INTERESSENTANALYSE 360 GRADERS INTERESSENTANALYSE AF JOBCENTER RUDERSDAL NOVEMBER 2013

Transkript

1 INTERESSENTANALYSE 360 GRADERS INTERESSENTANALYSE AF JOBCENTER RUDERSDAL NOVEMBER 2013

2 360 GRADERS INTERESSENT- ANALYSE AF JOBCENTER RUDERSDAL SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE KØBENHAVN K UDARBEJDET FOR DET LOKALE BESKÆFTIGELSESRÅD I SAMARBEJDE MED JOBCENTER RUDERSDAL NOVEMBER 2013

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og sammenfatning Sammenfatning Rapportens opbygning Metode Kvalitative interview Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder Statistisk beskrivelse Indsats over for a-dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere A-dagpengemodtagerne i Rudersdal Kommune Særligt om ledige akademikere i Rudersdal Kommune De lediges holdning til indsatsen Særligt om ikke-vestlige indvandrere i Rudersdal Kommune Samarbejde med virksomheder Virksomheder i Rudersdal Kommune Virksomhedernes holdning til samarbejdet Indsats over for sygedagpengemodtagere Sygedagpengemodtagere i Rudersdal Kommune Sygedagpengemodtagernes holdning til indsatsen... 36

4 1. Indledning og sammenfatning I denne rapport beskrives resultaterne af et såkaldt 360 graders eftersyn af Jobcenter Rudersdal. Målet er at beskrive særlige karakteristika ved jobcenter og kommune, at belyse samarbejdet med borgere og virksomheder samt at pege på, hvor der kunne være potentiale i at foretage ændringer. Eftersynet, der er gennemført for det Lokale Beskæftigelsesråd i Rudersdal Kommune (herefter også benævnt Rudersdal) i perioden maj til november 2013, er baseret på kvalitative interview, spørgeskemaundersøgelse og analyse af statistiske kilder. Der er indhentet data om og fra borgere, der modtager a-dagpenge, kontanthjælp og sygedagpenge, samt virksomheder, der henholdsvis samarbejder og ikke samarbejder med Jobcenter Rudersdal. Resultaterne sammenholdes med fundene i de nationale evalueringer Beskæftigelsesindsatsen ifølge virksomhederne og Beskæftigelsesindsatsen ifølge borgerne (Slotsholm 2011, for Arbejdsmarkedsstyrelsen). Rapporten indeholder en række anbefalinger, som har baggrund i analysens resultater. Anbefalingerne har det mål, at de implementeret vil kunne øge Jobcenter Rudersdals samarbejde med virksomheder og øge brugertilfredsheden med jobcenteret. 1.1 Sammenfatning Rudersdal Kommune har gunstige vilkår for at kunne yde en god beskæftigelsesindsats. Det kommer blandt andet til udtryk i en analyse fra SFI, der beskriver forventet og faktisk andel af året med ydelse samt rangering mellem kommuner. Resultatet for Rudersdal fremgår af tabel 1.1. Ifølge denne modtager borgere i Rudersdal offentlig forsørgelse i en mindre andel af året end borgere i langt de fleste andre kommuner. Rudersdal Kommune ligger på en tredjeplads i forhold til den andel af året, hvor borgerne forventes at være på ydelse. Tabel 1.1: Rudersdal Kommune forventet og observeret andel af året på ydelser samt rangering blandt kommuner Andel af året på ydelse Forventet andel af året på ydelse ud fra kommunens rammevilkår Rangering nummer ud af 98 kommuner Alle ydelser inkl. førtidspension 9,6 10,6 3 Kontanthjælp 1,9 2,5 11 Arbejdsløshedsdagpenge 2,0 2,1 1 Sygedagpenge 1,4 1,4 3 Kilde: Kommunernes rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen, SFI (2013). 1

5 Desuden viser analysen af statistiske data om Rudersdal Kommune, at der er en række forhold, som er særlige ved netop Rudersdal Kommune: Borgerne i Rudersdal har et højere uddannelses- og indkomstniveau i forhold til landet som helhed. A-kasserne under LO er lige så markant underrepræsenteret blandt a-dagpengemodtagerne i Rudersdal, som a-kasser under AC er overrepræsenteret. De ledige akademikere i Rudersdal er ældre, de har større forudgående tilknytning til arbejdsmarkedet, og deres seneste ansættelse er længere sammenlignet med ledige akademikere i hele landet. Rudersdal anvender tilsyneladende oftere øvrig vejledning og opkvalificering i aktiveringen i forhold til landet som helhed. Det gælder for a-dagpenge-, kontanthjælps- og sygedagpengemodtagere. A-dagpengemodtagerne er ældre i Rudersdal end i landet som helhed. Der er en svag overrepræsentation af ikke-vestlige indvandrere blandt kontanthjælpsmodtagerne i Ruderdal i forhold til landet som helhed. Andelen af virksomheder, der benyttes til virksomhedsrettet indsats, er mindre i Rudersdal (18 pct.) relativt til hele landet (31 pct.) Virksomhederne i Rudersdal tilhører i højere grad vidensintensive brancher (fx information, kommunikation og vidensservice), end det er tilfældet i landet som helhed. Der er samtidig færre virksomheder i industri mv. (fx landbrug og råstofudvinding). Rudersdal har en større andel midlertidigt passive sygedagpengemodtagere end hele landet. Der er også en række områder, hvor det viser sig, at Rudersdal Kommune ligner landet som helhed: A-dagpengemodtagerne i Rudersdal har samme fordeling på herkomst som a-dagpengemodtagerne i hele landet. De ledige akademikere i Rudersdal er lige så (lidt) mobile i forhold til branche eller geografisk placering af arbejdssted før og efter ledighed som ledige akademikere i hele landet. Rudersdal ligner resten af landet i forhold til virksomheders størrelse. Langt hovedparten af virksomhederne er små 8 ud af 10 virksomheder har 20 eller færre ansatte. Sygedagpengemodtagere i Rudersdal er overvejende kvinder, af dansk herkomst og 30 år eller ældre. Sådan er det også i resten af landet, men tendensen er stærkere i Rudersdal. Sygedagpengemodtagerne aktiveres sjældent. Det gælder i Rudersdal såvel som i hele landet. Det samlede eftersyn af Jobcenter Rudersdal giver et indtryk af en institution, som forekommer at være godt fungerende relativt til andre jobcentre. Det fremgår af ovenstående tabel 1.1., hvoraf det ses, at der ikke i tallene er noget, der tyder på, at jobcenteret klarer sig dårligere, end man umiddelbart kunne forvente. Samtidig fremgår det af denne undersøgelse, at både borgere og virksomheder oplever, at kontakt til og service i jobcenteret er både fleksibel, hurtig og hjælpsom. Derudover er det en udbredt oplevelse blandt borgerne, at sagsbehandlerne generelt er velforberedte til samtalerne. 2

6 Der kan dog, som det fremgår nedenfor, blandt borgere spores utilfredshed med forskellige forhold i jobcenteret. Denne utilfredshed er et stykke ad vejen forventelig. Det gælder i særlig grad for så vidt angår akademikere. Jobcentrenes og tidligere Arbejdsformidlingens kernekunder har i årevis været andre grupper end akademikere, herunder især ufaglærte og faglærte arbejdere. Det bør derfor ikke overraske, at der kan være stor afstand mellem en akademikers forventninger og behov på den ene side og jobcenterets muligheder og tilbud på den anden. Utilfredsheden giver dog ikke anledning til at konkludere, at der er specielt store problemer i Jobcenter Rudersdal sammenlignet med andre jobcentre i Danmark. Der er en række forhold både hvad angår borgere og virksomheder som jobcenteret med fordel kunne overveje at gøre noget ved. Disse er beskrevet i nedenstående anbefalinger. Jobcenteret har inden rapportens udgivelse haft mulighed for at forholde sig til anbefalingerne. Jobcenteret har efterfølgende oplyst, at såfremt anbefalingerne er lovmedholdelige, vil jobcenteret fremadrettet arbejde på at ændre praksis, såfremt dette vurderes hensigtsmæssigt. Anbefaling 1: Jobcenteret bør gøre indkaldelsen af de ledige entydig. Der bør kun udsendes ét brev, og dette bør have et indhold og kommunikere på en måde, så der kan ske en reel forventningsafstemning i forhold til, hvad der reelt kommer til at ske. Anbefaling 2: Jobcenteret bør overveje, om stormøder er den rigtige form at møde de ledige på første gang, eller om man alternativt skal afholde individuelle samtaler. Hvis man fremadrettet vælger stormødet, kan man overveje at segmentere de ledige, så disse grupperes efter a-kasse (hovedorganisation) eller branche. Dermed vil dagsordenen på mødet bedre kunne tilpasses de behov, som gruppen af ledige har. Endvidere vil det skabe bedre mulighed for networking. Anbefaling 3: Jobcenteret bør overveje at organisere sig, så cpr-numre ikke ligger fremme og er synlige og tilgængelige for alle ved stormøderne. Anbefaling 4: I det omfang, der på stormøderne eksisterer lister, hvor de ledige kan melde, at de er interesseret i fx et løntilskudsjob, bør jobcenteret gøre sit yderste for at sikre en forventningsafstemning med hensyn til tilbagemelding eller ej fra jobcenterets side. Anbefaling 5: Det anbefales, at Jobcenter Rudersdal sender en introduktionsskrivelse til de nyledige, der har et forventningsafstemmende indhold. A la Hvad kan den ledige forvente sig af jobcenteret, hvad er der af muligheder for typiske forløb (fx hvornår, hvordan og hvor ofte foregår kontakten), hvilke krav har jobcenteret tænkt sig at stille til den ledige og kontaktoplysninger på sagsbehandler. Denne skrivelse kan evt. erstatte den første indkaldelse med to breve jf. anbefaling 1. Anbefaling 6: Jobcenteret bør overveje at organisere sig, så individuelle samtaler med ledige foregår i lokaler, hvor døren kan lukkes (som det sker i forhold til sygedagpengemodtagere). Alternativt bør en afskærmning overvejes. 3

7 Anbefaling 7: I det omfang, det er korrekt, at samme ledige gives samme type tilbud fx jobsøgningskursus gentagne gange, bør jobcenteret som minimum informere den ledige om retten til at sige nej. Det kan derudover overvejes, om gentagne tilbud som fx jobsøgningskursus overhovedet skal forekomme i jobcenteret. Anbefaling 8: I det omfang, det ikke allerede finder sted, bør jobcenteret sende præcis og forståelig skriftlig information til de ledige forud for aktivering. Informationen bør indeholde beskrivelse af, at man kan undgå at deltage i det aktive tilbud, såfremt man selv finder noget andet, og en beskrivelse af, hvad der i øvrigt er af krav til og mål med tilbuddet. På den måde får de ledige bedre mulighed for dels selv at finde en aktiveringsplads og dels at få størst muligt udbytte af aktiveringen. Anbefaling 9: Det bør overvejes, om Min rude overhovedet bør indgå som en kanal til kommunikation mellem jobcenter og ledig. Anbefaling 10: Det anbefales, at Jobcenter Rudersdal vurderer, om virksomhedskontakten kan forbedres. Kommunen udsender nyhedsbrev til en række virksomheder. Det kan overvejes at udvide antallet af virksomheder, der modtager dette nyhedsbrev. Derudover kan det overvejes, om det i forhold til visse virksomheder og brancher giver mening at udarbejde målrettede kandidatlister. Anbefaling 11: I det omfang, det ikke allerede sker, kan jobcenteret med fordel undersøge virksomhedernes kompetencebehov, inden bud på kandidater forelægges virksomheden. Anbefaling 12: I det omfang, det ikke allerede er tilfældet, bør al kontakt til virksomhederne tilknyttes én kontaktperson, som al kommunikation med jobcenteret foregår gennem. Det medfører en stor brugertilfredshed, og dermed øges muligheden for, at jobcenteret kan have samarbejde med flere virksomheder. Anbefaling 13: Jobcenter Rudersdal bør søge at indrette sig, så antallet af sagsbehandlerskift minimeres. Anbefaling 14: Det anbefales, at kommunens introduktionsskrivelse til sygedagpengemodtagere har et forventningsafstemmende indhold. A la Hvad kan den sygemeldte forvente sig af jobcenteret, hvad er der af muligheder for typiske forløb (fx hvornår, hvordan og hvor ofte foregår kontakten), hvilke krav har jobcenteret tænkt sig at stille til den sygemeldte og kontaktoplysninger på sagsbehandler. 1.2 Rapportens opbygning Rapporten er bygget op på følgende måde: I kapitel 2 gennemgås analysens metode. I kapitel 3 fokuseres der på de ledige i Rudersdal Kommune, den indsats de modtager og deres holdning til samarbejdet med jobcenteret. Kapitel 4 belyser, hvilke virksomheder der findes i Rudersdal Kommune. Endvidere gengives deres holdninger til samarbejdet med jobcenteret, og disse sammenholdes med den nationale undersøgelse. Kapitel 5 beskriver sygedagpengemodtagere i Rudersdal samt en gennemgang af deres syn på samarbejdet med jobcenteret. 4

8 2. Metode Der er tre primære kilder til denne analyse, nemlig kvalitative interview, en spørgeskemaundersøgelse samt en statistisk gennemgang af diverse data om kommunen, borgerne og virksomhederne. Data fra disse kilder sammenholdes med fundene i de nationale evalueringer Beskæftigelsesindsatsen ifølge virksomhederne og Beskæftigelsesindsatsen ifølge borgerne (Slotsholm 2011, for Arbejdsmarkedsstyrelsen). 2.1 Kvalitative interview Som led i undersøgelsen er der gennemført tre typer kvalitative interview. Dels interview med centrale videnspersoner, dels fokusgruppeinterview med borgere, dels interview med udvalgte virksomheder. Der er gennemført interview med formanden for det lokale beskæftigelsesråd, Benny Würtz og beskæftigelseschef Susanne Vænggaard. Formålet med disse interview har været at få bred viden, der kan bidrage til at kvalificere analysen. Interviewene handlede om visioner, mål, områder med særlig fokus og oplevede barrierer på både det administrative og det politiske niveau. Derudover er der afholdt fokusgruppeinterview med borgere blandt fire udvalgte grupper, nemlig a) a-dagpengemodtagere (akademikere), b) ledere, c) øvrige a-dagpengemodtagere og arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere og d) sygedagpengemodtagere. I alt 37 personer har deltaget i disse interview. Interviewpersonerne er udvalgt fra bruttolister, som Jobcenter Rudersdal har leveret med navne og kontaktinformationer på ydelsesmodtagere, som indgår i en af ovenstående kategorier. For akademikere, ledere samt øvrige dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere i match 1 var kravet, at de i juli måned 2013 modtog ydelse og i perioden januar-juli havde deltaget i et aktivt tilbud. Akademikere defineredes som medlemmer af a-kasserne: Akademikernes A- kasse, Ingeniørernes A-kasse (nu fusioneret til Akademikernes), A-kassen for Journalistik, Kommunikation og Sprog, MA a-kasse og CA a-kasse. Ledere defineredes som medlemmer af Ledernes a-kasse. For sygedagpengemodtagere var kravet, at de i juli havde modtaget sygedagpenge i mindst tre måneder. Alle fra bruttolisterne er blevet inviteret til fokusgruppeinterview af to timers varighed, der blev afholdt i september. Fokusgruppeinterviewene tog udgangspunkt i spørgeguides, som var skabt med inspiration i de spørgsmål, borgere er stillet i den landsdækkende brugerundersøgelse Beskæftigelsesindsatsen ifølge borgerne. Spørgeguides bestod af en fælles kerne af spørgsmål, som blev stillet ved alle fokusgruppeinterview, fx spørgsmål om kommunikationen med jobcentret og udbyttet af samtaler. Derudover blev der stillet spørgsmål rettet mod specifikke fokusgrupper. Det gjaldt spørgsmål om jobcentrets potentielle 5

9 samarbejde med behandlingssystemet, som alene blev stillet til gruppen af sygedagpengemodtagere. Derudover blev der gennemført ti telefoninterview med virksomheder. Formålet med disse interview var at få uddybet virksomhedernes svar fra spørgeskemaundersøgelsen (se nedenfor). Både virksomheder, der har samarbejdet med jobcenteret, og virksomheder, der ikke har samarbejdet, deltog i opfølgende interview. De ti virksomheder var udvalgt i samarbejde med Jobcenter Rudersdal. Supplerende til disse telefoninterview blev der foretaget et telefoninterview med formanden for Rudersdal Erhvervsforening. 2.2 Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder Spørgeskemaundersøgelsen blandt virksomheder blev gennemført i august og september 2013 som en webbaseret undersøgelse. Spørgeskemaet blev udsendt til alle virksomheder i Rudersdal Kommune, som havde mindst én ansat. adresser på disse virksomheder findes i Experians virksomhedsdata, som indeholder informationer om alle danske virksomheder i CVR-registret. En del virksomheder kunne dog ikke kontaktes. Det skyldes enten, at de stod registreret uden en adresse, at de havde oplyst en ikke-valid adresse, eller at de havde valgt at beskytte sig mod henvendelser. Undersøgelsen blev gennemført blandt 990 virksomheder. Af disse har 190 besvaret spørgeskemaet. Det giver en svarprocent på ca. 20 pct., hvilket er et forventeligt niveau ved denne type informationsindsamling. Spørgeskemaet tog udgangspunkt i de spørgsmål, der blev anvendt i Slotsholms landsdækkende analyse, Beskæftigelsesindsatsen ifølge virksomhederne fra Derfor kan resultater fra spørgeskemaundersøgelsen blandt virksomheder i Rudersdal i et vist omfang sammenlignes med resultater af den landsdækkende undersøgelse. Virksomheder, der svarede, at de ikke havde samarbejdet med Jobcenter Rudersdal, blev spurgt, hvorfor de ikke har haft et samarbejde. Virksomheder, der havde samarbejdet med jobcentret, blev stillet spørgsmål om deres generelle opfattelse af samarbejdet samt spørgsmål, der rettede sig specifikt til samarbejdets karakter. 2.3 Statistisk beskrivelse Beskæftigelsesministeriets DREAM er blevet anvendt til at analysere arbejdsmarkedsbevægelserne for ydelsesmodtagere i Rudersdal Kommune. I den forbindelse undersøgtes bevægelserne for tre grupper, der særligt var forespurgt data for, nemlig ledige akademikere, ikke-vestlige indvandrere på kontanthjælp og sygedagpengemodtagere i match 3. 6

10 Kravet for at indgå i datamaterialet var ud over tilhørsforhold til den ene eller anden gruppe at borgeren var fastboende i Rudersdal Kommune og var i den erhvervsaktive alder (18-64 år) i perioden januar 2008 til maj Herudover var der, jf. nedenfor, yderligere afgrænsninger på populationen afhængig af, hvilken gruppe der blev betragtet. Gruppen af ledige akademikere var medlem af a-kasserne: Akademikernes A- kasse, Ingeniørernes A-kasse (nu fusioneret til Akademikernes), A-kassen for Journalistik, Kommunikation og Sprog, MA a-kasse eller CA a-kasse i Gruppen af ikke-vestlige indvandrere på kontanthjælpsmodtagere var i matchgruppe 3, og gruppen af sygedagpengemodtagere var i matchgruppe 1. Data fra Nøgletal.dk, Statistikbanken og Jobindsats.dk indgår i beskrivelserne af kommunens ydelsesmodtagere samt i opgørelsen af, hvilke beskæftigelsesrettede indsatser kommunen yder. Disse data sammenlignes med landstal. Derudover indgår der for sygedagpengemodtagere data om diagnoser. Disse data er leveret af Rudersdal Kommune. Det bemærkes, at der i forhold til visse af rapportens fund bør konkluderes med en vis varsomhed, idet antallet af observationer, der ligger bag fundene, er begrænsede. Det begrænsede antal observationer er en naturlig følge af, at Jobcenter Rudersdal i forhold til den samlede danske beskæftigelsesindsats har en andel på omkring en halv procent. 7

11 3. Indsats over for a-dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere I dette kapitel behandles de lediges brug af Jobcenter Rudersdal. I den forbindelse beskrives først, hvilke typer ledige Jobcenter Rudersdal er i kontakt med. Efterfølgende beskrives den indsats, de ledige i Rudersdal modtager. Dette tager udgangspunkt i en statistisk beskrivelse på baggrund af bl.a. DREAM-kørsler og Jobindsats. I et særligt afsnit vil der blive fokuseret på de ledige akademikere. Herefter beskrives resultaterne af interviewene med de ledige om holdninger til og oplevelser af samarbejdet med Jobcenter Rudersdal. Endelig gennemgås viden om kontanthjælpsmodtagere fra ikke-vestlige lande, da det er en gruppe, som Jobcenter Rudersdal oplever som en særlig udfordring i forhold til deres indsats. Rudersdal Kommune har en atypisk borgersammensætning sammenlignet med hele landet. Det er især i forhold til uddannelse og indkomst, at kommunen skiller sig ud. Både uddannelses- og indkomstniveauet er højere end i landet som helhed. Det fremgår således af tabel 3.1, at knap hver anden borger i Rudersdal i 2012 havde en videregående uddannelse, mens det for hele landet var tilfældet for godt hver fjerde. Et tilsvarende billede kan tegnes for borgernes disponible indkomst, hvor knap hver anden af Rudersdals borgere havde en indkomst på kr. eller derover i 2011, mens det i hele landet var knap hver sjette. Tabel 3.1: Karakteristika for Rudersdal Kommune sammenlignet med hele landet Pct. Rudersdal Kommune Hele landet Andel borgere med en videregående uddannelse (pr. 1/1 2012) 45,8 26,3 Andel borgere med disponibel indkomst på kr. eller derover (pr. 1/1 2011) 49,1 16,8 Kilde: Indenrigsministeriet nøgletal ( og Statistikbanken, tabel KRHFU1. Denne atypiske borgersammensætning i kommunen har naturligt nok betydning for sammensætningen af gruppen af borgere, som er i kontakt med jobcenteret. 3.1 A-dagpengemodtagerne i Rudersdal Kommune A-dagpengemodtagerne i Rudersdal er ældre, aktiveres oftere inden for kategorien øvrig vejledning og opkvalificering og tilhører i højere grad akademiske a-kasser sammenlignet med hele landet. 8

12 Men hensyn til alder har a-dagpengemodtagere i Rudersdal en anden profil, end man ser i andre dele af landet. Der er flere modne a-dagpengemodtagere og færre unge end i resten af landet. Aldersfordelingen fremgår af tabel 3.2. Tabel 3.2: Aldersfordelingen for a-dagpengemodtagere, 2012 Pct. Rudersdal Kommune Hele landet årige 10,7 20, årige 52,2 50,3 50+ årige 37,1 29,3 Antal Kilde: I forhold til herkomst ligner a-dagpengemodtagere i Rudersdal a-dagpengemodtagere i resten af landet. Som det fremgår af tabel 3.3, er forskellene mellem Rudersdal og hele landet marginale. Tabel 3.3: A-dagpengemodtagere fordelt på herkomst, 2012 Pct. Rudersdal Kommune Hele landet Dansk herkomst 80,1 83,6 Indvandrere og efterkommere, ikke-vestlige 13,2 11,8 Indvandrere og efterkommere, vestlige 6,6 4,6 Antal Kilde: A-dagpengemodtagere har som bekendt ret og pligt til aktiveringstilbud, der kan forbedre deres muligheder for beskæftigelse. Jobcentre kan i forhold til a-dagpengemodtagere give aktive tilbud inden for kategorierne ordinær uddannelse, øvrig vejledning og opkvalificering samt ansættelse med løntilskud eller virksomhedspraktik. Lige som det er tilfældet i resten af landet, gives a-dagpengemodtagerne i Rudersdal hovedsagelig tilbud inden for kategorierne ansættelse med løntilskud og vejledning og opkvalificering. Således aktiveres 82 pct. og 83 pct. af de fuldtidsaktiverede i henholdsvis Rudersdal og hele landet i netop disse to typer aktivering. Der synes at være en tendens til, at offentlig ansættelse med løntilskud er mere udbredt end private ansættelser med løntilskud i Rudersdal såvel som i hele landet. Det omvendte synes imidlertid at være tilfældet for virksomhedspraktik, hvor flere ansættes privat både i Rudersdal og i hele landet. 9

13 Tabel 3.4: Fuldtidsaktiverede a-dagpengemodtageres fordeling på tilbud, 2012 Pct. Rudersdal Kommune Hele landet Vejledning og opkvalificering 39,8 37,3 Ordinær uddannelse 7,6 11,8 Ansættelse med løntilskud 42,4 45,2 privat 19,5 12,8 offentlig 22,9 32,4 Virksomhedspraktik 17,8 16,7 privat 15,3 11,6 offentlig 2,5 5,2 Voksenelever fra ledighed 0,0 0,7 I alt Antal fuldtidspersoner Note: Antal fuldtidsaktiverede er antal aktiverede omregnet til fuldtidspersoner ved hjælp af den gennemsnitlige varighed af aktiveringen i Kilde: A-dagpengemodtagere er som bekendt medlemmer i en a-kasse. I Danmark findes 26 a-kasser, der enten er tilknyttet en af de tre hovedorganisationer LO, FTF eller AC eller står uden for hovedorganisation. Knap halvdelen af a-dagpengemodtagere i hele landet tilhører a-kasser under LO, knap 10 pct. tilhører en a-kasse under FTF, mens 12 pct. tilhører hovedorganisationen AC. Resten godt 30 pct. tilhører ikke nogen hovedorganisation. Men sådan er fordelingen ikke i Rudersdal. A-kasserne under LO er lige så markant underrepræsenteret blandt a-dagpengemodtagerne i Rudersdal som a-kasser under AC er overrepræsenteret. Tabel 3.5 nedenfor viser denne fordeling. Selvom Ledernes a-kasse ikke hører under hovedorganisationen AC, regnes den traditionelt for en akademisk a-kasse, og den indgår derfor i opgørelsen sammen med a-kasserne under AC i tabel 3.5. Tabel 3.5: A-dagpengemodtagere fordelt på hovedorganisation, 2012 Pct. Rudersdal Kommune Hele landet LO 24,6 47,0 FTF 11,6 9,1 AC og Ledernes a-kasse 35,6 14,7 Uden for fagforbund 28,2 29,2 Antal Note: Følgende a-kasser indgår i hovedorganisationerne: LO: 3F, FOA, El-faget, NNF, HK, Socialpædagogernes, Teknikernes, Funktionærerne og Servicefagenes og Min a-kasse. FTF: FTF, Lærernes, BUPL og Danske Sundhedsorganisationer. AC: Journalistik, Kommunikation og Sprog, Akademikernes, CA, Ledernes og Magistrenes. Øvrige a-kasser: ASE, Business Danmark, Byggefagenes, DANA, Det Faglige Hus, Frie Funktionærers, KRIFA, Metalarbejdernes og uoplyste. Kilde: 10

14 A-dagpengemodtagerne i Rudersdal adskiller sig dermed fra resten af landet ved, at de i højere grad tilhører a-kasser under AC eller Ledernes a-kasse. I det følgende benyttes en samlet betegnelse for netop disse ledige ledige akademikere. Det sker med henblik på at undersøge netop den gruppe ledige, der er overrepræsenteret i Rudersdal Kommune. 3.2 Særligt om ledige akademikere i Rudersdal Kommune De ledige akademikere i Rudersdal er som det vil fremgå nedenfor ældre, de har større forudgående tilknytning til arbejdsmarkedet, og deres seneste ansættelse er længere sammenlignet med ledige akademikere i hele landet. I lighed med akademikere i resten af landet er de ikke særlig mobile i forhold til branche eller geografisk placering af arbejdssted før og efter ledighed. Desuden er akademikerne i Rudersdal i stort omfang pendlere, ligesom det er tilfældet for borgerne i Rudersdal som helhed. På landsplan er der blandt akademikere en lille overvægt af mænd. Samme billede ses som det fremgår af tabel 3.6 i Rudersdal. Tabel 3.6: Fordeling af ledige akademikere på køn, januar maj 2013 Pct. Rudersdal Kommune Hele landet Mænd 53,9 53,1 Kvinder 46,1 46,9 Antal Kilde: DREAM og egne beregninger. Blandt de ledige akademikere i Rudersdal er der en forskydning af alderen, så de er ældre end i hele landet, jf. tabel 3.7. Andelen af de ledige akademikere, der er over 35 år, er endda dobbelt så stor i Rudersdal som i hele landet. Tabel 3.7: Fordeling af ledige akademikere på alder, januar maj 2013 Pct. Rudersdal Kommune Hele landet år 1,5 9, år 12,5 47, år 39,4 24, år 30,5 12, år 16,4 5,9 Antal Kilde: DREAM og egne beregninger. 11

15 Ledige akademikere i Rudersdal har en endnu stærkere tilknytning til arbejdsmarkedet end ledige akademikere i hele landet. Det skal ses i sammenhæng med, at ledige akademikere i hele landet er tæt knyttet til arbejdsmarkedet. Det fremgår både af de lediges beskæftigelsesgrad og af varigheden af beskæftigelse forud for ledighed. Således har halvdelen af de ledige akademikere i Danmark som helhed været beskæftiget i 60 pct. eller mere af perioden fra januar 2008 til maj 2013, mens det samme gør sig gældende for hele 74 pct. af de ledige akademikere i Rudersdal, jf. tabel 3.8. Tilsvarende er markant færre akademikere i Rudersdal beskæftiget under 40 pct. af perioden. Tabel 3.8: Fordeling af beskæftigelsesgrad for ledige akademikere, januar maj 2013 Pct. Rudersdal Kommune Hele landet 0-19 pct. 6,0 17, pct. 9,0 16, pct. 10,6 16, pct. 18,4 18, pct. 55,9 30,9 Antal Kilde: DREAM og egne beregninger. På samme måde har ledige akademikere i Rudersdal markant længere ansættelse forud for ledighed sammenlignet med hele landet. 38 pct. af de ledige akademikere i Rudersdal var forud for ledigheden beskæftiget uafbrudt i ét år eller længere. I hele landet var der tale om 22 pct. Tilsvarende er kun få akademikere i Rudersdal blevet ledige efter en meget kort periode med beskæftigelse. Kun 27 pct. blev ledige efter en ansættelse på under tre måneder mod 47 pct. i hele landet. Tabel 3.9: Fordeling af gennemsnitlig varighed af beskæftigelse forud for ledighed for ledige akademikere, januar maj 2013 Pct. Rudersdal Kommune Hele landet Mindre end 2 mdr. 19,0 37,1 2-3 mdr. 7,5 10,0 3-6 mdr. 12,3 14,8 6 mdr.-1 år 22,9 16,6 1 år-1½ år 11,6 7,5 Mere end 1½ år 26,7 14,0 Antal Kilde: DREAM og egne beregninger. 12

16 Det er naturligvis positivt med stor tilknytning til arbejdsmarkedet. En mulig negativ egenskab ved denne tilknytning kan dog være en efterfølgende mindre tilbøjelige til at være omstillingsparat eller mobil. Altså at de ledige akademikere er utilbøjelige til at søge job i en anden branche eller med en anden geografisk placering end hidtil. Det kan være med til at hæmme deres muligheder for at komme i beskæftigelse igen. Dette er testet i tabel 3.10 og Som det fremgår af tabel 3.10, er ledige akademikere i Rudersdal ikke særlig tilbøjelige til at finde ansættelse i en anden kommune efter ledighed end den kommune, de havde ansættelse i før ledighed. Men helt samme billede ses i hele landet. Således fremgår det af tabel 3.10, at det både for Rudersdal og for hele landet gælder, at kun 7 pct. af de ledige akademikere finder ansættelse i en anden kommune efter ledighed. Tabel 3.10: Geografisk mobilitet i ansættelsessteder på tværs af kommunegrænser før og efter ledighed for ledige akademikere, januar maj 2013 Pct. Rudersdal Kommune Hele landet Andel mobile personer 7,3 6,8 Andel ikke mobile personer 92,7 93,2 Antal Note: For at kunne sammenligne mobiliteten er her kun medtaget de personer, der har et ydelsesforløb med beskæftigelse umiddelbart før og efterfølgende. Note: For personer med flere forløb med den pågældende ydelse med beskæftigelse umiddelbart før og efterfølgende i periode medtages det seneste forløb. Kilde: DREAM og egne beregninger. Samme billede ses med hensyn til mobilitet i forhold til brancher. Kun 8 pct. af de ledige akademikere i hele landet skifter branche i forlængelse af ledighed, mens det samme gør sig gældende for godt 10 pct. i Rudersdal. Der er dermed intet, der tyder på mindre mobilitet i forhold til brancher blandt akademikere i Rudersdal relativt til hele landet landet. Tabel 3.11: Branchemobilitet før og efter ledighed for ledige akademikere, januar maj 2013 Pct. Rudersdal Kommune Hele landet Andel mobile personer 10,3 7,8 Andel ikke mobile personer 89,7 92,2 Antal Note: For at kunne sammenligne mobiliteten er her kun medtaget de personer, der har et ydelsesforløb med beskæftigelse umiddelbart før og efterfølgende. Note: For personer med flere forløb med den pågældende ydelse med beskæftigelse umiddelbart før og efterfølgende i perioden medtages det seneste forløb. Kilde: DREAM og egne beregninger. 13

17 Det overordnede billede er dog, at de ledige akademikere i Rudersdal holder sig til de samme brancher og ansættelsessteder før og efter ledighed. Derfor er det interessant at se på, hvilke kommuner og brancher de ledige akademikere i Rudersdal finder ansættelse i. Rudersdal er en kommune med mange pendlere. Af borgerne i den erhvervsaktive alder har således svarende til 58 pct. beskæftigelse i en anden kommune i januar Til sammenligning er det tilfældet for personer i hele landet, svarende til 34 pct. af befolkningen i den erhvervsaktive alder. 1 Tabel 3.12 angiver, i hvilke kommuner de ledige akademikere i Rudersdal har arbejdsplads før og efter ledighed. Heraf ses det, at de ledige akademikere i endnu højere grad er pendlere end resten af Rudersdals borgere, da 89 pct. før og 87 pct. efter ledighedsforløbet er ansat uden for Rudersdal Kommune. Ligeledes fremgår det, at mange ledige akademikere i lighed med øvrige borgere i Rudersdal finder arbejde på arbejdspladser inden for Københavns Kommunes grænser. Det gælder både før og efter ledighed. Det er bemærkelsesværdigt, at af Rudersdals nabokommuner 2 er det kun i Lyngby-Taarbæk, at andelen af de ledige akademikere fra Rudersdal, der er ansat før eller efter ledighed, er større end 3 pct. Det samme er dog tilfældet, når alle Rudersdals borgere betragtes, så det tyder på en generel tendens i Rudersdal. Tabel 3.12: Geografisk placering af arbejdssted før og efter ledighed for ledige akademikere, januar maj 2013 Pct. Før ledighed Efter ledighed Københavns Kommune 33,6 37,6 Rudersdal Kommune 11,2 12,9 Lyngby-Taarbæk Kommune 8,7 6,2 Ballerup Kommune 5,3 7,6 Gentofte Kommune 6,5 4,3 Frederiksberg Kommune 4,0 3,8 Øvrige kommuner (udgør enkeltvis ikke over 3 pct.) 30,5 27,6 Antal Note: Under Før ledighed er medtaget de personer, der har et ydelsesforløb med beskæftigelse umiddelbart før den pågældende ydelse, mens Efter ledighed medtager de personer, der har beskæftigelse umiddelbart efter ydelsesforløbet. Dermed kan personer indgå i både før og efter kolonnerne eller kun én af dem. Note: For personer med flere forløb af den pågældende ydelse med beskæftigelse umiddelbart før eller efterfølgende i perioden medtages det seneste forløb. Kilde: DREAM og egne beregninger. 1 Kilde: DREAM samt Statistikbanken. 2 Nabokommunerne er Lyngby-Taarbæk, Furesø, Hørsholm og Allerød. 14

18 De ledige akademikere kommer primært fra og til ansættelse i vidensintensive brancher og de typisk offentlige brancher, som det fremgår af tabel Typisk offentlige brancher er undervisning, sundhed og socialvæsen, offentlig administration, forsvar og politi. Der er ikke bemærkelsesværdig forskel på fordelingen af de ledige akademikere på brancherne før og efter deres ledighedsforløb, hvilket kan tilskrives den førnævnte lille branchemobilitet. Tabel 3.13: Branche før og efter ledighed for ledige akademikere, januar maj 2013 Pct. Før ledighed Efter ledighed Vidensintensive brancher 39,0 36,1 Typisk offentlige brancher 24,8 23,9 Øvrige private brancher (enkeltvis ikke mere end 10 pct.) 36,2 40,0 Antal Note: Under Før ledighed er medtaget de personer, der har et ydelsesforløb med beskæftigelse umiddelbart før den pågældende ydelse, mens Efter ledighed medtager de personer, der har beskæftigelse umiddelbart efter ydelsesforløbet. Dermed kan personer indgå i både før og efter kolonnerne eller kun én af dem. Note: For personer med flere forløb af den pågældende ydelse med beskæftigelse umiddelbart før eller efterfølgende i perioden medtages det seneste forløb. Note: Vidensintensive brancher er: Vidensservice, information og kommunikation samt finansiering og forskning. Typisk offentlige brancher er: Undervisning, sundhed og socialvæsen, offentlig administration, forsvar og politi. Øvrige private er: Hotel og restaurant, rejsebureauer, rengøring o.a. operationel service, kultur og fritid samt andre serviceydelser mv. Kilde: DREAM og egne beregninger. I det følgende beskrives de lediges holdning til Jobcenter Rudersdals indsats. I denne beskrivelse indgår alle grupper af interviewede ledige og altså ikke kun de ledige akademikere. Dog vil de ledige akademikere blive fremhævet, hvor deres holdninger adskiller sig mærkbart fra de øvrige ledige. 3.3 De lediges holdning til indsatsen Når man undersøger lediges holdninger til et hvilket som helst jobcenter, sker det ud fra en forståelse af, at mange ledige er i en uønsket og frustrerende situation, som de gerne vil ud af. Forventningen er, at denne frustration blandt andet vil blive udtrykt som en kritik af jobcenteret. Typisk vil argumentet være noget i retning af: Målet med et jobcenter er vel, at de bidrager til at hjælpe mig i job. De gør ikke noget, og jeg er fortsat ledig. Så systemet virker ikke. Denne generelle oplevelse af jobcenteret genfindes også i de interview, der er gennemført med borgere fra Rudersdal. Der er blandt de ledige en oplevelse af, at jobcenteret bruger for meget tid på rettidighed og kontrol og på at kunne sætte hak i de korrekte felter og for lidt tid på at bidrage til bevægelse i forhold til job. Det kan ikke afvises, at borgernes kritik er større i Rudersdal end andre steder. Det er i hvert fald forventningen givet de lediges uddannelsesprofil. Ledige 15

19 akademikere forventes at være mere kritiske over for jobcentret end andre. Jobcentrenes og tidligere Arbejdsformidlingens kernekunder har i årevis været andre grupper end akademikere, herunder især ufaglærte og faglærte arbejdere. Der bør derfor ikke overraske stort, at der kan være stor afstand mellem en akademikers forventninger og behov på den ene side og jobcenterets muligheder og tilbud på den anden. Denne særligt kritiske gruppe akademikere genfindes i Rudersdal. De ledige akademikerne forekommer at være meget mere kritiske end ledere, øvrige ledige (og i øvrigt også sygedagpengemodtagere). Overordnet set giver de udtryk for oplevelsen af, at jobcenteret mangler kompetencer til at bidrage væsentligt til deres fremtid på arbejdsmarkedet. Det er ikke synderlig realistisk at forestille sig, at jobcenteret (med givne ressourcer, lovgivning etc.) vil kunne handle på en måde, som får denne grundlæggende kritiske indstilling til at forsvinde. Slotsholm er dog stødt på en række problemstillinger, som jobcenteret med fordel vil kunne fokusere på at gøre noget ved. Det bemærkes, at problemstillingerne ikke alene er fundet blandt de deltagende akademikere, men at også andre har peget på de samme problemstillinger. a. Første møde med jobcenteret: Jobcenterets første kontakt til de ledige giver anledning til, hvad der forekommer at være unødig frustration og fjendtlighed blandt nogle ledige. Problemet ligger især i indkaldelsesmetoden og i mødeformen. Jobcenterets første kommunikation med de ledige er et brev, hvor den ledige indkaldes til et første møde. Eller det vil sige to breve. Nogle mener, at de har fået begge breve i samme kuvert, mens andre har modtaget dem i to kuverter. I det ene brev indkaldes den ledige til individuel samtale, og det beskrives, at den enkeltes jobmuligheder og fremtidige jobplan skal i fokus. I det andet brev beder man den ledige om at se bort fra ordlyden i det første brev, idet der alligevel ikke er tale om en individuel samtale, men derimod om et stormøde. Denne kommunikation fra jobcenteret har, hvad der forekommer at være, meget uheldige konsekvenser. Mange ledige giver udtryk for, at det giver anledning til følelser af skuffelse, fremmedgjorthed og en oplevelse af at komme i kontakt med et system, der roder. Skuffelsen går ud på, at de med det første brev glæder sig til at komme i gang med deres kontaktforløb. Med andet brev får de spoleret den forventning. Fremmedgørelsen handler om forvirring hvad står der egentlig i brevene, og hvordan skal man forstå det? Nogle ledige mister overblikket over, hvad jobcenteret har til hensigt med brevene, og de er usikre på, hvad de skal gøre. Derfor møder de op til fællesmøderne uden en fornemmelse for, hvad det er, de skal have ud af dette møde. Dette skyldes også, at der ikke i nogen af brevene er en fyldestgørende beskrivelse af, hvad der kommer til at foregå på mødet. Og fornemmelsen af et system der roder: Hvad skal man i det hele taget mene om en instans, hvor der allerede fra start er så meget rod, at der udsendes to breve, der modsiger hinanden? 16

20 Anbefaling 1: Jobcenteret bør gøre indkaldelsen af de ledige entydig. Der bør kun udsendes ét brev, og dette bør have et indhold og kommunikere på en måde, så der kan ske en reel forventningsafstemning i forhold til, hvad der reelt kommer til at ske. Det fremgår af Lov om en aktiv beskæftigelsespolitik ( 15 og 16), at den ledige har ret til et individuelt kontaktforløb, hvori der afholdes individuelle jobsamtaler med fokus på konkrete job og jobsøgning. I Rudersdal har man valgt at afholde de lediges første møde med jobcenteret som et fællesmøde, eller stormøde. At det første møde med jobcenteret netop er et stormøde, falder mange for brystet. Nogle af de ord, de ledige sætter på oplevelsen, er upersonligt, et nummer i rækken, nedværdigende og man bliver reduceret til et cpr-nummer. Oplevelsen er, at fællesmøderne alene går ud på at få de ledige til at aflevere deres cpr-nummer, så jobcenteret kan dokumentere, at de har været i kontakt med borgeren. Især akademikere oplever, at der ved fællesmøder bliver talt til laveste fællesnævner, og møderne opleves generelt som spild af tid og umotiverende. Det giver fx ingen mening at networke på møderne, da sidemanden utvivlsomt har fokus rettet mod en helt anden del af arbejdsmarkedet, end man selv har. Anbefaling 2: Jobcenteret bør overveje, om stormøder er den rigtige form at møde de ledige på første gang, eller om man alternativt skal afholde individuelle samtaler. Hvis man fremadrettet vælger stormødet, kan man overveje at segmentere de ledige, så disse grupperes efter a-kasse (hovedorganisation) eller branche. Dermed vil dagsordenen på mødet bedre kunne tilpasses de behov, som gruppen af ledige har. Endvidere vil det skabe bedre mulighed for networking. Den overvejende negative holdningen til stormødet bliver også understøttet af, hvad der af nogle ledige bliver betragtet som en utilstedelig omgang med cprnumre. De ledige beskriver og udtrykker forargelse over at man skal aflevere sit cpr-nummer i en slags bakke, som er frit synlig og tilgængelig for alle. Jeg kunne tage bakken med alle numrene, smutte ud af døren og offentliggøre dem, siger en ledig. Situationen opleves utryg og grænseoverskridende for nogle. Anbefaling 3: Jobcenteret bør overveje at organisere sig, så cpr-numre ikke ligger fremme og er synlige og tilgængelige for alle ved stormøderne. Oplevelsen af stormøderne er dog ikke udelt negativ. Nogle ledige har oplevet det som positivt, at der på mødet blev præsenteret konkrete job fx løntilskudsjob. Der var job, de var interesseret i så de skrev sig på som mulige kandidater. Problemet for alle de deltagende, der har erfaring med dette, var blot, hvad der skete i forlængelse af, at de havde skrevet sig på. Der skete ingenting. De havde skrevet sig på, en medarbejder fra jobcenteret havde samlet informationerne, og så ingenting. Ingen information om, at de blev kaldt til samtale, ikke kaldt til samtale, at jobbet var gået til en anden eller lignende. Hvilket beskrives som stærkt demotiverende. Ifølge jobcenteret bliver det ved denne type lejligheder eksplicit understreget, hvad de ledige kan forvente sig (eller ikke forvente sig) af tilbagemeldinger men det er altså ikke en information, de interviewede har bidt 17

21 mærke i. Oplevelsen er, at jobcenteret mister troværdighed, og at stillingsopslagene kommer til at fremstå som signaler i stedet for reelle opslag. Anbefaling 4: I det omfang, der på stormøderne eksisterer lister, hvor de ledige kan melde, at de er interesseret i fx et løntilskudsjob, bør jobcenteret gøre sit yderste for at sikre en forventningsafstemning med hensyn til tilbagemelding eller ej fra jobcenterets side. Generelt synes der at mangle en forventningsafstemning mellem den ledige og jobcenteret. De ledige er utrygge og frustrerede over, at de ikke ved, hvad de skal forvente af jobcenteret. Anbefaling 5: Det anbefales, at Jobcenter Rudersdal sender en introduktionsskrivelse til de nyledige, der har et forventningsafstemmende indhold. A la Hvad kan den ledige forvente sig af jobcenteret, hvad er der af muligheder for typiske forløb (fx hvornår, hvordan og hvor ofte foregår kontakten), hvilke krav har jobcenteret tænkt sig at stille til den ledige og kontaktoplysninger på sagsbehandler. Denne skrivelse kan evt. erstatte den første indkaldelse med to breve jf. anbefaling 1. b. Efterfølgende samtaler i jobcenteret: De ledige oplever generelt, at sagsbehandlerne er forberedte til samtalerne. Der gives i interviewene udtryk for enkelte oplevelser med uforberedte sagsbehandlere, men disse situationer fremstår som enkeltstående. De individuelle samtaler i jobcenteret foregår i et storrum bag glasruden. Mens nogle ledige synes det er ok, er der andre, der af egen drift kommer ind på, at det er forbundet med ubehag at skulle gennemføre en samtale i et sådant storrum. Jeg synes faktisk, at min situation er et privat anliggende, og jeg kan ikke lade være med at skele til nabobordet følger de med i, hvad vi taler om? siger en ledig. Anbefaling 6: Jobcenteret bør overveje at organisere sig, så individuelle samtaler med ledige foregår i lokaler, hvor døren kan lukkes (som det sker i forhold til sygedagpengemodtagere). Alternativt bør en afskærmning overvejes. Kommunerne har i forbindelse med borgernes ret og pligt til tilbud mulighed for at henvise til anden aktør, som overtager myndighedsansvaret fra kommunen, herunder både samtaleforløb og jobplan. I det tilfælde vil den ledige have mødepligt hos den anden aktør. Rudersdal Kommune samarbejder med andre aktører, herunder primært AS/3, Balisager og Jobvision. En egentlig vurdering af kvaliteten af samtaleforløb hos andre aktører indgår ikke som en del af denne undersøgelses genstandsfelt. Der er blandt respondenterne ikke peget på specielle problemstillinger i forhold til anden aktør. Det kan dog ikke konkluderes, at sådanne problemstillinger er fraværende, da antallet af respondenter, der har været hos de respektive aktører, er begrænset. 18

22 c. Aktive tilbud: I forhold til aktive tilbud er billedet det samme på tværs af de interviewede ledige. Oplevelsen er, at jobcenteret altid er positiv over for praktikker, den ledige selv finder. Men samtidig er der en oplevelse af, at der forekommer at være meget automatik over de aktive tilbud, som kommer på jobcenterets initiativ. Der er ledige, som giver udtryk for at have oplevet at blive sendt på det samme jobsøgningskursus igen og igen, hvilket forekommer mange nyttesløst. Som en respondent med flere års ledighed bag sig udtrykker det: Mit CV er Danmarks mest gennemskrevne dokument. Ud over at vi måske kan ændre et der til som og et som til der, er muligheder for forbedringer helt udtømte. Som bekendt er muligheden for gentagne aktiveringstilbud ændret pr. 3. september 2012 med ændringen af loven om aktiv beskæftigelsesindsats. 3 De ledige skal herefter ikke tilbydes gentagne jobsøgningstilbud inden for to kalenderår fra første tilbud. Anbefaling 7: I det omfang, det er korrekt, at samme ledige gives samme type tilbud fx jobsøgningskursus gentagne gange, bør jobcenteret som minimum informere den ledige om retten til at sige nej. Det kan derudover overvejes, om gentagne tilbud som fx jobsøgningskursus overhovedet skal forekomme i jobcenteret. d. Kommunikation blandt andet om aktivering: De ledige har generelt den oplevelse, at jobcenteret er let at kontakte både via mail, telefon eller ved personligt fremmøde. Mails bliver besvaret hurtigt, og receptionen beskrives som meget velfungerende. Med andre ord: Flertallet af de interviewede ledige oplever en god og fleksibel service, når de forsøger at kontakte jobcenteret. Slotsholm har ved interview kunnet deducere sig frem til, at ledige har modtaget aktive tilbud, som de ikke anede var aktive tilbud. Flere ledige beskriver, at de har deltaget i noget, men at de ikke var klar over, om det var et aktivt tilbud, ej heller hvad formålet var. De føler derfor ikke, at de får mulighed for at tage ansvar for deres udbytte af aktiveringen. Det har i undersøgelsen ikke været muligt at få godtgjort, om borgerne mangler denne viden, fordi den ikke er blevet givet, eller om der modsat er tale om, at borgeren blot ikke har lagt mærke til informationen. Uanset om der er tale om det ene eller andet, er det dog et faktum, at der på dette punkt i forhold til nogle ledige eksisterer en kommunikationsbrist. Anbefaling 8: I det omfang, det ikke allerede finder sted, bør jobcenteret sende præcis og forståelig skriftlig information til de ledige forud for aktivering. Informationen bør indeholde beskrivelse af, at man kan undgå at deltage i det aktive tilbud, såfremt man selv finder noget andet, og en beskrivelse af, hvad der i øvrigt er af krav til og mål med tilbuddet. På den måde får de ledige bedre mulighed for dels selv at finde en aktiveringsplads og dels at få størst muligt udbytte af aktiveringen. 3 Ændring i bekendtgørelse nr. 835 af 10. august

23 e. Brug af den såkaldte Min rude: Hvad der vil være bekendt for borgere i Rudersdal, kommunikerer kommunen via Min rude. Det ligger uden for denne undersøgelses genstandsfelt at vurdere funktionaliteten af denne samt sammenhængen til andre kommunikationskanaler som e-boks og borger.dk. Men i beskæftigelsessammenhæng forekommer brugen uheldig. Der er ledige, som gengiver, hvordan de har fået seks henvendelser om, at de skulle til møde i jobcenteret. Dels et brev om at de skulle til individuel samtale dels brevet om, at de skulle se bort fra den information, da de skulle til stormøde i stedet. Disse to breve er sendt med posten, og derudover lagt på både Min rude og Min side på Jobnet. I det omfang, denne beskrivelse er korrekt, forekommer der at være et forbedringspotentiale i forhold til at kommunikere klart og entydigt. Samme information bør gives så få steder som muligt (helst kun ét sted) alternativet er, at de ledige kan få opfattelsen af at blive spammet af jobcenteret. Hvis man oplever sig spammet, er det sværere at lægge mærke til, om der skulle være vigtige informationer gemt i spammen. Anbefaling 9: Det bør overvejes, om Min rude overhovedet bør indgå som en kanal til kommunikation mellem jobcenter og ledig. Ligesom de ledige oplever de sygemeldte, at kommunens brug af Min rude er problematisk. Derfor gælder samme anbefaling for de sygemeldte og for den sags skyld alle andre borgere, der har kontakt med jobcenteret. Jobcenter Rudersdal har i forbindelse med denne undersøgelse udtrykt ønske om i højere grad at kunne ændre mødeformen for de stærkeste ledige. Fx at kunne henvise de stærkeste ledige til digitale løsninger i stedet for personligt fremmøde. Det er en tanke, som vinder stor tilslutning blandt især ledige akademikere. Mere fleksible mødeformer afprøves allerede i dag i flere forskellige regi inden for beskæftigelsesindsatsen. Som et forsøg har syv a-kasser ret til at tilbyde alternative mødeformer med de ledige det kan fx være en telefonsamtale i stedet for et personligt møde i a-kassen. Også i kommuner under frikommuneforsøget er det muligt at fortage valg i forhold til samtaleformen. I Vejle Kommune bliver det fx ved første møde i jobcenteret aftalt, hvordan dialogen mellem jobcenter og borger fremover skal være. Vejle har derigennem åbnet op for, at dialogen et langt stykke hen ad vejen kan foregå telefonisk eller elektronisk. 4 Rudersdal Kommune har inden for den gældende lovgivning ikke de samme muligheder som fx Vejle. Men som en kommune med en meget stor akademikerandel kan man overveje at arbejde politisk for, at lovgivningen kommer til at rumme mere fleksible muligheder i forhold til mødeform. Det kan i den forbindelse overvejes at gøre dette sammen med andre akademikertunge kommuner, som må formodes at have samme behov. 4 Kilde: 20