Status pædagogiske læreplaner/indholdsplaner

Transkript

1 Institutionens navn: Børnehaven Sansehuset Dato og årstal: 1april 2015 Lederens navn og underskrift: Helle Bach Bestyrelsesformandens navn og underskrift: David Hemmingsen Tema: Børns sociale kompetencer Delmål: På, hvilke måder kan arbejdet med børns kropsbevidsthed give børn mulighed for at gøre sig erfaring med Inklusion. Mål: Børnene i Børnehaven Sansehuset skal føle sig inkluderet, og som en del af fællesskabet. Hvilke pædagogiske erfaringer har I gjort jer indtil nu Vi har nu i de sidste par år arbejdet målrettet på at få integreret sanseintegrationsarbejdet, bevægelse, Mindfulness/stilletid/afslapning og Yoga (som er det sidste tiltag), ind i vores hverdag, da det er en vigtig del af at skabe en større kropsbevidsthed hos børnene. Vi oplever klart, at vores børn trives, og at vores arbejde med sanseintegration hænger rigtig godt i tråd med Inklusion. Som beskrevet i forrige status notat er det af stor vigtighed for et barn, at det kan rumme sig selv, før end det kan blive et inkluderende menneske. At vi tænker det hele barn ind i vores arbejde, samt vigtigheden af, at barnet føler sig holdt af, set og hørt, af sine omgivelser. De børn vi har i børnehaven, ser vi klart profitere af vores arbejde med sansestimulation. De udadreagerende begynder at formå at kanalisere deres vrede/ked-af-det-hed over til i stedet at søge voksne for trøst og kram, og formår at sætte ord på, at de har brug for hvile/sig selv tid. Vi har børn, hvor de grundet udfordringer i deres sanseintegration, har været afskåret i at deltage i forskellige lege, hvor det har krævet eksempelvis leg i salen, jorden er giftig, klatren op i vores ribbe, hoppen ned fra højere ting, gyngen, samt almindelig fysisk leg ude på legepladsen, snurren rundt eller løben. Disse børn er blevet trænet ud fra de øvelser, der laves med udgangspunkt i at stimulere de tre primære sanser, og det ses tydeligt, at efter en tid med målrettet træning, kan børnene i højere grad deltage på lige fod med de andre børn. Et eksempel på, at vi kan se der sker ændringer for de børn, vi har trænet specifikt med omkring de primære sanser: Vi har en dreng, der har både kognitive, samt sansemotoriske udfordringer. I vuggestuen ville han, hverken gynge, og var motorisk udfodret. Endvidere kan nævnes, at han er for tidligt født, og er et meget sensitivt barn. Da han startede i børnehaven, blev han screenet for sin sanseintegration, og stuen startede fluks med at arbejde med de udfordringer screeningen viste han havde. Balancegang, snurren rundt, hoppe ned fra høje ting, rulle og slå kolbøtter. Forældrene støtter op om arbejdet og laver de øvelser, der er givet fra børnehaven. Vi kan nu i skrivende stund fortælle, at det sansemotoriske arbejde har gjort, at drengen nu kan gynge, og snurre rundt, og viser derfor nu meget større interagerende med de andre børn. Endvidere kan vi nu røre mere ved ham, og kramme ham, hvor han før i tiden havde svært ved berøring pga. sin taktile sensitivitet.

2 Et andet eksempel er en pige på fire år, hvor vi oplever, hun hurtigt bliver slået ud af kurs/ mister orienteringssansen/mister balancen, hvis der kommer et barn løbende og støder ind i hende. I screeningen af hendes sanseintegration ses der store udfordringer, hvilket kræver der kontinuerligt, laves øvelser, både i institutionen og hjemme. Vi forventer klart at se en forbedring i løbet af et par måneder. Vi oplever, at børnene får en masse positivt ud af vores tilgang til dem, hvor der både tænkes kropslige udfordringer, samt tid til at finde ind i sig selv, mærke efter, hvordan man har det, samt nærværende voksne, der støtter op om, guider, udfordrer børnene i forhold til kompetencer, samt den megen fysiske kontakt vi har, både i form af vores arbejde med kropsbevidsthed, samt knus og kram. Vores børn krammer meget mere end før. Vi ser tit, at de lige skal give hinanden et kram inden de går hjem. Vi ser også børnene spørge ind til, hvorfor et andet barn er ked af det, mens de aer barnet på hovedet. Oftest bruger de, de samme sætninger som de voksne. Der er ingen tvivl om, at børnene er kulturbærer af det, de oplever i deres børnehave. Derfor er det også meget vigtigt, at vi er opmærksomme på, hvordan vi taler både med og til børnene, samt til hinanden som voksne. Ofte oplever vi, at børnene også forsøger hjælpe hinanden med at løse konflikter ved at nusse hinanden og fortælle, at det jo ikke er i orden at slå hele tiden. Vi oplever helt klart, at børnene viser større forståelse for hinanden, og ikke mere stiller spørgsmålstegn ved, at der enten en enkelt dag, eller i en periode, er et eller flere børn, der får lov til noget specifikt. Eksempelvis ligge inde i vores hængekøje fordi barnet har brug for ro/pause, ikke skal ud på legepladsen, eller blive inde med en voksen til pause. Vi ser også, at de børn, der har tendens til raserianfald, bedre bliver i stand til at tage det i opløbet når de mærker vreden brede sig. De udtrykker deres behov for hjælp ved, enten at bede om kram, eller en pause fra de andre børn. Vi er endvidere i skrivende stund startet op med Yoga i børnehaven. Her arbejdes der både med kroppen via vejrtrækning, forskellige stræk/bevægelser, samt snak om, hvordan den enkelte har det. Her har vi oplevet børn komme ind og være kede af det, vrede/udadreagerende, og komme ud igen mere opløftet, samt afslappede, efter at være blevet hjulpet med at fortælle, hvad der var svært, blive hjulpet med at få trukket vejret ned i maven, og finde ned i deres krop. Endvidere kan vi se, at de børn, der har særlige behov profiterer rigtigt meget af vores arbejde med sanseintegration og sansestimulation, samt bliver inkluderet i fællesskabet. Vi har en pige, der er meget udadreagerende i sin adfærd, og som mangler de sociale kompetencer. Hun har det svært med at blive inkluderet, da de andre børn ofte er bange for hende. Vi startede et lille yoga/sanselege-forløb op i den aldersspecifikke gruppe hun hører til. Alle gik i salen for at se en film, hvor børn laver yoga, og masserer hinanden. Efter filmen sad alle børnene i en rundkreds, hvor de så en af gangen kom ind i midten og blev nusset af alle de andre. Rigtig dejligt synes børnene, også pigen. Men det blev også meget hurtigt for meget for hende, og hun fik brug for at komme op og blive krammet af den voksne. Med pigens historie i baghovedet er vi slet ikke i tvivl om, at selv om hun nød det, så blev det for meget for hende. Det overvældende i pludselig at opleve sig som en del af fællesskabet, var noget hun slet ikke er vant til at mærke. Når vi rør ved hinanden mærkes det jo ud i alle sanser, og vi tvinges til at blive nærværende og tilstede i vores kroppe. Vi mærker, at dem der rør og aer os kan lide os, og det kan være temmelig grænseoverskridende, hvis man har svært ved at rumme sig selv. Vores tese her i børnehaven er når man har rørt og aet hinanden, så er man også gode venner.

3 Sidst men ikke mindst, har vi fra flere forældre, der tidligere har haft børn her i huset, fået at vide, at de oplever deres yngste barn have en bedre fornemmelse af deres krop. De oplever, at børnene bevæger sig mere og bevæger sig anderledes end deres ældre søskende, der ikke har været med i det sansemotoriske projekt. Forældrene oplever, at de yngre børn klart og tydeligt udtrykker deres behov for ro og hvile og finder oaser til afslapning, bevægelse og til fysisk udfoldelse, så som at stå på hovedet. Her hører vi også forældrene i dag være mere bevidste om vigtigheden af, at deres børn er fysisk aktive og udfordrer sig selv ved eksempelvis at stå på hovedet i sofaen. Og, hvor forældrene før i tiden ville stoppe børnene udfoldelserne, giver de i dag, børnene lov, da de nu kender vigtigheden af disse udfoldelser. Vi har sågar nogle fædre, der har truet med at sætte klatrevægge op i hjemmet. Hvilke justeringer giver de pædagogiske erfaringer anledning til Der er ingen tvivl om, at vores arbejde omkring sansestimulation, bevægelse, Mindfulness og Yoga, er kommet for at blive i Børnehaven Sansehuset. Og for at få dette til at ske, har vi nu lavet pædagogmøder, hvor vi sætter hoveder på arbejdet, samt laver ugeskemaer, hvor arbejdet sættes i system. Vi har været nødt til at lave vores struktur mere skarp, så det er noget, der sker kontinuerligt, og som en del af hverdagen. Vi har dog stadig en udfordring i forhold til at kigge på vores fysiske indretning, men har nogle spændende tanker om rum, der kan appellere til og udfordre de primære sanser.

4 Forord til læreplan for Vi har nu de sidste 2 år arbejdet specifikt med børns kropsbevidsthed og sanseintegration som udgangspunkt i forhold til inklusion. Og vi er ikke i tvivl om, at det hænger sammen, når man kigger på det hele barn. Barnets tilegnelse til sin omverden, samt kognitive udvikling skabes via kroppen, og derfor vil vi i det fremadrettede sikkert ikke kunne lade være med at nævne vores fokusområde i forhold til arbejdet med den sproglige opmærksomhed. Børns kropsbevidsthed og sanseintegrationsarbejdet vil i Børnehaven Sansehuset, hele tiden være en meget synlig del af vores arbejde, samt tilgang til børnenes personlige udvikling samt læring. I de næste to år vil vores fokus i læreplanen, være på den sproglige opmærksomhed, da sproget er forudsætningen for at kommunikere med andre ved at sætte ord på følelser, behov, ønsker, osv.. De forskellige former for sprog, indvirker alle i børns sproglige udviklingsproces. Der er modersmålet, det talte og det ikke talte sprog, så som skriftsprog, tegnsprog, tegn til tale, kropssprog og det indre og ydre billedsprog. Børnene skal lære at beherske, tænke og reflektere ved hjælp af det danske sprog. Sproget er også lyde som man kan lege med. Vi vil i de kommende to år ikke komme ind på alle de forskellige former på sprog, men berøre nogle af dem med udgangspunkt i de understøttende sprogstrategier alle personaler har været på kursus i. Samt igennem dem stimulere børnenes sproglige kompetencer yderligere. Endvidere vil vi arbejde med sproget ved at tage fat i de traditionelle børnesange, som vi godt kunne blive bedre til at benytte i vores aktiviteter. Vores oplevelse er, at vi i dag oftest lytter til det moderne musik, hvilket tit synges på Engelsk, samt indeholder ord og begreber, der ikke er henvendt små børns sprogforståelse.

5 Læreplan for Tema: At styrke børnenes sproglige kompetencer med udgangspunkt i de understøttende sprogstrategier, samt bruge de traditionelle børnesange som udgangspunkt i arbejdet. Delmål: Hvilke muligheder har børn for at udvikle deres sproglige kompetencer, når de voksne arbejder målrettet med de understøttende sprogstrategier. Hvordan kommer det til udtryk Ved, at personalet målrettet arbejder med de understøttende sprogstrategier, både i forhold til de udvalgte sange, samt generelt i hverdagen. Ved, at de voksne er bevidste om, at de stiller sig til rådighed som sproglige rollemodeller, og samtidigt bruger sprogstrategierne til at bringe børnene sprogligt på banen. Ved, at de voksne er lyttende og fører meningsfulde samtaler med børnene. Ved, at personalet udvælger nogle spørgsmål fra Ministeriets sprogscreenings materiale, og udvælger en specifik gruppe børn, der vil blive målt på, før start, midtvejs og til slut. Ved, at personalet inkluderer forældrene i arbejdet omkring den sproglige opmærksomhed. Tegn på læring At vi ser en udvikling af børnenes sprog, når vi tester ud fra sprogscreeningsmaterialet. At vi ser et mere nuanceret sprogbrug. At vi ser, at børnene bliver mere sprogligt opmærksomme, og øver sig i at forstå ord og sætninger. At vi ser børnene lege med sproget, samt synger de sange vi har arbejdet med. Aktiviteter Hver stue vælger 1 2 børnesange, som der skal arbejdes ud fra. Der skal synges, danses, klappes stavelser/rytmerne i ordene, tales, fantaseres og fabuleres ud fra, hvad børnene optages af i teksten, tegnes og, hvad der ellers dukker op af spændende ting når vi går i gang. De 10 sprogstrategier tænkes ind i de forskellige aktiviteter. Ved, at vi får lavet nogle sangkufferter, som bliver brugt på samme vis som sprogkufferter. Inden start screenes en udvalgt gruppe børn, som screenes igen til slut i forløbet for at se om det intense sprogarbejde har gjort en forskel. Dokumentation Screeningen Billeddokumentation Evt. fortællinger både fra institutionen, men måske også fra forældrene Årshjul Personalet på personalemødet i april taler understøttende sprogstrategier, samt udvælger 1-2 af de traditionelle sange, der skal arbejdes med og omkring i foråret og hen over sommeren. Tale sprogstrategier på personalemødet i april, samt udvælges et par sange pr. stue. Der udvælges en gruppe børn, vi vil sprogscreene (Maj?) når vi starter op, og igen efter et halvt år. Hen over sommeren ind til Aug./Sept. Arbejdes der med de sange stuerne har valgt.

6 Trine (sprogkonsulent) kommer ud på forældremøde i efteråret.