AARHUS UNIVERSITET HEALTH HØRINGSSVAR. Universitetsledelsens forslag til beslutninger som opfølgning på problemanalysen

Transkript

1 HEALTH HØRINGSSVAR Universitetsledelsens forslag til beslutninger som opfølgning på problemanalysen Akademisk Råd Jens Christian Hedemann Sørensen Formand Dato: Ref: kb Side 1/3 Akademisk Råd på Health vil gerne kvittere for muligheden for at bidrage i høringsprocessen for de forslag til beslutninger, universitetsledelsen har udarbejdet i forlængelse af Den interne problemanalyse. Rådet har drøftet disse på møde den 3. september Høringssvaret er udarbejdet på baggrund af disse drøftelser og med efterfølgende input fra medlemmerne. Rådet noterer med tilfredshed, at universitetsledelsen har taget konsekvens af Den interne problemanalyse og i vidt omfang adresserer de problemer, der er påpeget. Det er Rådets opfattelse, at hensigtserklæringerne i beslutningsforslaget så hurtigt som muligt bør konkretiseres i handleplaner, som inden for en relativ kort tidshorisont medfører forbedringer for medarbejderne. Rådet vil i den forbindelse gerne komme med følgende input til de enkelte elementer, som er opregnet i rapporten. Ledelsesdelegering og -nærvær Etablering af ledelsesteam på alle niveauer er i udgangspunktet en god idé. For nuværende er der imidlertid uklarheder knyttet til niveauet under institutlederne, og Rådet mener, at der er et behov for mere præcise beskrivelser af roller og ansvar, så ambitionen om yderligere delegering kan indfries. Transparens i det økonomiske flow og langsigtede budgetter er ligeledes godt. Dog virker 4 års budgetter ambitiøst. Rådet vil i denne forbindelse påpege, at fælles fakultær prioritering af midler bør tilstræbes, så mulighederne for fleksibilitet og solidaritet maksimeres. Dekansekretariatet, Health Aarhus Universitet kb@sun.au.dk

2 HEALTH Side 2 af 3 Medinddragelse Rådet vil på et kommende møde drøfte, hvordan dets medinddragelse kan optimeres med afsæt i de nuværende erfaringer. Det vil således være en drøftelse i hele rådet og ikke alene mellem formand og dekan. Rådet ser en risiko for, at der kan være uhensigtsmæssige overlap mellem et nyt organ til inddragelse af studerende (såvel præ- som postgraduate). Rådet vurderer, at forbedret medinddragelse kan ske via allerede eksisterende organer. Rådet vil lægge vægt på, at de opgaver og interesser, der varetages i de eksisterende bånd og fora bevares, når de sammenlægges fra fire til to. Organisatorisk indretning af fakulteterne Problemanalysen er en god anledning til at give institutternes strukturer et eftersyn, og det hilses således velkomment. Samlet kan beslutningsforslagene styrke den akademiske faglighed og mindske afstanden mellem medarbejdere og ledelseslag. Eftersynet af institutstrukturen bør derfor have dette som sit fokus. Kommunikation Intentionerne er som nævnt meget forståelige, men de bør konkretiseres, hvilket eventuelt kan ske ved at tage de konkrete problemer, der påpeges i Den interne problemanalyse, og adressere disse med konkrete løsningsforslag. Det foreslås, at udmeldingen til medarbejderne indeholder en tidshorisont for implementering Administrativ understøttelse Rådet ser dette som det væsentligste kritikområde i problemanalysen. Der er i Rådet tilfredshed med forslaget om øget nærhed mellem administration og de faglige miljøer og erkendelse af, at forskellige institutter har forskellige behov. Rådet finder imidlertid også, at når der skal udtænkes løsninger, der er tilpasset disse differentierede behov, skal man være opmærksom på, at der ikke skabes fire universiteter, hvor opgaver løses fire gange i stedet for en. I den kommende omfattende justering af den administrative understøttelse er der behov for, at der atter fokuseres på administrative generalister på institutniveau. Samtidigt erkender Rådet, at de administrative specialister, som på universitetsniveau er nøglepersoner, skal bevares. Der er sket en faglig forbedring i mange af de administrativt faglige spor, og det skal kombineres med den lidt lettere lokale adgang. I specialiseringen er det gået tabt, at man ved, hvem man skal gå til for at få en opgave løst; det må der kunne rettes op på.

3 HEALTH Side 3 af 3 Rådet ser frem til fortsat samarbejde om AU s udvikling På vegne af Akademisk Råd, Health Jens Christian Hedemann Sørensen Formand

4

5

6 HEALTH Til Universitetsledelsen Høringssvar vedrørende Forslag til beslutning som opfølgning på problemanalysen Dekanatet har videreformidlet høringsmaterialet til Akademisk Råd, FSU, studienævn, ph.d.-udvalg og institutter. I fakultetsledelsen er drøftet, hvordan institutlederne sikrer bred involvering i høringsprocessen. Der fremsendes særskilte høringssvar herfra. Dette høringssvar er udarbejdet på baggrund af drøftelse på dekanatsmøde den 10. september Dato: 19. september 2014 Dekanatet er i vidt omfang enig i hensigterne i beslutningsforslagene og anser det samlede beslutningsforslag for at være en fin opfølgning på Den interne problemanalyse. Dekanatet har en række input til de forskellige emner. I. Ledelsesdelegering og nærvær Figuren, der skitserer ledelsesniveauer på AU (side 3), bakker dekanatet op om: tanken om ledelsesteam på forskellige trin er god. Dog vil dekanatet gerne gøre opmærksom på, at figuren sammen med det stærke fokus på medarbejderne i de videnskabelige miljøer, der er i beslutningsforslaget i øvrigt, sender et signal om, at videnskabelige og administrative medarbejdere ikke er ligeværdige kolleger. Medinddragelse af medarbejdere omfatter også de administrative medarbejdere, hvilket kan fremgå tydeligere. Direkte tlf.: Personsøger: Privat tlf.: Mobiltlf.: Fax: kb@au.dk Web: Afs. CVR-nr.: Reference: kb Side 1/3 Dekanatet finder det afgørende, at omfanget af delegering af ansvar fra dekaner til prodekaner bliver ensartet på tværs af fakulteter. Når prodekanerne skal indgå i samarbejde i de tværgående bånd / udvalg, bør de møde op med ligeværdig beslutningskompetence for at gøre bånd / udvalg operationelle. Dekanatet gør opmærksom på, hvilke konsekvenser flytning af fakultetssekretariaterne kan få for sammenhængskraften på tværs af AU. Hvis prodekaner og sekretariatsmedarbejdere ikke længere har den samme fysiske nærhed, kan det indebære en risiko for manglende sammenhæng på tværs af AU. Dekanatet, Health Aarhus Universitet Nordre Ringgade Aarhus C Tlf.: Fax: sun@au.dk health.au.dk/

7 HEALTH IA. Økonomi og budget Beslutningerne er fint i overensstemmelse med den nuværende økonomimodel på Health. Vedtagelse af fire-årige budgetter forudsætter forbedrede budgetteringsværktøjer i overslagsårene og tydelige principper for håndtering af over- og underskud. Side 2/3 IB. Ansættelser Dekanatet støtter hensigterne i det foreslåede, dog bemærkes det, at detaljeringsgraden under dette punkt er meget højere end under de øvrige punkter. Det er vigtigt, at beslutningerne ikke kommer til at sætte institutledernes ledelses- og beslutningskraft ud af spil. Ansættelsesproceduren skal være inddragende og samtidig operationel, så institutlederne kan agere strategisk med ansættelse i nye fagfelter, hvis det bidrager til at udvikle instituttet i en positiv, ny retning. II. Medinddragelse Som et element i beslutningen om medinddragelse i arbejdet i de tværgående bånd/udvalg er det afgørende, at der sker en afklaring af de nuværende fire foras fremtid og rolle i inddragelse. Dekanatet mener, at inddragelse af studerende og ph.d.-studerende med fordel kan ske med afsæt i de eksisterende organer, så et nyt organ ikke gør de eksisterende mindre attraktive. Af AU s redegørelse til Styrelsen for Videregående uddannelser i forbindelse med undersøgelsen af medbestemmelse og medinddragelse fremgår, at der i 2013 var 11 kampvalg, 51 fredsvalg og 21 bortfaldne valg på AU. Heraf kan udledes, at der er mindst 21 vakante pladser i de eksisterende organer. Skal der være et organ på universitets- eller fakultetsniveau, bør repræsentanterne vælges blandt dem, der løfter en opgave i studienævn eller Akademisk Råd, så der skabes bedst mulig sammenhæng. III. Organisatorisk indretning af fakulteterne Dekanatet støtter beslutningsforslaget. IV. Kommunikation Dekanatet støtter, at der sker ændringer i kommunikationsarbejdet i forlængelse af Den Interne problemanalyse. Dog anser dekanatet det sidste beslutningsforslag om større fysisk nærhed mellem de kommunikationsansvarlige, de videnskabelige medarbejdere og den lokale ledelse som fejlplaceret. Det bør adresseres som en del af den samlede proces vedrørende administrativ understøttelse. V. Administrativ understøttelse Dekanatet finder forslaget om, at administrationscheferne skal have dobbeltreference, uhensigtsmæssig og foreslår, at de alene får reference til universitetsdirektøren. Beslutningsforslaget skitserer en god model for, hvordan ønsket om fleksibilitet i den administrative understøttelse kan imødekommes.

8 HEALTH Det fremgår, at beslutninger vedrørende den administrative understøttelse skal ske under hensyntagen til opgaveløsning, fagprofessionalisme og økonomi. Det kan med fordel tydeliggøres, at den økonomiske situation giver relativt snævre grænser for, hvad der er muligt, så der ikke skabes forventninger hos medarbejderne om meget fleksible løsninger, der ikke kan indfries på grund af det økonomiske råderum. Det kan f.eks. tydeliggøres ved, at der tilføjes en sætning som Den aktuelle økonomiske situation, inklusiv det statslige krav om administrative besparelser på 2 pct., er et vilkår, som aftalen om administrativ understøttelse på de enkelte institutter skal indgås på grundlag af. Side 3/3 Dekanatet støtter sammenlægning af administrative områder og gør samtidig opmærksom på, at det skal ske på en måde, der bedst muligt sikrer høj faglighed i det administrative arbejde. Konkret har dekanatet disse overvejelser om, hvordan sammenlægning kan ske: Sammenlægning af HR og kommunikation virker ikke fagligt velbegrundet, da de to enheders faglige fællesmængde er meget lille. En sammenlægning risikerer at få som konsekvens, at der bliver et overvejende fokus på intern kommunikation på bekostning af forskningsformidling. En mere logisk løsning kunne være sammenlægning med forskning/viden eller at lægge en del af kommunikation sammen med ledelsessekretariatet i en mere integreret organisationsmodel Endvidere foreslås, at presseenheden enten indgår i en tættere relation med kommunikation, eller at der foretages en sammenlægning med relevante dele af kommunikation for at sikre en mere effektiv opgaveløsning Det kan overvejes at reorganisere ph.d.-administrationen, således at kursusaktiviteter, evalueringer, kvalitetssikring, internationalisering o.lign. samles i én ph.d.-administration sammen med forskning og erhvervssamarbejde, mens de HR-relaterede opgaver flyttes til HR, der håndterer disse for de øvrige medarbejdere ved AU Dekanatet ser frem til samarbejdet om at implementere de endelige beslutninger. Venlig hilsen, Dekanatet, Health

9

10 Fra: Inge Molt Ipsen Til: 2014 Cc: Bent Winding Deleuran Emne: høringssvar fra studienævnet for kandidatuddanelsen i molekylær medicin Dato: 9. september :47:23 På vegne af Studienævnet for kandidatuddannelsen i molekylærmedicin og studieleder, Bent Deleuran, fremsendes hermed høringssvar til universitetsledelsens forslag til beslutninger som opfølgning på problemanalysen: Studienævnet finder, at der er mange gode takter i oplægget, men med den særlige organisering af molekylær medicinuddannelsen, der hører til på to hovedområder (ST og HE), giver det anledning til følgende bemærkninger: Decentralisering med institutter som bærende økonomisk enhed kan være problematisk, når en uddannelse er organiseret på tværs af flere institutter og endda også hovedområder. Her er der behov for, at beslutninger særligt vedr. økonomi også kan tages på højere niveau for at sikre hensynet til helheden i uddannelsen, og undgå kassetænkning. Særligt udtrykker studienævnet en bekymring vedr. ressourcer til vedligeholdelse af apparatur, som er afgørende for uddannelsen, men måske ikke opleves sådan af et enkelt institut, som vil være den bærende økonomiske enhed. En pulje til indkøb af dyrt apparatur, kunne afhjælpe denne situation. Med venlig hilsen Inge Molt Ipsen Uddannelsesrådgiver Cand.scient.pol. Afsnit for uddannelseskvalitet og studienævnsbetjening Direkte tlf: imi@au.dk AU Studieadministration, Health Aarhus Universitet Vennelyst Boulevard 9, bygn Aarhus C Tlf.: (+45) health.studadm@au.dk

11 INSTITUT FOR BIOMEDICIN Universitetsledelsen CC: Alle medarbejdere på Institut for Biomedicin Høringssvar vedr. Forslag til beslutninger som opfølgning på problemanalysen fra Institut for Biomedicin Der fremsendes hermed et samlet høringssvar fra Institut for Biomedicin omfattende: Bemærkninger til udarbejdelse af høringssvaret Institutledelsens bemærkninger Høringssvar fra LSU på Institut for Biomedicin Høringssvar fra Institutforum på Institut for Biomedicin Høringssvar fra Forskningsudvalget på Institut for Biomedicin Øvrige høringssvar fra grupper eller enkeltpersoner på instituttet Dato: 19. september 2014 Direkte tlf.: Mobiltlf.: Side 1/11 Bemærkninger til udarbejdelse af høringssvaret Instituttet har afholdt Institutmøde for alle medarbejdere 3. september, fulgt op at møder i LSU og Institutforum henholdsvist 8. og 10. september. Instituttets Forskningsudvalg har udfærdiget høringssvar via mail. Institutledelsens bemærkninger Institutledelsen vil ledsage høringssvarene fra instituttets fora med disse få nedenstående bemærkninger og ellers i øvrigt lade høringssvarene fra vore fora afspejle synspunkterne på instituttet. På baggrund af de afholdte møder er det institutledelsens vurdering, at der blandt medarbejderne er en langt overvejende positiv modtagelse af forslagene, som man mener vil ændre Aarhus Universitet i den rette retning. Herunder styrke institutterne på en række punkter. Institutledelsen deler denne opfattelse. Der er dog også områder, hvor der savnes forslag. Det drejer sig bl.a. om den udfordring, den organisatoriske og økonomiske indplacering af store forskningscentre på institutterne, udgør. En kombination af økonomimodellen på Health og en stor forekomst af store centre på Institut for Biomedicin har resulteret i en dårlig økonomi og deraf følgende besparelser og afskedigelser. Derfor savnes et forslag om at placere store centre direkte under fakultetsledelsen økonomisk. Derudover afventes også et eftersyn af økonomimodellen på HE, som instituttet Institut for Biomedicin Aarhus Universitet Vennelyst Boulevard Aarhus C Tlf.: Fax: biomed@au.dk

12 INSTITUT FOR BIOMEDICIN håber også vil bevirke at påpegede uhensigtsmæssigheder fjernes, herunder at der gives institutterne incitament til tiltrækning af eksterne midler. Side 2/11 Det er institutledelsen vurdering, at medarbejderne på instituttet ser frem til det eftersyn af instituttets organisering, forslagene lægger op til. Organisering og ledelse på Institut for Biomedicin har siden fusionen af seks institutter til ét meget stort institut været tilbagevendende emner. Mens der er generel interesse for at øge ledelsesdelegeringen ned i organisationen er der dog stor spredning i holdningen til en decideret opdeling af instituttet. Institutledelsen vil ikke foregribe konklusionen på eftersynet af institutorganiseringen, men alene bemærke sig, at udsigterne til såvel midlertidige som permanente flytninger pga nybyggeri og renovering indebærer at en del medarbejdere finder tidspunktet ugunstigt for en fastlæggelse af en endelig institutstruktur/-opdeling. Spørgsmålet om administrativ understøttelse er et centralt emne for instituttets medarbejdere. Der er tvivl på instituttet i forhold til om forslagene vil forbedre den administrative understøttelse tilstrækkeligt, idet der især savnes flere mindre specialiserede administrative funktioner tæt på. Det er institutledelsens opfattelse, at der såfremt forslagene vedr. administrativ understøttelse vedtages, så udestår fortsat et stort arbejde på at indfri forventningerne til den administrative understøttelse, samt at dette arbejde vil skulle koordineres tæt mellem institutter og de nye administrative centre på fakulteterne, således så der bliver god sammenhæng i den administrative understøttelse og opgaverne løses der hvor det er mest hensigtsmæssigt. Thomas G. Jensen Institutleder

13 INSTITUT FOR BIOMEDICIN Høringssvar fra LSU på Institut for Biomedicin i forhold til Universitetsledelsens Forslag til beslutninger som opfølgning på problemanalysen Side 3/11 Samarbejdsudvalget er overordnet set meget tilfredse med de fremsatte forslag, idet det vurderes af realiseringen af dem vil ændre organisationen til det bedre. Herunder kan især fremhæves, at forslagene efter vores opfattelse vil styrke institutterne bl.a. ved decentralisering af beslutningskompetence og administration tættere på institutterne. Forslaget synes også at lægge vægt på en forbedret medarbejderinddragelse på alle organisationens niveauer. Der er dog visse punkter, specielt vedrørende økonomi og administrativ understøttelse, hvor samarbejdsudvalget vurderer, at forslaget i højere grad kunne lægge op til en ændret praksis. Specifikke bemærkninger: I. Ledelsesdelegering og nærvær LSU er meget tilfredse med, at der lægges op til decentralisering, herunder fra fakultet til institut. A. Økonomi og budget LSU finder det centralt for realiseringen af såvel institutterne som de økonomisk bærende enheder som for medarbejderdemokratiet, at den beskrevne økonomiske transparens og de fireårige budgetter bliver en realitet. Den manglende indsigt i organisationens økonomi og viden om de økonomiske udsigter skaber usikkerhed og gør planlægning og prioritering vanskelig. LSU finder det positivt, at der i oplægget lægges op til at der på fakultetsniveau kan ske økonomisk udligning, men havde gerne set, at der specifikt var lagt op til at store centre som udgangspunkt økonomisk hører direkte ind under fakultetet økonomisk. LSU ser også frem til den eftersyn af økonomimodellen på HE som pt foretages, idet instituttet har oplevet at økonomimodellen har medført en økonomisk udvikling på instituttet der har resulteret i store besparelser og afskedigelser. LSU vil også gerne rejse den problemstilling at andre store investeringer vanskeliggøres i en model med økonomisk decentralisering herunder f.eks. bygningsudvikling. Det skal understreges, at instituttet generelt ønsker kontrol med eget budget, det er alene de største udfordringer såsom vodsomme huslejestigninger ifm nybyggeri og renovering, vi gerne vil drøfte håndteringen af. B. Ansættelser LSU støtter i høj grad forslagene. II. Medinddragelse

14 INSTITUT FOR BIOMEDICIN LSU støtter i høj grad forslagene. Side 4/11 III. Organisatorisk indretning af fakulteterne Såvel A- side som B-side er positive ift at få mulighed for at drøfte instituttets organisering og afventer en tidsplan for eftersyn af institutstrukturen. Det skal understreges, at LSU ikke har forholdt sig til den fremtidige struktur, men alene til muligheden for at få en drøftelse heraf. Der er i organisationen udtrykt ønske om en reorganisering, der f.eks. styrker de faglige identiteter og giver mere lokal ledelse. IV. Kommunikation LSU støtter i høj grad forslagene. V. Administrativ understøttelse LSU har ønsket at tilkendegive deres anerkendelse af det arbejde, der udøves af de administrative medarbejdere. Den ringe tilfredshed med den administrative understøttelse er ikke rettet mod de enkelte medarbejdere, som vi i det daglige arbejde oplever som yderst imødekommende, men mod et system, der ofte ikke sikrer tilstrækkelig understøttelse. Det er bl.a. et problem, at den hjælp som før blev ydet af én sekretær, skal medarbejderne nu indhente i flere administrative centre og at de må varetage koordinering og opfølgning på opgaverne selv. Vi vil gerne opfordre til at de administrative medarbejdere inddrages i de forandringer, de nu endnu engang skal igennem. Vi betragter det som en styrkelse af institutterne, at tyngdepunktet i administrationen ser ud til at forskydes tættere på institutterne ved at de hidtidige front offices styrkes på bekostning af back office funktionerne. Samt at der indføres en fælles ledelse for administrationen på fakultetsniveau. Vi ser også positivt på samling af vicedirektørområderne under færre vicedirektører. Det vil efter vores vurdering forbedre balancen og koordineringen i organisationen. LSU har drøftet betydningen af nærheden til de administrative medarbejdere. I diskussion lægger nogle medlemmer af LSU vægt på, at nærhed er befordrende for at opnå fælles fodslag. Andre vurderer at effekten af nærhed er minimal, hvis medarbejderne fortsat arbejder under de anvisninger, de arbejder under i dag som del af de administrative centre. Alle er enige om, at der i dag-til-arbejdet savnes en orientering mod de medarbejdere, der skal understøttes. Der er behov for at de organisatoriske forandringer følges op af drøftelse af den daglige hjælp. Der må tages mere hensyn til totalomkostninger, idet det opleves at opgaver forskydes fra administrative enheder tilbage til institutterne, og vurderes om der kan reduceres i de mange kontrolsystemer, der er etableret, idet mange opleves som unødvendige. Der blev endvidere anført en hvis bekymring over konstruktionen med aftaler omkring minimumskvalitet. Dette fører let til en fragmentering i den service der ydes til instituttets medarbejdere, hvor den administrative understøttelse opleves

15 INSTITUT FOR BIOMEDICIN utilstrækkeligt for medarbejderne. Såfremt alle væsentlige opgaveløsninger lå decentralt på instituttet ville det være lettere at give medarbejderne en professionel service i sager der går på tværs af administrative enheder. Side 5/11 På vegne af LSU Thomas G. Jensen, Formand Bettina Grumsen, Næstformand

16 INSTITUT FOR BIOMEDICIN Høringssvar fra Institutforum på Institut for Biomedicin i forhold til Universitets-ledelsens Forslag til beslutninger som opfølgning på problemanalysen Side 6/11 Institutforum er overordnet positivt ift forslagene som bl.a. karakteriseres som modige og nødvendige af medlemmer af Institutforum. Samtidigt savnes der dog også i flere af forslagene klarhed om, hvordan de udtrykte intentioner sikres indfriet. Specifikke bemærkninger: I. Ledelsesdelegering og nærvær Planerne om en decentralisering støttes, herunder specifikt at institutlederne skal inddrages i flere beslutninger på fakultetsniveau og at mere uddelegeres til institutterne. Der påpeges dog samtidigt at forslagene i sig selv ikke sikrer dette. Det bliver afgørende, hvilke områder det decentraliseres fra dekan til institut, samt hvordan en fakultetsledelse med dekan og institutledere i praksis kommer til at fungere. Der savnes endvidere klarhed om centrenes og centerledernes organisatoriske placering. Det er ikke afgørende for Institutforum hvor dekanen har kontoret i Universitetsparken, men en øget synlighed på instituttet efterspørges. A. Økonomi og budget Det imødeses med stor begejstring at der bliver transparens i økonomien og at der fremadrettet skal lægges fireårige budgetter helt ned på institutniveau. Samtidig udtrykkes dog bekymring om at organisationen kan leve op til løfterne om transparens da praktiske forhold hidtil har spændt ben herfor. B. Ansættelser Den øgede medarbejderinddragelse i ansættelser på institutniveau modtages meget positivt i hele Institutforum. Forskydningen af ansættelseskompetence fra dekan til institutleder er der til gengæld forskellige syn på. Nogle medlemmer vil savne at dekanen fungerer som garant for ansættelser som er strategiske og fagligt velfunderede fremfor udtryk for snævre lokale hensyn på det enkelte institut. Risikoen for nepotisme frygtes især hvis instituttet opdeles i mindre institutter. Andre betragter det som en styrke at beslutning om ansættelser ligger decentralt hvor man bedre kan bedømme hvad der behøves. Implementering af intentionerne på instituttet i form af en VIP ansættelsespolitik blev drøftet. I sammenhæng med drøftelserne om ansættelserne bemærkedes at organisationen savner et bedre HR-værktøj end People XS og en drøftelse af hvornår og hvordan der laves bedømmelser.

17 INSTITUT FOR BIOMEDICIN Specifikt ift beslutningsforslagene ønsket det præciseret hvad det indebærer at dekanen skal tiltræde ansættelser. Side 7/11 II. Medinddragelse Intentionerne betragtes som positive, om end man fra medarbejderside havde foretrukket at der blev talt om medarbejderindflydelse fremfor medarbejderinddragelse. Institutforum ser frem til en intern drøftelse af, hvordan flere institutanliggender kan henlægges til dette forum og hvordan man kan nå instituttets øvrige medarbejder, således de også oplever at medarbejdere bliver inddraget. Studenterrepræsentanten bemærkede, at man ser frem til at få tydelighed om hvor studenterne inddrages på organisationens forskellige niveauer. Traditionelt har man stået stærk i studienævnet og det håber man fortsat at gøre, men her har man senest oplever at fremdriftsreformen måske vil forskyde beslutninger fra nævnene til studieadministrationen. III. Organisatorisk indretning af fakulteterne Institutforum ser frem til en drøftelse af instituttets struktur og efterspørger information om, hvordan denne skal foregå. Der blev advaret om, at en sådan drøftelse kommer til at afhænge meget af, hvordan den gribes an. Et medlem af Institutforum bemærkede til formuleringen om at studienævnsstrukturen skal efterses med henblik på at give de studerende mere balance, at de studerende i Studienævnet for Medicin efter hende opfattelse har rigelig indflydelse, som det er nu. "De(n) studerende gav udtryk for at være helt uenig med dette synspunkt, og fremhævede, at det tværtimod er vigtigt at de studerende er med på lige fod med VIP'er når der træffes uddannelsesmæssige beslutninger. IV. Kommunikation V. Administrativ understøttelse Der var ikke begejstring i Institutforum for forslagene ift administrationen, som en række medlemmer vurderede forsat vil være specialiserede, siloopdelte organisationer, der er svært at finde rundt i, og som instituttets medarbejdere ikke får den allround service af, som de tidligere fik af institutsekretærerne. Der efterspørges klarhed om, hvilke muligheder der på fakultetsniveau bliver for at koordinere i det administrative center, samt hvorvidt administrationscheferne og vicedirektørerne er klar til at udfylde stillinger med et ændret stillingsindhold. Endelig blev det bemærket, at medarbejderne i Administration må gives indflydelse på deres fremtidige placering.

18 INSTITUT FOR BIOMEDICIN På vegne af Institutforum Thomas G. Jensen, Formand Marina Romero-Ramos, Næstformand Side 8/11

19 INSTITUT FOR BIOMEDICIN Høringssvar fra Forskningsudvalget Side 9/11 Overordnet Generelt et meget fint forslag! Ledelsesdelegering og -nærvær Etablering af ledelsesteams på alle niveauer, som inddrager ledelsen på nærmeste underliggende niveau, er godt. Specielt er det vigtigt, at IL reelt inddrages i Fakultetsledelsen, da det er IL som administrerer de største ressourcer og sørger for levering af det reelle output, undervisning og forskning. Det betyder ligeledes, at der på institutniveau vil være indsigt i fakultetets reelle økonomi og planer. En indsigt som kan formidles til institutmedarbejderne, så der skabes bedre forståelse for prioriteringer og beslutninger. Vigtigt at undervisningsledelsen er klar og med direkte flow fra undervisere, undervisningsfagudvalg, undervisningsleder til IL. Instituttet skal kunne skræddersy løsningen af sine egne administrative behov, så det ikke bliver metervarer til fast pris. Det kan meget vel betyde ansættelse af lokale administrative TAP, men også at den administrative skat kan forhandles for fleksible ydelser. Transparens i det økonomiske flow og langsigtede budgetter er godt. En fælles fakultær prioritering af midler er hensigtsmæssig og giver gode muligheder for fleksibilitet og solidaritet. Det er vigtigt at fakultetsledelsen, med tydelig deltagelse fra IL, prioriterer og beslutter midler til tværfakultære formål, fx udligning af forskelle baseret på forskellige rammebetingelser som forskelle i husleje, husning af centre (som er tiltrukket pga. fakultet/universitetsbeslutninger), husning af strategisk apparatur af generel betydning for hele fakultetet eller levering af undervisning, som kræver mange ressourcer. Fakultetet skal turde prioritere, og med IL i ledelsen kan prioriteringer forklares for medarbejderne. Aktuelt betyder tiltrækning af forskningscentre til fakultetet, at det institut som udpeges til vært må fyre faste medarbejdere for at huse de nye. Den eksisterende økonomimodel, hvor administrationsudgifter beregnes af et instituts total budget er skadelig - når store bevillinger til centre indlejres under enkelte institutter. Modellen er endvidere helt urimelig, hvis der 'beskattes' til administration af udgifter til kontraktforskning uden for instituttet. Indlejring af centre direkte under fakultet vil afhjælpe. Motivationen for at tiltrække mange/store eksterne midler mindskes, når der trækkes midler væk til administration uden for institutterne. Man kunne undersøgemulighederne for aftale/køb af en række ydelser fx hele administrative håndtering af et center under fakultet/institut eller at lægge en større del af administrationen tilbage under institutterne fx reservation af undervisningslokaler, håndtering af HR, økonomi mv., idet institutterne har opnået betydelig størrelse.

20 INSTITUT FOR BIOMEDICIN Ansættelser IL skal, på baggrund af høring i sine faglige fora, kunne iværksætte sonderinger om ansættelser. Det vil dog være hensigtsmæssigt, at IL afstemmer med dekanen, så opslag evt. kan foretages som del i større strategiske beslutninger, som inddrager andre institutter og centre. Det skal dog pointeres at det er instituttets budget som afholder lønudgifterne og IL skal derfor, i samråd med faglige fora, være den som endelig beslutter om en stilling skal slås op. Side 10/11 Medinddragelse Ser det som det vigtigste, at IL reelt inddrages i fakultetsledelsen. Organisatorisk indretning af institutter Det giver ikke mening at opsplitte Biomedicin i de tidligere enheder, som vil være for små til at kunne løfte egentlige opgaver udover husning af grupper af fagundervisere. Det er muligt at de kommende store bygninger kan have fordel af en form for bygningsledelse (en vice-institutleder), som har budget og kan drive en bygning. En styrkelse af den faglige undervisningsledelse er vigtig, da den mere optimalt kan sikre udviklingen og gennemførelsen af de forskellige fagelementer. Her vil underviserne sidde på flere matrikler, så opgaven er betydelig. Vigtigt er også at sikre, at instituttet råder over kompetente undervisere til alle fagdiscipliner og det skal tænkes ind som et element i rekrutteringspolitikken.

21 INSTITUT FOR BIOMEDICIN Høringssvar fra sekretariatsgruppen på Institut for Biomedicin i forhold til universitetsledelsens Forslag til beslutninger som opfølgning på problemanalysen Side 11/11 Som sekretærgruppe vil vi gerne rose oplægget. Vi ser meget positivt på de mange konstruktive forslag, der vil kunne ændre AU s organisation til det bedre. Vi vil i vores svar forholde os til den del, der drejer sig om den administrative del af organisationen. Det er formålstjenligt at reducere VD-områderne, at indrette ny Fællesadministration og decentralisere ledelse til de administrative centre under Hovedområderne og til lederne på institutterne. Gruppen ser ikke behov for at flytte hele Front Office ud på Institutterne. De administrative kolleger i de nye administrative centre under Hovedområderne bør blive i deres respektive faglige miljøer. Der bør i stedet i højere grad fokuseres langt mere på at styrke samarbejdsrelationerne og dialogen mellem institutternes medarbejdere og de administrative centres medarbejdere, således at dialogen ikke kun er ledelsesorienteret. Vi opfordrer til at inddrage de administrative kontaktpersoner i faglige og sociale begivenheder på institutterne. Jævnlig kontakt og personligt kendskab vil styrke nærværs følelse samt samarbejdet i hverdagen og derved på sigt garantere en mere effektiv opgaveløsning. Det bør overvejes, hvordan ledelsen kan sikre, at processen kommer til at foregå hurtigt, ordentligt, medinddragende og med respekt for den enkelte medarbejder. Vi håber, at den kommende reorganisering vil sikre hurtigere og mere smidige arbejdsgange, en bedre administrativ koordinering, hvor det bl.a. sikres, at ITsystemer og diverse interne regler ikke hindrer det gode, effektive samarbejde, så Institutter og Centre i samarbejde fremover løfter i flok og løser opgaverne sammen.

22 Høringssvar i forbindelse med Forslag til beslutninger som opfølgning på problemanalysen, offentliggjort af Universitetsledelsen ved Aarhus Universitet den 15. august 2014 Formuleret af: Samarbejdsudvalget, Institut for Folkesundhed Opfølgningen på den faglige udviklingsproces har været grundig og seriøs, med ekspertgruppe og analysepanel, som er kommet til, og har tilsluttet sig, de samme hovedkonklusioner. Vi har stor tillid til, at den nuværende ledelse har de allerbedste intentioner i forhold til implementering af forslagene, som vi kun kan tilslutte os. Formuleringen er på de fleste punkter overordnet, og vi er spændt på at se en mere konkret beskrivelse, samt tidsramme. Vi kan være bekymrede for de medarbejdere, - hovedsageligt administrative, som nu igen skal kastes ud i en usikker tid, men er fortrøstningsfulde i forhold til det fokus der er på medinddragelse og kommunikation. Laboratoriekoordinator, næstformand i SU Janni Mosgaard Jensen Institut for Folkesundhed, Sektionen for Idræt Dalgas Avenue Aarhus C Tlf: Mail: jmj@ph.au.dk

23 Høringssvar fra Institutforum, Folkesundhed, Health, AU Institutforum på Institut for Folkesundhed hilser de tiltag der er beskrevet, og den ånd hvori de er beskrevet, i Forslag til beslutninger som opfølgning på problemanalysen velkommen. Vi ser frem til processen, og håber at der bliver muligheder for at få støtte til den decentrale implementering, samt at der vil foregå en klar kommunikation om organisationsændringer og ansvarsfordeling til medarbejderne. Institutforum finder også, at der kan blive brug for oprustning af kompetencer til relevante personer som f.eks. ledelseslaget under Institutniveau. Eftersyn af Institutstrukturen bør desuden foregå i et tæt samarbejde med de faglige miljøer.

24 INSTITUT FOR ODONTOLOGI Universitetsledelsen Høringssvar fra Institut for Odontologi vedr. Universitetsledelsens forslag til beslutninger som opfølgning på problemanalysen Hermed fremsendes høringssvar fra fagråd inkl. øvrige ledere (sektionsledere og TAP-ledere), institutforum, LSU, Studienævn og sekretariatsgruppen. Universitetsledelsens forslag er blevet modtaget positivt. Der er mange gode intentioner i forslaget, men holdningen er også afventende, idet man føler sig usikker på, om intentionerne bliver indfriet. Ellen Frandsen Lau institutleder Dato: 19. september 2014 Personsøger: Intentionerne om større ledelsesdelegering, større medarbejderinddragelse, fuld transparens i økonomiske forhold samt reduktion i antal vicedirektørområder hilses velkommen. Side 1/1 Instituttet hæfter sig ved, at løsningsforslagene primært forholder sig til det professionelle ledelsesspor eller formuleret med medarbejderord: Det stopper med institutlederen. Løsningsforslaget bør også indeholde overvejelser vedr. det faglige ledelsesspor, f.eks. fagansvarlige professorer. Betoningen af universitetet af en forsknings- og uddannelsesinstitution bør komme til udtryk i større italesættelse af studieleders og studienævns inddragelse i ledelse og ved ansættelser. På Institut for Odontologi er studielederen også viceinstitutleder og indgår dermed i ledelsesgruppen til stor gavn for uddannelsen. Der bør i tiltagene vedr. administrativ understøttelse italesættes, at VIP er det vækstskabende lag på universitet, og at de administrative ændringer skal tilse at skabe administrativ støtte til netop dette lag, der i de senere år har oplevet både administrativ turbulens og tab af støtte. Venlig hilsen Ellen Frandsen Lau Institutleder Institut for Odontologi Aarhus Universitet Vennelyst Boulevard Aarhus C Tlf.: Fax:

25 Høringssvar fra LSU på Institut for Odontologi LSU har behandlet Universitetsledelsens Forslag til Beslutninger som Opfølgning på Problemanalysen på sit møde den 18. september. LSU hilser forslaget velkomment og finder, at der er mange gode intentioner i det. Man forholder sig dog afventende. Man frygter, at de gode intentioner ikke i tilstrækkelig omsættes til handling.

26 INSTITUT FOR ODONTOLOGI Høringssvar fra Institutforum på Institut for Odontologi til universitetsledelsens forslag til beslutninger som opfølgning på problemanalysen. Referat Institutforum udtrykker overordnet glæde over intentionerne i forslaget. Institutforum har flg. specifikke kommentarer til forslaget. Ad punkt I Ledelsesdelegering og nærvær. Side 4, 1. afsnit i indramning: Institutforum foreslår, at studielederen er en del af institutledelsen. Side 4, 1.. afsnit i indramning: Institutforum mener, at sektionsledernes beføjelser er uklare, hvorfor en nærmere præcisering af disses beslutningskompetencer bør indtænkes. Dato: 11. september 2014 Side 1/2 Ad punkt I A Økonomi og budget. Side 5, 3. afsnit i indramning: Institutforum anser det for positivt med fokusering på anerkendelsen af, at institutternes grundvilkår er forskellige. Institutforum henleder opmærksomheden på, at Institut for Odontologi har en særlig udfordring i hospitalsdriften. Ad punkt II Medinddragelse. Side 7, 1. afsnit i indramning: Det anses for uhensigtsmæssigt at det alene er formanden for det akademiske råd, dekanen rådfører sig med i planlægning, gennemførelse og opfølgning på rådsmøderne. Derfor foreslås det, at dekanen i samråd med akademisk råd tager beslutning om, hvorledes rådet i højere grad kan inddrages. Side 7, 3. afsnit i indramning: Minimum antal medarbejdermøder (2 pr. år) årligt anses for højt, da medarbejderne i forvejen er pressede af et stort antal møder. En fastholdelse af minimumsantallet må forventes at medføre stort frafald til møderne. Det foreslås, at det lægges ud til institutlederen at beslutte, hvor ofte der er behov for afholdelse af medarbejdermøder. Ad punkt IV Kommunikation. Institutforum hilser velkomment, at der fremover bliver øget mulighed for fokusering på institutter/centre/grupper i den eksterne kommunikation. Institut for Odontologi Aarhus Universitet Vennelyst Boulevard Aarhus C Tlf.: Fax: odont@au.dk odontologi.au.dk/

27 INSTITUT FOR ODONTOLOGI Det er opfattelsen, at den nuværende eksterne kommunikation tager sigte på at præsentere AU overordnet frem for separate fagligheder. Side 2/2 Ad punkt V Administrativ understøttelse. Side 11, 3. afsnit i indramning: Ordet minimumskvalitet kan opfattes som negativt i f.t. den kvalitet af ydelsen, som institutterne skal modtage. Derfor foreslår Institutforum at udskifte ordet minimumskvalitet med nødvendig standard. Side 1, 1. afsnit i indramning: Institutforum bifalder forslaget om reducering i antal vicedirektørområder. Fraværende: [Navn(e)]

28 INSTITUT FOR ODONTOLOGI Høringssvar fra Fagrådet og øvrige ledere på Institut for Odontologi til universitetsledelsens forslag til beslutninger som opfølgning på problemanalysen. Fagrådet (alle professorerne) og øvrige ledere har flg. specifikke kommentarer til forslaget. Ad punkt I Ledelsesdelegering og nærvær. Der er stor tilfredshed med den større grad af uddelegering og hensyntagen til specielle forhold på institutniveau. Der er således tilfredshed med øget mulighed for at skabe individuelle løsninger, der tager hensyn til institutternes/sektionernes egenart. Man finder det forkert ikke at tænke under institutlederniveau. Fagligheden bør være anført som en del af diagrammet. Både sektionsledere, studieledere og sekretariatsleder, der samarbejder på det producerende lag, bør fremgå tydeligt i ledelsesstrengen. Dato: 15. september 2014 Side 1/2 Fagligheden er generelt fraværende i forslagene. Dette er uheldigt, når det fagligt producerende niveau har været mest nødlidende de seneste år. Side 4, 1. afsnit i indramning: Fagrådet og VIP generelt efterspørger afklaring af klar og entydig beslutningskompetence hos sektionslederne. Ad punkt I A Økonomi og budget. Side 5, 1. afsnit i indramning: Fire-årige budgetter kan være vanskelige at arbejde med, såfremt de bevilgende myndigheder ikke følger de samme retningslinjer. 2. afsnit i indramning: Fagrådet henleder opmærksomheden på, at Institut for Odontologi har en særlig økonomisk udfordring med den omfattende klinikdrift på instituttet. Ad punkt 1 B Ansættelser. Fagrådet finder det positivt med muligheden for en medinddragende beslutningsproces om instituttets retning og bemanding. Institut for Odontologi Aarhus Universitet Vennelyst Boulevard Aarhus C Tlf.: Fax: odont@au.dk odontologi.au.dk/

29 INSTITUT FOR ODONTOLOGI Ad punkt II Medinddragelse. Side 7, 3. afsnit i indramning: Minimum antal medarbejdermøder (2 pr. år) årligt anses for højt, da medarbejderne i forvejen er pressede af et stort antal møder. Der skal være et reelt behov. Fagrådet finder det positivt, at man i højere grad benytter samarbejdsudvalget. Ad punkt III Organisatorisk indretning af fakulteterne. Side 8, 1. indramning: Fagrådet bifalder et gennemsyn af institutstrukturen bl.a.for at skabe rum for flere reelle faglige diskussioner med udgangspunkt i strategien. Også for at give plads til drøftelse af hvordan den lokale administrative support tildeles, så den bedst tilgodeser den særlige struktur med omfattende klinikdrift. Ad punkt IV Kommunikation. Fagrådet hilser det velkomment med muligheden for større åbenhed om individualisering af det indtryk af institutterne, der præsenteres eksternt. Ad punkt V Administrativ understøttelse. Side 11, indramningen: Fagrådet savner, at der italesættes en anerkendelse af VIP som det producerende og vækstskabende lag, der har kæmpet for at opretholde fagligheden i en periode præget af administrativ turbulens og tab af administrativ støtte. En venlig italesættelse af tilbagerulning på nogle administrative områder vil være ønskelig, da man ellers risikerer at miste et kæmpe engagement. Side 2/2

30 Høringssvar fra Institutsekretariatet på Institut for Odontologi til universitetsledelsens forslag til beslutninger som opfølgning på problemanalysen. Institutsekretariatet (klinikreceptionerne og sekretariat) har flg. kommentarer til forslaget. Ad punkt 1 Ledelsesdelegering og nærvær. Der er tilfredshed med forslaget om et øget decentralt ledelsesrum på institutterne. Uddelegering er især er vigtig hvad angår økonomien, hvor institutterne skal være de bærende økonomiske enheder, og derfor er det nødvendigt med fuld transparens omkring økonomien. Dette bakker sekretariatet op om. Medarbejderne ikke alene bør men skal inddrages i en afklaring af underorganiseringen på institutterne. Vi foreslår derfor, at man afklarer, hvordan medarbejderne kommer til orde og dermed bliver medinddraget i beslutningsprocesserne. Ad punt II Medinddragelse. Sekretariatet bifalder forslaget om større medinddragelse af samarbejdsfora mhp. at disse skal indgå i beslutningsprocesserne. Forslaget om institutledernes information af medarbejderne 2 gange årligt forekommer højt, når der i nogle enheder overhovedet ikke afvikles personalemøder. Der er mere behov for etablering af personalemøder i enhederne, før institutlederne pålægges yderligere mødeaktivitet. Ad punkt III Organisatorisk indretning af fakulteterne. Sekretariatet arbejder som en tværgående stabsfunktion med administrativ support til fagområderne. Vores tværgående indsigt og viden gør derfor, at vi foreslår, at man også inddrager sekretariatet i eftersynet af institutorganiseringen. Ad punkt V Administrativ understøttelse. Sekretariatet efterspørger mere nærhed i f.t. de særlige økonomifunktioner, som varetages i f.t. instituttets patientregninger. I f.t. studieadministrationen frygter vi, at vi pga. fortsat standardisering ikke kan få de nødvendige semesterlister til brug for den kliniske undervisning. Vi foreslår, at individuelle og fleksible løsninger aftales med sekretariatet, som har brug for at håndholde vores studerende af hensyn til planlægning af undervisningen. Sekretariatet mener, at vi har brug for en nødvendig kvalitet i den administrative understøttelse af institutterne, og ikke kun en minimumskvalitet.

31 Til Universitetsledelsen Høringssvar vedr. universitetsledelsens beslutningsforslag fra Studienævnet for odontologi, Health Studienævnet for odontologi finder det grundlæggende meget positivt, at universitetsledelsen vil tage hånd om de identificerede problemer. Side 1/2 Konkret ønsker studienævnet at bidrage med følgende generelle bemærkninger: Løsningsforslagene adresserer i udgangspunktet kun det professionelle ledelsesspor (Universitetsledelse, fakultetsledelse, institutledelse). Der er også vigtige ledelsesdomæner i den faglige streng professorer, lektorer og i det demokratiske system med bl.a. de vedtægtsbestemte studienævn. Disse strenge og nævnene med deres selvstændige kompetenceområde burde have en placering up front i oplægget og naturligt sættes i relation til ledelsesniveauerne. Gennemgående for forslaget finder studienævnet, at studieleders og studienævns rolle ikke tænkes naturligt med, men hvor de er nævnt, hvis overhovedet, mere findes som et appendiks (fx s. 7 nederst Endeligt er det vigtigt at diskutere ph.d. udvalgenes og studienævnenes rolle ). I forlængelse af dette, forslår studienævnet følgende: I beskrivelse af, hvem institutledelsen består af (s. 4) bør studieleders rolle, evt. også studienævnsformandens, i forhold til institutledelsen defineres nærmere. Studieleders rolle i ledelsen er måske ikke relevant i forhold til samtlige ledelsesaspekter, men institutledelsens beslutninger vil i langt de fleste tilfælde gribe ind i studieleders ledelsesrum og have stor indflydelse og indvirkning på uddannelser hørende under instituttet. Tilsvarende vil beslutninger i institutledelsen potentielt have store indvirkninger på studienævnenes kompetenceområde, herunder ikke mindst i forhold til deres mulighed for at sikre uddannelsernes kvalitet. Derfor er det væsentligt for at sikre medinddragelse up front i forhold til uddannelserne og deres i loven fastsatte aktører med bestemte kompetencer, at deres funktion er tydelig og beskrives eksplicit i forhold til ledelsesniveauet, institutledelse. Generelt er det et ønske fra studienævnets side, at de studerende inddrages tidligere fx ved besparelser, hvor disse påvirker uddannelserne. Det er uhensigtsmæssigt, når et studienævn får en bunden opgave (bunden fordi den kommer for sent i proces- Uddannelseskvalitet o g studienævnsbetjening (SNUK), HE Aarhus Universitet Vennelyst Boulevard Aarhus C Tlf.: Fax: stuf@au.dk

32 sen) med at foretage gennemgribende studieordningsændringer som led i en stor besparelsesproces. Processer som disse burde tilrettelægges, så studienævn langt tidligere fik mulighed for at komme til orde og påvirke så væsentlige beslutninger af betydning for uddannelserne og deres kvalitet. Side 2/2 Konkret foreslås følgende: Vedr. uddelegering af ansvar s. 4: Det foreslås, at pkt. 1 med beskrivelsen af, hvor uddelegering er vigtig, at der her efter dagligdag tilføjes og undervisning. Vedr. ansættelser s. 6: Studienævnet finder det særdeles væsentligt, at procedurer for ansættelser, herunder kvalitetsmål, også forelægges studienævnene for at sikre bl.a. vægtning af pædagogiske kvalifikationer og relevant undervisningserfaring i institutternes ansættelser. Så længe studieleder ikke eksplicit indgår i institutledelsen, bør studieleder også have en mere eksplicit rolle i forhold til iværksættelse af ansættelser og sammensætning af bedømmelsesudvalg mm. Dette også for at sikre hensyn til kvalitet og sammenhæng i uddannelserne. Konkret bør Studieleder indgå som en af de aktører, institutledelsen er forpligtet til at rådføre sig med, hvad angår opslag. Vedr. medinddragelse s.7: Pkt. 2 Studienævnet må også være et relevant forum at inddrage ved beslutning om, hvordan instituttets valgte samarbejdsfora kan inddrages i endnu højere grad. Vedr. medinddragelse s.7: pkt. 5 Her kommer studienævnet på som appendiks frem for et naturligt startsted at sikre medinddragelse fra: Endeligt er det væsentligt at diskutere studienævnenes rolle. Deres rolle er veldefineret i forhold til kompetenceområde, og det undrer, at universitetsledelsen ikke i højere grad tager udgangspunkt i, at nævnene findes, og givet dette, hvorledes disse i højere skal medtænkes i systematisk medinddragelse. Ideen om at nedsætte et nyt organ, kan være en god løsning, men hvad skulle dets legitime sammensætning være og hvilket formål skulle det have? Bliver det forpligtende nok? Vedr. Kommunikation: Det bifaldes af studienævnet, at der igen bliver plads til faglighed og decentralt præg i den eksterne kommunikation.

33 SKT s høringssvar vedr. universitetsledelsens Forslag til beslutninger som opfølgning på problemanalysen. Et enigt Skoleforum (SF) og et enigt LSU har på møde hhv. mandag den og torsdag den besluttet at fremsende nedenstående kommentarer til forslaget. SF og LSU ønsker at tilslutte sig indholdet i høringssvar fremsendt fra FSU på Health og har herudover enkelte kommentarer. 1. SKT ønsker en principiel beslutning om, at institutlignende enheder inddrages i tværgående tiltag som eksempelvis APV, problemanalyser mm. på lige fod med institutterne. Der hersker pt. uklarhed om, hvorvidt og i givet fald hvornår institutlignende enheder, som eksempelvis SKT, skal inddrages i forskellige AU-dækkende processer. Senest er SKT s og Ingeniørhøjskolens medarbejdersvar på spørgeskemaer som led i problemanalysen gledet ud og de indgår således ikke i analysen (se vedlagte korrespondance). Medarbejderne har svaret på spørgeskemaerne og den manglende anvendelse af data giver et indtryk af manglende respekt for denne indsats. Dato: 19. september 2014 Direkte tlf.: Personsøger: Privat tlf.: Mobiltlf.: Fax: Web: Side 1/3 2. SKT ønsker kategorisering af medarbejdere tilpasset AU s nomenklatur kombineret med få, og nødvendige nye betegnelser. I øjeblikket er alle SKT s medarbejdere kategoriseret som TAP, hvilket umuliggør skelnen mellem ledere, undervisere, klinikpersonale og administrative medarbejdere. Det gør eksempelvis APV-målinger uanvendelige. 3. SKT vil gerne lære af de bedste. Relationsskabende, anerkendende kommunikation og maksimal medinddragelse i beslutninger, specielt indenfor eget felt er basis for trivsel og jobtilfredshed. I en stor organisation, som AU er der mange gode historier, som andre kan lære af. Dette gælder bl.a. historier om, hvordan god kommunikation og medinddragelse er med til at præge virksomhedskulturen i en gunstig retning. De gode historier skal lokaliseres og bruges positivt. Aarhus Universitet