Børne- og Ungdomsudvalgets forslag til udmøntning af elementer i folkeskolereformen ( )
|
|
- Egil Møller
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Børne- og Ungdomsudvalgets forslag til udmøntning af elementer i folkeskolereformen ( ) Center for Undervisning og Tværgående Ungeindsats, ved undervisningschef Vibeke Post Madsen Ultimo oktober
2 Indhold Baggrund og høring... 3 Indledende bemærkninger... 4 Personalesammensætningen i den understøttende undervisning... 6 Reformøkonomien fordelingen mellem SFO, fritidstilbud og skoledelen... 8 Ny struktur for vores SFO- og fritidstilbud... 9 Øget fokus på forebyggelse Specialtilbuddene Oasen, Solsikken og Hans Åbelsvej samtænkes med skolen Lektiecafé og faglig fordybelse BILAG
3 Baggrund og høring Børne- og Ungdomsudvalget har i løbet af drøftet udmøntningen af skolereformen i flere sammenhænge, og udvalget har bl.a. drøftet: Mål, indhold og ambitioner Reformøkonomi Den personalemæssige normering af den understøttende undervisning Nytænkning af vores SFO- og fritidstilbud, jf. at skoledagen forlænges med reformen Lektiecafé og faglig fordybelse Specialtilbuddene og skolereformen Den 25. september afholdte Børne- og Ungdomsudvalget et høringsmøde om elementer i reformen, og modtog i den forbindelse en række konstruktive høringssvar og udtalelser, som har været berigende for udvalgets videre drøftelser. På udvalgsmøderne den 9. og 30. oktober drøftede udvalget sig frem til en fælles forståelse af løsningerne på en række konkrete udfordringer i reformen, og har sammenskrevet disse med henblik på en ny høring blandt berørte parter. Udvalget ønsker, at der er høj grad af inddragelse i reformarbejdet og beslutningsprocessen. Børne- og Ungdomsudvalget fremsender nærværende notat til høring inden endelig beslutninger på Børne- og Ungdomsudvalgets møde i den 5. december. Høringsperioden er den 31. oktober 21. november, begge dage inklusiv. Høringssvarene sendes pr. mail til Inger Dam Jensen, injn@frederikshavn.dk, senest den 21.november, kl. 15:00. De høringsberettigede parter er: Skolebestyrelser, herunder elevrådsrepræsentanterne i bestyrelserne Bestyrelser på kommunale og selvejende fritidstilbud (fritidshjem, klubber og centre) BUPL, lokalafdelingen for Frederikshavn Kommune DLF, lokalafdelingen for Frederikshavn Kommune FOA, lokalafdelingen for Frederikshavn Kommune LO DA Handicaprådet Folkeoplysningsudvalget Integrationsrådet Vi ser frem til at læse jeres høringssvar. Venlig hilsen Christina Lykke Eriksen Formand for Børne- og Ungdomsudvalget. 3
4 Indledende bemærkninger Børne- og Ungdomsudvalgets drøftelser og overvejelser bygger naturligvis på skolereformens mål og indsatser for at gøre en god skole bedre. Udvalgets forslag har fokus på at styrke en folkeskole, hvor eleverne lærer mest muligt og trives. Børne- og Ungdomsudvalgets forslag bygger bl.a. på reformens.: Nationale mål Nationale effektmål Flere timer, flere fag og nye fag (se skemaerne nedenfor) Understøttende undervisning herunder faglig fordybelse og lektiecafé, talentklasser e.l., innovation og entreprenørskab, inklusion og trivsel, motion og bevægelse samt IT og digitalisering Kompetenceløft af ledelse og medarbejdere Forpligtende samarbejde lokalsamfundet bl.a. musikskolen, ungdomsskolen, uddannelsesinstitutioner, erhvervslivet og foreninger (idræt, kultur m.m.) Inddragelse af elever og forældre Flere timer og nye fag dansk: + 1 lektion i klasse engelsk: + 1 lektion i 1. og 2. klasse 2. fremmedsprog: fra 5. klasse: + 1 lektion i alt matematik: + 1 lektion i klasse natur-teknik: + 2 lektioner i alt idræt: + 1 lektion i 1. klasse musik: + 2 lektioner i alt valgfag: fra 7. klasse Sløjd og billedkunst samles i faget Håndværk og Design. Hjemkundskab bliver til Madkundskab. 4
5 Vejledende timetal August (gnst.) Minimumstimetal August 2014 Minimumstimetal August klasse 23 timer 28 timer + 2 timers frivillig lektiecafe/fordybelse 30 timer inkl. 2 timers obligatorisk lektiecafe/fordybelse klasse 25 timer 30 timer + 3 timers frivillig lektiecafe/fordybelse 33 timer inkl. 2 timers obligatorisk lektiecafe/fordybelse klasse 28 timer 33 timer + 2 timers frivillig lektiecafe/fordybelse 35 timer inkl. 2 timers obligatorisk lektiecafe/fordybelse 5
6 Personalesammensætningen i den understøttende undervisning Personalesammensætningen i den understøttende undervisning, normerings- og mæssigt, fastlægges som: Indskolingen: 75 % pædagoger og 25 % lærere Mellemtrinnet: 50 % pædagoger, 25 % pædagoger eller andre kompetencer og 25 % lærere Udskolingen: 25 % pædagoger, 50 % pædagoger eller andre kompetencer og 25 % lærere Normerings- og fordelingen sker i henhold til ovenstående fordeling. Skolerne gives frihed til at disponere den understøttende undervisning, dog således at ovenstående ses som retningsgivende for den praktiske fordeling mellem faggrupperne. Den understøttende undervisning skal tilbydes alle elever og alle årgange, og er et samlebegreb for en række tiltag i skolen, bl.a. lektiecafé, faglig fordybelse, talentforløb, innovation samt trivsel og inklusion. Understøttende undervisning skal bl.a. medvirke til at skabe en varieret skoledag og løfte det faglige niveau for eleverne. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget om skolereformen, at lærerne har det faglige ansvar for alle former for undervisning på skolen, men at undervisning og andre faglige opgaver gerne må forestås af andre fagpersoner. Det fremgår også af bemærkningerne til reformen, at skolens inddragelse af og samarbejde med og mellem forskellige faggrupper er af høj værdi. Ved andre faggrupper tænkes f.eks. på undervisere fra andre uddannelsessteder, fagpersoner fra erhvervslivet, idræts-, kultur- og foreningslivet m.m. Inddragelsen af andre kompetencer og personalegrupper kan ske på alle årgange og i en række forskellige sammenhænge i den understøttende undervisning, i den almindelige undervisning, i valgfag, temadage, projektforløb, talentforløb, SFO m.m. Børne- og Ungdomsudvalget finder, at den foreslåede normering understøtter reformens intentioner for den understøttende undervisning, herunder bl.a.: At den understøttende undervisning varetages af forskellige faggrupper og kompetencer. At det faglige niveau styrkes. At der skabes variation i skoledagen. At arbejdet med relationer, trivsel og inklusion styrkes. Den foreslåede normeringsramme er retningsgivende for skolerne. Det betyder, at en vis fleksibilitet kan accepteres, men grundlæggende skal skolerne søge at fastholde den foreslåede normering. Hermed sikres bl.a., at personaleforholdene og det faglige/pædagogiske grundlag for at tilbyde 6
7 understøttende undervisning er kendte og forudsigelige, ligesom det tydeliggøres at også andre faggrupper skal medtænkes i skolernes ter for den understøttende undervisning. Normeringsrammen kan også medvirke til at understøtte faglig og praktisk fleksibilitet i skolernes hverdag, f.eks. via personalemæssigt samarbejde eller sammenfald mellem lektiecafé og SFO for indskolingen (0.-3. klasse). 7
8 Reformøkonomien fordelingen mellem SFO, fritidstilbud og skoledelen De timer, fritidstilbud reduceres med, tillægges reformøkonomien med 40/52-dele. Tidligere beregninger af reformøkonomien havde som forudsætning, at de timer som vores fritidstilbud blev reduceret med som følge af en længere skoledag, ville blive indregnet i reformøkonomien krone for krone. Børne- og Ungdomsudvalget ønsker at præcisere, at de timer som fritidstilbuddene reduceres med som følge af en længere skoledag, skal tillægges reformøkonomien med 40/52-dele. Denne brøk udtrykker, at et år er på 52 uger og at et skoleår er på 40 uger. Derfor skal undervisningen tilføres 40/52, og 12/52 forbliver i regi af fritidstilbud, jf. bilag. I forhold til SFO har beregningerne hele tiden haft 40/52-brøken som beregningsmæssig forudsætning. 8
9 Ny struktur for vores SFO- og fritidstilbud Der etableres SFO I (0.-3. klasse) på alle skoler. Der fastholdes og/eller etableres fritidstilbud for klasse i Skagen Fritidscenter, Strandby Fritidscenter, Bangsboklubben, Ungdomsgården Hånbæk, Kaj Bundvad Fritidscenter og Bødkergården Fritidscenter. På skoler i de byer, der ikke har fritidscenter, etableres SFO II for klasse. SFO II etableres med samme takst som fritidscentre. Børne- og Ungdomsudvalget har bl.a. med afsæt i høringssvarene udarbejdet et nyt forslag til fremtidig struktur på SFO- og fritidstilbudsområdet. Det er et enigt udvalg, der fremlægger forslaget, som uddybes i det følgende. Følgende skoler skal have etableret SFO I for indskolingen (0.-3. klasse): - Elling Skole - Gærum Skole - Strandby Skole - Torslev Skole Følgende skoler skal etablere SFO II til elever fra 4. klasse: - Elling Skole (4. klasse, fra Andedammen) - Gærum Skole (4.-6. klasse, fra Kernehuset) Følgende fritidshjemstilbud afgiver elever fra klasse til SFO I - Andedammen (til Elling skole) - Bødkergården (til Torslev skole) - Kernehuset (til Gærum skole) - Strandby Fritidscenter (til Strandby skole) - Thorshøj Børnehus (til Torslev skole) Følgende fritidsklubtilbud afgiver elever fra 4. klasse til andet tilbud - Thorshøj Børnehus (til Bødkergården) - Kernehuset (til Gærum Skole) - Andedammen (til Elling Skole) Læsevejledning til skemaet nedenfor: rød skrift markerer ændringer i den nuværende struktur sort skrift markerer den struktur som fastholdes omlægges betyder, at pladserne overflyttes til andet tilbud 9
10 BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGETS FORSLAG TIL NY STRUKTUR PÅ SFO- OG FRITIDSTILBUDSOMRÅDET Skole Fritidstilbud, jf. Folkeskoleloven Fritidstilbud, jf. Dagtilbudsloven SFO klasse SFO klasse Fritidshjem klasse Fritidsklub-/centre 4.klasse 18 år Bangsbostrand skole På skolen KB, UGH, BK Elling skole Etableres Etableres (for 4. klasse) Andedammens fritidstilbud omlægges Strandby FC Andedammens fritidstilbud omlægges Frydenstrandskolen På skolen KB, UGH, BK Gærum skole Etableres Etableres Kernehusets fritidstilbud omlægges Kernehusets fritidstilbud omlægges Hørby-Dybvad skole * På skolen På skolen Jerup skole På skolen På skolen Nordstjerneskolen På skolen KB, UGH, BK Ravnshøj skole På skolen På skolen Skagen skole På skolen Sct. Laurentii Stensnæsskolen På skolen På skolen Strandby skole Etableres Strandby FCs fritidstilbud omlægges Strandby F.C. Sæby skole På skolen Sæby F.C. Sæbygaardskolen På skolen Sæby F.C. Torslev skole Etableres Bødkergårdens og Thorshøj Børnehus fritidstilbud omlægges Bødkergården Thorshøj Børnehus fritidstilbud omlægges Aalbæk skole På skolen Aalbæk Juniorklub 10
11 Supplerende bemærkninger til skemaet: * Denne organisering gælder pr KB, UGH, BK, BG, TB Kaj Bundvad, Ungdomsgården Hånbæk, Bangsboklubben BG, TB Bødkergården eller Thorshøj Børnehus Aldersintegreret tilbud: Andedammen og Bødkergården Samdrift: Kernehuset og Stensnæsskolen Selvejende: Strandby Fritidscenter, Bødkergården, Ungdomsgården Hånbæk, Kaj Bundvads Fritidscenter og Bangsboklubben Privat tilbud: Thorshøj Børnehus Elever med særlige behov, i specialklasser eller på Heldagsskolen, benytter skolernes egne særlige fritidstilbud eller særlige tilbud i Solsikken eller på Kaj Bundvads Fritidscenter. 11
12 Øget fokus på forebyggelse Fritidscentrene får en ekstra socialpædagogisk opgave omkring forebyggelse og får således en klar social profil. Med opgaven tilføres vores fritidscentre / aftenklubber 1,6 mio. kr. Dette beløb fordeles forholdsmæssigt efter nærmere retningslinjer. Børne- og Ungdomsudvalget ønsker at styrke den forebyggende socialpædagogiske indsats for børn og unge i Frederikshavn Kommune ved at afsætte 1,6 mio. kr. til dette arbejde. Dette ønskes enten gjort via fritidscentrene eller aftenklubberne. A. Fritidscentrene Pengene fordeles til vores fritidscentre Skagen Fritidscenter, Strandby Fritidscenter, Bangsboklubben, Ungdomsgården Hånbæk, Kaj Bundvad Fritidscenter, Sæby Fritids- og Ungdomsklub og Bødkergården Fritidscenter Vores fritidstilbud indgår som en ressource i kommunens samlede forebyggende og målrettede indsats, og har allerede nu en forpligtelse til særligt at rette sin virksomhed mod at være attraktiv for børn og unge med behov for en specifik socialpædagogisk og forebyggende indsats. Dette fokus ønskes yderligere styrket. B. Aftenklubber m.v. Pengene fordeles til aftenklubber mv. Der vil blive nedsat en arbejdsgruppe, der skal medvirke til at formulere politisk godkendte retninger og forventninger til den fornyede indsats i klubberne. Det kan f.eks. være vedr. særlige indsatser for udfaldstruede børn og unge, fokus på at støtte børn og unge i overgange fx fra skole og SFO, til fritids- og foreningslivet, uddannelse og arbejdsliv og i andre sammenhænge, hvor barnet eller den unge har brug for støtte og særlig opmærksomhed. Fælles for model A og model B Alle som arbejder med børn og unge har et ansvar for arbejde forebyggende, have opmærksomhed på børn der mistrives - og at tage hånd om disse børn og unge. Dette kan ske via egen indsats, via samarbejder eller ved at overdrage viden om barnets mistrivsel e.l. til rette instans. Blandt Frederikshavn Kommunes væsentlige politikker og indsatser vedr. forebyggelse er bl.a.: Børnepolitikken, som altid fornys efter et byrådsvalg Familien i centrum, som er kommunens tværgående samarbejdsorgan ift. børn og unge, som har vores bekymring og særlige opmærksomhed Projekter, centralt og lokalt forankrede (f.eks. sorggrupper og stille piger) I udmøntningen af skolereformen vil der blive nedsat en række arbejdsgrupper, hvor bl.a. følgende to arbejdsgrupper har særligt relevans ift. den forebyggende indsats: Arbejdsgruppe vedr. en skolepolitik Arbejdsgruppe vedr. overgange fra dagtilbud og skole og fra skole til fritid 12
13 Specialtilbuddene Oasen, Solsikken og Hans Åbelsvej samtænkes med skolen Specialtilbuddene i Oasen, Solsikken og på Hans Åbelsvej skal samtænkes med skolen, og der skal arbejdes med en særlig model for, hvordan skole og fritidstilbud kan tænkes tættere på hinanden, herunder således at den understøttende undervisning eksempelvis kan foregå i Oasen, Solsikken og på Hans Åbelsvej. Udvalget vil igangsætte et arbejde med at fastlægge denne model, og vil på senere møde endeligt godkende modellen. Skolereformens mål, bl.a. at alle skal lære så meget som de kan og trives bedst muligt, gælder for alle elever og alle skoletilbud. Det betyder også, at reformens tiltag og værdier også gælder for elever, der er særligt udfordret på grund af handicaps eller funktionsnedsættelser. Reformens konkrete tiltag med flere fag, flere timer, understøttende undervisning, lektiecafé, valgfag og værdier som variation, bevægelse og fagligt løft, skal tilbydes alle. I forhold til gruppen af elever med svære generelle indlæringsvanskeligheder er der dog nogle ganske særlige hensyn, som vi skal have opmærksomhed på. Børne- og Ungdomsudvalget ønsker, at vi skal overveje nøje, hvordan vi tilrettelægge vores skole- og fritidstilbud for disse elever, så de profitere bedst mulig lærer mest muligt, trives og udvikler sig, og oplever en varieret, tryg og sammenhængende hverdag. Børne- og Ungdomsudvalget ønsker, at der nedsættes en arbejdsgruppe med repræsentanter fra bl.a. Oasen, Solsikken og Hans Åbelsvej, undervisningschefen, dagtilbudschefen, handicaprådgivere, Pædagogisk Psykologisk rådgivning og bestyrelsesrepræsentanter, som udarbejder anbefalinger til, hvordan skolereformens værdier og konkrete tiltag bedst realiseres, herunder bl.a.: Hvordan imødekommer vi bedst muligt elevernes behov? Hvilke elementer i reformen kan evt. integreres i elevernes fritidstilbud? Hvilke faciliteter egner sig bedst? Hvilke personalemæssige hensyn skal indgå i tilrettelæggelse af undervisning og fritid Hvordan fastlægges økonomien mellem skole- og fritidstilbud 1? Osv. Der vil blive udarbejdet et kommissorium, og arbejdsgruppen forventes at blive igangsat primo 2014, med henblik på fremlæggelse i Børne- og Ungdomsudvalget. 1 Beregningerne i vedlagte bilag indeholder derfor kun det nuværende. 13
14 Lektiecafé og faglig fordybelse Det antages, at 75 % af alle elever i klasse vælger lektiecafé og faglig fordybelse. Det antages, at 25 % af alle elever i indskolingen (0.-3. klasse) og 25 % af alle elever på mellemtrinnet (4.-6. klasse) fravælger lektiecaféen og i stedet vælger at benytte et fritidstilbud SFO og fritidsområdet reduceres med 75 % i forhold til de ugentlige timer, der fremadrettet benyttes til lektiecafé/faglig fordybelse. De resterende 25 % af midlerne forbliver i fritidstilbuddene, så fritidstilbuddet er åbent for de elever der fravælger lektiecaféen/faglig fordybelse. Udvalget følger løbende fordelingen. Lektiecafé og faglig fordybelse er elementer i den understøttende undervisning, og har i skoleårene status som et obligatorisk tilbud med frivillig deltagelse. På baggrund af bl.a. indkomne høringssvar antager Børne- og Ungdomsudvalget, at 75 % af alle elever vil benytte lektiecaféen/faglig fordybelse, mens de resterende 25 % vil fravælge tilbuddet. Elever i klasse vil kunne tilvælge et fritidstilbud i stedet for lektiecafé/faglig fordybelse. Af hensyn til fritidstilbuddenes personale- og aktivitetsmæssige planlægning anbefaler Børne- og Ungdomsudvalget, at skolerne får fælles faste dage / åbningstider for lektiecaféen. Den skitserede normeringsmæssige ramme skaber rum for fagligt/personalemæssigt fleksibilitet mellem SFO og lektiecafe. Modellen indebærer, at SFO og fritidscentrene tilpasser deres bemanding til den mindre gruppe af elever 2, som benytter tilbuddet umiddelbart efter undervisningens ophør og efter lektiecafeéns ophør. Den skitserede model muliggør også en glidende indfasning fra skole/lektiecafé til fritidstilbud. Der vil være lokale variationer i f.eks. søgningen til lektiecaféen og søgningen til tilbuddet kan ændre sig i takt med, at tilbuddet finder sine ben i indhold og tilrettelæggelse. Udvalget vil derfor følge op på den foreslåede fordeling, i takt med, at skolerne får konkrete erfaringer. Det er Børne- og Ungdomsudvalgets vurdering, at lektiecafé/faglig fordybelse skal tilbydes i skolen, da tilbuddet gøres obligatorisk fra og med skoleåret , hvor det integreres i den enkelte skoles samlede skoledag. 2 Det skal bemærkes, at det ikke er 100 % af en årgang, der er tilmeldt et fritidstilbud. Tilmeldingen til fritidstilbud efter skoletid er størst på de yngste årgange (ca. 85 %) og falder derefter i takt med, at eleverne bliver ældre (på 6. årgang er det få elever, der er tilmeldt et pasningstilbud efter skole). Så når vi forudsætter, at 25 % vil fravælge lektiecaféen, så kan vi ikke direkte slutte at samtlige 25 % i stedet vælger et fritidstilbud. Nogle elever vil også vælge at gå hjem. Derfor bruges udtrykket en mindre gruppe elever. 14
15 BILAG Beregningsgrundlaget bygger på skolereformen og økonomiaftalen Øgede omkostninger, beregnet med helårsvirkning i alt: 35,1 mio. kr. flere timer, flere fag: 9,7 mio. kr. understøttende undervisning: 19,2 mio. kr. omkostninger til løntillæg: 2,6 mio. kr. materialer m.m.: 3,0 mio. kr. modtagerklasser: 0,6 mio. kr. Finansiering, beregnet som helårsvirkning i alt: 32,2 mio. kr. frigjorte ressourcer i SFO / fritidstilbud: 11,6 mio. kr. fleksibel anvendelse af lærernes arbejdstid: 10,7 mio. kr. afbureaukratisering / regelforenkling: 0 kr. øget statsligt tilskud: 7,3 mio. kr. statsligt tilskud til finansiering af øgede omkostninger til løntillæg: 2,5 mio. kr. udfasning af 60-årsreglen: 0,1 mio. kr. Difference: -2,9 mio. kr Forudsætninger afsættet er den nuværende skole- og fritidsstruktur og ressourcetildelingsmodel børnetallet anvendt i undervisningsandelen øges med gennemsnitlig to klokketimer pr. uge forældrebetalingen er ændret, således at der betales samme takst for elever i og for elever i SFO II/ fritidscenter. uændret dækningsgrad i SFO og fritidstilbud 75 % af alle elever på alle årgange vælger at gå i lektiecafé 25 % af eleverne i indskoling og på mellemtrinnet fravælger lektiecaféen kompetenceudvikling til ledelse, lærere og pædagoger er finansieret statsligt (1,2 mio. kr.) 15
16 Etablering af SFO I på ALLE skoler Ændring af åbningstid om eftermiddagen fra kl Eftermiddagsmodul - åbent 12 timer - morgenåbning uændret Beregnet ud fra et uændret børnetal i SFO'erne SFO I Antal børn Normering Nuværende rammen Løn, uddannelse og aktiviteter Forældrebetaling Normering NY ramme efter reform Løn, uddannelse og aktiviteter Forældrebetaling 25% lektiecafe 513,93 kr./barn i normalgrupper Specialbørn på kr./barn efter 25% lektiecafe Bangsbo SFO , , Dybvad SFO 62 3, , Frydenstrand SFO , , Jerup SFO 40 2, , Nordstjerne SFO , , Ravnshøj 78 4, , Skagen SFO , , Stensnæs 58 3, , Sæby SFO 120 6, , Sæbygård SFO 175 9, , Aalbæk SFO 60 3, , Total , , Estimeret mindreudgift til søskende tilskud Estimeret mindreudgift til økonomisk friplads A) Mindreforbrug på nuværende SFO I - i alt
17 Nye SFO'er Antal børn Normering Nuværende rammen Løn, uddannelse og aktiviteter Forældrebetaling Normering NY ramme efter reform Løn, uddannelse og aktiviteter Forældrebetaling 25% lektiecafe 513,93 kr./barn i normalgrupper Specialbørn på kr./barn efter 25% lektiecafe Elling Skole (Andedammen) 60 2, Gærum Skole (Kernehuset) 38 1, Torslev Skole (Bødkergården og Thorshøj Børnehus) 112 3, Strandby Skole (Strandby Fritidscenter) 115 3, Total 325 0, , Estimeret mindreudgift til søskende tilskud Estimeret mindreudgift til økonomisk friplads B) Merforbrug på nye SFO'er A+B) i alt på SFO I området
18 Etablering af SFO II på 2 skoler Beregnet ud fra et uforandret børneantal SFO II Antal børn Normering Nuværende rammen Løn, uddannelse og aktiviteter Forældrebetaling Normering Budgetramme efter reform Løn, Forældreuddannelse betaling og aktiviteter 25% lektiecafe 513,93 kr. pr. barn Dybvad SFO 30 1, , Jerup SFO 7 0, , Ravnshøj SFO 20 1, , Stensnæs SFO 9 0, , Total 66 3, , Estimeret mindreudgift til økonomisk friplads Estimeret mindreudgift til søskende tilskud A) Besparelse i alt på SFO II området _v2_SFO II normering - Udmøntning 2014.XLSX sag 13/2133 dok _v2_SFO II normering - Udmøntning 2014.XLSX
19 Nye SFO II er Antal børn Normering Nuværende rammen Løn, uddannelse og aktiviteter Forældrebetaling Normering Budgetramme efter reform Løn, Forældreuddannelse betaling og aktiviteter Gærum Skole (Kernehuset) 20 0, Elling Skole (Andedammen) 20 0, % lektiecafe 513,93 kr. pr. barn Total , Estimeret merudgift til økonomisk friplads Estimeret merudgift til søskende tilskud B) Merforbrug på nye SFO'er A+B) Besparelse i alt på SFO II området _v2_SFO II normering - Udmøntning 2014.XLSX sag 13/2133 dok _v2_SFO II normering - Udmøntning 2014.XLSX
20 SFO I og II lignende pladser under dagtilbudsloven Nuværende ramme Budgetramme efter folkeskolereform incl. lektiehjælp Antal børn i SFO I og SFO II Dagtilbud Indeksering (Løn, uddannelse og aktiviteter) Forældre betalinger Indeksering (Løn, uddannelse og aktiviteter) Forældre betalinger 80 Andedammen Kernehuset Bødkergaarden Thorshøj Børnehus I alt * Budgetramme til vuggestuepladser og børnehavepladser er ikke medtaget i ovennævnte skema **n er udregnet efter forudsætningen at alle børnene fortsætter i SFO ***Antallet af børn i forudsætninger til Sag 12/12596 dpk v2 SFOI og II lignende pladser under dagtilbudsloven
21 Specialtilbud - Besparelse ud fra forudsætninger ved folkeskolereformen Beregnet ud fra et uforandret børneantal SFO - spec. Antal børn Nuværende ramme Løn, uddannelse og aktiviteter Forældrebetaling Budgetramme efter reform Løn, Forældreuddannelse betaling og aktiviteter 25% lektiecafe 9.456,99 kr. pr. barn efter 25% lektiecafe Kontakt SFO, Nordstjerneskolen Struktur SFO, Frydenstrandskolen Total Estimeret mindreudgift til økonomisk friplads Estimeret mindreudgift søskende tilskud Besparelse i alt på SFO Specialtilbud området sag 12/12596 dok _v1_Kontakt- og struktur SFO pr. enhed ved ny folkeskolereform - udmøntning 2014.XLSX
22 Reoganisering af fritidscentre ud fra nye forudsætninger ved folkeskolereformen Beregningerne er lavet ud fra samme antal børn som normeringen i Der er fratrukket 115 SFO1 børn i Strandby Fritidscenter, som i stedet skal være på Strandby Skole i SFO 1. Oprettelse af Fritidscenter i Østervrå (Bødkergården) Normalområdet: Nuværende ramme 30 timer åbning pr. uge Budgetramme efter folkeskolereform 14,5 timers åbning pr. uge uden lektiehjælp Antal børn Fritidscenter Løn, uddannelse og aktiviteter Ejendom incl. rengøring Forældre betalinger Løn, uddannelse og aktiviteter Ejendom Forældre betalinger mellem 30 og 14,5 timer inden 25% lektiecafe, 40/52 og social pulje 25% lektiecafe 517,81 kr. pr. barn efter 25% lektiecafe men inden omregning 40/52 og social pulje Omregning 40/52 efter 25% lektiecafe og efter omregning 40/52 Pulje på kr. til ekstra social pædagogisk opgave omkring forebyggelse fordelt efter antal børn efter 25% lektiecafe efter omregning 40/52 og efter tilførsel af pulje 115 Sæby Skagen UGH Bangsbo Kaj Bundvad Strandby Bødkergården I alt 7 fritidscentre Specialtibud: Nuværende ramme 30 timer åbning pr. uge Antal børn Specialtilbud Løn, uddannelse og aktiviteter Rengøring Morgenpasning og søskendegruppe 12 Oasen Solsikken Hans Åbelsvej Sæby I alt specialtibuddene Specialtilbudene Oasen, Solsikken og Hans Åbelsvej sammentænkes med skolen, hvor der skal arbejdes med en model, hvor skole og fritidstilbud tænkes tættere på hinanden, jf. side 12 i dokumentet Børne- og Ungdomsudvalgets forslag til udmøntning af elementer i folkeskolereformen Dok v3 Sag 12/12596
Temamøde i Børne- og Ungdomsudvalget om skolereformen, den 9.1.2014
Temamøde i Børne- og Ungdomsudvalget om skolereformen, den 9.1.2014 Skolereformen; en introduktion oplæg ved Vibeke Post Madsen, undervisningschef Vores udmøntning af reformen oplæg ved Vibeke Post Madsen,
Læs mereCenter for Dag- og Fritidstilbud Center for Undervisning og Tværgående Ungeindsats Center for Familie
Præsentation af centre i Børn og Kultur Center for Dag- og Fritidstilbud Center for Undervisning og Tværgående Ungeindsats Center for Familie BUU den 9. januar 2014 Center for Dag- og Fritidstilbud Side
Læs mereBørne- og Ungdomsudvalget
Referat Børne- og Ungdomsudvalget Ekstraordinært møde Dato 30. oktober 2013 Tid 17:30 Sted VIP - Kantinen Frederikshavn Rådhus NB. Fraværende Ingen Stedfortræder Medlemmer Christina Lykke Eriksen (F) -
Læs mereFrederikshavn befolkningsprognose
Frederikshavn befolkningsprognose 2013-2023 Antal 1-2 årige fordelt på skoledistrikter 2 årgange Stamdata til temamøde den 18.03.2014 - Børne- og Ungdomsudvalget År 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011
Læs mereRessourcetildelingsmodel
Ressourcetildelingsmodel Folkeskolerne i Frederikshavn Kommune Tildelingsmodellen er for både undervisningsdelen og SFO delen på skolernes normalområde Sag nr. 14/17 Indhold Indledning... 2 Nuværende tildelingsmodel...
Læs mereDen kommunale Kvalitetsrapport 2011-12
Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12 Center for Undervisning og Tværgående Ungeindsats Frederikshavn Kommune Indhold Indledning... 5 Skolevæsenets struktur og elevforhold... 5 Udviklingen i antal elever
Læs mereDet grafiske overblik
Folkeskolereformen Det grafiske overblik Hovedelementer i folkeskoleforliget En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning: 0.-3.klasse: 30 timer om ugen (28)
Læs mereSpørgsmål og svar om den nye skole
Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret
Læs mereHøringsperioden er nu ovre og der er indkommet 18 svar fra MED-organisationer, bestyrelser og faglige organisationer.
215. Folkeskolereform, efter høring Sagsnr: 17.01.00-G01-3-13 Sagsansvarlig: Jens Zachariasen Sagsfremstilling Uddannelsesudvalget og Børne- og Familieudvalget behandlede på deres møder d. 22. oktober
Læs mereProces omkring implementering af ny skolereform
Proces omkring implementering af ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Folketinget har vedtaget en ny skolereform, der træder i kraft med første fase den 1. august 2014.
Læs mereOpvækst- og Uddannelsesudvalget
Opvækst- og Uddannelsesudvalget Referat fra møde Tirsdag den 22. oktober 2013 kl. 17.00 i F6 Mødet slut kl. 18.00 MØDEDELTAGERE Jesper Henriksen (A) Anne-Mette Risgaard Schmidt (V) Guri Bjerregaard (A)
Læs mereBilag 3: Økonomien i folkeskolereformen
Bilag 3: Økonomien i folkeskolereformen Resumé I det netop vedtagne budget for 2014-2017 er det indlagt som forudsætning, at reformen er udgiftsneutral, dvs. den finansieres efter den model, der er lagt
Læs mereNOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:
NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august
Læs merePOLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT
POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget
Læs mere- Reduktion af åbningstiden i Skolefritidsordninger (SFO og SFO-klubtilbud)
Notat Sagsnr.: 2013/0007982 Dato: 25. februar 2014 Titel: Skolereform - Overordnet økonomi Sagsbehandler: Søren Holst Rasmussen Økonomi- og Analysekonsulent 1. Baggrund Folkeskolereformen, der indfases
Læs mereEt fagligt løft af folkeskolen
Et fagligt løft af folkeskolen 1 Hvorfor er der behov for en reform af folkeskolen? Folkeskolen står over for en række udfordringer: Formår ikke at bryde den negative sociale arv For mange forlader skolen
Læs mereFolkeskolereform. Sektorudvalg. www.ballerup.dk
Folkeskolereform Sektorudvalg www.ballerup.dk Folkeskolereformen Folkeskolereformen Den 13. juni 2013 blev regeringen, DF, V og K enige om en folkeskolereform. Reformen træder i kraft med skoleåret 14/15,
Læs mereSpørgsmål og svar om den nye skole
Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret
Læs mereSpørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole
Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever
Læs mereSkole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen.
Skole- og Kulturforvaltningen indstiller, at Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen. Sagsbeskrivelse Med folkeskolereformen af den 7. juni 2013 er der
Læs mere#Spørgsmål og svar om den nye skole
#Spørgsmål og svar om den nye skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? (3/7-2014) Alle elever får en
Læs mereDen kommunale Kvalitetsrapport
Den kommunale Kvalitetsrapport - Indhold... Indledning... Nationale og lokale mål for folkeskolerne i Frederikshavn Kommune... De nationale mål:... Kommunale mål... Elevtal... Karakterer ved. klasseprøven...
Læs mereDe iværksatte pilotprojekter i Roskilde Kommune har stadig stor relevans, da projekternes delelementer rummes inden for den indgåede aftale.
Velfærd Sagsnr. 227538 Brevid. 1688028 Ref. LAFJ Dir. tlf. 46 31 41 15 larsfj@roskilde.dk NOTAT: Aftale: Et fagligt løft af folkeskolen 12. juni 2013 Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti har indgået
Læs mereSpørgsmål og svar om den nye skole
Spørgsmål og svar om den nye skole Den følgende beskrivelse er et supplement til informationsmødet afholdt på skolen d. 16. juni 2014. >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen
FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Læs mereDagsorden. Uddannelsesudvalget. Slagelse Rådhus, Mødelokale 227, 2. sal
Dagsorden Uddannelsesudvalget Mødedato 20. januar 2014 kl. 17:00 Mødelokale Deltagere Slagelse Rådhus, Mødelokale 227, 2. sal Johnny Persson (V), Bodil Knudsen (A), Pernille Ivalo Frandsen (V), Niels Christian
Læs mereØkonomien i folkeskolereformen 2. juni 2014
Notat Center for Økonomi og Styring Stengade 59 3000 Helsingør OPDATERET NOTAT 2. juni 2014 Økonomien i folkeskolereformen 2. juni 2014 I forhold til det oprindelige udkast til notat om økonomien i folkeskolereformen
Læs mereØkonomien i folkeskolereformen.
Notat Center for Økonomi og Styring Stengade 59 3000 Helsingør Bilag 3 Fremtidens Folkeskole i Helsingør Kommune 14. oktober 2013 Økonomien i folkeskolereformen. Resume og sammenfatning I tabel 1 nedenfor
Læs mereSkolereform din og min skole
Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til
Læs mereAssentoftskolen skoleåret 2014-2015.
Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Det betyder folkeskolereformen! Kære elever og forældre. Når et nyt skoleår begynder 11. august 2014, møder børnene en skoledag som på nogle punkter er anderledes end
Læs mereForældre information om LERGRAVSPARKENS SKOLE. skolereformen
LERGRAVSPARKENS Forældre information om SKOLE 2014 skolereformen FORMÅL MED REFORMEN At gøre folkeskolen endnu bedre At øge det faglige niveau At understøtte at flere unge får en ungdomsuddannelse Den
Læs mereFolkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014
Folkeskolereformen på Højboskolen Tirsdag den 6. maj 2014 Første spadestik Højboskolen -version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal løftes med
Læs mereProgram Kort velkomst og gennemgang af aftenens program
Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,
Læs mereDialogmøde mellem Udvalget for Familie og Børn, skolebestyrelserne og fagligt dialogforum Tema: Folkeskolereform Inviterede: Skolereformudvalget
Dialogmøde mellem Udvalget for Familie og Børn, skolebestyrelserne og fagligt dialogforum Tema: Folkeskolereform Inviterede: Skolereformudvalget Program 18.00 Indledning ved Trine Torp 18.10 Folkeskolereform
Læs merePointe 1: Bevar ungdomsklubben på Gug skole Indhold Høringssvar Skoleforvaltningens kommentar
Pointe 1: Bevar ungdomsklubben på Gug skole Indhold Høringssvar Skoleforvaltningens kommentar Gug ungdomsklub er et samlingssted for områdets unge Bekymring for at de unge vil udøve uhensigtsmæssige aktiviteter
Læs mereFolkeskolereform 2014
Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
Læs mereUdgift til gennemførelse af den nye folkeskolereform
21. februar 2014 Dok.nr. 26438-14 Udgift til gennemførelse af den nye folkeskolereform Den nye folkeskolereform medfører, at der fastsættes et gennemsnitligt ugentligt minimumstimetal, som kommunerne skal
Læs mereResultater fra 0.-3. klasser Psykisk arbejdsmiljø
Er du glad for din skole? Trivselsmåling 2015, Folkeskolerne i Frederikshavn Kommune Resultater fra 0.-3. klasser Frederikshavn 73 24 3 Hele Landet 71 26 3 Skagen 72 27 1 Aalbæk 86 13 2 Jerup 88 6 6 Elling
Læs mereHyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform
Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform
Læs mereForældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens
Læs mereNOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform
Velfærd Sekretariatet Sagsnr. 227538 Brevid. 1694365 Ref. MESE Dir. tlf. 46 31 52 35 mettese@roskilde.dk NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform 13. august 2013 Folkeskolereformens
Læs mereBilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus
Læs mere1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen.
Folkeskolereform Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti er blevet enige med de Konservative om at lade folkeskoleaftalens hovedelementer træde i kraft allerede i 2014. Nogle elementer træder først i kraft
Læs mereLundtofte Skole. Info om skolereformen det store skriv. Maj 2014
Lundtofte Skole Info om skolereformen det store skriv Maj 2014 Kære forældre og elever på Lundtofte Skole, Folkeskolereformen træder i kraft den 1. august 2014. Folkeskolens styrker og faglighed skal fastholdes
Læs mereForligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen:
Aftalen mellem Regeringen, Venstre og DF om folkeskolen Regeringen, Venstre og DF har indgået en aftale om folkeskolen. Hvis de konservative siger ok til forliget, hvilket de indtil videre ikke har været
Læs mereNy Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.
Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen
Læs mereHøring over lovforslag til justering af fagrækken og den understøttende
Høring over lovforslag til justering af fagrækken og den understøttende undervisning mv. Generelle bemærkninger KL takker for muligheden for at komme med høringssvar. KL finder det positivt, at der nu
Læs mere1. Procesplan for implementering af folkeskolereformen i Randers Kommune
1. Procesplan for implementering af folkeskolereformen i Randers Kommune I indeværende notat redegøres for forvaltningens reviderede oplæg til den procesplan, der skal være med til at gøre den nye folkeskolereform
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole
FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Læs mereUdgift til gennemførelse af den nye folkeskolereform
13. september 2013 KKN Dok.nr. 119505-13 Udgift til gennemførelse af den nye folkeskolereform Den nye folkeskolereform medfører, at der fastsættes et gennemsnitligt ugentligt minimumstimetal, som kommunerne
Læs mereAlle børn skal lære mere
Skolereformen Kontaktforældremøde 5. maj 2014 Alle børn skal lære mere Skolebestyrelsesformand Birgit Bach-Valeur Program 19.00 Velkomst v/ skolebestyrelsens formand Birgit Bach-Valeur 19.05 Valg til skolebestyrelsen
Læs mereINPUT TIL TEMADRØFTELSE
INPUT TIL TEMADRØFTELSE En ny folkeskole I juni 2013 blev der indgået en politisk aftale, som lægger op til et fagligt løft af folkeskolen og til øget mål- og resultatstyring. Samtidig er der vedtaget
Læs mereBudget 2014 - Skolereform
Budget 2014 - Skolereform v. Skole- og Dagtilbudschef Per Hansen Budgetseminar September 2013 ØKONOMI FAGLIGT LØFT AF FOLKESKOLEN - REFORM AF SKOLEN SKOLEÅR 2014 2015 2016 2017 Samlet forventet udgift
Læs mereTillægsdagsorden. Dato: :00:00. Sted: Mødelokale nr. 8, Rådhuset i Skanderborg 1/11
Tillægsdagsorden Dato: 26-02-2014 09:00:00 Udvalg: Direktionen Sted: Mødelokale nr. 8, Rådhuset i Skanderborg 1/11 Indholdsbetegnelse Tillægsdagsorden Indholdsbetegnelse 45 Skolereform - nye tildelingsmodeller
Læs mereKære kommunalbestyrelse 22-09-2014
Til alle kommunalbestyrelser Undervisningsministeriet Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5547 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014 Folkeskolereformen
Læs mereSådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk
Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere
Læs mereSammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform.
Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Blandt de 26 indkomne høringssvar er der en generel positiv indstilling over høringsmaterialet. Der bliver i høringssvarene også stillet spørgsmål,
Læs mereVelkommen til valgmøde
Velkommen til valgmøde Gladsaxe Kommune Vadgård Skole 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til
Læs mereDen nye folkeskole. Elsted Skole år 1
Den nye folkeskole Elsted Skole år 1 1. Velkommen Program 2. Skolebestyrelsesvalget 2014 v/ formand for skolebestyrelsen Bo Gustafsson 3. Generelt om den nye skolereform 4. Skoleledelsens vision for Elsted
Læs mereFolkeskolereformen i Gentofte Kommune
GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID Folkeskolereformen i Gentofte Kommune - til dig, der har barn eller ung i vores folkeskoler FOLKESKOLEREFORMEN I GENTOFTE Når børn og unge til august begynder på et
Læs mereFolkeskolereformen Kerteminde Byskole. 17 fokuspunkter
Folkeskolereformen Kerteminde Byskole 17 fokuspunkter 1. En længere og mere varieret 30 timer for 0. kl. 3. kl. 33 timer for 4. kl. 6. kl. 35 timer for 7. kl. 9. kl. skoledag Overgangsperiode Henholdsvis
Læs mereFolkeskolereformen i København
Folkeskolereformen i København Kort fortalt Oktober 2014 Formål med reformen At gøre folkeskolen endnu bedre At øge det faglige niveau (i dag forlader 15 og 17 pct. folkeskolen uden tilstrækkelige læse-
Læs mereFolkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014
Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal
Læs mereSkolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre
Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af
Læs mereErik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær
I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af
Læs mereSpørgsmål og svar om den nye skole
Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Munkebjergskolen juni 2014 Alle elever
Læs mereMen det nye skoleår er ikke hvilket som helst skoleår men det første år med en ny skolereform og en ny arbejdstidsaftale for lærerne.
Baggesenskolen skoleåret 2014/2015 Kære forældre og elever på Baggesenskolen Sommeren er så småt begyndt at indfinde sig, og afgangselevernes sidste skoledag nærmer sig. Dette betyder at et skoleår går
Læs mereFolkeskolereformens økonomi
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Budget og Regnskab NOTAT Bilag 2: Folkeskolereformens finansieringsudfordring I det følgende præsenteres Københavns Kommunes samlede finansiering af folkeskolereformen,
Læs mereBørne- og Ungdomsudvalget
Referat Børne- og Ungdomsudvalget Ordinært møde Dato 10. oktober 2013 Tid 15:00 Sted ML 0.23 (byrådslounge) NB. Fraværende Ingen Stedfortræder Medlemmer Paul Rode Andersen (F) Anders Broholm (V) Bjarne
Læs mereSkolereformen. Kære forældre. Elevrådet og reformen. Skolebestyrelsen og reformen. Skoledagens/ugens længde
April 2014 Sct. Nicolai Skole Skolereformen forældreinfo 1 Skolereformen Kære forældre. Som I alle er bekendt med træder skolereformen i kraft med virkning fra skoleåret 2014/15. I ledelsen har vi siden
Læs mereBilag 3. Den fremtidige folkeskole i København - skolen i centrum
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 07-02-2014 Sagsnr. 2014-0013853 Bilag 3. Den fremtidige folkeskole i København - skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform.
Læs merev/børne- og ungdomsborgmester Jesper Christensen og adm. dir. Else Sommer KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen
Budget 2014 og folkeskolereform Dialogforum for folkeskolen d. 25. september 2013 v/børne- og ungdomsborgmester Jesper Christensen og adm. dir. Else Sommer Et fagligt løft af folkeskolen Budget 2014 Den
Læs mereOplæg for deltagere på messen.
1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt
Læs mereKommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse
Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse Skolereformen Den nationale baggrund Den nationale baggrund tager afsæt i
Læs mereFolkeskolereform Understøttende undervisning Skole- og Kulturudvalget oktober Skole- og Kulturforvaltningen
Folkeskolereform Understøttende undervisning Skole- og Kulturudvalget - 22. oktober 2013 Skole- og Kulturforvaltningen Formål og kommissorium Opgave - Temagruppen har til opgave at analyse lovteksten og
Læs mereInformationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Frederiksberg Skolen på la Cours Vej
Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Frederiksberg Skolen på la Cours Vej www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Hvem er jeg? Henrik Hjorth Hansen Privat: Cecilie 16 år, Christoffer
Læs mereDEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?
DEN NYE FOLKESKOLEREFORM Hvad er det for en størrelse? FOLKESKOLEREFORMEN REFORMEN TRÆDER I KRAFT I AUGUST 2014, IDET TID TIL FAGLIG FORDYBELSE OG LEKTIEHJÆLP FREM TIL NÆSTE FOLKETINGSVALG BLIVER OBLIGATORISK
Læs mere29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,
Læs mereKommissorium for implementering af skolereformen i Furesø Kommune
Kommissorium for implementering af skolereformen i Furesø Kommune Formål Formålet med skolereformen er at sikre en højere faglighed gennem en sammenhængende skoledag og bedre undervisning. Således skal
Læs mereOrganisering af fritidsdelen i Frederikssund Kommune i relation til skolereformen. Beskrivelse af forslag
23. januar 2014 Model 1 Samarbejds- og partnerskabsmodel. Modellen betyder en uændret organisering af fritidsområdet. Der indgås forpligtende samarbejds- og partnerskabsaftaler i forhold til blandt andet
Læs mereNye regler som tilstedeværelsestid skal først og fremmest understøtte arbejdspladsens muligheder for samarbejde.
Udkast høringssvar Hermed høringssvar vedrørende Fremtidens Folkeskole i Helsingør fra Hornbæk Skoles skolebestyrelse og A-med. Denne gang har der været afholdt personalemøder og forældrecaféer for at
Læs mereReferat. Økonomiudvalget. Møde nr.: 9/2013 Dannet den: Mandag den 09-09-2013 Mødedato: Mandag den 09-09-2013 Mødetidspunkt: 18:30-19:00
Referat Økonomiudvalget Møde nr.: 9/2013 Dannet den: Mandag den 09-09-2013 Mødedato: Mandag den 09-09-2013 Mødetidspunkt: 18:30-19:00 Mødested: Harhoff Medlemmer Niels Ulrich Hermansen (NUH) V Britta Nielsen
Læs mereVelkommen til kontaktforældremøde 19.8.14
Skolereform på Hummeltofteskolen 14-1515 Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Program 1. Præsentation af den nye bestyrelse, bestyrelsens årsplan 14-1515 samt principper for kontaktforældrearbejdet.
Læs mereEffektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016
Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015
Læs mereDin og min nye skole
Din og min nye skole Folkeskolereformen i Mariagerfjord Kommune Læring i centrum Når klokken ringer ind til en ny skoledag den 11. august 2014, så bliver det til en ny, mere spændende og alsidig skoledag.
Læs mereBørne- og ungdomsudvalgets budgetrammer vil de kommende år blive reduceret markant. Dette skyldes 2 faktorer: Den økonomiske situation
Børne- og ungdomsudvalgets budgetrammer vil de kommende år blive reduceret markant. Dette skyldes 2 faktorer: Den økonomiske situation 2014 reduktion på 10 mio. 2015 reduktion på 30 mio. 2016-18 yderligere
Læs mereBUPL s høringssvar til Næstved Kommunes implementering af folkeskolereformen
BUPL s høringssvar til Næstved Kommunes implementering af folkeskolereformen BUPL skal hermed svare på kommunens høringsmateriale vedrørende implementering af den kommende skolereform i Næstved Kommune.
Læs mereTema: Gældende før lovændring: Gældende nu: Hvad og/eller hvordan? Beslutningskompetence 2019/2020
Oversigt over justering af folkeskolereformen Dagtilbud og Undervisning d. 10. maj 2019 Tema: Gældende før lovændring: Gældende nu: Hvad og/eller hvordan? Beslutningskompetence 2019/2020 Fastsættelse af
Læs mereForslag til ressourcetildeling pr. 1. august Stevns Dagskole. Supplerende notat på baggrund af BUL s beslutning
Forslag til ressourcetildeling pr. 1. august 2019 Stevns Dagskole Supplerende notat på baggrund af BUL s beslutning 12.03.19 April 2019 S. 1/11 Indhold 1 - Indledning...3 2 - Model 5 30/33 ugentlige timer
Læs mereFolkeskolereformen har kun indirekte betydning for frie grundskoler.
Det er nyttigt at vide, hvad de gode kolleger i folkeskolen arbejder med, og det er klogt jævnligt at sammenholde egen virksomhed med andre grundskolers tilsvarende at få repeteret egne mål og midler.
Læs mereDebatmøde 8: Økonomi og ressourcestyring på folkeskoleområdet. Kend din kommune - og styr den
Debatmøde 8: Økonomi og ressourcestyring på folkeskoleområdet Kend din kommune - og styr den Debatmøde 8 på KØF Økonomi og ressourcestyring på folkeskoleområdet Direktør Per Aalbæk Nielsen 10. Januar 2014
Læs mereJustering af Folkeskoleloven pr. august 2019/1. august 2020
Aftaletekst Ny lovtekst Gammel lovtekst Aftalepartierne er enige om, at der tilføres 90 ekstra fagtimer til prioritering af opstart af 2. fremmedsprog, billedkunst og historie 5, stk. 2 nr. 2 2) Praktiske/musiske
Læs mereOplæg til fremtidig organisering af SFO og juniorklubtilbud i Norddjurs Kommune
16. juni 2016 Oplæg til fremtidig organisering af SFO og juniorklubtilbud i Norddjurs Kommune Kommunalbestyrelsen besluttede i forbindelse med vedtagelsen af budget 2017, at der skal foretages en vurdering
Læs mereNOTAT. Antallet af elever definerer tildelingen af personaleressourcer efter følgende parametre:
SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT Emne: Til: Ressourcetildelingsmodel - folkeskolen Byrådet Dato: 23. januar 2014 Sagsbeh.: Thomas Petersen Sagsnr.: Tildelingsmodellen i Solrød Kommune er baseret
Læs mereFolkeskolereformen. Skolen i morgen Ledelse. Økonomi. Proces. Oplæg budgetkonference 29. august 2013
Folkeskolereformen Skolen i morgen Ledelse Økonomi Oplæg budgetkonference 29. august 2013 Proces Skoleledelse Hvad sker her i efteråret Alle landets skoleledere 3 dages kursus: Folkeskolereformen
Læs mereLYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE
Børne- og Ungdomsudvalget den 22-10-2013, s. 1 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Børne- og Ungdomsudvalget Protokol Ekstraordinært møde Tirsdag den 22. oktober 2013 kl. 14:00 afholdt Børne- og Ungdomsudvalget møde
Læs mereDe nye fritidstilbud. En ny folkeskole
De nye fritidstilbud En ny folkeskole 2 De nye fritidstilbud De nye fritidstilbud Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende dag Målet med folkeskoleremen er, at alle elever skal blive så
Læs mereInformationsmøde om skolereform. Tirsdag den 20. maj 2014
Informationsmøde om skolereform Tirsdag den 20. maj 2014 Lærernes arbejdstid Faste arbejdstider på skolen. Tilstedeværelse 209 dage om året 40 timer om ugen Arbejdspladser til lærerne Alle lærere får egen
Læs mereViby Skole & folkeskolereformen. Hvad betyder Folkeskolereformen for Viby Skole og dit barn?
Viby Skole & folkeskolereformen Hvad betyder Folkeskolereformen for Viby Skole og dit barn? Dagsorden Hvorfor ny Folkeskolereform? Den længere og mere varieret skoledag Bevægelse i skolen Nye fag og nye
Læs mere