Introduktion til kommunebranding
|
|
|
- Hanna Hedvig Kristiansen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Introduktion til kommunebranding
2 Introduktion til kommunebranding Kommunernes interesse for branding som kommunikations- og ledelsesstrategi synes at være stigende i disse år. Den øgede opmærksomhed kan have flere forklaringer. I kølvandet på opgave- og strukturreformen har kommunerne behov for at slå deres navn fast og finde de fælles værdier, der skal danne grundlag for kommunens identitet. Hvem er vi og hvad vil vi gerne være kendt for? Det er indadtil væsentlige spørgsmål for forankringen af værdierne i den nye kommunale organisation og udadtil de første skridt til en decideret branding af den nye kommune. Branding som element i en vækststrategi er - nu som tidligere - også en forklaring på, hvorfor branding er højt på mange kommuners dagsorden. Fx i forhold til at tiltrække erhvervsliv, borgere, turister mv. Dertil kommer, at det i dag ikke kun gælder om at tiltrække borgere, virksomheder og turister, men i høj grad også om, at kommunen har brug for at profilere sig som en attraktiv arbejdsplads, for at tiltrække medarbejdere. Rekrutteringsudfordringen sætter for alvor fokus på kommunebranding og på, at branding ikke kun handler om flotte billeder, ekstern kommunikation og et smart logo - men om at få organisation, ledelse og kommunikation til at gå op i en højere enhed. En fælles identitet og en stærk profil, kan være med til at håndtere udfordringer som tiltrækning af arbejdskraft, borgere, erhvervsliv, turister, investeringer mm. Kommunernes forskellige måder at arbejde med branding på tyder også på, at branding ikke er et enkelt svar på et bestemt spørgsmål, men kan bidrage med svar på flere typer af udfordringer og målsætninger afhængigt af den lokale branding strategi. som faglig disciplin kan trække på indsigter og værktøjer fra corporate branding i private virksomheder. Afsættet for arbejdet med kommunebranding er imidlertid, at branding i og af kommuner er noget særligt. I anledning af kommunebranding kick-off konferencen den 31. marts 2008 på Syddansk Universitet har KL s Konsulentvirksomhed (KLK) i denne introduktion givet nogle første bud på tilgange og perspektiver til formulering af de lokale brandingstrategier. Introduktionen er holdt i en kort og overbliksgivende form, som forhåbentlig kan være et godt input både til konkrete brandingprojekter rundt omkring i landet og til den deling og udveksling af viden og erfaringer om emnet, som konferencen den 31. marts kan være startskud til. Statements om kommunebranding 1. må ske i samspil med kommunens udviklingsstrategi - som strategisk kommunikations- og ledelsesredskab. 2. skaber sammenhæng mellem kommunens identitet, image og profil. 3. involverer kommunens interne og eksterne interessenter 4. handler om at definere en unik og omfavnende profil 5. - at blive set, hørt og forstået 6. Employer branding som en aktuel udfordring. side 2 Introduktion til kommunebranding
3 Introduktion til kommunebranding side 3
4 må ske i samspil med kommunens udviklingsstrategi - som et strategisk kommunikationsog ledelsesredskab bygger på en gren indenfor brandingteorien kaldet Corporate Branding, som især retter sig mod den private sektor. Corporate Branding er en tværgående disciplin, der sætter selve virksomheden, frem for enkeltstående produkter, i fokus som brand. I tråd hermed bliver kommunebranding et indsatsområde og en strategi, der retter sig imod ledelsen af kommunen og som fordrer et tværgående samarbejde mellem flere afdelinger og områder. Det kan fx være samarbejde mellem kommunikation, HR og udviklingsstaben - samt på tværs af fagområder og i et mere eller mindre intensivt samspil med de decentrale virksomheder. Det væsentlige er at se brandingstrategien i et aktivt og gensidigt samspil med kommunens strategiske visions- og udviklingsarbejde. Konkrete erfaringer til inspiration: Mange kommuner har gode erfaringer med et direkte samspil mellem kommunens vision og kommunens brand. F.eks. anvender flere kommuner deres vision som brand og fokuserer brandingindsatsen på at sprede budskabet om visionen. På denne måde sikres en ensretning af kommunens strategiske og kommunikative indsats. Og der sikres et troværdigt brand, der bygger på den reelle udvikling i kommunen og de konkrete initiativer, politikker og strategier, der allerede er i gang. Dermed forstår vi kommunebranding som et strategisk kommunikations- og ledelsesredskab. Branding er kommunikation! Udfordringen for kommunalbestyrelsen og den administrative ledelse består i at skabe grundlag for, at kommunen er i dialog med alle relevante interessenter, og at indsatsen kobles til det overordnede visionsarbejde. En vigtig del af strategien vil bestå i at afklare, hvem der er de relevante interne og eksterne interessenter og hvordan de kan/bør involveres. En forudsætning for god branding er en solid politisk, ledelsesmæssig og organisatorisk forankring, som rækker ud over ildsjæle i en bestemt afdeling eller enhed på rådhuset. Brandingarbejdet vil typisk handle om en lang og systematisk indsats, som kræver løbende opfølgning. Ledelsesmæssigt skal der være opmærksomhed på, at der er sammenhæng mellem det vi siger, og det vi gør. Ledelsen skal sikre, at der i organisationen/ kommunen er kendskab og en fælles forståelse af kommunen og brandingarbejdet, så man kan arbejde i samme retning. Der skal være en rød tråd i kommunens kommunikationsarbejde og det politisk-strategiske visions- og udviklingsarbejde. Overvejelser vedr. kommunebranding som et strategisk kommunikations- og ledelsesredskab: Hvordan koordineres branding i kommunens forskellige enheder og niveauer? F.eks. mellem HR-afdelingen og kommunikationsafdelingen eller mellem forvaltningen og institutionerne? Hvordan er sammenkoblingen mellem brandingindsatsen og det strategiske arbejde, som foregår i regi af det generelle visions- og udviklingsarbejde - herunder det planstrategiske arbejde? Hvilke initiativer, projekter, arrangementer, tiltag, politikker, strategier, udviklingsplaner m.m. kan anvendes til at brande kommunen?. side 4 Introduktion til kommunebranding
5 Begreber og byggestene i brandingstrategien Profil Kommunen skal med udgangspunkt i den afdækkede interne identitet og det eksterne image definere en samlet unik, attraktiv og troværdig profil, den ønsker at brande sig på. Profilen skal og vil virke tilbage på både kommunens identitet og image. PROFIL Identitet - internt fokus Afdækkes internt i kommunen ved at se på de eksisterende billeder og forestillinger om kommunen, der findes i kommunen som organisation (f.eks. i forvaltningen og institutionerne) og IDENTITET IMAGE Image - ekstern fokus Afdækkes i kommunens omverden og blandt kommunens målgruppe ved at undersøge deres billeder og forestillinger om kommunen. eller i kommunen som geografisk enhed (f.eks. blandt borgere, virksomheder og foreninger). Både identitet og image er forholdsvis stabile størrelser, som er skabt over tid og dermed svære at ændre. Dog er det netop formålet med brandingarbejdet at forsøge at ændre eller skærpe den enkelte kommunes identitet og image gennem en aktiv og tydelig profilering. Introduktion til kommunebranding side 5
6 skaber sammenhæng mellem kommunens identitet, image og profil handler om at afdække kommunens interne identitet og dens image i omverdenen og ud fra dette definere en unik, attraktiv og troværdig samlet profil for kommunen. Kommunens identitet (for kommunen som geografisk enhed) kan defineres som bestående af de forestillinger og billeder, der er af kommunen blandt politikere, ledere, ansatte og borgere. Identiteten for den kommunale organisation eller evt. for den specifikke kommunale arbejdspladser inden for kommunen vil bestå af den selvforståelse, som aktørerne har netop der. Kommunens image består af de forestillinger og billeder, der findes om kommunen i omverdenen og hos de målgrupper, som kommunen ønsker at tiltrække/påvirke via en brandingstrategi. Det er vigtigt, at kommunen får et klart billede af, hvordan den opfattes i omverdenen, således at brandingarbejdet kan udvikle en realistisk og genkendelig profil. Som afsæt for en brandingstrategi skal den kommunale identitet være på én gang realistisk og visionær. Den skal afspejle de nuværende forhold og kulturer, samt sætte en retning for, hvor kommunen ønsker at bevæge sig hen - hvad er fremtidsfortællingen? Troværdighed er alfa og omega for brandingstrategien. Det er ikke, hvad kommunen siger, der gør den unik og attraktiv, det er, hvad den rent faktisk gør. Der skal være sammenhæng mellem sige og gøre, mellem værdier og handling. Overvejelser vedr. kommunens profil, identitet og image: Hvad er kommunens identitet? Hvilke aktører er relevante for at afdække identiteten? Hvem er brandingarbejdets målgrupper? Hvad er kommunens image blandt målgrupperne? Hvordan kan der skabes en stærk profil i sammenhæng mellem kommunens identitet og image? side 6 Introduktion til kommunebranding
7 involverer kommunens interne og eksterne interessenter er en løbende proces - baseret på kommunikation med og involvering af de ansatte i kommunen, kommunens borgere, erhvervs- og foreningsliv og de grupper eller interessenter, som kommunen ønsker at tiltrække/påvirke. handler om at involvere alle de relevante interessenter og målgrupper - direkte eller indirekte - i at afdække kommunens identitet og image og definere kommunens profil. Konkrete erfaringer til inspiration: En god måde at sikre involvering af kommunens relevante interessenter og en ensretning af kommunikationen, er ved at oprette forskellige samarbejdsfora og netværk. Dette bidrager til at skabe fælles ejerskab til brandet og sikre fælles fodslag og handling bag ordene. Nogle kommuner har nedsat PR-grupper bestående af ansatte i kommunen og interne interessenter som f.eks. kommunens erhvervsforeninger. Grupperne mødes jævnligt og drøfter og udvikler kommunens brandingarbejde. Andre kommuner har etableret et samarbejde med kommunens kulturaktører, som f.eks. koncert- og teaterhuse om bl.a. fælles annoncering i landsdækkende medier. Overvejelser vedr. involvering af interessenter: Hvordan kan kommunens interne interessenter, som f.eks. erhvervs- og foreningslivet, engageres i afdækningen af kommunens identitet og opbygningen af kommunens profil? Hvordan kan kommunens ansatte involveres i arbejdet med kommunens identitet og profil? Hvordan kan forståelserne blandt kommunens målgrupper inddrages i arbejdet med kommunens image og profil? Introduktion til kommunebranding side 7
8 handler om at definere en unik og omfavnende profil De kommunale organisationer er store og vidtforgrenede organisationer med et meget bredt spektrum af opgaver, aktører og målsætninger. Vellykket kommunebranding kræver, at brandingarbejdet tager højde for denne mangfoldighed og kompleksitet. Kommuneprofilen skal kunne rumme bredden samtidig med at profilen er klar og tydelig. Kommunernes mange faglige enheder og institutioner med en bred vifte af opgaver og kunder/brugere skaber mange mål og retninger. Dertil kommer alle de andre centrale aktører i kommunen i form af virksomheder, erhvervsliv, foreninger mv. Det er naturligvis en udfordring for brandingarbejdet at involvere og skabe rum til denne aktørmangfoldighed i udviklingen og forankringen af den kommunale identitet og profil. Det er en væsentlig del af brandingstrategien at afklare, hvordan kommunen konkret kan gribe arbejdet an med at opbygge og formulere en identitet og profil, som kan rumme denne bredde, og hvordan profilen herefter kan konkretiseres og gøres tydelig på tværs af alle skellene. Det kan fx opnås ved at fokusere på et udvalgt indsatsområde, som udgangspunkt for en samlet tværgående profil (fx vi vil være Danmarks sundeste kommune) og /eller at arbejde med delbrands for de forskellige områder (fx hvordan kan sundhed, sport, kultur eller grøn kommune præge hverdagen på daginstitutionerne?). Konkrete erfaringer til inspiration: For at opnå den ønskede rummelighed og ensretning af brandet, kan det være en god ide at vælge et brand, der kan dække bredt over forskellige målgrupper. F.eks. har flere kommuner valgt et brand, der kan dække bredt over emner som bosætning, turisme, natur, kulturoplevelser og erhvervsgrunde. Ligesom flere kommuner har oprettet forskellige netværk med relevante interessenter for lige netop at sikre, at brandet bliver rummeligt nok til at dække dem alle. Overvejelser vedr. branding som en rummelig men ensartet profil: Hvilke fokusområder kan samle de forskellige kommunale faglige områder og de lokale interessenter? Hvilke indsatsområder vil I satse på? Hvilke aktører vil det være relevant for kommunen at oprette netværk eller samarbejdsfora med? side 8 Introduktion til kommunebranding
9 - at blive set, hørt og forstået Nogle misforstår branding og tror, at det mest handler om at gøre sig til med et smart logo, et moderne visuelt design og merchandise. Det gør det ikke, selv om det visuelle og oplevelsesorienterede oplagt også er en del af den måde, som kommunen vil vælge at kommunikere sit brand på. bygger som beskrevet ovenfor på en organisationsteoretisk tilgang, hvor branding indgår i et integreret samspil med kommunens udviklingsstrategi. Visuelle og oplevelsesorienterede virkemidler kan og bør oplagt understøtte formidlingen af brandingstrategiens visioner, værdier og drømme - de kan bare ikke bære den alene. Det gælder om at blive tydelig, og nogle veje dertil er at se samlet på kommunens ansigt udadtil via logo, hjemmeside, byvåben, skriftlige produkter, ventetone på telefonen, med meget mere. Overvejelser vedr. den visuelle identitet: Hvordan arbejder I med kommunens visuelle identitet? Er der sammenhæng mellem den visuelle identitet og det generelle brandingarbejde? Introduktion til kommunebranding side 9
10 Employer Branding som en aktuel udfordring kan ske med forskellige toninger og betoninger afhængig af, hvilke udfordringer og målsætninger som strategien er en del af (fx tiltrække virksomheder, turister, borgere eller medarbejdere) Når fokus er på tiltrækning af arbejdskraft, tales der om Employer branding. Employer branding beskriver de aktiviteter, som styrker kommunens omdømme som en god arbejdsplads. Employer branding er et aktuelt begreb og en faglighed, som pga. arbejdsmarkedets strukturelle udfordringer er på dagsordenen i både private og offentlige virksomheders brandingarbejde. Brandingindsatsen er essentiel i en rekrutterings - og fastholdelsesoptik, fordi: Arbejdspladsens omdømme er en vigtig konkurrenceparameter i kampen om arbejdskraften. Arbejdet i det moderne vidensamfund er blevet en stadig mere vigtig identitetsgivende faktor - vi vil gerne være stolte af vores arbejde og vil gerne opleve omverdenens anerkendelse af vores professionelle engagement. Medierne spiller en vigtig rolle som fortolkere af virkeligheden og som formidlere af fortællinger - og bliver derfor en vigtig aktør for kommunen at forholde sig til også ift. kommunens omdømme som arbejdsplads. Undersøgelser viser, at til trods for at de unge gerne vil arbejde inden for typiske offentlige fag (fx omsorg, pleje, undervisning), så opfattes den offentlige sektor som sådan ikke som et positivt tilvalg. Brandingindsatsen er relevant, fordi den offentlige/kommunale sektors omdømme er dårligere end fortjent. I et overordnet perspektiv kan de mange lokale brandingindsatser bidrage til en samlet branding af de kommunale organisationer som attraktive arbejdspladser. Overvejelser vedr. employer branding: Hvordan spiller kommunens generelle brandingarbejde sammen med brandingen af kommunen som attraktiv arbejdsplads? Hvilke indsatsområder og målgrupper vil I prioritere? Hvordan kan den topstyrede tilgang balanceres med en strategi, hvor ledere og medarbejdere er ambassadører? Hvilke konkrete initiativer vil I arbejder med i forbedringen af kommunens image som arbejdsplads? Fx indsamling af de gode historier, rekruttering af elever, fastholdelse m.m. Hvordan kan HR- og kommunikationsfunktionen samarbejde om brandingen af kommunen som attraktiv arbejdsplads? side 10 Introduktion til kommunebranding
11 Følgende kommuner har bidraget med inspiration til denne pjece: Brønderslev, Fredericia, Frederikshavn, Middelfart, Morsø, Nyborg, Odense, Aalborg Introduktion til kommunebranding er trykt i marts Pjecen er skrevet af KL s konsulentvirksomhed Konsulent Anne-Mette Scheibel Konsulent Lise Balslev Stud.scient.adm. Stine Hald Larsen Pjecen kan downloades fra Pjecen er lavet med støtte fra COK. Grafik og layout Tryk Viby Tryk Introduktion til kommunebranding side 11
12 Introduktion til kommunebranding COK er den førende læringspartner inden for offentlig kompetenceudvikling kommunale politikere, ledere og medarbejdere gør hvert år brug af COK s tilbud. Som kommunernes egen virksomhed arbejder COK for at kvalificere den kommunale drift og udvikling. Det sker gennem udviklingsprocesser, undervisning og facilitering af netværk med bidrag fra mere end konsulenter og eksperter fra ind- og udland. COK samarbejder med sin ejer KL om en række formidlingsopgaver med relation til den kommunale opgavevaretagelse.
RINGSTED KOMMUNE Marts 2015 Lars Sandstrøm. Branding Ringsted CORPORATE RELATIONS
RINGSTED KOMMUNE Marts 2015 Lars Sandstrøm Branding Ringsted CORPORATE RELATIONS HVAD TALER JEG OM? Kommunebranding definition og udbredelse Typiske udfordringer Brandingprocessen involvering og eksekvering
STRATEGI FOR REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE
STRATEGI FOR REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE 2017 2020 INDLEDNING Esbjerg Kommune vil være Danmarks nye vækstcenter i 2020 og er med sine ca. 10.000 ansatte den største og mest mangfoldige arbejdsplads i
Branding- og markedsføringsstrategi
Branding- og markedsføringsstrategi for Assens Kommune 1. Indledning: Assens Kommunes vision Vilje til vækst realiserer vi gennem tre indsatsområder: Flere vil bo her, Vækst og udvikling og Alle får en
Randersgades Skole 1 Kommunikationsstrategi
Randersgades Skole Integreret kommunikationsstrategi 2015-2016 Randersgades Skole 1 Introduktion Randersgades Skoles (RG) integreret kommunikationsstrategi er en overordnet guideline, der angiver de strategiske
ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION
GOD KOMMUNIKATION KØBENHAVNS KOMMUNE 3 GOD KOMMUNIKATION ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION Kommunikation er en nødvendig del af arbejdet for alle, der arbejder i Københavns Kommune uanset om du
Kommunikationspolitik
Kommunikationspolitik for Langeland Kommune Januar 2017 Baggrund Som offentlig arbejdsplads er vi forpligtet til at forholde os til, hvordan vi kommunikerer, når det gælder den service, vi yder, og den
G FOR EVENTS I SØNDERBORG FORRETNINGSGRUNDLA
NDLAG U R G S G IN N T E FORR FOR EVENTS I SØNDERBORG Indhold 1. Formål med et forretningsgrundlag for events 2. Politisk og strategisk sammenhæng 3. Formål og mål for arbejdet med event 4. Organisering
Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC
Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er
Københavns Amts. Kommunikationspolitik
Københavns Amts Kommunikationspolitik INDHOLD Indledning 3 Principper for god kommunikation i Københavns Amt 4 1. Vi vil være synlige og skabe indsigt i de opgaver, amtet løser 5 2. Vi vil skabe god ekstern
KOMMUNIKATIONSPOLITIK
KOMMUNIKATIONSPOLITIK FORORD Det er afgørende, at såvel ledelse som medarbejdere altid er opmærksomme på, hvordan vi kommunikerer godt, både internt og eksternt. Ved hjælp af en god dialog og en åben,
for god kommunikation
for god kommunikation KOMMUNIKAT I O N Kodeks for god kommunikation i Fredensborg Kommune Formål Den offentlige kommunikation har udviklet sig betydeligt de seneste år i takt med forståelsen af, at en
Kommunikationspolitik Assens Kommune
Kommunikationspolitik Assens Kommune Indholdsfortegnelse 1.0 Kommunikationspolitik...3 1.1 Sådan omsætter vi kommunikationsprincipperne...4 1.2 Sådan føres Kommunikationspolitikken ud i livet...5 1.3 Kommunikation
Principper for kommunikation i Odense Kommune
Principper for kommunikation i Odense Kommune Odense Kommune skal have en god kommunikation og tæt dialog mellem borgere, brugere, kommunens ansatte, virksomheder og andre samarbejdspartnere. Det skal
Mål- og effektstyring i Faaborg-Midtfyn Kommune
Mål- og effektstyring i Faaborg-Midtfyn Kommune 2017 MÅL- OG EFFEKTAFTALER DIALOGMØDER MÅLOPFØLGNING Forord Mål- og effektstyring er et vigtigt styringsredskab, som har til formål at: Skabe den størst
POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...
POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren
Ledelsesgrundlag Skive - det er RENT LIV
Ledelsesgrundlag Illustrationer: www.loneboenielsen.dk Layout og produktion: ArcoRounborg God ledelse i Skive Kommune God ledelse er afgørende I Skive Kommune har vi fokus på god ledelse. Det har vi i
Ballerup Kommunes kommunikationspolitik
Ballerup Kommunes kommunikationspolitik 1. Et fælles udgangspunkt for kommunikation Denne kommunikationspolitik sætter den overordnede ramme om kommunikation i Ballerup Kommune og opstiller mål for, hvad
Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi
Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det
KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015
KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 HVORFOR KOMMUNIKERER VI?... 3 DET STRATEGISKE FUNDAMENT... 3 Fremtidsdrøm... 3 DNA... 4 INDSATSOMRÅDER... 4 Strategi 2015... 4 Kommunikationssituation...
Proces mod ny Vision 2025 for velfærd og vækst
0 Fællesforvaltning Torvegade 74, 6700 Esbjerg Dato 29. januar 2017 Sagsid Proces mod ny Vision 2025 for velfærd og vækst Notatet er et oplæg til drøftelse af processen mod en ny Vision 2025 for velfærd
Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag
Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag Effektivitet Udvikling Kommunikation Strategi Middelfart Kommune 2015 Oplag: 4.000 stk. Layout og produktion: vielendank.dk MIDDELFART KOMMUNE 2-3 Indhold
EMPLOYER BRANDING - FRA HOVSALØSNING TIL STRATEGI
EMPLOYER BRANDING - FRA HOVSALØSNING TIL STRATEGI Adm. direktør Henrik Engelund, core:workers DI Service Årsdag 2015 Fremtidens Arbejdskraft MOVING PEOPLE THROUGH INTERNAL, CORPORATE & EMPLOYER COMMUNICATION
LEDELSESGRUNDLAG. Ledelse i Greve Kommune at skabe effekt gennem andre.
LEDELSESGRUNDLAG Ledelse i Greve Kommune at skabe effekt gennem andre. Du sidder nu med Greve Kommunes ledelsesgrundlag. Ledelsesgrundlaget er en del af ledelseskonceptet, som sætter retning for Greve
Børn & Unges leadership pipeline. Direktør
Forvaltningschef Leder af ledere - skoleleder, DT-leder, FU-leder Børn & Unges leadership pipeline Direktør Leder af ledere - områdechef, FU-chef Leder af medarbejder Medarbejder Niveau 1: Direktør Arbejde
PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE
PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken
PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE
Indhold Dialog, åbenhed og engagement - personalepolitik i Hvidovre Kommune Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for personalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Du sidder netop nu med
DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod
DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark
Leder af leder. sammenhængskraft. Serviceorienteret ledelse
SAMMENHÆNGSKRAFT FORORD Ledelse i den offentlige sektor er et utroligt spændende og krævende felt at være i. Borgerne har stadig større forventninger til den offentlige service. Samtidig møder vi løbende
Koncernfælles retningslinjer for kompetenceudvikling
15. december 2015 Koncernfælles retningslinjer for kompetenceudvikling Indledning Kompetente medarbejdere er en forudsætning for en god og effektiv opgaveløsning. Strategisk og systematisk kompetenceudvikling
Kommunikations- politik. December 2017
Kommunikations- politik December 2017 Indhold En kommunikationspolitik for alle Fem principper for god kommunikation Målgrupper Kommunikationskanaler Det daglige kommunikationsansvar Ekstern kommunikation
Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015
Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 2 Indholdsfortegnelse 1. DEN KOMMUNIKERENDE ORGANISATION 3 2. VERDEN OMKRING OS 4 3. SYV FOKUSOMRÅDER FOR GOD KOMMUNIKATION FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE
Kalundborg Kommunes. Ledelses- og styringsgrundlag
Kalundborg Kommunes Ledelses- og styringsgrundlag Velkommen til Kalundborg Kommunes nye ledelsesog styringsgrundlag Det beskriver, hvordan vi skaber fælles retning og samarbejde for bedre resultater. Vi
Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune
Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et
Evalueringsprocessen i korte træk
Vejledning ledelsesevaluering Medarbejdere og øvrige ledere HR-Centret 03-10-2016 Ledelsesevaluering 2016 - vejledning til medarbejdere Ledelsesevaluering er din leders redskab til at udvikle sin ledelse.
Børn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer
Børn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer Niveau 1: Direktør - Det vi skal kunne Arbejde proaktivt og konstruktivt i et politisk system og samtidig være direktør for Børn og Unge, og sikre
Intern kommunikationsstrategi
gladsaxe.dk Intern kommunikationsstrategi Intern kommunikationsstrategi Hvorfor skal vi have en intern kommunikationsstrategi? Gladsaxe Kommune ønsker at styrke den interne kommunikation fordi: God intern
Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune
Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Udvikling & Kommunikation Godkendt af byrådet august 2010 Kommunikationspolitik Aabenraa Kommune er en stor arbejdsplads, hvor alle medarbejdere kommunikerer
1.0 Kommunikationsstrategiens formål og grundlag
UDKAST Indhold 1. Formål og grundlag 2. Platform 3. Mål 4. Målgrupper 5. Kommunikationsprincipper 6. Budskaber 7. Kanaler 8. Governance 9. Prioriterede indsatser 2 1.0 Kommunikationsstrategiens formål
KOMMUNIKATIONSPOLITIK
KOMMUNIKATIONSPOLITIK www.nordfynskommune.dk Østergade 23 DK-5400 Bogense Tel.: 64 82 82 82 Fax: 64 82 80 99 KOMMUNIKATIONSPOLITIK et fælles grundlag for god kommunikation Kommunikationspolitikken skal
Kommunikationsstrategi 2013
Kommunikationsstrategi 2013 4 STYRKER x 3 MÅLGRUPPER x 3 TRIN Baggrund Kommunikationsstrategien 4 x 3 x 3 er sammen med kommunikationspartnerne udviklet af den nyetablerede fælles kommunikationsafdeling
Masterplan Horisont 2018
Service Kvalitet Styring Trivsel Masterplan Horisont 2018 Vores fælles grundlag på Arbejdsmarkedsområdet i Haderslev Kommune Arbejdsmarked betjener borgerne, så de får mulighed for et aktivt liv på arbejdsmarkedet
Kommunikationsstrategi 2022
Dansk Firmaidrætsforbund Kommunikationsstrategi 2022 Sådan vil vi skabe Et sjovere Danmark i bevægelse. I KOMMUNIKATIONSSTRATEGIEN KAN DU LÆSE: 1 Introduktion 2 2 Formål med vores kommunikationsstrategi
UDKAST. Bosætningsstrategi Ikast-Brande Kommune
UDKAST Bosætningsstrategi Ikast-Brande Kommune 2019-2022 Indhold Forord... 5 Ikast-Brande Kommune har en god beliggenhed. 7 Indbyggertallet vokser... 8 Vision... 9 2022-mål... 10 Målgrupper... 12 Indsatsområder...
Holstebro Kommunes kommunikationspolitik Danmarks korteste
Holstebro Kommunes kommunikationspolitik Danmarks korteste Holstebro Kommunes kommunikationspolitik Vi siger det, vi gør og vi gør det, vi siger Vi bruger vores sunde fornuft Vi har øje for det utraditionelle
Kommunikation og Borgerinddragelse. Politik
Kommunikation og Borgerinddragelse Politik Kommunikations- og Borgerinddragelsespolitik Bærende principper: Dialogbaseret Rettidig Gennemsigtig Kommunikation på baggrund af vision og strategi Ringsted
KOMMUNIKATIONSSTRATEGI. Analyse af organisationers udvikling og anvendelse af kommunikationstrategier
KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Analyse af organisationers udvikling og anvendelse af kommunikationstrategier Februar 2014 INDHOLD KONKLUSION............................................ 3 OM ANALYSEN...........................................
Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune
Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune God kommunikation er en væsentlig forudsætning for, at vi lykkes med vores kerneopgaver. Denne kommunikationspolitik er værdibaseret og giver os et fælles grundlag
Kommunikationspolitik Denne politik beskriver de overordnede tanker om god kommunikation i Region Hovedstaden
24. juni 2012 Kommunikationspolitik Denne politik beskriver de overordnede tanker om god kommunikation i Region Hovedstaden Forord Regionsrådet er en politisk organisation, hvis medlemmer er demokratisk
God ledelse i Psykiatrien Region H
God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning
KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN
Region Hovedstaden KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN GOD KOMMUNIKATION - I REGION HOVEDSTADEN FORORD Regionsrådet er en politisk organisation, hvis medlemmer er demokratisk valgt til at sikre
Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland.
Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Ledelses- og Styringsgrundlag Opdateret via proces i 2012-2013 hvor blandt andre koncernledelsen og MEDsystemet har været inddraget
ERHVERVS- & VÆKSTSTRATEGI FOR JAMMERBUGT KOMMUNE ERHVERVS- & VÆKSTSTRATEGI Mere i gang flere i gang!
ERHVERVS- & VÆKSTSTRATEGI FOR JAMMERBUGT KOMMUNE 2017-2020 ERHVERVS- & VÆKSTSTRATEGI 2017-2020 Mere i gang flere i gang! Udgangspunktet Vækst og arbejdspladser i det lokale erhvervsliv er nøglen til at
Kommunikationspolitik
God kommunikation i Region Syddanmark Kommunikationspolitik Åbenhed, dialog og borgerinddragelse Introduktion Kommunikationspolitikken er delt i to Indhold 01 02 Den første del beskriver de overordnede
gladsaxe.dk HR-strategi
gladsaxe.dk HR-strategi HR-strategi Indledning Gladsaxe Kommune ønsker at styrke den strategiske HR-indsats og har derfor formuleret en HR-strategi. Strategien skal understøtte udviklingen af organisationen,
LEDELSESGRUNDLAG JUNI UDKAST - DEL 1
LEDELSESGRUNDLAG JUNI 2016-1. UDKAST - DEL 1 1 VÆRDIERNE Guldborgsund Kommunes kerneopgave fremgår af planstrategien og udvalgsstrategierne: Vi skal styrke borgernes muligheder for at mestre egen tilværelse,
Strategisk lederkommunikation
Strategisk lederkommunikation Introduktion til kommunikationsplanlægning Hvorfor skal jeg lave en kommunikationsplan? Med en kommunikationsplan kan du planlægge og styre din kommunikation, så sandsynligheden
Gladsaxe en kommunikerende kommune
Økonomiudvalget 18.01.2011 Punkt 14, bilag 1 Gladsaxe en kommunikerende kommune Kommunikationsstrategi for Gladsaxe Kommune 11.01.2011 Baggrund Gladsaxe Kommune ønsker en fælles kommunikationsstrategi,
Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab
Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på
Kodeks for bæredygtigt MED-samarbejde
Kodeks for bæredygtigt MED-samarbejde Forord En god arbejdsplads kommer ikke af sig selv. Det kræver kompetente medarbejdere og ledere, der vil arbejde for en bæredygtig arbejds- og samarbejdskultur, hvor
Vil du arbejde videre med dit brand?
Vil du arbejde videre med dit brand? Inspirationsforedrag Det stærke brand Den gode vision Inspiration til din kommunes vision Inspiration til realisering af dit brand Foredrag med forfatter og branding-ekspert
kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus
Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus 2007 Hvorfor strategisk kompetenceudvikling? Århus Universitetshospital,
Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan
Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan 2016+ Indledning Holbæk står, som mange andre kommuner i Danmark, overfor både økonomiske og komplekse samfundsudfordringer. Det klare politiske budskab
Personalepolitisk værdigrundlag for Vordingborg Kommune
Personalepolitisk værdigrundlag for Vordingborg Kommune Forord De personalepolitiske værdier for Vordingborg Kommune er udarbejdet i en spændende dialogproces mellem medarbejdere og ledere. Processen tog
Fokusområde UDKAST. Bosætningsstrategi Tiltrækning af unge voksne til vores byer. Handlingsplan for bosætningsstrategi
Fokusområde 2019-2020 Bosætningsstrategi 2019-2023 Tiltrækning af unge voksne til vores byer. Handlingsplan for bosætningsstrategi 2019-2023 UDKAST Tiltrækning af unge voksne til vores byer For at indfri
HR-Strategi for Gladsaxe Kommune
HR-Strategi for Gladsaxe Kommune Indledning Gladsaxe Kommune ønsker at styrke den strategiske HR-indsats, for dermed at sikre, at de HR-indsatser der gennemføres i dag og fremover understøtter den strategiske
Kommunikationspolitik. Godkendt i Viborg Byråd den 24.03.2010
Kommunikationspolitik Godkendt i Viborg Byråd den 24.03.2010 Åben og offensiv kommunikation i 10 punkter Kommunikationspolitikken skal understøtte Viborg Kommunes vision. Den skal samtidig hjælpe med at
Så styr dog dit brand! Få en stærk brandposition
Så styr dog dit brand! Få en stærk brandposition Hvem styrer din brandposition? Din brandposition kan bedst beskrives som omverdenens opfattelse af dit brand. Hvad forbinder man dit brand med, og hvordan
FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område
FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område Forord...4 Den overordnede vision...6 Bærende principper...8 Understøttelse af frivilligheden...10 Mangfoldighed og respekt...12 Synliggørelse af det frivillige
Børn og Unge i Furesø Kommune
Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø
HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)
HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI Version 1 (2013) INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 1 Om Holbæk Kommunes Strategi for velfærdsteknologi... 4 1.1 Strategiens sammenhæng til øvrige strategier...
INDHOLDSFORTEGNELSE. Kommunikationsgrundlag for Sygehus Sønderjylland
1 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 BAGGRUND... 3 FORMÅL MED KOMMUNIKATIONSGRUNDLAGET... 3 AFSENDER-MODTAGERFORHOLD... 4 ANSVAR... 4 KOMMUNIKATIONSKANALER... 4 STRATEGISKE MÅL... 4 Kommunikationsgrundlag
