Lærervejledning til Jagten på råstofferne
|
|
- Marianne Skov
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 1 Lærervejledning til Jagten på råstofferne Forord Råstoffer spiller en vigtig rolle i vores liv. Vi tænker ikke over dem i det daglige, tager dem måske for givet og skænker ikke en tanke, at nogle af dem kunne blive en mangelvare eller slippe op og efterlade os med udfordringer, som det bliver besværligt, dyrt eller måske umuligt at løse. Set i et samfundsperspektiv er viden om råstoffer og bæredygtig udvikling helt afgørende for nuværende og fremtidige generationer og deres muligheder. Bl.a. derfor er råstoffer et vigtigt og vedkommende emne i skolen et emne, som oven i købet passer godt med mange af fagenes videns- og færdighedsmål i folkeskolens udskoling. Vi skal have rustet eleverne til at løse fremtidens udfordringer, og det kræver viden, stillingtagen og opfindsomhed derfor har affald.dk sammen med Økolariet i Vejle og med støtte fra TuborgFondet videreudviklet Økolariets spil Jagten på råstofferne, som motiverer eleverne til at søge viden, træffe beslutninger og samarbejde om opfindsomme løsninger. Målet med spillet Jagten på råstofferne er at sætte fokus på, hvilke råstoffer, der indgår i daglige forbrugsvarer, som f.eks. elevernes mobiltelefoner, hvorfor lige netop disse råstoffer bruges, hvor de kommer fra, hvordan de udvindes, hvordan der ikke er ubegrænsede mængder af dem og hvordan jagten på råstoffer og udvinding af råstoffer har betydning for såvel internationalt samarbejde som udviklingen af samfund. Vi håber med spillet at få endnu flere udskolingsklasser til at arbejde med råstoffer, miljø og bæredygtighed på en sjov og anderledes måde og herved øge læringen og kvalificere de unges holdning til ressourcer og genbrug. Materialet retter sig mod elever på klassetrin. I lærervejledningen er der også inspiration til planlægning af undervisningsforløb og aktiviteter, der kan sættes i værk før og efter spillet, hvis I ønsker et længerevarende forløb. Det er håbet, at dette materiale vil hjælpe jer til at komme godt i gang med emnet. Vi ønsker jer alle rigtig god jagt.
2 2 Indholdsfortegnelse Forord... 1 Indholdsfortegnelse... 2 Kom godt i gang... 3 Inden spillet... 3 Selve spillet Råstoffer som emne- eller projektforløb Eksempel på et projektforløb Problemstilling 21 Læringsmål.. 22 Arbejdspørgsmål. 22 Aktiviteter. 22
3 3 Kom godt i gang Før du går i gang Før du går i gang med arbejdet med råstoffer, skal du beslutte, om du vil bruge spillet i din undervisning som en selvstændig aktivitet, eller om du vil bruge spillet som en del af et længerevarende undervisningsforløb. Vil du bruge spillet alene, skal du gå direkte videre med afsnittet Spillet nedenfor. Vil du derimod have inspiration til planlægning af et længerevarende undervisningsforløb om råstoffer, er det en fordel at springe til afsnittet om Råstoffer som emne- eller projektforløb, for derefter at vende tilbage til afsnittet Spillet. Inden spillet Sådan opretter du dig som bruger For at oprette dig som bruger, skal du gå ind på hjemmesiden: raastofjagten.dk. Hvis du er ny, skal du oprette en ny profil. Hvis du allerede er oprettet, skal du logge på. Husk at brugernavn og adgangskode skal bruges hver gang, du logger ind på sitet.
4 4 Sådan opretter du et spil for den gruppe, du skal spille med Når du har oprettet en bruger, skal du tilmelde dig spillet som Lærer. Eleverne tilmelder sig som Elev.
5 Du er nu inde i spillet, men for at kunne spille, skal du oprette et spil. Her trykker du Tilmeld spil. 5
6 6 Du skal oprette den gruppe/klasse, der skal spille og angive en kode, som eleverne skal bruge for at tilmelde sig det oprettede spil. I din oversigt kan du følge med i, hvor mange medlemmer gruppen/klassen har, og hvilke elever, der er logget på. Du er nu klar til at starte spillet. Du skal være opmærksom på, at skolens spil automatisk slettes efter en måned.
7 7 Sådan opretter du flere grupper/klasser Hvis du skal spille med flere klasser, kan du oprette en ny klasse eller veksle mellem klasserne ved at trykke på Skift klasse:
8 8 Dette skal eleverne gøre et par dage før spillet Inden arbejdet med Jagten på råstofferne, skal eleverne oprette sig på raastofjagten.dk og tilmelde sig det spil, som deres lærer har oprettet (se afsnittet Sådan opretter du dig som bruger). Herefter skal eleverne gennemføre en førtest om deres viden om råstoffer. De får umiddelbart efter førtesten mulighed for at gennemse egne besvarelser og at se de rigtige svar. Samtidigt får de oplyst en samlet testscore. Testscoren er i procent. Testen tages under Førtest, og testscoren kan altid ses ved tryk på Testresultater: Når spillet og arbejdet med Jagten på råstofferne er færdigt, vil eleverne blive bedt om at gennemføre en eftertest med de samme spørgsmål. Eftertesten skal vise, om forløbet har givet dem ny viden om råstoffer. Klargøring til spillet i undervisningslokalet Hvis du har adgang til materialekassen Jagten på råstofferne, kan du finde alle materialerne i den. Hvis det er første gang, du spiller, skal du regne med at bruge ca. en time til klargøring af spillet. Hvis du ikke har adgang til materialekassen, kan du finde en materialeliste i afsnittet Spillet uden materialekasse, og så vil forberedelsen naturligvis tage længere tid.
9 9 Spillet består af: Et brætspil med spillebrikker Viden på plancher Forsøgsopstillinger i undervisningslokalet Opgaver der skal løses på smartphone eller tablet I materialekassen findes spilleplade, spillebrikker, jokerkort, plancher og forsøgsmaterialer. Spillepladen lægges ud på et bord eller på gulvet, og brikkerne lægges op. Brikkerne med A lægges sammen, brikkerne med B lægges sammen, osv. Plancher stilles op i og udenfor lokalet. Planchen Dit forbrug sættes op i eller ved lokalet der spilles i. Det giver god dynamik i spillet, hvis eleverne skal bevæge sig rundt for at finde svarene. Forsøgsopstillingerne stilles op i lokalet. o Opstilling 1: Loddepistol, loddetin, messingsøm, hammer, dioder, træ-bræt, forsøgskort 1 o Opstilling 2: Tinstang og messingplade, magnet o Opstilling 3: Forsøgskort 3 o Opstilling 4: Forsøgskort 4 o Opstilling 5: Wolfram-ring, jern-, aluminium- og tinplade, syl/andet til at ridse med o Opstilling 6: 10 genstande fra en skilt mobiltelefon, nikkelreagens og ammoniakvand, flasker til nikkelreagens og ammoniakvand, magnet, handsker, briller, vatpinde, forsøgskort 6. (OBS: de 10 genstande fra mobilen skal mærkes med numre fra 1 til 10, således at nr. 3, 5 og 9 indeholder magnetiske dele, mens resten ikke gør. Desuden skal mindst ét af de magnetiske dele i både nr. 3, 5 og 9 reagere negativt på en nikkelreagens-test.) o Opstilling 7: GO Atlas til overbygningen og gymnasiet, Geografforlaget I skal spille i et lokale med adgang til projektor/smartboard. Se forslag til PowerPoint på raastofjagten.dk. Tidsplan (ca. 3 timer) for forløbet skrives op på tavlen eller i en PowerPoint: Velkommen og intro (30 min.) spilleforløb (45 min.) Pause (30 min.) spilleforløb (30 min.) Opsamling (30 min.) Hvor lang spiltiden ideelt skal være, kan variere fra klasse til klasse. Det er op til læreren at vurdere, om spillet stadig kører godt, eller om der er brug for tidligere/senere pause eller afrunding. Husk Det er vigtigt, at eleverne har deres smartphones/tablets fuldt opladte på spildagen.
10 10 Spillet fungerer kun optimalt, hvis det spilles i et lokale med god netværksdækning.
11 11 Selve spillet Din introduktion til spillet Du kan bruge nedenstående som inspiration til din introduktion til spillet, du kan plukke i historierne eller du kan bruge det som baggrundsviden. Du kan også tage udgangspunkt i Powerpointen fra raastofjagten.dk Hvor mange af jer har en mobiltelefon? En tablet? En bærbar computer? Find selv på flere. Vi er storforbrugere af elektronik, og i dette spil skal du lære om råstofferne i din mobiltelefon. Udgangspunktet for spillet er sig farvel til din mobiltelefon. Spørgsmål til eleverne: Hvorfor tror I det? Baggrunden for spillet er vores enorme forbrug af metaller. Peg på planchen Dit forbrug. Vi bruger råstofferne, og måske er nogle af dem snart brugt op. Vi bruger 1 kg guld på et liv. Det er ikke kun til smykker, men også som kontakter i elektronik. Guld er et metal og en rigtig god elektrisk leder. I ved godt, at jern bliver orange, kobber bliver grønt og sølv bliver sort man siger at det korroderer, når de kommer i kontakt med luft. Grunden til at vi bruger guld i elektronik er, at det ikke anløber eller korroderer. Det, der ligner guld, er guld! Vis printplade af ny mobiltelefon. Aluminium bruger vi 700 kg af og jern 17 ton på et helt liv. Råstofferne er puttet ind i alt muligt, så vi ikke kan se det. Forklaring: Se her på min mobiltelefon (træk den op af lommen)! Den er lille, vejer næsten ingenting, og den har en computerkraft, som er enorm i forhold til tidligere mobiltelefoner. Sådan er mobiltelefoner i dag. For 40 år siden, da mobiltelefoner begyndte at komme på markedet, var de på størrelse med en kuffert og udstyret med et bil-batteri og en lang antenne. De var enormt tunge. Deres computerkraft var nærmest ikke-eksisterende. Batteriet er stadig det, der fylder mest i en mobiltelefon. Den eneste grund til, at vi i dag kan lave disse små, smarte, højtydende telefoner er, at vi har fundet ud af at anvende helt specielle råstoffer til at lave de enkelte komponenter i telefonen af. Eksempel: I en telefon sidder der omkring 150 kondensatorer (som er en elektrisk komponent, der kan gemme lidt strøm og afgive den kort efter). Vis kondensator eller printplade. Der er brug for mange kondensatorer i en mobiltelefon. Før i tiden blev disse lavet af aluminium, men man har fundet ud af, at stoffet tantal er meget bedre til det. Når man bruger tantal, kan en kondensator nøjes med at være 1-2 mm lang og kun ½ mm tyk. Hvis den er lavet af aluminium måler den mm i længden og mm i tykkelsen. Og her har vi så problemet: Tantal udvindes i dag kun i et par Centralafrikanske lande og i Brasilien. Mangler vi det, uden at kunne finde et lige så godt erstatningsmateriale, kan vi måske vinke farvel til de små mobiltelefoner. Vi har fokus på at genanvende guld, men ikke tantal endnu.
12 12 Vis eleverne en planche og fortæl, at det er på denne og de andre plancher, de skal finde deres informationer. Nævn evt. nogle af følgende eksempler for eleverne: Dit forbrug: Vi er totalt afhængige af jordens råstoffer - og her er listet, hvor mange råstoffer du ca. bruger i dit liv. Kritiske råstoffer: Nogle råstoffer er vi begyndt at omtale som kritiske råstoffer. Det er de råstoffer, som industrien har problemer med at skaffe, og som er umulige at undvære for produktionen. Fremtidens guldmine: Vi smider tonsvis af elektronik ud, fordi vi hele tiden køber nyt Vores gamle elektronik er fyldt med værdifulde metaller. Derfor skal det afleveres på genbrugspladsen, der sender det videre til virksomheder, der skiller det ad og sørger for, at metaller og andre råstoffer bliver genanvendt til fx nyt elektronik eller smykker. Sjældne jordarter: De bruges i grøn teknologi som fx vindmøller, sparepærer og hybridbiler. Problemet er, at vi ikke har ubegrænset adgang til sjældne jordarter. De er svære at skaffe og Kina sidder lige nu på størstedelen af udvindingen. Grønlands råstoffer: De forskellige grundstoffer og mineraler, vi udnytter som råstoffer, findes i mere eller mindre koncentreret form i Grønlands undergrund. Råstoffernes egenskaber: En beskrivelse af udvalgte råstoffer. For eksempel er: titanium meget modstandsdygtigt overfor korrosion og anvendes bl.a. som erstatning for aluminium i fly- og rumfartsindustrien. Om guld står der bl.a.: Guld er meget modstandsdygtigt overfor nedbrydning og anvendes derfor som overtræk fx på elektriske stik og indgår i legeringer som fx sølv og kobber. Så langt rækker de: Fortsætter vi forbruget som i dag uden mere genbrug, mener forskerne, at en række råstoffer slipper op indenfor de næste år. Se her, hvad vi bruger råstofferne til, og hvornår vi risikerer, at de slipper op. Det praktiske Eleverne har oprettet sig på raastofjagten.dk. Du skal udpege en holdleder til hvert hold. Der kan være max 8 grupper, og hver gruppe skal have adgang til en smartphone eller en tablet. Tjek, at holdlederen kan huske brugernavn og kode eller lad en anden i gruppen være holdleder. Holdlederens navn skrives på en papirlap og placeres i plastlommen ved holdets spillebrikker. Hvis en elev har spillet før, kan vedkommende ikke være holdleder.
13 13 Gennemgå spillereglerne (på PowerPoint og A3-ark med spilleregler): Èt hold må kun arbejde på én mine ad gangen Man får minen, hvis: a. man får mere end 7,5 point eller flere point end den gruppe, som har minen i forvejen eller b. man får 15 point. Man kan få monopol på et land med minimum 4 miner, hvis man har taget alle miner i landet. Man kan ikke få monopol i lande med færre end 4 miner. Spillederen kan komme med jokerkort i løbet af spillet. Man kan slå et andet holds brik hjem ved at få flere point. Vinderen er det hold, der ved spiltidens slutning har flest miner. Desuden Undervejs i spillet følges Gamescore for alle 8 hold på projektor/skærm. Husk at sætte brikken, som I har slået hjem på plads ved det hold, der har mistet minen. Der er begrænset antal spørgsmål til hver mine og de kommer tilfældigt dvs. man risikerer at få samme spørgsmål flere gange. Der går 3 min. førend I kan vælge et nyt spørgsmål indenfor samme råstof. Saml herefter eleverne omkring spillepladen, og lad dem stå gruppevis ved hvert sit sæt af brikker, således at gruppe A står ved A-brikkerne, gruppe B står ved B-brikkerne, osv. Fortæl eleverne hvad man skal gøre, når man vil overtage en mine, fx en guldmine: 1. Læg brik VED SIDEN AF minen, fx guld. Så kan alle se, at I vil tage netop denne guldmine. 2. Find et guldspørgsmål på smartphone eller tablet. 3. Løs opgaven. 4. Tjek point. 5. Har man minimum 7,5 point, flyttes brikken ind på minen. Har man for få point, kan man prøve igen efter 3 minutter eller prøve at erobre en anden slags mine. Man kan kun arbejde på 1 mine ad gangen. 6. Er den mine man forsøger at overtage optaget af et andet hold, skal man enten have flere point end det andet hold eller score 15 point (makspoint) for den løste opgave. 7. Hvis man overtager minen fra et andet hold, skal man lægge deres brik pænt på plads.
14 14 Vis klassen, hvordan Gamescore ser ud. Siden skal lægges op på smartboard eller via projektor, så alle kan se den, mens der spilles. Gamescoren opdateres ved at trykke på browserens opdateringspil. Gruppen med flest point og den nyeste besvarelse ligger øverst. Sæt spillet i gang og stå klar til at svare på spørgsmål. Efterhånden som grupperne opnår alle miner i et land, lægges monopolkortet hen ved landet. Så kan resten af spillerne se, at der er monopol. Brug af jokerkort For at sætte yderligere gang i spillet, kan du vælge at ophæve monopolet ved at fjerne kortene. Du kan også vælge at lade grupperne trække et jokerkort. Jokerkortene er beskrevet herunder. MONOPOLKORT: En gruppe har monopol i et land, hvis de har opnået minedrift til alle miner. De kan ikke slås hjem fra dette land. Monopol kan kun opnås ved lande, hvor det er muligt at tage minimum fire miner. Monopolreglerne skærpes. Fra nu af skal man have maksimumpoint i alle fire miner, man har taget i et land, for at få monopol i landet. Har man ikke det, ryger monopolkortet.
15 15 NATURKATASTROFEKORT: Der kan forekomme naturkatastrofe på kontinenter. Alle brikker i det pågældende område bliver smidt hjem. Du kan vælge, om grupperne frit kan indtage minerne igen, eller om området er dødt i længere tid. Hvis området er dødt, lader du jokerkortet ligge ud for området. GENERALSTREJKEKORT: Der kan forekomme generalstrejker i fx Kina. Alle brikker i det pågældende land bliver smidt hjem. Du kan vælge, om grupperne frit kan indtage minerne igen, eller om landet er dødt i længere tid. Hvis landet er dødt, lader du jokerkortet ligge i landet. BORGERKRIGSKORT: Der kan forekomme borgerkrig i visse lande eller områder. Alle brikker i det pågældende område bliver smidt hjem. Du kan vælge om grupperne frit kan indtage minerne igen eller om området er dødt i længere tid. Hvis området er dødt, lader du jokerkortet ligge ud for området. SYGDOMSKORT (EBOLA): Der kan forekomme sygdom i fx Vestafrika. Alle brikker i det pågældende område bliver smidt hjem. Du kan vælge, om grupperne frit kan indtage minerne igen, eller om området er dødt i længere tid. Hvis området er dødt, lader du jokerkortet ligge i landet. HANDELSBOYKOTKORT: Der kan forekomme handelsboykot i fx Rusland, Sydafrika og Iran. Alle brikker i de pågældende lande bliver smidt hjem. Du kan vælge, om grupperne frit kan indtage minerne igen, eller om landet er dødt i længere tid. Hvis landet er dødt, lader du jokerkortet ligge i landet. Undervejs i spillet I pausen bedes eleverne lade være med at pille ved spillets brikker. Det er ikke sjovt for nogen. 2. spilleforløb spilles som første del. Sig til eleverne, at i pausen holder man pause, man spiller ikke. Spillets afslutning Du kan vælge at sætte en tidsnedtælling på de sidste 15 minutter. Når tiden er gået, lægger eleverne straks tablets/smartphones og er klar til opsamlingen. Opsamling Hvem har vundet? Tæl brikkerne på spillepladen. Gruppen der vinder, er den med flest brikker på spillepladen. Husk at kontrollere at gruppen med flest brikker ude på spillepladen også har alle disse brikker placeret rigtigt, og at de ikke bare er lagt et tilfældigt sted uden en mine. Findes der fejlplacerede brikker, kan det vise sig, at en helt anden gruppe er dagens vinder. Få vindergruppen op at stå og giv dem en klapsalve. Fortæl dem, at det de har vundet er, at de må tage deres mobiltelefoner med hjem for de har nok ressourcer til det. Resten af klassen skal aflevere telefonerne i en kasse, inden de går hjem. (Det er selvfølgelig fis, men det er det, de har
16 16 spillet om.) Afslutningsproblematikker du kan komme ind på: Grønland, hvem ejer råstofferne? Hvem må drive minedrift? Og til hvilken løn? Hvem tager sig af at rydde op efter minedrift, og hvad med miljøet? De sjældne jordarter har vi tidligere købt af Kina, men efterhånden skal de selv bruge en del til elektronik, så de bliver dyrere at købe. En anden udvej kunne være at forske i andre gundstoffers egenskaber og kunne udnytte disse bedre. Hvis man kan bruge jern i stedet for sjædne jordarter? Jern har vi masser af. Olie er koncentreret i Mellemøsten. OPEC kan fastsætte prisen på olie. Hvilken konsekvens har det for os? El-biler og brint-biler. Godt isolerede huse. Danmark har kunnet investere og udvikle i vindkraft. Hvis vi fortsætter med at bruge olie som vi gør i dag, slipper det op i Når I har diskuteret færdig, kan du stille to evaluerende spørgsmål: Gør I noget for at bevare eller genanvende råstofferne? Nævn 1 ting, som du ikke vidste, inden du spillede spillet!
17 17 Dette skal eleverne gøre efter spillet Eleverne skal gå ind på raastofjagten.dk igen og lave Eftertesten. Under Testresultater kan eleverne se deres score før og deres score efter spillet. Testscore er i procent. På dette billede ses pointscore i testen før og efter spillet.
18 Du kan se dine elevers før- og eftertest, hvis du trykker på Klassens testresultater: 18
19 19 Vælg mellem de forskellige elever og se deres før- og eftertest samt deres resultater i selve spillet:
20 20 Spillet uden materialekasse Hvis du skal spille uden materialekassen Jagten på råstofferne, kan du finde spilleplade, spillebrikker, plancher, jokerkort og forsøgskort på Plancherne er lavet, så de printes på A3. For at lave forsøgene, skal du bruge følgende: Opstilling 1: Opstilling 2: Loddepistol/loddekolbe, loddetin, messingsøm, hammer, dioder, træ-bræt, forsøgskort 1 Tinstang og messingplade, magnet Opstilling 3: Forsøgskort 3 Opstilling 4: Forsøgskort 4 Opstilling 5: Opstilling 6: Opstilling 7: Wolfram-ring (Søg på google, Wolfram og tungsten er det samme), jern-, aluminiumog tinplade, syl/andet til at ridse med 10 genstande fra en skilt mobiltelefon, nikkelreagens og ammoniakvand, flasker til nikkelreagens og ammoniakvand, magnet, handsker, briller, vatpinde, forsøgskort 6. (OBS: de 10 genstande fra mobilen skal mærkes med numre fra 1 til 10, således at nr. 3, 5 og 9 indeholder magnetiske dele, mens resten ikke gør. Desuden skal mindst ét af de magnetiske dele i både nr. 3, 5 og 9 reagere negativt på en nikkelreagens-test.) GO Atlas til overbygningen og gymnasiet, Geografforlaget
21 21 Råstoffer som emne- eller projektforløb Emnet råstoffer er oplagt til et længevarende undervisningsforløb eller en projektuge. Det er også velegnet som emne ved den obligatoriske projektopgave eller den tværfaglige naturfagsprøve i 9. kl. Fagene geografi, biologi, fysik/kemi er oplagte til at indgå i et forløb, men også samfundsfag kan bidrage med interessante vinkler og problemstillinger. I kl. skal der arbejdes med 6 fællesfaglige fokusområder indenfor naturfagene: Produktion med bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget Bæredygtig energiforsyning på lokalt og globalt plan Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer Den enkeltes og samfundets udledning af stoffer til atmosfæren Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår Teknologiens betydning for menneskers sundhed og levevilkår Emnet råstoffer kan indgå som en vigtig del af produktion med bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget, men vil også være anvendeligt i forbindelse med forløb om udledning af stoffer og teknologiens betydning. I læseplanerne for geografi, biologi, fysik/kemi og samfundsfag finder man adskillige mål, som kan tilgodeses gennem arbejdet med råstoffer. Det gælder både kompetencemålene, som er fælles for alle 3 naturfag samt færdigheds- og vidensmål, som varierer fra fag til fag. Planlægning af et projektforløb Inden arbejdet med råstoffer går i gang finder man en overordnet problemstilling, evt. i samarbejde med eleverne. Herefter opstilles fælles læringsmål for klassen med udgangspunkt i Fælles Forenklede Mål. På baggrund heraf opstilles en række arbejdsspørgsmål, som kan belyse problemet fra forskellige fagvinkler. Senere i forløbet kan der opstilles læringsmål for de enkelte grupper/elever, når man er bekendt med gruppens arbejdsspørgsmål.
22 22 Eksempel på et projektforløb Problemstilling Hvordan påvirker udvinding af råstoffer det lokale miljø, og hvilken betydning har det for lokalsamfundet?
23 23 Læringsmål Når arbejdet med emnet er gennemført, er det målet, at eleverne kan: Fortælle og vise hvor udvalgte råstoffer kommer fra Vise med tegning og fortælling, hvordan råstofferne udvindes Redegøre for hvordan udvindingen påvirker det lokale miljø Beskrive hvilke jobs, udvindingen af råstoffer skaber i lokalsamfundet Arbejdsspørgsmål Hvilke former for udvinding foregår i området? (Boreplatform, åben mine m.fl.) Beskriv processerne. Hvordan påvirker udvindingen miljøet i området? Hvilke konsekvenser har det for befolkningens sundhed og for plante- og dyreliv? Hvordan påvirkes lokalsamfundet økonomisk, når der foregår minedrift? Hvilke jobs er der tilknyttet? Hvordan er råstofferne dannet? Beskriv processerne. Aktiviteter Det er vigtigt, at der indgår forskellige typer elevaktiviteter indenfor fagområderne, og at der arbejdes med de 4 kompetencemål, der er fælles for geografi, biologi og fysik/kemi. Herunder gives eksempler på aktiviteter, der tilgodeser kompetencemålene. Eleverne skal skriftligt, mundtligt, på tegninger, modeller, digitalt selvfremstillet eller gennem digitale modeller kunne: Undersøgelse Undersøge forskellige råstoffers fysiske og kemiske egenskaber Undersøge Kinas udvinding og udnyttelse af råstoffer Undersøge vejen fra mine til færdigt produkt Modellering Vise hvordan metaller som bly, jern og aluminium udvindes og forarbejdes Vise hvordan råstoffer er et resultat af geologiske processer Lave en model der viser, hvordan minedrift kan påvirke økosystemer Perspektivering Beskrive og vurdere brugen af råstoffer i fx mobiltelefoner Forklare hvilke miljømæssige konsekvenser der er ved minedrift på Grønland Diskutere hvilke interessemodsætninger der er omkring udvinding af råstoffer
24 24 Kommunikation Anvende fagbegreber og forklare dem Redegøre for undersøgelser af konsekvenser i forbindelse med udvinding af råstoffer Vurdere artikler om udvinding af råstoffer i Ishavet Når man inddrager Jagten på råstofferne i sit forløb, berører man mange forskellige målpar fra fagenes færdigheds- og vidensmål. (Se skraverede markeringer i Bilag 2) Spillet kan bruges som opstart på forløbet, hvor man bliver sporet ind på, hvad råstoffer er, hvilke egenskaber de har, hvad de bruges til og nogle af de problematikker, der knytter sig til udnyttelse og udvinding af dem. Det er også muligt at bruge spillet som inspirationskilde, når der skal vælges problemstillinger, som eleverne skal arbejde videre med. Jagten på råstofferne kan dog indgå hvor som helst i forløbet. Resultater fra spillets før- og eftertest kan indgå som en del af den samlede evaluering af projektforløbet.
Lærervejledning Jagten på Råstofferne
Lærervejledning Jagten på Råstofferne Besøg på ARC for 8.-10. klasse 14. marts 2016 Side 1 af 5 Indhold Formål med besøget Vigtigt! Praktisk info Besøgsprogram Lærer dine opgaver Før og efter besøget Jagten
Læs mereFællesfaglige fokusområder
Fællesfaglige fokusområder Mål for workshoppen Bliv dus med de fællesfaglige fokusområder, som læseplanerne for udskolingens naturfag kalder de fælles forløb, der skal være mindst 6 af i løbet af 7.-9.
Læs mereNaturfag i spil 23.november Ulla Hjøllund Linderoth
Naturfag i spil 23.november 2016 Ulla Hjøllund Linderoth ul@fvc.dk Xplore på tværs En del af Xplore til Naturfag og Matematik http://ixplore-paa-tvaers.geografforlaget.dk/ Xplore fagsystemer Sammenhængende
Læs mereDen nye fællesfaglige naturfagsprøve
Gør tanke til handling VIA University College Den nye fællesfaglige naturfagsprøve Martin Sillasen msil@via.dk 7. august 2016 1 Mål Indblik i forskellige typer af problemstillinger, som eleverne vil kunne
Læs mereUdvikling af læseplaner mellem curriculum og kompetencer
Udvikling af læseplaner mellem curriculum og kompetencer Lektor Ole Goldbech og@ucc.dk Læring og didaktik Videreuddannelsen Professionshøjskolen UCC Oversigt over læseplaner 1993 -loven Formål CKF Vejledende
Læs mereFokus på de fire naturfaglige kompetencer
Fokus på de fire naturfaglige kompetencer Ved planlægningen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningen frem mod prøven skal de naturfaglige kompetenceområder være i fokus. Nedenfor er beskrevet
Læs mere28-04-2015. Forenklede Fælles Mål for naturfagene. EVA-rapport 2012. Tre overordnede mål med reformen. Parkvejens Skole den 4.
Forenklede Fælles Mål og årsplanlægning i natur/teknologi men? 1) Hvordan lærer elever bedst muligt? 2) Hvordan lærer elever mest muligt? 3) Hvordan kan elever støttes i deres læring? 4) Hvordan kan elever
Læs mereNaturfag i spil Bliv opdateret og klar til den fælles naturfagsprøve 29. november 2017, Naturvidenskabernes Hus, Bjerringbro
Få viden til at vælge VIA Center for Undervisningsmidler Naturfagskonference Naturfag i spil Bliv opdateret og klar til den fælles naturfagsprøve 29. november 2017, Naturvidenskabernes Hus, Bjerringbro
Læs mereGenerel vejledning til de fællesfaglige forløb
Generel vejledning til de fællesfaglige forløb I Fokusportalerne finder du 8 fællesfaglige forløb til naturfagsundervisningen i 7., 8. og 9. klasse. Forløbene er tilrettelagt, så elevernes læring og tilgang
Læs mereÅRSPLAN GEOGRAFI 9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018
ÅRSPLAN GEOGRAFI 9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018 TEMA: Syre/base-reaktioner UGE: 35-37 Hvor findes syrer og baser i hverdagen og i industrien? Hvordan reagerer syrer og baser, og hvilke stoffer dannes der?
Læs mereGeografia rsplan for 7. kl
Geografia rsplan for 7. kl. 2019-2020 Formålet med faget: Eleverne skal i faget geografi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan geografi og geografisk forskning i samspil med
Læs mereLæseplan for Geografi, Biologi & Fysik/kemi
Læseplan for Geografi, Biologi & Fysik/kemi Undervisningen i fagene geografi, biologi og Fysik/kemi tilrettelægges, så Undervisningsministeriets vejledende læseplan for de tre fag følges. Fagene geografi,
Læs mereDRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl.
DRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl. BIOLOGI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Økosystemer Eleven bliver bevidst om drikkevandets 1. Eleven kender definitionen
Læs merePå min skole helt praktisk
På min skole helt praktisk Der er travlhed i 9. klasse, hvis man både skal forberede eleverne til fællesfaglig naturfagsprøve og udtræksprøver i fagene. Hvordan kan man arbejde med fællesfaglige problemstillinger
Læs mereSvimlende store og ok kaotiske kom med til Afrikas megabyer
Introduktion og mål (Geografi 7.-9. klasse) Geografi, 7.-9. klassetrin, 2 lektioner (svarende til 90 min. Ellers længere tid, hvis man arbejder tværfagligt med materialet til dansk og samfundsfag) Materialer:
Læs mereTeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi
Trinmål for Fysik/kemi TeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi Fysikkens og kemiens verden Beskrive nogle grundstoffer og kemiske forbindelser, der har betydning for liv eller hverdag. Kende generelle egenskaber
Læs mereVejledning til forsøg med matematisk/naturfaglig projektopgave
Vejledning til forsøg med matematisk/naturfaglig projektopgave 1 Indhold Indledning 3 Projektarbejdsforløbet 4 Valg af overordnede naturfagsområder 5 Vejledning af eleverne 6 Formulering af problemstillinger
Læs mereÅrsplan for biologi i 7. klasse 17/18
Årsplan for biologi i 7. klasse 17/18 Formålet med faget: Eleverne skal i faget biologi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan biologi og biologisk forskning i samspil med de
Læs mereKemi, fordi? Lærervejledning: Sprogbaseret læring
Kemi, fordi? Lærervejledning: Sprogbaseret læring 2 Introduktion til undervisningsforløb I dette undervisningsforløb lægges vægt på, at eleverne udvikler et nuanceret fagsprog, hvor de bruger ord og begreber
Læs mereGENNEM. viden oplevelse. UNDERVISNINGSTILBUD klasse. vand
GENNEM viden oplevelse r UNDERVISNINGSTILBUD 0.-10. klasse Faglighed og mo tivation i autentiske lærin gsmiljøer vand GENNEM viden oplevelser Økolariet har undervisning om drikkevand, spildevand, vandets
Læs mereAffaldsudfordringen Innovative løsninger til fremtidens by
Affaldsudfordringen Innovative løsninger til fremtidens by Lærervejledning til 7.-10. klasse Affaldsudfordringen Innovative løsninger til fremtidens by Gennem Skolen ta r Skraldets forløb Affaldsudfordringen
Læs mereLærervejledning - Fremtidsgrøn
Lærervejledning - Fremtidsgrøn Besøg på ARC for 5.-7. klasse 14. marts 2016 Side 1 af 5 Indhold Formål med besøget Vigtigt! Praktisk info Besøgsprogram Før og efter besøget Lærer dine opgaver Forberedelsesmateriale
Læs mere[Skriv tekst] Grønt flag-grøn skole Tofthøjskolen 2017/2018
Grønt flag-grøn skole Tofthøjskolen 2017/2018 Handleplan I skoleåret 2017/2018 arbejder vi med en grøn læseplan. Vi vil arbejde med følgende temaer Affald 0.a, 0.b, 3.a, 3.b, 5.a og 5.b 163 elever Klimaforandringer
Læs mereLærervejledning. Varmens Vej. - DIN Skoletjenestes undervisningstilbud om energi, varme og klimaudfordringer.
Lærervejledning Varmens Vej - DIN Skoletjenestes undervisningstilbud om energi, varme og klimaudfordringer. Varmens Vej Denne lærervejledning er målrettet dig, der er naturfagslærer for 7-10. klasse. I
Læs mereGENNEM. viden oplevelse. UNDERVISNINGSTILBUD klasse. vand
GENNEM viden oplevelse r UNDERVISNINGSTILBUD 0.-10. klasse Faglighed og mo tivation i autentiske lærin gsmiljøer vand mærk! lugt! smag! Undervisningen understøtter folkeskolens Forenklede Fælles Mål. Alle
Læs mereNaturens ressourcer og jagten på råstoffer (Produktion med bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget)
Naturens ressourcer og jagten på råstoffer (Produktion med bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget) Samarbejde mellem Økolariet og Uddannelse & Læring, Vejle Kommune Dagsorden - Forløbets opbygning -
Læs mereVelkommen til spor 5: Fremtiden er grøn
Velkommen til spor 5: Fremtiden er grøn Friluftsrådet Hvad er Friluftsrådet: - Paraplyorganisation for over 90 foreninger, der arbejder med natur, miljø og/eller friluftsliv Vision: Friluftsliv for alle
Læs mereÅRSPLAN BIOLOGI 9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018
ÅRSPLAN BIOLOGI 9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018 TEMA: Syre/base-reaktioner UGE: 35-37 Hvor findes syrer og baser i hverdagen og i industrien? Hvordan reagerer syrer og baser, og hvilke stoffer dannes der?
Læs mereCarbons kredsløb. modelleringskompetencen som udgangspunkt for et fællesfagligt forløb
Carbons kredsløb modelleringskompetencen som udgangspunkt for et fællesfagligt forløb Workshop D Carbons kredsløb er en central model, når elever skal forstå og forholde sig til Den enkeltes og samfundets
Læs mereUNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2017
UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2017 Undervisningen følger Forenklede Fælles Mål for undervisningen i faget fysik/kemi. I det kommende år fortsætter fagteamet arbejdet med at videreudvikle undervisningen
Læs mereSkil skidtet. Designbrief I skal bygge en maskine, der kan sortere kugler og bolde efter så mange kriterier som muligt.
Karl skal på genbrugsstationen, og han vil gerne sørge for, at skraldet bliver sorteret rigtigt, så vi kan genbruge de mange dyrebare råmaterialer. I dag har han en masse forskellige kugler og bolde, og
Læs mereFå styr på DEN ENKELTE OG SAMFUNDETS UDLEDNING AF STOFFER
Få styr på DEN ENKELTE OG SAMFUNDETS UDLEDNING AF STOFFER Kursusbeskrivelse Fra skoleåret 2016-17 skal man i naturfagene på 7. 9. klassetrin samarbejde om mindst seks fællesfaglige fokusområder. Samtidig
Læs mereNaturfag i spil. Create a difference VIA University College
Create a difference VIA University College Få viden til at vælge VIA Center for Undervisningsmidler Naturfagskonference Naturfag i spil Bliv opdateret og klar til den fælles naturfagsprøve 23. november
Læs mereLÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN På felttur i Cisternerne underjordiske rum for naturvidenskabelige eksperimenter
LÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN På felttur i Cisternerne underjordiske rum for naturvidenskabelige eksperimenter VANDETS VEJ GENNEM TIDEN INTRODUKTION Vandets vej gennem tiden er
Læs mereFå styr på UNIVERSET OG JORDENS DANNELSE OG OPSTÅEN
Få styr på UNIVERSET OG JORDENS DANNELSE OG OPSTÅEN Kursusbeskrivelse Fra skoleåret 2016-17 skal man i naturfagene på 7. 9. klassetrin samarbejde om mindst seks fællesfaglige fokusområder. Samtidig indføres
Læs mereFå styr på bæredygtig energiforsyning
Få styr på bæredygtig energiforsyning Kursusbeskrivelse Fra skoleåret 2016-17 skal man i naturfagene på 7. 9. klassetrin samarbejde om mindst seks fællesfaglige fokusområder. Samtidig indføres en fælles
Læs mereBliv opdateret og klar til den fælles naturfagsprøve 27. november 2019, Naturvidenskabernes Hus, Bjerringbro
Få viden til at vælge VIA Center for Undervisningsmidler Naturfagskonference Naturfag i spil Bliv opdateret og klar til den fælles naturfagsprøve 27. november 2019, Naturvidenskabernes Hus, Bjerringbro
Læs mereÅrsplan 2018/2019 for fysik/kemi i 9. klasserne på Iqra Privatskole. Fagformål for faget fysik/kemi
Årsplan 2018/2019 for fysik/kemi i 9. klasserne på Iqra Privatskole Fagformål for faget fysik/kemi Eleverne skal i faget fysik/kemi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan fysik
Læs mereFå styr på TEKNOLOGIENS BETYDNING FOR MENNESKER
Få styr på TEKNOLOGIENS BETYDNING FOR MENNESKER Kursusbeskrivelse Fra skoleåret 2016-17 skal man i naturfagene på 7. 9. klassetrin samarbejde om mindst seks fællesfaglige fokusområder. Samtidig indføres
Læs mereSådan gør du - fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi. BIG BANG 2016 Side 1
Sådan gør du - fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi BIG BANG 2016 Side 1 Mål for dagen Opnå overblik over forløbet i den fælles prøve Blive klædt på til at formulere naturfaglige problemstillinger
Læs mereA rsplan for fag: Geografi 8 a rgang 2015/2016
A rsplan for fag: Geografi 8 a rgang 2015/2016 Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Perspektivering Naturgrundlag og Uge 22 46 Eleven kan levevilkår perspektivere geografi Eleven kan
Læs mereNaturfagslæseplan. Bagterpskolens læseplan 2015/16. Ingenting forsvinder. Vores fantastiske jord. Det daglige brød. Mennesket i vandets kredsløb
Naturfagslæseplan Bagterpskolens læseplan 2015/16 7.klasse 8.klasse 9.klasse Ingenting forsvinder Vores fantastiske jord Det daglige brød By og bolig Den globale teenager Mennesket i vandets kredsløb Vand
Læs mereKemi, fordi? Lærervejledning: Fremstilling af creme
Kemi, fordi? Lærervejledning: Fremstilling af creme 2 Introduktion til undervisningsforløb I dette undervisningsforløb skal eleverne arbejde i en innovativ proces med at fremstille en creme, der løser
Læs mereEleven kan formulere og undersøge en afgrænset problemstilling med naturfagligt indhold
Udvalgte videns- og færdighedsmål for arbejde med fokusområdet Bæredygtig energiforsyning på lokalt og globalt plan Alle de naturfaglige mål, der er fælles for naturfagene på 7.-9. klassetrin Naturfaglige
Læs mereLærervejledning. Vandets vej. for klasserne i Esbjerg Kommune
Lærervejledning Vandets vej for 7.-10. klasserne i Esbjerg Kommune 2018/2019 Introduktion Denne lærervejledning er tiltænkt som en støtte til dig, der ønsker at deltage i DIN Forsynings undervisningsforløb
Læs mereForenklede Fælles Mål. Bjerringbro d. 26. november 2014
Forenklede Fælles Mål Bjerringbro d. 26. november 2014 Folkeskolereformens tre mål 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygjge, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social
Læs mereFå styr på produktion med bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget
Få styr på produktion med bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget Kursusbeskrivelse Fra skoleåret 2016-17 skal man i naturfagene på 7. 9. klassetrin samarbejde om mindst seks fællesfaglige fokusområder.
Læs mereDesigntænkning og Digital fabrikation
Lærervejledning Designtænkning og Digital fabrikation Et undervisningsforløb om e waste (elektronisk affald) Kilde: http://i.vimeocdn.com/video/444057970_1280x720.jpg (cc) Klassetrin: 7. 9. klasse Fag:
Læs mereFra skoleåret 2016/17 indføres en praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi.
Indhold Vejledning til den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Guide til hvordan Alineas fællesfaglige forløb forbereder dine elever til prøven Gode dokumenter til brug før og under prøven Vejledning
Læs mereUNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2016
UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2016 Undervisningen følger Forenklede Fælles Mål for undervisningen i faget fysik/kemi. I det kommende år fortsætter fagteamet arbejdet med at videreudvikle undervisningen
Læs mereUTÆTTE HJERTE- KLAPPER
TEKCASE: UTÆTTE HJERTE- KLAPPER LÆRERVEJLEDNING OM MATERIALET Som en del af Naturvidenskabernes Hus, hvis formål er at inspirere unge til at tage en uddannelse inden for naturvidenskab teknoli, er Tektanken
Læs mereBiologi 9. klasse årsplan 2018/2019
Måned Uge nr. Forløb Antal lektioner Kompetencemål og færdighedsog vidensområder August 32 Forurening 3 33 r i naturfag (fase 2) r i naturfag 34 Krop og sundhed i naturfag (fase 1) Læringsmål Jeg kan undersøge
Læs mereLærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling
Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling Indholdsfortegnelse Organisering og klassetrin Projektets problemstilling Formulering af læringsmål for projektforløbet Eksempler på
Læs mereKemi, fordi? Lærervejledning: Rollespil om forskningsmidler
Kemi, fordi? Lærervejledning: Rollespil om forskningsmidler 2 Introduktion til undervisningsforløb I dette undervisningsforløb får eleverne til opgave at argumentere for, at en fond skal tildele forskningsmidler
Læs mere5 grunde til at Afrika bliver vigtig for din generation
5 grunde til at Afrika bliver vigtig for din generation Introduktion og mål (Samfundsfag 8.-9. klasse) Samfundsfag, 8.-9. klassetrin. 2 lektioner (svarende til 90 min.) Materialer: computer, A3-papir,
Læs mereBIOLOGI. Strålings indvirkning på organismers levevilkår. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Evolution
BIOLOGI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Evolution Elevene skal opnå viden om forskellige 1. Eleven kan nævne forskellige Eleven kan forklare organismers tilpasning som reaktion
Læs mereStrålings indvirkning på levende organismers levevilkår. Tværfagligt forløb om ioniserende stråler Stråling og liv
Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår Tværfagligt forløb om ioniserende stråler Stråling og liv Workshop E Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår Hør om, hvordan man
Læs mereFå styr på VAND FOR FREMTIDENS GENERATIONER
Få styr på VAND FOR FREMTIDENS GENERATIONER Kursusbeskrivelse Fra skoleåret 2016-17 skal man i naturfagene på 7. 9. klassetrin samarbejde om mindst seks fællesfaglige fokusområder. Samtidig indføres en
Læs mereÅRSPLAN FYSIK-KEMI 9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018
ÅRSPLAN FYSIK-KEMI 9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018 TEMA: Atommodeller UGE: 32-34 Menneskets forståelse af, hvordan et atom er opbygget har forandret sig med tiden. Med nutidens viden, kan vi fx forklare polarlys
Læs mereÅrsplan 2018/2019 for geografi i 9. klasserne på Iqra Privatskole. Fagformål for faget geografi (Fra Fælles Mål)
Årsplan 2018/2019 for geografi i 9. klasserne på Iqra Privatskole Fagformål for faget geografi (Fra Fælles Mål) Eleverne skal i faget geografi udvikle lige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan
Læs mereLærervejledning. Vandets vej. for 7. klasserne i Varde Kommune
Lærervejledning Vandets vej for 7. klasserne i Varde Kommune Foråret 2018 Introduktion Denne lærervejledning er tiltænkt som en støtte til dig, der har ansvaret for 7. klassernes deltagelse i DIN Forsynings
Læs merePædagogisk ledelse af naturfagsundervisning Når skoleledelsen skal understøtte fællesfaglig naturfagsundervisning og den fælles prøve.
Pædagogisk ledelse af naturfagsundervisning Når skoleledelsen skal understøtte fællesfaglig naturfagsundervisning og den fælles prøve. Skolemessen, Aarhus, torsdag d. 14 april 2016 Robinson, om pædagogisk
Læs mereFFFO og prøverne. Fra Big bang til moderne menneske i de fællesfaglige fokusområder
FFFO og prøverne Fra Big bang til moderne menneske i de fællesfaglige fokusområder Fællesfaglige fokusområder Fagene fysik/kemi, biologi og geografi skal periodevis samarbejde om at gennemføre mindst seks
Læs mereHvidovre Science Genbrugsstationen
Hvidovre Science Genbrugsstationen Ideer/forslag til at arbejde med affald og miljø med inddragelse af Hvidovre Grenbrugsplads. 4.klasse Fælles mål II - Trinmål efter 4.klasse Den nære omverden - Sortere
Læs mereÅRSPLAN Geografi 7.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018
ÅRSPLAN Geografi 7.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018 TEMA: Jorden set fra oven UGE:32-36 Geografi handler blandt andet om lokalisering og rumlig udbredelse. Det betyder, at stedsbestemmelse og kortlægning er
Læs mereEnergiomdannelse og energiproduktion Fjernvarme Skolerejse
9 klasse Geografi Fysik/kemi Biologi 33-34 Arbejde med Fysikpakken til EV3 (,4,0) 33-41 (37,5 time,50 lek) Klassen bruger 1 uge på skolerejse, naturfagene medgår kun begrænset, evt. i større grad, hvis
Læs mereFællesfaglig fokusområde: En rejse til Mars
Fællesfaglig fokusområde: En rejse til Mars Et flerfagligt undervisningsforløb med geografi, biologi og fysik/kemi. Læringsmål i forhold til læseplanerne for geografi, biologi og fysik/kemi (vejledende):
Læs mereLÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN Vandforsyning på Frederiksberg
LÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN Vandforsyning på Frederiksberg VANDETS VEJ GENNEM TIDEN INTRODUKTION Vandets vej gennem tiden er et undervisningsforløb udviklet til grundskolens 9.
Læs mereBesøgsprogram Introduktion Udvaskningsforsøg med slagge Affaldets vej igennem forbrændingsanlægget
Miljølaboratoriet, er et supplement til undervisningen i emnerne affald, genbrug, miljø og energi. ARC lægger vægt på at gå i dialog med eleverne, og gennem hands-on oplevelser at give dem en forståelse
Læs mereGeoMix. Fig. 1. I Mumbais slumkvarterer er indsamling og genanvendelse af plastik sat i system. Foto: Imageselect.
Fig. 1. I Mumbais slumkvarterer er indsamling og genanvendelse af plastik sat i system. Foto: Imageselect. Et eksemplarisk forløb om plastik Få inspiration til fællesfag naturfagsundervisning Af: Poul
Læs mereBliv opdateret og klar til den fælles naturfagsprøve 28. november 2018, Naturvidenskabernes Hus, Bjerringbro
Få viden til at vælge VIA Center for Undervisningsmidler Naturfagskonference Naturfag i spil Bliv opdateret og klar til den fælles naturfagsprøve 28. november 2018, Naturvidenskabernes Hus, Bjerringbro
Læs mereFærdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Eleverne kan formulere en
FYSIK/KEMI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleverne kan formulere en 1. Eleven formulerer og belyser en problemstilling, der tager udgangspunkt problemstilling
Læs mereLærervejledning. Besøg på genbrugspladsen for klasse. Om besøg på genbrugspladsen
Lærervejledning Besøg på genbrugspladsen for 0.-4. klasse Om besøg på genbrugspladsen Elever i grundskolens 0.-4. klasse inviteres til at besøge ARCs genbrugspladser. Ved besøget lærer eleverne at sortere
Læs mereAffaldsambassadørerne - Ta medansvar for byens renhold og ressourcer
Affaldsambassadørerne - Ta medansvar for byens renhold og ressourcer Lærervejledning for 3.-6. klasses forløb Affaldsambassadørerne Ta medansvar for byens renhold og ressourcer Gennem Skolen ta r Skraldets
Læs mereÅRSPLAN GEOGRAFI 8.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018
ÅRSPLAN GEOGRAFI 8.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018 TEMA: Jorden set fra oven UGE:32-36 Geografi handler blandt andet om lokalisering og rumlig udbredelse. Det betyder, at stedsbestemmelse og kortlægning er
Læs mereMetallernes kemi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 6 lektioner
Metallernes kemi Niveau: 8. klasse Varighed: 6 lektioner Præsentation: Forløbet Metallernes kemi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbene Atomer og molekyler, Atomet
Læs mereFÆLLESFAGLIG NATURFAGSUNDERVISNING PARKVEJENS SKOLE, ODDER
FÆLLESFAGLIG NATURFAGSUNDERVISNING PARKVEJENS SKOLE, ODDER LIDT OM FAGTEAMETS ARBEJDE - RYTME OG UDVIKLINGSPROJEKTER MÅLSÆTNINGEN I NATURFAGSTEAMET Ønsket om at oparbejde et professionelt læringsfællesskab,
Læs mereGeografi 8. klasse årsplan 2018/2019
Årsplan 2018/2019 for geografi i 8. klasse på Iqra Privatskole Fagformål for faget geografi (Fra Fælles Mål) Eleverne skal i faget geografi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan
Læs mereMetal og muligheder. Lærerark. Et undervisningsforløb. udviklet til 6. klassetrin
Metal og muligheder Lærerark Et undervisningsforløb udviklet til 6. klassetrin Baggrund til læreren I dette materiale finder du forskellige henvisninger og links om metal. Det er ikke udtømmende, men har
Læs mereBIOLOGI. Mad nok til alle. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Evolution
BIOLOGI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Evolution Eleven kan undersøge og forklare organismers tilpasning til levesteder Eleven kan forklare organismers tilpasning som reaktion
Læs mereLÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN
LÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN - VANDFORSYNING PÅ FREDERIKSBERG vejret grundvand vandværket havet renseanlægget hjemmet Frederiksberg Forsyning og Cisternerne VANDETS VEJ GENNEM
Læs mereSærtryk Elevhæfte ALINEA. Anders Artmann Per Buskov Jørgen Løye Christiansen Peter Jepsen Lisbeth Vive. alinea.dk Telefon 3369 4666
Særtryk Elevhæfte Anders Artmann Per Buskov Jørgen Løye Christiansen Peter Jepsen Lisbeth Vive ALINEA alinea.dk Telefon 3369 4666 Alle de ting, du kan købe i butikkerne, har en historie eller en rygsæk.
Læs mereLivet som børneslave i 2018
Introduktion og mål (Geografi 7.-9. klasse) Geografi, 7.-9. klasse. 2 lektioner (svarende til 90 min.) Materialer: Computer/tablet/telefon. Introduktion Koncentratet portrætterer to drenge, som begge har
Læs mereWorkshop G Fællesfaglig naturfagsundervisning frem mod den fælles prøve
Workshop G Fællesfaglig naturfagsundervisning frem mod den fælles prøve Workshoppens indhold Hvordan kan en fællesfaglig naturfagsundervisning praktiseres i vekselvirkning med den enkeltfaglige undervisning?
Læs mereBilag 1: Åben skole kompetencebanken
Bilag 1: Åben skole kompetencebanken Læringsaktiviteten: Besøg DOLL s lyslaboratorier i Hersted Industripark Fag Klassetrin Natur/teknologi/Biologi/Geografi/Fysik-kemi Mellemtrin og udskoling Varighed
Læs mereVonsild Skole. Hvor mange elever 100 Hvilke fag blev involveret i projektet? Geografi, Biologi, (Fy/KE) og Natur/ Teknologi
Vonsild Skole Hvilke årgange deltog? 5. og 8. årgang Hvor mange elever 100 Hvilke fag blev involveret i projektet? Geografi, Biologi, (Fy/KE) og Natur/ Teknologi Projektet Hvorfor er Lillebælt udnævnt
Læs mere*Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed
Prøver der matcher fremtidens kompetencer - fælles naturfagsprøve - Agenda Kort om prøven Ny forståelse af naturfagene i grundskolen Prøven og 21st century skills Status på prøven out there - og hvordan
Læs mereSpil fødekæde-stratego
Side 1/5 Fag/klassetrin: Natur/teknologi 3.-4. klasse. Omfang: 2-4 lektioner. Målpar, læringsmål, tegn på læring: Se skema nedenfor. Formål: Med denne opgave får eleverne en forståelse af, at jordens organismer
Læs mereFysik/kemi Fælles Mål
Fysik/kemi Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter klassetrin Efter 9. klassetrin 5 FÆLLES MÅL Fysik/kemi 2 1 Fagets formål Eleverne skal i faget fysik/kemi
Læs mere2 hovedgrupper: energiråstoffer og mineralske råstoffer vand vigtigst
2 hovedgrupper: energiråstoffer og mineralske råstoffer vand vigtigst GULD I SYDAFRIKA: 1. fugtigt og varmt langs kysten 2. Indre del, ligger højt 3. Stort område med industri guldminer: 50 grader og 3
Læs mereFÆLLESFAGLIG NATURFAGSUNDERVISNING
FÆLLESFAGLIG NATURFAGSUNDERVISNING Praksiserfaringer med fagteam, planlægning og kvalificering af naturfagsundervisning Naturfag i Spil 23. november 2016 DAGSORDEN Sammenhæng og baggrund Fagteamets struktur
Læs mereLærervejledning Mobil Lab 2
Lærervejledning Mobil Lab 2 I Mobil Lab 2-traileren er der udstyr, som gør eleverne i stand til at lave forsøg, eksperimentere og udforske. Mobil Lab 2 er udviklet til at blive brugt i folkeskolens i naturfagsundervisningen
Læs mereLærervejledning Mobil Lab 2
Lærervejledning Mobil Lab 2 I Mobil Lab 2-traileren er der udstyr, som gør eleverne i stand til at lave forsøg, eksperimentere og udforske. Mobil Lab 2 er udviklet til at blive brugt i folkeskolens i naturfagsundervisningen
Læs mereKompetencemål for Fysik/kemi
Kompetencemål for Fysik/kemi Undervisningsfaget fysik/kemi relaterer det faglige og fagdidaktiske stof til elevernes læring i skolefaget, herunder udviklingen af elevernes naturfaglige kompetencer og deres
Læs mere5 grunde til at Afrika bliver vigtig for din generation
Introduktion og mål (Geografi 7.-9. klasse) Geografi, 7.-9. klassetrin. 2 lektioner (svarende til 90 min.) Materialer: Computer, A3-papir, tusser eller farver Introduktion I dette koncentrat beskrives
Læs mereEnergi nok til alle. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. energiforbrug vil stige
FYSIK/KEMI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleverne kan begrunde, at Verdens 1. Eleven argumenterer for, at Eleven kan undersøge enkle reaktioner mellem
Læs mereNatur/Teknik. Beskrivelsen og forklaringen af hverdagsfænomener som lys, lyd og bevægelse.
Natur/Teknik Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne omverden. 3. Menneskets samspil med naturen. 4. Arbejdsmåder og tankegange. Den nære omverden: Kende forskellige
Læs mereArbejdet med fællesfaglige kompetencer og fokusområder i naturfagene klasse
Arbejdet med fællesfaglige kompetencer og fokusområder i naturfagene 7.- 9. klasse Hvad er en problemstilling? Hvad er en problemformulering? De gode arbejdsspørgsmål! Eksemplificeret gennem forskellige
Læs mereFysik/kemi 7. klasse årsplan 2018/2019
Årsplan 2018/2019 for fysik/kemi i 7. klasserne på Iqra Privatskole Fagformål for faget fysik/kemi Eleverne skal i faget fysik/kemi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan fysik
Læs mereTVÆRFAGLIGHED I FOLKESKOLEN HVORFOR OG HVORDAN? -OPLÆG TIL KULTURFORANDRING
Gør tanke til handling VIA University College TVÆRFAGLIGHED I FOLKESKOLEN HVORFOR OG HVORDAN? -OPLÆG TIL KULTURFORANDRING ULLA HJØLLUND LINDEROTH MARTIN KRABBE SILLASEN Big Bang 2017 27. marts 2017 1 HVILKET
Læs mere