Kursus i Innovationsledelse. AFSLUTTENDE EVALUERING Undervisningsministeriets F&U-projekt

Transkript

1 Kursus i Innovationsledelse AFSLUTTENDE EVALUERING Undervisningsministeriets F&U-projekt Kurset er i løbet af 2009 gennemført som kursus for gymnasieledere og som diplomuddannelsesmodul for (skole)ledere i Faxe Kommune Casper Littrup, Irmelin Funch Jensen, Kirsten M. Danielsen December 2009

2 1. Indledning Dette forsøgs- og udviklingsprojekt indeholder udvikling og gennemførelse af to kompetenceudviklingsforløb i innovationsledelse, det ene for gymnasieledere og det andet for grundskoleledere. Første undervisningsforløb er selvstændigt evalueret i rapporten Status efter gennemløb, foråret 2009 fra juni Nærværende slutrapport indeholder dels evaluering af andet undervisningsforløb, dels afsluttende refleksioner og anbefalinger i relation til det samlede forsøgs- og udviklingsprojekt; der refereres således alene mere overordnet til første undervisningsforløb. 2 Ifølge projektansøgningen var det oprindeligt meningen at gennemføre et første undervisningsforløb for gymnasieledere og et andet undervisningsforløb for grundskoleledere med henblik på at kvalificere grundlaget for senere udvikling af et diplomuddannelsesmodul i innovationsledelse for uddannelsesledere. Undervejs tog vi kontakt til Professionshøjskolen Hovedstaden UCC, efteruddannelsesenheden KLEO, der udbyder Diplom i offentlig ledelse. Ud af dette samarbejde udviklede der sig mulighed for at skyde genvej og allerede inden for projektets rammer at afprøve læringsforløbet som et diplomuddannelsesmodul, idet Ny Faxe kommune i de seneste par år har samarbejdet med KLEO om gennemførelse af en diplom i ledelse målrettet deres folkeskoleledere. De studerende har tidligere gennemført de obligatoriske moduler og det ene valgmodul, og modulet i innovationsledelse passede ind som fælles andet valgmodul. Efter dette undervisningsforløb afslutter de studerende deres uddannelse med deres afgangsprojekt. 2. Organisering af andet undervisningsforløb Andet undervisningsforløb blev således gennemført som et diplom tilvalgsfag på 9 ECTS point i regi af Professionshøjskolen Hovedstaden UCC, KLEO, for et lukket hold af 23 skole- og institutionsledere i FAXE kommune. I modsætning til første undervisningsforløb var andet undervisningsforløb således omfattet af de formelle regler om diplommoduler, herunder kravet om siders pensum og eksamen i form af skriftlig synopse på 5 sider og mundtlig eksamen. Kurset blev afholdt i Rønnede. Formel kontakt i KLEO er studieleder Jesper Kreutzmann. Formel kontakt i Faxe Kommune er Sigurd Brønnum. Koordinering mellem KLEO og Faxe Kommune blev varetaget af projektgruppen ved Casper Littrup. Undervisningen blev leveret af Irmelin Funch Jensen, Kirsten M. Danielsen og Casper Littrup. De 23 deltagere var skoleledere og/eller tilknyttet skoleforvaltningen suppleret med ledere fra Faxe Musikskole og Faxe Ungdomsklub. Liste over deltagere følger som bilag 1. Ud af de 23 deltagere var 11 diplomstuderende, der er i færd med at gennemføre den samlede diplomuddannelse i ledelse, og 12 kursister, der deltog uden samme krav om pensum eller eksamen. Kursisterne forpligtede sig dog til aflevering af en handlingsplan for implementering af (elementer af) innovationsledelse på deres skole/institution. De studerende havde mulighed for at aflevere en egen synopse eller samar-

3 bejde to eller tre om en fælles synopse eller samarbejde med en eller to kursister, så synopsen kunne udgøre det teoretiske fundament for de praktiske handlinger beskrevet i handlingsplanen. Vores evaluering bygger dels på egne iagttagelser og samtaler, dels på svar fra en skriftlig evaluering udført af 11 deltagere på den egentlige diplomuddannelse. 3. Målsætning og resultatopfyldelse 3 Målsætningen for forsøgs- og udviklingsprojektet er 1. at skabe et fundament af viden og handlingskompetence for folkeskoleledere og gymnasierektorer inden for innovationsledelse, der gør dem i stand til at give bedst mulige ledelsesmæssige rammer for innovativ læring på deres skole, samt 2. at kvalificere grundlaget for senere udvikling af et diplomuddannelsesmodul i innovationsledelse for uddannelsesledere Begge målsætninger for det samlede forsøgsprojekt, vurderer vi, er opfyldt. Vedrørende målsætning 1 begrunder vi dette i den afsluttende evaluering og feedback fra deltagerne i såvel første, jf. statusrapporten, som andet undervisningsforløb: Deltagerne svarer i generelle termer, at de har lært ny teori samt fået nogle nye, praktiske redskaber og nye vinkler på innovation. Flere føler, at de har fået ny og brugbar viden, og at de har læst meget spændende litteratur om emnet. Nogle svarer, at de føler sige parat til at prøve noget nyt, og generelt føler sig bedre rustet til at kaste sig ud i det. Værktøjskassen er blevet udvidet, og der er blevet lært noget teori, redskaber og refleksioner. Andre føler sig godt rustet ved at have været gennem flere processer, koblet med den teoretiske viden, og derudover har drøftelser i grupper sat tanker i gang. Derudover svarer flere, at de som en sidegevinst har fået skabt nyt netværk ved at være på kurset, fordi kredsen af deltagere blev næsten fordoblet ved at inddrage kursister. Vedrørende målsætning 2 er kurset allerede inden for projektets rammer udbudt i regi af KLEO som valgmodul inden for diplomuddannelsen efter professionel vurdering af studieleder Jesper Kreutzmann og udviklingskonsulent Jens Saarup. Andet undervisningsforløb udgør således et afprøvet erfaringsgrundlag for udvikling af et ordinært men ikke nødvendigvis traditionelt diplomuddannelsesmodul i innovationsledelse for uddannelsesledere. Forsøgs- og udviklingsprojektet er på dette punkt nået videre end den formulerede målsætning.

4 4. Undervisningens form og indhold Undervisningsforløbet tager afsæt i undervisningsforløbet for gymnasierektorer gennemført i foråret. I hovedtræk er form og indhold således i tråd med rapporteringen fra dette kursus. De primære ændringer er: 4 Øget teoretisk indhold (litteratur) som følge af krav til diplomuddannelser Afholdelse af 8 kursusgange af 5 timer i stedet for 5 kursusgange af 8 timer 4.1. Undervisningsform Generelt set kan deltagerne godt lide den afvekslende og dynamiske form med korte teorioplæg, individuelt arbejde, par- og gruppearbejde samt energizere. De fleste oplever, at der har været for meget teori og læsestof. Nogle ønsker flere fysiske øvelser, hvorimod andre giver udtryk for, at det var udmærket på det valgte niveau. Deltagerne lægger vægt på, at de fysiske øvelser konsekvent relateres til den teoretiske undervisning, så de hæver sig over at være leg. Som deltagerevalueringen i øvrigt viser, gav skiftet mellem tre undervisere en udfordring i at sikre tilstrækkelig kontinuitet og progression gennem forløbet, og nogle giver udtryk for et ønske om, at der er én underviser, som går igen alle kursusgange og sikrer den røde tråd. Samtidig var flere tilfredse med, at der var flere undervisere. Det synes ikke at være en barriere, at de skiftende undervisere anvender forskellig form. Derudover nævner de fleste, at det generelle vekselvirkende forhold mellem teori og praksis skal bibeholdes. En nævner desuden, at den usædvanligt gode beskrivelse/plan skal bevares, fordi den netop giver den røde tråd. Som undervisere og projektledere er det vores vurdering, at kurset, såfremt det skal gennemføres som diplommodul, skal forankres og ledes af udbyderen af diplomuddannelser, som også har en faglig ressourceperson/underviser med på hver kursusgang. Der skal fastholdes en vekselvirkning mellem teori, opgaver og praktiske øvelser. Især teorimængden skal overvejes, da denne kan virke for omfattende på kursisterne og begrænsende i forhold til den åbenhed, som kendetegner innovationsprocesser Undervisningens indhold Undervisningens indhold bevægede sig fra det generelle plan til det konkrete ledelsesniveau. Forløbet kan kort opsummeres som: 1) de overordnede rammer og strukturer for innovationsledelse 2) overordnet tilgang til innovative processer (teori U), muligheder og barrierer for at lede innovative processer 3) innovative processer i undervisningen og som ledelsesværktøj (KIE-modellen) 4) ledelsens muligheder for at åbne skolen for samarbejde udadtil 5) hvordan fremmes innovation hos medarbejderne, og hvilke krav stiller det til lederne (flow-teori) 6) personligt lederskab i innovationsprocessen (bl.a. Whole Brain Model) 7) dilemmaer som innovationsledelse står overfor, når der skal handles i praksis. For nærmere beskrivelse af indhold og anvendt teori se vedlagte undervisningsplan i bilag 2. Kursets indhold vurderes bredt set som relevant. Deltagerne oplever at have fået ny og brugbar viden og flere nævner, at det også var givende at får skabt et netværk gennem kurset. Således har flere valgt at arbejde sammen om at iværksætte konkrete projekter.

5 Mange nævner, at der kunne være mere fokus på vinkler og værktøjer i såvel det teoretiske stof og i diskussionerne, der gjorde det muligt at omsætte innovationsledelse til brugbar praksis. Hvilke udfordringer og dilemmaer står ledelsen overfor, og hvordan kan de håndteres - à la de to første og især de to sidste moduler. Efter dette forløb kan noget tyde på, at innovationsledelse som valgmodul skal fokuseres mere på innovative processer i relation til personligt lederskab og organisationskultur. Kritikken skyldes nok også, at der ikke var en gennemgående person, som kunne bygge bro mellem modulerne. Desuden bør det overvejes, at innovation også tages op som et tema i de grundlæggende diplomuddannelser Perspektivering og anbefalinger Kursusform versus diplomuddannelsesmodul Gennemførelse af de to forskellige undervisningsforløb for henholdsvis rektorer og skoleledere har givet anledning til overvejelser om formen. Overvejelserne skal dog ses i perspektiv af, at de to forløb alene har været gennemført én gang, samt at der var tale om henholdsvis et åbent og et lukket forløb. Diplomuddannelsesmodulet er et tilvalgsmodul byggende på grundmodulerne i uddannelsen. Deltagerne har således en grundlæggende teoretisk ballast med som afsæt for valgmodulet i innovationsledelse. På baggrund af dialog og feedback fra deltagerne er det vores indtryk, at deltagerne på diplommodulet tænker valgmodulet ind som et led i skoleledernes ledelseskulturelle forandring hen imod en højere grad af professionalisering af lederrollen set i forhold til tidligere. Hvorvidt dette ønske relaterer sig specifikt til Faxe Kommune er ikke dokumenteret, men den generelle tendens er, at der er fortsat øget fokus på professionelt lederskab i gymnasier og især grundskoler. I dette lys, og i lyset af den høje grad af teoretisk indhold i et diplommodul, bør det i det fremtidige udbud overvejes, om spørgsmålet om ledelse af innovativ pædagogik skal nedtones væsentligt, og fokus på det organisatorisk og det personlige lederskab i forhold til innovationsledelse skal skærpes. Behovet for viden om ledelse af innovative processer og i særlig grad vedrørende ledelse af udviklingen af innovativ pædagogik er present og anerkendt blandt lederne på begge kurser. Dette understreges desuden af regeringens nye strategi for uddannelse i entreprenørskab. Som vi ser det lige nu, bør det dog overvejes, om emnet snarere bør adresseres i et kursus med mindre teoretisk og øget praksisnært indhold, øvelser og hjemmeopgaver (altså kursusformen i stil med første undervisningsforløb for rektorer). Alternativt kan det overvejes, om der er mulighed for at indtænke ledelse af innovative pædagogiske processer som led i diplomvalgmodulet om pædagogisk ledelse. I forhold hertil skal det nævnes, at de diplomstuderendes eksamenssynopser har et klart fokus på innovative processer, som ønskes omsat til konkret handling. Et yderligere element, der bør overvejes i forhold til fremtidige udbud, er det behov, som eksisterer både på gymnasier og i grundskoler for en kulturudvikling (i organisationsteoretisk forstand). Dette vedrører ikke alene ledelsen, men også de ansattes indstilling, vilkår og med-ledelse af skolens/institutionens samlede udvikling. Kulturudvikling med henblik på at understøtte innovation i daglige og strategiske indsatser er et længerevarende forløb, som kræver en høj grad af ledelsesinvolvering samt en vis ledelsesmæssig frihed til at involvere og engagere medarbejderne i ikke på forhånd givne fastlåste procedurer og målsætninger.

6 Gymnasieledere versus grundskoleskoleledere Organisatorisk er de to grupper, som har været målgrupperne for dette forsøgs- og udviklingsprojekt på samme niveau. For begge grupper har kursets indholdsmæssige niveau generelt set været passende. Der er variationer i forhold til ønskerne om mængde af teori/teoretisk argumentation og underbygning i forhold til praksisorienterede øvelser og opgaver. Disse variationer er dog lige omfattende inden for hver af de to grupper som på tværs af de to grupper. Ligeledes er de overordnede dilemmaer og udfordringer, som lederne står med i hver af de to typer institutioner, relativt ensartede. Som et generelt innovationsledelsesmodul vurderer vi derfor ikke, der er behov for to forskellige kurser. Der er en række særlige karakteristika og elementer, som varierer for hver af de to typer institutioner, som kan adresseres mere specifikt. Dette kan eksempelvis gennemføres som netværksmøder eller workshopforløb frem for egentlige uddannelsesforløb med større fokus på fælles udvikling af begrebsapparat og handlemuligheder. På gymnasialt niveau kunne dette organiseres i samarbejde med regionerne og på folkeskoleniveau i samarbejde med kommunerne. 6 Åbne hold versus lukkede forløb Undervisningsforløbet i foråret blev gennemført som åbent hold, mens efterårets kursus blev gennemført som lukket hold for Faxe Kommune. Det bør overvejes, om kommunale indsatser, som blev gennemført i Faxe, hvor alle skoleledere deltog på kurset sammen med repræsentanter for forvaltningen ikke i højere grad skal tilstræbes på grundskoleniveau, da de fleste deltagere både anså det som givende og meningsfyldt at etablere/styrke netværket på tværs og anså det som perspektivrigt og udviklende, at diskussionerne om innovationsudfordringen blev taget i sin helhed (i krydsfeltet mellem skole og forvaltning / den politiske ledelse). Ligeledes bør det overvejes om en tilsvarende model på regionalt eller andet overordnet niveau kan gennemføres for gymnasieledere. 6. Formidling Gennem samarbejdet med Professionshøjskolen Hovedstaden sikrer vi en relevant og målrettet formidling af erfaringerne med undervisningsforløbet til en central udbyder af diplom i ledelse. Som følge af dette forsøgs- og udviklingsprojekt er vi blevet involveret i det store EU Socialfondsprojekt om Innovationskraft og entreprenørskab på gymnasier i Region Hovedstaden i relation til udvikling og gennemførelse af elementerne om kompetenceudvikling for lederne ved de i alt 26 gymnasier, som er eller forventes tilknyttet projektet. Ligeledes anvendes vi som oplægsholdere mv. i konkrete sammenhænge, hvor der sættes fokus på innovationsledelse på de konkrete gymnasier. I forhold til grundskolen er det vores plan at etablere kontakt til NEIS, der i de kommende år vil blive en central faktor i udviklingen af innovation og entreprenørskab på skolerne. Endelig har vi en aftale med Undervisningsministeriet om i starten af 2010 at gennemføre et morgenmøde for medarbejderne i ministeriet for også i denne kreds at formidle erfaringerne med projektet.

7 Bilag Bilag 1: Deltagerliste Bilag 2: Studievejledning for diplomuddannelsesmodulet, inkl. litteraturliste 7 Bilag 3: Anvendte slides til de otte kursusdage