammerne for undervisningsformen, der definerer det konkrete undervisningsforløb med de aktiviteter, der skal indgå i læreprocessen og de funktioner, vidensdelingssystemet dermed skal indeholde. Det læringsteoretiske udgangspunkt har således stor betydning for, hvordan læringssituationen udformes. Pædagogisk vurdering af et vidensdelingssystem Ud fra hhv. en kognitivistisk eller en socialkonstruktivistisk tilgang kan den overordnede ramme se således ud: Vidensdeling og vidensdelingssystemer Side 8 af 12

9 Undervisningsform Kognitivisme Socialkonstruktivisme Læringens form (hvordan eleverne arbejder) Læringens indhold (hvilket fagligt indhold, eleverne arbejder med) Styret - strukturerede forløb - individuelt Faglig systematik - pensum - fastlagte enheder Relationer (forholdet mellem underviseren og eleverne samt deres roller i undervisningsforløbet) Formidling/træning og styring fra undervisers side - fra underviser til elev Selvstændig/social - fleksible forløb - samarbejde i grupper Praksis/projektorienteret - problemstillinger - projektforløb Koordinering (vejledning) - styring hos eleverne - fra elev til elev Pædagogiske vurderingskriterier for valg af vidensdelingssystemer må således tage sit udgangspunkt i disse systemers funktionalitet og de deraf afledte aktiviteter i relation til det læringssyn, skolen har. Den pædagogiske vurdering kommer altså til at foregå på tre niveauer: 1. Funktionaliteter i forhold til de ønskede undervisningsaktiviteter 2. Undervisningsaktiviteter i forhold til undervisningsform Hvilket forløb støtter aktiviteten? Hvilken organisering af det faglige indhold er understøttet af aktiviteten? Hvilke relationer mellem underviseren og eleverne støtter aktiviteten? 3. Undervisningsformen i forhold til læringsteorien Hvilken opfattelse af mennesket støtter undervisningsformen? Hvilken opfattelse af verden støtter undervisningsformen? Hvilken opfattelse af menneskets forhold til verden støtter undervisningsformen? Hvilken opfattelse af viden støtter undervisningsformen? Her oplistes en række aktiviteter, der beskriver, hvordan den konkrete læringssituation og dens rollefordeling stiller divergerende funktionalitetskrav til læringsplatformene. Disse aktiviteter vil ofte indgå i et forløb baseret på en Pædagogiske vurderingskriterier Funktionalitet og ønskede undervisningsaktiviteter Vidensdeling og vidensdelingssystemer Side 9 af 12

10 socialkonstruktivistisk undervisningsform, men ikke alle af de her opstillede aktiviteter kan betragtes som baseret på en socialkonstruktivistisk undervisningsform. Aktiviteterne kan se således ud i skematisk form: Arbejdsproces Eleverne arbejder på fælles oplæg (forberedelse). Uddeling af områder, som hver enkelt har ansvaret for og efterfølgende udformning af et fælles oplæg, er centrale i denne proces. Eleverne arbejder på fælles skriftlig opgave. Diskussioner, idéudvikling og spørgsmål er centrale punkter i denne aktivitet Eleverne arbejder på selvstændig, individuel opgave Selvstændigt arbejde i fokus. Idéudveksling med andre studerende eller underviseren. Underviseren vejleder eleven i arbejdet på fælles oplæg Underviseren vejleder eleverne i arbejde på fælles skriftlig opgave Underviseren besvarer/kommenterer opgaver De studerende holder forelæsning/oplæg Underviseren vejleder eleven i selvstændig, individuel (skriftlig) opgave Eleven reflekterer over egen læring Primære funktionalitetskrav Én fælles konference, hvor der kan diskuteres, og hvor underviseren kan komme med vejledning og besvare spørgsmål Konference hvor de studerende selv kan oprette nye konferecer/underkonferencer. Mindmapping Fællesdokumenter Vil normalt blive afholdt i forbindelse med fysisk tilstedeværelse. Eleven er den opsøgende, hvorfor er det mest oplagte Logbog Portfolio Supplerende funktionalitetskrav Fælles dokumenter Fælles linksamlinger Synkrone værktøjer: shared whiteboards, chat og videokonference Fælles linksamlinger Synkrone værktøjer: shared whiteboards, chat og videokonference Konferencer, der er åbne for større emneområder Konference, som underviseren har adgang til, giver mulighed for uopfordret vejledning Konference, som underviseren har adgang til, giver mulighed for samlet overblik over vejledningen Konference til samlet opbevaring af dokument og respons. Filredigering, hvor kommentarer flettes ind i dokumentet Videokonferencer Shared whiteboards Vejledningskonference Vidensdeling og vidensdelingssystemer Side 10 af 12

11 Anvendelse Et vidensdelingssystem anskaffes normalt for at løse en række problemstillinger: 1. Skal fungere som kommunikationsredskab fra administrationen til resten af huset 2. Skal fungere som redskab for tværfaglighed og projektorganiseret undervisning 3. Skal fungere som redskab til booking af lokaler, opslagstavle, portfolio og digital lektiebog 4. Myndighedskrav om offentliggørelse, informationsformidling, forældresamarbejde mv. Erfaringen viser, at både punkt 1, 3 og til dels punkt 4 relativ hurtigt bliver implementeret, hvorimod punkt 2 ofte volder problemer. Erfaringen viser, at den største effekt opnås, hvis det er ledelsen, der beskriver sin vision til at starte med. På grund af strukturen i beslutningsprocesserne vil det give en afsmittende effekt ned ad i organisationen. Lederne skal udvikle kerneværdier og visioner, ligesom de mentale modeller skal bevidstgøres. Lederne skal således være det gode eksempel. Samtidig er det vigtigt, at brugerne får kendskab til visionerne og får mulighed for medindflydelse på den endelige udformning, da erfaringen viser, at diskussion og dialog fremmer beslutningernes kvalitet. Når der således skabes konsensus omkring visionerne, flyttes fokus og energi til implementering og brug. I den sammenhæng er det vigtigt, at alle parter oplever nytteværdi/merværdi af systemet. Dette forudsætter, at alle uddannes til at mestre det nye værktøj. Da vidensdelingssystemet skal løfte tre funktioner, står man overfor såvel en pædagogisk som en organisatorisk omstilling, hvilket kræver ikke blot rene itfærdigheder men også kompetencer i brug af systemet. For succesfuld udnyttelse kræves derfor et kompetenceløft hos både den undervisende og den underviste. Det kan være svært at løfte alle på én gang, og derfor har man flere steder haft held med at starte med foregangsklasser. For at systemet kan understøtte den praktiske hverdag, er det vigtigt, at administrationen og de implementeringsansvarlige tilpasser værktøjet til at understøtte organisationens krav i forhold til resurser, lokaler, skema m.m. Implementering af et vidensdelingssystem stiller store krav til underviserne i relation til it-kompetencer. Undervisernes generelle it-kompetencer har fået et løft takket være forskellige efteruddannelses koncepter Kom i gang med vidensdelingssystemet Ledelsen Brugerne Kompetenceløft Færdigheder og kompetencer Vidensdeling og vidensdelingssystemer Side 11 af 12

12 herunder Skole- og Gymnasie-IT. Dette løft er forudsætningen for implementeringen af it i den pædagogiske hverdag. Med indførelsen af et vidensdelingssystem stilles yderligere krav. Hele skolens daglige ramme bliver elektronisk. Kalender, logbog, portfolio, undervisningsforløb og tests bliver nu en elektronisk mulighed, som kræver en mental omstilling hos mange. Med tiden bliver systemerne mere intuitive at bruge, men erfaringerne viser, at udnyttelsen af systemernes funktionaliteter er ligefrem proportional med deres brugervenlighed. Implementering af et vidensdelingssystem kræver en plan for opgradering af såvel undervisernes som elevernes it-kompetencer og i forlængelse heraf også undervisernes pædagogiske kompetencer. Det er derfor vigtigt at fokusere på undervisernes itkompetencer, og at disse sættes ind i en handleplan. Når undervisningen bliver delvis virtuel, ændres såvel elev- som lærerrollerne. For eleverne vil begreber som selvdisciplin, social ansvarlighed, aktiv deltagelse og organiseringskompetence blive centrale, hvilket igen vil stille nye krav til underviserne. Implementeringen af et vidensdelingssystem kræver, at skolen har fokus på netop de inklusions- /eksklusions-mekanismer, som vil opstå - herunder forhold som køn, etnicitet, fagligt niveau, selvdisciplinering og samarbejdspotentiale. Det er vigtigt at have disse betingelser for øje samt at forholde sig operationelt hertil. På skolen skal der være let adgang til vidensdelingssystemet via et tilstrækkeligt stort nok antal pc er placeret tilgængeligt, så systemet kan bruges i undervisningstiden og også udenfor denne. Det er ligeledes vigtigt at systemet kan tilgås hjemmefra, da det ellers ikke vil blive brugt i fornødent omfang. Hvis systemet på kort sigt viser sig arbejdsbesparende og velfungerende, vil elever og undervisere hurtigt tage det til sig. Hjemmeopkoblinger samt en fornuftig båndbredde i sammenhæng med et højt antal pc er fremmer derfor i høj grad succesen. I denne proces bør skolens it-tilsyn inddrages aktivt. Og det er vigtigt, at man fra skolens ledelse forholder sig til hjemmeopkoblinger, hvad enten man er positiv eller negativ i den sammenhæng. Person- og sociale kompetenceaspekter Teknologi Vidensdeling og vidensdelingssystemer Side 12 af 12