Budgetprocedure for udarbejdelse af Budget 2015

Transkript

1 Jacob Dahl Andersen Direkte: Mail: Sagsnr.: S Budgetprocedure for udarbejdelse af Budget 2015 Kommunernes økonomi har gennem de seneste år i høj grad været præget af den finansielle og økonomiske krise. Væksten i kommunernes udskrivningsgrundlag er tæt forbundet med den økonomiske vækst, og netop manglende indtægter har været en stor udfordring for mange af landets kommuner og for de nordjyske kommuner i særdeleshed. Et pres på indtægterne sætter kommunerne i den situation, at de får sværere ved at finansiere deres udgifter, som på nogle områder har været stigende på baggrund af konjunkturer og demografi. Samtidig er der fra omverdenen et krav om et fortsat højt serviceniveau. Økonomiaftalerne mellem KL og regeringen har også i høj grad været præget af den økonomiske situation. Budgetloven og Gensidighedsaftalen har været to af de redskaber, der har været anvendt for at styre udgiftsudviklingen og skabe økonomiske råderum i kommunerne. På trods af at den danske afmatning i 2014 forventes vendt til vækst, er der stadig usikkerhed om dansk økonomi generelt og dermed også kommunernes økonomi. Dog er der ikke tvivl om, at de økonomiske rammevilkår for kommunerne i årene fremover vil være kendetegnet ved meget snævre rammer for væksten. Dermed bliver det i høj grad op til kommunerne selv at skabe det nødvendige økonomiske råderum til brug for fx borgernær service, overskud på driften, nødvendige anlægsinvesteringer samt styrkelse af kassebeholdningen. Direktionens forslag til økonomisk politik og budgetprocedure er baseret på drøftelser i Økonomiudvalget i efteråret Her har det flere gange været drøftet, at det i lyset af de fortsatte økonomisk snævre rammer er nødvendigt at tilrettelægge en budgetprocedure 2015, der giver et væsentligt økonomisk spillerum ikke blot i 2015, men også på længere sigt. Kommunens økonomiske politik Et afgørende udgangspunkt for at nå et tilfredsstillende budget for 2015 er at få opstillet nogle få centrale økonomiske mål, som Kommunalbestyrelsen vil nå i Målsætningsarbejdet giver input til hele budgetudarbejdelsen, men ikke mindst sætter de økonomiske mål rammerne for budgetarbejdet og angiver fokus i forbindelse med den senere opfølgning på Budget De økonomiske mål kan også betegnes som kommunens økonomiske politik, og de skal omfatte de nøgleområder, som er særlig vigtige for kommunalbestyrelsen. Direktionen foreslår følgende økonomiske politik for Budget 2015: 1

2 Solidt overskud på driften: For at kunne finansiere prioriterede anlægsinvesteringer og skabe budgetsikkerhed skal der i det vedtagne budget være et driftsoverskud på minimum 60 mio. kr. Hvis nogle af de besluttede omstillingsforslag kun har begrænset effekt i 2015, men tilsvarende større effekt i 2016 og frem, eller der er behov for investeringer indenfor driften, kan der i budget 2015 opereres med et driftsoverskud på minimum 50 mio. kr. Ambitiøst anlægsbudget: I 2015 skal den væsentligste del af anlægsinvesteringen på Aabybro Skole falde, og der skal samtidig skabes råderum til at gennemføre nødvendige investeringer i forbindelse med realisering af ovennævnte flerårsplan. Der skal derfor i 2015 og 2016 afsættes et realistisk og nødvendigt anlægsbudget. Låneoptag og afdrag på lån: For at skaffe finansiering til de prioriterede anlægsinvesteringer optages de nødvendige lån i Budgettet til afdrag og renter afpasses hertil i overslagsårene. Også i 2016 forventes det, at der skal optages væsentlige lån til anlægsinvesteringer, men i årene herefter skal låneoptagelsen reduceres ganske væsentligt. Sikring af likviditet: Det forventes, at kommunens likviditet i 2014 vil blive fastholdt på et tilstrækkeligt niveau. Det er således ikke målet at opbygge yderligere likviditet i budgettet for For at skabe sikkerhed for at budgetudsving kan håndteres uden kassetræk skal budgettet for 2015 dog minimum operere med en kassehenlæggelse på 10 mio. kr. Budgetfokus: Kommunalbestyrelsen lægger afgørende vægt på, at der sikres en løbende opfølgning på såvel drift som anlæg, og at der ageres proaktivt hos ledelse og udvalg såfremt, der er udsigt til afvigelser i forhold til det budgetterede ( rettidig omhu ). Direktørerne har ansvar for den umiddelbare opfølgning og for at agere i forhold hertil i det omfang, det ligger inden for det administrative kompetenceområde. Såfremt forventede afvigelser kræver politisk handling, skal direktørerne snarest muligt bringe sagen frem i direktionen og fagudvalget, idet udvalgene har ansvar for at håndtere eventuelle afvigelser inden for udvalgets samlede budgetramme. Tidligere budgetmetode Jammerbugt Kommune har siden 2007 anvendt en kombination af ramme- og blokbudgettering i forbindelse med budgetudarbejdelsen. Økonomiudvalget har til det kommende budgetår fastlagt en økonomisk ramme for hvert udvalg, der i hovedtræk var baseret på budgettet for indeværende år. Økonomiudvalget har dog gennem tekniske ændringer korrigeret rammen, hvor udviklingen i de underliggende budgetforudsætninger har tilsagt dette. 2

3 Inden for denne ramme har fagudvalgene haft til opgave at udarbejde reduktionsog udvidelsesblokke i en størrelsesorden, der har været fastlagt af Økonomiudvalget. Typisk har der været tale om, at fagudvalgene skulle beskrive reduktionsforslag på 2-3 pct. af serviceudgifterne, mens der i væsentlig mindre grad er blevet beskrevet udvidelsesblokke. I den efterfølgende politiske proces i Økonomiudvalget og den samlede Kommunalbestyrelse er forslagene dernæst blevet prioriteret, således at den nødvendige balance i budgettet har kunnet opnås. Budgetmetoden har overordnet set fungeret tilfredsstillende, idet der i 6 af 8 år er indgået brede budgetforlig, som har været kendetegnet ved overskud på driften og fokus på kassebeholdningen. Ny model for budgetudarbejdelsen For at imødekomme de stramme økonomiske rammevilkår fremlægger direktionen dog et forslag, hvor der er lavet oplæg til fornyet budgetmetode, hvor udgangspunktet er et ønske om større og dermed også økonomisk mere indgribende og langsigtede ændrings- og effektiviseringsforslag. Direktionen har endvidere noteret sig behovet for og efterspørgslen efter yderligere koncernfokus, hvilket vil sige, at der også i prioriteringssituationen fokuseres yderligere på tværgående omstillingsforslag, og at der sættes fokus på kommunen som helhed. Direktionen foreslår således, at direktionen tidligt i budgetprocessen udarbejder en række forslag til ændringer til budget 2015, der kan drøftes i Økonomiudvalget. Der vil heri være forslag med flerårigt perspektiv og forslag, der kan kræve en investering for at kunne realiseres. Direktionen vil i arbejdet have fokus på budgetdriverne/udgiftsdriverne bevidsthed om hvor der er noget at komme efter for i størst mulig udstrækning komme med relativt store forslag, der kan bidrage med væsentligt omstillingsprovenu. Følgende områder kan indgå i direktionens forslag: Fortsatte effektiviseringer og tilpasninger (bl.a. på baggrund af Moderniseringsaftale mellem regeringen og KL). Direktionen vil udarbejde oplæg til effektiviseringsstrategi Ændringer i strukturen i de kommunale tilbud (bl.a. på baggrund af temamøde 21. januar 2014) Digitalisering i forhold til interne processer og i forhold til borgerbetjening (blandt andet på baggrund af Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi) Anvendelse af velfærdsteknologi (især på ældre- og handicapområdet) Områder hvor kommunen ifølge benchmark ligger højt i forhold til sammenlignelige kommuner Specifikke forslag om ændringer i serviceniveau (blandt andet områder, hvor kommunens tilbud ligger over lovgivningsmæssige minimumsstandarder) 3

4 Forvaltningen søger i arbejdet inspiration fra andre kommuners indsats for at realisere store omstillingspuljer, og forvaltningen inddrager i nødvendigt omfang nøgletal og benchmark i arbejdet. Forslagene skal kunne realisere et omstillingsprovenu i 2015 på 50 mio. kr., i 2016 et omstillingsprovenu på 65 mio. kr. og i 2017 et omstillingsprovenu på 80 mio. kr. akkumuleret. Det er afgørende, at der bliver tale om et flerårsperspektiv, da det må forventes, at flere af de opstillede forslag vil skulle udvikles og implementeres over mere end et år. Da der i oplægget er indarbejdet en trappemodel vedrørende omstillingspuljens størrelse i 2015 og overslagsårene, er det forventningen, at der i overslagsårene kun vil være et begrænset behov for yderligere omstillingspuljer. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at såfremt de økonomiske konjunkturer eller den lokale kommunale økonomi nødvendiggør større omstillingspuljer i overslagsårene, da skal disse defineres og udmøntes i forbindelse med de kommende års budgetter. Omstillingspuljen har til formål at skabe økonomisk råderum, budgetsikkerhed og politisk mulighed for prioritering, men det skal samtidig understreges, at omstillingspuljens omfang ikke udtrykker forventningerne til, hvad der skal indarbejdes i budget 2015 og overslagsårene (jf. senere). Det er endvidere nødvendigt, at Kommunalbestyrelsen i de påkrævede tilfælde stiller en investeringspulje til rådighed, idet det må påregnes, at en del af direktionens forslag vil kræve investeringer såvel driftsmæssige som eksempelvis i udviklingsprojekter/uddannelse/konsulenter som anlægsmæssige i form af tilpassede fysiske lokaliteter. Der foreslås følgende proces omkring opstilling af omstillingsforslag: (21. januar: Temamøde i KMB om udmøntning af strukturpulje i Budget 2014) 22. januar: Økonomiudvalget behandler Budgetprocedure januar: Direktionen drøfter emner til eventuelle omstillingsforslag 12. februar: Direktionen drøfter ideer og organisering af arbejdet med Økonomiudvalget marts: Direktørerne drøfter ideer og status med fagudvalgene 19. marts: Direktionen fremlægger et bruttokatalog til drøftelse med Økonomiudvalget. Økonomiudvalget sætter rammen for det videre arbejde Marts og april: Forvaltningen arbejder med omstillingsforslag maj: Direktørerne drøfter omstillingsforslagene med fagudvalgene 14. maj: Direktionen forelægger omstillingsforslag for Økonomiudvalget. Økonomiudvalget sætter rammen for det videre arbejde 22. maj: Temamøde i KMB præsentation og drøftelse af omstillingsforslag juni: Fagudvalgene drøfter og prioriterer omstillingsforslagene til Økonomiudvalget 4

5 11. juni: Direktionens forslag til omstillingsforslag afleveres til Økonomiudvalget. Direktionens omstillingskatalog indgår herefter i de politiske forhandlinger vedrørende Budget 2015 og overslagsår Der er i forbindelse med evaluering af budgetprocedure 2014 aftalt med Hovedudvalget, at medarbejdersiden i MED-systemet yderligere inddrages i beskrivelsen af de personalemæssige konsekvenser af omstillingsforslagene. Desuden blev der på Økonomiudvalgets evaluering af budgetproces 2014 aftalt, at beskrivelserne af omstillingsforslagene (herunder især konsekvensbeskrivelserne) gøres mere fyldestgørende. Basisbudget for 2015 Udgangspunktet for budget 2015 er overslagsår 2015 i det godkendte budget Det vil sige, at der i princippet alene sker en løn- og prisfremskrivning af rammerne til 2015-niveau på baggrund af de løn- og prisfremskrivningsfaktorer, som Økonomiudvalget beslutter på deres møde i marts. På denne baggrund fastsætter Økonomiudvalget en samlet ramme for hvert udvalg, som er udgangspunktet for budgetlægningen for Når økonomiaftalen mellem KL og regeringen foreligger (forventeligt i juni), vil de fastlagte rammer eventuelt kunne ændres, hvis der i økonomiaftalen er lagt op til væsentlige ændrede økonomiske forudsætninger for kommunernes økonomi. Udgiftssiden I budget 2014 er der indregnet en ikke-udmøntet besparelse i overslagsår 2015 på 9 mio. kr. (11,1 mio. kr. i 2016 og 7,2 mio. kr. i 2017). Hensigten med dette var at sikre, at driftsudgifterne i budgetoverslagsårene ikke skulle være højere end i budgetåret. Aftalen er, at denne 0-vækstpulje skal udmøntes i Direktionen udarbejder et oplæg til udmøntning af puljen. I det vedtagne Budget 2014 er der en stigning mellem budgetåret og overslagsår 2015 på 9,4 mio. kr. De 6,1 mio. kr. heraf vedrører folkeskolereformen, hvortil finansieringen er indregnet på indtægtssiden. Herudover er der en stigning i bygningsdriften på den nye skole i Aabybro på 1,0 mio. kr., men da denne ikke som forventet tidligere - tages i brug i 2015, kan budgetposten fjernes. I det oprindelige omstillings- og effektiviseringskatalog for Budget 2014 var det forudsætningen, at den negative pulje til strukturændringer/reduktionen i tildelingsmodellen til plejehjemspladser var 1,5 mio. kr. lavere i I de nuværende drøftelser af udmøntning af strukturpuljen i 2014 (samlet 6,5 mio. kr.) er det en forudsætning, at der udmøntes et tilsvarende beløb i Den reelle forskel mellem budgetår 2014 og overslagsår 2015 er således på knap 1 mio. kr., som hovedsageligt vedrører en mindre besparelse på ny organisering vedrørende hjælpemidler. 5

6 Direktionen har besluttet, at der i starten af 2014 skal laves en administrativ budgetgennemgang. Budgettjekket kan påvise behov for politisk stillingtagen til merforbrug i 2014, som også vil kunne få virkning i Der vil i marts ske en afrapportering herpå. Indtægtssiden På indtægtssiden er der i budgetoverslagår 2015 budgetteret med en stigning i indtægterne på kun ca. 20 mio. kr. ift. budget Det skal i den forbindelse bemærkes, at der i overslagsår 2015 er indregnet en indtægt på 20,1 mio. kr., som vedrører Jammerbugt Kommunes andel af en ekstraordinær stigning i balancetilskuddet, og 10 mio. kr. i tilskud som særligt vanskelig stillet kommune. Desuden er der i indtægtsforudsætningen for 2015 indregnet et yderligere bloktilskud på 6,1 mio. kr. til finansiering af helårsvirkningen af folkeskolereformen. Indtægtssiden er dog på nuværende tidspunkt meget usikker, da den i høj grad afhænger af resultatet af økonomiforhandlingerne mellem KL og Regeringen. Den økonomiske udfordring Som nævnt på side 4 foreslår direktionen, at det udarbejdes en omstillingspulje på 50 mio. kr. Det er ikke direktionens forventning at omstillingsbehovet er så stort, men for at lave en pulje til politisk vurdering og prioritering foreslås en pulje af denne størrelse. Direktionens skøn over det reelle behov for at skabe balance i budget 2015 ligger for øjeblikket på et omstillingsbehov på ca. 30 mio. kr. Denne vurdering tager udgangspunkt i budgetoverslagsår 2015, der ser således ud: Mio. kr. Budget 2014 Overslagsår 2015 Indtægter (skatter og tilskud) Driftsudgifter (løbende priser) , , , ,1 Renter 13,4 14,0 Resultat af ordinær driftsvirksomhed -63,1-34,1 Anlægsudgifter 130,2 62,8 Resultat af skattefinansieret område 67,1 28,7 Resultat af brugerfinansieret område -1,8-1,8 Nettolån -114,6-8,8 Finansforskydninger 1,8 3,5 Resultat i alt - finansiel balance -47,5 21,6 For at nå de økonomiske mål, der er beskrevet på side 2 (et overskud på driften på mindst 60 mio. kr. og en kassehenlæggelse på 10 mio. kr.) bør driftsudgifterne reduceres med knap 30 mio. kr. 6

7 Som nævnt er der usikkerhed både mht. indtægter og udgifter, hvorfor omstillingsbehovets størrelse alene er et skøn. Teknisk katalog Til udvalgenes drøftelser af budgettet for 2015 udarbejder økonomiafdelingen i samarbejde med fagforvaltningerne og direktionen et katalog med oplæg til anbefalede tekniske budgetændringer (teknisk katalog). Det skal understreges, at der i det tekniske katalog udelukkende medtages ændringer af teknisk karakter. Direktionen har til opgave at være garant for, at kun nødvendige og ufravigelige tekniske korrektioner indarbejdes i det tekniske katalog. Eksempelvis kan det tekniske katalog indeholde følgende forhold på de enkelte politikområder: Udvikling i befolkningen o ændringer på grund af ændret børnetal i dagpleje, børnehaver og skoler/skolefritidsordninger (herunder specialklasse og støtteordninger) o ændringer på grund af ændret befolkningstal/visitation på ældreområdet Ændringer i lovgivningen (herunder DUT-sager) Forskellige opdateringer og justeringer o ændringer i foranstaltninger for udsatte børn og familier o ændringer i tilbud til voksne handicappede o ændringer i kontanthjælp, sygedagpenge, førtidspension mv. på baggrund af konstateret udvikling o ændringer på grund af ændringer i aftaler/overenskomster o ændringer i vederlag og honorarer til politikere o ændringer i forsikringspræmier og afgifter o ændringer på grund af udbud o ændringer på grund af ændringer i kontoplan mv. o ændringer i lejeindtægter/lejeudgifter o ændringer i afdrag og renter o ændringer i statsrefusioner Det er op til økonomiudvalget/kommunalbestyrelsen at beslutte, hvilke tekniske ændringer der skal indarbejdes i budgettet efter indstilling fra fagudvalgene. I den udstrækning økonomiudvalget/kommunalbestyrelsen vælger at indarbejde opdateringer på grund af udvikling i antal sager/befolkning/elevtal mv. i budget 2015, vil der blive beregnet en helårsvirkning heraf, der indarbejdes i budgetoverslagsår 2016 og frem. For at sikre en så god teknisk budgetproces som muligt færdiggøres det tekniske i forbindelse med til økonomiudvalgsmødet den 20. august. På baggrund af drøftelser i Økonomiudvalget og Hovedudvalget i december

8 er det et indsatsområde ved udarbejdelse af budget 2015, at konsekvensbeskrivelserne i det tekniske katalog kvalificeres yderligere i forhold til tidligere års budgetlægning. Hensigten er, at det tekniske katalog i højere grad end hidtil bliver et katalog, der kan anvendes som grundlag for budgetlægningen. Herudover er det intentionen, at behovet for eventuelle notater mindskes i budgetfasen. Fagudvalgene har løbende til opgave at kvalificere budgetgrundlaget og hermed afklare behovet for notater. Med denne budgetprocedure lægges der op til, at eventuelle spørgsmål/afklaringer, som der ønskes svar på i selve budgetfasen, fremsendes skriftligt af gruppeformændene til administrationen. Spørgsmål og svar gøres løbende tilgængelige i den elektroniske budgetmappe. Der peges på denne nye model, fordi der i såvel Økonomiudvalgets som i direktionens evaluering af budgetproces 2014 ikke var tilfredshed med forløbet omkring udarbejdelse af budgetnotater. Rollefordeling I forbindelse med udarbejdelse af det tekniske katalog og forslag til ændringer og effektiviseringer er der følgende rollefordeling: Direktionen udarbejder et katalog over anbefalede tekniske ændringer drøfter og fremlægger ideer til omstillingsforslag i Økonomiudvalget udarbejder efterfølgende et katalog med omstillingsforslag til drøftelse i Økonomiudvalget og fagudvalgene udarbejder forslag til budget i balance til drøftelse i Økonomiudvalget Fagudvalgene indstiller til økonomiudvalget hvilke tekniske ændringer, der bør indarbejdes i budgettet drøfter og prioriterer omstillingsforslag der skal indarbejdes på deres udvalgsområder således at kategori A er forslag, der anbefales; kategori B er forslag, der kræver yderligere beskrivelser/analyser udarbejder katalog over eventuelle budgetbehov (såvel drift som anlæg) drøfter og indstiller om eventuelle budgetbehov skal indarbejdes i budgettet (såvel drift som anlæg). Økonomiudvalget fastlægger pris- og lønfremskrivningsfaktorer fastlægger de økonomiske rammer for budgetlægningen og drøfter/justerer rammerne på møder i foråret går i dialog med direktionen om omstillingsforslag og indstiller til kommunalbestyrelsen, hvilke forslag, der bør indgå i budget forslag 2015 udarbejder på baggrund heraf et forslag til et budget i balance, som sammen med alle forslag sendes til kommunalbestyrelsen til drøftelse på budgetseminaret beslutter hvilke omstillingsforslag, der skal sendes i høring 8

9 beslutter på baggrund af udvalgenes behandling og budgetseminaret hvilke af de anbefalede tekniske ændringer, der indregnes i budgetoplægget til førstebehandling udarbejder budgetforslag i balance til førstebehandling og endeligt budgetforslag i balance til andenbehandling Kommunalbestyrelsen drøfter i juni budgetsituationen drøfter på baggrund af økonomiudvalgets oplæg på budgetseminaret et budget i balance drøfter og vedtager det endelige budget I lighed med de seneste år udarbejdes budgetmappen som en elektroniske budgetmappe, der er tilgængelig på ipad. Tidsplan for budget revideret mht. inddragelse af MED Tidspunkt Aktør Aktivitet 28. januar Direktionen Drøftelse af omstillingsforslag 12. februar ØKU/Direktionen Direktionen og ØKU drøfter foreløbige ideer og arbejdet med omstillingsforslagene Februar FagMED (niv. 3) og ForvaltningsMED (niv. 2) Drøftelse på ordinære møder: 1) Orientering om budgetproceduren 2) Bidrag med ideer til omstillingsforslag (bruttokatalog) marts Fagudvalgene Direktørerne og fagudvalgene drøfter ideer til og status på arbejdet med omstillingsforslagene 13. marts Hoved-MED 1) Status på budgetlægningen aktuelt bruttokatalog 2) Status på MED-inddragelse 19. marts Økonomiudvalget Fastsætter pris- og lønfremskrivningsfaktorer og reviderer om nødvendigt de økonomiske rammer for fagudvalgenes budgetarbejde Direktionen fremlægger bruttokatalog med omstillingsforslag til ØKU s drøftelse 9

10 Marts/april FagMED (niv. 3) og ForvaltningsMED (niv. 2) Genoptagelse af drøftelse af omstillingsforslag April/maj Direktionen Arbejder med forslag til omstillingskatalog Maj Fagudvalgene Drøfter budget 2015 for udvalgets område herunder omstillingsforslag og evt. udvidelsesforslag 14. maj ØKU/direktionen Drøftelse og evt. justering af de økonomiske rammer Drøfter omstillingsforslagene Maj ForvaltningsMED og fagudvalgene Dialogmøde med fagudvalgene mhp. at fremlægge og drøfte forslag til omstillings- og effektiviseringsemner samt evt. udvidelsesforslag 22. maj Kommunalbestyrelsen Temamøde præsentation og drøftelse af omstillingsforslag Juni Fagudvalgene Drøfter og prioriterer omstillingsforslag 10. juni Direktionen Budgetstatus 11. juni Økonomiudvalget Direktionen fremlægger omstillingskatalog Status på budgetarbejdet herunder omstillingsforslagene 13. juni Hovedudvalget Status på budgetarbejdet møde med borgmester Uge 25 Forventet økonomiaftale juni Direktionen Budgetstatus 19. juni Kommunalbestyrelsen Temamøde med orientering om økonomiaftale og status udvalgenes budgetområder. Foreløbigt skøn over kommunens samlede balance i budget 2015 Drøftelse af evt. justering af rammer 10

11 30. juni kl juni kl August Hovedudvalg,ForvaltningsMED og FagMED Bestyrelsesrepræsentanter, m.fl. ForvaltningsMED og fagudvalgene Fælles møde om: 1) Status om økonomi og budget 2) Signaler fra dialogmøderne med udvalg 3) Signaler og forventninger fra direktionen 4) Den videre proces Orienteringsmøde om status på budgetarbejdet Fremlæggelse af omstillingsforslag mv. Dialogmøde august Fagudvalg Evt. inddragelse af fagudvalgene afhængigt af ØKU 19. august Direktionen Drøfter og koordinerer budgetforslagene samt endelig afklaring af oplæg til politisk drøftelse 20. august ØKU Beslutter hvilke budgetforslag der skal sendes i høring Godkender materiale til budgetseminaret Tager stilling til, hvilke tekniske ændringer, der skal indarbejdes i forslag til førstebehandling 21. august 3. september 28. august Temamøde september Høringsparter Kommunalbestyrelsen Kommunalbestyrelsen Høringsperiode Gennemgang af budgetoplæg til drøftelse på budgetseminar herunder forslag sendt i høring Budgetseminar 10. september Hovedudvalg og ØKU Dialogmøde Sept./okt. MED-struktur Eventuel inddragelse af MEDudvalgene før 1. og 2. behandling 10. september ØKU Førstebehandling af budget 11

12 18. september Kommunalbestyrelsen Førstebehandling af budget 25. september Kommunalbestyrelsen Budgetforhandlinger 29. september kl Kommunalbestyrelsen Frist for ændringsforslag 1. oktober ØKU Andenbehandling af budget 9. oktober Kommunalbestyrelsen Andenbehandling af budget 23. oktober kl Ledere, TRére, bestyrelserepræsentanter m.fl. Orienteringsmøde om godkendt budget November/dec. Alle MED-udvalg Orientering om godkendt budget. Udmøntningen af budgettet drøftes i MED. Nov./dec. Hovedudvalg /Direktion Evaluering af budgetprocessen 11. december Økonomiafdeling Budgettet udkommer elektronisk og er tilgængeligt på ipad og hjemmesiden 12