Notat 5 Resultater af jobindsatsen og udvikling af arbejdsevnen
|
|
- Kjeld Rune Frandsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Juni 2013 Vidensindsamling i 6 kommuner Notat 5 Resultater af jobindsatsen og udvikling af arbejdsevnen
2 INDHOLD Indledning 3 Resultat af jobindsats i 6 kommuner efter 10 måneder 4 Profil af de jobinteresserede... 5 Førtidspensionister, der er kommet i job sammenholdt med førtidspensionister, der pt. ikke er kommet i job... 5 Praktikker... 6 Udvikling af arbejdsevnen 7 Jobrettede udviklingsprocesser Coaching Sundhedstilbud STAFF projekt FO Aarhus - jobværkstedet Afklaringspraktik og Snusepraktik Udvikling i job Frivilligt arbejde Udvikling af timetal i skånejob Fra skånejob til fleksjob Fra beskyttet til støttet
3 Indledning I forlængelse af Initiativ for førtidspensionister, der ønsker at arbejde, som blev afsluttet ultimo 2011, har Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering (SFR) bedt DISCUS indsamle og formidle viden og erfaringer om indsatsen for jobinteresserede førtidspensionister følgende steder i kommuner, der fortsætter indsatsen i forlængelse af Initiativet på grundlag af erfaringer herfra (Aarhus, Holbæk, Thisted (sammen med Morsø)- og Ikast-Brande) i kommuner, der med afsæt i viden og erfaringer fra Initiativet har igangsat en indsats på eget initiativ (Frederikshavn og Vejle). Videns- og erfaringsindsamling i de 6 kommuner sker fra den 1. august 2012 til den 31. juli Formålet er løbende at bidrage med viden, erfaringer og cases om indsatsen over for jobinteresserede førtidspensionister (som HAR fået tilkendt pension) jf. reformaftalen - fx mulighed for beskæftigelsestilbud og ressourceforløb for førtidspensionister under 40 år. Udover de 6 kommuner har Randers også igangsat en indsats på eget initiativ og bidrager fra foråret 2013 med erfaringer og cases. DISCUS udarbejder i alt 5 notater med resultater og erfaringer. I notat 2-5 gøres aktuel status over resultaterne af jobindsatsen i de 6 kommuner, som registrerer deres indsats i et webregistreringssystem. Derudover har hvert notat et tema: Notat 1. De 6 kommuners politiske overvejelser forud for jobindsatsen for førtidspensionister samt deres organisering af indsatsen pr. 1. august Notat 2. Erfaringer med etablering af småjob under 10 timer pr. uge. Notat 3. Virksomhedskontakten både jobkonsulenternes egne strategier og metoder - og indsatsen for at styrke førtidspensionisters egen jobsøgning. Notat 4. Metoder og model for afklaringssamtaler til førtidspensionister, der ønsker job jf. rammerne i den nye førtidspensionsreform. Dette notat 5 præsenterer Resultater af jobindsatsen i de 6 kommuner efter 10 måneder fra 1. august 2012 til 3. juni 2013 Udvikling af arbejdsevnen hos de jobinteresserede førtidspensionister. En afsluttende erfaringsopsamling i efteråret 2013 vil indeholde anbefalinger til kommuner om ressourceforløb til førtidspensionister under 40 år og beskæftigelsestilbud til førtidspensionister, der ønsker det. De samlede erfaringer fra det i 2011 afsluttede Initiativ for førtidspensionister, der ønsker at arbejde kan læses her I resten af notatet omtales det blot som Initiativet
4 Resultat af jobindsats i 6 kommuner efter 10 måneder Dette afsnit bygger på data registreret af jobkonsulenter i de 6 medvirkende kommuner i perioden fra 1. august 2012 til 3. juni I alt har 491 jobinteresserede førtidspensionister tilmeldt sig i perioden, og der er etableret 179 job. Det svarer til, at 36,5 % af de jobinteresserede førtidspensionister er kommet i job i løbet af de første 10 måneder. Desuden er 5 kommet i frivilligt, ulønnet arbejde Jobinteresserede førtidspensionister og job 1. august juni heraf i frivilligt arbejde heraf i lønnet job antal tilmeldte * 51 af de jobinteresserede i Aarhus er tilmeldt Staff-projektet (Særligt Tilrettelagt Arbejdskraft Formidling) for borgere, der pga. udviklingshandicap har særligt vanskeligt ved at komme i job på det ordinære arbejdsmarked. Heraf er 11 kommet i job/uddannelse og yderligere 13 er i praktik. De store variationer kommunerne imellem skyldes bl.a., at der er afsat forskellige ressourcer og bruges forskellige metoder. De grundlæggende forskelle er allerede beskrevet uddybende i det første notat. Som i Initiativet er 9 ud af 10 job skånejob, mens 1 ud af 10 er deltidsjob på ordinære vilkår ved siden af pensionen 2 ud af 3 job fundet i private virksomheder 1 ud af 3 job fundet inden for handel, hotel og restauration halvdelen af jobbene fundet ved, at førtidspensionisten selv kontaktede arbejdspladsen
5 Profil af de jobinteresserede Profilen af de 491 jobinteresserede førtidspensionister adskiller sig ikke markant fra den profil, der er beskrevet i de tidligere notater og profilen på de jobinteresserede i Initiativet. Hovedpunkterne i profilen er, at halvdelen af de tilmeldte har fået tilkendt pension pga. en psykisk lidelse 6 ud af 10 har folkeskolens adgangseksamen eller mindre som højeste uddannelse lidt over halvdelen er mænd knap halvdelen er under 40 år. Af dem er halvdelen under 30 år 6 ud af 10 har haft job, før de fik tilkendt pension. Af dem har godt 1 ud af 3 haft job i mere end 10 år og 3 ud af 4 har haft fuldtidsjob 2 ud af 3 har ikke haft job efter pensionstilkendelsen. Førtidspensionister, der er kommet i job sammenholdt med førtidspensionister, der pt. ikke er kommet i job Profilen på de førtidspensionister, der er kommet i job, adskiller sig fra profilen af de jobinteresserede førtidspensionister, der pt. ikke er kommet i job, på en række punkter. Sammenligningen kan give et fingerpeg om, hvem de jobinteresserede støttekrævende er nemlig de førtidspensionister, der har behov for mere afklaring og udvikling af deres arbejdsevne, før de er parate til et job. Førtidspensionister, der er kommet i job i en af de 6 kommuner (N = 173) Mens førtidspensionister, der har været tilmeldt i 6 måneder uden job (N = 314) 6 ud af 10 er over 40 år Godt halvdelen er under 40 år 1 ud af 4 har en erhvervsuddannelse Knap 1 ud af 10 har en erhvervsuddannelse Knap 1 ud af 10 har gået i skole i et andet land end Danmark Knap 2 ud af 10 har gået i skole i et andet land end Danmark 3 ud af 4 har haft job før pensionen Halvdelen har ikke haft job før pensionen Halvdelen har haft et andet job efter pensionen 3 ud af 4 har ikke haft job efter pensionen Jobkonsulenternes indsats over for de to grupper adskiller sig ikke. Men 9 af de 314 borgere, der ikke er kommet i job, har fået tilbudt et konkret job og været meget langt i etableringen af dette job, da de valgte at takke nej til jobbet
6 Praktikker Der er i alt registreret data på 82 praktikforløb. Der kan være forskellige formål med praktikforløbene (se næste afsnit s. 13). Af de 82 praktikforløb er 24 registreret blandt de 179 førtidspensionister, som aktuelt er i job. Nogle af de øvrige 58 praktikforløb vil sandsynligvis føre til job, fordi de er etableret med job for øje. Andre praktikforløb bruges som afklarings- eller snusepraktikker, hvor den jobinteresserede førtidspensionist får mulighed for at afprøve job i en bestemt branche eller inden for et bestemt fag. praktikkens varighed Mere end 3 måneder 17% 3 måneder 38% 1 måned 26% 1 uge 2% 2 uger 5% 3 uger 1% N = 82 2 måneder 11% Sammenligner man de førtidspensionister, der har været i praktik med alle de jobinteresserede førtidspensionister generelt, er/har førtidspensionisterne i praktik oftere under 40 år oftere mænd oftere på pension pga. kognitive problemer men sjældnere pga. mobilitetsproblemer eller psykisk lidelse oftere gået i skole i et andet land eller ikke afsluttet folkeskolen sjældnere en kompetencegivende uddannelse sjældnere haft job inden pensionen. Dette illustrerer yderligere, at praktik bruges som et redskab i processen frem mod et job særligt for de jobinteresserede førtidspensionister, som umiddelbart er længst fra arbejdsmarkedet
7 Udvikling af arbejdsevnen En del af de jobinteresserede førtidspensionister har brug for støtte til at udvikle deres arbejdsevne og til at blive mere afklaret om, hvad de vil arbejdsmæssigt - og hvor deres arbejdsevne kan bruges. De 6 kommuner, der har sat tilbuddet om jobsøgningsstøtte til førtidspensionister i drift, benytter forskellige typer tilbud til disse førtidspensionister. Erfaringerne med udvikling af arbejdsevnen kan overføres til andre områder, fx ressourceforløb og fleksjob med få timer. Med reformen af førtidspension og fleksjob har førtidspensionister fået mulighed for at modtage tilbud om vejledning og opkvalificering samt virksomhedspraktik i henhold til Lov om en Aktiv Beskæftigelsespolitik. De 6 kommuner oplever, at tilbuddene under denne lovgivning kan hjælpe førtidspensionisterne et langt stykke ad vejen i deres afklaring og udvikling af arbejdsevne. Der er dog også eksempler på, at jobkonsulenterne henviser til tilbud fra tilgrænsende områder fx sundhedstilbud, tilbud til særlige handicapgrupper og alment tilgængelige tilbud i kommunen som supplement til beskæftigelsesindsatsen. De 6 kommuners tilbud og indsats til de støttekrævende førtidspensionister kan opdeles i to typer udviklingsprocesser: Jobrettede udviklingsprocesser, der ligger før ansættelse i et lønnet job, side 7 Udviklingsprocesser i job, som foregår i et lønnet ansættelsesforhold, side 15 1 Jobrettede udviklingsprocesser En del af de jobinteresserede førtidspensionister er ikke umiddelbart klar til at påtage sig et lønnet job. Dette afsnit beskriver en række tilbud til denne gruppe samt cases med førtidspensionister, der har benyttet tilbuddene. De to første tilbud er rettet til førtidspensionister, som er meget langt fra arbejdsmarkedet og ikke har job som deres primære mål. Disse tilbud er taget med, fordi erfaringerne viser, at nogle af deltagerne får mod på et job ved siden af pensionen, når de får ryddet op i nogle af de barrierer, der er. I afsnittet indgår 5 tilbud, startende med tilbud til førtidspensionister længst væk fra arbejdsmarkedet: 1. Coaching 2. Sundhedstilbud - kommunale og midlertidige projekttilbud 3. STAFF for udviklingshæmmede 4. FO jobværkstedet 5. Afklaringspraktik og snusepraktik 1 Alle beskrivelser af tilbud/indsatser er lavet efter interviews med jobkonsulenter og samarbejdspartnere. Af de 11 eksempler er de 7 eksempler lavet efter interviews med den pågældende førtidspensionist og derefter anonymiseret. De resterende fire eksempler (afklarings- og snusepraktik, beskyttet beskæftigelse og frivillige job) er skrevet på baggrund af interviews med den tilknyttede jobkonsulent/samarbejdspartner
8 1. Coaching Thisted og Morsø kommuner har sammen kørt projekt Livskvalitet for førtidspensionister med gratis tilbud om deltagelse i sundhedstilbud, IT-cafeer, job-cafe og coaching. Projektet er finansieret af Socialministeriet. Tilmelding til de 4 tilbud er åben og kræver ikke visitation fra en kommunal medarbejder. Hvad er behovet? Nogle førtidspensionister har brug for at komme overens med de ændringer, der er sket i deres liv i forbindelse med, at de har fået førtidspension, før de overhovedet kan begynde at tænke på at bruge deres rest-arbejdsevne. Det kan være traumatiske oplevelser relateret til ulykker eller lange forløb op til tilkendelse af pension. Eller tab af den identitet de havde i tilknytning til deres job. Deltagerne har alle været meget motiverede for at ændre på deres aktuelle situation, som de har følt sig fastlåst i på forskellig vis. Hvad er indholdet? I alt 40 førtidspensionister fordelt på 3 hold har deltaget i et 3 måneders forløb. Forløbet har bestået af coaching i grupper og individuelt. Det var forskelligt, hvad de enkelte deltagere ønskede, og deres behov ændrede sig også undervejs. Forløbet blev sammensat efter den enkeltes ønsker og behov. Efter de 3 måneder er der oprettet netværksgrupper, som deltagerne kan fortsætte i efter projektets afslutning. Det undersøges, om netværksgrupperne kan forankres i det lokale frivillighus eller i den lokale forening for førtidspensionister. Coachenes metoder bygger bl.a. på Aktiv lytning at være imødekommende og lade førtidspensionisten tale og reflektere sig frem til egne indsigter og løsninger Reframing at se tingene fra en anden vinkel. Fx at førtidspensionisten selv opfatter selvoptagethed som negativt, kan også ses positivt som egenomsorg Mindfullnes træning i nærvær, så førtidspensionisten fx bliver bedre til at mærke og acceptere signalerne fra sin egen krop. Deltagernes udbytte har været, at de hver især har fået flere kræfter til at komme videre og i højere grad er herre i eget hus frem for ofre for omstændighederne. Det er bl.a. sket ved at diffuse tanker og problemer er blevet mere konkrete, og dermed lettere at gå til at de har fået større bevidsthed om deres egen situation, så de fx kan ændre adfærd eller få mere selvaccept at få sat ord på forhold, de har følt sig tynget af, hvilket i sig selv giver nye kræfter
9 Hvem har brugt dette tilbud? Et eksempel: Deltagerne udgør en bred gruppe, hvad angår alder, årsag til pension og arbejdsmarkedserfaring. Et fællestræk var en følelse af isolation og mangel på netværk. Deltagerne var ikke tiltalt af tilbuddet om fysisk træning, ligesom de langt fra var parate til et job ved siden af pensionen. Men alle havde et ønske om at ændre på deres situation. Thora er 55 år og arbejdede i mange år som leder, indtil hun for 5 år siden blev sygemeldt og for 2 år siden fik tilkendt førtidspension som følge af arbejdsrelateret stress. Både før og efter pensionstilkendelsen var hun optaget af, hvordan hun igen kunne få en tilknytning til arbejdsmarkedet og var i flere behandlinger hos bl.a. psykologer. Hun oplevede dog ikke, at det hjalp hende til at få det bedre. Tværtimod - jo mere hun prøvede at tage sig sammen, jo flere tilbagefald fik hun. Hun valgte coaching, fordi hun efter 5 år følte sig parat til at få fyldt på og udfordre sig selv til at møde andre i samme situation som sig selv. I løbet af de tre måneders coachingforløb lærte hun, hvad der rent fysiologisk sker med mennesker, der er ramt af stress - og har kunnet knytte det til sine egne symptomer. Ved at lære at lytte til signaler fra sin krop, er hun blevet meget bedre til forebygge tilbagefald. Coachingforløbet har for Thora fungeret som en afklaring af arbejdsevnen, således at hun har accepteret, at hun ikke pt. skal i job igen. Men hun fortsætter i netværk med andre fra coachingforløbet og har genoptaget sin sport. 2. Sundhedstilbud 2.a Almene sundhedstilbud Hvad er behovet? For nogle førtidspensionister er forbedret sundhed det første skridt på vejen til at realisere et ønske om at nærme sig arbejdsmarkedet igen - eller til at få det godt nok til at begynde et mere aktivt og udadvendt liv. Jobkonsulenter i de 6 kommuner har sjældent mulighed for at tilbyde førtidspensionisterne sundhedstilbud efter LAB loven, men der er almene sundhedstilbud i alle kommuner. Hvad er indholdet? Alle kommuner har en række sundhedstilbud, der er tilgængelige for de borgere, der vurderes at have behovet - også førtidspensionister. I Holbæk er jobkonsulenterne begyndt at henvise førtidspensionister med behov til kommunale sundhedstilbud. Nogle tilbud kan alle borgere i kommunen komme i betragtning til, andre kræver henvisning fra egen læge. Sundhedstilbud udbydes i pakkeforløb, som henvender sig til forskellige målgrupper og dækker en vifte af sundhedsmæssige problemstillinger. Et forløb er typisk på 7-10 uger, med 1-2 mødegange per uge af ca. 2 timers varighed. I Holbæk er tilbuddene bl.a.: Angst og depression Livsstil - KRAM - Kost, Rygning, Alkohol, Motion Lær at leve med kroniske smerter Col forløb Diabetes forløb - 9 -
10 Hvem har brug for dette tilbud? Et eksempel: Elinor er 45 år og har fået pension for 4 år siden pga. angst og depression. Tidligere var hun folkeskolelærer med linjefag i formning og billedkunst. Hun har i mange år malet oliemalerier som en hobby og som en bearbejdning af sin psykiske dæmoner. Elinor henvender sig til jobkonsulenten for at få sparring på mulighederne for at sælge sine malerier og have indkomst fra salget ved siden af pensionen. Hun overvejer at have et mindre galleri derhjemme og have åbent i det omfang, hun kan overskue det. Elinor oplever, at hun stadig er meget ustabil, og at det svinger meget, hvordan hun har det. Jobkonsulenten oplever, at Elinor har brug for at bearbejde nogle psykiske ting, før hun kan føle sig klar til at håndtere salg og kundekontakt. Derfor foreslår hun, at Elinor kontakter sundhedsforvaltningen og for at høre om deres forløb vedr. angst og depression. Det vil muligvis kunne hjælpe hende videre. Jobkonsulenten hjælper med kontakten. Særligt sundhedstilbud i projekt til førtidspensionister, Thisted Tilbuddet indgår i projekt Livskvalitet i Thisted og Morsø kommuner (omtalt ovenfor). Hvad er indholdet? Forhåbningen med sundhedstilbuddet er på et sundhedsfagligt og samfundsøkonomisk plan, at træning og øget sundhed hos deltagerne kan medvirke til større livskvalitet samt nedsat medicinforbrug og brug af offentlige sundhedsudgifter. I sundhedstilbuddet arbejder en fysioterapeut med at gøre deltagerne bevidste om det vigtige i at arbejde med sin sundhedstilstand og at få skabt en god og individuelt tilpasset træningsrytme, så flest mulige fortsætter i træningen efter tilbuddets 3 måneders forløb. Deltagerne får gratis adgang til et træningscenter om formiddagen med vejledning fra fysioterapeuten under træningen. Der er en individuel opstartssamtale om motivation for deltagelse, nuværende træningsvaner, livsstil og mål med træningen. Sammen med deltageren udarbejdes et personligt træningsprogram
11 Hvem har brug for dette tilbud? Et eksempel: De fleste deltagere har alene tilmeldt sig dette sundhedstilbud. Der er ikke eksempler på, at førtidspensionister har tilmeldt sig både sundhedstilbuddet og arbejdsmarkedstilbuddet. Der er heller ikke eksempler på, at deltagerne har ønsket at forbedre deres arbejdsevne gennem træning. Fysioterapeuten vurderer, at alle deltagere har oplevet øget energi og overskud. Nogle har omsat det i aktiviteter som fx frivilligt arbejde, foreningsdeltagelse og hobbyer. Eksemplet viser et forløb, hvor førtidspensionisten har brugt træningen i sin recovery proces efter en indlæggelse og til at få en aktiv livsstil, der kan give mere velvære og overskud. Charlotte er 39 år og har været maniodepressiv og psykotisk siden teenageårene. Hun fik førtidspension som 18-årig og har haft flere perioder med indlæggelser. Charlottes motivation for at melde sig til sundhedsforløbet var at få et professionelt planlagt træningsprogram og vejledning under træningen. Charlotte var i slutningen af et sygdomsforløb, da hun startede. I disse perioder har hun høj tankeaktivitet og svært ved at mærke sin fysiske krop, derfor har hun brug for aktiviteter, der kan flytte fokus til kroppen. Charlotte har oplevet, at træningsprogrammet tilrettelagt specielt til hende og med fysioterapeutens vejledning gav hende en tryghed i ikke at overtræne eller bruge maskinerne forkert. Efter forløbet træner Charlotte fortsat. Hun oplever, at hun er blevet stærkere og mere udholdende, og at hendes overvægt som følge af mange års medicinering er aftagende. Træningen er en af hendes strategier til at få en bedre hverdag med mindre psykisk stress og en bedre fysisk form. Charlotte har i gode perioder brugt meget tid på at skrive og male, og hun forudser, at hun går en tid i møde, hvor hun kan bruge mere tid på det. 3. STAFF projekt STAFF (særligt tilrettelagt arbejdskraft formidling) er et 3-årigt finanslovsfinansieret beskæftigelsesprojekt forankret i de 5 største jobcentre, herunder Aarhus, men projektet arbejder regionalt. I Aarhus er 11 førtidspensionister, som jobkonsulenten har henvist til STAFF, kommet i job. Hvad er behovet? STAFF skal sikre, at en større andel af unge med STU uddannelse får en ansættelse. De førtidspensionister, der kan få hjælp fra STAFF, er typisk personer med et udviklingshandicap. Hvad er indholdet? Støtten består dels i en jobformidlingsindsats, dels i en pædagogisk støtte til at fungere i og fastholde jobbet bl.a. via et langstrakt efterværn. STAFF i Aarhus har indgået samarbejdsaftaler med bl.a. Dansk Supermarked og Ældreplejen om praktik og jobåbninger til målgruppen, men laver også enkeltplaceringer i andre virksomheder. STAFF yder efterværn 4-5 måneder efter ansættelse. Erfaringen er, at der for målgruppen kan være behov for småjusteringer i jobbet, ledelsessparring og pædagogisk vejledning til førtidspensionisten langt ind i ansættelsen
12 Hvem har brug for dette tilbud? Et eksempel: Casen nedenfor er et eksempel på, hvordan STAFF har hjulpet en førtidspensionist videre på arbejdsmarkedet, og hvordan STAFF hjælper med at indlære sunde strategier til at klare sig i jobbet og på arbejdsmarkedet generelt. Benny er 49 år og fik førtidspension som 18-årig. Benny har altid haft arbejde ved siden af pensionen, de første år på beskyttede værksteder eller i frivilligt arbejde. Siden 2006 har han haft forskellige lønnede skånejob. Benny har lært meget gennem sine jobs, om hvad han har brug for i et job for at fungere godt og være en god arbejdsmand. Han har også flotte udtalelser fra flere steder. Bennys to seneste skånejob sluttede pga. uoverensstemmelser med arbejdsgiveren, og Benny fik brug for støtte for at komme videre. Jobkonsulenten henviste Benny til STAFF. Her hjalp de Benny med at få praktik i Føtex som servicemedarbejder med ansvar for flaskeautomat og returpant. Aftalen var en 13 ugers praktik, men Benny blev ansat efter 6 uger. Konsulenten fra STAFF har hjulpet Benny med at få strategier til at takle sine frustrationer og udfordringer i jobbet, før de vokser sig store. Benny har brugt konsulenten som sparringspartner, når der opstod problemer i jobbet. Han er blevet guidet til at få sagt det, der ligger ham på sinde i tide, i stedet for fx at bruse over i vrede eller forlade arbejdspladsen i frustration. Benny oplever selv, at han er blevet meget bedre til at håndtere problemer. Samtidig har konsulenten fra STAFF klædt Bennys arbejdsgiver på til at kommunikere godt med Benny. Fx har Benny svært ved at forstå ironi, og han har brug for begrundelser og forklaringer, når han får en besked. 4. FO Aarhus - jobværkstedet FO Aarhus har en aftale med Jobcenter Aarhus om et 13 ugers jobsøgningsværksted for jobinteresserede førtidspensionister 3 dage om ugen for 7 deltagere ad gangen. Jobcentret visiterer til tilbuddet, der køres under Folkeoplysningsloven om særligt hensyntagende specialundervisning. Hvad er behovet? Der er en bred deltagerkreds på kurset. Fælles er, at de har forskellige vanskeligheder, der gør det svært at være selvstændigt jobsøgende fx læsestave-vanskeligheder, svage IT forudsætninger. Eller svært ved at skrive ansøgninger, fordi de aldrig har prøvet det, eller fordi de har haft komplicerede liv og arbejdsforløb, som de har svært ved at formidle kortfattet og målrettet i et CV. Nogle har også brug for kvalificeret modspil for at nå frem til realistiske jobønsker eller prioriteter i et job fx fagligt indhold, socialt samspil med kolleger, arbejdstid o.a. Hvad er indholdet?? Deltagerne arbejder ved pc'er i samme lokale suppleret med individuelle samtaler i enrum. En vejleder giver støtte til at skrive CV og ansøgninger, øvelse i jobsamtaler, vejledning i jobsøgningsstrategier samt sparring om, i hvilke job man kan bruge sine kompetencer. Der indgår både gruppeforløb og individuelle samtaler
13 Hvem har brug for dette tilbud? Et eksempel: Eksemplet er på førtidspensionist, der efter afskedigelse fra et skånejob havde brug for støtte til dels til at komme ovenpå igen efter sit nederlag, dels at blive afklaret om sine jobønsker - og til at skrive målrettede ansøgninger og et overskueligt CV. Susanne fik pension for 8 år siden pga. angst og gigt i skulderen. Hun er uddannet keramiker med bifag i musik og har bl.a. tidligere undervist på højskoler. Hun har arbejdet frivilligt i nogle år, men fik for et par år siden lyst og overskud til at finde et lønnet arbejde. Susanne var kortvarigt i et skånejob på 15 timer, som hun blev afskediget fra. Der var flere ting i ansættelsen, som ikke fungerede, og hendes første joberfaringer som førtidspensionist blev derfor ikke så positive. Efter afskedigelsen havde Susanne brug for støtte til at komme videre, og jobkonsulenten tilbød hende et forløb på Jobværkstedet. Her fik hun hjælp til at bearbejde sin oplevelse med afskedigelsen, og hun havde flere samtaler med vejlederen om, hvilken retning hun nu skulle satse på i sin jobsøgning. Susanne havde aldrig før søgt job skriftligt, derfor havde hun også brug for hjælp til at lære at skrive CV og ansøgninger. Efter forløbet føler Susanne sig bedre rustet til at fortsætte jobsøgningen selv, og til at starte i et job. Hun ved nu, hvad hun søger i et job, og hvad der skal til, for at hun har det godt i et job. 5. Afklaringspraktik og Snusepraktik De 6 kommuner bruger alle afklaringspraktik og snusepraktik. Disse praktikker adskiller sig fra rekrutteringspraktik, som kommunerne bruger målrettet til de førtidspensionister, der er klar til at gå ud i et konkret job, og hvor der alene er behov for at få afklaret, om matchet er rigtigt og få skånehensyn og timetal på plads. Hvad er behovet? Afklarings- og snusepraktik bruges til de førtidspensionister, der har brug for at afklare arbejdsevnen og/eller hvad de kan holde til i et job - eller blot snuse til en ny branche eller finde ud af, hvad det vil sige at være på arbejdsmarkedet. Praktikkerne kan være længere forløb på 2-3 måneder eller derover, men kan også bestå af flere små forløb på forskellige arbejdspladser. Hvad er indholdet? En afklarings- eller snusepraktik er uforpligtende for begge parter, og der er på forhånd en fælles forståelse for, at der ikke nødvendigvis er et job efter praktikken. Derimod er der andre definerede formål med praktikken. Afklaringspraktik er en mulighed for at få afklaret arbejdsevnen hvor mange timer man kan holde til, hvilke arbejdsfunktioner man kan løse, hvilke hjælpemidler man evt. har brug for. Snusepraktikken er en mulighed for, at førtidspensionisten kan afprøve fx, hvad det vil sige at skulle noget på et bestemt tidspunkt, være sammen med andre mennesker, at være på en arbejdsplads, måske snuse til en ny branche/jobtype
14 Hvem har brug for dette tilbud? To eksempler: De to eksempler er på førtidspensionister, der har haft et behov for at afprøve, hvad de kan holde til i et job - og for den ene Jeanette også snuse til et nyt arbejdsområde. Dana er 40 år, kræftpatient og førtidspensionist - og ønsker et job ved siden af pensionen. Hun kom i sin tid meget hurtigt ud af arbejdsmarkedet, da hun fik sin kræftdiagnose, og pensionsansøgningen gik glat igennem uden længere arbejdsprøvninger, da hendes tilstand var meget alvorlig. Danas kræftbehandling har givet en del fysiske skader, og hun er i tvivl om, hvad hun kan holde til i et job, fx om hun kan klare at møde på et bestemt tidspunkt. Dana vil helst have job i sit gamle fag køkken/kantine. Da hun henvender sig til jobkonsulenten, har hun selv fundet en praktikmulighed i en kantine. Dana får hjælp til at få lavet aftalen med praktikstedet, så hun kan få prøvet flere arbejdsfunktioner. Praktikken aftales til 3 mdr., og i den tid får Dana prøvet både den kolde og varme afdeling i køkkenet. Hun indleder på 10 timer om ugen, men kommer i løbet af de 3 måneder op på 15 timer om ugen. Undervejs får hun også bevilget specialsko, så hun bedre kan holde til at stå op dagen igennem. Efter praktikken ved Dana nu hvad hun kan holde til og hun søger efter job i andre kantiner. Jeanette er 41 år og har fået førtidspension for 4 år siden pga. depression og angst. Hun er netop udskrevet fra psykiatrisk afsnit, da hun henvender sig til jobkonsulenten for at få en snak om mulighederne for at job ved siden af pensionen. Jeanette er mest interesseret i et job, hvor hun kan bruge sin uddannelse og erfaring som tandlægeassistent, men det viser sig for svært at finde skånejob inden for området. Derfor foreslår jobkonsulenten at overveje andre brancher, og Jeanette, der i flere år har holdt krybdyr som kæledyr, peger på dyrebutik. Hun er dog meget i tvivl om, hvor mange timer hun kan klare i den type job, og hvordan hun vil have det med kundekontakt. Jobkonsulenten anbefaler Jeanette at starte med afklaringsog snusepraktik, hvor hun kan prøve timetallet af og se, hvordan hun har det med at arbejde i butik. Jeanette kommer i praktik 3 mdr. i en dyrebutik. Hun starter på 3 timer om ugen og kommer op på 6 timer om ugen. Det er ikke aftalt, at Jeanette kan få job i butikken efterfølgende. Da de 3 mdr. er gået har Jeanette et godt billede af, hvad hun kan holde til i et job og har selvtillid til at fortsætte jobsøgningen. Hun ved også, at hun ikke har brug for andre skånehensyn i de timer, hun er på arbejdspladsen, så udover skånejob søger hun også ordinære deltidsjob eller afløserjob
15 Udvikling i job Udviklingen af førtidspensionisters arbejdsevne kan også foregå i et konkret job. Dette afsnit beskriver 4 eksempler på dette i lønnet såvel som i ulønnet job. 1. Frivilligt arbejde En række organisationer bruger frivillig arbejdskraft, og jobkonsulenterne er opmærksomme på denne mulighed til de førtidspensionister, som ikke umiddelbart er parate til job, men meget gerne vil have sociale relationer og meningsfyldte aktiviteter. Hvad er behovet? Hvis jobkonsulenterne har svært ved umiddelbart at matche den jobinteresserede førtidspensionist med en arbejdsgiver, eller hvis en snusepraktik ikke er nok til at afklare, om det overhovedet er realistisk med et job, anbefaler de ofte førtidspensionisten at prøve frivilligt arbejde i en periode. Frivilligt arbejde kan også være et tilbud til de førtidspensionister, som ikke er interesserede i en lønindtægt, fordi det vil få negativ indflydelse på deres økonomi. Hvad er indholdet? Førtidspensionisterne deltager i det frivillige arbejde på lige fod med andre frivillige. Hvem som helst kan deltage, og opgaverne spænder vidt. Førtidspensionisterne behøver derfor ikke fortælle de andre frivillige, at de er førtidspensionister og behøver ikke frygte krav, de ikke kan leve op til, fra en arbejdsgiver. Der er eksempler på, at arbejde på frivillig basis er blevet til skånejob. Fx når en forening opdager, at de vil få svært ved at undvære førtidspensionistens indsats. Der er også førtidspensionister, der netop trives med, at jobbet er frivilligt, så de får opfyldt ønsker om socialt samvær - uden at føle sig forpligtet til at møde op, hvis de i en periode ikke er på toppen
16 Hvem har brug for dette tilbud? Et eksempel: Nogle af de jobinteresserede førtidspensionister, som ikke kan overskue faste mødetider eller primært søger job pga. de sociale relationer, kan prøve et frivilligt arbejde. Hanne er 50 år og fik pension for 3 år siden pga. depression og angst. Hun er uddannet SOSU assistent, og havde job i ældreplejen, før hun fik pension. Hun har for nyligt haft en indlæggelsesperiode, da hun henvender sig til jobkonsulenten med et ønske om at komme mere ud blandt mennesker - måske i et job. I samtalen fortæller Hanne, at hun er stadig er psykisk sårbar, og at det er meget svingende, hvordan hun har det. Hun er meget nervøs ved at skulle forpligte sig til faste mødetider i et job og til at skulle præstere noget for en løn. Men hun vil gerne bidrage med det hun kan på de gode dage, hun har. Hanne synes, hun er god til at snakke med andre mennesker, og jobkonsulenten foreslår hende at spørge på Kirkens Korshærs værested, om de har brug for frivillige. Hanne kontakter selv Kirkens Korshær, og de kan godt bruge hende i værestedets cafe til at hjælpe med at sætte morgenmad frem og snakke med brugerne. Hanne er stadig på værestedet. 2. Udvikling af timetal i skånejob Hvad er behovet? Jobkonsulenterne anbefaler næsten altid førtidspensionister, der begynder i nyt job, at indlede med et timetal, der er lidt lavere end det, de forventer at kunne klare. Erfaringen viser nemlig, at hvis timetallet er for højt, ophører jobbet. Ved at sætte timetallet lidt lavere og evt. gradvist øge det, undgås nederlag, hvis det viser sig, at førtidspensionisten ikke kan leve op til egne forventninger. Det giver en rolig start i jobbet med en gradvis tilvænning til overhovedet at være i job og en mulighed for at lande på et timetal, som passer til førtidspensionistens arbejdsevne netop i det job. Det giver også en mulighed for, at arbejdsevnen kan udvikle sig undervejs. Hvad er indholdet? Typisk er aftalen med arbejdsgiveren, at timetallet i et skånejob tages op til drøftelse efter nogen tid i jobbet, fx efter 3 måneder. Om timetallet så skal udvides, afhænger selvfølgelig både af, om førtidspensionisten er parat til det, og om der er passende arbejdsopgaver. Udover at øge timetallet gradvist, kan også antallet af arbejdsopgaver og graden af selvstændighed i løsningen af opgaverne gradvist udvides og tilpasses den enkelte førtidspensionist. Udvikling i selve skånejobbet er således ud over praktik en af de mest benyttede metoder til udvikling af førtidspensionisters arbejdsevne
17 Hvem har brug for dette tilbud? Et eksempel: Heino har skånejob som servicemedarbejder i en transport- og logistikvirksomhed. Efter en kort praktikperiode indledte Heino med at arbejde 2 timer i 3 dage om ugen. Jobbet blev efter nogen tid udvidet til i alt 9 timer om ugen og er nu 12 timer fordelt på de 3 dage om ugen. Heino startede med at gøre rent i lagerhallen, og det er stadig hans hovedopgave. Men han har efterhånden også fået andre opgaver, fx pakning af varer, flytning af paller og andre forefaldende opgaver. Den længere arbejdstid betyder, at han nu også spiser frokost på arbejdspladsen og har mere kontakt med sine kolleger. 3. Fra skånejob til fleksjob Enkelte førtidspensionister kontakter jobcentret, fordi de ønsker et job, så de kan sætte førtidspensionen i bero. Med fleksjobreformen kan der etableres fleksjob med få ugentlige timer. Det betyder, at der er mulighed for, at eksisterende skånejob konverteres til fleksjob. I Randers har jobkonsulenten, der arbejder med at finde job til førtidspensionister, fået til opgave at klargøre de sager, hvor førtidspensionister i skånejob ønsker at overgå til fleksjob. Hvad er behovet? Nogle af førtidspensionisterne, der gerne vil have fleksjob, ønsker en bedre økonomi. Andre mener, at de har fået det så godt, at de ikke behøver det økonomiske sikkerhedsnet, som pensionen giver dem, og de oplever ikke længere sig selv som førtidspensionister. Det er især de økonomiske aspekter, der skal afklares for både førtidspensionist og arbejdsgiver forud for beslutningen om at gå fra skånejob til fleksjob. Også for kommunen er der et økonomisk aspekt, idet refusionen for førtidspension er på 35 %, mens den for fleksjob er 65 %. Hertil kommer indtægter fra skat, mindre udbetaling i boligsikring m.m. Hvis førtidspensionisten er usikker på, om et fleksjob er en varig løsning for ham/hende og om han/hun reelt er parat til, at pensionen bliver gjort hvilende, kan et fingerpeg være, at førtidspensionisten kan forestille sig at søge et nyt fleksjob, hvis netop det aktuelle fleksjob ophører. Hvis en førtidspensionist henvender sig fra gaden om at få et fleksjob, måske uden at have nogen nævneværdig erhvervserfaring i job ved siden af pensionen, anbefaler jobkonsulenterne altid en virksomhedspraktik. Hvad er indholdet? Når førtidspensionisten allerede er i et skånejob, laver jobkonsulenten en jobbeskrivelse, som grundlag for sagsbehandlingen ved etableringen af et fleksjob og ophør af pensionsudbetaling. Det kan være kommunens fleksjobteam og/eller pensionsafdeling, der overtager de administrative opgaver
18 Hvem har brug for dette tilbud? Et eksempel: Marina er 36 år og uddannet kontorassistent. Hun fik tilkendt førtidspension for 2 år siden pga. en psykisk lidelse. Marina har siden tilkendelsen prøvet at finde et skånejob og fandt for 3 mdr. siden et skånejob i en sandwich-bar. Egentlig ville hun helst arbejde inden for sit fag som kontorassistent, men da det ikke er lykkedes hende at finde et job, har hun besluttet at prøve en anden branche. Hendes arbejdstid er på 15 timer pr. uge, og hun møder meget stabilt uden fravær. Hendes arbejdsopgaver er meget varierede: klargøring af råvarer, opvask, rengøring og oprydning mm. Hendes skånehensyn er nedsat arbejdstempo og at undgå stressende situationer. Derfor er hendes effektive arbejdstid timer pr. uge. Både Marina selv, hendes arbejdsgiver og jobkonsulenten, der har etableret skånejobbet, vurderer, at hendes arbejdsevne er forbedret, og at et fleksjob er en god ide. Marina har et økonomisk incitament, fordi hun som udlænding ikke får fuld pension. Desuden forventer hun, at det vil være lettere at søge job inden for sit gamle fag, hvis hun allerede er i et fleksjob. Marina er klar til at sætte sin pension i bero og forventer, at fleksjobbet bliver en realitet om ca. 3 mdr. 4. Fra beskyttet til støttet Holbæk Kommune har siden januar 2012 været i gang med et projekt, hvor 30 førtidspensionister i beskyttet beskæftigelse tilbydes job med løntilskud i kommunale og private virksomheder. Hvad er behovet? Målet med projektet i Holbæk er at øge den enkeltes tilknytning til arbejdsmarkedet - og livskvaliteten. Deltagelse er frivillig, og alle tiltag skal være i overensstemmelse med førtidspensionistens egne ønsker. Ved at opkvalificere og integrere flest mulige på almindelige arbejdspladser, forventer kommunen desuden, at udgifterne vil falde, uden at det går ud over kvaliteten. Bl.a. fordi der på sigt bliver færre driftsudgifter til bygninger m.v. Med reformen af fleksjob og førtidspension forventer kommunen, at tilgangen til beskyttet beskæftigelse ( 103) vil være begrænset i den form, man hidtil har kendt. Også andre kommuner har arbejdet med at gå fra beskyttet til støttet. Hvad er indholdet? Deltagerne i projektet er fundet blandt de mest velfungerende på det beskyttede værksted. Fx dem, der ikke har en fysisk funktionsnedsættelse, som møder stabilt og selv kan transportere sig til en arbejdsplads. Og sidst, men ikke mindst, selv ønsker et løntilskudsjob. Der er gjort meget ud af at informere deltagerne og deres pårørende, og der er især blevet lagt vægt på, at deltagelse er frivillig. Også medarbejderne på det beskyttede værksted er blevet informeret. Bl.a. om nødvendigheden af at se deres borgere med nye øjne, deres potentiale for udvikling og at give slip på de bedste, også selvom det måske går ud over produktiviteten på de beskyttede værksteder
19 En del af de 30 førtidspensionister har via dette projekt pt. fået løntilskudsjob på de beskyttede værksteder, hvor de udfører opgaver, som værkstedet også tidligere løste for andre virksomheder, fx monteringsopgaver. Dvs. at de i princippet har samme arbejdsopgaver som tidligere. Det nye er, at de får løn, som hvis de arbejdede på en almindelig virksomhed. Andre har fået skånejob i almindelige virksomheder: 6-7 arbejder i køkken/kantine i kommunens administrative centre 3-4 arbejder i Kvickly, primært i flaskeautomaten. Der er desuden enkelte, som har haft sæson-skånejob på en fiskekonservesfabrik. De førtidspensionister, som har fået job uden for det beskyttede værksted, er startet i praktik i 1-2 mdr., hvor de løser de konkrete opgaver, der skal indgå i det nye skånejob. Afhængigt af behov for støtte hos førtidspensionisten og arbejdspladsen, er personale fra det beskyttede værksted involveret i etableringen af jobbet, kommet på besøg på arbejdspladsen - eller der er aftalt en hotline, så man kan rykke ud med kort varsel, hvis der opstår problemer. Kolleger og ledelse på arbejdspladserne er blevet informeret, og førtidspensionisterne er blevet taget godt imod. Der er aftalt spilleregler for jobbet fx at de nye medarbejdere ikke får nye opgaver, uden at det er aftalt med personalet fra det beskyttede værksted. Således sikrer man, at de nye medarbejdere rent faktisk forstår, hvad de siger ja til. Næste skridt i projektet er at personalet på det beskyttede værksted bliver bedre til at identificere, hvilke førtidspensionister, der kan gå fra beskyttet til støttet job. Bl.a. ved hjælp af en udvidet tjekliste med udviklingspunkter, som skal indgå i en handlingsplan for den enkelte, hvis vedkommende ikke allerede kan leve op til punkterne. Fx en øget grad af selvstændighed eller mere stabilt fremmøde. at de opgaver, som i dag løses på det beskyttede værksted, flyttes ud på virksomhederne. Ved at gøre dette, vil også de tungere førtidspensionister kunne arbejde ude af huset med støtte fra personalet på de beskyttede værksted og/eller mentorer på virksomheden
20 Hvem har brug for dette tilbud? Et eksempel: Sonja er 30 år og fik pension som 18-årig pga. en medfødt hjerneskade. Hun har været tilknyttet det beskyttede værksted, siden hun var 25 år. Hun har været i forskellige afdelinger, men primært inden for køkken og kantine. Ud over at løse rutineopgaver fx rense grøntsager, vaske op og rydde af, kan hun med støtte også løse fx lettere anretningsopgaver. Sonja kom i praktik i kantinen på kommunens jobcenter sammen med en af sine bedste kammerater fra det beskyttede værksted. Både hendes pårørende og bostøtte har bakket hende op undervejs. Hendes arbejdsopgaver var de samme, som de kendte fra det beskyttede værksted, og i begyndelsen fik hun meget grundig instruktion af sin faste kontaktperson i kantinen. Efter praktik blev der etableret et job med løntilskud til hende 20 timer om ugen. Hendes skånehensyn er bl.a., at hun kun løser en opgave ad gangen, har et begrænset antal arbejdsopgaver - og får grundig instruktion i nye ting og nye opgaver. Sonja trives i sit job og har også fået et økonomisk udbytte. Hvor hun før fik 15 kr. i timen, får hun nu ca. 25 kr. i timen. Hertil kommer feriepenge og mulighed for sygedagpenge. Hun kommer stadig til de sociale arrangementer på det beskyttede værksted
April 2013. Vidensindsamling i 6 kommuner. Jobindsatser for førtidspensionister Notat 4 - Afklaringssamtaler
April 2013 Vidensindsamling i 6 kommuner Notat 4 - Afklaringssamtaler INDHOLD Indledning 3 Resultat af jobindsats i 6 kommuner efter 8 måneder 4 Profil af de jobinteresserede... 4 Førtidspensionisternes
Læs mereNyhedsbrev Juni 2011 nr. 5 Førtidspensionister i job
Initiativ for førtidspensionister, der ønsker job 1. april 20 startede Initiativ for førtidspensionister, der ønsker at arbejde. I 16 kommuner får i alt ca. 23.000 førtidspensionister tilsendt et klippekort
Læs mereNovember 2012. Vidensindsamling i 6 kommuner Jobindsatser for førtidspensionister. Notat 2 Småjob under 10 timer pr. uge
November 2012 Vidensindsamling i 6 kommuner Notat 2 Småjob under 10 timer pr. uge Indhold INDLEDNING 3 RESULTAT AF JOBINDSATS I 6 KOMMUNER EFTER 2½ MÅNED 4 Profil af de jobinteresserede... 5 Jobkonsulenternes
Læs mereJobindsatser for førtidspensionister i 6 kommuner
Oktober 2013 Afsluttende erfaringsopsamling Jobindsatser for førtidspensionister i 6 kommuner Indhold Indledning... 3 Job til førtidspensionister... 4 Skånejob og ordinære deltidsjob... 4 Resultater fordelt
Læs mereNyhedsbrev Oktober 2010-3 Førtidspensionister i job
Initiativ for førtidspensionister, der ønsker job 1. april 2010 startede Initiativ for førtidspensionister, der ønsker at arbejde. I 16 kommuner får i alt ca. 23.000 førtidspensionister tilsendt et klippekort
Læs mereNotat 3 - Virksomhedskontakt
Februar 2013 Vidensindsamling i 6 kommuner INDHOLD Indledning 3 Resultat af jobindsats i 6 kommuner efter 6 måneder 4 Profil af de jobinteresserede... 5 Profil af de etablerede job... 5 Brug af praktik...
Læs mereDer er således et stort incitament til at føre en aktiv indsats i Jobcenteret for at borgeren får et konkret job og fastholdes i jobbet.
Ledighedsydelse over 18 måneder uden refusion. Når en borger visiteres til fleksjob, men ikke har et konkret job får vedkommende ledighedsydelse. Det samme gør sig gældende hvis en borger har været ansat
Læs mereStatus på fleksjobordningen efter lovændring pr. 1. januar
Punkt 6. Status på fleksjobordningen efter lovændring pr. 1. januar 2013.. 2013-14582. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Beskæftigelsesudvalget godkender, at at status på fleksjobordningen
Læs mereOgså førtidspensionister over 50 år, som ikke har modtaget brev om initiativet, har henvendt sig. (se side 2)
MIDTVEJSNOTAT 1. Sammenfatning indgår i regeringens handicapstrategi fra 2009. Initiativet giver en række jobcentre mulighed for at få erfaring med afklaring og jobformidling til førtidspensionister, der
Læs mere1. Status på indsatsen - herunder de to strategiske tiltag
Notat Sagsnr.: 15.2.-P5-1-17 Dato: 14-12-217 Titel: Status Fleksjob og Ledighedsydelse Sagsbehandler: Borgerservice og Beskæftigelse Udvalget Vækst og Erhverv drøftede på møde i juni 217 udfordringer for
Læs mereVIRKSOMHEDSCENTRE FOR ANDRE FOR- SØRGELSESGRUPPER
VIRKSOMHEDSCENTRE FOR ANDRE FOR- SØRGELSESGRUPPER - sygedagpenge, ledighedsydelse o.a. Indledning Arbejdsmarkedsstyrelsen har igangsat et stort forsøg med virksomhedscentre for kontanthjælpsmodtagere i
Læs mereFokus på job og motivation
Fokus på job og motivation også for de borgere, der er længst væk fra arbejdsmarkedet Oplæg på Workshop den 22/10-15 Af Thomas Vesterby Mikkelsen, Faglig Koordinator Dagpenge & Kontanthjælp Jobcenter Aarhus
Læs mereSTV for fagpersoner. Et særligt tilrettelagt virksomhedsforløb (STV)
STV for fagpersoner Et særligt tilrettelagt virksomhedsforløb (STV) Forløbet er modulopbygget og fordelt på 13 ugers afklaring og intern praktik i Regnbuehuset og 13 uger i virksomhedspraktik med løbende
Læs mereJobnet.dk er jobcentrenes tilbud til jobsøgende og arbejdsgivere på internettet.
Jobsøgning Jobsøgning Når du er ledig kontanthjælpsmodtager, bliver du løbende indkaldt til møder og samtaler på jobcentret, hvor vi snakker om dine jobmuligheder og din jobsøgning. Jobnet.dk Jobnet.dk
Læs mereEn sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016
En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende
Læs mere29-04-2013. Til Socialudvalget
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Drifts- og Udviklingskontoret for borgere med handicap NOTAT Til Socialudvalget På mødet i Socialudvalget den 22. april blev der bestilt et notat med supplerende
Læs mereprojekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk
projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk Projekt fra behandling til beskæftigelse 2 Psykiatrifonden 2013 indhold 1. RESUME Målgruppe 2. METODE Parallelindsats Overlappet: De tre samtaler
Læs mereSTV for borgere. Et særligt tilrettelagt virksomhedsforløb (STV)
STV for borgere Et særligt tilrettelagt virksomhedsforløb (STV) Forløbet er modulopbygget og fordelt på 13 ugers afklaring og intern praktik i Regnbuehuset og 13 uger i virksomhedspraktik, med løbende
Læs mereSygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne
Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne Sygedagpengelovgivningen, Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats og Lov om Aktiv Socialpolitik er komplekse love, som indeholder forskellige tiltag og
Læs mereFørtidspensionister i job Hvordan? II Konkrete erfaringer med jobformidling til førtidspensionister
Førtidspensionister i job Hvordan? II Konkrete erfaringer med jobformidling til førtidspensionister Ballerup Kommunes medvirken i to projekter igangsat af Arbejdsmarkedsstyrelsen: Flere førtidspensionister
Læs mereErfaringer fra projekter om førtidspensionisters ressourcer. Jørgen Thomsen, projektleder Jobcenter Thisted
Erfaringer fra projekter om førtidspensionisters ressourcer Jørgen Thomsen, projektleder Jobcenter Thisted Projekt førtidspensionister i job i Thisted Kommune Formål med projektet Projektets organisering
Læs mereBl.a. baseret på erfaringer fra den socialøkonomiske virksomhed Topkærgaard. 2
Caseberegninger Cabi har udarbejdet 4 fiktive cases 1 vedrørende personer, som af forskelige årsager er havnet på overførselsindkomst. Alle cases har det til fælles, at borgerforløbene ender med positivt
Læs mereVirksomhedsnær aktivering. En forskel, der betaler sig
Virksomhedsnær aktivering En forskel, der betaler sig Virksomhedsnær aktivering - En forskel, der betaler sig Hvorfor: Ved virksomhedsnær aktivering bliver borgeren aktiveret i en virksomhed. Formålet
Læs mereAktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk
Lyngby-Taarbæk Aktiv sygemelding Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver Lyngby-Taarbæk Informationspjece om ændringerne i sygedagpengeloven af 12. juni 2009 Sygefraværssamtale / Mulighedserklæring
Læs mereEn sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse
En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende
Læs mereStyrket samarbejde mellem a-kasser og kommuner
Styrket samarbejde mellem a-kasser og kommuner Den 24. juni 2009 Fælles udmelding fra FTF og KL Kommunerne overtager den 1. august 2009 statens opgaver i jobcentrene og dermed ansvaret for indsatsen over
Læs mereDelnotat 2. Nyfleks forsøgsprogram
December 2012 Nyfleks forsøgsprogram Tema: Hvordan skabes fleksjob? Indhold INDLEDNING 3 1. HVEM ER DE LEDIGE? 4 2. HVAD ER VIRKSOMHEDERNES ØNSKER OG BEHOV? 5 3. HVAD ER BARRIERERNE FOR FLEKSJOB? 6 4.
Læs mereOplæg: Virksomheder hjælper aktivitetsparate ledige i beskæftigelse
Notat HOLBÆK KOMMUNE Dato: 21. maj 2015 Sagsb.: Gorm Hjelm Andersen Sagsnr.: Dir.tlf.: 2353 E-mail: hjelm@holb.dk Oplæg: Virksomheder hjælper aktivitetsparate ledige i beskæftigelse Indledning Dette notat
Læs mereTilbud på Job og Kompetencecentret fra 1.januar 2014
Den 20.november 2013 J.nr. 13/4205 Tilbud på Job og Kompetencecentret fra 1.januar 2014 Udviklings- og beskæftigelsesrettede tilbud til alle Indsatserne på Job og Kompetencecentret er målrettet kompetenceafklaring,
Læs mereBeskrivelse af samarbejdsmodel for småjobs i Drift & Service
Beskrivelse af samarbejdsmodel for småjobs i Drift & Service 1 Baggrund Herning Kommune ønsker ved skabelse af småjobs at opprioritere indsatsen over for de borgere, der har svært ved at fastholde eller
Læs mereJOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012
JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset 3. Kvartal 2012 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund og Formål... 2 Datagrundlag... 2 Retur til Job... 2 Køn... 3 Alder... 3
Læs mereRESSOURCEFORLØB en vej til job eller uddannelse
RESSOURCEFORLØB en vej til job eller uddannelse I denne guide kan du læse om, hvad et ressourceforløb er. Og du kan læse, hvad du selv kan gøre for at få det bedst mulige ud af et ressourceforløb. Formålet
Læs mereUdvikling i Fleksjob II
Indsatsmodel Udvikling i Fleksjob II November 2018 1 Indgang i projektet 2 Indgang i projektet for borgere allerede på LY 3 Målgruppe Borgere indstillet til møde med rehabiliteringsteamet, som vurderes
Læs mereSTA for fagpersoner. Et særligt tilrettelagt afklaringsforløb (STA)
STA for fagpersoner Et særligt tilrettelagt afklaringsforløb (STA) Forløbet er fleksibelt, aftales individuelt og kan strække sig fra 13 uger og fremefter. I forløbet indgår følgende: Vejleder Intern praktik
Læs mere6 Kvalitetsstandard for dagtilbud til voksne Beskyttet beskæftigelse
6 Kvalitetsstandard for dagtilbud til voksne Beskyttet beskæftigelse Vedtaget af byrådet den XX Side 1 af 8 Kvalitetsstandard for dagtilbud beskyttet beskæftigelse: Hvordan læser jeg denne kvalitetsstandard?
Læs mereI projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.
NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats
Læs mereKompetencecenter i Allerød Kommune
Notat: Kompetencecenter i Allerød Kommune Allerød Service bliver en central faktor i kommunens beskæftigelsespolitik i et tæt samspil med et nyt kompetencecenter, der skal visitere ledige borgere med henblik
Læs mereFremtidens arbejdskraft...
PARTNERSKAB MELLEM KOMMUNE OG VIRKSOMHED Fremtidens arbejdskraft... Bekæmp mangel på arbejdskraft og ledighed, lad os sammen finde nye veje til varig beskæftigelse til glæde for alle parter! Det handler
Læs mereJOBSERVICEAFTALE - ÉN AFTALE MED FLERE JOBCENTRE
1 JOBSERVICEAFTALE - ÉN AFTALE MED FLERE JOBCENTRE Jobservice Danmark giver jeres virksomhed én indgang til en effektiv og smidig service fra beskæftigelsessystemet på tværs af kommunegrænser. Denne jobserviceaftale
Læs mereRessourceforløb 40 år +
Nr. Lovens betingelser for tildeling af ressourceforløb Spørgsmål til afdækning af forhold omstændigheder til bedømmelse af, om lovens tildelingsbetingelser er opfyldt Svar på spørgsmål Forslag til vejledende
Læs mereDagens emne. Hjertekarsygdom og arbejdsmarkedet
Dagens emne Hjertekarsygdom og arbejdsmarkedet Præsentation Malene Stærmose 49 år Uddannet socialrådgiver og coach Arbejdet i kommuner og faglig organisation siden 1993 til min ansættelse i Hjerteforeningen
Læs mereNye reformer - nye løsninger
Nye reformer - nye løsninger Førtidspension og fleksjobreform i korte træk Den grundlæggende intention bag den nye førtidspensions og fleksjobreform er at komme væk fra et system, hvor borgeren får tilkendt
Læs mereRecovery Ikast- Brande Kommune
Recovery Ikast- Brande Kommune Individuelle forløb og gruppeforløb i Socialpsykiatrien I dette hæfte vil man kunne læse om de individuelle forløb og gruppeforløb, der vil kunne tilbydes i socialpsykiatrien
Læs merePolitik for det rummelige arbejdsmarked. - et arbejdsliv til alle mennesker
Politik for det rummelige arbejdsmarked - et arbejdsliv til alle mennesker Politik vision og retning I Kolding Kommune vil vi: skabe vækst i mængden af rummelige job & opgaver, så der bliver mere efterspørgsel
Læs mereAnsøgningskema. Projektets succeskriterier. Come-Back ApS Odense C. Mette Stryhn. Job- og sundhedsmentor
Ansøgningskema Ansøger Come-Back ApS Adresse Falen 24 Post nr. / By 5000 Odense C Telefonnummer 28 10 80 53 Email Kontaktperson Projekttitel Projektresumé ms@come-back.dk Mette Stryhn Job- og sundhedsmentor
Læs mereRESSOURCE KONSULENTER
RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet
Læs mereBB for fagpersoner. Et beskyttet beskæftigelsesforløb (BB) Forløbet er fleksibelt og aftales individuelt med sagsbehandler.
BB for fagpersoner Et beskyttet beskæftigelsesforløb (BB) Forløbet er fleksibelt og aftales individuelt med sagsbehandler. I forløbet indgår følgende: kontaktperson Beskæftigelse i en af tre arbejdsenheder
Læs mereSparringsværktøj Kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med
Sparringsværktøj Kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med Dette sparringsværktøj er en guide til, hvordan I kan arbejde med kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med. Spilleregler
Læs mereBjørnø-Konsulenten. Træfpunkt Fyn / Autisme- og Aspergerforeningen
Træfpunkt Fyn / Autisme- og Aspergerforeningen Torsdag 31. maj 2018 kl. 19.00 til 21.30 Kulturmaskinen i Lokale Petersen, Farvergården 7, 1. sal, 5000 Odense Relevant lovgivning ift. voksne autister og
Læs mereEnhedslisten har stillet følgende spørgsmål til besvarelse efter reglerne om 10 dages forespørgsel:
Notat Side 1 af 6 Til Til Kopi til Byrådets medlemmer Orientering Besvarelse af 10-dages forespørgsel fra Enhedslisten om førtidspensions- og fleksjobreform Enhedslisten har stillet følgende spørgsmål
Læs mereJobserviceaftale Én virksomhed én indgang
Jobserviceaftale Én virksomhed én indgang Jobserviceaftale mellem Virksomhed [Virksomhedsnavn] [Navn og kontaktdata på kontaktperson] og Tovholderjobcenter [Jobcenternavn] [Navn og kontaktdata på kontaktperson]
Læs mereStatusnotat Rehabiliteringsteam, ledighedsydelse, fleksjob, ressourceforløb, førtidspension og løntilskud til førtidspensionister.
NOTAT Dato: 20.08.2018 Statusnotat Rehabiliteringsteam, ledighedsydelse, fleksjob, ressourceforløb, førtidspension og løntilskud til førtidspensionister. Beskrivelse af afdelingen Afdelingen løser opgaver
Læs mereKORT OG GODT OM REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR. - Guidelines til personaleansvarlige
KORT OG GODT OM REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR - Guidelines til personaleansvarlige REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR Hensigten med denne pjece er at kvalificere jeres virksomhed
Læs mereIndsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013
Indsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013 Indsats Formål Indhold Målgruppe Jobrotation og servicejob Arbejdserfaring og Ordinært arbejde i private og Unge ledige i match 1. kompetenceudvikling.
Læs mereSTRATEGI FOR DET RUMMELIGE ARBEJDSMARKED
STRATEGI FOR DET RUMMELIGE ARBEJDSMARKED PLADS TIL ALLE BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET 1 FORORD Som Beskæftigelses og Socialudvalg vil vi skabe et arbejdsmarked i Odense præget af socialt ansvar og med
Læs mereIndsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse
Bilag 1 6. april 2017 Indsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse Projektets indsatsmodel bygger på eksisterende viden om hvilke indsatser, der virker i forhold at hjælpe målgruppen af udsatte
Læs mereUddannelsesHusets Mentornetværk
Esbjerg JobAktiv Motorvej UddannelsesHusets Mentornetværk Projekt Indslusning til arbejdsmarkedet Giv Esbjergs unge mod på fremtiden UddannelsesHuset Spangsbjerg Møllevej 70-6700 Esbjerg www.uddannelseshuset.esbjergkommune.dk
Læs mereRessourceforløb og rehabiliteringsteams i praksis Beskæftigelsespolitisk konference 11.december 2013
Ressourceforløb og rehabiliteringsteams i praksis Beskæftigelsespolitisk konference 11.december 2013 Hvad er det nye At der lægges en fælles tværfaglig og koordineret plan sammen med borgeren At virksomhederne
Læs mereFinder potentialet frem i alle. Hånd i Hånd. jobmatch af borgere visiteret til fleksjob. LAS 70 tilbud
Finder potentialet frem i alle Hånd i Hånd jobmatch af borgere visiteret til fleksjob LAS 70 tilbud Kommunens udbytte Costeffective Kvalitet Ekstra udbytte for borgeren Empowerment Udvikling / Genopdagelse
Læs mere2 Ydelsesbeskrivelse for Café Frida
Ydelsesbeskrivelse 2019 2 Ydelsesbeskrivelse for Café Frida 3 Ydelsesbeskrivelse for Café Frida, Mejlgade 14, 8000 Århus C Om Cafe Frida Café Frida blev en del af Den Sociale Udviklingsfond i 2015, hvor
Læs mereImplementering af Hjørring Kommunes Handicappolitik Arbejdsmarkedsforvaltningens handleplaner
Forslag til Handleplaner 2017 & 2018 Implementering af Hjørring Kommunes Handicappolitik Arbejdsmarkedsforvaltningens handleplaner Indledning Byrådet i Hjørring Kommune vedtog februar 2012 en Handicappolitik.
Læs mereStorskoven STU
Storskoven 42 13 15 81 STU SÆRLIGT TILRETTELAGT UNGDOMSUDDANNELSE STU på Storskoven Målet for Storskovens skoles STU forløb er klart: At give den unge en tilknytning til arbejdsmarkedet, og at indgå aktivt
Læs mereJOBMULIGHEDER FOR FØRTIDSPENSIONISTER. Information fra Beskæftigelsesforvaltningen i Aarhus Kommune
JOBMULIGHEDER FOR FØRTIDSPENSIONISTER Information fra Beskæftigelsesforvaltningen i Aarhus Kommune Job med løntilskud Hvem kan få job med løntilskud Du har mulighed for at få et job med løntilskud, hvis
Læs mereInitiativ for førtidspensionister, der ønsker at arbejde
Januar 2012 EVALUERING Initiativ for førtidspensionister, der ønsker at arbejde Indhold Intro 3 Sammenfatning 4 Resultater 11 Resultater af informationsindsatsen...11 Førtidspensionisters interesse for
Læs mereDenne folder henvender sig primært til socialrådgivere og sagsbehandlere i kommunerne Proces fra beskyttet beskæftigelse til skånejob
Denne folder henvender sig primært til socialrådgivere og sagsbehandlere i kommunerne Proces fra beskyttet beskæftigelse til skånejob (Job med løntilskud) Indledning... side 3 Beskyttet beskæftigelse iht.
Læs mereHerning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1
Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.
Læs mereANSØGNINGSSKEMA Det Lokale Beskæftigelsesråd Jobcenter Administration. Ansøgningsfrist 28. oktober 2011
ANSØGNINGSSKEMA Det Lokale Beskæftigelsesråd Jobcenter Administration Ansøgningsfrist 28. oktober 2011 1. GENERELLE OPLYSNINGER a) Projektets navn Ung i Uddannelse b) Ansøgers navn, adresse, tlf., e-mail,
Læs mereDIN DIREKTE LINJE TIL NYE MEDARBEJDERE JOBSERVICEAFTALE JOBSERVICEAFTALE.
JOBSERVICEAFTALE 1 JOBSERVICEAFTALE - ÉN AFTALE MED FLERE JOBCENTRE Jobservice Danmark giver jeres virksomhed én indgang til en effektiv og smidig service fra beskæftigelsessystemet på tværs af kommunegrænser.
Læs mereDanmark har brug for kvalificeret arbejdskraft
Danmark har brug for kvalificeret arbejdskraft 2 Danmark har behov for en dygtig arbejdsstyrke med høje kvalifikationer og kompetencer på et foranderligt arbejdsmarked. Derfor skal mennesker i job vedvarende
Læs mereStatus på reformer og indsats. Jobcenter Esbjerg
Status på reformer og indsats. Jobcenter Esbjerg Borgere på offentlig forsørgelse 21% af borgerne i Esbjerg/Fanø er på offentlig forsørgelse. Det svarer til gennemsnittet i Syddanmark. Der har været et
Læs mereKvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse.
Kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse. Lovgrundlag: Ydelser inden for b e s k y t t e t 103 i Lov om Social Service (LSS). Ydelser i relation til beskyttet beskæftigelse kan omfatte: Beskæftigelse
Læs mereErfaringer fra modelprojekt i 4 kommuner + Det nye initiativ for førtidspensionister, der ønsker job. Handicapkonference Aalborg 7.
Erfaringer fra modelprojekt i 4 kommuner + Det nye initiativ for førtidspensionister, der ønsker job Handicapkonference Aalborg 7. Oktober 2010 Indhold 1. Baggrund (viden og samfundsmæssig kontekst) 1.
Læs mereBESKÆFTIGELSESPLAN
1 Beskæftigelses- og Socialudvalget har sat en tydelig retning for at sætte ind over for Odenses for høje ledighed i beskæftigelsespolitikken Odense i Job. s kerneopgave er at hjælpe flere borgere i job
Læs mereKvalitetsstandard for dagtilbud - beskyttet beskæftigelse. Høringsmateriale juni 2015
9 Kvalitetsstandard for dagtilbud - beskyttet beskæftigelse Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau. Den beskriver indholdet
Læs mereDen sunde vej til arbejde. Line Laursen Teamkoordinator
Den sunde vej til arbejde Line Laursen Teamkoordinator Kort om mig. Uddannet Klinisk diætist og Civiløkonom Projektleder i Horsens kommune fra 2008 Teamkoordinator Den sunde vej til arbejde Sidder i det
Læs mereVirksomhedsrettet indsats - inspirationsoplæg. Jobcenter Skanderborg
Virksomhedsrettet indsats - inspirationsoplæg Jobcenter Skanderborg Vores udgangspunkt Med udgangspunkt i JobFirst projektet løbende i perioden 01.03.2016-31.12.2017. Har vi arbejdet målrettet med etablering
Læs mereVidensindsamling i 6 kommuner Jobindsatser for førtidspensionister
Juni 2012 NOTAT 1 Vidensindsamling i 6 kommuner Indhold Om de politiske overvejelser 3 Om organisering af en jobindsats for førtidspensionister 4 Data førtidspensionister i de 6 kommuner 5 Om jobindsatsen
Læs mereMuligheder Støtte Vejledning. J o b c e n t e r K o l d i n g T l f. : 7 9 7 9 74 0 0 w w w. j o b c e n t e r k o l d i n g. d k
når en medarbejder bliver syg Muligheder Støtte Vejledning J o b c e n t e r K o l d i n g T l f. : 7 9 7 9 74 0 0 w w w. j o b c e n t e r k o l d i n g. d k Hvad gør I, når en medarbejder bliver syg?
Læs mereJobindsats introduktion AMU. Arrangement og dato
Jobindsats introduktion AMU Introduktion til Jobindsats Arbejder med: Dagpengemodtagere Borgere på uddannelsesydelse Borgere på arbejdsmarkedsydelse Vi arbejder efter: Tidlig, individuel og virksomhedsrettet
Læs merePARTNERSKABSAFTALE. Mellem en virksomhed. Jobcenter Ringsted
Koncept for PARTNERSKABSAFTALE Mellem en virksomhed og Jobcenter Ringsted Udarbejdet i juni 2007 1 Redskaber der kan indgå i samarbejdet I herværende aftale om socialt partnerskab mellem x virksomhed og
Læs mereBESKÆFTIGELSESPLAN 2016
BESKÆFTIGELSESPLAN 2016 Beskæftigelsesindsatsen i Haderslev Kommune skal sikre, at kommunens borgere har mulighed for at deltage aktivt på arbejdsmarkedet, og at jobparate borgere hjælpes hurtigst muligt
Læs mereStrategi for forsikrede ledige.
Strategi for forsikrede ledige. Baggrund 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Som følge heraf, men også som følge af at der i 2016 træder en reform af refusionssystemet
Læs mereMålgruppen Jobpoint et særligt tilrettelagt tilbud for indsatsklare kontanthjælpsmodtager match 2 i aldersgruppen fra 25 år og opefter.
Jobpoint Mål og succeskriterier 2011 Målgruppen Jobpoint et særligt tilrettelagt tilbud for indsatsklare kontanthjælpsmodtager match 2 i aldersgruppen fra 25 år og opefter. Jobpoints målgruppe er generelt
Læs mereF O A F A G O G A R B E J D E. Flere hænder
F O A F A G O G A R B E J D E Flere hænder Indledning Da regeringen sidste år lovede skattelettelser, der mest kom de bedst lønnede til gavn, glemte den at fortælle, at der var en regning, der skulle
Læs mereSamarbejdsaftale om indslusning, rekruttering og fastholdelse mellem Jobcenter Albertslund og xxxxxxx xxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxxxxx
Samarbejdsaftale om indslusning, rekruttering og fastholdelse mellem Jobcenter Albertslund og xxxxxxx xxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxxxxx Denne aftale er en konkret udmøntning af det sociale partnerskab mellem
Læs mere001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud
001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud Byrådet behandlede på møde 24. juni 2015 et forslag om at tilpasse strategien for den aktive arbejdsmarkedsindsats så den i højere grad bliver virksomhedsvendt.
Læs mereSygedagpengeopfølgning
Sygedagpengeopfølgning Muligheder i sygedagpengereformen Viden om tidlig virksomhedsrettet indsats Forventningsafstemning 1. Sygedagpengereformen 2. Viden om en tidlig og aktiv virksomhedsindsats for sygemeldte
Læs mereProjekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet
Jobcoach-konceptet Håndværksrådet ser gode perspektiver for, at andre aktører kan have gavn af at arbejde videre med det grundlæggende koncept for Jobcoach. Det konkrete arbejde med jobcoach-projektet
Læs mereIndsatsbeskrivelse for unge 18-24 årige med kompetencegivende uddannelse Kontanthjælpsmodtagere
Indsatsbeskrivelse for unge 18-24 årige med kompetencegivende uddannelse Kontanthjælpsmodtagere Jobcentret Ungeteamet Februar 2014 Målgruppe Unge 18-24 årige med kompetencegivende uddannelse, der ansøger
Læs mereMORFEUS Tværsektorielt samarbejde i en recoveryorienteret proces
MORFEUS Tværsektorielt samarbejde i en recoveryorienteret proces Specialergoterapeut Birthe Bruun Olsen Klinik for skizofreni, OPUS, Aarhus og Morfeus ERGO 18 Kolding 1 Agenda Baggrund og forskning Organisering
Læs mereNOTAT. Kend dit jobcenter. Baggrundsnotat til socialøkonomiske virksomheder om jobcentrenes arbejde og målgrupperne for beskæftigelsesindsatsen
NOTAT Kend dit jobcenter Baggrundsnotat til socialøkonomiske virksomheder om jobcentrenes arbejde og målgrupperne for beskæftigelsesindsatsen Carsten Kjærgaard Kend dit jobcenter Baggrundsnotat til socialøkonomiske
Læs mereBorgere med komplekse problemstillinger Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og borgere i ressourceforløb. Arbejdsmarked
Borgere med komplekse problemstillinger Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og borgere i ressourceforløb Arbejdsmarked Introduktion til borgere med komplekse problemstillinger Kort om lovgivningen
Læs mereVirksomhedsservicetjek i Jobafklaring OPSAMLING. Kort referat og sammenfatning på servicetjekket
Virksomhedsservicetjek i Jobafklaring OPSAMLING Kort referat og sammenfatning på servicetjekket Svarprocenten for undersøgelsen ligger på et noget højere niveau end forventet. Ved pilotprojektet i efteråret
Læs mereSkabelon for fastholdelsesplan
Skabelon for fastholdelsesplan Når en medarbejder er sygemeldt i længere tid, kan han eller hun anmode sin arbejdsgiver om at få udarbejdet en fastholdelsesplan. Hvis medarbejder og arbejdsgiver bliver
Læs mereUddannelsesHusets Erhvervsmentornetværk
Esbjerg JobAktiv Motorvej UddannelsesHusets Erhvervsmentornetværk Giv Esbjergs unge mod på fremtiden UddannelsesHuset Spangsbjerg Møllevej 70-6700 Esbjerg www.uddannelseshuset.esbjergkommune.dk uddannelseshuset@esbjergkommune.dk
Læs mereMetodeudviklingsplan til udvidelse af arbejdsstyrken
Metodeudviklingsplan til udvidelse af arbejdsstyrken - beskrivelse af metodeudviklingsplanens delelementer Hvorfor arbejde med metodeudvikling? Metodeudviklingsplanen består af fire delelementer, der alle
Læs mereJOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011
JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset År 2011 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Baggrund og Formål... 3 Datagrundlag... 3 Retur til Job... 4 Køn... 4... 4 Ophørsårsag...
Læs mereFor en nærmere beskrivelse af centret målsætning og primære aktiviteter henvises til www.csvsydostfyn.dk 2
Projektsynopsis Baggrund Baggrunden for projektet er i korthed følgende: CSV Sydøstfyn har gennem en årrække arbejdet målrettet med at udsluse ressourcesvage unge til det ordinære arbejdsmarked 1. Effekten
Læs mereJobcenter Esbjerg - beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte
HANDLINGSPLAN Jobcenter Esbjerg - beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte Juni 2016 Indhold 1. Introduktion 2. Formål og målsætninger 3. Indsatser og aktiviteter 4. Koordination og samarbejde
Læs mereBeskæftigelses- & UdviklingsCenter
Beskæftigelses- & UdviklingsCenter STATUSRAPPORT, 1. kvartal 2014 Statusrapport, 1. kvartal 2014 Beskæftigelses- & UdviklingsCenter 2 Udarbejdet april 2014 Administrativ medarbejder Signe Thiim sith@vejenkom.dk
Læs mere