Regionplantillæg nr. 130 med VVM-redegørelse

Transkript

1 Regionplantillæg nr. 130 med VVM-redegørelse Skovhus Hals kommune T E K N I K O G M I L J Ø Maj 2004

2 Registerblad Titel : Udgiver : Regionplantillæg nr. 130 med VVM-redegørelse for husdyrbruget Skovhus, Hals Kommune Nordjyllands Amt Virksomhedskontoret Niels Bohrs Vej Aalborg Øst Journal nr Dato: 11. maj Teknik og Miljø 2004

3 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug Forord Dette regionplantillæg med VVM-redegørelse er udarbejdet i samarbejde mellem Nordjyllands Amt, gårdejer Birger Bæch Pedersen, repræsenteret af Landbonord og Hals Kommune. Tillægget til regionplanen, samt vurdering af redegørelsen er udarbejdet af Nordjyllands Amt og er at finde i et særskilt kapitel først i rapporten (del 1). Herefter følger VVMredegørelsen, som er udarbejdet af Landbonord (del 2). Nordjyllands Amt blev i december 2002 anmodet om at tilvejebringe det plangrundlag, der skal ligge til grund for at udvide en eksisterende kvægbedrift på Skovhus, Skovhusvej 40, Vester Hassing, 9310 Vodskov i Hals Kommune. Udvidelsen vil bringe årsproduktionen op på 419 DE (dyreenheder). Skovhus drives af Birger Bæch Pedersen, som har bopæl på ejendommen. Når et projekt bringer en husdyrproduktion op på flere end 250 DE, skal det godkendes i såvel amtsrådet som kommunalbestyrelsen. Der skal foreligge et tillæg til regionplanen og en miljøgodkendelse. Grundlaget for regionplantillægget skal bl.a. være en særlig VVM-redegørelse dvs. en Vurdering af virksomhedens Virkning på Miljøet. Projektet var i februar måned 2003 været fremlagt i en indledende, offentlig høring. Amtsrådet vedtog den 11. november 2003 at offentliggøre forslaget til regionplantillæg i en 8 uger lang debatperiode. Samtidig blev Hals Kommunes forslag til miljøgodkendelse offentliggjort. Liste F fandt den stigende ammoniakfordampning uacceptabel. Debatperioden løb til og med januar I debatperioden kom der bemærkninger fra Skov- og Naturstyrelsen og Danmarks Naturfredningsforenings Lokalkomite i Hals Kommune. Som følge af bemærkningerne fra Skov- og Naturstyrelsen er der foretaget tilføjelser til regionplantillægget. Der er således indsat ekstra kortbilag og en yderligere vurdering af forholdet omkring natur- og habitatområder. Disse er herefter indgået i amtsrådets endelig vurdering af regionplantillægget. Amtet har vurderet, Teknik og Miljø

4 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug at ændringerne ikke har en sådan karakter, at regionplantillægget skal fremlægges i en ny 8-ugers høringsperiode som forslag. Regionplantillægget med tilhørende VVM-redegørelse ligger på amtets hjemmeside på Internettet (regionplantillæg for landbruget). Regionplantilllægget blev vedtaget endeligt på amtsrådsmødet den 11. maj Teknik og Miljø 2004

5 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug Indhold Side Del 1 Forord...3 Tillæg nr. 130 til Regionplan Retningslinie...7 Områdets status i Regionplan 2001 for Nordjyllands Amt - med amtets vurdering af VVM-redegørelsen...9 Natur...9 Grundvand...12 Overfladevand...14 Overvejelser omkring kumulativ effekt...15 Kommentarer til projektet...17 Klagevejledning...19 Bilag 1: Bilag 2: Bilag 3: Bilag 4a: Bilag 4b-c: Bilag 4d: Grundvandsforhold Naturforhold Husdyrtryk Internationale beskyttelsesområder Udpegningsgrundlag for habitatområder Udpegningsgrundlag for fuglebeskyttelsesområder Del 2 VVM-redegørelse Teknik og Miljø

6 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug 6 Teknik og Miljø 2004

7 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug Tillæg nr. 130 til Regionplan 2001 Retningslinie I Regionplan 2001 for Nordjyllands Amt indsættes som supplerende retningslinie: - På landbrugsejendommen Skovhus, Skovhusvej 40, Vester Hassing, Hals Kommune, matr. nr. 3a m.fl. V. Hassing By, V. Hassing, kan kvægproduktionen udvides, så den svarer til 419 DE (dyreenheder). De, for projektet nødvendige bygningsanlæg, kan etableres, som beskrevet i projektet. Retningslinien er en tilføjelse til Regionplan 2001 for Nordjyllands Amt. Retningslinien har hjemmel i planloven. Den tilknyttede VVM-redegørelse er udarbejdet efter reglerne i samlebekendtgørelsen Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 428 af 2. juni Retningslinjen er ikke til hinder for, at der senere kan foretages ændringer eller udvidelser på ejendommen. Hvis der skal ske ændringer i forhold til det projekt, som er behandlet i denne redegørelse, skal det forelægges Nordjyllands Amt, som vil screene det konkrete projekt for en eventuel VVM-pligt. Husdyrbrug med en kapacitet på mere end 250 DE er omfattet af miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 om særligt forurenende virksomheder. Hals Kommune kan meddele miljøgodkendelse af det ønskede produktionsanlæg, når det sker i overensstemmelse med dette regionplantillægs retningslinier og VVM-redegørelse. Det er en forudsætning for regionplantillægget, at disse vilkår for udvidelsen af produktionen overholdes: For arealerne i nitratfølsomme indvindingsområder, må udvaskningen fra rodzonen i gennemsnit maksimalt være 50 mg nitrat/l. Teknik og Miljø

8 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug Der skal være en fosforbalance på 0 kg P/ha/år for bedriften som helhed, dvs. balance mellem tilført fosfor (gødning) og fraført fosfor (afgrøder), således at der ikke sker en ophobning af fosfor i jordmiljøet og/eller udvaskning til vandmiljøet. Udvaskningen af kvælstof til Limfjorden fra ejendommens samlede udbringningsarealer (målt som kg N pr. ha altså arealvægtet i det vand, der forlader rodzonen) må ikke øges ved udvidelsen af bedriften. Da udvidelsen af produktionen udvides til mere end 250 DE, kræves en tilladelse efter planlovens 35 stk. 1, fordi ejendommen ændrer status fra "landbrug" til "landbrug med industriel karakter". Hals Kommune er myndighed på området. Projektet er udarbejdet på et harmonikrav på 2,3 DE/ha. Dette krav er en undtagelse i miljøbeskyttelsesloven og er gældende til 1. august Det almindelige harmonikrav er 1,7 DE/ha. Projektet og dets virkninger på miljøet er beskrevet i VVM-redegørelsen. Ansøger skal løbende kunne afgive dokumentation for udvaskningen fra rodzonen. Dette kan udarbejdes samtidig med sædskifte- og gødningsplanen for førstkommende dyrkningsår efter endelig godkendelse. Ved beregning af udvaskningen fra rodzonen kan beregningsprogrammet SimIIIb benyttes. Programmet er udarbejdet på grundlag af Danmarks Jordbrugsforskningsrapport nr. 32: Empirisk model til beregning af kvælstofudvaskning fra rodzonen, september Såfremt der fremkommer en nyere og bedre beregningsmodel kan denne, på kommunens foranledning, benyttes. 8 Teknik og Miljø 2004

9 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug Områdets status i Regionplan 2001 for Nordjyllands Amt - med amtets vurdering af VVM-redegørelsen Natur Landskab og arealstatus Kvægbrugets arealer ligger i områder, der i regionplanen er udpeget som hhv. jordbrugsområde (52 %), naturområde (42 %) og regionalt jordbrugsområde (6 %). Kvægbrugets stalde og gylletanke ligger i naturområde. Regionplankort nr. 1, hovedstrukturen. Driftsmæssigt forekommer placeringen at være en naturlig udbygningsretning for produktionen på ejendommen. Alt i alt opfattes det samlede bygningsanlæg som en visuel helhed og fremstår som én driftsenhed. Den nye driftsbygning samt gyllebeholder og køresilo vurderes ikke at have væsentlig indflydelse på oplevelsen af landskabet. Økologiske forbindelser Enkelte af kvægbrugets marker ligger i områder, der i regionplanen er udpeget som økologiske forbindelser. Det er en vådbundsforbindelse omfattende Rasmusmose-området og en skovforbindelse omkring Vester Aslund Plantage. Målet med udpegning af økologiske forbindelser er sikring af spredningsmuligheder for planter og dyr. Kvægbrugets arealer ved Rasmusmose anvendes til græs, helsæd eller brak og understøtter herved i rimeligt omfang vådbundsforbindelsen. Græsarealer omligges ikke så hyppigt som andre afgrøder, ligesom forbruget af pesticider er mindre. På græsarealer er behovet for dræning og medfølgende risiko for sætninger tillige mindre end på marker med andre afgrøder. Driften af arealerne indenfor skovforbindelsen ændres ikke og forringer således ikke funktionen af skovforbindelsen ved Vester Aslund Plantage. Beskyttede naturtyper og Skove Ved sagens behandling er foretaget konkret vurdering af udstrækning, ty- Teknik og Miljø

10 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug pe, tilstand og sårbarhed af beskyttede naturtyper på og i nærheden af kvægbrugets marker. I projektet indgår driftsmæssig anvendelse af arealer med beskyttede naturtyper. Det er ca. 13 ha kulturenge og 0,4 ha natureng, der anvendes til græsning og høslet. Naturengen kan ikke anvendes som udbringningsareal og må i øvrigt kun drives og gødskes som det var praksis ved naturbeskyttelseslovens ikrafttræden i Kulturengene kan anvendes som udbringningsarealer. Kvægbruget er placeret umiddelbart op til Rasmusmose og Vester Aslund Plantage. En kilometer vest for kvægbruget ligger tillige Godtlandsmosen. De to moser rummer engarealer i fortsat drift samt arealer, der, som følge af udgrøftning, tørvegravning og forlængst ophørt ekstensiv drift, er stærkt tilgroede. Moserne vurderes at være moderat næringsfattige og sårbare for kvælstofbelastning. Ifølge DOF s lokalitetsregistrering rummer Rasmusmose yngleforekomst af Vandrikse og Godtlandsmosen yngleforekomst af Dobbeltbekkasin. Begge moser klassificeres som gode fuglelokaliteter. Vester Aslund Plantage rummer nåletræsplantninger og enkelte hede- og overdrevsarealer. Ifølge DOF s lokalitetsregistrering rummer plantagen ynglende rovfugle og en overnatningsplads for skovhornugler. Amtet er ikke bekendt med de øvrige biologiske kvaliteter knyttet til plantagen. Kvægbrugets arealer længst mod sydøst ligger nær Hals Nørreskov. Skoven rummer urørte naturskovspartier med store biologiske kvaliteter, bl.a. forekomst af Kongebregne, Fruebær, Hønsebær, Kristtorn, Billebo- Klaseskærm og Krans-Konval. Skoven er tillige ifølge DOF s lokalitetsregistrering en værdifuld fuglelokalitet med yngleforekomst af Hvepsevåge, Duehøg og Sortspætte. Kvægbrugets marker grænser op til to 3-beskyttede vandløb. Det er begge grøfter, der afvander Rasmusmose. Kvægbruget vurderes ikke at rumme marker med særlig risiko for overfladeafstrømning af udbragt husdyrgødning til skade for vandløb og lavtliggende beskyttede naturtyper. Udvidelsen vurderes generelt ikke at indebære ændring af markdrift, der forringer aktuel tilstand af tilgrænsende beskyttede naturtyper og vandløb. Den aktuelle ammoniakfordampning fra stalde og gylletank er beregnet til 2979 kg NH 3 /år (2453 kg N/år). Ved udvidelsen stiger ammoniakfordampningen til 4577 kg NH 3 /år (3769 kg N/år). Ammoniakfordampningen fra kvægbrugets stalde og gylletanke bidrager til den luftbårne kvælstofbelastning af områdets natur. Belastningsbidraget er beregnet for 6 udvalgte naturarealer, beliggende 200 til 1330 m fra staldkomplekset. Størst belastning er der på lille skovbevoksning 150 m nordøst for staldkomplekset. Belastningsbidraget stiger her fra 4,8 til 7,4 kg N/ha/år. På øvrige udvalgte naturarealer, overdrev, moser og skove er belastningsbidrag både før og efter udvidelsen beskedne. Baggrundsbelastningen i Hals kommune er af DMU opgjort til 19,9 kg N/ha/år. En stigning i belastning af ovennævnte lille skovbevoksning til 27,3 kg N/ha/år kan generelt være til skade for særligt nåletræernes sundhedstilstand. Bevoksningen antages oprindeligt at være nåletræsplantage anlagt på hedeareal. Bevoksningen drives ikke længere forstligt og opvækst af løvtræer antages at ville fortrænge nåletræerne. Den be- 10 Teknik og Miljø 2004

11 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug regnede stigning i luftbåren kvælstofbelastning vurderes ikke at forringe tilstanden af bevoksningens øvrige plantevækst, der ikke rummer særligt kvælstoffølsomme arter. Ammoniaktab fra det udvidede kvægbrug vurderes på denne baggrund ikke at forringe aktuel tilstand af beskyttede naturtyper og skove i området. Den beregnede stigning i ammoniaktab på ca kg N/år fra stalde og gylletanke er en maksimumværdi. Til opgørelse af den reelle ændring af ammoniaktabet ved udvidelsen indgår principielt modregning af andre kilder til ammoniaktab som forsvinder fra området som følge af strukturændringen, som udvidelsen af kvægbruget bidrager til. Den reelle ændring i kvægbrugets kumulative bidrag til luftbåren kvælstofbelastning af omgivelserne kan på det foreliggende grundlag ikke opgøres. Forhold til habitatdirektivet og flora og fauna i øvrigt Ingen af kvægbrugets arealer ligger indenfor NATURA 2000-område (internationalt naturbeskyttelsesområde). Nærmest ligger Hammer Bakker (EF-habitatområde nr. 218), Lille Vildmose (EF-habitatområde nr. 18 og EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 7) og Aalborg Bugt (EF-habitatområde nr. 14, EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 2 og Ramsarområde nr. 11) hhv. 6, 15 og 15 km fra kvægbrugets bygninger. Lidt over halvdelen af kvægbrugets arealer ligger i vandløbsoplandet Gerå, der afvander til NATURA 2000-område i Kattegat (Aalborg Bugt, EF-habitatområde nr. 14 og EFfuglebeskyttelses-område nr. 2 og Ramsarområde nr. 11). Den øvrige del af kvægbrugets arealer er fordelt på flere vandløbsoplande til Langerak i Limfjorden, der ikke er NATURA 2000-område. Afstanden fra vandløbenes udløb i Langerak er dog kort til ovennævnte NATURA 2000-område i Kattegat. Bilag 4.a. I bilag 4.b. kan ses udpegningsgrundlag for EF-habitatområde nr. 18, Hammer Bakker, EF-habitatområde nr. 14, Aalborg Bugt og EFfuglebeskyttel-sesområde nr. 2, Aalborg Bugt. Da kvægbruget ikke omfatter arealer indenfor NATURA 2000-områder vurderes ammoniakfordampning og tab af gødningsstoffer til vandmiljøet at være de relevante og potentielle påvirkninger af naturtyper og arter i NATURA 2000-områder. Ammoniakfordampningen fra kvægbruget vurderes umiddelbart på grund af stor afstand at have marginale og ikke målbare effekter på naturtyper og arter, der er udpegningsgrundlag for nærmeste NATURA områder. Konsekvenser af tab af gødningsstoffer fra udbringningsarealer til NATU- RA 2000-området i Aalborg Bugt er nærmere beskrevet i afsnittet Overfladevand. Relevante dele af udpegningsgrundlaget for NATURA området er naturtyperne sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand (1110), mudder- og sandflader blottet ved ebbe (1140), større lavvandede bugter og vige (1160), enårig vegetation på stenede strandvolde (1210), vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter, der koloniserer mudder og sand (1310) og strandenge (1330). Udpegningsgrundlaget omfatter tillige spættet sæl, stavsild og flodlampret samt en række ynglefugle- og trækfugle, mest relevant vurderes at være ynglefuglene splitterne og havterne samt trækfuglene bjergand, sortand, Teknik og Miljø

12 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug fløjlsand, hvinand og toppet skallesluger. Fælles for naturtyperne, der er udpegningsgrundlag, er at tilførsel af gødningsstoffer giver øget vækst af planktonalger, reduceret sigtedybde og forøget risiko for iltsvind. Herved kan fødegrundlaget for de nævnte arter forringes. Da kvægbrugets tab af kvælstof til vandmiljøet er beregnet at falde ved udvidelsen og der er beregnet at være fosforbalance, forringes aktuel tilstand eller levevilkår for de nævnte naturtyper og arter ikke. Samlet vurderes udvidelsen af kvægbruget derfor ikke at modvirke målsætning om gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter i NATURA 2000-områder. En række dyr omfattet af habitatdirektivets bilag IV kan have levested, fødesøgningsområde eller sporadisk opholdssted på egnen omkring kvægbruget. På baggrund af Faglig rapport nr. 322 fra DMU samt amtets øvrige kendskab vurderes umiddelbart, at det kan være vandflagermus, langøret flagermus, markfirben, stor vandsalamander, spidssnudet frø og bæklampret. Udvidelsen vurderes at have en som minimum neutral effekt for de nævnte arter. For flagermusene gør det sig gældende både ved opretholdelse af vedvarende græsarealer som åbne fourageringsarealer og en øget mængde insekter tilknyttet kvæget. Eventuel forekomst af spidssnudet frø vil ligeledes være favoriseret af opretholdelse af vedvarende græsarealer på lavbund. Kvægbruget vurderes ikke at omfatte arealer, der kan være levested for markfirben. Kvægbrugets arealer vurderes heller ikke at rumme eller grænse direkte op til arealer, der kan være levested for stor vandsalamander. Udvidelsen vurderes endelig ikke at indebære driftsmæssige ændringer på arealer langs vandløb, til skade for bæklampret. På og umiddelbart op til kvægbrugets arealer er amtet ikke bekendt med forekomster af planter og dyr omfattet af artsfredning eller optaget på nationale eller regionale rødlister. Udvidelsen vurderes ikke at forringe levevilkår for ovennævnte arter. Samlet vurdering af natur i forhold til administrationsgrundlaget og regionplanen Med afsæt i amtsrådets administrationsgrundlag for VVM-pligtige udvidelser af husdyrbrug giver udvidelsen af kvægbruget ikke anledning til fastsættelse af supplerende retningslinjer for naturbeskyttelse. Udvidelsen vurderes herved samlet ikke at være i strid med regionplanens retningslinjer for naturbeskyttelse. Grundvand Grundvandsressourcen i Nordjyllands Amt Det fremgår af Regionplan 2001, at amtsrådets mål for grundvand blandt andet er, at den nuværende decentrale vandindvinding fastholdes i videst muligt omfang og at den generelle forebyggende indsats for at sikre rent grundvand skal have høj prioritet overalt. Videregående beskyttelse af grundvandsressourcen skal sikres i de vigtige og sårbare grundvandsområder. 12 Teknik og Miljø 2004

13 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug Denne målsætning er i Regionplan 2001 udmøntet i flere retningslinier, bl.a. omkring grundvandsbeskyttelse. I regionplanen er der udpeget 3 områdetyper indenfor grundvand og drikkevand (områder med begrænset drikkevandsinteresser, områder med drikkevandsinteresser og områder med særlige drikkevandsinteresser), der hver fastlægger de overordnede interesser, i relation til beskyttelse imod forurening af hensyn til den fremtidige vandforsyning. Herudover er der udlagt indvindingsoplande til de almene vandværker, som skal indgå i den fremtidige vandforsyning. I Regionplan 2001 er der udpeget nitratfølsomme indvindingsområder indenfor områder med særlige drikkevandsinteresser og udlagte indvindingsoplande. De nitratfølsomme indvindingsområder udpeges, hvor der er kendte nitratproblemer, eller hvor den geologiske beskyttelse i forhold til de betydende grundvandsmagasiner er ringe. I områder med særlige drikkevandsinteresser og i de udlagte indvindingsoplande er hensynet til grundvandet prioriteret højere end arealanvendelser, der udgør en potentiel trussel mod grundvandet. I områder med drikkevandsinteresser skal grundvandsressourcen sikres gennem en generel beskyttelse af grundvandet, både over for kendte og fremtidige forureningskilder. I områder med begrænsede drikkevandsinteresser begrænses grundvandsbeskyttelsen til at omfatte eksisterende drikkevandsboringer og hensynet til de vådområder, der fødes fra grundvandet. Naturlig beskyttelse og vandindvinding Det fremgår, at lerlagene sandsynligvis er sammenhængende omkring vandindvindingsboringerne. Ud fra boringsoplysningerne forventes det, at grundvandsmagasinets er et spændt sand/grus magasin. Grundvandskontoret vurderer, at de to indvindingsboringer har lerlag af samme type i samme niveauer og det kan derfor være rimeligt at antage, at disse lerlag er lokalt sammenhængende. Udspredningsarealerne ligger nogle 100 meter væk fra indvindingsboringerne og hvis man ser på boringerne, der ligger i tilsvarende afstand fra indvindingsboringerne, genfindes de samme lerlag ikke. Derfor kan det ikke antages, at lerlagene i indvindingsboringerne beskytter et større område (usammenhængende lerlag). Det fremgår, at der er nogen grundvandsbeskyttelse overfor nitrat på baggrund af ovenstående beskrivelse af lerlagene i området umiddelbart omkring Vester Hassing Vandværks indvindingsboringer. Grundvandskontoret vurderer, at denne beskyttelse er meget lokal og kortlægningen dokumenterer, at der ikke er en afgrænsning, da lerlagene ligger for dybt til metoden (EM31 og EM38). Det fremgår, at lertypen- og tykkelsen bevirker, at der lokalt er nogen beskyttelse af grundvandet. Grundvandskontoret vurderer, at områderne skal præciseres nærmere, for at lave en konklusion. Samlet vurdering af grundvandsressourcen i forhold til administrationsgrundlaget og regionplanen Sammenholdes oplysningerne fra redegørelsen med administrationsgrundlaget fra den 9. april 2002 og regionplanens retningslinier 6.1.5, og vurderes det: Teknik og Miljø

14 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug - at der er grundlag for at stille vilkår til driften af arealerne i nitratfølsomme indvindingsområder, således at udvaskningen fra rodzonen i gennemsnit er maks. 50 mg nitrat/l. Samtidig må udvidelsen ikke give anledning til en merbelastning i forhold til den tidligere arealanvendelse, - at der ikke er grundlag for at stille vilkår til driften af arealerne i område med drikkevandsinteresser. Det vurderes, at der ikke er særlige forhold, der indikerer yderligere overvejelser, - at der ikke er grundlag for at stille vilkår til driften af arealerne i område med begrænsede drikkevandsinteresser. Overfladevand Udbringningsarealerne beliggenhed i forhold til vandløbsoplande Lidt mindre end halvdelen af udbringningsarealerne ligger i oplandet til Langerak i Limfjorden. Lidt over halvdelen af udbringningsarealerne ligger i oplandet til Kattegat. Arealerne ved Limfjorden fordeler sig i oplande til vandløbene Østerå, Spændsig og Ndr. Gotlands Grøft, som er tilløb til Stae Bæk. Arealerne ved Kattegat fordeler sig i oplande til vandløbene Ger Å samt Tilløb til Ger Å. Målsætning for vandløbene Nedstrøms arealerne er Østerå i regionplanen målsat som Karpefiskevand (B3) med forureningsgrad II. Målsætningen var ikke opfyldt ved tilsyn i Nedstrøms arealerne er Spændsig i regionplanen målsat som Karpefiskevand (B3) med forureningsgrad II-III. Målsætningen var opfyldt ved tilsyn i Nedstrøms arealerne er Ndr. Gotlands Grøft i regionplanen målsat som Karpefiskevand (B3) med forureningsgrad II. Målsætningen var ikke opfyldt ved tilsyn i Nedstrøms arealerne er Ger Å i regionplanen målsat som en kombination af Opholds- og opvækstvand for laksefisk og Karpefiskevand (B2/B3) med forureningsgrad II. Målsætningen var opfyldt ved tilsyn i Tilløb til Ger Å er i regionplanen målsat som Karpefiskevand (B3) med forureningsgrad II-III. Målsætningen var opfyldt ved tilsyn i Erosion Ingen af de vandløbsnære udbringningsarealer skråner stejlt ned mod vandløbene. Erosion af udbragt husdyrgødning til vandløbene under kraftige regnskyl anses på den baggrund ikke at udgøre en risiko. Målsætningerne for slutrecipienterne Kattegat har skærpet målsætning og er desuden del af internationalt beskyttelsesområde (EF-Habitatområde nr. 14, EF-Fuglebeskyttelsesområde nr. 15 og Ramsarområde nr. 11). For Kattegat gælder, at tilstanden generelt er vurderet at være i overensstemmelse med målsætningen, men med risiko for, at der optræder lave iltindhold i bundvandet nogle år. Senest er dette set i 2002, som en usædvanlig voldsom påvirkning af kysten som følge af iltsvind i Kattegat. Da tilstanden for Kattegat overvejende vurderes at være i overensstemmelse med målsætningen, anses de generelle landbrugskrav at være tilstrækkelige til at sikre miljøet, både mht. kvælstof og fosfor. 14 Teknik og Miljø 2004

15 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug Langerak har i amtets regionplan basismålsætning med områder fri for muslingeskrab tættest på kysten. Tilstanden i Limfjorden opfylder i dag ikke målsætningen pga. for store tilførsler af næringsstofferne kvælstof og fosfor. De store tilførsler medfører dårlige miljøforhold i fjorden, bl.a. er der meget ringe sigt som følge af stor produktion af planktonalger med risiko for iltsvind til følge. Det vides endnu ikke, hvor meget belastningen af Limfjorden skal reduceres, før målsætningen kan opfyldes. Der stilles dog krav om, at kvælstofudvaskningen ikke må øges og at der skal være fosforbalance, dvs. den tilførte mængde fosfor skal modsvare den fraførte. Beregnede udvaskninger til recipienterne For Limfjorden viser beregninger, at den arealvægtede kvælstofudvaskning fra rodzonen giver en gennemsnitlig udvaskning på 54 kg N/ha i før-situationen og 43 kg N/ha i efter-situationen. For Kattegat er der en gennemsnitlig udvaskning på 63 kg N/ha i førsituationen og 62 kg N/ha i efter-situationen. For bedriften som helhed viser beregninger, at den arealvægtede kvælstofudvaskning fra rodzonen giver en gennemsnitlig udvaskning på 59 kg N/ha i før-situationen og 54 kg N/ha i efter-situationen. Kvælstofbelastningen af Limfjorden fra virksomheden er beregnet til ca. 2 ton N/år før og ca. 1,6 ton N/år efter udvidelsen. Arealbidraget til vandløb falder lidt - fra ca. 16 kg N/ha før til ca. 13 kg N/ha efter. Fosforregnskabet på bedriften ændres fra -8 kg P/ha til 0 kg P/ha ved udvidelsen. Samlet vurdering af overfladevand i forhold til administrationsgrundlaget og regionplanen I forhold til administrationsgrundlaget fra 9. april 2002 stilles der krav til de dele af udbringningsarealerne, der ligger i oplandet til Limfjorden, at arealbelastningen med kvælstof ikke må øges. Amtsrådet besluttede i forbindelse med revidering af administrationsgrundlaget den 8. april 2003, at der for oplandet til Limfjorden også skulle være fosforbalance. Dette krav stilles ligeledes for Skovhus s arealer i oplandet til Limfjorden. Overvejelser omkring kumulativ effekt Kortet, bilag 3, viser en illustration af husdyrtrykket i området omkring Skovhus. Kortet er udarbejdet på basis af det centrale husdyrregister samt gældende harmonikrav. Det bemærkes, at der er visse usikkerheder vedrørende data fra det centrale husdyrregister, idet disse ikke er ajourført i ønskeligt omfang. Således er den løbende strukturtilpasning i landbruget (afvikling/udvikling i husdyrholdet) usikkert oplyst. For så vidt angår ammoniakfordampningen vurderes udvidelsen ikke - i kumulation med bidrag fra andre af amtet kendte kilder til ammoniakfor- Teknik og Miljø

16 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug dampning - at øge den samlede luftbårne N-belastning i området. Denne vurdering er foretaget ud fra oplysninger fra det centrale husdyrregister, viden om aktuelle projekter i området samt en konkret vurdering (besigtigelse) af områdets naturtyper. Indtil specifikke kriterier er fastsat i regionplanen vil det imidlertid med det nuværende videngrundlag ikke være muligt at vurdere en kumulativ (dvs. ophobende) effekt af projektets udledning af næringsstoffer i forhold til recipient og grundvand. Det ventes, at der i regionplanen sættes specifikke mål for den acceptable udledning af næringsstoffer i et givet område til den pågældende recipient for området. Indtil sådanne mål foreligger, vil det af amtsrådet i april 2002 vedtagne administrationsgrundlag danne rammerne for det enkelte projekts udledning af næringsstoffer. Administrationsgrundlaget kan ses på amtets hjemmeside på internettet: 16 Teknik og Miljø 2004

17 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug Kommentarer til projektet Idéfasen Der er ikke indkommet ideer eller forslag til projektet i den indledende offentlige høring. Debatfasen Skov- og Naturstyrelsen har bemærket, at regionplantillægget mangler oplysninger om planens forhold til internationale habitatområder herunder en beskrivelse af, for hvilke arter og naturtyper nærliggende habitatområder er udpeget. Styrelsen gør samtidig opmærksom på, at antallet af dyreenheder der udvides med, ikke fremstå tydeligt og grundlaget hvorpå harmoniarealet er opfyldt er efter en undtagelse i lovgivningen, der kun gælder frem til august Amtets bemærkninger til indkomne indsigelser Som følge af de indkomne bemærkninger fra Skov- og Naturstyrelsen er der foretaget en række tilføjelser til regionplantillægget. Der er således indsat et ekstra kortbilag, der viser anlæggets placering i forhold til de nærmeste internationale naturbeskyttelsesområder. Nærmeste internationale naturbeskyttelsesområder er ). Nærmest ligger Hammer Bakker (EF-habitatområde nr. 218), Lille Vildmose (EFhabitatområde nr. 18 og EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 7) og Aalborg Bugt (EF-habitatområde nr. 14, EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 2 og Ramsarområde nr. 11). Udpegningsgrundlaget for disse områder fremgår af et ekstra bilag. Der er desuden tilføjet en supplerende vurdering af projektets konsekvenser for de nævnte områder. De supplerende kortbilag vurderes endvidere at opfylde behovet for oversigtligt kortmateriale. Amtet har vurderet, at ændringerne ikke har en sådan karakter, at regionplantillægget skal fremlægges i en ny 8-ugers høringsperiode som forslag. Teknik og Miljø

18 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug Danmarks Naturfredningsforenings Lokalkomité i Hals Kommune har bemærket at; -der ikke bør gives kvægbruget tilladelse til en forøgelse af ammoniaktabet. I stedet skal der stilles krav om teknologi til afhjælpning af ammoniaktabet ved en produktionsudvidelse. Desuden foreslår lokalkomiteen; -at der også som vilkår kræves maksimalt 25 mg nitrat/liter i grundvandsmagasinet, for at sikre den fremtidige drikkevandsressource.. Amtets bemærkninger til indkomne indsigelser Ammoniakfordampningen fra kvægbrugets stalde og gylletanke bidrager til den luftbårne kvælstofbelastning af områdets natur. Størst belastning er der på en lille skovbevoksning 150 m nordøst for staldkomplekset. På de øvrige udvalgte naturarealer, overdrev, moser og skove er belastningsbidrag både før og efter udvidelsen beskedne. En stigning i belastning af ovennævnte lille skovbevoksning til 27,3 kg N/ha/år kan generelt være til skade for særligt nåletræernes sundhedstilstand. Men bevoksningen drives ikke længere forstligt og opvækst af løvtræer antages at ville fortrænge nåletræerne. Den beregnede stigning i luftbåren kvælstofbelastning vurderes ikke at forringe tilstanden af bevoksningens øvrige plantevækst, der ikke rummer særligt kvælstoffølsomme arter. Det foreslåede krav om maksimalt 25 mg nitrat/liter i grundvandsmagasinet svarer til det forslag, som på nuværende tidspunkt er under politisk behandling. For dette projekt stilles der krav om en maksimal udvaskning fra rodzonen på 50 mg nitrat/liter, hvilket er i overensstemmelse med gældende administrationsgrundlag. 18 Teknik og Miljø 2004

19 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug Klagevejledning Regionplantillægget vil ligge på amtets hjemmeside på internettet ( Regionplan / Vedtagne regionplantillæg ). Der vil ske en offentliggørelse af forslaget i den lokale ugepresse. Særlige adressater, herunder ansøger, kommune m.fl. vil få tilsendt en trykt version. Herudover vil tillægget kunne rekvireres i fotokopi hos Nordjyllands Amt. Det nu vedtagne endelige regionplantillæg, vil, efter reglerne i planloven 58, kunne påklages med hensyn til retlige forhold i regionplantillægget. Det vil sige, at der kan klages over spørgsmål om planens lovlighed, herunder om den er blevet til på en korrekt, lovlig måde. Der kan derimod ikke klages over planens hensigtsmæssighed. Med godkendelsen af regionplantillægget meddeler amtsrådet VVMgodkendelse til produktionsudvidelsen efter 8 i bekendtgørelse nr. 428 af 2. juni 1999 ( samlebekendtgørelsen ). Klage over regionplantillægget og VVM-godkendelsen skal ske til Naturklagenævnet, Frederiksborggade 15, 1360 København K, evt. nkn@nkn.dk. En klage skal modtages i nævnet senest 4 uger fra datoen for offentliggørelsen. Det er en betingelse for Naturklagenævnets behandling af en eventuel klage, at der indbetales et gebyr på 500 kr. Naturklagenævnet sender en opkrævning på 500 kr. til den, som har indsendt klagen og nævnet begynder ikke at behandle en klage, før gebyret er modtaget. Gebyret tilbagebetales, hvis klager får helt eller delvist medhold i klagen. Vejledning om gebyrordningen kan ses på Naturklagenævnets hjemmeside Teknik og Miljø

20

21

22 Birger Bæch Pedersen, Skovhusvej 40, Vester Hassing, 9310 Vodskov. Udbingningsarealer Husdyrtrykket Kort: Bilag: Udf. af: Dato: Rev.: 1317 III SV 3 CHR/dlg Jour. nr.: DGU nr.: UTM: UTM: Mål: E: N: 1: Udsnit af Kort- og Matrikelstyrelsens kort/flyvefotografier er gengivet med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse. Kort- og Matrikelstyrelsen 1992/kd

23

24 14 Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjo rd 1095 Havlampret (Petromyzon marinus) 1099 Flodlampret (Lampetra fluviatilis) 1103 Stavsild (Alosa fallax) 1355 Odder (Lutra lutra) 1365 Spættet sæl (Phoca vitulina) 1903 Mygblomst (Liparis loeselii) 1110 Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand 1130 Flodmundinger 1140 Mudder- og sandflader blottet ved ebbe 1150 *Kystlaguner og strandsøer 1160 Større lavvandede bugter og vige 1210 Enårig vegetation på stenede strandvolde 1310 Vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter, der koloniserer mudder og sand 1330 Strandenge 2110 Forstrand og begyndende klitdannelser 2120 Hvide klitter og vandremiler *Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og grønsværklit ) *Kystklitter med dværgbuskvegetation (klithede) Kystklitter med selvsåede bestande af hjemmehørende træarter 2190 Fugtige klitlavninger 2250 *Kystklitter med enebær 3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks 4030 Tørre dværgbusksamfund (heder) 5130 Enekrat på heder, overdrev eller skrænter *Meget tør overdrevs- eller skræntvegetation på kalkholdigt sand Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (* vigtige orkidélokaliteter) *Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund 7230 Rigkær 9110 Bøgeskove på morbund uden kristtorn 9130 Bøgeskove på muldbund 9160 Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund 9190 Stilkegeskove og krat på mager sur bund 91E0 *Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld Natura2000. Udpegningsgrundlag for habitatsområder. Jour. nr. Kort: Mål: Udf. af: Dato: CHR/dlg Bilag: Rev.: 4b Udsnit af Kort- og Matrikelstyrelsens kort/flyvefotografier er gengivet med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse. Kort- og Matrikelstyrelsen 1992/kd

25 218 Hammer Bakker, østlig del 1166 Stor vandsalamander (Triturus cristatus cristatus) 3160 Brunvandede søer og vandhuller 4030 Tørre dværgbusksamfund (heder) 5130 Enekrat på heder, overdrev eller skrænter *Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand Natura2000. Udpegningsgrundlag for habitatsområder. Jour. nr. Kort: Mål: Udf. af: Dato: CHR/dlg Bilag: Rev.: 4c Udsnit af Kort- og Matrikelstyrelsens kort/flyvefotografier er gengivet med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse. Kort- og Matrikelstyrelsen 1992/kd

26 2 Ålborg Bugt, nordlige del splitterne (Sterna sandvicensis) og havterne (Sterna paradisaea) bjergand (Aythya marila), sortand (Melanitta nigra), fløjlsand (Melanitta fusca), hvinand (Bucephala clangula) og toppet skallesluger (Mergus serrator). Natura2000. Udpegningsgrundlag for fuglebeskyttelsesområder. Jour. nr. Kort: Mål: Udf. af: Dato: CHR/dlg Bilag: Rev.: 4d Udsnit af Kort- og Matrikelstyrelsens kort/flyvefotografier er gengivet med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse. Kort- og Matrikelstyrelsen 1992/kd

27 Del 2 VVM-redegørelse

28 VVM-redegørelse for "Skovhus Vester Hassing Udvidet kvægproduktion Hals Kommune

29 Forord _ Amtet blev i december 2002 anmodet om at tilvejebringe det plangrundlag, der skal ligge til grund for at udvide en eksisterende kvægproduktion til 419 dyreenheder (DE) på ejendommen Skovhus, Skovhusvej 40, 9310 Vodskov, Hals kommune. Ejendommen tilhører Birger Bæch Pedersen, som har bopæl på ejendommen. Redegørelsen er udarbejdet af Planteavlskonsulent Anna Brigitte Thing og Miljøtekniker Elin Jensen begge Landbo- Nord, Valdemarsgade 20, 9700 Brønderslev. Afsnittet om naturlig beskyttelse af grundvandet er udarbejdet af Niras, Rådgivende ingeniører og planlæggere A/S. Dato : Udarbejdet 4. juni 2003.

30 _ Indhold 1. Resumé Beskrivelse af bedriften og produktionen Placering og udformning Husdyrhold og produktion Forbrug og afkast Arealkrav og Harmoniregler Miljøbeskyttelseslovens harmoniregler Landbrugslovens arealkrav Beskrivelse af bedriftens miljøforhold Grundvand Overfladevand Natur Landskab og vejtransport Naboforhold Alternative løsninger og 0-alternativet Bilagsfortegnelse Bilag 1: Kort over transportveje (4 cm kort 1:25.000). Bilag 2: Kort over afstand til naboer (luftfoto 1:10.000). Bilag 3: Situationsplan 1:2.000 Appendix 1. Kvælstofberegninger 2. Tinglyst forpagtningskontrakt 3. Ammoniak beregning og fosfor 4. Oversigtsplan 1: Udbringningsarealer, regionale grundvandsinteresser. og nationale naturbeskyttelsesinteresser samt vandløb. LandboNord Juni 2003.

31 Resumé 1. Resumé Ejendommen Skovhus har i dag en produktion på 160 årskøer og 180 årsopdræt. Denne produktion, svarende til 249 dyreenheder (DE), ønskes udvidet til 320 årskøer og 120 årsopdræt, svarende til 419 DE. I den følgende redegørelse er der udarbejdet en beskrivelse af ejendommen Skovhus og ejendommen miljøpåvirkning. Udarbejdelsen af selve redegørelsen er foretaget af LandboNord. Vurderingen foretages af Nordjyllands Amt og Miljøgodkendelsen udarbejdes af Miljøcentret Nordjylland I/S for Hals Kommune. Skovhus ligger ca.2,5 km syd øst for Langholt i Hals kommune. Bedriftens udbringningsarealer 254,6 ha ligger alle i opland til Limfjorden. Bedriftens arealer ligger i områder med følgende udpegninger: 27% i områder med særlig drikkevandsinteresser, hvor en mindre del af arealet samtidig er indvindings opland til Vester Hassing Vandværk, de øvrige arealer ligger i et område uden drikkevands interesser. Udbringningsarealerne ligger uden direkte forbindelse ned til større vandløb. For udbringningsarealerne er der udarbejdet en beregning på udvaskningen af nitrat. Beregningen viser, at der ikke vil være en øget udvaskning af næringsstoffer til grundvandet efter udvidelsen. Udvaskningen fra de udbringningsarealer der ligger i nitratfølsomme indvindings oplande bliver indholdet af nitrat i det vand der forlader rodzonen, reduceret til 50 mg nitrat /l jordvæske. Udvidelsens indvirkning på overfladevand og vandløb er undersøgt. Der er udarbejdet beregninger på fosfor udledningen der viser, at der efter udvidelsen er fosfor balance på ejendommen.. Beregning viser, at ammoniakfordampningen fra bedriften ikke giver anledning til nogen målbar forringelse af øvrige naturarealer i området. Nærmeste naturarealer ligger over 200 meter fra produktionsanlægget. Skovhus ligger i et meget landbrugspræget område med kun en naboejendom beliggende indenfor 300 meter fra driftsbygningerne. Der er ingen samlet bebyggelse indenfor en afstand af 1 km. På baggrund af denne afstand vurderes det, at udvidelsen ikke vil medføre en væsentlig ændring af støj-, lugt- og fluegener i forhold til den nuværende produktion på ejendommen. Ej heller vil en øget transport fra ejendommen i forbindelse med udvidelsen blive betragtet som værende til gene. Alternativer til udvidelsen på Skovhus vil være opstart af produktion på anden ejendom eller opkøb af anden ejendom med en ani- VVM-redegørelse for husdyrbrug 4/29

32 Resumé malsk produktion, disse muligheder er ikke økonomisk realistiske på nuværende tidspunkt. Spørgsmål og kommentarer er altid velkomne og kan rettes til LandboNord tlf VVM-redegørelse for husdyrbrug 5/29

33 2. Beskrivelse af bedriften og produktionen Beskrivelse 2.1 Placering og udformning Gården Skovhus ligger ca. 2,5 kilometer syd øst for Langholt i Hals Kommune. Ejendommen ligger i et markant kuperet, delvis skovpræget område. Et varietet landskab med flere biotoptyper og mange kulturspor. Områdets kendetegn er kompleksitet, der er sammensat af kupering, skovområder, markfelter, vandløb og enkelte småsøer. Området består af en moræneø med overvejende sandede jorder. Områder omgives af bølgende landbrugsarealer og mose/engområder. 15 km øst for ejendommens bygningsanlæg forløber kystlinien til Kattegat og 4 km syd forløber Limfjorden. Ejendommens arealer afvander både til Kattegat og til Limfjorden. Størstedelen af ejendommen ligger i et område, der i regionplanen er udpeget som jordbrugsområde, og en mindre del ligger i naturområde, som samtidig er skovrejsnings område. Til ejendommen hører 254,6 hektar (ha). Næromgivelser præges i øvrigt af et kuperet landskab med store markfelter adskilt af levende hegn og nærhed til skove. Ejendommens bygninger. Ejendommens byggemasse består i hovedtræk af stuehus, hvor Birger Bæch Pedersen bor, funktionærbolig og stalde til den eksisterende kvægbesætning, samt 2 gylletanke. I forbindelse med udvidelsen vil der blive bygget en stald øst for den eksisterende sengestald, yderligere en gylletank samt ensilageplads - bilag 3. Den væsentligste begrundelse for den pågældende placering er tilknytningen til eksisterende staldanlæg. Der er opført ny malkestald på ejendommen, og ny sengestald skal placeres i tilknytning til opsamlingsplads og eksisterende sengestald. Der er ingen samlet bebyggelse inden for 1 km. Nærmeste beboelse ligger 160 meter nord øst for Skovhus og nærmeste bymæssig bebyggelse ligger ca. 2,5 meter vest for ejendommen - se bilag 2. VVM-redegørelse for husdyrbrug 6/29

34 Udvidelsen omfatter en ny driftsbygning øst for ejendommen, og i lighed med ejendommens øvrige bygninger tilpasses bygningerne området. Den nye bygning opføres i betonelementer med overfladebelægning af søsten og trempel af net for naturlig ventilation (som eks. sengestald G). Alternativt opføres den nye sengestald i teglsten (som malkestald E), med trempel af net. Tagdækning med grå eternit. Begge eksempler på valg af facademateriale, vil harmonere med de øvrige bygninger på ejendommen. Den nye gyllebeholder placeres øst for eksisterende tanke i tæt tilknytning til disse og den ny sengestald. Beskrivelse 2.2 Husdyrhold og produktion Den nuværende besætning på ejendommen er 160 årskøer og 180 årsopdræt. Den ansøgte udvidelse betyder, at besætningen på ejendommen bliver på 320 årskøer og 120 årsopdræt (kvier fra fødsel til 24 mdr.). 2.3 Forbrug og afkast Stof- og energimængder, der tilføres ejendommen for at opretholde produktionen, har betydning for de reststoffer og øvrige miljøbelastninger, som produktionsanlægget påfører omgivelserne. I tabel 2.1 ses en oversigt over de væsentligste elementer, der indgår i anlæggets ressourceregnskab. VVM-redegørelse for husdyrbrug 7/29

35 Beskrivelse Forbrug Afkast Vand Energi Foderstoffer Handelsgødning Kemikalier Medicin Såsæd Pesticider Tabel 2.1: Anlæggets forbrug og afkast. Forbrug Husdyrgødning Ammoniakfordampning Kemikalier Affald Spildevand Vejtransport Støj Lugt Vand Der er givet tilladelse til ny vandboring på ejendommen som skal forsyne forbruget til drikke- og vaskevand i driften. Beboelsens vandforsyning er fra V. Hassing vandværk. Det er anslået, at det årlige vandforbrug stiger med ca m 3 efter udvidelsen af besætningen Energi Der forventes ikke en stigning af energiforbruget, da der ikke er varme i stalden. Til opvarmning af beboelserne anvendes varmegenvinding fra staldene. Der bruges ikke olie til opvarmning. Strømforbruget årligt er ca Kwh og der forventes en stigning til ca Kwh. Energiforbruget til maskiner er liter dieselolie årligt, og der forventes en stigning til ca l. Der er et mindre benzinforbrug til truck og kost på ca. 800 liter. Her forventes kun minimal stigning. Foderstoffer Der anvendes grovfoder dyrket på egen bedrift - efter udvidelsen ændres grovfoderarealet ikke, dog ændres afgrødevalget. Hertil kommer indkøbt foder, se tabel 2.2. Fodermidler Før udvidelsen Efter udvidelsen Korn/majs 6500 tons 6500 tons Kraftfoder 407 tons 815 tons Alternative fodermidler 451 tons 900 tons Tabel 2.2: Forbrug af fodermidler Handelsgødning Der indkøbes kun fosfor eller kali i form af handelsgødning, som start gødning til majsmarkene og NPK gødning til de arealer der ikke modtager husdyrgødning. Der er hidtil ikke arbejdet med tiltag for begrænsningen af fosfor til omgivelserne. Men når det bliver rentabelt vil fodring ændres i takt med ny viden på området. VVM-redegørelse for husdyrbrug 8/29

36 Beskrivelse Der arbejdes løbende med tiltag for begrænsning af kvælstof til omgivelserne. Eksempelvis har gyllebeholderen i mange år haft flydelag af halm og gylleudkørsel vil fremover kun ske med slæbeslanger/ nedfældning. Medicin Der benyttes kun medicin der er ordineret af dyrlægen. Der er ikke regelmæssig aftale med dyrlægen, men besøg efter behov, hvor besætningen bliver gennemgået og medicinbehovet konstateres. Der benyttes derfor kun medicin i det omfang, det er nødvendigt. Pesticider Der forventes ikke et større forbrug af pesticider på ejendommen, da der ikke bliver ændret væsentligt på sædskiftet. Der er gennem den seneste tid taget følgende tiltag for at minimere forbruget. I vækstsæsonen besøges ejendommen af planteavlskonsulent, således at der kun tildeles pesticider efter behov. Doseringen ved 1. sprøjtning er 1/2-1/3 af anbefalet dosering, og valget af sprøjtetidspunkt forsøges optimeret. Der sprøjtes ikke tæt på naturlige vandløb, søer, moser m.m. Afkast Gylleopbevaring og udbringning samt opbevarelse og udbringning af dybstrøelse På bedriften er der en opbevaringskapacitet på m 3 fordelt på 2 gamle gyllebeholdere, samt fortank og gyllekanaler i staldene. Gylletankene er ikke overdækket, men der er etableret flydelag ved hjælp af halm/naturligt flydelag. Efter udvidelsen til 419 DE vil den årlige husdyrgødningsproduktion være på tons gylle. Forudsat den kontinuerlige produktion, kræver denne produktion som minimum en opbevaringskapacitet på m 3 (10 mdr. opbevaringskapacitet). Kapacitetskravet til den udvidede produktion kan med den eksisterende opbevaringskapacitet og etablering af ny beholder på ca m 3 overholde Husdyrgødningsbekendtgørelsens regler om minimum 6 måneders opbevaringskapacitet. ( 8 stk. 1 og 2. Husdyrgødningsbekendtgørelsen nr. 877 af 10. december 1998 med senere rettelser.) Al gyllen udbringes med slæbeslanger/nedfældning. Der er en årlig produktion af 60 tons dybstrøelse. Dybstrøelsen udbringes hver forår umiddelbart før vækstsæsonen. VVM-redegørelse for husdyrbrug 9/29

37 Beskrivelse Ammoniakfordampning Ammoniakfordampning forekommer fra flere kilder på ejendommen. Der må forventes en fordampning fra gylletankene, men denne vil være begrænset, da der er etableret flydelag på beholderen. En anden kilde, som også må betragtes som begrænset, er fordampning ved udbringning af gyllen. Dette foregår primært med slæbeslanger / nedfældning, og den generelle lovgivning foreskriver, at gyllen skal nedpløjes indenfor 6 timer. Den største kilde til ammoniakfordampning er staldsystemet. Det er naturlig ventilationssystem i ny stald og hovedparten af eksisterende staldbygninger. Kun en enkelt sengestald (stald I på bilag 3) er med mekanisk undertryks ventilation. I afsnittet om Natur er der udarbejdet beregninger på ammoniakfordampningen, og betydningen af denne på omgivelserne er beskrevet. Kemikalier Der er kun små mængder olie- og kemikalierester fra ejendommens drift. Disse afleveres til kommunal afleveringsordning (RenoNord). Affald Der er 14 dg. renovation på ejendommen hvor almindeligt affald fjernes. Døde dyr afhentes af DAKA efter behov. Farligt affald som kemikalier og lignende afhentes af RenoNord Spildevand Spildevand og vaskevand fra staldene føres til gyllebeholder, hvilket er i overensstemmelse med gældende lovgivning ( 20 stk. 2 i Husdyrgødningsbekendtgørelse nr. 877 af 10. december 1998 med senere ændringer). Spildevand fra beboelserne og fra toilet ved malkestald føres til trikstank med nedsivningsanlæg. Vejtransport I tabel 2.3 er transporten i forbindelse med driften angivet før og efter udvidelsen. Art Nuværende Transporter/år Udvidet Transporter/år Mælk Slagtekøer Døde dyr Foder (12 t/læs) Korn egen avl Halm egen avl Markafgrøder (15 t/læs) Olie m.v Gylle (12t/læs) 158 VVM-redegørelse for husdyrbrug 10/29

38 Beskrivelse Gylle, (20t/læs) Dybstrøelse (5 t/læs) Tabel 2.3: Transporten for ejendommen. Antal kørte ture er 2 x det angivne. En stor del af trafikken på ejendommen foregår internt uden brug af offentlig vej - bilag nr. 1. Støj Støjkilder på ejendommen er den daglige brug af traktorerne samt transporten på ejendommen. Brugen af traktorer i det daglige vil begrænse sig til dagtimerne. Transporten på ejendommen vil i nogen grad være sæsonbestemt i forbindelse med forårsarbejdet i marken samt efterårets høstarbejde. Lugt Den primære lugtkilde er lugten fra produktionen, der spredes via staldenes ventilationssystem. Periodiske lugtgener kan forekomme, når der pumpes gylle til og fra gylletankene, dybstrøelses stalde tømmes og når der spredes gylle og dybstrøelse på markerne. De periodiske lugtkilder betragtes som minimale, men lugten fra staldsystemet skal overholde visse krav som stilles i Miljøgodkendelsen. VVM-redegørelse for husdyrbrug 11/29

39 Arealkrav 3. Arealkrav og Harmoniregler 3.1 Miljøbeskyttelseslovens harmoniregler I følge husdyrgødningsbekendtgørelse (bekendtgørelse nr. 604 af 15. juli 2002) må den samlede mængde af husdyrgødning på bedriften højest udgøre 1,7 dyreenhed pr. hektar pr. år. Dette svarer til 246,5 ha ved 419 DE. Der medregnes ikke arealer som ikke må tilføres gødning i henhold til anden lovgivning. Til ejendommen er der 254,6 ha tilknyttet ( EU ansøgningen 2003), hvoraf alle arealer kan anvendes til udbringning af husdyrgødning. Heraf er der 7,1 ha brak, dvs. aktuelt udbringnings areal er 247,5 ha, som kan benyttes til udbringning af husdyrgødning. Øvrige brak arealer er fjernbrak. Harmonikravet er opfyldt på ejendommen efter udvidelsen. 3.2 Landbrugslovens arealkrav Arealkravet er et krav til andel af egen jord for ejendomme med husdyrhold jævnfør bekendtgørelse om husdyrhold og arealkrav (bekendtgørelse nr. 128 af 22. februar 2000). Arealkravet stilles ud fra det beregnede harmoniareal. For produktioner, der overstiger 250 DE pr. år, skal arealkravet for de første 120 DE være 25% af harmoniarealet, for intervallet fra 121 til 250 DE er arealkravet 60% af det beregnede harmoniareal, og for produktionen over 250 DE er arealkravet 100% af det beregnede harmoniareal. Arealkravet (ejerkrav) for ejendommen er 120 ha. Når harmoniarealet er beregnet ud fra 2,3 DE/ha og de krav der hermed følger. Til ejendommen Skovhus ejes 83 ha og der tinglyses forpagtningskontrakt på yderligere 37 ha. (indgår som en del af udbringningsarealet). Det giver i alt 120 ha. Herved er ejerkravet opfyldt på bedriften efter udvidelsen. Der stilles følgende krav til bedriften, når harmoniarealet beregnes udfra 2,3 DE/ha: a. 70 % af harmoniarealet dyrkes med roer, græs eller efterafgrøder VVM-redegørelse for husdyrbrug 12/29

40 Arealkrav b. Ved græs forstås permanente græsarealer eller græs i omdrift. Ved græsefterafgrøder forstås græs udlagt i vårbyg, helsæd, grønkorn eller silomajs. c. Husdyrgødning må ikke udbringes i perioden 31. august til 1. marts på et græsareal, som pløjes i samme planperiode. Der skal foreligge en dateret erklæring underskrevet af driftsherren til dokumentation heraf. d. Pløjning skal efterfølges af en afgrøde med kvælstofbehov. Græsarealer i omdrift må kun pløjes i perioden 1. marts til 1. juni. e. Græsefterafgrøder må tidligst nedpløjes eller nedvisnes 1. marts. f. Bælgsæd og andre kvælstoffikserende afgrøder, som f.eks. rød- og hvidkløver må ikke dyrkes på bedriftens arealer, dog undtaget herfra kløvergræs med under 50% kløver. g. Der skal foretages N- og P-analyser af jord i omdrift mindst hver 3. år/5ha. Der skal foreligge dateret dokumentation herfor f.eks. i form af N-min beregning og jordanalysekort. h. Det skal angives på bedriftens mark- og gødningsplan, at bedriften i indeværende planperiode højst udbringer en husdyrgødningsmængde svarende til 2,3 DE/ha/planperiode. Der skal endvidere årligt indsendes et underskrevet gødningsregnskab for bedriften til Plantedirektoratet, hvor det angives, at bedriften i den afsluttede planperiode har forpligtet sig til at overholde bekendtgørelsens 28, stk.4. /2/ VVM-redegørelse for husdyrbrug 13/29

41 Vurdering 4. Vurdering af bedriften, miljøforhold 4.1 Grundvand Beliggenhed Ejendommens arealer ligger i 2 områder med ca. 6,5 km i afstand. Men hovedparten (85%) af udbringningsarealerne ligger samlet i forbindelse med ejendommen. Udbringningsarealerne udgør 247,5ha. Alle arealer anvendes i dag til udbringning af husdyrgødning. Jordboniteten er hovedsagelig JB 2, dog er 31 ha af jordtypen JB 4. Udbringningsarealerne ligger i følgende områder: 27% af arealet ligger i et område med særlig drikkevandsinteresser, hvor en mindre del af arealet samtidig er indvindings opland til Vester Hassing Vandværk. De øvrige udbringningsarealer ligger i et område som er udpeget med drikkevands interesser. Geologisk vurdering I regionplanen er der udpeget 3 områdetyper indenfor grundvand og drikkevand; områder med begrænset drikkevandsinteresser; områder med drikkevandsinteresser og områder med særlig drikkevands interesser, der hver fastlægger de overordnede interesser i relation til beskyttelse imod forurening af hensyn til den fremtidige vandforsyning. Herudover er der udlagt indvindingsoplande til de almene vandværker, som skal indgå i den fremtidige vandforsyning. Desuden er der udpeget nitratfølsomme indvindingsområder indenfor områder med særlig drikkevandsinteresser og udlagt indvindingsoplande. De nitratfølsomme indvindingsområder udpeges, hvor der er kendte nitratproblemer, eller hvor den geologiske beskyttelse i forhold til de betydende grundvandsmagasiner er ringe. I områder med særlige grundvandsinteresser og i de udlagte indvindingsoplande, er hensynet til grundvand prioriteret højere end arealanvendelser. Vandindvinding Udbringningsarealerne i nærværende sag ligger i områder, der i regionplanen 2001 er udpeget som områder med drikkevandsinteresser (73% af udbringningsarealerne), her er det tilstrækkeligt med en generel beskyttelse af grundvandet VVM-redegørelse for husdyrbrug 14/29

42 Vurdering i forhold til de generelle krav på området (Husdyrgødningsbekendtgørelsen). Den resterende del af udbringningsarealerne (27%) ligger i et område med særlig drikkevandsinteresser, som samtidig er udpeget som nitratfølsomt. Udpegningerne af de nitratfølsomme indvendingsområder er lavet på baggrund af boringsoplysninger. Herudover ligger en mindre del af arealet i indvindingsoplandet til Vester Hassing vandværk. I disse områder prioriteres grundvandsinteressen højere end arealanvendelsen. Naturlig beskyttelse og vandindviding(udarbejdet af Niras) B. Bæch Pedersen har marker, der er beliggende øst for Vodskov i henholdsvis Aalborg og Hals Kommuner. B. Bæch Pedersens marker nord for Vester Hassing i Hals kommune ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD nr. 17), og enkelte af markerne overlapper indvindingsoplandet til Vester Hassing Vandværk. I det følgende beskrives området omkring indvindingsoplandet for ovennævnte vandværk. Nordjyllands Amt oplyser, at der er udført en del grundvandskortlægning i området med særlige drikkevandsinteresser (OSD nr. 17). Kortlægningen er i den afsluttende fase og afventes endeligt afrapporteret i vinteren 2003 /1/. Naturlig beskyttelse Vester Hassing Markerne ligger nord for Vester Hassing og øst for Vodskov. Overordnet består landskabselementerne af flere øst - vest gående randmoræner, som er omgivet af flade tidligere marine områder fra den sen- og postglaciale periode. Morænelandskabet er fra sidste istid med henholdsvis sand- og lerbund /2/. Området omkring Vester Hassing indvindingsopland er ifølge jordartskortet angivet som morænesand, der er gennemskåret af ferskvandssand og saltvandssand fra den sen- og postglaciale periode /3/. Ifølge jordklassificeringen består overjorden på markerne hovedsageligt af finsandet jord. Enkelte marker vest for Vester Hassing indvindingsopland har overjord klassificeret som lerblandet sandjord. Flere af B. Bæch Pedersens marker nord og nordvest for Vester Hassing indvindingsopland har overjorden bestående af humus jord /4/. VVM-redegørelse for husdyrbrug 15/29

43 Vurdering Boringsoplysninger viser vekslende lag af smeltevandssand, -silt og -ler i området omkring Vester Hassing Vandværk /3/. Nordvest for indvindingsoplandet, hvor B. Bæch Pedersens marker findes, er der registreret lerlagstykkelser på 3-15 m henholdsvis i overfladen og under m sand. Nord for indvindingsboringerne i indvindingsoplandet viser boringsoplysninger 10 m smeltevandssand efterfulgt af 3 m smeltevandsler. Under leret følger smeltevandssilt og -sand. Syd for Vester Hassing Vandværk findes ligeledes vekslende smeltevandslag. Boringsoplysninger fra Vester Hassing Vandværks indvindingsboringer (DGU nr og DGU nr ) sydøst og øst for B. Bæch Pedersens marker viser ca. 10 m smeltevandssand og -silt efterfulgt af 6-8 m smeltevandsler, hvorefter der er registreret vekslende lag af smeltevandssand, -grus og smeltevandsler. Der findes smeltevandsler i indvindingsboringerne 10 m.u.t. (6-8 m), 30 m.u.t. (2 m), 50 m.u.t. (5-7 m) og 5 m smeltevandsler 65 m.u.t. Sandsynligvis er lerlagene sammenhængende omkring vandindvindingsboringerne. Ud fra boringsoplysningerne forventes det, at grundvandsmagasinet er et spændt sand-/grusmagasin /3/. Der foreligger oplysninger om et semiartesisk vandindvindingsreservoir i sand/grus /3/. Der er gennemført TEM-kortlægning i OSD nr. 17 /5 og 6/. B. Bæch Petersens marker, der findes umiddelbart nord for Vester Hassing og vest for indvindingsoplandet til Vester Hassing Vandværk er indbefattet af kortlægningen. Den gode leder findes i kote 30 til 80 m og har generelt modstande på over 100 ohm-m /5/. Salt grundvand anses som en væsentlig begrænsende faktor for eventuel udvidelse af grundvandsindvindinger mod syd. Det salte grundvand er dels marint infiltrationsvand fra Limfjorden og dels marint residualvand i kalkaflejringerne under den ferske grundvandsressource. Variationer i dybden til den gode leder indikerer, at den gode leder i store dele af OSD nr. 17 er ler og ikke salt grundvand /6/. Der findes dog ingen grundvandsboringer, der med sikkerhed verificerer tilstedeværelsen af et sammenhængende lerlag, der kan udgøre bunden af grundvandsmagasinet /6/. Der vurderes at være nogen grundvandsbeskyttelse overfor nitrat på baggrund af ovenstående beskrivelse af lerlagene i området umiddelbart omkring Vester Hassing Vandværks indvindingsboringer. Nord og vest for indvindingsboringerne samt i den nordlige del af indvindingsoplandet vurderes den naturlige beskyttelse af grundvandet at være ringe på baggrund af boringsoplysningerne. Lertypen og -tykkelsen bevirker dog, at der lokalt er nogen beskyttelse af grundvandet VVM-redegørelse for husdyrbrug 16/29

44 Vurdering /7/. Vandindvinding og grundvandets strømning Vester Hassing Indvindingsoplandet til Vester Hassing Vandværk er hovedsageligt dækket af landbrugsarealer /8/. Den vestlige del af Vester Hassing indvindingsopland er dækket af marker, der tilhører B. Bæch Pedersen. Desuden har B. Bæch Pedersen tilstødende marker vest for indvindingsoplandet /9/. Grundvandsbevægelsen i området er mod sydvest og vest /10/. Det betyder, at det infiltrerede vand fra B. Bæch Pedersens marker nord og vest for indvindingsboringerne har en strømningsretning væk fra indvindingsoplandet. De tilstødende marker har således ikke indflydelse på indvindingsboringen, da grundvandsstrømmen er sydvestlig, mens markerne i indvindingsoplandet må påregnes at have en betydning som følge af deres placering. B. Bæch Pedersens marker, der er lokaliseret i og grænsende til Vester Hassing Vandværk indvindingsopland, ligger i et område kategoriseret som særligt interesseområde for drikkevand (OSD nr. 17) /8/. Markerne inde i indvindingsoplandet ligger uden for kildepladszonerne og ca. 350 m fra indvindingsboringerne DGU nr og Markerne sydvest og vest for Vester Hassing Vandværk ligger i en afstand af m fra indvindingsoplandet /3/. Filtersætningen i indvindingsboring DGU nr til Vester Hassing Vandværk findes i intervallet m.u.t svarende til kote 33 til 38 m. Grundvandet er truffet i kote +6,5 m svarende til 20,5 m.u.t. For indvindingsboring DGU nr til Vester Hassing Vandværk findes filtersætningen i intervallet m.u.t svarende til kote 30 til 35 m. Grundvandet er truffet i kote +10 m svarende til 20 m.u.t. /3/. Vandværkets tilladte indvindingsmængde er m 3 /år (2002) /3/. Drikkevandsanalyser fra rentvandsanlægget viser et nitratindhold under 4 mg/l fra 1988 og frem til Resultater af råvandsanalyser viser for boring DGU nr et nitratindhold på 4,2 mg/l (2001) og for boring DGU nr et nitratindhold under 0,05 mg/l (2001) /3/. De seneste pesticidanalyser er foretaget i 2001 for de to ovennævnte boringer, hvor der ikke er konstateret pesticider over detektionsgrænsen /3/. Hals Kommune har kun kendskab til én enkelt planlagt indvindingsboring i området. Boringen er ansøgt af B. Bæch Pedersen og skal anvendes til drikkevand til hans dyrehold /11/. VVM-redegørelse for husdyrbrug 17/29

45 Vurdering Referencer /1/ Anne-Mette Nielsen, Nordjyllands Amt. Oplysninger modtaget den 26. marts /2/ Per Smed, Landskabskort over Danmark, blad 1 Nordjylland. /3/ Nordjyllands Amts geoserver, marts /4/ Nordjyllands Amt. Jordklassificering. Modtaget fra Nordjyllands Amt den 7.april /5/ Nordjyllands Amt. TEM-kortlægning ved Vester Hassing. Rambøll, /6/ Nordjyllands Amt. Kortlægning af særligt drikkevandsområde nr. 17 ved Vester Hassing. Rambøll, /7/ Miljøstyrelsen, Udpegning af områder med særlige drikkevandsinteresser. Vejledning fra Miljøstyrelsen, nr. 4, /8/ ultimo marts /9/ Nordjyllands Amt. Indvind2002.shp. Modtaget fra Nordjyllands Amt den 14. november /10/ Nordjyllands Amt. Potentialekort, synkron pejlerunde, vinter Modtaget fra Nordjyllands Amt den 25. april /11/ Irene O. Larsen, Hals Kommune. E-post den 14. marts Udvaskning af kvælstof fra rodzonen I følge Amtsrådet beslutning på mødet den 9. april 2002, fastsættes der i områder med drikkevandsinteresser og i områder med begrænset drikkevandsinteresser, ingen begrænsninger ud over dem, der i forvejen må følge af lovgivningen. De udbringningsarealer der er placeret i nitratfølsomme områder må der maks. udledes 60 mg nitrat fra rodzonen, dog kan amtet i særlige tilfælde kræve en stramning ned til 50 mg Nitrat/l jordvæske der forlader rodzonen. Det har amtet krævet i denne sag, selvom der er nogen beskyttelse af grundvandet ifølge Niras redegørelse. På hele ejendommen er kvælstof udvaskningen enten undret eller faldende efter udvidelsen. Udvaskningen af nitrat fra rodzonen kan hermed overholde den praksis. Nordjyllands amt har i forbindelse med VVM-redegørelser. Det er efter min mening tilstrækkeligt til at sikre rent grundvand i fremtiden. Efter krav fra amtet er der udarbejdet udvaskningsberegninger med følgende opdelinger: Arealer i oplandet til Limfjorden / øvrige arealer Arealer i området med særlig drikkevandsinteresser / øvrige arealer. VVM-redegørelse for husdyrbrug 18/29

46 Vurdering Udvaskningsberegninger Beregninger på udvaskning af kvælstof fra rodzonen udarbejdes i regnearksprogrammet SimIIIb. (Empirisk model til beregning af kvælstof fra rodzonen, Danmarks Jordbrugsforsknings rapport nr. 32). Med modellen beregnes kvælstofudvaskningen fra den enkelte mark og for det enkelte år. I de følgende beregninger er udnyttelsesgraden af husdyrgødning sat til 70% inkl. eftervirkning efter udvidelsen, og 69% før udvidelsen. Udnyttelsesgraden er fastsat ifølge lovkravet i husdyrgødningsbekendtgørelsen. Sædskiftet på ejendommen ændres så der fremover bliver færre ha med korn til modenhed (grovfoderarealet stiger), ærtehelsæd udgår, samt der etableres flere efterafgrøder. Dette er samtidig et lovkrav i husdyrgødningsbekendtgørelsen, når ejendommen vælger 2,3 DE/ha i harmoniberegningerne. Sammensætningen af sædskiftet kan ses af tabel 4.1. Sædskifte Før Efter Afgrødevalg I 74 ha 74 ha Majs Majs- Majs- Majs- Korn II 100 ha 100 ha Grønkorn- Kl. græs- Kl. græs- Vårbyg III 25 ha 25 ha Helsæd græs- græs-græs -græs IV 25 ha 0 ha Ærtehelsæd Ærtehelsæd V 10 ha 0 ha Korn til modenhed VI 7 ha 7 ha Brak VII 0 ha 35 ha Helsæd,byg eller Hvedehelsæd VIII 14 ha 14 ha Rent græs Tabel 4.1 Oversigt over sædskifte Udvaskningsberegningerne er opdelt i 2 beregninger: a. Opland til Limfjorden /øvrige marker b. område med særlig drikkevandsområde / øvrige Udvaskningen af kvælstof før og efter udvidelsen - se tabel 4.2. Efter udvidelsen ændres sædskiftet, som nævnt tidligere, til mere grovfoder, ingen ærter og flere efterafgrøder. Det betyder et sædskifte med mere græs på bekostning af hvede og byg. Der etableres flere efterafgrøder i fremtiden og ejendommens 6% s efterafgrøder placeres i indvindingsoplandene til Vester Hassing vandværk. VVM-redegørelse for husdyrbrug 19/29

47 Vurdering Ved udvidelsen bliver der en større produktion af husdyrgødning, som skal fordeles på markerne. Derfor vil gødningsforholdet i den fremtidige drift ændre sig til mere husdyrgødning og mindre handelsgødning. Den totale gødningsmængde (handelsgødning + husdyrgødning) vil være uændret og følge de gældende regler på gødningsområdet. Udvaskningen for den fremtidige drift vil i gennemsnit af udbringningsareler uden for oplandet til Limfjorden være 80 mg nitrat/l i det vand, der forlader rodzonen, svarende til 63 kg N/ha. Udvaskningen af nitrat fra udbringningsarealerne uden for Oplandet til Limfjorden er uændret i forhold til før situationen. I oplandet til Limfjorden uden for drikkevandsområdet falder udvaskningen fra rodzonen fra 68 mg nitrat/l jordvæske til 63 mg Nitrat/l jordvæske der forlader rodzonen. For de udbringningsarealer der både er opland til Limfjorden og ligger i området med særlig drikkevandsinteresser falder udvaskningen fra 69 mg nitrat/l til 50 mg nitrat/l jordvæske der forlader rodzonen. Dette skyldes primært ændringer i sædskiftet, og specielt at alle 6% s efterafgrøder placeres i dette område. I forbindelse med udvidelsen etableres en ny gyllebeholder, og dermed opnås længere opbevaringskapacitet, hvilket betyder, at udbringning af husdyrgødning om efteråret stoppes efter udvidelsen. Derudover vil der være mere græs i sædskiftet. /1/ Udvaskning Før udvidelsen Efter udvidelsen Øvrige marker 63 kg N/ha 80 mg Nitrat/l 62 kg N/ha 79 mg Nitrat/l Opland Limfjord uden for drikkevands område Opland Limfjord Og drikkevands område 53 kg N/ha 67 mg Nitrat/l 54 kg N/ha 69 mg Nitrat/l 49 kg N/ha 63 mg Nitrat/l 40 kg N/ha 50 mg Nitrat/l Tabel 4.2 Oversigt over udvaskningen før og efter udvidelsen. / VVM-redegørelse for husdyrbrug 20/29

48 Vurdering 4.2 Overfladevand Vandløb Udbringningsarealerne deler sig med 40% af arealerne som opland til Limfjorden og 60% uden for opland til Limfjorden. De østlige udbringningsarealer i oplandet til Limfjorden er oplande til Kærå og Øster å og videre til Limfjorden. Kærå er målsat som B3 og Øster Å som B2. hvorimod de vestlige udbringningsarealer er oplande til Spændsig som løber videre til Limfjorden. Spændsig er målsat som B3. Terrænforholdene i området forventes ikke at stille specielle krav til gylleudbringning. Udspredningsarealerne er forholdsvis flade. Det betyder, at de generelle regler om 2 meter bræmmer er tilstrækkelige i denne situation. Den beregnede kvælstofudvaskning fra rodzonen viser en reduceret udvaskning efter udvidelsen i forhold til før situationen. Det betyder, at kvælstofudledningen fra bedriften til Limfjorden efter udvidelsen bliver reduceret i forhold til nu driften. FOSFOR udledningen fra Skovhus er ændret i forhold til før og efter situationen ved at fosfor i handelsgødning er erstattet af fosfor i husdyrgødningen. Før udvidelsen Efter udvidelsen Bortførsel af fosfor kg P kg P Fosfor i husdyr gødn kg P kg P Fosfor i handelsgødning kg P kg P Fosfor balance kg P -95 kg P Der er en meget fin fosforbalance på ejendommen efter udvidelsen. Det vil sige, at den tilførte mængde fosfor er lig med bortført fosfor. For at opretholde et optimalt udbytteniveau er det stadig efter udvidelsen, nødvendigt at indkøbe fosfor til startgødning i majsmarkerne, og dermed også en stor fosfor bortførsel med afgrøderne. Den manglende mængde fosfor vil på sigt, når reserverne i jordens fosforpulje bliver opbrugt (dokumenteret med et fald i jordanalyser til under 2,5) blive yderligere suppleret op til planternes behov ved tilførsel af fosforholdigt gødningsprodukter. /3/ Beregningerne er udført med følgende forudsætninger: a. Fosfor bortførslen fra marken er uændret før og efter udvidelsen af besætningen VVM-redegørelse for husdyrbrug 21/29

49 Vurdering b. Nettoudskillelsen fra på basis af effektiv fodring er for køer: 15,0 kg P/årsko, og ungdyr: 4,9 kg P/årsopdræt Det er de danske fodringsnormer for fosfor til malkekøer der er grundlaget for beregningerne. Nye normer er publiceret maj Marine områder Vandet fra arealerne ved Skovhus, hvor der udbringes gylle og dybstrøelse, transporteres med Spændsig, Østerå og Gåserå og videre ud i Limfjorden. Limfjorden er i amtets regionplan målsat til bl.a. at kunne fungere som levested for et naturligt dyre- og planteliv og skal derfor sikres den bedst mulige kvalitet. Desuden er Limfjorden flere steder målsat som internationalt naturbeskyttelsesområde; EF-fuglebeskyttelsesområde, der også udgør en del af Ramsar område. Beskyttelses områderne ved Limfjorden ligger ca. 15 km øst for ejendommen. 4.3 Natur Beskyttede naturtyper på bedriften Bedriften omfatter kulturenge i alt 13,5 ha. Disse arealer anvendes til slætgræs, afgræsning og høslæt. Arealerne indgår i harmoniarealet. Der udbringes husdyrgødning på disse arealer. Beskyttede naturtyper i området i øvrigt Der er diger på ejendommen som er beskyttet. Disse diger berøres ikke af projektet. Tilstand og sårbarhed af beskyttede naturtyper Beskyttede naturtyper indenfor bedriften anvendes alle til slætgræs, afgræsning eller høslæt. Det betyder, at alle naturtyper tilføres kvælstof (naturgødning og handelsgødnign). Kulturengene fortsætter samme drift som hidtil. Påvirkninger ved udvidelsen Ved udvidelse af bedriften vil øget ammoniakfordampning fra specielt stalde og gylletanke, kunne belaste naturligt næringsfattige arealer. Beregningerne af størrelsen af ammoniakfordampningen fra bedriften, er baseret på normtallene i Danmarks Jordbrugsforsknings rapport nr. 36, Kvælstof, fosfor og kalium i husdyrgødning normtal Belastningen af områdets miljø følsomme naturarealer er beregnet ved hjælp af Jesper Bak s manual, udviklet af Danmarks Miljøundersøgelser (DMU). Modellen fodres med en række konkrete oplysninger om bedriften før og efter udvidelsen, væsentligste produkti- VVM-redegørelse for husdyrbrug 22/29

50 Vurdering onstype og beliggenhed af stalde, gylletanke og udbringningsarealer. Modellen tager hensyn til bl.a. klima, landskabets ruhed både mellem naturareal og produktionsanlægget og på selve naturarealet, staldindretninger og praksis for gødningsopbevaring og udbringning. Modelberegningen viser, at fordampningen fra stalde og gylletanke stiger fra til kg NH 3 /år. Værdierne anvendes til at beregne ammoniakdepositionen på udvalgte punkter i nærheden af Skovhus. Nordjyllands amt har udvalgt 6 punkter. Resultaterne af depositionsberegningerne viser en stigning af ammoniak depositionen på de nærmeste natur arealer Skov, Mose og Overdrev - tabel 4.3 Punkt Afstand Deposition, kg N/ha/år Før udvidelsen Efter udvidelsen 1. Overdrev 220 m 1,8 2,8 2. Skov 200 m 4,8 7,4 3. Overdrev 390 m 2,3 3,5 4. Skov 340 m 2,1 3,2 5. Mose 830 m 0,5 0,8 6. Mose 1330 m 0,4 0,6 Tabel 4.3 De beregnede værdier for kvælstof depositionen er maksimumsværdier, der ikke tager højde for den generelt faldende ammoniakfordampning ved ibrugtagning af ny teknologi. DMU har estimeret, at luftens koncentration af ammoniak og partikelbundet ammonium i årene 1989 til 2001 er reduceret signifikant med 30 til 43 %. Baggrundsbelastningen for området kan vurderes til ca. 20 kg NH 3 /ha/år. Alle vandløb på bedriften er skærmet mod dyrkede jorder ved enten beskyttede enge og overdrev eller obligatoriske 2 m bræmmer. Begrænsning i påvirkning af natur Der anvendes altid kant afgrænsnings udstyr på gødningssprederen. Herved undgås spredning af handelsgødning udover markgrænsen. Med hensyn til marksprøjtning anvendes der aldrig endedysser på sprøjtebommen, herved undgås sprøjtning med plantebeskyttelses midler udover mark skel. Med henblik på opretholdelse af naturtilstanden på bedriftens kulturenge, fortsættes driften som hidtil med græs, der omlægges med mellemrum, efter behov. VVM-redegørelse for husdyrbrug 23/29

51 Vurdering Forhold til habitatdirektivet Ingen dele af bedriften er beliggende i eller umiddelbar nærhed af internationale beskyttelsesområder. Fredning Ingen dele af bedriften er omfattet af fredning. Naturbeskyttelseslovens 4 På bedriften er der registreret jorddiger. Diget berøres ikke af projektet. Udvidelsen ændrer ikke på markdriften, ligesom der ikke sker sammenlægning af marker m.m., Naturbeskyttelseslovens 16, 17 og 18 Der er ikke å-beskyttelseslinje på ejendommen. Bedriftens bygninger ligger ikke inden for skov- byggelinje. 4.4 Landskab og vejtransport Udvidelsen af dyreholdet vil medføre en ny staldbygning og ny gyllebeholder, som placeres tæt ved de øvrige bygninger på ejendommen. Det er nødvendigt med en placering øst for eksisterende bygninger for at opnå en rationel arbejdsgang i produktionen. Landskabsmæssigt vil det fremstå som et bygningskompleks på samme måde som i dag. Arealanvendelsen ændres til et større areal med grovfoder. Arealet med græs og majs øges på bekostning af vinterhvede, og derfor vil der samlet set ikke være nogen betydende påvirkninger af landskabet omkring ejendommen. Der vil blive et større antal transporter af husdyrgødning til udbringningsarealer, indkøbt foder m.m. men det vurderes, at den eksterne transport på offentlige veje fortsat kan foregå uden afgørende trafikale gener. Transportvejen med gylle ses på bilag Naboforhold Skovhus ligger i et meget landbrugspræget område med kun en nabo ejendom beliggende indenfor 300 meter fra driftsbygningerne. Der er ingen samlet bebyggelse indenfor en afstand af 1 km. Det vurderes derfor, at støj, lugt og fluer ikke betragtes som værende til gene for naboerne. Ligeledes har der ikke hidtil været klager fra naboer over disse forhold - bilag 2. VVM-redegørelse for husdyrbrug 24/29

52 Vurdering Skovhus ligger i landzone med ca. 2,5 km mod vest til byzone omkring Langholt. Mod syd er der ca. 1,5 km til byzone omkring Vester Hassing. Mod Sydvest er der 2,5 km til byzone omkring Staee. VVM-redegørelse for husdyrbrug 25/29

53 Alternativer 5. Alternative løsninger og 0-alternativet 0-alternativet I enhver landbrugsproduktion er der et løbende behov for udvidelse af produktionen. Med nogenlunde konstante afregningspriser og samtidig stigende omkostninger inden for de fleste områder skal der produceres stadig stigende antal enheder for at overleve økonomisk. Derfor vil det være uundgåeligt, at produktionen løbende skal udvides. Hvis en udvidelse ikke finder sted, vil det økonomiske grundlag for produktionen forsvinde, hvilket betyder, at en afvikling af produktionen reelt er påbegyndt. Alternative løsninger Et alternativt til udvidelsen på ejendommen kan være opkøb af anden ejendom, hvorpå en husdyrproduktion kan etableres. Sidestillet hertil kan være en forpagtning. Men kravet til indtjening betyder stadigvæk, at der er et behov for vækst. Etablering af forsuringsanlæg på bedriften er ikke teknisk muligt med det nuværende staldanlæg. Det vil kræve en renovering af alle eksisterende stalde, en så omfattende renovering af hele produktionsanlægget er ikke i øjeblikket økonomisk muligt. Gylleseparering er en mulighed, hvorved udbringning af husdyrgødningen på marken forenkles meget, samt at kravet til ejet jord kan reduceres væsentligt. Hvor stor reduktionen i ejerkrav afhænger af, om der er tale om høj eller lav teknologisk separationsanlæg. Etablering af separations anlæg på ejendommen vil betyde at ejerkravet kan opfyldes uden tinglysning af forpagtningsaftaler. Der er stor interesse for denne udvikling og investering i separations teknik vil blive overvejet, så snart de forskellige tekniske muligheder har vist sig funktionsdygtige også i praksis. Derfor er indførelse af separationsteknik på Skovhus en mulighed om nogle år, men på nuværende tidspunkt er det et alt for økonomisk risikabelt projekt. Ejendommen er placeret i et område, hvor ren planteavl på ejendommen er urealistisk på grund af den pågældende jordtype, som absolut ikke egner sig til en specielproduktion, som er en økonomisk nødvendighed i dag. Derfor hænger husdyrproduktion på ejendommen nøje sammen med om der skal være landbrugsproduktion på ejendommen. VVM-redegørelse for husdyrbrug 26/29