Dimttendundersøgelse For Sygeplejeruddannelsen i University College Lillebælt fra dimittender fra juni 2010 samt januar 2011

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dimttendundersøgelse For Sygeplejeruddannelsen i University College Lillebælt fra dimittender fra juni 2010 samt januar 2011"

Transkript

1 Dimttendundersøgelse For Sygeplejeruddannelsen i University College Lillebælt fra dimittender fra juni 2010 samt januar 2011 Bearbejdning af data og udfærdigelse af rapport: Roxana Bayati

2 Indhold Samlet status... 4 Hvad er dit køn?... 5 Hvor er du uddannet som sygeplejerske?... 5 Arbejder du som sygeplejerske lige nu?... 6 Er du i gang med en videreuddannelse?... 6 Hvad er dit ansættelsesforhold?... 7 Hvad er dit ansættelsesforhold? - Andet (angiv hvad)... 7 Hvor er du ansat?... 8 Hvor er du ansat? Andet... 8 Når du udfører sygepleje i dit nuværende job i hvor høj grad har du så brug for følgende færdigheder og kompetencer?... 9 Kommunikere og samarbejde med patienter og pårørende?... 9 Udøve sygepleje til patienter med forskellige livsopfattelser, social- og kulturel baggrund?...10 Beherske instrumentelle sygeplejehandlinger og metoder?...11 Identificere og analysere etiske dilemmaer og anvende etiske retningslinjer?...12 Anvende sygeplejeprocessen?...13 Mestre lægemiddelregning og medicingivning?...14 Beherske sundhedsfremmende og sundhedsbevarende interventioner?...15 Beherske forebyggende interventioner?...16 Beherske rehabiliterende interventioner?...17 Beherske lindrende interventioner?...18 Beherske behandlende interventioner?...19 Uddyb gerne dine svar til ovenstående spørgsmål...20 Når du formidler sygepleje i dit nuværende job i hv or høj grad har du så brug for følgende færdigheder og kompetencer?...21 Varetage sundhedspædagogiske opgaver?...21 Understøtte patienter i mestring af deres livssituation?...22 Formidle sundhedsfremmende og sundhedsbevarende interventioner?...23 Uddyb gerne dine svar til ovenstående spørgsmål...24 Når du leder sygepleje i dit nuværende job i hvor høj grad har du så brug for følgende færdigheder og kompetencer?...24 Kommunikere, samarbejde og koordinere forløb med andre faggrupper?

3 Samarbejde og koordinere planlægning af forløb med patienter og pårørende?...25 Varetage ledende og koordinerende opgaver med henblik på at skabe kontinuitet i plejeforløb?...26 Dokumenterer praksis?...27 Anvende it?...28 Uddyb gerne dine svar i ovenstående spørgsmål...29 Når du udvikler sygeplejen i dit nuværende job i hvor høj grad har du så brug for følgende færdigheder og kompetencer?...30 Søge, sortere, læse og anvende udviklings- og forskningsbaseret viden?...30 Læse og forstå international forskningslitteratur på engelsk?...31 Udføre kvalitetsarbejde?...32 Følge, anvende og deltage i forskningsarbejde?...33 Uddyb gerne dine svar til ovenstående spørgsmål...34 I hvor høj grad har din sygeplejerskeuddannelse rustet dig til dit nuværende job indenfor følgende områder at udføre sygepleje? at lede sygepleje? at formidle sygepleje? at udvikle sygepleje?...36 Uddyb gerne dine svar i ovenstående spørgsmål...37 I hvilken grad oplever du at din sygeplejerskeuddannelse Lever op til patienternes efterspørgsel? Lever op til sundhedsvæsenets efterspørgsel?...38 Uddyb gerne dine svar i ovenstående spørgsmål...39 Hvilken viden, færdigheder og kompetencer efterspørger du i sygeplejerskeuddannelsen for at være rustet til at kunne varetage dit nuværende job?...40 Hvilke forslag har du til forbedringer af sygeplejerskeuddannelsen så den er professionsorienteret og tidssvarende?

4 Samlet status Respondenter Ny 0 0,0% Distribueret ,7% Nogen svar 14 6,8% Gennemført 86 41,5% Frafaldet 0 0,0% I alt ,0% Procent 4

5 Hvad er dit køn? Kvinde 94 94,9% Mand 5 5,1% I alt ,0% Hvor er du uddannet som sygeplejerske? Svendborg 23 23,2% Vejle 34 34,3% Odense 42 42,4% I alt ,0% 5

6 Arbejder du som sygeplejerske lige nu? Ja 87 87,9% Nej 12 12,1% I alt ,0% Er du i gang med en videreuddannelse? Ja 10 10,1% Nej 89 89,9% I alt ,0% 6

7 Hvad er dit ansættelsesforhold? Fast ansættelse 58 59,2% Vikar ansættelse 26 26,5% Projekt ansat 0 0,0% Andet (angiv hvad) 14 14,3% I alt ,0% Hvad er dit ansættelsesforhold? - Andet (angiv hvad) Studerende Barselsorlov Job med løntilskud :( Barsel Studerende ved sdu Timelønnet vikar Arbejdssøgende studere cand.cur Timelønnet afløser Sygemeldt vikar pr. 1. marts 2012 Barsel Jeg læser medicin på syddansk universitet 7

8 Hvor er du ansat? Primær sektor (fx Hjemmepleje - sundhedspleje) Respondenter Procent 18 18,6% Konsultation hos praktiserende læge 0 0,0% Offentlig hospital somatik 60 61,9% Privat hospital 0 0,0% Psykiatri området 7 7,2% Uddannelsesinstitution 0 0,0% Andet 12 12,4% I alt ,0% Hvor er du ansat? Andet Jeg arbejder ikke længere som sygeplejerske. Jeg er startet på pædagoguddannelsen. Barselsorlov ansat på hospital før barsel Er ikke ansat som spl. arbejder dog som handicap hjælper i et studiejob. Privat hjem cand. Cur Møhring ellipse Barsel Børneafdeling 8

9 Når du udfører sygepleje i dit nuværende job i hvor høj grad har du så brug for følgende færdigheder og kompetencer? Kommunikere og samarbejde med patienter og pårørende? Respondenter Procent I meget høj grad 75 80,6% I høj grad 14 15,1% I nogen grad 3 3,2% I mindre grad 1 1,1% slet ikke 0 0,0% I alt ,0% 9

10 Udøve sygepleje til patienter med forskellige livsopfattelser, social- og kulturel baggrund? Respondenter Procent I meget høj grad 43 46,2% I høj grad 30 32,3% I nogen grad 15 16,1% I mindre grad 4 4,3% slet ikke 1 1,1% I alt ,0% 10

11 Beherske instrumentelle sygeplejehandlinger og metoder? I meget høj grad 43 46,7% I høj grad 29 31,5% I nogen grad 14 15,2% I mindre grad 6 6,5% slet ikke 0 0,0% I alt ,0% 11

12 Identificere og analysere etiske dilemmaer og anvende etiske retningslinjer? I meget høj grad 25 27,2% I høj grad 38 41,3% I nogen grad 26 28,3% I mindre grad 2 2,2% slet ikke 1 1,1% I alt ,0% 12

13 Anvende sygeplejeprocessen? I meget høj grad 17 18,7% I høj grad 31 34,1% I nogen grad 31 34,1% I mindre grad 8 8,8% slet ikke 4 4,4% I alt ,0% 13

14 Mestre lægemiddelregning og medicingivning? I meget høj grad 50 54,9% I høj grad 26 28,6% I nogen grad 10 11,0% I mindre grad 4 4,4% slet ikke 1 1,1% I alt ,0% 14

15 Beherske sundhedsfremmende og sundhedsbevarende interventioner? I meget høj grad 32 35,2% I høj grad 36 39,6% I nogen grad 16 17,6% I mindre grad 7 7,7% slet ikke 0 0,0% I alt ,0% 15

16 Beherske forebyggende interventioner? I meget høj grad 28 30,8% I høj grad 36 39,6% I nogen grad 19 20,9% I mindre grad 8 8,8% slet ikke 0 0,0% I alt ,0% 16

17 Beherske rehabiliterende interventioner? I meget høj grad 22 24,2% I høj grad 36 39,6% I nogen grad 21 23,1% I mindre grad 10 11,0% slet ikke 2 2,2% I alt ,0% 17

18 Beherske lindrende interventioner? I meget høj grad 38 42,7% I høj grad 35 39,3% I nogen grad 12 13,5% I mindre grad 3 3,4% slet ikke 1 1,1% I alt ,0% 18

19 Beherske behandlende interventioner? I meget høj grad 38 42,2% I høj grad 38 42,2% I nogen grad 11 12,2% I mindre grad 3 3,3% slet ikke 0 0,0% I alt ,0% 19

20 Uddyb gerne dine svar til ovenstående spørgsmål Da jeg arbejder på en intensiv afd. er der derfor nogle svar som virker mindre relevante og brugbare for mig i praksis, da det først og fremmest handler om behandledne og overlevende intervationer, og ikke så meget at tage hensyn til f.eks. foreskellige livsopfattelser. Medicinadministration og lægemiddelregning fylder rigtig meget i min hverdag som sygeplejerske og desværre er det jo der, der ofte sker fatale fejl pga travlhed og efter min mening for lidt undervisning på dette område. Jeg kunne godt tænke mig at dette område blev prioriteret højere under uddannelsen! Jeg arbejder på en intensiv afd. hvor langt størstedelen af patienterne ligger i kunstig koma. Det er derfor vigtigt at have gode kommunikative egenskaber så man møder de pårørende i deres livs krise. Ligeledes kommunikerer vi med de sederede patienter så vi bevarer respekten for det menneske der ligger der. Instrumentel sygepleje er en stor del af arbejdet. Rehabilitere, lindre og behandle er ligeledes en stor del af jobbet. Vi skal tænke meget selvstændigt og kunne gøre alle disse ting inden en læge har mulighed for at komme til stuen. Svarene er givet ud fra den periode, hvor jeg arbejdede som sygeplejerske på henholdvis neurorehabiliteringen (4 mdr.) og gynækologike sengeafsnit/amb. (5 mdr.). Jeg har svaret ud fra det arbejde jeg havde inden jeg gik på barsel Ansat på en akut medicinsk modtagelse - der er fokus meget på behandling. Som handicaphjælper bruges alle aspekter. Jeg oplever, at kommunikation med patienter og pårørende er næsten altafgørende i et indlæggelsesforløb og hvordan patienter vil opleve deres tid på sygehuset. Kommunikation skal derfor fortsat priroriteres højt i sygepl.uddannelsen. Lægemiddelregning og medicingivning er et must på HC Andersens Børnehospital, hvor alt bliver udregnet efter barnets vægt Jeg arbejder med et barn der er tetraplegiker med behov for livskrævende respirationeshjælp, efter et trafikuheld. Der er kun ansat faglært personale, dvs. SOSU ass. og sygeplejersker. Da det er i eget hjem ved jeg ikke hvor meget I kan bruge mine svar, da det er meget anderledes end at være på et hospital. Der er ikke nogen overenskomst med DSR, men jeg er i kontrakten ansat som sygeplejerske og lønnen er derefter. Synes ovenstående er utrolig vigtige ting så ja ligger mest i den høj grad Da jeg er i primærsektoren har jeg et meget bredt område jeg skal ind at dække, jeg er ikke kun sygeplejerske på en afdelingen der et specifikt speciale, jeg er ude hos borgere der har brug for at jeg kan hjælpe med medicin, sårpleje, psykisk pleje og omsorg, viden om deres enkelte sygdom osv. jeg ansat på en intensiv afd. derfor er det primært instrumentelle og naturvidenskabelige kompetence som anvendes. det humanistiske kommer på bane senere. Da man som hjemmesygeplejerske møder mange forskellige sygdomme, behandlingsmetoder m.m., er det ofte problematisk, at man igennem uddannelsen har fået meget teoriundervisning om diverse sygeplejeteoretikere, mens det praktiske ikke prioriteres så højt på skolen. Det forventes i stedet, at man lærer det i praktikken, hvilket er forståeligt. Dog er sygeplejestud. i praktik i mange forskellige steder, hvilket gør, at vi oparbejder færdigheder på forskellige områder. Der kunne godt udnyttes spl. lokalerne meget mere til øvelse i f.eks. kath. anlæggelse, nasalsonde m.m. Det er i hvert fald personlige færdigheder, jeg mangler grundet at det tilfældigvis ikke var muligt at lære gennem mine praktikker, og som jeg har stor brug for nu. Jeg arb. på en intensiv-afd. hvor pt.'erne stort set altid er sederede. Dette kræver meget omtanke i.f.t. sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering. Ligeledes fylder etikken meget, både i.f.t. pt.'en og dennes pårørende. I primær sektor er der stor fokus på forebyggende og sundhedsfremmende faktorer, og ligeledes er der et tæt samarbejde med borger og pårørende, idet sundhedspersonalet kommmer i deres hjem, hvilket betyder, at de er på hjemmebane. Det stiller store kompetencer til den enkelte, at kommunikation og samarbejde vægtes højt, for at opretholde et godt, stabilt og forhåbentligt udviklende samarbejde, så vi kan sundhedsfremme og forebygge. Omkring behandlende interventioner er det ofte sårpleje. KOL og DMII har mere fokus på, hvordan borger kan blive bedre til at håndtere denne kroniske sygdom. 20

21 Når du formidler sygepleje i dit nuværende job i hvor høj grad har du så brug for følgende færdigheder og kompetencer? Varetage sundhedspædagogiske opgaver? Respondenter Procent I meget høj grad 31 34,1% i høj grad 39 42,9% i nogen grad 19 20,9% i mindre grad 2 2,2% slet ikke 0 0,0% I alt ,0% 21

22 Understøtte patienter i mestring af deres livssituation? I meget høj grad 42 46,2% i høj grad 35 38,5% i nogen grad 9 9,9% i mindre grad 4 4,4% slet ikke 1 1,1% I alt ,0% 22

23 Formidle sundhedsfremmende og sundhedsbevarende interventioner? I meget høj grad 28 30,8% i høj grad 36 39,6% i nogen grad 20 22,0% i mindre grad 5 5,5% slet ikke 2 2,2% I alt ,0% 23

24 Uddyb gerne dine svar til ovenstående spørgsmål Igen er det specielt da man arbejder på intensiv afd. og næsten alle patienter ligger i respirater. Den sundhedspædagogiske opgave er derfor til de pårørende. At formidle sundhedsfremmende og sundhedsbevarende interventioner er meget svært når man arbejder med en teenager. Jeg var meget uforberedt på hvor hårdt det var, at skulle arbejde med teenagere, da vi ikke har meget om de unge i skolen. Det er mest små børn, voksne og de ældre. Jeg læser kandidat i folkesundhedsvidenskab og de nævnte fag fylder en del. Jeg formidler mest i forhold til undervisning af patienter og når jeg skal forklare om dereoperationer og hvad der sker inden i kroppen. Anatomo og fysiologi er det aller mest vigtigste og lige dersfter kommer sygdomslære. Rester har meget lille betydning. Altså: det som der er vigtigst at lærepå skolen er : hvad sker der i kroppen, sygdomslære og kan du formidle det til patienten og så skal du lære at prioitere. Resten bruges ikke. det er bare en masse fyld som ikke bruges på en afdeling. patienterne bliver overflyttede på stam afdeling når de er stabile, og der bliver de færdigbehandlede mht ovenstående spørgsmål Der er meget sundhedspædagogisk arb. - men det er primært i.f.t. de pårørende. Når du leder sygepleje i dit nuværende job i hvor høj grad har du så brug for følgende færdigheder og kompetencer? Kommunikere, samarbejde og koordinere forløb med andre faggrupper? Respondenter Procent I meget høj grad 58 65,2% i høj grad 25 28,1% i nogen grad 4 4,5% i mindre grad 0 0,0% slet ikke 2 2,2% I alt ,0% 24

25 Samarbejde og koordinere planlægning af forløb med patienter og pårørende? Respondenter Procent I meget høj grad 33 37,5% i høj grad 42 47,7% i nogen grad 8 9,1% i mindre grad 4 4,5% slet ikke 1 1,1% I alt ,0% 25

26 Varetage ledende og koordinerende opgaver med henblik på at skabe kontinuitet i plejeforløb? Respondenter Procent I meget høj grad 35 39,3% i høj grad 34 38,2% i nogen grad 16 18,0% i mindre grad 2 2,2% slet ikke 2 2,2% I alt ,0% 26

27 Dokumenterer praksis? I meget høj grad 70 78,7% i høj grad 16 18,0% i nogen grad 1 1,1% i mindre grad 1 1,1% slet ikke 1 1,1% I alt ,0% 27

28 Anvende it? I meget høj grad 71 79,8% i høj grad 13 14,6% i nogen grad 2 2,2% i mindre grad 2 2,2% slet ikke 1 1,1% I alt ,0% 28

29 Uddyb gerne dine svar i ovenstående spørgsmål på mit job er det i høj grad sygeplejersken der koordinerer med fysioterapeuter, ergo, læger m.v. På intensiv har man kun 1 patient og varetager selv alle opgaver. Men det er os der bruger mest tid med patienten, og derfor også som oftest os der kan identificere patienten og de pårørendes behov, og får dagen koordineret herefter. Jeg synes desværre ikke at der bliver lagt nok vægt på ledelse i undervisningen. Jeg arbejder på et centerfor midlertidigt ophold i primær sektor (arbejder tæt sammen med både sygehus og hjemmepleje/plejehjen) - og der er min opgave som spl i høj grad koordinering og ledelse Der er ikke meget ledelse på min arbejdsplads. Vi er et team der alle er ansat på lige vilkår og skal have plejen til at køre. Derfor skal alle tage lige meget ansvar for ledelse af forløb osv. Den afd. jeg er ansat på, arbejder vi efter primær/kontakt sygepleje og har derfor ikke, som sådan en ledende rolle i vores hverdag på afd. Vi har en funktion med en stjerne sygeplejerske, som har det overordenet overblik i løbet af dagen. Vi er i primærsektor samarbejdspartnere med syghuse og rehabiliteringscentre og andre steder, vi er nogle gange med til udskrivningskonference hos borgere der har fået varrige mén efter sygdom og derfor skal vi kunne varetage de sygeplejefaglige opgaver, ligeså er vi talerør for hjemmehjælpsgrupperne fx. Der er alt for lidt fokus på ledelse i uddannelsen. det bør helt sikkert skrues op. det er sygeplejersken som har ansvaret og skal have overblikket over evt 12 patienter og så har man evt kun 1 SSA med sig, og så er det sygeplejersken som styre det og sikre sig at alt er som detr skal være. på afd. er der primary nursing care principper. der er et høj samrabejde med lægerne, fysio og øvrige personale ( sosu). vi har et udvidet delegeret ordinationssæt mht lægemidler. vi anvender flere it løsninger, udover den centrale it system ( cosmic for OUH) og dokumenterer direkt via net, standardiserede plejeplaner. de fleste parameter og værdier går automatisk ind i dokumentationssystem. I hjemmesygeplejen er det i høj grad sygeplejersken, der er med til at skabe kontinuitet ml. mange tværfaglige samarbejdspartnere, dvs. alt fra e.l., sygehus, pårørende, basispersonale, psykiatri m.m. Jeg har ikke nogen ledendende funktion på min arbejdsplads disse kompetencer afhænger meget af hvilket afd. du er på og jeg tænker derfor man først rigtig lærer dette i praktik forløb eller først når man er udlært.. svært at læse om og lærer derigennem. Færdigheder og kompetencer til brug i EGEN afd. Vores pt.kategori bliver aldrig udskrevet til eget hjem. De kommer først omkring vores semi-intensive afsnit eller sengeafd. 29

30 Når du udvikler sygeplejen i dit nuværende job i hvor høj grad har du så brug for følgende færdigheder og kompetencer? Søge, sortere, læse og anvende udviklings- og forskningsbaseret viden? Respondenter Procent I meget høj grad 16 18,4% i høj grad 21 24,1% i nogen grad 28 32,2% i mindre grad 15 17,2% slet ikke 7 8,0% I alt ,0% 30

31 Læse og forstå international forskningslitteratur på engelsk? I meget høj grad 10 11,6% i høj grad 10 11,6% i nogen grad 20 23,3% i mindre grad 32 37,2% slet ikke 14 16,3% I alt ,0% 31

32 Udføre kvalitetsarbejde? I meget høj grad 22 25,3% i høj grad 27 31,0% i nogen grad 25 28,7% i mindre grad 10 11,5% slet ikke 3 3,4% I alt ,0% 32

33 Følge, anvende og deltage i forskningsarbejde? I meget høj grad 7 8,0% i høj grad 13 14,9% i nogen grad 25 28,7% i mindre grad 26 29,9% slet ikke 16 18,4% I alt ,0% 33

34 Uddyb gerne dine svar til ovenstående spørgsmål Jeg mangler et felt med ved ikke eller? Jeg er personligt meget glad for de færdigheder jeg har lært på skolen. Jeg er kun i begyndelsen af min karriere, men min nysgerrighed er så stærk at når jeg hører om noget nyt i sygeplejern, eller noget jeg ikke ved noget om, så ved jeg hvor og hvordan jeg skal finde litteratur om emnet. Det er ikke noget en basissygeplejerske har med at gøre, det er forsknings eller kvalitetssygeplejerskem som gør det. intet udviklende sygeplejearbejde i nuværende job. ouh er certificeret DDKM. dette betyder at vi anvender et kvalitetsystem i vores arbejde. ( jfr DDKM for sygehuse ver IKAS) OUH er ved at blive akkrediteret :0) I hvor høj grad har din sygeplejerskeuddannelse rustet dig til dit nuværende job indenfor følgende områder - at udføre sygepleje? Respondenter Procent I meget høj grad 25 28,1% i høj grad 32 36,0% i nogen grad 20 22,5% i mindre grad 11 12,4% slet ikke 1 1,1% I alt ,0% 34

35 - at lede sygepleje? I meget høj grad 13 14,8% i høj grad 37 42,0% i nogen grad 29 33,0% i mindre grad 8 9,1% slet ikke 1 1,1% I alt ,0% - at formidle sygepleje? I meget høj grad 26 29,2% i høj grad 37 41,6% i nogen grad 23 25,8% i mindre grad 2 2,2% slet ikke 1 1,1% I alt ,0% 35

36 - at udvikle sygepleje? I meget høj grad 11 12,4% i høj grad 25 28,1% i nogen grad 41 46,1% i mindre grad 11 12,4% slet ikke 1 1,1% I alt ,0% 36

37 Uddyb gerne dine svar i ovenstående spørgsmål UCL Odense er på ingen måder medansvarlig for mine kompetencer som sygeplejersker. Jeg har kun kritik til overs for min tid som studerende på UCL Odense. Jeg har to gange forsøgt at uddybe ovenstående, men man kan åbenbart kun være på hjemmesiden i en begrænset tidsperiode. Men kort sagt, så er var undervisningens niveau på et alt for lavt niveau uden nogen former for faglig/personlig udfordring. Hvis I er interesserede i at høre nærmere, så kan jeg kontaktes på nedenstående annetterytznielsen@hotmail.com Mange praktiske sygeplejehandlinger er først tillært efter at være blevet færdig og jeg har fået et job som sygeplejerske. Ledelse af sygeplejen er ligeledes først rigtig blevet implementeret efter jeg har erhvervet mig noget mere viden og erfaring. Først nu føler jeg mig sikker i at kan lede sygeplejen, men teorien er fin på uddannelsen. Jeg fandt det utroligt vanskeligt at falde ind i rollen som sygeplejerske - og det på trods af at jeg fik gode karakterer og gode udtalelser gennem uddannelsen. Havde for lidt praktik, og i starten for korte perioder. Kommunikationstimerne fra skolen har givet mig mange redskaber som jeg i dag bruger. "at lede sygepleje" lærte jeg mest i klinikken. For at kunne lede sygpleje, skal man efter min erfaring rustes til i praksis. Jeg kan godt til tider mangle øvelsen i at koble praktik og teori - har f.eks. aldrig anlagt en sonde, men læst om det... i dagligdagen kan det medføre usikkerhed på egne evner Jeg har ikke følt mig heldig i mine praktikker. Har enten ikke selv opsøgt udfordringer nok, ellers har de ikke været på de afdelinger jeg har været på. Det har ærget mig en del her bagefter, hvor det er meget svært at få job. At lede sygepleje tror jeg ikke man kan læse sig til. Enten er man en ledertype, ellers er man ikke. Det er dog rart at vide hvor man kan søge info. omkring det at være leder. Jeg er også uddannet SSA og virket som dette i 10 år. Hvor mit virke pirmært var sygepleje. Der blev på uddannelsen gjort meget ud af at vi kan udvikle sygeplejen og det er en del af vores fremtid. uddannelsen giver et teoretisk baggrund som afhænger kvalitativt af den enkelte anstrengelse og interesse ovenfor et fag. opgave systemet går at der er meget vide der går tabt. Gerne mere praksis i uddannelsen. Hvis ikke jeg selv havde opsøgt en masse studierelevant fritidsarbejde, havde jeg følt mig MEGET dårligt rustet i forhold til at udføre sygepleje! Jeg oplever, at uddannelsen er meget teoretisk, hvilket tiltaler mig og gør, at jeg kan reflektere over mange af de handlinger, jeg gør. Dog oplever jeg også, at jeg mangler praktiske færdigheder i mange situationer. Selvfølgelig er der mange slags behandlinger som man ikke har prøvet, og som man lærer alt efter, hvilket speciale, man arbejder med, men alm. færdigheder såsom kath. anlægggelse, nasalsonde anlæggelse, soignering ved PEG-sonde m.m, stomipleje, oplever jeg at det forventes, at jeg kan, og ved noget om, og det skaber stor usikkerhed som nyuddannet spl., hvor man i forvejen skal finde sig ind i sin rolle. jeg er meget glad for at have været både på en travl kirurgisk og medicinsk sengeafd.. dette er hvad der har rustet mig mest. Teorien er god at have i baghånden og med sig i sine overvejelser, men det er praktikkerne der har givet mig mest(især fordi jeg selv, sammen med mine vejledere lagde vægt på at få teori og praksis til at hænge sammen). Synes at uddannelsen er alt for teoretisk og det har været svært at omdanne denne teori til praksis. uddannelsen er alt for teoretisk i forhold til hvad vi kommer ud til Tingene skal dog afprøves og læres i praksis. Derudover ville jeg gerne have haft mere A/F, sygdomslære, kemi, læsning af EKG m.m. Det er gennem min uddannelse, at jeg har erhvervet mig størstedelen af mine kompetencer inden for ovenstående felt. 37

38 I hvilken grad oplever du at din sygeplejerskeuddannelse - Lever op til patienternes efterspørgsel? I meget høj grad 12 13,5% i høj grad 36 40,4% i nogen grad 36 40,4% i mindre grad 4 4,5% slet ikke 1 1,1% I alt ,0% - Lever op til sundhedsvæsenets efterspørgsel? I meget høj grad 10 11,4% i høj grad 35 39,8% i nogen grad 28 31,8% i mindre grad 13 14,8% slet ikke 2 2,3% I alt ,0% 38

39 Uddyb gerne dine svar i ovenstående spørgsmål Uddannelsen er meget boglig og selvom teorien giver et godt grundlag, er den første tid stressende, da man ikke har været så meget i praktik og derfor ikke helt ved hvordan hverdagen fungerer Jeg synes fortsat der er for lidt praktik under uddanelsen og det kan for nogen være angstprovokerende at starte som nyuddannet sygeplejerske, da der kan forekomme mange nye basale sygeplejehandlinger, man ikke har fået lov at udføre under uddannelsen, pga for lidt og for få praktikophold. Mange af de studerende jeg i dag møder har aldrig før haft med mennesker at gøre og har aldrig rigtig været i kontakt med sundhedsvæsenet. Derfor er det nogle helt andre basale ting der fylder hos disse mennesker, end at opfylde de mål der er opsat fra uddannelsesstedet. Eksempelvis kan nævnes -at befinde sig i en afd. med en hvid kittel på -finde sin plads som studerende -at møde patienten og tale med denne -basal pleje (overskride egne grænser) -prioritere sin tid Selv om begge mine tidligere arbejdspladser var gode, og ledelsen og det øvrige personale generelt var søde og flik, kunne jeg godt mærke, at der ummidelbart blev forventet mere end jeg følte, at jeg kunne honorere. Det går stærkt ude på afdelingere og der er meget lidt tid til at være ny. Som nuuddannet står man pludseligt med et meget stort ansvar, hvilket kan virke enormt overvældende (ikke kun på mig, men også på mine gamle medstuderende). Vedr. sundhedsvæsenets efterspørgsel vil jeg sige, at de afdelinger jeg søgte på stillede sig noget undrende over, at jeg var kommet igennem uddannelsen med så lidt praktik på en alm. sengeafdeling. Jeg har bl.a. været på ambulatorie og så i hjemmeplejen i min lange praktik. Jeg har manglet basissengeafsnitserfaring og oplever stadig efter 9mdr., at det undrer kollegaer, at jeg fx ikke har lagt KAD i praktikker. Jeg føler nogle gange at der forventes at vi kommer ud af skolen som små læger eller i hvert fald med ca 2 års erfaring. Det er meget svært at leve op til. Jeg er stadig jobsøgende i region hovedstaden, selvom jeg er i job. Dette er dog nærmest en umulig opgave. Jeg føler til tider at jeg mangler praktik fra uddannelsestiden. Eftersom jeg er i primærsektor kan det give udfordringer med generelle spørgsmålom enkelte specifikke ting om fx. en sygdom, jeg har dog aldrig oplevet en borger blive frustreret over at jeg ikke kunne svarer, da jeg søger svaret og vender tilbage med det. jeg kan ikke sare fuldstændigt mangler erfaring Jeg synes de krav fx sundhedsstyrelsen stiller op for sygeplejersker, ikke helt kan efterleves. Fx samtalen omkring seksualitet. Ligesom vi blev ved med at sige under studiet, er det langt fra den verden vi arbejde med i teorien til den verden vi møder på afdelingerne. Men det var man jo forberedt på fra vores praktikker. Jeg føler mig ikke altid 100 % rustet Det der er svært er nutidens travle rum hvor den ideelle sygepleje vi hører så meget om på uddannelsen er meget svær at udøve til fulde og derfor stresser os nye sygeplejerske meget(også i praktikforløbene). jeg ved godt det er vigtigt at kende til den gode omsorg for at have et godt udgangspunkt, men man burde næsten have et fag der handlede om hvordan man prioritere når man netop har travlt. det er hvad jeg har haft sværest ved ude i virkelighedens verden, fordi jeg så gerne vil yde den bedste sygepleje som jeg er fodret op med, under hele min uddannelse. men et mere realistisk billede af hvordan man kan få den gode sygepleje flettet ind i virkelighedens verden er helt klart noget jeg manglede under uddannelsen (jeg fandt dog selv frem til nogle gode råd via min bachelor, men jeg undrer mig fortsat over hvorfor man ikke gør mere ud af at give nogle gode brugbare råd videre! ) Oplevede at min arbejdsplads havde høje forventninger til min anatomiske/fysiologiske viden, som jeg havde svært ved at leve om til da al denne viden lå på 1. semester. Min oplevelse er, at undervisere på min uddannelse har ønsket at lære os hvad den ideelle sygepleje er og hvordan den udføres. Dette er selvfølgelig også at stræbe efter, men når man kommer ud som sygeplejerske i dag lærer man hurtigt, at dette langt fra altid er muligt. Personligt har jeg erfaret at, hvis jeg som udgangspunkt stræber efter at gøre det ideelle, men forbereder mig selv på at dette ikke altid kan lade sig gøre, ved jeg med sig selv at jeg har gjort hvad jeg kunne og hvad mine kompetencer tillader, og føler mig ikke som en "fiasko". Jeg ligger midt i mellem "i høj grad" og "i nogen grad" jeg føler at der forventes en større kunnen i praktiske ting (lægge venflon osv.), samt at det forventes (både fra patientens, personalets og fra min egen side) en dybere forståelse for anatomi og fysiologi end jeg har opnået på min uddannelse (set i lyset af at jeg fik 90% rigtige på den eneste anatomi og fysiologikursus vi havde er det måske lidt tankevækkende). 39

40 Hvilken viden, færdigheder og kompetencer efterspørger du i sygeplejerskeuddannelsen for at være rustet til at kunne varetage dit nuværende job? *Mere viden om hvad der forventes af en som sygeplejerkse *Hvad der forventes fra vores sundhedsvæsen side, i og med at der hele tiden stilles større krav til vores (sygeplejerskernes) viden samt færdigheder i udøvelsen af sygepleje. *Mere fokus på hvilket ansvar vi har som sygeplejerske - det mellemmenneskelige aspekt i mere praksis forstand. Flere praktiske færdige, da den "tunge" videnskabsteori let bliver sat i baggrunden i en travl hverdag Bedre kobling mellem teori og praksis. Mere praktik Større fokus på dokumentering i cosmic og de basale færdigheder i øvelseslokalet som værditagning, pers. pleje og hjælp i madsituationer En stor del af mit job som sygeplejerske består i at informere og kommunikere med patienterne. Derfor kan jeg godt savne at kommunikation som fag blev prioriteret lidt højere under uddannelsen. Mere praksis! Redskaber til at håndtere det pres som mange nyuddannede oplever. Helt klart mere undervisning og fokus på psykiatri. Ergoterapeuterne har mere psykiatriundervisning end vi havde på spl. udd. Tja synes man er klædt godt på teoretisk, men nogen gange mangler man lidt flere færdigheder og kompetencer, lidt flere praktiske færdigheder i løbet af hele skoleforløbet og ikke kun i starten Jeg savnede mere undervisning i hvordan man som spl skal reagerer i akutte situationer, samt mere viden om sygdomme og de forskellige behandlinger ( praktisk erfaring). Ved godt at det får man i sine praktikker, men jeg savnede nok bare mere undervisning i det arbejde vi kommer ud til som nyuddannet spl. Synes ikke man fra sygeplejerskeuddannelsens side bliver rustet til, at komme ud i den virkelig verden og arbejde som spl. I høj grad viden vedr. anatomi, fysiologi, sygdomslære og farmakologi. Viden omkring tværfagligt samarbejde, ledelse og kommunikation. Jeg synes der manglede en større sammenhæng mellem praksis og teori. Uddannelsesstedet samt undervisere var ikke opdateret i forhold til hvordan praksis er i dag Lidt mere instrumentiele øvelser. Alt i alt manglede jeg mere praktik.det at få sat billeder på tingene, og få det i hænderne. Jeg synes at vi brugte alt for meget tid på diverse teorier ol. Bruger dem heller ikke i hverdagen på arbejde. Jeg kunne godt have haft gavn af flere anatomitimer (senere i uddannelsen) + flere sygdomslæretimer + flere "praktiske" øvelser. - mere organisation og ledelse - mere praktisk ift. udfører delen af jobbet Mere om medicin i forhold til hjertestop. Mere læren om intensiv patienter. FOr mit vedkommende er der meget learning by doing. Så mener ikke at jeg som sådan mangler eller efterspørger noget konkret. Hverdagen er forskellig alt efter hvor man arbejder henne og jeg mener at man tilegner sig den nødvendige viden og færdigheder for at kunne fungere som sygeplejerske på netto det felt man har valgt efter endt uddannelse. Jeg har følt mig rigtig godt rustet. Det har specielt betydet meget for mig at vi på 1-3 semester var tilknyttet en mentor på skolen, man kunne tale specielt praktikforløbene igennem med. Konflikthåndtering. Samt obligatorisk førstehjælp. Mere praksisrelateret undervisning. F.eks. i forhold til hvad sygepleje/behandlinger yder man til akutte patienter, hvad skal man være opmærksom på. Mere konkret undervisning som man kan hive op ad rygsækken når man står i situationen. engagement, empati, faglig vedligholdelse og udvikling Det undrer mig fortsat, at man kan komme 3,5 år igennem uden at have udført personlig hygiejne på patient/borger. Selvfølgelig er det også klinikkens ansvar, men det er altså en af de vigtige og meget basale kompentance at have. Desuden kunne jeg godt tænke, at have lidt mere forflytningsteknikke i uddannelsesforløb. Dette måske fordi forflytning og at lære patienter til at forflytte sig er dagligdag på vores afd. Mere viden om de mest optrådte sygedomme. Mere praktik, men det er der jo også i den nye uddannelse. 40

41 En mere jævn fordeling af f.eks. anatomi og fysiologi og biokemi - det er meget længe siden jeg har haft disse fag, og kan godt mærke nogen usikkerhed Jeg ville gerne have haft mere grundlæggende pleje i mit forløb. Det er ubehageligt, at kollegaer og ledelse ser det som et problem, at man ikke har de grundlæggende færdigheder på plads, fordi man ikke har haft lejlighed til at øve disse i tilstrækkelig grad i praktikkerne. At vi som var studerende i Svendborg havde haft muligheden for at komme på en Børneafdeling, evt. HC Andersens Børnehospital Langt mere erfaring i den udførende del, da det mere eller mindre forventes at man man diverse procedure, når man kommer ud, efter ende uddannelse. (Er pt ledig, kan derfor kun tale ud fra mit sidste job) Mere praktik Bedre praktik Sundhedsfremme og forebyggelse. Kommunikative færdigheder. Grundlæggende viden om sygepleje og mennesket. Tværfaglig samarbejde. Medicinhåndtering. Det afsluttende kaptiel i et menneskes liv. At vejlede en pt til f.eks. rygestop, imens pt har en helt anden holdning, trods KOL..feks. Jeg synes at flere timer skal bruges på anatomi og fysiolog og biologi og sygdomslære da det jo er er så så vigtig At kende til de forskellige sygeplejefaglige områder, hvor teorien bliver anvendt i praksis (flere praktiker på flere forskellige afd.). At bland andet undervisning i sårpleje var mere målerettet med præcise sårtyper og produkter. At underviserne var med på, hvem de underviser, der stor forskel på, at være merit og ordinær. At underviserne kommer ud og ser, hvad der sker lige nu i den virkelig verden. Det bliver nemt for teoretisk. Det virkede ikke, som om de viste, hvordan så ud på afd. og i hjemmeplejen. Jeg mangler klart viden om palliation og pleje af døende. Mere instrumentel sygepleje ville også være dejligt, men jeg kan også godt forstå, at det er afhængig af hvor man får praktikplads... Hvis der skulle være noget der i primærsektor kunne være rigtig godt at have som kompetence kunne det være IVvæske og venflon anlæggelse, da der snart kommer til at ske en overgang mellem primær og sekundær sektor, da nogle kommer til at skulle færdiggøre deres IV AB kur i eget hjem fx. Jeg oplevede ikke på uddannelsen at der var muligheder for at kunne lære at mestre venflon, dette kunne være en rigtig god kompetence for mig at have. Mere sygepleje i praktis. Længere praktik ophold At man selvstændigt har med medicin og stuegang at gøre under uddannelsen og gerne på flere patienter så sygeplejersken ser den reelle virkelighed samt får skabt sig et større overblik Alene det at jeg er sygeplejerske er nok til at have det job jeg har i dag i følge sundhedstyrrelsen. Mere ansvar under uddannelsen, da man lever i en alt for beskyttet bobel som studerende. Når man så pludeslig står der og har hele ansvaret selv kan det godt være meget skræmmende. Mere viden indenfor pædiatri. Jeg synes pædiatri i uddannelsen fylder for lidt og meget overordnet. Jeg kunne også godt have brugt noget mere undevisning i medicin, medicin regning osv. Jeg synes deriomod at de filosofiske fag fylder for meget. ledelse, priotering, selvstændighed, mere fokus på meget syge patienter og hurtigt tage beslutniunger i forhold til liv og død, så man reder patienter i stedet for at gå i panik (mere snak om det) Praktiske færdigheder som anlæggelse af KAD, Pvk'er, sep. af KAD, blodprøvetagning, tagning af EKG. Alle praktiske sygeplejefærdigheder som er vigtig qt kunne på samtlige afdelinger Skulle jeg tage uddannelsen om, ville jeg klart vælge nogle af alle teoretikerne fra som vi har lært om. Der var i min uddannelse alt for meget fokus på teoretikere, som man desværre ikke bruger ude i praksis. Det er helt fair at man lærer om nogle af de store teoretikere som Virginia og Benner og Wrubel eksempelvist, for deres teorier skinner igennem i sygeplejen mange steder. Men jeg ville idag ønske at jeg havde noget bedre styr på fysiologien. Til eksamen i fysiologi, havde jeg alt siddende på rygraden, men som uddannelsen skred frem, glemte man fysiologien, fordi der slet ikke var fokus på den og det ærger mig rigtig meget. At jeg står i mit job idag og gang på gang bliver mindet om at der er forskellige fysiologiske processer jeg bare ikke har styr på længere, synes jeg er en skam. lægemidler viden: administration, dispensering etc etc anatomi og fisiologi og patofisiologi på et mere uddybet og sammenhængende niveau ( ikke kun den raske menneske) Meget mere sammenhæng mellem teori og praksis. At der fokuseres mere på hvordan teorien bruges i praksis, når det i en meget travl og hektisk hverdag på en sygehusafdeling, er nødvendigt med benhårde prioriteringer af de opgaver der skal udføres. At det til tider meget filosofiske niveau af teori, bliver trukket længere ned til et brugbart plan. 41

42 Instrumentel sygepleje Større praksiskundskab Da jeg var nyuddannet, og startede i den stilling, som jeg er i stadig, var det en stor omvæltning pludselig at stå med et stort ansvar som man ikke havde haft under uddannelsen. Pludselig skulle jeg selv lede min sygepleje ( hvilket jeg jo godt nok havde prøvet lidt i min sidste praktik i primær sektoren)hvilket blandt andet indrog de assistenter som var i min gruppe, det fandt jeg svært da jeg brugte meget tid på at holde styr på min egen sygeplejefædigheder. Jeg startede i sommerferieperioden, og der var derfor ikke meget tid til oplæring, og jeg oplevede at jeg den første måned var lidt bange for at tage på arbejde, da jeg var bange for ikke at gøre alle de observationer som skulle gøres, og at det kunne have fatale koncetvenser. Men da jeg en dag fik en snak med min leder om hvordan jeg havde det, og hvad hendes/deres forventninger var til mig, og jeg fandt ud af at hvis jeg overså noget, så kom der jo altid nogen i næste vagt som kunne samle op, og jeg skulle se os som et hold, frem for individualister, efter denne snak fik jeg det meget bedre. Flere praktiske færdigheder, mere praktisk viden og meget mere farmakologi og træning i dokumentation. Føler mig fint rustet til at varetage mit nuværende job, men det er min egen fortjeneste, og ikke uddannelsens. Vi havde alt for lidt tid i praksis (40%), og vores undervisere, som ikke selv havde været været ude i praksis i mange år, var fuldstændig uforstående over for vores oplevelser af det, at være studerende på en sygehusafdeling/i primærsektoren m.m. Jeg oplevede ingen form for sparring. Flere praktiske færdigheder. Mere viden omkring blodprøve svar. har beskrevet i de tidligere svar Mere praksis, mindre 'overflødig' teori. Mere anatomi og fysiolog- Jeg er uddannet SSA og fik tilbudet om at starte spl. uddannelse på 2. sem. Jeg fik altså merit for anatomi og fysiolog. Jeg har brugt rigtig meget tid på at læse det fag op både under uddannelsen og efter, og stadig føler jeg at jeg ikke har godt nok styr over dette. se sidste kommentar. Mere sygdomslære, praktiske øvelser, anatomi/fysiologi gennem hele uddannelsen. Give de studerende flere færdigheder i stedet for rene sygepleje teorier som ikke bliver brugt i praksis. Demens, er et emne jeg godt ville have haft en større viden om. Mere psykiatri undervisning, flere og længere praksisophold,kursus i førstehjælp og hjertestopskurser, mere instrumentel viden og håndtering af stres på arbejdspladsen Mere praktisk sygepleje i uddannelsen. Der er meget teori med sygeplejeteoretikere, men der mangler noget praktisk instrumentiel sygepleje. Praktiske færdigheder og kunnen som venflonanlæggelse, opsætning af drop, blanding af medicin og injektionsgivning etc. Jeg ved godt at det kan læres i praksis (jeg lærte det også i min praktik på 6. semester, og heldigvis fik jeg job samme sted) men hos mig fyldte det meget at få det lært og blive fortrolig med det. Jeg mangler mere viden inden for det naturvidenskabelige felt. Det er det lægerne efterspørger, og både kirurger og anæstesien er vores tætte samarbejdspartnere. Vi skal prioriterer de faglige argumenter. Ligeledes skal vi have rigtig stor fokus på sundhedsfremmende og forebyggende faktorer, da det er de vigtige elementer, for ikke at komme til at leve i den behandlende sektor. Jeg møder rigtig mange borger, som er frustreret over, at sundhedssektoren ikke kan behandle deres sygdom, kun symptombehandle. Jeg tænker denne frustration skyldes, at vi er vant til, at få en "pille", og så går det godt et stykke tid igen. Vi skal tænke mere på at årsagsbehandle, og tage de vanskelige samtaler med patienten. manglende anatomi + fysiologi, samt flere konkrete praktiske øvelser som måling af bt, blodprøvetagning, medicingivning i.m. og anlæggelse af venflon - hvis man er uheldig med praktiksteder kan man være hele uddannelsen igennem udan at kunne det og lignende praktiske ting, så længe det bliver alene lagt op til praktikstedet og ikke lært på skolen. 42

43 Hvilke forslag har du til forbedringer af sygeplejerskeuddannelsen så den er professionsorienteret og tidssvarende? Mere fokus på udvikling, at kommende spl'er bliver rustet til selv at tage ansvar for udvikling... Se nye muligheder og vide hvordan man går videre med disse ideer. Jeg ved ikke, hvor jeg skal starte. Kontakt mig på tidligere nævnte mail, hvis I ønsker svar på spørgsmålene. Ruste de studerende til et travlt sundhedsvæsen, hvor man til tider bliver nød til at gå på kompromis med teorien/idealet, så ikke bliver "forskrækket" over hverdagen, når de er færdige og skal virke på lige fod med andre spl. Bedre kobling mellem teori og praksis, det er meget svært at se nu, hvordan man bruger den teori, man har lært, i praksis. Se tidligere besvarelser. Mere praktisk erfaring gennem uddannelse, eks. med færdighedslaporatorier. Mere vægt på de naturvidenskabelige fag. Det er fint med sygeplejeteoretikere, men man lærer ikke at tænke selvstændigt referere til en sygepleje teoretiker. Gerne mere forskningsbaseret viden og hvordan vi realiserer nye tiltag i praksis.? Flere og længere praksisforløb. Synes den er meget tidssvarende Medicinregning vil være godt, at have i flere omgange end kun på et semester/ modul. Idet det er så vigtigt, men svært. Mere undervisning i sygdomme og de behandlinger man kan tilbyde patienterne, og mere undervisning i akutte situationer. Vigtigt at der er fokus på den praktiske sygepleje og sygdomslære, da hverdagen er stresset, og der er brug for sygeplejersker, der ved hvad de kan, samt har kompetancer til. at underviserne i større grad kommer ud i praksis og ved hvordan det fungerer Mere mikrobiologi og viden om smitteveje - mere organisation og ledelse - sygeplejeteori/teoretikere fylder for meget på udd. ift hvor lidt det bliver brugt i praksis evt mere vægt på etik Flere muligheder for ar få/vælge praktikker i forhold til hvad man vil med sin spludd. Nej ikke umiddelbart holde sig opdateret omkring de nye viden inde for sygepleje og bibrage til at skabe nye viden JEg ved ikke om man kan sammensætte en uddannelse som kan tilpasses af alle specieler. Det er nok mest det grundlæggende, man skal være opmærksomme på. OG DOG vil det være en rigtig god idè, at lærere på skolen komme ud i praksis når skolen holder lukket. Det ville gøre deres udervisning tidssvarende. Tror det er svært at være helt udrystet til at komme ud på arbejdsmarked, da det først er der man lærer at være sygeplejerske. Men synes at især den afdeling man ansættes på har et stort ansvar og vigtigheden af at have en mentorordning er stor for at komme godt i gang. Kan ikke lige komme på noget skolen kan gøre anderledes. Jeg er jo af den "gamle skole" og har fornemmelsen af at den ny udd. bedre håndterer en fordeling af fagene.. men gerne noget mere praktik samt AF og biokemi på bekostning af videnskabsteori...det kan godt blive lidt for teoretisk Mere praksisorienteret end vores udddanelse var (uddannet i januar 2011) Tænker at det kunne være rart også at lære at tænke lidt over konfliktløsning internt i kollegagruppen? Det er hårdt at komme ud og arbejde i en arbejdsverden, hvor der er så mange kvinder. Bare et forslag... måske at den blev gjort engelsk - så man kan bruge sin udd. internationalt At lærene som da jeg var der var super gode og velforberedte og opdateret 43

44 Jeg tror man skal fra starten af uddannelsesforløbet ligge meget vægt på at det er korttidssygepleje der er fremtiden, og det derfor er vigtigt at man er meget opmærksom på hvilke udfordringer dette kan give, samt at man skal være meget opmærksom på gildningen mellem primær og sekundær sektor, så der er mere fokus på at det er borgeren vi er her for. Kortidssygepleje er fremtiden for sekundær sektor, hvor det i primær er de lange forløb der kommer, og derfor skal samarbejde med de to sektorer måske være mere på skemaet så man bliver mere rustet til at overgive beskeder imellem de to sektorer. Se ovenfor Mere international, mindre tid på grundlæggende sygepleje selv om det er vigtigt men come on næsten 2 år på grundlæggende sygepleje. Noget ala ovenstående. Fortsat stor fokus på anatomi og fysiologi, alle bør have gode karakter i dette fag. Mere fokus på ledelse og uddeligering. Skru ned for sygeplejeteorier, det kan ikke bruges og er ikke tidssvarende. sikre sig at alle kan de basale værdier, inden de skal ud i første praktik. Basaleværdier bør helt klart terpes. Mange ved ikke engang hvad et normalt BT ligger på. Religion var dårligt - det kan ikke nøtte noget at læren prøver at pådutte eleverne hendes mening. Religion er ikke nødvendig. Det lyder måske negativt, men nu er jeg kun helt ærlig. Jeg fik selv super karakter i alt og følte jeg klarede det godt da jeg kom ud, men jeg har også altid været fremme i skoene og lærevillig og ansvarlig for egen læring. Mere fokus på fysiologien, kan man den, kan man rigtig meget, ligemeget hvor man er. Mere fokus på om det er kvalificerede vejledere der er ude i praksis! examer i stedet for opgaver, hvor de sprolige kompetencer er for enfatyseret til bekostning af det faglige indhold. examer i alle fag. Instrumentel sygepleje Større praksiskundskab vi havde valgfag sammen med ERGO og FYS de sidste uger inden Bachloropgaven, jeg har flere gange her efter tænkt at dette er ærgeligt at vi ikke har haft mere undervisning sammen, da jeg kun lige nåede at snuse til hvad det er de kan gøre for patienterne. I den organkirurgiske afdeling som jeg arbejder på nu, bruger vi stortset aldrig ERGO, da vi ikke rigtig ved hvad de kan tilbyde patienterne, ved godt at det jo nok er forskelligt fra sygehus til sygehus. Men da vi alle for undervisning under sammetag på UCL i odense, synes jeg det er en skam at vi ikke kender mere til hinandes fagkompetancer. Der skal løbende gennem uddannelsen genopfriskes de forskellige fag, det var ikke tilstrækkeligt at have farmakologi på 2. semester og at det så stort set ikke blev berørt under resten af uddannelsen. Jeg savner at have haft flere faglige diskussioner i forhold til sygdomsforløb, cases mm. som vi kunne have brugt at at øve os i hvordan det foregår i praksis. Hvad skal sygeplejersken observere, hvordan skal man agere, hvordan samarbejdes der tværfagligt i de konkrete situationer mm. Især har jeg under mine ansættelser fået mange "hug" fra læger som er utilfredse med og synes at min viden omkring deres fagområde og deres arbejdsopgaver er utilstrækkelig - dette er ikke blevet berørt under min uddannelse. Man kan ikke forvente at alle har berøring med de samme situationer og type af afdelinger i deres prsktikperioder. Derfor må det italesættes. Undervisere ud i praksis engang imellem, evt. besøge studerende i klinik-forløb (den virkelige verden!) Mere praksis, og undervisning i instrumentelle færdigheder. Mere praksis Mere sygdomslære og farmakologi. Der er slet ikke nok fokus på dette i vores uddannelse taget i betragtning af hvor komplekse nutidens patienter er. Sygeplejeteoretiker er også vigtige, men de fylder for meget i vores uddannelse set i forhold til det økonomisk presset hospital anno 2012 Der skal sikres at man får nogle varierende praktik forløb på afd hvor der er tid til den studerende og udfordringer nok. jeg synes man kunne have inddraget virkeligheden mere via cases uden at gøre et stort nummer ud af det hver gang. jeg er typen der lærer bedst ved klasseundervisning/ foredrag- så for min skyld kunne man sagtens droppe over halvdelen af det gruppearbejder man spilder så meget tid på. Alt i alt har jeg fået en god uddannelse men jeg synes helt sikkert meget af undervisningen kunne være bedre og mere virkelighedsnært (særligt alle sygeplejeteoretikkerne) Etniskepatienter og Demens burge prioteres højere Det samme som ovenstående større fokus på kvalitet og forandringsprocesser. Den skal tage udgangspunkt i hvordan samfundet ser ud og hvilke muligheder/begrænsninger det giver for udførelse af sygeplejen. 44

45 Naturvidenskab - meget mere. Stor fokus på sundhedsfremme, forebygge og rehabilitere, da det uvilkårligt vil blive nødvendigt, for at kunne imødekomme de besparelser der er i det offentlige, så den enkelte borger/patient kan opleve at få en værdig behandling og livskvalitet. Seksualitet er ofte et overset emne i uddannelsen, både teori og praksis, men det er absolut en væsentlig del af menneskets liv. Derfor bør det italesættes, så den nyuddannede er bevidst om at det er en vigtig og naturlig del af livet. Alkoholvaner er ofte også "ikke noget vi taler om", medmindre vedkommende fremstår som direkte alkoholafhængig. Desværre ligger det dybt i vores kultur, at alkohol er en privat sag, men flere og flere drikker mere end den anbefalede ugentlige mængde. Måske det kunne være relevant at have mere fokus på dette også. Vi har jo KRAM, kost-rygning-alkohol-motion. Alkohol virker måske mere som noget, vi ikke ved vedstå, hvis vi drikker mere end godt er. mere uddybende anatomi og fysiologi - flere kurser inden praktikophold - praktiske kurser hvor man bliver oplært i ovenstående ting bl.a. (lige meget om man skal i psyk, somatik eller primær..) 45

Dimittendundersøgelse for Sygeplejeruddannelsen i Odense fra dimittender fra juni 2010 samt januar 2011

Dimittendundersøgelse for Sygeplejeruddannelsen i Odense fra dimittender fra juni 2010 samt januar 2011 Dimittendundersøgelse for Sygeplejeruddannelsen i Odense fra dimittender fra juni 2010 samt januar 2011 Bearbejdning af data og udfærdigelse af rapport: Roxana Bayati Indhold Samlet status... 4 Hvad er

Læs mere

Dimittendundersøgelse For Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle fra dimittender fra juni 2011 samt januar 2012

Dimittendundersøgelse For Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle fra dimittender fra juni 2011 samt januar 2012 Dimittendundersøgelse For Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle fra dimittender fra juni 2011 samt januar 2012 Undersøgelse foretaget i januar 2013 Sekretærbistand ved Roxana Bayati til udfærdigelse af rapport

Læs mere

Aftagerundersøgelse Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle

Aftagerundersøgelse Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle Aftagerundersøgelse Sygeplejerskeuddannelsen UCL - Vejle december 2015 Samlet status Respondenter Procent Ny 0 0,0% Distribueret 4 22,2% Nogen svar 3 16,7% Gennemført 11 61,1% Frafaldet 0 0,0% I alt 18

Læs mere

Dimittendundersøgelse

Dimittendundersøgelse Dimittendundersøgelse Sygeplejerskeuddannelsen Vejle Navn: dimittendsyg_2015 Samlet status Respondenter Procent Ny 0 0,0% Distribueret 30 55,6% Nogen svar 3 5,6% Gennemført 21 38,9% Frafaldet 0 0,0% I

Læs mere

Dimittendundersøgelse For Sygeplejerskeuddannelsen i Odense fra dimittender fra juni 2011 samt januar 2012

Dimittendundersøgelse For Sygeplejerskeuddannelsen i Odense fra dimittender fra juni 2011 samt januar 2012 Dimittendundersøgelse For Sygeplejerskeuddannelsen i Odense fra dimittender fra juni 2011 samt januar 2012 Undersøgelse foretaget i januar 2013 Ansvarlig for undersøgelse og bearbejdning af data: Dorte

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen i Vejles relevans

Sygeplejerskeuddannelsen i Vejles relevans UDARBEJDET JANUAR 2018 Sygeplejerskeuddannelsen i Vejles relevans Aftager- og dimittendundersøgelser 2017 Kontaktperson: Ulrich Storgaard Andersen Indhold 1. Introduktion... 3 2. Præsentation af dimittenderne

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 04/2016 - Modul 11 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige forhold...

Læs mere

Aftagerundersøgelse 2013

Aftagerundersøgelse 2013 Aftagerundersøgelse 2013 For Sygeplejerskeuddannelsen i University College Lillebælt Undersøgelsen foretaget i august 2013 Ansvarlig for undersøgelse og bearbejdning af data: Birgitte Knygle Hansen, Lektor,

Læs mere

Dimittendundersøgelse Sygeplejerskeuddannelsen

Dimittendundersøgelse Sygeplejerskeuddannelsen Dimittendundersøgelse 2013 Sygeplejerskeuddannelsen Indhold 1.0 Indledning 3 2.0 Dimittendernes jobsituation 3 3.0 Overordnet tilfredshed med uddannelse 4 4.0 Arbejdsbelastningen på uddannelsen 4 5.0 Fastholdelse

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Efter modulet har den studerende opnået følgende læringsudbytte:

Efter modulet har den studerende opnået følgende læringsudbytte: Efter modulet har den studerende opnået følgende læringsudbytte: 1. Selvstændigt at identificere sygeplejebehov, opstille mål, udføre, evaluere, justere og dokumentere sygepleje i samarbejde med udvalgte

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 2 og 3 Den komplekse kliniske virksomhed og selvstændige professionsudøvelse.

Modulbeskrivelse for modul 2 og 3 Den komplekse kliniske virksomhed og selvstændige professionsudøvelse. Sygeplejerskeuddannelsen Metropol Modulbeskrivelse for modul 2 og 3 Den komplekse kliniske virksomhed og selvstændige professionsudøvelse. Kvalificeringsuddannelsen Supplerende forløb 1. maj 30. november

Læs mere

Kompetencekort Studerende

Kompetencekort Studerende Kompetencekort Studerende Modul 6 Et lærings- og evalueringsredskab i Klinikken Uge 1 Uge samtaler Forventningssamtale Planlagt dato Udført/ aflyst Dato for afleverede refleksioner Uge 2 Intro til refleksion

Læs mere

Job- og personprofil for sygeplejerske i akutteam i Assens Kommune

Job- og personprofil for sygeplejerske i akutteam i Assens Kommune Job- og personprofil for sygeplejerske i akutteam i Assens Kommune Assens Kommune som arbejdsplads Assens Kommunes personalepolitik hviler på værdierne respekt, åbenhed, udvikling, arbejdsglæde og ordentlighed.

Læs mere

Aftagerundersøgelse, UC Diakonissestiftelsen, Sygeplejerskeuddannelsen 2014

Aftagerundersøgelse, UC Diakonissestiftelsen, Sygeplejerskeuddannelsen 2014 Aftagerundersøgelse, UC Diakonissestiftelsen, Sygeplejerskeuddannelsen Kolofon Dato. juli Aftagerundersøgelse, UC Diakonissestiftelsen, Sygeplejerskeuddannelsen Inger Marie Jessen, Chefkonsulent, Metropol

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Rejsebrev fra udvekslingsophold Udveksling til Sverige Navn: Maiken Lindgaard Hansen Rejsekammerat: Line Linn Jensen Hjem-institution: VIA University College, Viborg Værst-institution/Universitet: School

Læs mere

Evaluering af praktik 1. semester efteråret 2017

Evaluering af praktik 1. semester efteråret 2017 Evaluering af praktik 1. semester efteråret 2017 Udarbejdet af: Susanne Pallesen (Syddjurs kommune) Pia Holm Hølledig (AUH) Britta Fuhlendorff (VIA) Susanne Jastrup (VIA) Intro: Denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

MODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem

MODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Sygeplejerskeuddannelsen MODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem 4. semester Hold September 2013 Modul 6 Teoretisk del d. 16.januar 2015 Udarbejdet i henhold til

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 07/2016 modul 12 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige

Læs mere

Radiografuddannelsens relevans

Radiografuddannelsens relevans UDARBEJDET JANUAR 2018 Radiografuddannelsens relevans Aftager- og dimittendundersøgelser 2017 Kontaktperson: Ulrich Storgaard Andersen Indhold 1. Introduktion... 3 2. Præsentation af dimittenderne og aftagerne...

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 3. semester

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 3. semester Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse 3. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 3 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 4 7

Læs mere

MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper

MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper 4. semester Hold September 2012 X Lektionsplan Modul 8 Teoretisk del 25. marts 2014

Læs mere

Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed

Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Sundhedsfaglige Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Januar 2011 Kompleks klinisk virksomhed Modulbetegnelse, tema og læringsudbytte Tema: Sygepleje og kompleks klinisk virksomhed Modulet retter

Læs mere

Tema- 3. semester Varighed 8 uger hvoraf 1 uge til sundhedsplejen Uge 1. Intro til det nære sundhedsvæsnet

Tema- 3. semester Varighed 8 uger hvoraf 1 uge til sundhedsplejen Uge 1. Intro til det nære sundhedsvæsnet Tema- 3. semester Varighed 8 uger hvoraf 1 uge til sundhedsplejen Uge 1. Intro til det nære sundhedsvæsnet Indhold/Absalon Praktik- Studie aktivitet Refleksioner Mål for læringsudbytte Fra semesterplanen

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1147 af 23.

Læs mere

Modul 4 Grundlæggende klinisk virksomhed

Modul 4 Grundlæggende klinisk virksomhed Sundhedsfaglige Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Januar 2011 Modulbetegnelse, tema og læringsudbytte Grundlæggende klinisk virksomhed Tema: Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed Modulet

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Modulbeskrivelse Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje 1 Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 11 beskrivelsen... 3 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed 15 ECTS-point...

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 11 beskrivelsen... 3 Modul 11 Kompleks klinisk

Læs mere

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Fremtidens kliniske uddannelse, marts 2011 Sygeplejestuderende modul 11-12 Afd.

Læs mere

Modulbeskrivelse. 6. semester - modul 11. Hold ss2011s. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. 6. semester - modul 11. Hold ss2011s. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse Modulbeskrivelse 6. semester - modul 11 Hold ss2011s Professionsbachelor i sygepleje Februar 2014 Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse INDHOLDSFORTEGNELSE MODUL 11 KOMPLEKS

Læs mere

Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point.

Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point. Fællesdel Sygeplejerskeuddannelsen med afsæt i BEK 804 af 17/06 2016 Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point. Fagområder

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 1. semester

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 1. semester Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. semester INDHOLD Indledning 3 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 4 7 Indhold

Læs mere

Fagprofil - sygeplejerske.

Fagprofil - sygeplejerske. Odder Kommune. Fagprofil - sygeplejerske. For sygeplejersker ansat ved Odder Kommunes Ældreservice. I Odder Ældreservice arbejder medarbejderne ud fra: en rehabiliterende tilgang. en sundhedsfremmende

Læs mere

Fællesdel Sygeplejerskeuddannelsen

Fællesdel Sygeplejerskeuddannelsen Fællesdel Sygeplejerskeuddannelsen Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point. Fagområder Sundhedsvidenskabelige fag i

Læs mere

Hjemmesygepleje Kvalitetsstandard 2012

Hjemmesygepleje Kvalitetsstandard 2012 Hjemmesygepleje Kvalitetsstandard 2012 Du kan blive visiteret til hjemmesygepleje, hvis du i forbindelse med akut eller kronisk sygdom har brug for sygepleje, omsorg, undersøgelse eller behandling. Hjemmesygeplejersken

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 2. semester

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 2. semester Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. semester INDHOLD Indledning 3 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 4 7 Indhold

Læs mere

Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Århus E-klassen. Modulbeskrivelse - Modul 10 (efteråret 2011) Modulets tema og læringsudbytte

Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Århus E-klassen. Modulbeskrivelse - Modul 10 (efteråret 2011) Modulets tema og læringsudbytte Modulets tema og læringsudbytte Tema: Sygepleje, akut og kritisk syge patienter/borgere, organisering og samarbejde Modulet retter sig mod patienters/borgeres oplevelser, reaktioner, vilkår og handlinger

Læs mere

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter Nyuddannet sygeplejerske, et år efter -en undersøgelse af sygeplejerskers oplevelser af, hvordan grunduddannelsen har rustet dem til arbejdet som sygeplejerske Udarbejdet af studieleder Jytte Gravenhorst

Læs mere

Bilag til 2016-studieordning - UCC s sygeplejerskeuddannelse

Bilag til 2016-studieordning - UCC s sygeplejerskeuddannelse Bilag til 2016-studieordning - UCC s sygeplejerskeuddannelse Semester 1 Observation og vurdering af borgers og patients sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge Temaet retter sig mod at observere, identificere,

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper - gældende indtil 05.02.2012 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte

Læs mere

Skema: Vejledende standpunkt i praktik ved interne overgange

Skema: Vejledende standpunkt i praktik ved interne overgange Skema: Vejledende standpunkt i praktik ved interne overgange Sæt kryds: o 1. praktik efter delpraktik A o 2. praktik mellem praktiksteder i psykiatrien o 3. praktik mellem somatik og primær (primær og

Læs mere

Evaluering af klinikophold med fokus på diabetes for MedIS og medicinstuderende på 2. semester

Evaluering af klinikophold med fokus på diabetes for MedIS og medicinstuderende på 2. semester Evaluering af klinikophold med fokus på diabetes for MedIS og medicinstuderende på 2. semester 04.04 10.04.2018 Antal tilbagemeldinger: 184 ud af 204 mulige 1: Oplevede du, at personalet i klinikken var

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Metropol Modulbeskrivelse for modul 1 Sygeplejevirksomhed i Danmark

Sygeplejerskeuddannelsen Metropol Modulbeskrivelse for modul 1 Sygeplejevirksomhed i Danmark Sygeplejerskeuddannelsen Metropol Modulbeskrivelse for modul 1 Sygeplejevirksomhed i Danmark Kvalificeringsuddannelse for sygeplejersker uddannet uden for Norden og EU under åben uddannelse 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Modulplan MODUL 4 Grundlæggende klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Modulplan MODUL 4 Grundlæggende klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG Modulplan MODUL 4 Grundlæggende klinisk virksomhed Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 4 Grundlæggende klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed... 5 2.2 Særlige forhold...

Læs mere

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014.

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Kan indgå i tværprofessionelt samarbejde med respekt for og anerkendelse af egen professions ansvar og kompetence såvel som øvrige sundhedsprofessioners og

Læs mere

Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den

Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den 29.02.2012. Antal tilbagemeldinger: 37 ud af 40 mulige. 1: Har du på sygehuset fået den fornødne

Læs mere

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Sygeplejefaglige grundholdninger i Onkologisk Afdeling Møder patienten som hædersgæst. Ser udførelse, udvikling og formidling af

Læs mere

4. semester, overgangssemester efteråret 2017

4. semester, overgangssemester efteråret 2017 4. semester, overgangssemester efteråret 2017 Tema- 4. semester Varighed 8 uger Uge 1. Intro til det nære sundhedsvæsen Forventningssamtale med klinisk vejleder Uge 2. Valgfrie element: i borgers oplevelse

Læs mere

Lokalt bilag til praktikerklæring, SSA

Lokalt bilag til praktikerklæring, SSA Elevens navn: Lokalt bilag til praktikerklæring, SSA Midtmidtvejsevaluering (Praktik 1a) Midtvejsevaluering Slutevaluering (Ikke i praktik1a) Dato: Dato: Dato: Fødselsdato: Hold: SSA Praktik: Praktikstedets/afdelingens

Læs mere

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. Et særligt tilrettelagt forløb med merit for 60 ECTS

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. Et særligt tilrettelagt forløb med merit for 60 ECTS VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse 1.2. semester STF Et særligt tilrettelagt forløb med merit for 6 ECTS INDHOLD 1 Indledning 3 2 Temaer 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og

Læs mere

Ansøgning om merit for fag/forløb/moduler

Ansøgning om merit for fag/forløb/moduler Ansøgning om merit for fag/forløb/moduler Merit bevilliges på baggrund af en individuel vurdering af dine kompetencer i forhold til det læringsudbytte/mål du søger merit for. Navn: Generelle oplysninger

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 4. Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 4. Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 4 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Særlige fokusområder i somatisk praktik på Hospitalsenhed Midt

Særlige fokusområder i somatisk praktik på Hospitalsenhed Midt På Ortopædkirurgisk afsnit arbejder eleven med praktikmålene i forhold til afsnittets patientkategorier: Elektive hofte- og knæ patienter Akutte patienter Amputationer Sår Fod- og håndkirugi Traumepatienter

Læs mere

Rejsebrev Australien Forår 2011 modul 11

Rejsebrev Australien Forår 2011 modul 11 Rejsebrev Australien Forår 2011 modul 11 Navn: Karen Sloth, email: 98402@viauc.dk, Viborg Sygeplejeskole. Holdnr. 98402. UTAS University of Tasmania. Concord Hospital, Sydney. Operations afdeling fra den

Læs mere

Sygeplejerskernes syge dilemmaer

Sygeplejerskernes syge dilemmaer Sygeplejerskernes syge dilemmaer Det påvirker den enkelte sygeplejerske, når politikere underfinansierer sundhedsvæsenet. At der i dag kun er 64 sygeplejersker til at varetage den mængde opgaver som 100

Læs mere

Særlige fokusområder i somatisk praktik på Hospitalsenhed Midt

Særlige fokusområder i somatisk praktik på Hospitalsenhed Midt På Afsnit for Rygmarvsskade arbejder eleven med praktikmålene i forhold til afsnittets patientkategorier: Rehabilitering af rygmarvsskade patienter, para og tetraplegiker efter : Traumer Infektioner Medfødt

Læs mere

Den virksomhedsforlagte undervisning tager afsæt og tilrettelægges jf. nedenstående i BEK nr. 4 af 03/01/ stk. 2

Den virksomhedsforlagte undervisning tager afsæt og tilrettelægges jf. nedenstående i BEK nr. 4 af 03/01/ stk. 2 Dokument for virksomhedsforlagt undervisning (VFU) på SSA- uddannelsen Det er besluttet i et samarbejde mellem skole og praktik at SSA-eleverne i skoleperiode 3 skal i virksomhedsforlagt undervisning (VFU)

Læs mere

Forklar betydningen. Kliniske sygeplejehandlinger. Sygeplejeprocessen

Forklar betydningen. Kliniske sygeplejehandlinger. Sygeplejeprocessen Mål 1 Eleven kan gennemføre og reflektere over kliniske sygeplejehandlinger, herunder selvstændigt anvende sygeplejeprocessen til at indsamle data, identificere, analysere, planlægge, udføre og evaluere

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2015 Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus. December 2015

Dimittendundersøgelse 2015 Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus. December 2015 Dimittendundersøgelse 2015 Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus December 2015 INDHOLD 1 Dimittendundersøgelse 2015 3 1.1 Metode 3 2 Dimittendernes vurdering af deres uddannelse 3 2.1 Overordnet vurdering

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Rejsebrev fra udvekslingsophold Udveksling til: Rumænien Navn: Kristina Kaas Sørensen E-mail: Kristinakaas@gmail.com Tlf. nr. 31373249 Evt. rejsekammerat: Mai Dalsgaard Lassen Hjem-institution: VIA University

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Australien Navn: Marlene S Lomholt Poulsen Email: 140696@viauc.dk Evt. rejsekammerat: Rapport fra udvekslingsophold Hjem-institution: Via University College Horsens Holdnummer: SIHS12-V-1

Læs mere

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år.

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år. 1 Indledning Stilling som Social- og sundhedshjælper og Social- og sundhedsassistent beskriver faggruppernes opgaver og ansvarsområder i Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune. Stillingsbeskrivelserne er struktureret

Læs mere

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Center for bostøtte i eget hjem i består af 4 centre i hhv. Syd, Nord, Vest og Centrum, der har fælles ledelse ved centerleder

Læs mere

Evalueringsrapport. Sygeplejerskeuddannelsen. Fag evaluering - kommunikation Hold SOB13 Januar 2015. Med kvalitative svar.

Evalueringsrapport. Sygeplejerskeuddannelsen. Fag evaluering - kommunikation Hold SOB13 Januar 2015. Med kvalitative svar. Evalueringsrapport Sygeplejerskeuddannelsen Fag evaluering - kommunikation Hold SOB13 Januar 2015 Med kvalitative svar. Spørgsmål til mål og indhold for faget. I hvilket omfang mener du, at du har opnået

Læs mere

Evaluering af klinikophold med fokus på psykiatri for MedIS og medicinstuderende på 3. semester til i Brønderslev.

Evaluering af klinikophold med fokus på psykiatri for MedIS og medicinstuderende på 3. semester til i Brønderslev. Evaluering af klinikophold med fokus på psykiatri for MedIS og medicinstuderende på 3. semester 06.11.12 til 22.11.12 i Brønderslev. Antal tilbagemeldinger: 100 ud af 108 mulige 1: Oplevede du, at personalet

Læs mere

Opfølgning på evaluering det samlede notat til studiezonen

Opfølgning på evaluering det samlede notat til studiezonen Opfølgning på evaluering det samlede notat til studiezonen Modul/ semester: modul 14 hele uddannelsen, hold BosF14 Dato for evaluering: elektronisk evaluering 26/6 2017 samt mundtlig evaluering 19/6 2017

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune.

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune. 2 Sygeplejerskeprofil Roskilde Kommune. i Sygeplejerskeprofilen beskriver de udfordringer, forventninger og krav, der er til hjemmesygeplejersker i Roskilde Kommunes hjemmepleje. Sygeplejerskeprofilen

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Radiografuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 6

Radiografuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 6 Radiografuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 6 Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Uddannelsesmæssige forhold i Medicinsk Center... 2 1.1 Syn på læring... 2 2. Læringsmuligheder... 3 3. Vejledende

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Metropol Studiebeskrivelse

Sygeplejerskeuddannelsen Metropol Studiebeskrivelse Sygeplejerskeuddannelsen Metropol Studiebeskrivelse Kvalificeringsuddannelse for sygeplejersker uddannet uden for Norden og EU under åben uddannelse November 2009 INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Formål med

Læs mere

Opsummering af de studerendes evalueringer af praktikophold Uddannelsen i medicin, Syddansk Universitet

Opsummering af de studerendes evalueringer af praktikophold Uddannelsen i medicin, Syddansk Universitet Opsummering af de studerendes evalueringer af praktikophold Uddannelsen i medicin, Syddansk Universitet Kirurgisk afdeling, Sygehus Sønderjylland, Aabenraa 1. Sep 2012-31. Aug 2013 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Uddannelse til professionsbachelor i Sygepleje Kliniske Semestre, oversigt over indhold

Uddannelse til professionsbachelor i Sygepleje Kliniske Semestre, oversigt over indhold Klinisk Semester Illustration af de kliniske semestre 1 Observation og vurdering af patientens sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge Patient 9 ECTS (T) + 1 ECTS (P) Ergonomi 3 uger 5 kliniske ECTS

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Medicinsk afdeling M, OUH Svendborg Sygehus 1

Indholdsfortegnelse. Medicinsk afdeling M, OUH Svendborg Sygehus 1 Indholdsfortegnelse Forord... 2 Formål med funktionsbeskrivelsen relateret til kompetencer... 2 Social- og sundhedsassistent - Novice - niveau 1... 4 Social- og sundhedsassistent - Avanceret nybegynder

Læs mere

Rejsebeskrivelse. 6 sem. udveksling på G4 i Tórshavn

Rejsebeskrivelse. 6 sem. udveksling på G4 i Tórshavn Rejsebeskrivelse 6 sem. udveksling på G4 i Tórshavn Jeg har længe drømt om at bruge sygeplejeuddannelsen i udlandet, det var blandt andet også derfor jeg valgte uddannelsen i sin tid. Dette både for at

Læs mere

Modul 5 Tværprofessionel virksomhed

Modul 5 Tværprofessionel virksomhed Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Afdeling Thisted Januar 2012 Modulets tema og læringsudbytte Tværprofessionel virksomhed Tema: Tværfagligt modul tværprofessionel virksomhed

Læs mere

Opsummering af de studerendes evalueringer af praktikophold Uddannelsen i medicin, Syddansk Universitet

Opsummering af de studerendes evalueringer af praktikophold Uddannelsen i medicin, Syddansk Universitet Opsummering af de studerendes evalueringer af praktikophold Uddannelsen i medicin, Syddansk Universitet Psykiatrisk afdeling, Middelfart Sygehus, Middelfart 1. Sep 2012-31. Aug 2013 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Temadag om revision af sygeplejerskeuddannelsen 2016

Temadag om revision af sygeplejerskeuddannelsen 2016 Temadag om revision af sygeplejerskeuddannelsen 2016 For kliniske vejledere OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus den 23. august i Odense den 30. august i Svendborg Bekendtgørelse om uddannelsen

Læs mere

Hjælpeskema til praktikerklæring, social- og sundhedsassistentuddannelsen

Hjælpeskema til praktikerklæring, social- og sundhedsassistentuddannelsen Hjælpeskema til praktikerklæring, social- og sundhedsassistentuddannelsen Hjælpeskemaet udfyldes med elevens personlige oplysninger. Praktikstedet markerer i skemaet, hvilket niveau (begynder, rutineret,

Læs mere

Opbygning af klinisk periode for modul 12 Kirurgisk ambulatorium 636

Opbygning af klinisk periode for modul 12 Kirurgisk ambulatorium 636 Opbygning af klinisk periode for modul 12 Kirurgisk ambulatorium 636 Perioderne er individuelle og skal ses som en vejledende rettesnor for, og til strukturering af den fremadskridende læringsproces i

Læs mere

1. februar 2016 Praktikvejledning af SOSU-elever 4. januar 2016 10 dage e16sa01022

1. februar 2016 Praktikvejledning af SOSU-elever 4. januar 2016 10 dage e16sa01022 Kursuskalender Forår 2016 Ældrepleje, sygepleje og sundhed i kommunerne Se mange flere kurser på www.sosuaarhus.dk - eller kontakt skolen for at rekvirere et kursus. se mere på sosuaarhus.dk Startdato

Læs mere

Rammer for læring til sygeplejestuderende

Rammer for læring til sygeplejestuderende Rammer for læring til sygeplejestuderende i klinisk uddannelse på OUH Vælg farve KFIU - Uddannelse og kompetenceudvikling Velkommen til klinisk undervisning på OUH Velkommen til OUH som sygeplejestuderende.

Læs mere

Ny uddannelse 2016 v/ Helle Stryhn og Birgit Hedegaard Møller

Ny uddannelse 2016 v/ Helle Stryhn og Birgit Hedegaard Møller Ny uddannelse 2016 v/ Helle Stryhn og Birgit Hedegaard Møller 15.6.2016 Bekendtgørelse Uddannelsen består af teoretiske uddannelseselementer med et samlet omfang på 120 ECTS-point og praktik (kliniske

Læs mere

Rammer for læring til sygeplejestuderende

Rammer for læring til sygeplejestuderende Rammer for læring til sygeplejestuderende i klinisk uddannelse på OUH Vælg farve KFIU - Uddannelse og Kompetenceudvikling Velkommen til klinisk undervisning på OUH Velkommen til OUH som sygeplejestuderende.

Læs mere

Bilag. Bilag 10. Samarbejdsaftale. 3. praktikperiode i Social- og sundhedsassistentuddannelsen

Bilag. Bilag 10. Samarbejdsaftale. 3. praktikperiode i Social- og sundhedsassistentuddannelsen Bilag Bilag 10 Samarbejdsaftale 3. praktikperiode i Social- og sundhedsassistentuddannelsen Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Overordnet organisering af 3. praktikperiode... 2 2.1 Sygehuspraktikken...

Læs mere

Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget

Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Et stærkt fag i udvikling Layout: Dansk Sygeplejeråd 12-28 Foto: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd december 2014. Alle

Læs mere

EVALUERING. Spørgsmål. Innovationsagent uddannelse. Hold: S Dato/tid: kl. 09:00-15:00

EVALUERING. Spørgsmål. Innovationsagent uddannelse. Hold: S Dato/tid: kl. 09:00-15:00 EVALUERING 19-12-2016 12:07 Innovationsagent uddannelse Hold: S121-16-01 Dato/tid: 08-12-2016 kl. 09:00-15:00 16/16 kursister valgt. 13/16 kursister har evalueret. Spørgsmål 1. Hvorfra blev du tilmeldt

Læs mere

SYGEPLEJESTUDERENDES ANSVAR & KOMPETENCE I FORHOLD TIL MEDICINGIVNING OG BEHANDLING MED BLODKOMPONENTER

SYGEPLEJESTUDERENDES ANSVAR & KOMPETENCE I FORHOLD TIL MEDICINGIVNING OG BEHANDLING MED BLODKOMPONENTER Instruksen vedrører sygeplejestuderende ved VIA University College Sygeplejerskeuddannelsen i Randers under uddannelse efter Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor i sygepleje BEK nr 29 af

Læs mere

Sygeplejen i fremtiden?

Sygeplejen i fremtiden? Sygeplejen i fremtiden? Den 5. november 2010 Silkeborg Workshop Fagidentitet og professionsudvikling i relation til det kommunale område. Inge Bank Sundheds- og Omsorgschef i Silkeborg Kommune 1 Fremtidens

Læs mere

Læringstilbud afdeling J1 6. semester Uge 2. Tema: Læring i praksis Fokus på grundlæggende behov

Læringstilbud afdeling J1 6. semester Uge 2. Tema: Læring i praksis Fokus på grundlæggende behov Uge 1. Tema: Introduktion Læringstilbud afdeling J1 6. semester Uge 2. Tema: Læring i praksis Fokus på grundlæggende behov Uge 3: Tema: Sygepleje til den kroniske akutte patient Uge 4: Tema: Tværprofessionelt

Læs mere

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 1. semester

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 1. semester Semesterbeskrivelse. semester INDHOLD Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 5 7 Indhold 6 8 Undervisnings- og arbejdsformer

Læs mere

Den nyansatte sygeplejerske Palliative felt

Den nyansatte sygeplejerske Palliative felt Palliative felt Definition: har erfaring med sygepleje på det generelle niveau eller kan være nyuddannet. Udføre Lede Formidle Udvikle Teoretiske Udfører sygepleje udfra et behov for at lære det palliative

Læs mere

Modul evaluering 8.1 Hold B08 (feb. 2010) Ansvarlig for evaluering: Birgit Hedegaard / Annette Rungstrøm Bearbejdning af data og udfærdigelse af

Modul evaluering 8.1 Hold B08 (feb. 2010) Ansvarlig for evaluering: Birgit Hedegaard / Annette Rungstrøm Bearbejdning af data og udfærdigelse af 2010 Modul evaluering 8.1 Hold B08 (feb. 2010) Ansvarlig for evaluering: Birgit Hedegaard / Annette Rungstrøm Bearbejdning af data og udfærdigelse af rapport: Annette Rungstrøm Indholdsfortegnelse Spørgsmål

Læs mere

Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse

Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Sundhedsfaglige Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Januar 2012 Modulets tema og læringsudbytte Selvstændig professionsudøvelse Tema: Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse Modulet retter

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 36 af 27. december 1993 om uddannelsen til sygeplejerske og sundhedsassistent

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 36 af 27. december 1993 om uddannelsen til sygeplejerske og sundhedsassistent Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 36 af 27. december 1993 om uddannelsen til sygeplejerske og sundhedsassistent I medfør af 6, 7 og 8 i Landstingsforordning nr. 9 af 13. maj 1993 om uddannelse til sygeplejerske

Læs mere

Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland. Kærvang

Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland. Kærvang Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland Kærvang Kompetenceprofilens formål Medarbejderne er den vigtigste ressource i Specialsektoren. Det er afgørende

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning Inspirationsmateriale til undervisning * 46873 Postoperativ observation og pleje i hjemmeplejen (Uddannelsens titel) Udviklet af: * Lene Mackenhauer * Asta Nielsen (Udviklerens navn) (Udviklerens navn)

Læs mere

Kompetenceprofil. Forord Skrives af relevant ledelsesperson.

Kompetenceprofil. Forord Skrives af relevant ledelsesperson. 1 Kompetenceprofiler Sundhed og omsorg og Socialområdet handicap og psykiatri Kompetenceprofil Forord Skrives af relevant ledelsesperson. - Den færdige introducerede medarbejder - Opdelt i generel profil

Læs mere